Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Strategisk Byudvikling

Transkript

1 Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Strategisk Byudvikling Bispebjerg Lokaludvalgs Høringssvar til plan for Skybrudskonkretisering for Bispebjerg, Ryparken og Dyssegaard side 1 / 9 Bispebjerg Lokaludvalg er meget tilfreds med løbende at være blevet inddraget i udvikling af planen, og er overordnet set også særdeles tilfreds med resultatet Baggrund for høringssvaret I høringsperioden blev 3. december afholdt borgermøde om skybrudsplanen, hvor 35 borgere deltog. Det officielle resumé af planen har i sin helhed været bragt i Bydelsavisen, som blev hustandsomdelt, hvilket har medført et antal kommentarer. Herudover har Bispebjerg Lokaludvalg anmodet firmaet Orbicon om en faglig vurdering af relevante aspekter af planen, som er medsendt høringssvaret. Dette høringssvar bygger derfor dels på de bemærkninger og impulser, som vi har modtaget i løbet af borgerinddragelsesprocessen, dels på tilbagemeldinger fra Orbicon, og dels på lokaludvalgets egne betragtninger. Ferskvand er en ressource Globalt set er ferskvand en mangelvare, som fortjener en bedre skæbne end bare at blive ledt via en kloak til et rensningsanlæg og derefter ud i havet. Ved fornuftig brug af regnvand kan det både give anledning til nye oplevelser, og sænke forbruget af drikkevandsegnet ferskvand. Regnvand kan eksempelvis opmagasineres til brug ved vanding. Og ved anlæg af søer og vandløb kan eftertænksom brug af regnvand både fremme herlighedsværdi af parker, veje og grønne anlæg og fremme den biologiske mangfoldighed. Vand er derfor ikke noget, der bare skal ledes væk, men er en ressource, der skal udnyttes, hvor det giver mening. For at undgå katastrofale skybrudshændelser kræver det dog grundig planlægning, og her er denne plan et godt skridt på vejen. Planen fremtræder som en god kombination af store løsninger, som hurtigt får vandet væk, samt en række mindre løsninger, som tilgodeser rekreative og æstetiske kvaliteter i bydelen. Mange delprojekter i skybrudsplanen knytter naturligt an til allerede vedtagne men endnu ikke realiserede ønskværdige projekter. Som eksempel herpå kan nævnes Lersøparkprojektet. Andre af skybrudsplanens forslag lægger sig op ad og supplerer helt andre anlægsprojekter, som alligevel skulle realiseres indenfor en nærmere fremtid. Som eksempler herpå kan nævnes forslaget om en sø på Nordhavnsvej-byggepladsen ved Ryparken, vandafledning fra det ny Bispebjerg Hospital, samt kombinationer af vejforbedringer med skybrudstiltag. Det er derfor vores vurdering, at tiltagene fra denne skybrudsplan i meget høj grad vil afhjælpe regnvandsudfordringerne i bydelen. Herved bidrager vores

