Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2
|
|
- Mathias Svendsen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader på boliger, virksomheder og infrastruktur, når de voldsomme regnskyl kommer. Alt tyder på, at de vil komme oftere og være voldsommere i de kommende år. Ti kommuner afleder regnvand til Harrestrup Å. Det gælder kommunerne; Albertslund, Ballerup, Brøndby, Frederiksberg, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, København og Rødovre. Der har, ved de seneste store regnskyl, været problemer mange steder, fordi vandet ikke kunne komme hurtigt nok ned til åen, eller fordi åen ikke kunne rumme vandet. Det har givet oversvømmelser nogle steder på fx grønne arealer, hvor det ikke betyder noget at have vandet stående for en tid, men også nogle steder, hvor det har skadet boliger, eller hvor hovedfærdselsårer har stået under vand. Figur 1: Harrestrup - Å systemet med dets hydrologiske opland
2 Kapacitetsprojektet De ti kommuner og deres spildevandsselskaber har nu i godt et år samarbejdet om at finde fælles løsninger, så skaderne kan forebygges. Projektet, der samarbejdes om, hedder et kapacitetsprojekt. Det gør det, fordi der alene arbejdes med, hvordan man kan få plads (kapacitet) til alle de kubikmeter vand, der falder ved de store regnskyl. Der arbejdes således ikke med forskønnelse af åen, med natur- eller miljømæssige forhold eller med rekreative værdier. Grunden til det er juridisk, idet forudsætningen fra kommunernes side har været, at der skulle findes løsninger, der kan betales af forsyningsselskaberne, og disse må kun betale for at håndtere regnvandet. I sidste ende er det under alle omstændigheder borgere og virksomheder, der kommer til at betale, men det har stor betydning, hvilken kasse pengene kommer fra. Kommunens penge kommer fra skatterne, og de fleste af kommunerne har ikke mulighed for at prioritere midler til udvikling af å-systemet. Forsyningsselskabernes penge kommer fra taksterne på regn- og spildevand, og her kan man opkræve penge til at løse netop disse opgaver omkring håndtering af regnvand. Når det er sagt, vil man naturligvis i projektet sørge for, dels at de penge, der bruges til at håndtere vand, i videst muligt omfang bringer værdi til åen og oplandet, dels vil man, når der arbejdes med de enkelte projekter, kunne supplere med kommunale midler, hvis man kan se muligheder for at forbedre natur, miljø eller rekreative værdier i synergi med det spildevandstekniske projekt. Undervejs vil man naturligvis overholde gældende lovgivning og krav fra vandløbsmyndigheder og øvrige myndigheder. Nytte af samarbejde Oplandet omkring Harrestrup Å er især fra Herlev og til udløbet ved Kalveboderne - tæt på fuldt udbygget med infrastruktur, bolig- og erhvervsområder. Der er ikke mange arealer, hvor vandet kan opmagasineres, indtil det kan komme ned i åen og ud i havet. At bygge store underjordiske bassiner er meget kostbart, og investeringen kan ikke udnyttes til andet formål. Der er derfor god mening i, at kommunerne går sammen om at finde de bedste løsninger, de steder i oplandet, hvor der er plads til at have vandet liggende. At man beslutter at ville pulje pengene og investere dem dér, hvor man får mest for dem, er nyt i sådanne sammenhænge, og det har vist sig, at udfordre den gældende lovgivning, men det vender vi tilbage til. Teknikken omkring regnen Når regnen falder i store mængder, er der forskellige metoder til at sikre, at vandet ikke volder skade. Man kan forsøge at lede det hurtigere ud til havet, man kan skabe mere rum i åen til vand eller man kan forsøge at forsinke vandet på dets vej til åen, ved at holde det på arealer, hvor det ikke gør skade. Endeligt kan man forsøge at styre vandet, alt efter hvordan regnen falder, så kapaciteten, der opnås ved de tre nævnte metoder, kan udnyttes bedst muligt. Det er et meget stort opland - med bebyggede og befæstede arealer, kloakker og grønne områder, der arbejdes med. At få styr på, hvordan regnvandet bevæger sig på sin vej til og i Harrestrup Å og dens sideløb; Kagsåen, Sømose Å, Bymoserenden, Rogrøften og Skelgrøften, er en stor udfordring. For at få overblik over vandets veje, og kunne vurdere, hvilke løsninger, der skal til, er der i projektet opstillet en stor digital model, der kan regne på, hvordan vandet løber på alle overfladerne, i kloakkerne og i åen. Side 2 af 6
