Juli / August Nr Årgang

Transkript

1 Juli / August 2010 Nr Årgang 17395

2 PrISer I verdensklasse Ironfeather II En eftertragtet klassiker. 9,9, 4-delt. Vælg mellem # Normalpris 2.499,- Nu 1.499,- Fenwick Fluestænger er Fenwick topmodel Techna AV - vi har alle modeller..! er..! Techna AV er Fenwick s mest avancerede stangserie. Klingens geniale konstruktion gør, at du kan lægge linen præcis, hvor du ønsker det - selv i hård blæst. Priseksempel: 9 #5, 4-delt. Normalpris kr ,- Nu 1.499,- 12,6 #8/9, 4-delt. Normalpris kr ,- Nu 1.499,- Penn Slammer Super stærkt fastspolehjul med 6 kuglelejer og metalspole En klassiker. Findes i 4 størrelser. Normalpris 1.499,- Nu 999,- Ambassadeur Dracula Ambassadeur Dracula str Vores egen specialmodel Kun produceret i 100 eksemplarer Kun 1.000,- Slå kloen i et godt tilbud Alle typer -50% Fenwick Thunderstick 7,4` Bådkastestang til multi- eller fastspolehjul. Stangen er kun fremstillet til os. Den er 3-delt, så den er meget transportvenlig Kun 899,- Transportrør der matcher 100,- Fenwick Flueliner Fra #5 - #12, både énhånds- og tohånds liner Normalpris 599,- Nu 299,- Gulp Alive Markedets mest suveræne kunstagn..! Bl.a. sandorm, børsteorm, tobis. Vejl. 199,- pr. stk. 2 stk. kun 300,- HVIDOVRE SPORT v/poul Riboe Hvidovrevej Hvidovre Tlf

3 Sommertid Geddekonkurrencen på Søndersø Synspunkter vedr. Gentofte Sø Geddeudsætning i Gyrstinge Køkkenskriverens Krebs Kodeord: Præcision! Medlemsblad for Lystfiskeriforeningen. Det 124. fiskeår. Nr Juli / August Årgang Indhold Overinspektørnyt Forside Fangstopgørelser 2007, 2008 og LF præmiefisk pr. 31. maj Foreningsmeddelelser Sommertid Endelig blev det lidt lunere og mere behageligt ude på søerne. De sidste både kom gennem vintertrængslerne og i vandet. Sandartpremieren og Furesøkonkurrencen gav både spændende dyster med dybets rovfisk og godt socialt samvær i andre Brave s selskab. Nu går vi sommerferien i møde med mere tid til fiskeri og sammen med vore nærmeste. Arbejdet skal jo ikke tage al vor dyrebare fisketid. Noget arbejde i Lystfiskeriforeningen fortsætter dog sommeren over: - Vort bibliotek vil være flyttet til nyt domicil. - Vor hjemmeside vil afslutte første etape af sin rekalibrering. Der vil være nye funktioner og muligheder for dialog. Det er nu yderligere op til ca. 12 redaktører af hver sit emneområde at sørge for regelmæssige opdateringer, nyheder og anden spændende læsning. - Forberedelser og klargøring til vort spektakulære 125 års jubilæum fortsætter. Der er virkeligt noget at glæde dig til om ca. 285 dages tid. Mere herom på hjemmesiden, og i Tidende, henover efteråret og i dagene op til jubilæet. Sæt allerede nu kryds ved dagen 15. april Sidst, men ikke mindst, skal der dog fiskes. Alle Brave ønskes en god sommer, godt fiskeri og medvind i sejlretningen. Med brav hilsen, Formanden Foto: Dan Ekman Ferie på Furesøen

4 Geddekonkurrencen på Søndersø Fotos: Henrik Larsen Lørdag d. 8. maj var en kanon god dag kunne inspektørparret Werner Larsen og Hans Stammerjohan på Søndersøstationen samstemmende meddele. Til trods for en ikke særlig lovende vejrudsigt med regn og blæst, som havde forårsaget adskillige afbud, var der mødt 9 LF ere op til konkurrencen. De fik imod alle odds en pragtfuld dag på søen. Dagen startede med morgenbrød og en smule til at smøre halsen med, medens den sidste regn forsvandt og vinden lagde sig. Efter at man var blevet enige om at fiske fra kl til kl , blev bådene efter klargøring sendt af sted. Om der blev fanget fisk? Jo der blev nok fanget flere gedder end der normalt bliver fanget ved Furesøkonkurrencen, mente Werner og bestemt også pæne fisk. I alt 23 gedder i vægtklassen fra 2,6 til 6,2 kg, 1 aborre på ca. 1 kg, 1 brasen på 3,5 kg og så blev der lige hilst på et par sandarter også. De tæller dog ikke da sandarten er totalfredet i maj. 1. præmie med en gedde på 6,2 kg gik til Benjamin Møller, som ud over adskilligt glimrende grej også fik overrakt den nye Søndersø-vandrepokal plus en minipokal som evigt minde om den glorværdige dag. 2. præmie med en gedde på 6,0 kg gik til Michael Christoffersen. 3. præmie med en gedde på 5,8 kg gik til Pál Tersztánszky. 2. og 3. præmie fik også rigtigt godt grej med hjem. Alle grejpræmier er sponsoreret af Ballerup Fiskemagasin. Red. Vinderne. Starten er gået