2 lokalområde desuden til at afhjælpe problemer i resten af byen både ved at sikre en vigtig tilkørsel til København (Helsingørmotorvejen) samt ved at undgå at sende regnmængder videre ned af BispeBJERG til de indre bydele. Derfor anbefaler Bispebjerg Lokaludvalg, at samtlige elementer i denne skybrudsplan prioriteres højt. Vurdering af det overordnede tiltag Selve det grundlæggende ingeniørgreb med anlæg af en stor underjordisk Y- formet kloakledning har vi ingen kommentarer til. Præmisserne og udregningerne til grund for dette underjordiske projekt er rent ingeniørtekniske, og vi er hverken i stand til at vurdere nødvendigheden eller tilstrækkeligheden heraf endsige projektets økonomiske rammer. De to ben i Y-et stammer fra områder i kendt og væsentlig risiko for oversvømmelse, nemlig Emdrupparken og Lygteområdet, og det synes intuitivt at give god mening. Det kan også påpeges, at denne nye vandledning på en måde genopretter den oprindelige historiske vandvej fra området (Rosbækken). Og dette synes i sig selv at tale for, at anlægget er fornuftigt. Anlægget synes desuden at indføre en i praksis uendelig vandafledningskapacitet, hvilket synes at være et ambitiøst mål, som næppe kan gøres bedre. side 2 / 9 Kommentarer til delelementer i planen 1) Emdrupparken: De tilbagevendende oversvømmelser af Emdrupparken skyldes formentlig, at underføringen af Søborghus Rende under banen og en række efterfølgende broer har for ringe kapacitet. Men at øge vandtransportkapaciteten er ingen løsning, fordi det så i stedet yderligere vil overbelaste og forurene Emdrup Sø. Dette problem foreslås i skybrudsplanen løst ved at placere starten af det ene ben i Y-et her. Vi vil foreslå, at der desuden etableres en permanent sø i Dyssegårdsparken, som både kan fungere som regnvandsreservoir, og samtidig kan tilføje den triste firkantede græsplæne lidt herlighedsværdi. Grundvandets højde sikrer, at der altid kan være et permanent vandspejl, og søen kunne ved sammenkobling med indløbet til Y-et bruges som en buffer ved ekstreme regnhændelser. 2) Lersøparken: Vi er meget glade for forslagets afsnit om Lersøparken. Genåbning af Lersøen vil sikre et stort reservoir. Størrelsen heraf afhænger både af søens udformning og fladeareal, men der er ingen tvivl om, at det vil kunne blive et meget væsentligt elemente i sikring mod skybrudsproblemer på bjerget og i Lygteområdet. Den foreslåede skybrudsløsning i cykelstierne ad Tagensvej bør eksempelvis lede vandet til Lersøen. Og Lersøen kan også bidraget til at supplere LAR projekter i det nye Bispebjerg Hospital. En permanent åben Lersø vil desuden totalt transformere den lidt triste Lersøpark til en park med meget større herlighedsværdi (billede på næste side med søen).

3 side 3 / 9 3) Bispebjerg Hospital: Bispebjerg Hospital skal bygge om, og der skal udarbejdes løsninger for regnvandsafledning. Nedenstående skitser fra ECOWEEK (udarbejdet af studerende i et internationalt projekt) forklarer, hvordan man kunne bygge en vandafledning fra hospitalet gennem parken (formentlig mest praktisk ned ad bakken lags arealets nordlige kant). Man kan lade vandet løbe i terrasser, når vejret er meget vådt, mens det i tørre perioder blot er en serie terassedamme, som det kendes fra Utterslev Skoles skolegård.

4 side 4 / 9

5 4) Lygte å: Åbning af en delstrækning af Lygte Å i et stykke af parken vil også øge herlighedsværdien, og genåbningen af Lygte å har været et ønske i bydelen gennem mange år. Vi er dog bekendt med, at denne del af projektet i nogen grad er en illusion i og med, at den underjordiske del af åen leder kloaktilblandet vand, som bør forblive rørlagt. side 5 / 9 5) Langs Strødamvej ligger et ubenyttet grønt område. Her løber Lygteåen neden under rørlagt. Man kunne godt indrette en lille spejldam ved Lundehuskirken og et grøfteforløb langs Strødamvej, som i våde tider bliver til en sø. Det kunne ligefrem blive til en seriøst stor sø. Dette forslag indgår i et tidligere forslag fra Orbicon, hvorfra de følgende to skitser stammer.

