Helhedsplan for. Utterslev Mose. Forslag til organisering, økonomi og tidsramme. Bispebjerg Lokaludvalg Brønshøj-Husum Lokaludvalg.
|
|
- Jacob Hedegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Helhedsplan for Utterslev Mose Forslag til organisering, økonomi og tidsramme Bispebjerg Lokaludvalg Brønshøj-Husum Lokaludvalg
2 Fra Den Blå By, Københavns Kommune 2012 Redaktion: Bispebjerg og Brønshøj Husum Lokaludvalg Foto: Emilie Lønholm, Tanja Møller Jensen og Jens Christian Elle Sats: Almennyttigt Forlag. Juli 2014 side 2
3 Gode grunde til en Helhedsplan for Utterslev Mose Lokaludvalgene i Bispebjerg og Brønshøj-Husum mener, at der er brug for en helhedsplan for Utterslev Mose. En sådan plan skal skabe synergi mellem de mange kommunale planer og det store engagement hos de lokale aktører. Utterslev Mose indgår allerede i en række planer, bl.a. en skybrudskonkretiseringsplan, en vandhandleplan, en spildevandsplan, en pleje- og udviklingsplan, en biodiversitetsplan, samt en frivillighed i det fri - strategi for hvordan borgernes engagement kan fremmes på det grønne område. Helhedsplanen skal både samordne disse planer, og den skal være nytænkende, ambitiøs og konkret i forhold til naturgenopretning, naturpleje og udvikling af rekreative faciliteter. Lokaludvalgene vil gerne indgå i et samarbejde med politikere, forvaltning og andre offentlige og private aktører om en helhedsplan. Nedenfor er de temaer, som de to lokaludvalg forestiller sig skal i spil i en helhedsplan. Utterslev Mose Naturpark Ikke mange er klar over det, men Utterslev Mose er officielt betegnet som en naturpark. Lokaludvalgenes idé er at udvide naturparken til også at omfatte de boligområder og grønne områder, som grænser ned til Utterslev Mose. At tænke Utterslev Mose som et større sammenhængende biologisk system giver god mening på flere måder, ikke mindst i forhold til at skabe betingelser for et rigt og varieret dyreliv. Boligejerne vil både opnå den positive signalværdi knyttet til at bo i en naturpark midt i landets hovedstad og få mulighed for at bidrage til naturparkens biologiske mangfoldighed. Dette kan ske gennem en indsats på egen matrikel i form af eksempelvis giftfri havedrift, opsætning af redekasser, etablering af side 3 Hvad er en helhedsplan? En helhedsplan for Utterslev Mose er en samlende plan, der fremtidssikrer naturparken ved at tilgodese følgende tre formål: 1) At afbalancere og fremme forskellige typer af rekreative interesser vedrørende mosen 2) At understøtte mosens rolle som levested for dyr og planter 3) At sikre, at mosens vandkvalitet lever op til vandrammedirektivets krav inden år 2027 havedamme og lokale faunapassager. På havelågen/hoveddøren får alle, som bidrager, mulighed for at opsætte et mærke, der viser, at man er aktivt engageret i Utterslev Mose Naturpark. Forbedring af vandkvaliteten Københavns Kommune er forpligtiget til at opfylde målsætningerne fra EU s vandrammedirektiv om, at Utterslev Mose skal have en god vandkvalitet senest i I dag er vandkvaliteten officielt betegnet som dårlig. Forbedringen af vandkvaliteten kræver som det første, at spildevandstilførslen stoppes. Helhedsplanen skal anvise, hvordan dette kan ske I Københavns Kommunes vandhandleplan foreslås yderligere tiltag til forbedring af vandkvaliteten, herunder punktvis fjernelse af det tykke lag af fosformættet bundslam, opfiskning af skidtfisk m.v. Disse tiltag er dog ikke tilstrækkelige for at skabe en god vandkvalitet. En helhedsplan for Utterslev Mose skal analysere, hvordan en sørestaurering skal gribes an for at opnå god økologisk vandkvalitet. Planen skal også anvise en strategi, der sikrer at oprensning sker så skånsomt som muligt, og at den efterføl- gende pleje af vandområdet bliver sat i system. Oprensning kan være meget dyrt, hvis det ikke bliver grebet fornuftigt an. Derfor skal processen rumme et innovationsforløb, der inddrager forskere og eksperter i at få løst opgaven på en bæredygtig og omkostningseffektiv måde, og med rum til at afprøve nye metoder. Regnvand som ressource Kommunerne er i gang med at ruste sig til en fremtid med kraftigere skybrud. Københavns Kommune har i en skybrudskonkretiseringsplan foreslået en række tiltag, der kan lede regnvandet mod Utterslev Mose og dermed mindske presset på kloaknettet. I dag medfører de større regnhændelser, at der årligt ledes i omegnen af 56 mio. liter spildevand til Utterslev Mose fra oplandet i de tre kommuner. Her må Københavns kommune gå forrest og stoppe udledningen til mosen. For Utterslev Moses vandkvalitet og biologiske mangfoldighed er det afgørende, at tilførslen af spildevand via overløbsbygværkerne ophører. Herudover er det vigtigt, at de skybrudssystemer, der skal lede regnvandet mod Utterslev Mose, både forsinker og renser vejvandet samt fungerer som faunapassager. Biologisk mangfoldighed Mere biologisk mangfoldighed behøver ikke være bekosteligt, men det koster tid! Der skal løbende foretages diverse registreringer af floraen og ud fra dette sættes mål og tages initiativ til konkrete indsatser i samarbejde med forskellige organisationer og foreninger. Frivillige aktører og skoleklasser vil kunne indgå i samarbejdet om naturgenopretning. En større biologisk mangfoldighed stiller også krav til en anden form for drift og pleje af mosens arealer, og kræver et tæt samarbejde mellem kommunens driftsfolk og de frivillige. side 1