5 Synspunkter vedr. Gentofte Sø Henrik Carl, LF-medlem de sidste 10 år, har ikke blot lystfiskeri som fritidsbeskæftigelse, men har også i sit professionelle virke valgt at beskæftige sig med fisk. Henrik Carl er forsker og fiskespecialist på Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet og er i øjeblikket travlt optaget af arbejdet med det store Fiskeatlasprojekt. Han skriver flg.. Der har i forbindelse med vinterens fiskedød i Gentofte Sø (og mange andre søer) været luftet utallige teorier om vinterdød generelt og i Gentofte Sø i særdeleshed. Jeg har i forbindelse med mit arbejde med at kortlægge udbredelsen af fiskene i Danmark modtaget oplysninger om fiskedød i flere hundrede søer, og jeg har selv lavet talrige undersøgelser af fænomenet. Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at dele mine erfaringer med andre og forhåbentlig også rette nogle af de misforståelser, der florerer. Man læser ofte, at fiskedød indtræffer, hvis søerne bundfryser. Det er både rigtigt og forkert. Der er ingen danske ferskvandsfisk, der tåler bundfrysning. Søer der bundfryser, rummer derfor som udgangspunkt ingen fisk. Isen bliver herhjemme sjældent over cm tyk, og de fleste søer med fisk er dybere. Det der normalt sker er, at ilten i vandet under isen bruges op, samtidig med at der ophobes affaldsstoffer i vandet. I forbindelse med skriveriet om fiskedøden i Gentofte Sø har det flere gange været nævnt, at det ikke er en god idé at lave våger, da man risikerer at vække fiskene fra deres dvale i mudderet, så de øger iltforbruget og dør. Denne antagelse er som hentet ud af den blå luft. For det første er det de færreste fiskearter, der går i dvale, og et ophold nede i mudderet ville slå de fleste fisk ihjel. Hvis fiskene virkelig gik i dvale ville isfiskeri næppe være så populært i de nordligste egne af verden, som det er. Det er rigtigt, at nogle af karpefiskene kan gå i dvale, men de gør det langt fra altid. Fiskeatlassets erfaringer viser da også, at de fleste fiskearter er aktive under isen midt om vinteren. Blandt de arter der kan gå i dvale er karussen, men det er en af de få arter, der kan klare sig helt uden ilt i en længere periode. De fleste andre fisk nedsætter blot aktivitetsniveauet. Når det så er sagt, er det rigtigt, at man kan skræmme fiskene til døde ved at lave for meget postyr. Det ses undertiden i havedamme, hvis man tramper gentagne Henrik Carl med karpe. D gange på isen, men mig bekendt er det ikke et problem i naturlige søer. Der ser i hvert tilfælde ikke ud til at være en sammenhæng mellem færdsel på isen og fiskedød. Hvorvidt det betaler sig at lave våger er dog en helt anden ting. Forsøg fra 1970 erne viste, at våger kun havde en hel lokal effekt. Skal det hjælpe, bør man tilslutte en eller anden form for pumpe, evt. en kompressor, der ilter eller skaber noget omrøring. I de søer, hvor undertegnede har observeret forskellige effektive tiltag for at forbedre iltforholdene, er der i hvert tilfælde ikke registreret vinterdød - selv ikke i vande, hvor man ville forvente fiskedød. Fiskedøden i Gentofte Sø kunne med andre ord sandsynligvis have været undgået, hvis der var opsat en række pumper tidligt på vinteren, mens våger alene næppe ville have gjort en forskel. Det er også en udbredt misforståelse, at fiskedød kun indtræffer i søer, der ikke er i balance, og at det er sundt for søen, at få ryddet op en gang imellem. Fiskedød forekommer nemlig i næsten alle typer af lavvandede søer også i søer med en god vandkvalitet. Faktisk er de meget grødefyldte søer (som Gentofte Sø) i speciel risiko for at opleve iltsvind, for grøden bruger store mængder af ilt, når den nedbrydes. Udsætning af karper (eller andre fisk) har derfor ikke nogen indflydelse på risikoen for at Gentofte Sø igen bliver ramt af fiskedød. Den gør den højst sandsynligt, da den har 17399