6 side 6 / 9 6) Lersøparken: Som led i omlægningen af Lersøparken vil det være nødvendigt at terassere Lersøparken. Det vil samtidig løse et helt andet problem, nemlig at fodboldbanerne er skrå. Jorden fra udgravningen af det nye Lersøbassin vil passende kunne bruges til at gøre fodboldbanerne vandrette til glæde for fodboldspillerne. I store dele af året er det ikke muligt at spille fodbold på den nederste del af banerne, fordi grundvandet ligger så højt. Også det problem vil hermed blive løst. 7) Ryparken: Forslaget om en permanent sø ved Ryparken holder vi meget af. Vi foretrækker en sø med en uregelmæssig form. Til gengæld er planen om at lade boldbanerne oversvømme ved ekstreme regnhændelser måske mere problematisk, idet det vil ødelægge kunstgræsbaner. Som alternativ løsning foreslås anlæggelse af yderligere en permanent sø (markeret med mørkeblåt i figuren) på det kommunale areal mellem idrætsbygningerne og banen. Der kunne etableres en forbindelseskanal mellem de to søer, som måske er tør til daglig, men som i våde perioder måske kunne blive flere meter bred. Herved skabes samtidig en grøn korridor langs den nye cykelsti parallelt med banen, som naturligt fortsætter i Naturparken langs

7 banen. Kanalen kunne med fordel forlænges, så den også inddrager søen i Naturparken længere mod nord, som i øvrigt ofte mangler vand, hvorved kapaciteten yderligere udvides. 8) Tagensvej: Pumpeværket ved Lygten er en kritisk faktor ved ekstreme regnvejrshændelser. Kan det ikke følge med eller komme af med vandet, løber vandet over. Kældrene omkring Lygten har været oversvømmet under skybrud. Planen forudser at løse dette problem ved at etablere det ene ben af Y-et i dette område. Vi kan ikke gennemskue de ingeniørtekniske overvejelse, men tankerne om at etablere en skybrudssø eksempelvis på den tomme hjørnegrund, hvor Fyrbødervej møder Jernbanen, er sympatisk. Her skal for resten snart etableres en cykelunderføring, som vil være meget følsom for oversvømmelse også under mindre regnvejshændelser, fordi den vil ligge ganske lavt. side 7 / 9 9) Frederiksborgvej: Regnvand løber også ned ad Frederiksborgvej og fordeler sig ad Bisiddervej, og har her oversvømmet kældre. Især har ejendommen på hjørnet af Frederiksborgvej og Bisiddervej været svært ramt. Vi er derfor meget glade for forslaget om skybrudsanlæg langs Bisiddervej, som tillige på eklatant vis vil forbedre vejens karakter og herlighed. Det vil samtidig forhindre, at regnvand løber videre til selve Lygteområdet, som ligger endnu lavere. Det knytter desuden an til et andet projekt, som snart står for at blive realiseret. Frederiksborgvej mangler vejtræer på den midterste del svarende til dette område, og cykelstier mangles en hel del af vejen, hvilket snart påtænkes rettet op. Denne situation inviterer derfor i sjælden grad til en løsning, så alle tre problemer løses i samme projekt. 10) Vanding til Integrationshaver: Det foreslåede kanalforløb langs jernebanen på Nørrebrosiden mellem Rovsingvej og jernbanen synes en fin idé. Her løftes dette ørkesløse og ubrugelige grusareal op til noget spændende. På Bispebjergsiden ligger ca. hundrede små haver kaldet integrationhaverne. Der er dog planer om at mangedoble antallet af disse små haver, men de mangler vand. Hvis en slynge fra søerne på Nørrebrosiden kunne rørlægges under jernbanen og danne en lille sø på Bispebjerg-siden, kunne den bruges til vanding. (Alternativt kan graves en kanal fra Lersøen). Se den ekstra sø nedenfor markeret med mørkeblåt.