4 Naturværkstedet Streyf og et kommende bynaturcenter vil kunne spille en igangsættende og koordinerende rolle i dette arbejde. Rekreative oplevelser og Naturplejeteams Der er mange måder at bruge parker og natur på. Traditionelt set, har parker og natur været steder til gåture, afslapning eller motion. Men tider og skikke ændrer sig, så flere former for oplevelser kommer til. Naturen er også et læringsrum, hvor skoleklasser går på opdagelse, ornitologer ser på fugle, folk samler spiselige vilde urter, eller folk vil passe får, slå med le, fiske og spille rollespil. Erfaringer fra såvel Utterslev Mose som andre steder i landet viser, at der er stor interesse blandt borgerne i forhold til at engagere sig i naturplejeaktiviteter og tage ansvar for at pleje afgrænsede naturområder. Naturpleje kan eksempelvis ske i form af høslæt, fåregræsserlaug, grødeskæring, og opsætning og vedligeholdelse af redekasser. De klassiske måder at bruge parkerne på skal der dog også fortsat være plads til. Eksempelvis rummer mosen en del fodboldbaner, og den er et yndet sted for motionsløbere. Utterslev Mose kan sagtens rumme det hele og mere til, hvis det bare planlægges ordentligt. Pleje og drift Pleje- og udviklingsplanen for Utterslev Mose er udgangspunkt for den daglige drift af mosen, herunder hvor mange gange græsset skal slåes, og hvordan brinker, krat- og sivområder skal plejes. Der er et stort pres på at nå opgaverne i forhold til de afsatte driftsmidler. Der kan være potentiale i at gentænke driftsmodellen: Nogle områder bør plejes mere ekstensivt, og dermed skabe rum til mere biodiversitet. Andre områder kan opgraderes, og give plads til samarbejde med frivillige aktører omkring høslet, naturplejelaug, græsningslaug mm. Her skal ikke lægges op til besparelser på driften ved at lade et område blive plejet af at naturplejelaug, og i budgetterne bør også indtænkes undervisning af frivillige, redskaber og rammer. Formidling og inddragelse Der er brug for formidling, både af mosen som den er nu, dens udfordringer og de fremtidige planer. Og formidlingen skal ske til mange målgrupper. Blot få kilometer fra mosen i de indre dele af Bispebjerg kender beboerne slet ikke mosen. Vi skal have gjort mosen mentalt tilgængelig, så flere får lyst til og mulighed for at bruge denne unikke bynatur. Vi skal også have synliggjort udfordringerne med forureningen, så eksempelvis fisk fanget i mosen ikke bliver spist. Og når de innovative processer har båret frugt og peget på nye oprensningsmetoder, så skal de testes af i mindre skala i mosen, gøres fuldt synlige, og formidles gennem traditionelle medier, guidede ture, og skoleklasseopgaver. Til formidlingen og inddragelsen kan både naturværkstedet Streyf og et kommende bynaturcenter ved Voldparken spille en stor rolle Lige nu arbejdes der også på, at gøre området mellem Streyf og Fårefolden til pædagogisk testområde, hvor leslånings teknikker og strategier kan afprøves af frivillige, som herved kan opnå en indsigt i nænsom naturpleje. En løbende inddragelse og formidling vil ikke kun skabe indsigt men ejerskab til naturparken Utterslev Mose. På vegne af Bispebjerg Lokaludvalg og Brønshøj-Husum lokaludvalg Alex Heick Formand for Bispebjerg Lokaludvalg. Erik Fisker Formand for Brønshøj-Husum Lokaludvalg side 4
5 side 5
6 En helhedplan for Utterslev Mose Utterslev Mose fremtræder som et idyllisk fredet søområde i den nordvestlige del af Københavns Kommune, og der er store natur- og rekreative interesser knyttet hertil. For mange borgere er Mosen et sted, hvor man spadserer eller løber. For andre er det det sted, hvor man kigger på fugle, fisker, eller botaniserer. For nogen er det stedet, hvor man holder bier eller får, og for atter andre handler det kun om fodbold. Utterslev Mose er desuden levested for talrige dyr og planter. Mosen er imidlertid også Danmarks mest forurenede sø. I kulissen lurer kravet fra EUs vandrammedirektiv om, at mosens skal være i en god økologisk tilstand inden Hvad er en helhedsplan? En helhedsplan er en plan for, hvorledes Utterslev Mose kan fremtidssikres: Hvorledes kan de meget forskelligartede rekreative interesser afbalanceres? Hvorledes kan man understøtte mosens rolle som levested for dyr og planter? Og hvordan kan sikres, at vandkvaliteten i mosen lever op til vandrammedirektivets krav? En helhedsplan for Utterslev Mose er en vision for området, der samtidig skal sikre en synergi mellem de enkelte planer og det engagement og den kreativitet, der findes hos de mange aktører, der ønsker at forbedre forholdene i Utterslev Mose. I lokaludvalgene mener vi, at hvis vi skal forbedre vandkvaliteten, booste områdets biologiske mangfoldighed og forløse de rekreative potentialer, forudsætter det, at vi får sat os sammen og udviklet en vision og strategi for Utterslev Mose. Denne vision for naturgenopretning, naturpleje og udvikling af rekreative faciliteter skal være nytænkende, ambitiøs og konkret. Dette er afgørende både for at skabe den nødvendige politiske interesse, etablere de relevante faglige samarbejder, og vække den kreds af private og offentlige aktører, der skal sikre det økonomiske fundament for helhedspla-nens realisering. Lokaludvalgenes rolle Lokaludvalgene har i hele deres levetid beskæftiget sig med Utterslev Mose. Før dette var lokalrådene aktive hermed i årtier. Det har haft positive afledte virkninger blandt andet i form af netværksdannelse. Et eksempel herpå er Mosens venner, der er et netværk for folk med interesse for mosen, som nu tæller rundt regnet 250 personer. Der er også gennemført pilotforsøg med naturpleje og efterfølgende dannelse af naturplejelaug. Desuden er afholdt diverse arrangementer, og lokaludvalgene har afholdt det såkaldte Mosetræf 3 år i træk. Lokaludvalgenes forslag til udvikling af en helhedsplan har til formål at komme afgørende videre med denne proces. I det følgende skitseres derfor lokaludvalgenes bud på, hvordan en sådan proces kan organiseres i tid og økonomi, så helhedsplanens tre formål tilgodeses. Procesforløbet Processen foreslås at rumme tre faser. 