6 været ramt flere gange tidligere også i perioder uden en karpebestand. Spørgsmålet er blot, om der er vilje til at forhindre det ved at opsætte pumper. At fiskedød ikke nødvendigvis er godt for vandmiljøet er set flere gange af undertegnede i tidens løb. Meget ofte er det nemlig rovfisk som gedder og ål, der er hårdt ramt af vinterdød (i Gentofte blev der fundet mange hundrede af døde ål, mens gedderne i denne omgang gik mere eller mindre fri). Efterfølgende har fredfiskene næsten frit spil. Et godt eksempel er Gyngemosen ved Gladsaxe, som frem til isvinteren var klarvandet og grødefuld. Mosen blev hårdt ramt og ændrede karakter. Fredfiskene fik overtaget og grøden forsvandt fuldstændig. Fiskedøden kan dog også være positiv for vandkvaliteten. Ofte er søerne meget klarvandede året efter en fiskedød, men effekten fortager sig normalt i løbet af et års tid, da den manglende konkurrence resulterer i meget store årgange af fredfisk (typisk skaller). Endelig er jeg stærk modstander af den holdning til karper, som flere gange har været luftet i debatten i løbet af vinteren. Karpens modstandere får det nærmest til at lyde som om karper og et godt vandmiljø er to uforenelige størrelser. Intet ligger længere fra sandheden. Lad os nu lige huske, at Gentofte Sø, som er en af de reneste søer i Københavnsområdet, har haft en fin karpebestand i mange år til stor glæde for områdets lystfiskere. Det er helt rigtigt, at karper KAN have en synlig negativ effekt på vandmiljøet, men det samme kan siges om de fleste karpefiskearter det handler blot om mængden af fisk. Faktisk viser Fiskeatlassets undersøgelser, at det ofte er andre karpefisk, der er de mest talrige, selv om karperne ved første øjekast er lettest at få øje på, da de ofte opholder sig i overfladen. I forbindelse med Fiskeatlassets undersøgelser er der fundet adskillige eksempler på vande uden karper, hvor det var tætte bestande af hhv. karusser, sølvkarusser, skaller, rudskaller, rimter, sudere, brasener og græskarper, der var skyld i den dårlige vandkvalitet. De værste syndere er brasener, der fx ophvirvler dobbelt så meget sediment som karperne. Brasenbestanden i Gentofte Sø var, som de fleste brugere af søen ved, mangedoblet i løbet af de seneste 10 år, og stimerne kunne ofte ses på lang afstand, da de ofte havde opmudret store områder af søen. Det problem er sandsynligvis løst for en årrække, for brasenerne i søen er mindst lige så hårdt ramt af isvinteren som karperne. At give fiskene skylden for den dårlige vandkvalitet er måske i det hele taget også at gå for langt. Man bør ikke se bort fra, at den dårlige vandkvalitet i de fleste tilfælde som udgangspunkt skyldes flere hundrede års menneskelig forurening med næringssalte. At det kan forrykke konkurrencen til fordel for de mest hårdføre karpefisk, bør ikke komme som en overraskelse. Fiskebestandene indretter sig nemlig blot efter de vilkår, vi stikker ud. For lige at vende tilbage til karperne. Det er rigtigt, at de giver problemer nogle steder også i Danmark. Fælles for næsten alle studier af karpernes ødelæggende effekt på vegetationen/vandkvaliteten er dog, at der er tale om meget store tætheder af karper ofte helt op til kg/ha. I det eneste egentlige danske forsøg af den type blev det konkluderet, at den nedre grænse for en negativ miljøpåvirkning er kg/ha, og man som regel vil opleve en reduceret sigtdybde ved tætheder på kg/ha. I alle tilfælde er der tale om tætheder, der ligger langt over hvad man finder i hovedparten af de danske søer (også i Gentofte Sø), og så høje tætheder vil normalt kun forekomme i småsøer, hvor karperne er i stand til at yngle. Karperne har dog aldrig ynglet i Gentofte Sø, og der er ikke noget, der tyder på, at det vil ske i fremtiden. Det er nemlig tilsyneladende ikke temperaturen, der er den største barriere for karpernes ynglesucces, men konkurrence fra andre fiskearter. Også angrebet på selve karpefiskeriet finder jeg uunderbygget. Alle, der kender til Gentofte Sø, ved godt, at en stor del af karpefiskeriet foregår som såkaldt dappefiskeri, hvor der ikke forfodres. Brugerne af søen ved også godt, at voldsom forfodring kun har negative effekter man tiltrækker nemlig store mængder af generende fugle (især blishøns). Jeg ved godt, at der ikke foreligger tal, men på baggrund af hundredvis af ture til søen er det min klare overbevisning at mængden af fuglefoder, der tilføres søen er gange så stor, som hvad der tilføres som forfodring under fiskeri. Tænk blot på de store mængder af foder, der er hældt ud til fuglene i løbet af den forgangne vinter. Fuglene fodres desuden ved søen hele året, mens karpefiskeriet (og fiskeri i det hele taget) er begrænset til de varmeste måneder. Jeg ser derfor slet ingen problemer i at der udsættes nye karper, hvis det er, hvad brugerne af søen måtte ønske. Man skal blot sikre sig, at der ikke udsættes så mange karper, at de overstiger de anbefalede mængder i takt med, at de vokser. I Gentofte Sø vil et par hundrede sættefisk sandsynligvis være passende, for man må formode at højst halvdelen overlever til en størrelse, hvor de er i sikkerhed for rovfisk og fugle