8 11) Private fællesveje: Mange gode ideer i planen omfatter i nogen grad private fællesveje. Der udestår et markant spørgsmål om, hvem der skal finansiere. Bispebjerg Lokaludvalg har fine kontakter med de større lokale grundejerforeninger, og vi vil gerne bidrage til en dialog med dem herom. 12) Skolehaverne: Skolehaverne i Lersøparken er et område, som bliver brugt af mange skolebørn gennem året. Der er et stort pres på arealerne, og derfor skal det undgås, at der tages areal, som ellers skulle være brugt til dyrkningshaver. Men samtidig er der i skolehaverne brug for vand til vanding. I forbindelse med anlæg af Lersøen foreslås en dialog med den for skolehaverne ansvarlige forvaltning om adgang til vand fra Lersøen. side 8 / 9 13) Smedetoften/Dortheavej: I forbindelse med budgetforliget blev afsat midler til renovering af Smedetoften 14. Herudover arbejder TMFs udviklingsplan Bispebjerg/Nordvest med øget tryghedsskabende foranstaltninger, herunder forbedring af byrummet omkring Smedetoften. Bag Smedetoften 12/14 og ned til de nybyggende almene boliger på Dortheavej findes et stort asfalteret område, som også ønskes renoveret og indtænkt i de førstnævnte projekter. Vi ser muligheder i, at området inddrages i skybrudsplanen til opmagasinering af regnvand, og de rekreative muligheder kan samtidig forbedres. Et sådant skybrudsprojekt kan hermed integreres i et andet projekt, der alligevel af andre grunde er på vej til at blive realiseret. 14) Utterslev Mose: Mosens forureningstilstand er et problem, som er mange andre problemers moder. Mange af denne plans tiltag er derfor, uden at det i øvrigt kommenteres, tiltag som skal forhindre, at den forurenede Utterslev Mose også forurener andre søer og vandløb. Emdrup Søs forurening skyldes eksempelvis udelukkende tilførsel af forurenet vand fra Utterslev Mose. Og da man heller ikke kan tilføre det forurenede vand til de indre søer, er her tale om et væsentligt og grundlæggende skybrudsproblem. Samtidig mangler mosen tilførsel af nogenlunde rent vand. Bortset fra sjældne overløb fra Tinghøjbeholderen er alt vand, der løber ind i mosen (eller pumpes op fra Harrestrup Å) kloaktilblandet. Både på grund at tidligere tiders grove forurening, og nutidens vedholdende men mindre intense kloakvandsforurening, er forureningstilstanden i Utterslev Mose stadig særdeles kritisabel. Vi er pligtige til at leve op til EU's vandrammedirektiv om god økologisk kvalitet i ferske vande senest Oprensning er dyr og dette næsten usynlige projekt er ingen stemmesluger, og det har derfor traditionelt været svært for politikere at prioritere til fordel for Utterslev Moses vandkvalitet. Anlæg som afkobler kloakoverløb og samtidig sikrer tilførsel af regnvand er dog den ene hovedhjørnesten i løsning af problemet om Utterslev Moses forurening, så dette problem må nødvendigvis overvejes også i skybrudssamenhæng. Separatkloakering i Gladsaxe er en af løsningsmulighederne. En anden løsningsmulighed er at udlede

9 kloaktilblandet regnvand via rodzoneanlæg. Gladsaxe og Gentofte kommuner er storleverandører af forurening til de københavnske søer og vandløb, og det er derfor nødvendigt korrekt at adressere denne del af problemløsningen. Øget tilførsel af nogenlunde rent regnvand til mosen må også forventes at afhjælpe regnvandsproblemet i nærliggende villaområder, så mindre regnvandsmængder ledes til kloak. Derfor er det vigtigt at indtænke mosen som recipient for regnvand, fordi det er en vigtig del af løsningen på Utterslev Moses forureningsproblem. Københavns eneste tilbageværende væsentlige kloakoverløb,- UM26 fra Tingbjerg,- kunne med fordel etableres i et udløb via et rodzoneanlæg, der kunne placeres på et grønt område ved mosen og fremstå som en lille sø med mange siv. side 9 / 9 Vi ønsker skybrudsplanen al mulig held og lykke, og Bispebjerg Lokaludvalg ser frem til at høre nærmere om den videre planlægning og prioritering. Vi stiller os til selvfølgelig til rådighed for et tæt samarbejde omkring sparring og inddragelse af lokale aktører, når diverse delprojekter skal realiseres. Med venlig hilsen Alex Heick Formand for Bispebjerg Lokaludvalg