1) Forarbejder 2) Udarbejdelse af en helhedsplan 3) Implementering af planen Projektperioden Tidsrammen er ca. 12 år, strækkende sig fra oktober 2014 til december Fase 1 (oktober til december 2014) Denne fase er procesforberedende. Her udarbejdes forslag til handlingsplan, projektorganisation og budget, med henblik på endelig godkendelse af TMU ultimo Fase 1 forestås af de to lokaludvalg i tæt koordination med Teknik- og Miljøforvaltningen. Udgiften afholdes af lokaludvalgene. For at kikstarte processen vil de to lokaludvalg gerne indbyde til fælles seminar torsdag d. 9. oktober kl 17-20, med faglige oplæg, oplæg om proces, og hvor vi sammen fastlægger strategien. Mødet afholdes under forudsætning af, at BR har bevilget 5 mio. kroner til helhedsplanens fase 2. Fase 2 (januar 2015 til december 2016) I fase 2 udarbejdes helhedsplanen af styregruppe og sekretariat i tæt koordination med Teknik- og Miljøforvaltningen og de to lokaludvalg. Der etableres videnspartnerskaber med tekniske og samfundsvidensskabelige side 6
7 Forslag til Organisering, økonomi og tidsramme af en helhedsplan for Utterslev Mose En helhedsplan for Utterslev Mose er en samlende plan, der fremtidssikrer naturparken Utterslev Mose ved at tilgodese følgende tre formål: 1) At afbalancere og fremme forskellige typer af rekreative interesser vedrørende mosen 2) At understøtte mosens rolle som levested for dyr og planter 3) At sikre, at mosens vandkvalitet lever op til vandrammedirektivets krav inden år 2027 Bilag: 1) Utterslev Mose. Forureningstilstand og handlemuligheder 2) Gode grunde til en Helhedsplan for Utterslev Mose 3) Bydelsplaner for Brønshøj-Husum og Bispebjerg bydele universiteter samt NGOer med henblik på at gennemføre forundersøgelser og forberede en tværdisciplinær forskningsproces. Herved skal udarbejdes tekniske løsningsforslag og kommunikationskoncepter, og samtidig skal afsøges muligheder for fondsfinansiering af delprojekter. Fase 2 skal afsluttes med en fremlæggelse af en helhedsplan. I hovedtræk skal planen være klar i så god tid, at den kan indgå i behandling af budget Budget for fase 2 Lokaludvalgene har i bydelsplaner og byudviklingsredegørelser anslået at fase 2. vil koste 5 mio kr., der skal dække miljøtekniske undersøgelser, innovationsprocesser, facilitering af borger- og partnerskabsdialoger samt den nødvendige projektledelse. Udgifterne til fase 2. vil blive kvalificeret i dialog med TMF. Fase 3 (januar 2017 til december 2026) I fase 3 skal planen implementeres over en 10 årig periode. Helhedsplanens formål 1 og 2 kan formentlig implementeres indenfor en kort årrække. Den tungeste problemstilling er formål nr. 3, der skal sikre, at EUs krav om god økologisk kvalitet i mosen inden år 2027 kan imødekommes. Skal dette gøres økonomisk forsvarligt, kræver det en god lang tidsramme. side 7 Det er umuligt på nuværende tidspunkt at give et klart svar på, hvad fase 3 kan og bør koste. Formålet med de miljøfaglige undersøgelser (sedimentanalyse og vandkvalitetsanalyser) er netop at fremskaffe en kvalificeret vurdering af, hvad der skal og bør gøres for at fremtidssikre Utterslev Moses vandkvalitet. Styregruppen Helhedsplanen skal tage afsæt både i de forskellige typer af rekreative interesser, lokalområdets borgere, forvaltningsmæssige prioriteringer, og en høj grad af faglighed i problemløsningerne. I fase 2 vil blive stillet store krav til koordination, borgerinddragelse, faglig analyse og innovativ problemløsning. Fase to skal munde ud i en klar og sagligt velfunderet plan. En plan der i kraft af sit fokus på brugerindragelse, teknologisk innovation og partnerskaber skal vise nye veje i den offentlige planlægning og danne afsæt for en implementeringsfase, der i økonomisk henseende er væsentlige mere attraktiv end Business as usual Det vil mest praktisk kunne effektueres via en styregruppe, der understøttes af et mindre lokalt sekretariat. Processen bør derfor overordnet håndteres af en styregruppe, som bør rumme både frivillige aktører, specialister og fagligt/administrativt personale. En styregruppe kunne eksempelvis sammensættes som følger: 4 repræsentanter fra lokaludvalgene 4 repræsentanter udpeget af Teknik og Miljøforvaltningen 1 repræsentant for Kultur og Fritidsforvaltningen 1 repræsentant for Børne- og Ungdomsforvaltningen 3 repræsentanter for netværk, som er aktive i mosen 2 repræsentanter udpeget af Gladsaxe Kommune 3 repræsentanter udpeget af NGOer såsom Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet eller Dansk Ornitologisk forening Formanden for styregruppen udpeges blandt de valgte fra lokaludvalgene. For alle repræsentanter udpeges en suppleant, der løbende holdes orienteret om styregruppens arbejde. Organiseret på denne måde vil styregruppen både have stor bredde, faglig dybde, og være pænt klædt på til at gode løsninger på Helhedsplanens udfordringer. Sekretariatet Styregruppens arbejde og koordinationen af procesforløbet skal understøttes af et sekretariat.