7 Geddeudsætning i Gyrstinge Foto: Bent Nygaard Madsen. D Gedderne skal kontrolmåles......før de er klar til udsætning. Udsætningsholdet instrueres......og der sætttes ud

8 Køkkenskriverens Krebs Endelig siger passionerede krebsefiskere i foreningen når kalenderen når 1. august. For ukyndige kommer her forklaringen. Den europæiske flodkrebs er i Danmark fredet i perioden 1/10-31/7 (hunkrebs) og 1/10 31/3 (hankrebs). Dvs. at hankrebsene må fanges fra 1. april og hunkrebsene fra 1. august. Begge er fredet efter 30. september. De fleste starter dog krebsesæsonen 1. august, så behøver man ikke at kønsbestemme fangsten. Mindstemålet er 9 cm, der måles fra pandetornen til den faste bagkant af hale- eller svømmeviftens midterste stykke. Findes bl.a. i Furesø hvor medlemmerne må fiske dem med krebsebrikker. klør, som er rødlige på undersiden, og har et mørkt tommelled, ofte med en signalrød vorte (B). Kløerne er lange og mandelformede med tydelige indbugtninger dækket af mange småpigge og vorter. Hvis den holdes omkring rygskjoldet, kan kløerne ikke vendes bagud. Galizisk sumpkrebs eller tyrkerkrebs, som den også kaldes, blev indført fra især Tyrkiet til Danmark i en kort periode efter 2. Verdenskrig til udsætning i smådamme. Der kom tilsyneladende også lidt ud i Furesøen, hvor den siden næsten har fortrængt den naturligt forekommende danske flodkrebs. Altså en invasiv art, der bør bekæmpes. Derfor er der ingen fredningstid og ej heller mindstemål. Og der er rigtig mange i Furesøen. Dykkere har samlet dem ind med hobbynet i store mængder og det er kendt at adskillige Furesøfiskere får mange gode måltider på krebsebrikkerne. B A Flodkrebs Illustration: Linda Nyman. Publiceret med tilladelse fra MSNaturverket Den almindelige flodkrebs kendes på dens generelt mørke farve. Den har en stribe små tænder langs grænsen mellem hoved og rygskjold. Føles tydeligt med fingrene (A). Den har mørke ensfarvede Tyrkerkrebs Foto: Dan Ekmann. D

9 Dens generelle farve er fra det gullig-grønlige til det okkerbrune. Den har meget lange, slanke klør uden indbugtninger og forholdsvis lange antenner i forhold til kroppen. Og så skal man passe på med at holde dem omkring rygskjoldet. De kan få kløerne meget langt tilbage og kan give et kraftfuldt håndtryk. Signalkrebsen, der så vidt vides ikke findes i Furesøen, men i adskillige åsystemer og damme på Sjælland, er en endnu mere problematisk krebseart, der er indført til Danmark fra Amerika. Den er resistent overfor den vandskimmelsvamp, der forårsager krebsepest. Krebsepesten udrydder både flod- og tyrkerkrebsen, så den skal bekæmpes med alle midler. Det er derfor vigtigt at meddele myndighederne, dvs. Skov og Naturstyrelsen, når og hvis den fanges! Denne krebs ligner en bodybuilder, idet den fremtræder meget muskuløs Den har ingen pigge langs grænsen mellem hoved og rygskjold (A). Kløerne er ofte lyse på undersiden og har et hvidt lysviolet tommelled (B) og er brede og muskuløse med glat overflade med indsænkede porer. Ligeledes er hoved og rygskjold glat med porer og hele dyret er tydelig brunt. Lær at kende forskel på de tre krebsearter og spis de to sidste hele året og pas på den etnisk danske. De levende krebs skal aflives ved at komme i kogende lage. Det kan synes brutalt. Men køkkenskriveren kan ikke finde andre metoder der er hurtigere. Brug en stor gryde, f.eks. 10 l og fyld ca. 8 l vand i den. Tilsæt dernæst flg.: 2 dl salt 2 spiseskefulde sukker 1 teskefuld sort peber 5-6 store dildskærme (med blomster) og få lagen til at bulderkoge. B A Signalkrebs Illustration: Linda Nyman. Publiceret med tilladelse fra MSNaturverket Kom de levende krebs i med hovedet først hurtigt efter hinanden, lad vandet komme i kog igen og kog dem i ca. 8 minutter. Sluk for gryden og lad krebsene stå og afkøle i lagen. Det er vigtigt at de står i lagen så længe som muligt, da det er i lagen at den fine smag udvikles. Den smukke røde farve der fremkommer ved krebsens kogning skyldes at der i skallen findes flere farver der tilsammen giver krebsens farve. De fleste bliver ødelagt ved opvarmning, så kun den røde farve, der ikke påvirkes af kogning, er tilbage efter kogning. Kan serveres med hjemmebagt ristet brød og smør til. Kølig hvidvin eller øl og snaps kan bruges som tilbehør. Dog vil for mange snapse ødelægge den gode smag. Og det er jo synd. Først trækkes halen af, dernæst fjernes rygskjoldet og fedtlaget lige under skjoldet spises. Herefter klemmes og suges kødet ud af benene, kløerne åbnes og kødet her spises. Til sidst spises halen efter at man har fjernet tarmen. Husk skylleskål. Man spiser med fingrene. Velbekomme! 17403