3 Modellen er helt ude på grænsen af, hvad teknikken kan håndtere med kobling af tre forskellige modeltyper og i så stort et område. I beregningerne er det besluttet at regne på en 100 års regn om 100 år. Til sammenligning var 14. august regnen i 2010 en 100 års regn, mens 2. juli regnen i 2011 nogle steder var en års regn. Når man taler om en 100 års regn om 100 år, er der i regnmægderne indregnet den udvikling, som klimaforskerne forventer at regnhændelserne vil gennemgå. Valget er gjort for at sikre, at man finder robuste fremtidssikrede løsninger. Mulige løsninger I projektet er der regnet på, hvilken effekt en række forskellige løsningsforslag vil have. Det gælder oppumpning af vand fra Harrestrup Å til Fæstningskanalen, etablering af en sluse ved Gl. Køge Landevej, der kan sikre, at vandet kan pumpes ud af åen, selv hvis der er høj havvandstand, fjernelse af begrænsninger ved tre broer over åen mellem København og Hvidovre, der begrænser gennemstrømningen samt etablering af mere bassinkapacitet i Hanevad Bassin ved Sømose Å. Disse løsninger viser sig alle at have en positiv effekt på oversvømmelserne, som generelt bliver mindre, men beregningerne viser også, at der skal væsentligt mere til. En hurtig vurdering viser, at alle grønne arealer i oplandet skal i brug som mulige oversvømmelsesreservoirs, hvis skadevoldende oversvømmelser skal undgås i fremtiden. De gennemførte beregninger viser også, at oplandet kan ses som bestående af tre deloplande, der er adskilt ved nogle begrænsende steder i åen, hvor vandet bliver holdt tilbage af indsnævringer. Dette gælder ved krydset med Fæstningskanalen og ved Roskildevej. Det er derfor relevant at se på, om man kan håndtere vandet i de tre deloplande, eller om man skal ændre på de begrænsende steder, så der enten kan ledes mere eller mindre vand igennem. Det gør også en generel styring af vandet i åen relevant. Uanset hvilke løsningsmuligheder, man vælger at satse på, vil der være mange interesser og hensyn, der skal tages vare på. Derfor er der allerede nu taget kontakt til Naturstyrelsen og beliggenhedskommunerne for Fæstningskanalen, for at indlede dialogen om denne mulighed. Tilsvarende vil de andre løsninger fordre dialog med interessenter. Fælles kapacitetsplan Med de resultater, vi har nu, bliver det næste naturlige skridt at fortsætte samarbejdet i retning af en fælles kapacitetsplan for Harrestrup Å. En kapacitetsplan, der dels forholder sig til, hvor oversvømmelser vil være kritiske, og hvor de kan foregå uden skader, dels foreslår den række af tiltag, der skal til for at håndtere det vand, der ikke kan rummes under de eksisterende forhold. En sådan plan vil indeholde en kombination af tiltag, og det vil være vigtigt, at de prioriteres. Hvis man ændrer forholdene et sted, får det konsekvenser andre steder. Det er således også vigtigt, at parterne koordinerer med hinanden, når de planlægger skybrudsprojekter i deres oplande, så de ikke risikerer at forværre forholdene for hinanden. Side 3 af 6
4 Juridiske aftaler og økonomifordeling Kapacitetsprojektet kan imidlertid ikke løses med teknik alene. Der er derfor i projektet blevet udarbejdet et tillæg til den aftale, som borgmestre og bestyrelsesformænd tilsluttede sig på mødet den 10. juni 2014, og som siden er blevet godkendt hos alle parterne. Aftaletillægget introducerer den kommende kapacitetsplan og beskriver en økonomifordeling mellem forsyningsselskaberne ved realiseringen af fælles projekter. Aftaletillægget skal også danne et nyt fælles administrationsgrundlag for regulering af tilledningerne til Harrestrup Å, som erstatter de gamle Landvæsenskommissionskendelser. Som en del af dette administrationsgrundlag lover parterne hinanden at finde en ny fordelingsmodel for økonomien til drift af åen inden den , og regulere driftsøkonomien for 2015 med denne model. Opgøret med de gamle Landvæsenskommissionskendelser, som udgør et forældet og uklart administrationsgrundlag, har aktualiseret et behov for at udarbejde et nyt fælles vandløbsregulativ for Harrestrup Å systemet. Dette arbejde er igangsat mellem de kommuner, der udgør vandløbsmyndighederne; Albertslund, Ballerup, Gladsaxe, Herlev, København og Rødovre. Dette arbejde vil for at sikre samarbejdet om de gode løsninger - være nært knyttet til arbejdet i kapacitetsprojektet. Hvad angår investering i fælles anlæg, har det været et ønske at finde en enkel, gennemsigtig og reproducerbar økonomifordeling, som kan bruges på alle de anlæg, man måtte vælge at lave sammen i projektet. Valget er faldet på en model, hvor man inden for det hydrologiske opland (det opland, hvor regnvand naturligt løber mod åen) opgør arealet af hver af kommunernes befæstede og kloakerede oplande og tager højde for befæstelsesgraden. Se figur 2. På den måde regner man ud, hvor meget hver af kommunerne belaster Harrestrup Å under skybrud, og lægger det til grund for den andel, som forsyningsselskabet skal betale. Andelene fremgår af Aftaletillæggets bilag 3. Figur 2: De befæstede arealer indenfor kloakopland, der afvander til Harrestrup Å, fordelt på kommunerne Side 4 af 6