8 Resumé Hermed fremsendes forslag om, at der skal udarbejdes og gennemføres en helhedsplan for Utterslev Mose. Lokaludvalgene anbefaler at BR afsætter 5 mio. kr. til gennemførelse af en helhedsplan. En helhedsplan for Utterslev Mose er en samlende plan, der fremtidssikrer naturparken ved at tilgodese følgende tre formål: 1) At afbalancere og fremme forskellige typer af rekreative interesser vedrørende mosen 2) At understøtte mosens rolle som levested for dyr og planter 3) At sikre, at mosens vandkvalitet lever op til vandrammedirektivets krav inden år Tre faser Helhedsplanen udvikles og implementeres i tre faser over perioden 2014 til Fase 1 (oktober til december 2014) Her udarbejdes forslag til projektorganisation, styregruppe og organisering, så de formelle rammer er på plads 1. januar Fase 1 forestås af de to lokaludvalg i tæt koordination med Teknik- og Miljøforvaltningen. Udgiften afholdes af de to lokaludvalg. For at kikstarte processen vil de to lokaludvalg gerne indbyde til fælles seminar torsdag d. 9. oktober kl 17-20, med faglige oplæg, oplæg om proces, og hvor vi sammen fastlægger strategien. Mødet afholdes under forudsætning af, at BR har bevilget 5 mio. kroner til helhedsplanens fase 2. Fase 2 (januar 2015 til december 2016) I fase 2 udarbejdes helhedsplanen af styregruppe og sekretariat i tæt koordination med Teknik- og Miljøforvaltningen og de to lokaludvalg. Der indhentes sagkyndige input fra vidensinstitutioner og NGOer, og afsøges muligheder for fondsfinansiering af delprojekter. Fase 2 skal afsluttes med en fremlæggelse af en helhedsplan. I hovedtræk skal planen være klar i så god tid, at den kan indgå i behandling af budget Budget for fase 2 Drift af sekretariat, borgermobilisering, miljøfaglige undersøgelser og konsulentassistance. Fase 2 ialt 5 mio kr. Fase 3 (januar 2017 til december 2026) I fase 3 skal planen implementeres over en 10 årig periode. Helhedsplanens formål 1 og 2 kan formentlig implementeres indenfor en kort årrække. Den tungeste problemstilling er formål nr. 3, der skal sikre, at EUs krav om god økologisk kvalitet i mosen inden år 2027 kan imødekommes. Skal dette gøres økonomisk forsvarligt, kræver det en god lang tidsramme. Det er umuligt på nuværende tidspunkt at give et klart svar på, hvad fase 3 kan og bør koste. Formålet med de miljøfaglige undersøgelser (sedimentanalyse og vandkvalitetsanalyser) er netop at fremskaffe en kvalificeret vurdering af, hvad der skal og bør gøres for at fremtidssikre Utterslev Moses vandkvalitet. Helhedsplanen skal fremlægge kvalificerede forslag til, hvordan problemerne i forbindelse med planens tre formål skal løses. I forbindelse hermed skal også indgå økonomiske overvejelser. Ved komplicerede problemstillinger kan løsningsforslag eventuelt opstilles i form af et eller flere tekniske og økonomiske scenarier. I fase 3 forventes det at være muligt at generere væsentlig ekstern finansiering til forskellige typer af delprojekter. Brønshøj-Husum lokaludvalg Bispebjerg lokaludvalg
FORORD. Af Erik Fisker
UTTERSLEV MOSE FORORD Af Erik Fisker EN PLAN FOR MOSEN En helhedsplan for utterslev mose skal give naturområdet et tiltrængt løft. Kommunen har sat 2 millioner kroner af til at skyde planerne i gang. To
Læs mereDet lokale miljøarbejde i Brønshøj-Husum
Det lokale miljøarbejde i Brønshøj-Husum Arbejdsplan for 2014 Fra idé til plan Arbejdsplanen for det lokale miljøarbejde i Brønshøj-Husum i 2014 rummer en snes projekter, der fordeler sig ligeligt mellem
Læs mereEt eksempel på planlægning for naturen mm.
Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg
Læs mereUTTERSLEV MOSE Vild med bynatur
UTTERSLEV MOSE Vild med bynatur TEMA 1 Bynaturen som social løftestang TEMA 2 Utterslev Mose for hele byen TEMA 3 Sammen om naturparken 2 UTTERSLEV MOSE Vild med bynatur Naturparken Utterslev Mose er Københavns
Læs mereDet lokale miljøarbejde i Brønshøj-Husum. Arbejdsplan for 2014
Det lokale miljøarbejde i Brønshøj-Husum Arbejdsplan for 2014 VERSION 15.JANUAR 2014 Fra idé til plan Arbejdsplanen for det lokale miljøarbejde i Brønshøj-Husum i 2014 rummer en snes projekter, der fordeler
Læs mereS T R AT E G I 2016-2019
STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS
Læs mereTidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske
Læs mereVedtægter for Områdefornyelse Nordvest
Bilag 2 Vedtægter for Områdefornyelse Nordvest 1 Navn Områdefornyelse Indre Nordvest og Områdefornyelse Ydre Nordvest, samlet betegnelse Områdefornyelse Nordvest. 2 Baggrund Den 5. oktober 2015 besluttede
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereTM14 Supplerende finansiering til Mimersparkens kvarterhus
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT Den 22. februar 2018 TM14 Supplerende finansiering til Mimersparkens kvarterhus Baggrund Københavns Kommune har tidligere vedtaget, at der i
Læs mereVedtægter for Områdefornyelsen Folehavekvarteret
Bilag 3 Vedtægter for Områdefornyelsen Folehavekvarteret 1 Navn Områdefornyelsen Folehavekvarteret 2 Baggrund Den 29. maj 2017 besluttede Borgerrepræsentationen at igangsætte og medfinansiere Områdefornyelsen
Læs mereTingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale
Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende
Læs mereIndstilling. Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. juni 2010 Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden 2011-2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune 1.
Læs mereHandleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag
Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner
Læs mereKommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen
Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og
Læs mereTilgang og principper for Grøn Strategi. Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017
Tilgang og principper for Grøn Strategi Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017 Byudvikling Pres på arealer/fortætning / stigende grundpriser Udviklingsbehov Klimatilpasning Udviklingsbehov Sundhed fysisk
Læs mereProjekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag
Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden
Læs mereVedtægter for styregruppen for områdefornyelse i Husum
Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT 05-11-2009 Bilag 1 - Vedtægter for områdefornyelsen i Husum Vedtægter for styregruppen for områdefornyelse i Husum 1 Navn Styregruppen for Områdefornyelse i Husum Sagsnr.
Læs mereHøringsnotat for høring af Agenda 21-strategi Bæredygtige sammenhænge
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 2: Høringsnotat for høring af Agenda 21-strategi 2016-2019 Bæredygtige sammenhænge Indledning Agenda 21-strategien Bæredygtige sammenhænge har
Læs mereUDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg
Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt
Læs mereBæredygtighedsudvalgets kommissorium
Bæredygtighedsudvalgets kommissorium Side 1 af 6 Indledning Bæredygtighedsudvalget er nedsat af Aarhus Byråd den 24. januar 2018. Byrådet har fastlagt følgende overordnede rammer for udvalgets arbejde:
Læs mereOmrådefornyelse i Københavns Kommune
Områdefornyelse i Københavns Kommune Målsætningerne for Politik for Udsatte Byområder er, at: De udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Der skal være uddannelse og beskæftigelse til alle De
Læs mereTilskud til naturpleje og friluftsliv 2016
Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.
Læs mereUddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne
Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette
Læs mereBilag 3: Vedtægter for Områdefornyelsen Sundby
NOTAT Bilag 3: Vedtægter for Områdefornyelsen Sundby 1 Navn Områdefornyelse Sundby Nord og Områdefornyelse Sundby Syd, samlet betegnelse Områdefornyelsen Sundby. 2 Baggrund Den 25. august 2016 besluttede
Læs mereKOMMISSORIUM FOR LOKALUDVALG
KOMMISSORIUM FOR LOKALUDVALG På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt 12 lokaludvalg i 10 bydele efter bestemmelsen i den kommunale
Læs mereKommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-, Energi-, og Naturstrategi.
Allerød Kommune Natur og Miljø Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Kommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-,
Læs mereFriluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans
Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans
Læs mereIndstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs merePartnerskab for Tingbjerg
BILAG 1 Partnerskab for Tingbjerg Aftale om Partnerskab for Tingbjerg Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP-København, FSB, SAB samt Tingbjerg Fællesråd indgår med denne aftale et forpligtende Partnerskab
Læs mereSåfremt krav i vandplanerne ikke bliver som vi forventer, må vi efterfølgende agere i overensstemmelse med eventuelle nye krav.
GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Oplæg til prioritering af indsatsområder i Spildevandsplan 2015 NOTAT Dato: 2. juni 2014 Af: Keld Rehder Oplæg til prioritering af indsatsområder i Spildevandsplan
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE FOR BOLIGSOCIALT FORUM I TINGBJERG BRØNSHØJ HUSUM. Boligforeningen AAB fsb SAB - Samvirkende Boligselskaber
SAMARBEJDSAFTALE FOR BOLIGSOCIALT FORUM I TINGBJERG BRØNSHØJ HUSUM Boligforeningen AAB fsb SAB - Samvirkende Boligselskaber 20-03-2012 Sagsnr. 2011-42253 Dokumentnr. 2011-714505 Indhold Parterne... 3 Formål...
Læs mereTræpolitik i København. Jens Ole Juul, enhedschef i Bynatur, Teknik- og Miljøforvaltningen
Træpolitik i København Jens Ole Juul, enhedschef i Bynatur, Teknik- og Miljøforvaltningen Træpolitikken 2018-2025 Træpolitik 2016-2025 vedtaget 26. maj 2016 Træpolitik 2018-2025 revideret 1. november 2018
Læs mereLIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING
LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING HVORFOR ETABLERE ET LIVEABLE CITY LAB (LCL)? Det går godt for Aarhus. Byen oplever betydelig vækst og udvikling som det erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige og kulturelle
Læs mereBILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER
BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER Agenda 21- planen er i lighed med kommuneplanen en rammeplan, som indeholder en række indsatser (mål og aktiviteter), hvortil der i forbindelse med planens politiske
Læs mereKommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Bynatur Rekreative områder Biologisk mangfoldighed Badevand (udestår) Livet i havnen (udestår) Vandkvalitet i søer og vandløb Jordforurening November 2014. Teknik- og Miljøforvaltningen
Læs mereOPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER
OPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER 31.10.18 - Arbejde med ny planstrategi - Roskilde Kommune 2018 PLANTEMA #3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER I det følgende præsenteres en opsamling på
Læs mereUdvalget for Miljø og Natur Oversigt over Anlæg
2010-2013 Oversigt over Anlæg Anlæg totalt 24.475 7.500 7.500 7.500 Afledt drift totalt 0 200 200 200 Udvalg I alt nye sforslag 6.500 3.500 3.500 3.500 Afledt drift af ovenstående Tude Ådal - naturgenopretning
Læs mereDET SKAL VÆRE HELT NATURLIGT AT SAMARBEJDE!
DET SKAL VÆRE HELT NATURLIGT AT SAMARBEJDE! 8 VISION 2: NATUREN TILBAGE I ALLES LIV Livskvalitet, oplevelser og sundhed Hjørring Kommune vil gerne inspirere den enkelte borger til at invitere naturen ind
Læs mereVESTKYSTEN VISER VEJEN
VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion
Læs mereLokaldemokratiudvalget
Lokaldemokratiudvalget Formandens forord: Vi er fælles om Kolding kommune I vores kommune er der mange former for fællesskaber små som store. Fællesskaber hvor vi søger sammen om interesser og opgaver.
Læs mereEFTERRETNINGSNOTAT. DATO : 1. oktober 2007. : Teknik- og Miljøudvalget. : Center for Miljø. EMNE : Agenda 21-plan 2008-2011 Resultat af udvalgshøring
EFTERRETNINGSNOTAT DATO : 1. oktober 2007 TIL FRA : Teknik- og Miljøudvalget : Center for Miljø EMNE : Agenda 21-plan 2008-2011 Resultat af udvalgshøring RESUMÈ Dette efterretningsnotat beskriver i store
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs mereKlimatilpasning i København
Klimatilpasning i København Oplæg september 2011 Lykke Leonardsen og Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endetligt vedtaget af vores Borgerrepræsentation d. 25 august 2011 Hovedudfordringer for
Læs mereBudgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene.
Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Baggrund
Læs mereDagsorden til møde i Økonomiudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Økonomiudvalget Mødetidspunkt 17-12-2018 17:00 Mødeafholdelse Rådssalen Indholdsfortegnelse Økonomiudvalget 17-12-2018 17:00 1 (Åben) Godkendelse af forslag til kommissorium
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel?