10 Der sidder en mand i LF s bestyrelse der, om nogen, hænger sig i små detaljer. Milligram og millimeter! Til ham går det ikke at sige: fisken var sådan cirkus 1 meter lang og vejede omtrent. Næ, næ, det hedder gedden var 1,07 meter lang og vejede 8,10 kg. Det er selvfølgelig vores vejemester Per B. Larsen, også kendt som unge Larsen der her er tale om. Kodeord: Præcision! Foto: Tue Askaa En forårsdag i 1977 var Per en tur i Jagt- og Fiskerimagasinet for at købe lidt nyt tiltrængt fiskegrej. Per faldt i snak med en høflig ung ekspedient, lydende navnet Svend Erik Vardrup, som anbefalede ham at melde sig ind i Lystfiskeriforeningen, da det var foreningen at være medlem af, hvis man var bidt af at fiske. Og således blev det. Per blev tilknyttet bestyrelsen som suppleant i 1999, og har været et fast medlem lige siden. Jeg varetager først og fremmest præmiefisk registreringen og har selv været med til at ændre reglerne, så de passer til nutiden. Jeg har tidligere været inspektør på stationen ved Esrum Sø, og har de sidste mange år været vinterinspektør samme sted. Ellers hjælper jeg til hvor jeg kan, både fysisk men også med nye idéer og tiltag. Jeg har altid arbejdet for, at LF s medlemmer skal have de bedste fiskemuligheder året rundt, og jeg har derfor været stor fortaler for mange vinterbåde samt flere både og fiskemuligheder generelt. Det gode kammeratskab i LF betyder meget for Per, og han er nærmest fast inventar ved de fleste af foreningens arrangementer, og så holder han meget af at hygge sig med venner og andre lystfiskere på de forskellige stationer. Det er ingen hemmelighed at Per går meget op i det med størrelse og vægt. I næsten lige så mange år som han har været LF er har han haft en post i Det Danske Rekordudvalg. Per ved alt der er at vide om fiskerekorder, lige meget om vi taler vægt- eller linerekorder. Bismervægten er altid i tip top stand og perfekt udvejet ned til milligrammet. Og det er selvfølgelig også derfor at Per er LF s officielle vejemester ved Furesø konkurrencen, ligesom man altid kan få vejet fangsten helt korrekt, hvis han er i nærheden. Per er, stort set, interesseret i alle fiskerige vande, og i LF regi er det for tiden Esrum Sø og Furesøen der får besøg af Per. Jeg fisker mest efter de store fisk, altså størrelse i forhold til arten, da jeg synes det er den største udfordring, og så er de store også de sværeste at fange. Og der er blevet til rigtig mange store fisk gennem tiden. Som han beskedent udtrykker det: Ja, jeg har jo et væld af store torsk, har rundet de 400 over målet. Min største fra Øresund er på 25,8 kg, og min personlige rekord er fra området ud for Hanstholm på 26,3 kg. Fra det område kommer også en agn- fanget vraglange på 21,1 kg, hevet op fra 120 meters dybde, samt en havtaske på 18,1 kg, der på fangsttidspunktet kun var 400 gram under den gældende danske rekord. Så er det blevet til to aborrer over 2 kg samt 19 aborrer over de 1,5 kg. Af gedder har jeg fanget 363 over fem kg, størstedelen fra LF s vande. Min største gedde på 12,8 kg stammer fra den svenske skærgård, hvorfra jeg også har fanget en havørred på 9,3 kg. Det er også blevet til adskillige sandarter over seks kilo. I flg. Anders Boes fanger Per også kællingeknuder og små sløjfer. En af mine store fiskeoplevelser stammer fra Norge, hvor jeg - for snart mange år siden - fiskede ved Namsens bred og krogede, fightede og landede en laks på 16,5 kg helt uden hjælp fra andre. Det overskygger stadig meget andet. Og nåh ja, fra Nordnorge kommer der så også en stak helleflyndere op til 36,6 kg, ej at forglemme. Det var historien om Per B. Larsen, en mand med helt styr på Excel, fangststatistik og vægten! Og hvis nogen undre sig over hvad B står for kan vi oplyse, at det står for brasen. Hvorfor? Tja, det er man velkommen til selv at spørge ham om! Red