5 Den økonomiske ramme for kapacitetsplanen kendes endnu ikke, og parterne forpligter sig derfor ikke på nuværende tidspunkt til fremtidige anlægsudgifter. Denne forpligtigelse afventer, at kapacitetsplanen foreligger. Kapacitetsplanen vil indeholde en vurdering af, hvilke skadesværdier investeringerne skal måles op imod. Det vil være en forudsætning, at de fælles løsninger skal være billigere og bedre end løsninger, som de enkelte forsyninger kunne etablere hver for sig. Når kapacitetsplanen foreligger i foråret 2016, vil den ved sin godkendelse forpligte parterne til at gå med hele vejen. Dette for at undgå risiko for, at parterne trækker sig, når deres egne problemer er løst. Fase 3, som forløber indtil 31. marts 2016, har et budget på kr. 4 mio., der alene går til ekstern teknisk og juridisk rådgiverbistand. Midlerne afholdes efter den økonomifordeling, som er fastlagt i henhold til figur 2. Parterne bidrager hver især med ressourcer svarende til ca. 0,3 0,5 årsværk for egen regning. Finansieringsmuligheder Når relevante tekniske løsninger er fundet, skal de kunne finansieres for at kunne realiseres, og det har vist sig kompliceret at finde en finansieringsmodel, der passer til det samarbejde, som parterne ønsker sig. I henhold til vandløbslovgivningen er det kommunerne, der håndterer åerne, så hvis løsningerne på nogen måde berører åen, kan projekterne - med Naturstyrelsens fortolkning af lovgivningen - ikke gennemføres som spildevandstekniske projekter. Det vil gælde løsningen med oppumpning til Fæstningskanalen, slusen ved udløbet, stibroerne og bassinet ved Sømose Å. I stedet skal man bruge medfinansieringsordningen, ifølge hvilken beliggenhedskommunen skal være projektejer og leder og lægge pengene ud. Spildevandsselskaberne må gerne indtil videre - finansiere op til 100 % af projektet, men ejerskabet og den efterfølgende varetagelse af driften af anlægget ligger hos beliggenhedskommunen. Dette er i kontrast til udgangspunktet for dette projekt, hvor kommunerne nok er parter i samarbejdet, men ikke skulle være aktive parter i realiseringen af projekterne. Tilmed vil 10 forsyningsselskaber skulle investere i kommunale anlæg, som de ikke har ejerskab til eller ret til afskrivning på. Mange af projekterne vil sandsynligvis skulle etableres i omegnskommunerne, der ikke som udgangspunkt har kompetencer eller organisering til at varetage spildevandstekniske anlægsprojekter i denne skala. Disse kompetencer blev ved selskabsgørelsen lagt over i forsyningsselskaberne. Der har været ønske om at kunne pege på et anlægsprojekt, der som det første kunne vedtages i fællesskab med henblik på projektering i 2015 og anlæg i Ønsket var at komme i gang med de aftalemæssige opgaver omkring et fælles projekt, og få lavet generelle koncepter for sådanne. Bassinet ved Hanevad var tiltænkt denne rolle, men erkendelsen af, at projektet, med Naturstyrelsens fortolkning, skal være et medfinansieringsprojekt, har sat planerne lidt i stå. Med den nuværende lovgivning, vil det være nødvendigt for samarbejdet at finde en anden slags tekniske løsninger, end dem der indtil videre er arbejdet med, hvis medfinansieringsmodellen skal undgås. Der er forventning om, at der i det opstrøms opland i Albertslund, Ballerup, Glostrup og Herlev - kan findes muligheder for at etablere løsninger som spildevandstekniske anlæg, men de førnævnte anlægsløsninger kan ikke undværes i den samlede løsning. Side 5 af 6
6 Der skal arbejdes videre med finansieringsmulighederne i projektets fase 3, og om alt går vel, kan en ny finansieringsmodel blive en mulighed, idet HOFOR og Københavns Kommune på opfordring fra Naturstyrelsen har ladet udarbejde et lovforslag og et forslag til ny bekendtgørelse for en model, som kaldes Kvalitetsprojekt. Forslaget, der blev sendt til Naturstyrelsen i november 2014, skal gøre det muligt for forsyningsselskaber at finansiere, eje og drive anlæg i tilknytning til åerne. Hvis lovforslaget vedtages, er der helt nye muligheder for at realisere fælles projekter og dermed en fremtidig kapacitetsplan. Side 6 af 6
Bilag 3 HARRESTRUP Å. Overblik over teknik økonomi aftaler. i det tværkommunale samarbejde
Bilag 3 HARRESTRUP Å Overblik over teknik økonomi aftaler i det tværkommunale samarbejde SAMMENFATNING Dette dokument skaber et overblik over Harrestrup Å projektet. Figurer er indsat for at supplere tekstens
UDKAST AFTALETILLÆG NR. 1 TIL SAMARBEJDSAFTALE AF 10. JUNI 2014 OM FÆLLES UDNYTTELSE AF KAPACITETEN I HARRESTRUP Å. 29.