Projekt Social balance i Værebro Park 30. april 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? eventuelle udfordringer
Læs mereAgenda 21 Fokus miljø og klima
Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9
Læs mereUdvalgspolitik Lokaldemokratiudvalget
Udvalgspolitik 2019-22 Lokaldemokratiudvalget Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Vi er fælles om Kolding Kommune I vores kommune er der mange former for fællesskaber små som store. Fællesskaber,
Læs mereHandleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg
Handleplan Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag Sundhed og Omsorg Ringkøbing Skjern Kommune December 2017 Indledning Som led i Analyse af velfærdsteknologi og digitalisering er der udarbejdet
Læs mereHandleplan for Klimatilpasning 2015-2017
Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen
Læs mereNATURPARK LILLEBÆLT. Møde Grønt Råd Kolding 11. okt. 2018
NATURPARK LILLEBÆLT Møde Grønt Råd Kolding 11. okt. 2018 VELKOMMEN I NATURPARK LILLEBÆLT Naturpark Lillebælt er Danmarks største naturpark. En marin naturpark med det strømmende bælt som kerne, omkranset
Læs mereHAVORRED i STRATEGI 2015-2020 FYN FYN <
D E i R R I O G AV E N Y F YN H T 0 A 2 R 0 T S 15-2 20 < erhvervsprojekt ET ERHVERVSPROJEKT MED MILJØPROFIL OG MED DOKUMENTERET STORT ØKONOMISK AFKAST. Siden 1990 har Havørred Fyn været en innovativ businesscase,
Læs mereProjektbeskrivelse Borgermillionen
Til: Teknik- og Miljøudvalget UDVIKLING OG KOMMUNIKATION Dato: 14. marts 2013 Tlf. dir.: 4477 3208 E-mail: eim@balk.dk Kontakt: Erik Sassersen Møller Sagsnr: 2013-6258 Dok.nr: 2013-44536 Projektbeskrivelse
Læs mereRuben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur
NOTAT Grønlands Hjemmestyre og Nuup Kommunea KOMMISORIUM FOR STYREGRUPPEN FOR PROJEKT BY- FORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING I NUUK 1. Indledning I marts 2006 afholdte Nuup Kommunea, Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet
Læs merePlanlægning og prioritering af forsyningens indsats
Planlægning og prioritering af forsyningens indsats Rudersdal Kommune og Rudersdal Forsyning A/S (en del af NOVAFOS koncernen) har aftalt, at Rudersdal Forsyning A/S (en del af NOVAFOS koncernen) i perioden
Læs mereStrategi og FN s 17 verdensmål
Strategi og FN s 17 verdensmål - Hvad har FN s verdensmål at gøre med dansk planlægning? Byggelovsdag 2018 Britt Vorgod Pedersen, Bychef Gladsaxe Kommune FN - 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling FN
Læs mereBilag 1: Kultur- og Fritidsforvaltningens idékatalog til Smarte investeringer i kernevelfærden
Bilag 1: Kultur- og Fritidsforvaltningens idékatalog til Smarte investeringer i kernevelfærden IDÉBESKRIVELSE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Fremstillende forvaltning: Projektejer
Læs mereIKONISKE TRÆER TRÆER. materiale til LOKALUDVALG 2016
IKONISKE TRÆER 100.000 TRÆER materiale til LOKALUDVALG 2016 IKONISKE TRÆER 100.000 TRÆER materiale til LOKALUDVALG 2016 INDHOLD Kort præsentation af strategi for bynatur Præsentation af hvad er ikoniske
Læs mereDagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 07-11-2017 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 07-11-2017 17:00 1 (Åben) Opfølgning
Læs mereMiljøarbejde i Vanløse Lokaludvalg: Årsberetning 2014
Miljøarbejde i Vanløse Lokaludvalg: Årsberetning 2014 Indhold Miljøarbejde i Vanløse Lokaludvalg: Årsberetning 2014... 1 Indledning... 2 Interne projekter... 2 1. Hold Vanløse ren... 2 2. Grønt byrum...
Læs mereStråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal
Stråmosen naturgenopretning i Ølstykke i Egedal 18. april 2016 extern Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Oversigt, placering, og ejerskab... 4 3. Tidligere initiativer og status...
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mere! "# $ Projekt: Landsbyfornyelse det samlede projekt. Initiativets titel. J.nr Resume. Baggrund og indhold. Version
Version 27-04-2007 Initiativets titel J.nr. 1-30-76-20-07 Projekt: Landsbyfornyelse det samlede projekt Samlet projektbeskrivelse detaljerede projektbeskrivelser for de enkelte delprojekter er vedlagt
Læs mereKommunalvalg Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse
Kommunalvalg 2017 Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse 1 Det kan du finde i materialet 1. Kommunalvalg i Friluftsrådets kredse 2. Idékatalog med eksempler på mærkesager 3. Guide og værktøjer
Læs mereBUSINESS CASE Forslagets titel:
BUSINESS CASE Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Berørte forvaltninger: OPI - Offentlig-privat innovationsprojekt om udvikling af emballage til SUF og BUF Afprøvning af den udbudslov(opi)
Læs mereLangsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 formulering Bornholms Regionskommune skal arbejde for at forbedre de arbejdsmiljømæssige rammer for BRK s personale, gennem en nødvendig optimering af de
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereHøringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring
Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Att. Marc Jørgensen Sundholmsvej 8 2300 København S E-mail ZH3T@okf.kk.dk www.avlu.dk Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi 2014 - offentlig høring Amager Vest
Læs mereDer er endnu ikke taget stilling til, hvilke rekreative funktioner der skal være i området.
Dagsordenpunkt Borgerbudgetforløb og samskabelse på det grønne område på Kong Hans Allé Beslutning For: 22 (A, B, C, F, I, V, Ø) Imod: 3 (O) Tiltrådt. Gennemgang af sagen Som en del af klimatilpasningen
Læs mereDeltagere: Hanne Ringgaard Møller, Pia Dam, Mette Kristensen, Jens Erik Laulund Skotte, Palle Fischer, Bruno Hansen, Morten S.
Referat Lokaludvalget 's møde Onsdag den 13-03-2019 Kl. 16:00 Munkestræde, Klosterplads 8a Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Pia Dam, Mette Kristensen, Jens Erik Laulund Skotte, Palle Fischer, Bruno Hansen,
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereUdkast til Kommunikationsstrategi for Medborgerskabsudvalget
Udkast til Kommunikationsstrategi for Medborgerskabsudvalget Side 1 af 9 Formål med strategien 1. At styrke kendskabet til udvalgets arbejde 2. At klæde udvalgets medlemmer på til at prioritere budskaber
Læs mereHandlingsplan til Legepladsstrategi - Åben sag
Handlingsplan til Legepladsstrategi - Åben sag Sagnr.: 18/982 Sagsansvarlig: MERETE VINDUM SCHAFBUCH J.nr.: 01.00.05 P20 Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget Anledning Teknik- og Miljøudvalget blev
Læs mereVÆRDIPROGRAM FOR SENIORBOFÆLLESSKAB I ROHOLMPARKEN I ALBERTSLUND
14.11.17 VÆRDIPROGRAM FOR SENIORBOFÆLLESSKAB I ROHOLMPARKEN I ALBERTSLUND Introduktion Det følgende er et revideret oplæg til proces for udvikling af værdiprogram for et nyt bofællesskab, som KAB og Boligselskabet
Læs mereSamarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.
BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereBOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15
BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 HELHEDSPLAN VOLLSMOSE 2016-2020 En kommende helhedsplan i Vollsmose skal gennem lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 20. august Lys over Bydelen Værebro Park
Projekt Social balance i Værebro Park 20. august 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer
Læs mereNATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017
NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 Teknik- & Miljøudvalgets ambitioner for natur er: Skabe mulighed for rekreativ anvendelse af naturen og at skaffe bedre adgang til natur Bevare, udvikle og pleje
Læs mereMiljø- og Teknikudvalget. Evaluering af udviklingsmål 2017
Evaluering af udviklingsmål 2017 Februar 2018 Indhold...3 MTU 1 Mangfoldig natur...3 MTU 2 Færre uheld i trafikken...4 MTU 3 Flere buspassagerer på det samlede busnet...5 MTU 4 Klimaforebyggelse CO2...6
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE FOR BOLIGSOCIALT FORUM PÅ NØRREBRO. Boligforeningen AAB fsb Vibo Lejerbo Boligselskabet AKB, København Hovedstadens Almennyttige
SAMARBEJDSAFTALE FOR BOLIGSOCIALT FORUM PÅ NØRREBRO Boligforeningen AAB fsb Vibo Lejerbo Boligselskabet AKB, København Hovedstadens Almennyttige 20-03-2012 Sagsnr. 2011-42253 Dokumentnr. 2011-714505 Indhold
Læs mereFrivillighedspolitik i Ballerup Kommune
marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige
Læs mereZebraByer i Roskilde Kommune konkretisering af pilot
ZebraByer i Roskilde Kommune konkretisering af pilot Baggrund & projektidé Følgende er en konkretisering af hvordan løsningen ZebraByer, i samarbejde med lokalsamfund, lokale decentrale institutioner samt
Læs mereHandlingsplan for Markedsføringsgruppen 2013
November 2012 Forslag til Handlingsplan for Markedsføringsgruppen 2013 Handlingsplan for Markedsføringsgruppen 2013 Hovedindsatsområder 2011 2013 Markedsføringsgruppen arbejder med en overordnet plan for
Læs mereBoligorganisationerne
Boligorganisationerne må tænke nyt Vi har et problem Hvert år støtter Landsbyggefonden moderniseringer i boligafdelingerne med flere milliarder kroner. Langt hovedparten går til genopretning af bygninger,
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereNaturforvaltningskonferencen 2017
Naturforvaltningskonferencen 2017 Fremtidens natur- og landskabsforvalter Skovskolen Torsdag den 28. september 10-10-2017 2 Dagens præsentationer 01: Naturforvaltning før, nu og i fremtiden Peder Winkel
Læs mereSide 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan
Side 1 Handleplan for Grøn Plan Med denne handleplan beskriver vi de handlinger, aktiviteter eller initiativer vi på baggrund af Ballerup Kommunes Grønne Plan vil igangsætte i. Baggrund Kommunalbestyrelsen
Læs mereKommissorium. Bæredygtighedsstrategi
Kommissorium Bæredygtighedsstrategi 2020-24 November 2018 Formål: Bæredygtighedsstrategi 2020-24 afløser Bæredygtighedsstrategi 2016-20, som byrådet vedtog i foråret 2016 og som har haft stor betydning
Læs mereOdenses gode historie
Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde
Læs mereForslag til fremtidig organisering af Slagteriet (bygningerne)
Forslag til fremtidig organisering af Slagteriet (bygningerne) Baggrund Holstebro Kommune købte og overtog Slagterigrunden i december 2015, efter at Danish Crown havde afsluttet de sidste slagteriaktiviteter
Læs mereDagsorden til møde i Bygnings- og Arkitekturudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Bygnings- og Arkitekturudvalget Mødetidspunkt 17-12-2018 17:35 Mødeafholdelse Rådssalen Indholdsfortegnelse Bygnings- og Arkitekturudvalget 17-12-2018 17:35 1 (Åben)
Læs mereVedtægter for Limfjordsrådet
Vedtægter for Limfjordsrådet - Et samarbejde mellem Limfjordskommunerne om en bæredygtig fjord. Godkendt af Limfjordsrådet den 01.02.2010 og efterfølgende i medlemskommunernes byråd 1 Navn og hjemsted...
Læs mereBilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske beslutninger
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereLAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel
LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel SGAB@orbicon.dk I forhold til udbygning af kloaksystemet kan LAR være Uden effekt på kapaciteten Dyrere Mindre sikkert Til besvær for borgerne Ødelæggende
Læs mereSikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016
/ Ingeborg Degn, Chef for, Københavns Kommune Mail id@okf.kk.dk, tlf. 61 10 99 98 København 3. november 2016 programmet Historisk baggrund 2008/2009: København oplevede adskillige banderelaterede skyderier
Læs mere