11 BK 05/ / Overinspektørnyt Forsiden Det er glædeligt at der er rift om bådene med de nye motorer på Esrum Sø. Der er kvitteret for 71 både og det er også glædeligt, at der er fanget en del gedder af rimelig størrelse på søen. Det er dog knap så glædeligt at nogle medlemmer ikke kan holde vand under kølen. Propellen på båd nr. 45 er 2 gange i maj måned blevet slået skæv ved sejlads på meget lavt vand. Sørg for at der er vand under kølen. Der er hele m 3 vand i Esrum Sø med en gennemsnitsdybde på 13,5 m. Pris for reperation er ca kr. pr. gang, som de øvrige medlemmer skal betale! Samtidig er den første benzintank ikke afleveret efter endt brug. Lad os håbe det er en forglemmelse og at den hurtigt kommer tilbage. Den koster også de øvrige medlemmer unødige penge. Det er sandsynligvis det mest fotograferede motiv i verden. Alligevel er det hver gang storslået. Ved solnedgang passerer lyset et tykkere lag atmosfære end når solen står højt på himlen. Nanopartikler i atmosfæren spreder det grønne og blå lys, så kun det langbølgede røde kommer gennem. Her set af Tue Askaa en aften på Furesøen. D Deadlines for flg. numre af Lystfiskeri-Tidende September-nummeret Oktober-nummeret November-nummeret 2. august 3. september 1. oktober Magasinet for lystfiskere Danmarks mest læste lystfiskermagasin. Bladet udkommer 10 gange om året. FOCUS PÅ: DE STORE KYST- ØRREDER MARKEDETS BEDSTE VADE- JAKKER SPECIMENTIP: REKORD- STORE KARUSSER PÅ LET GREJ TROLLING: Fisk & Fri er skrevet af nogle af landets mest erfarne lystfiskere. LAKSE- SUCCES PÅ BORNHOLM Nr. 4. Maj Nok. kr DK kr STORT TEMA: MAJGEDDER PÅ KUNSTAGN VARDE Å: ET AF EUROPAS BEDSTE LAKSEVANDE DANMARK RUNDT: HER FANGES På kan du bestille et prøveabonnement, og se de mange spændende tilbud! Du kan også ringe til Fisk & Fri på tlf Seniorgruppen: Helge Kartman, Birkevej 21, 4140 Borup Telf.: seniorer@lystfiskeriforeningen.dk Læs om seniorerne på

12 Fangstopgørelser 2007, 2008 og 2009 Redaktøren har lagt sammen, divideret og kommenteret og kan hermed (om end noget sent) fremlægge følgende resultater for den samlede fangst fra foreningsbådene i årene 2007, 2008 og 2009: Det kan blandt andet læses af statistikken, at topscoreren for brug af vore søer er Furesøen med 687 (2007), 867 (2008) og 794 (2009) kvitteringer. medens Esrum Sø med 473 (2007), 398 (2008) og 362 (2009) fisketure kommer ind på en andenplads og med Lyngby Sø på tredjepladsen med 257 (2007), 271 (2008). Søndersø har i 2009 overhalet Lyngby Sø med 300 fisketure mod Lyngbys 214. Stationen har jo også fået et gevaldigt løft med det nye hus. I 2007 er der registreret 4278 gedder, 1220 aborrer, og 73 sandart fanget på 2338 fisketure. Dette skulle give 1,83 gedde, 0,5 aborre og 0,03 sandart pr. fisketur. I 2008 er der registreret 3482 gedder, 830 aborrer og 283 sandart fanget på 2526 fisketure. Dette skulle give 1,38 gedde, 0,3 aborre og 0,1 sandart pr. fisketur. I 2009 er der registreret 2883 gedder, 1003 aborrer og 132 sandart fanget på 2338 fisketure. Dette skulle give 1,23 gedde, 0,4 aborre og 0,06 sandart pr. fisketur. Det vil sige, at de ærede medlemmer i 2007 i gennemsnit fangede knap 2 gedder pr. tur og skulle ud at fiske 2 gange for at fange en aborre og 33 gange for at ramme en sandart, medens der i 2009 blev fanget ca. 1 gedde pr. fisketur, knap 2 aborrer og der skulle fiskes ca. 16 gange for at fange en sandart. I 2008 kunne man dog nøjes med at tage ud 10 gange før man fangede en sandart. Forudsat naturligvis at man fiskede på en af de søer der huser kræet. Og så kan man selv vurdere om det passer med ens egen fangstjournal for perioderne. Som det desværre kan konstateres har medlemmerne de sidste 3 år haft store problemer med at veje de fangne fisk, eller også har sekretariatet ikke kunnet tyde det skrevne i rapportbogen. Der mangler simpelthen vægtangivelser for størstedelen af de fangne fisk og derfor er det ikke muligt at se, hvor store fisk der egentlig er hjemtaget. Og det er brandærgerligt, da der så kommer huller i den statistiske opgørelse af fangsterne der strækker sig over hundrede år tilbage. Og specielt ærgerligt fordi Lystfiskeriforeningens fangststatistik er så enestående, at den i øjeblikket danner grundlag for en videnskabelig afhandling, der vil blive offentliggjort i både Lystfiskeri-Tidende og internationalt. Mere herom i løbet af 2011 når resultaterne er færdigbearbejdet. Altså Når du når frem til søen, hvor du har bestilt båd, skriver du dig ind i rapportbogen med navn og LF-nummer. Forhåbentlig fanger du i løbet af fisketuren adskillige dejlige fisk, som du beslutter at bringe hjem til kødgryderne. Du skal så, når du afskriver båden, for hver art skrive hvor mange du tager med hjem, plus deres samlede vægt. For alle arter, på nær aborre og ål, skal du også skrive hvor mange der er udsat. Har du af uransagelige grunde intet fanget, skal du afskrive båden med 0. Husk at skrive tydeligt og læseligt, så der ikke er tvivl om det fangne. Ved vurdering af statistikken, på næste side, er det op til hver enkelt at vurdere hvor stor indflydelse de manglende data vil have

13 Station Arresø Bagsværd Sø Bavelse Sø Buresø Esrum Sø Farum Sø Furesøen Fiskebæk Furesøen Holte Furesøen Frederiksdal Gentofte Sø Gyrstinge Sø Haraldsted Sø Lyngby Sø Sjælsø Søllerød Sø Søndersø Tissø Tystrup Sø Saltvand: Præstø Fjord I alt Der skal gøres opmærksom på at flg. rapporter mangler: Bavelse Sø: Juni, juli, aug. og nov. Buresø: Maj, juni, aug. og nov. Tystrup Sø: Maj. Lyngby Sø: Juni, juli og aug. Søndersø: Sep. Gentofte Sø: Okt. og nov. Gyrstinge Sø: Nov. Tissø: Nov. Station Arresø Bagsværd Sø Bavelse Sø Buresø Esrum Sø Farum Sø Furesøen Fiskebæk Furesøen Holte Furesøen Frederiksdal Gentofte Sø Gyrstinge Sø Haraldsted Sø Lyngby Sø Sjælsø Søllerød Sø Søndersø Tissø Tystrup Sø Saltvand: Præstø Fjord I alt Både Gedder Aborrer Ål Sandart Karpe Suder Knude Tegn. Kvitt. stk. kg uds. stk. kg stk. kg stk. kg uds. stk. kg. uds. stk. kg. uds. stk. kg. uds. o ? , , ? 68 84? ? ? ? , ? ? ? ? ? ? ? 76 1? 4 4, ? ? , ? , ? ? 4 13, ? 392 1? , , ? 11? 1 4, ? , ? ?? ?? 210?? 203?? ,4 1 Der skal gøres opmærksom på, at flg. rapporter mangler: Bavelse: Juni til november. Fiskebæk: Lukket i Gentofte Sø: Sep., okt. og nov. Station Arresø Bagsværd Sø Bavelse Sø Buresø Esrum Sø Farum Sø Furesøen Fiskebæk Furesøen Holte Furesøen Frederiksdal Gentofte Sø Gyrstinge Sø Haraldsted Sø Lyngby Sø Sjælsø Søllerød Sø Søndersø Tissø Tystrup Sø Saltvand: Præstø Fjord I alt Den samlede fangst 2007 Både Gedder Aborrer Ål Sandart Karpe Suder Knude Tegn. Kvitt. stk. kg uds. stk. kg stk. kg stk. kg uds. stk. kg. uds. stk. kg. uds. stk. kg. uds. o , ? 3 10, ? 5 21? ? ? ? , ? , ? , ? ? ? 4 2 8, ? 96 12? ? 87 12? 77? , ? ? ? 4? ? ? ? 9 1? ? ? , ? 5 53? , ? , ?? ?? 116?? 47?? , Den samlede fangst 2008 Den samlede fangst 2009 Både Gedder Aborrer Ål Sandart Karpe Suder Knude Tegn. Kvitt. stk. kg uds. stk. kg stk. kg stk. kg uds. stk. kg. uds. stk. kg. uds. stk. kg. uds. o , , ? , ? ? ? , , ? 14 13? , , ? ? ? ? ? ,3 3? ? ? , ,1 6 2? ? , , ,7 9 3? ? 7? 5 11, , , ? 36 28? ?? ?? 22?? 80?? ,6 Der skal gøres opmærksom på, at flg. rapporter mangler: Gentogte Sø: Maj, sep., okt. og nov. Gyrstinge Sø: Aug. Haralsted Sø: Maj. Lyngby, Søllerød ogtystrup Søer: Aug. Tissø: Okt. og nov

14 LF præmiefisk pr. 31. maj 2010 Dato: Fiskeart: Fanger: Vægt: Fiskevand: Redskab: Vidne: Gedde Jesper Karlsen 209,63 12,050 Furesøen Blink Tage Meincke Gedde Thomas V. Petersen 337,3 11,000 Esrum sø Jerk Bait Mads Larsen Gedde Morten Just Svendsen 385,2 9,800 Esrum sø Lev. agn Takanori Miyashita Gedde Niels Bendtsen 36,1 9,400 Esrum sø Wobler Henrik Bahrenscheer Gedde Henrik Bahrenscheer 28 7,800 Esrum sø Lev. agn Per Mikkelsen Gedde Jimmi Pedersen 314,8 7,300 Furesøen Wobler Michael Ringgive Gedde Jimmi Pedersen 314,8 7,220 Furesøen Wobler Mads Hickl Gedde Paul Leth 316,8 7,200 Gentofte sø Spin Kaj V. Torp Gedde Anders Vernersen 403,96 7,000 Esrum sø Lev. agn Kristoffer Dalhoff Aborre Jan Raarup 336 1,750 Farum sø Pirk Jens Svane Aborre Henrik Bahrenscheer 28 1,380 Esrum sø Lev. agn Anders Vernersen Niels Bendtsen, 9,4 kg. Foto: Henrik Bahrenscheer. Henrik Bahrenscheer, 7,8 kg. Foto: Per Mikkelsen. Thomas V. Petersen, 11kg. Foto: Mads Larsen

15 Det største udvalg... I den største butik... Til den bedste pris... Frederikssundsvej Kbh. NV - Tlf Store Torvegade Rønne - Tlf sportdres@sportdres.dk Foreningsmeddelelser NYE OG GENINDMELDTE 24 Palle Armstrong Østre Paradisvej Holte ,35 Johan Bjerg Mosevænget Allerød ,2 Niki Christiansen Bakkevej Smørum ,97 Torben Christensen Mølleåparken 31, 2, L 2800 Kgs. Lyngby ,48 Henrik Larsen Ruugvænget 30, 2. th 2750 Ballerup ,2 Thomas Lunau Ålekestevej Vanløse ,55 Morten B.Pedersen Vesterbro Værløse ,55 Philip L. Sonnichsen Ermelundsvej 41, Gentofte ,1 Marc Ussingkær Buegangen Ringsted ADRESSEÆNDRINGER 290,85 Ole Nielsen Lystoftevænget Kgs. Lyngby

16 Id nr.: Stiftet i 1886 Formand: Bent Frøslee Laursen Mellemvang 6, 2970 Hørsholm Telf bedst hverdage kl Næstformand og redaktør: Kaj Nielsen Arresøgårds Sidealle Helsinge Telf LF-tidende@Lystfiskeriforeningen.dk Sekretær: Per Ekstrøm Højgårdstoften 328, 2630 Tåstrup Telf fredagsklubben@post.tele.dk Overinspektør: Henrik Bahrenscheer Hammersholt Byvej 39, 3400 Hillerød Tlf Mobil: henrik.bahrenscheer@tiscali.dk Kasserer: Anders Vernersen Kighusvænget 4, 3400 Hillerød Tlf ahv@lf.dk Sekretariat: Sussie Jørgensen Mandag og torsdag mellem 18 og 19 Helligdage lukket, Telf Bådprotokol: Hvidovre Sport Mandag til fredag 9-17 (kun hverdage) Lørdag 9-14 (kun hverdage) Telf Indmeldelse: Sekretariatet (se 1. spalte) Telf Hjemmeside og web-booking: Åben døgnet rundt Bogholderiet Lystfiskeriforeningen Postbox 87, 3460 Birkerød Anmeldelse af præmiefisk Per B. Larsen Møllebakken 2, 3230 Græsted Telf medaljefisk@lystfiskeriforeningen.dk Bibliotek: Midlertidigt lukket. Ungdomsudvalg: Per Ekstrøm, Telf Bådudvalg: Ulf Hansen, Telf Redaktion: Signe Boes, Telf Miljøudvalg: Kaj Nielsen, Telf Grafisk tilrettelæggelse: Falk og musen Telf Trykkeri: Rosendahls Telf Lystfiskeri-Tidende udgives af Lystfiskeriforeningen. Redaktion: Bestyrelsen ISSN Returadresse: Lystfiskeriforeningen, Postbox 87, 3460 Birkerød