UDKAST 29. januar 2015 Horten Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 162781 AFTALETILLÆG NR. 1 TIL SAMARBEJDSAFTALE AF 10. JUNI 2014 OM FÆLLES
Anlægsøkonomi og taksteffekt af Kapacitetsplan 2016
Harrestrup Å Kapacitet, Fase 3 Anlægsøkonomi og taksteffekt af Kapacitetsplan 2016 Rekvirent Rådgiver Harrestrup Å - Kapacitetsprojektet v/ HOFOR A/S CVR-NR. 1007 3022 Ørestads Boulevard 35 2300 København
Bilag 1 AFTALETILLÆG NR. 3 TIL AFTALE AF 10. JUNI 2014 OM FÆLLES UDNYTTELSE AF KAPACITETEN I HARRESTRUP Å-SYSTEMET MELLEM
Bilag 1 Horten Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf. +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 166579 AFTALETILLÆG NR. 3 TIL AFTALE AF 10. JUNI 2014 OM FÆLLES UDNYTTELSE AF KAPACITETEN
Har du forslag og idéer? VVM for Kagsåparkens regnvandsprojekt Idéoplæg og invitation til borgermøde
Har du forslag og idéer? VVM for Kagsåparkens regnvandsprojekt Idéoplæg og invitation til borgermøde 1 Færre oversvømmelser og bedre vandkvalitet Der sker i dag oversvømmelser visse steder langs Kagså
Albertslund Kommune. Rens Holding A/S LYN. Renseservice SCA. HOFOR Spildevand Holding A/S. HOFOR Vand Holding A/S. Albertslund Kommune
Albertslund Kommune Albertslund Kommune 3,19% * (ca. 3,36%) HOFOR Vand HOFOR Spildevand eller Indirekte ejerskab 8 vandselskaber, Vand Albertslund A/S 6 spildevandsselskaber, Spildevand Albertslund A/S
Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm
Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen
SAMARBEJDSAFTALE FÆLLES UDNYTTELSE AF KAPACITETEN I HARRESTRUP Å MELLEM
Horten Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 160371 SAMARBEJDSAFTALE FÆLLES UDNYTTELSE AF KAPACITETEN I HARRESTRUP Å MELLEM OG Albertslund Kommune,
HOFOR DIT FORSYNINGSSELSKAB
DAGSORDEN DAGSORDEN 1. Velkomst og præsentation 2. Kort om HOFOR 3. Den aktuelle situation 4. Rundvisning på Energi & Vand 5. Temaer i arbejdsgrupper 6. Opsamling på temaer, Sandwich mv. 7. Fremtidig dialog
15/ Rødovre Kommune. Oktober 2015 FORSLAG TIL TILLÆG 1 TIL SPILDEVANDSPLAN
Rødovre Kommune Oktober 2015 FORSLAG TIL TILLÆG 1 TIL SPILDEVANDSPLAN 2013-2020 Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020, Rødovre Kommune 1 Indledning... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Miljøvurdering... 3 4 Serviceniveau
Aarhus Vands oplevelser med ansøgning af medfinansieringsprojekter
Aarhus Vands oplevelser med ansøgning af medfinansieringsprojekter Agenda Sluse-projektet Lystrup Oplevelser med ansøgningsprocedurer Er medfiniansieringsbekendtgørelsen hensigtsmæssig og hvordan er det
Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge
Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge Forslag Vindinge Øst Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 1.1 Grundlag for tillægget 2 1.2 Omfang af tillægget 2 1.3 Lovgrundlag
2-PARTSAFTALE. mellem. Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kloak A/S
2-PARTSAFTALE mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kloak A/S om koordinering af klimatilpasnings- og skybrudsprojekter i Frederiksberg Kommune. 1. AFTALEN Aftalen består udover nærværende 2-partsaftale
NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer
NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser
Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest
Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til
Stålmosen, Vindinge Spildevandsplantillæg nr. 7 vedr. nyt opland VIN-2ns, Vindinge
Stålmosen, Vindinge Spildevandsplantillæg nr. 7 vedr. nyt opland VIN-2ns, Vindinge Forslag Stålmosen Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 1.1 Grundlag for tillægget 2 1.2 Omfang af tillægget 2 1.3 Lovgrundlag
Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning
15/ Rødovre Kommune. Marts 2016 TILLÆG 1 TIL SPILDEVANDSPLAN
Rødovre Kommune Marts 2016 TILLÆG 1 TIL SPILDEVANDSPLAN 2013-2020 Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020, Rødovre Kommune 1 Indledning... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Miljøvurdering... 3 4 Serviceniveau for
Udfordringer ved klimatilpasning - et af tre danske eksempler: Sluse og pumpeanlæg i Aarhus Å
Udfordringer ved klimatilpasning - et af tre danske eksempler: Sluse og pumpeanlæg i Aarhus Å Karen Elsborg Civilingeniør i planlægning Projektleder og sagsbehandler, klima og spildevand, Natur og Miljø
NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre
Regn og oversvømmelser i Hvidovre Lørdag den 2. juli 2011 blev store dele af hovedstadsområdet ramt af et voldsomt skybrud, der også gav oversvømmelser af veje og ejendomme flere steder i Hvidovre Kommune.
Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund
Ishøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan
Ishøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan 2014-2022 Klimatilpasning af Det Lille Erhvervsområde samt det grønne område mod syd 1. INDLEDNING 2 2. BAGGRUND 3 3. LOV- OG PLANGRUNDLAG 3 4. EJERSKAB OG ANSVAR
RISIKOVURDERING OG COST-BENEFIT ANALYSE CASE: HARRESTRUP Å - KAPACITETSPLAN. Helena Åström
RISIKOVURDERING OG COST-BENEFIT ANALYSE CASE: HARRESTRUP Å - KAPACITETSPLAN Helena Åström hlaa@orbicon.dk HARRESTRUP Å Kagså Harrestrup Mose Vestvoldens Voldgrav Skovlunde naturpark Damhusengen og Damhussøen
Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet
Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at
MODELLERING AF HARRESTRUP Å Grønne løsninger i København. Jørn Torp Pedersen MODELLER AF VAND I BYER IDA seminar 28.
MODELLER AF VAND I BYER IDA seminar 28. sept 2016 MODELLERING AF HARRESTRUP Å Grønne løsninger i København Jørn Torp Pedersen jtpe@orbicon.dk Anne Steensen Blicher, Heidi Taylor, Michael Juul Lønborg,
Godkendelse af Brøndby Kommune og Vallensbæk Kommunes indtræden i HOFOR Spildevand Holding A/S. 1. Transaktionen
Dato: 19. december 2014 Sag: BITE-14/09801 Godkendelse af Brøndby Kommune og Vallensbæk Kommunes indtræden i HOFOR Spildevand Holding A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 24. november 2014
Bestyrelsesmøde 26. august 2014
BIOFOS Holding A/S Refshalevej 250 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 60 89 25 Bestyrelsesmøde 26. august 2014 14. august 2014 Pkt. 10. Forudsætninger for
København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse
København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring - Oplæg til fællestemasdrøftelse 1 Spørgsmål til drøftelse Det indstilles, at de to udvalg drøfter de to forskellige alternativer, herunder
Mødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Beskæftigelsesudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 16-08-2011 Dato: 08-08-2011 Sag nr.: 42 Sagsbehandler: Lars Kyhnau Hansen Kompetence: Fagudvalg [X] Økonomiudvalget
FORSLAG TIL TILLÆG TIL SPILDEVANDSPLAN
2013-06-14 1. INDLEDNING 2 2. BAGGRUND 2 3. LOV- OG PLANGRUNDLAG 3 4. EJERSKAB OG ANSVAR 3 5. PROJEKTBESKRIVELSE OG AFVANDINGSFORHOLD 3 6. Forslag til opdateringer/ændringer til spildevandsplanen 5 Ændring
KLIMATILPASNING I OFFENTLIG PRIVAT SAMARBEJDE
KLIMATILPASNING I OFFENTLIG PRIVAT SAMARBEJDE DE JURIDISKE RAMMER FOR KLIMATILPASNINGSPROJEKTER Advokat, Line Markert Den 5. marts 2014 PROGRAM side 2 15.00: Velkomst 15.10: Den juridiske ramme Line Markert,
LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud
LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg
Den samlede økonomi. Resume
Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg
Udført i partnering Bygherre: HOFOR Entreprenør: Aarsleff/Østergaard Rådgiver: NIRAS
Rørcenterdage 2013 Klimasikring ved tunnelering ved Henrik Jensen ( hje@niras.dk ), NIRAS Udført i partnering Bygherre: HOFOR Entreprenør: Aarsleff/Østergaard Rådgiver: NIRAS 13. juni 2013 Damhusledningen
Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser
Usserød Å Projektet Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser En ny vision for Usserød Å På et møde 22 marts 2011 vedtog borgmestrene fra Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg en ny Miljø og klimatilpasningsstrategi
Godkendelse af etablering af drænsystem i haveforeningen Islegaard med afledning til Sømose Å og Harrestrup Å
Herlev Bygade 90 2730 Herlev Haveforeningen Islegaard Marielundsvej 51 2730 Herlev 18. august 2016 Journalnr. 163-2016-5358 CPR/CVR 54256 Godkendelse af etablering af drænsystem i haveforeningen Islegaard
Prioritering af delløsninger
Harrestrup Å Kapacitet, Fase 3 Prioritering af delløsninger MODNINGS- OG PILOTPROJEKTER FRA KAPACITETSPLAN 2016 TIL VIDERE PLANLÆGNING I PERIODEN 2017-2018 Rekvirent Rådgiver Harrestrup Å - Kapacitetsprojektet
INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015
INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30
Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017
Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen
DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE
DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse
Evaluering af regelsæt for klimatilpasning
Evaluering af regelsæt for klimatilpasning Susanne Krawack KL den 22. september 2014 CONCITO Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og borgere. Formålet
Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om
Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:
Klimatilpasning i Herlev - Små tiltag med stor effekt. v. Gustav Mathiasen
Klimatilpasning i Herlev - Små tiltag med stor effekt v. Gustav Mathiasen 12-06-2013 Klimatilpasning i Herlev Gennemførte projekter Magasinering af regnvand Åbent jordbassin nær beboelsesområde Terrænregulering
Erfaringer med 3-vejsmodellering. Harrestrup Å kapacitet - fase 2 Et projekt i samarbejde med den fælleskommunale projektgruppe
Erfaringer med 3-vejsmodellering i stor skala Harrestrup Å kapacitet - fase 2 Et projekt i samarbejde med den fælleskommunale projektgruppe Date:25-02-2015 Introduktion Formål: Vurdere mulighederne for
Lynettefællesskabet. Kommune. Høje-Taastrup Kommune. Lyngby-Taarbæk. rensekoncern. eksisterende. rensefællesskaber. Spildevand. renseaktiviteterne
Dato: 16. august a 2013 Sagsbehandler: /lkh/lvs Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af fusion mellem 2 kommunale rensefællesskaber i hovedstadsområdet i én rensekoncern Konkurrence-
Klage over sagsforløb klimatilpasning Bregnerødvej 140 i Birkerød
Statsforvaltningen Tilsynet Storetorv 10 6200 Aabenraa Kommunalbestyrelsen Kommunalbestyrelsen Øverødvej 2 2840 Holte Redegørelsen er sendt digitalt til Tilsynet Klage over sagsforløb klimatilpasning Bregnerødvej
Ændrede betalingsregler spildevandsselskabernes medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon
Ændrede betalingsregler spildevandsselskabernes medfinansiering af kommunale og private projekter Anne Christine Matzon Baggrunden for loven Kommuneaftalen for 2013 Aftalen er en kæmpe sejr for vores klimatilpasning.
Bilag 7 Afløbskoefficient
Bilag 7 Afløbskoefficient Oversigt over afløbskoefficienter og kendelser fra landvæsenskommissionen Indledning I denne spildevandsplan indføres der krav til den maksimale afledning af regnvand fra en ejendom
Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.
Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,
Bestyrelsesmøde 26. august 2015
BIOFOS Holding A/S Refshalevej 250 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 60 89 25 Bestyrelsesmøde 26. august 2015 18. august 2015 Pkt. 7. Forudsætninger for budget
Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning
Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet
KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015
KLIMATILPASNING Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 SØREN HANSEN HOFOR A/S REGN-SPILDEVAND PLANLÆGGER KLIMATILPASNING 2 VIRKSOMHEDEN I DAG Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder
Helhedsplanlægning for kysten i Hvidovre Kommune
Helhedsplanlægning for kysten i Hvidovre Kommune Hvordan håndteres de mange interessenter i storbyens kystzone? v/ Carsten Raad Petersen, Hvidovre Kommune 1 Fakta om Hvidovre Kommune Hvidovre København
GARANTI FOR LÅN TIL DEN NYE RENSE-KONCERN
[Gul markering] udfyldes af den enkelte kommune Side 1 Version af 9. oktober 2013 med opdaterede beløb GARANTI FOR LÅN TIL DEN NYE RENSE-KONCERN 1. INDSTILLING Forvaltningen indstiller, At [X], der pt.
Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune
Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab
Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark. Delaftale om regnvandsafledning. mellem
15. maj 2014 Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark Delaftale om regnvandsafledning mellem Roskilde Kommune og Roskilde Spildevand A/S INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1.
Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan Kloakering af Haveforeningen Islegaard
Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2010-2019 Kloakering af Haveforeningen Islegaard 1. august 2016 Indhold 1. INDLEDNING 3 2. PLANLÆGNINGSGRUNDLAG 4 3. KLOAKERING AF H/F ISLEGAARD 5 4. TIDSPLAN 6 5. ØKONOMI
Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision
Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af
Tillæg til spildevandsplan NYE BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDER VED SØNDERGADE I BRØNDERSLEV
Brønderslev Kommune Tillæg til spildevandsplan 2001-2012 NYE BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDER VED SØNDERGADE I BRØNDERSLEV Januar 2009 Tillæg til spildevandsplan 2001-2012 Side i I N D H O L D S F O R T E G N
Bestyrelsesmøde 9. september 2016
BIOFOS Holding A/S Refshalevej 250 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 60 89 25 Bestyrelsesmøde 9. september 2016 31. august 2016 Pkt. 7. Forudsætninger for
FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING
FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder
Katalog over miljømålsaktiviteter
30. januar 2015 Bilag til miljømålsaftale for forsyningerne i Usserød Å Samarbejdet 1 Indledning og baggrund... 2 2 Katalog over aktiviteter... 3 Kortlægning af kapaciteten i det samlede regnvandssystem...
Nye rammevilkår for VA i Danmark. v. konsulent Jens Plesner, DANVA, 23. november 2011
Nye rammevilkår for VA i Danmark v. konsulent Jens Plesner, DANVA, 23. november 2011 Vandsektorloven generelt (1) Vandsektorloven lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (Lov nr. 469, 2009)
Medfinansiering Gl. Lyngevej
Forsyningen Allerød Rudersdal Medfinansiering Gl. Lyngevej GENNEMGANG AF BEREGNINGER Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften 27 2840 Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde
Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS
Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Målsætning intelligente, billigere og smukkere løsninger PAGE 12 Hvordan får vi optimeret samspil
Energistyrelsen udtaler sig ikke om konkrete og/eller verserende sager, men kan udtale sig vejledende om principielle spørgsmål.
Vejledende udtalelse Kontor/afdeling Center for Forsyning/Vand Dato 15. december 2016 J nr. 2016-10286 /TJA/MLS/CVMA Vejledende udtalelse vedrørende reglerne for medfinansieringsprojekter Forsyningssekretariatet
Forsyningsanalyser. Byrådsmødet 25. november 2015
Forsyningsanalyser t Disposition Tidligere beslutninger Udfordringer og konsolidering i forsyningsbranchen Nordlig( Hillerød ) analyse Midt- Nord (Nordvand) analyse Effektiviserings- og driftsanalyse af
2. Hvad betaler HOFOR, og hvad skal den enkelte grundejerforening selv betale?
Spørgsmål og svar 1. Hvem er projektejer? Projektejer er den grundejerforening/boligforening/ejerforening mm., der har indgået en aftale med HOFOR om et klimatilpasningsprojekt. 2. Hvad betaler HOFOR,
Evaluering af regelsættet for klimatilpasning
Evaluering af regelsættet for klimatilpasning August 2014 RAPPORT Forfatter: Susanne Krawack Rapporten er støttet af: Realdania Tel: +45 29 89 67 00 info@concito.dk www.concito.dk Indledning Efter voldsomme
Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud
Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen
Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013
Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning
By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand
By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning
ERFARINGER MED FINANSIERING AF KLIMATILPASNINGSPROJEKTER V. KONSULENT JENS PLESNER, DANVA TIL KTC KONFERENCE OM NATUR & MILJØ, D. 7.
ERFARINGER MED FINANSIERING AF KLIMATILPASNINGSPROJEKTER V. KONSULENT JENS PLESNER, DANVA TIL KTC KONFERENCE OM NATUR & MILJØ, D. 7. JUNI 2017 Menu 1. De nuværende regler om medfinansiering af klimatilpasningsprojekter
RAPPORT. Ringkøbing-Skjern Kommune. Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Opdateringer i Videbæk
RAPPORT Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2010-2020 Opdateringer i Videbæk Godkendt af Byrådet den 9.10.2012 T i l l æ g n r. 2 t i l s p i l d e v a n d s p l a n S i d e 2 I
Klimatilpasning fra en vejs synspunkt Klimatilpasning i fællesskab mellem Brøndby & Vallensbæk Kommune & Forsyning
Klimatilpasning fra en vejs synspunkt Klimatilpasning i fællesskab mellem Brøndby & Vallensbæk Kommune & Forsyning Vejforum 5. december 2013 Samarbejde om klimatilpasningsplanen Frank Brodersen, direktør
HVIDBOG den 23. april 2013
HVIDBOG den 23. april 2013 Høringssvar til forslag til Roskilde Kommunes strategi og handleplan for Vand og Klimatilpasning Høringsperiode fra 31. januar til 22. marts 2013 Nr./ dato Organisation/ borger
Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,
Niras workshop: Klimatilpasning i praksis
Niras workshop: Klimatilpasning i praksis 18. september, 2. oktober og 9. oktober 2012 1 Ny klimalovgivning. Hvis ansvar er klimatilpasningen, og hvem skal betale? v/ Søren Stenderup Jensen, advokat (H),
Kommissorium for projekt Ny rensestruktur i området omkring Usserød Å
Kommissorium for projekt Ny rensestruktur i området omkring Usserød Å Baggrund Allerød, Fredensborg, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner har gennemført en indledende undersøgelse i 2015, der
3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken
3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012 Plejecenter ved Snorrebakken Teknik & Miljø, December 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Lovgrundlag...3 3. Eksisterende forhold...3 4. Fremtidige
Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel
Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter
R A P P O R T. Ringkøbing-Skjern Kommune. Forslag til Tillæg nr. 12 til Spildevandsplan Separering af en del af Tarm og opdateringer af kort
R A P P O R T Ringkøbing-Skjern Kommune Forslag til Tillæg nr. 12 til Spildevandsplan 2010-2020 Separering af en del af Tarm og opdateringer af kort Udarbejdet den 3. marts 2016 T i l l æ g n r. 12 t i
Sagsbehandler: Peter Müller
Haderslev Kommune Teknik og Miljø Simmerstedvej 1A, 1. 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dato: 22. august 2014 Sagsident: 14/14629 Sagsbehandler: Peter Müller Dir. tlf.
DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.
DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse
INDSIGTER FRA HAVVANDSUDREDNINGEN
ORGANISERING OG FINANSIERING INDSIGTER FRA HAVVANDSUDREDNINGEN MARIANNE MARCHER JUHL BAGGRUNDSRAPPORTER INDHOLD Omfang af stormfloder og skader August 2017 INDHOLD Klimatilpasning i danske byer Lessons
Forbruger valg. Interesserer du dig for vand og klima? Forbruger valg
Forbruger valg Interesserer du dig for vand og klima? Forbruger valg 1 furesø HOFORs forsyningsområde Herlev Vand- og spildevandsselskaber Vandselskaber København Albertslund rødovre Brøndby Vallensbæk
Teknik og Miljø Halseby
Teknik og Miljø 2016 Halseby Tillæg 1 til digital spildevandsplan 2015-2018 2 2 Indhold Forord... 4 Baggrund... 4 Miljøvurdering... 4 Berørte ejendomme... 5 Liste over ejendommenes adresser... 5 Liste
Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser
Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN
Klimatilpasning af København
Klimatilpasning af København - investeringer og projekter [1] Indholdsfortegnelse Sådan vælger vi projekter - Politiske, økonomiske, administrative og tekniske styring af klimatilpasningen - Årshjul for
Strategi for håndtering af regnvand
2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.
Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand
NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 7. februar 2013 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private
Miljøvurdering af Tillæg 1 til spildevandsplan Rødovre Kommune
Miljøvurdering af Tillæg 1 til spildevandsplan 2013-2020 Rødovre Kommune Oktober 2015 INDHOLD 1 Indledning... 1 2 Indhold af Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020... 1 3 Screening og scoping... 2 4 Miljøvurderingens
TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012
TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 Den 25. juni 2012 Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2010-2012. Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og -pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland
Tillæg nr. 7 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan
Tillæg nr. 7 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Kloakering af boligområdet Asminderødhave i Fredensborg Februar 2017 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Grundlaget for tillægget... 4 2.1 Lovgrundlag...
Et eksempel på den gode klimaansøgning
Et eksempel på den gode klimaansøgning En god og gennemarbejdet klimaansøgning vil gøre processen bedre og kortere for både spildevandsselskabet og Forsyningssekretariatet. I det følgende gives et eksempel
Tværgående klimatilpasningsstrategi og handleplaner
Tværgående klimatilpasningsstrategi handleplaner Brøndby- kommuner Hvordan gør vi hvad får vi ud af det? Jens Christian Riise Frank Brodersen Et behov for en tværgånede tilgang! Brøndby Kommune Hvorfor
Kommunernes arbejde i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon
Kommunernes arbejde i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private projekter Anne Christine Matzon Aftale om grøn omstilling Kommunerne vil i 2013: løfte investeringerne i klimatilpasning med
Spørgsmål om klimatilpasningstiltag i et naturområde Udarbejdet af MOLT WENGEL Advok atpartnerselskab, oktober 2015
Spørgsmål om klimatilpasningstiltag i et naturområde Udarbejdet af MOLT WENGEL Advok atpartnerselskab, oktober 2015 Klikovand har bedt MOLT WENGEL Advokatpartnerselskab om at udarbejde nærværende case-story
Sagsnr P
Frederikssund Kommune Torvet 2 3600 Frederikssund Dato 17. oktober 2016 Sagsnr. 06.02.03-P19-2-16 NATUR OG MILJØ Høring om reguleringsprojekt Frederikssund Kommune har den 7. oktober 2016 modtaget en ansøgning
Separatkloakering Hvad betyder det for dig?
Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre