Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Underisningsbeskrielse Stamoplysninger til brug ed prøer til gymnasiale uddannelser Termin juni 2010 Institution Københans tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og nieau Lærer(e) htx Teknikfaget design & produktion (A) Claus Thøgersen Hold Oersigt oer gennemførte underisningsforløb Titel 1 Master Titel 2 Energiudnyttelse ed bølgebrydning Titel 3 Automatisering i hjemmet Titel 4 Eksamensopgae Side 1 af 12

2 Beskrielse af de enkelte underisningsforløb (1 skema for hert forløb) Titel 1 Indhold Master, introduktionsopgae AutoCad Mechanical Desktop Gennemgang af mekaniske og maskintekniske komponenter Maskinteknisk tegning, tegningsforståelse og øelser Underisning i statik, øelser i statik Omfang Særlige fokuspunkter 6 uger Maskintegning Hordan? en praktisk ejledning. Industriens Forlag. Maskintegning Hordan? en praktisk ejledning. Tegneøelser og opgaer. Industriens Forlag Teknisk Statik og Teknisk styrkelære af Preben Madsen Hydraulik Pneumatik (PLC styring) Nøgletema: Produktudikling - Kraspecifikationer - Ide udikling - Formgining ed 2D3D-CAD og skitsering Væsentligste arbejdsformer Der skiftes mellem generel klasseunderisning og projektrelateret indiiduelt arbejde. Hoedægten ligger i denne indledende opgae på klasseunderisningen. Side 2 af 12

3 Titel 2 Indhold Energiudnyttelse ed bølgebrydning Anendt litteratur og andet underisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Teknisk Statik og Teknisk styrkelære af Preben Madsen AutoCad Mechanical Desktop til arbejdstegninger, samlingstegninger m.. Drejning, drejebænken, teori og praksis. Industriens Forlag Fræsning, fræsemaskinen, fræsediscipliner, teori og praksis. Industriens Forlag Værkstedsøelser i jern & metal Grundbog i Produktionsstyring, Erhersskolernes forlag 1998 (i uddrag). Grundbog i Kalitetsstyring og måleteknik, Industriens Forlag (i uddrag). Pneumatik Hydraulik (plc-styring) Omfang Særlige fokuspunkter Anendt uddannelsestid. 7 uger Kompetencer, læreplanens mål, progression Nøgletema: Produktudikling - Produktudiklingsplan - Kraspecifikationer - Ide udikling - Formgining ed 2D3D-CAD og skitsering - Kalitetsaktiiter i irksomheden - Fremstille prototype Produktions- og procesoerågning - Valg af måleinstrumenter - Udføre målinger - Analyse Valgtema: Processer, maskine Side 3 af 12

4 - Udføre spåntagende bearbejdninger - Udføre spånløse bearbejdninger - Udføre sammenføjninger - Udføre sammenbygning og montage af enkle produkter Maskinkonstruktion - Udføre element sammenbygning - Udføre dimensionering - Udføre produktionsforberedelse Væsentligste arbejdsformer Eleerne arbejder indiiduelt eller i grupper af 2. Der eksles mellem klasseunderisning og projektrelateret arbejde. Det er eleernes opgae selstændigt at udikle deres projekter ed at benytte sig af de generelle metoder og den oerordnede iden, som blier ideregiet i klasseunderisningen. Titel 3 Indhold Automatisering i hjemmet Anendt litteratur og andet underisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Pneumatik og el-styring 2, instruktioner. Industriens Forlag Materialeforståelse 1: Materialers struktur, egenskaber. Industriens Forlag (I uddrag). Grundlæggende hydraulik. - Opgaer. Industriens Forlag Værkstedsøelser i pneumatik og industriautomatik Værkstedsøelser i CNC styring AutoCad, et. andre tegneprogrammer såsom 3D Studiomax Google sketchup Supplerende stof: CIM introduktion. Industriens Forlag 1995 Materialeforståelse 2: Plast- og metalbaserede materialer. Industriens Forlag Side Arbejdsmiljø og økonomi dierse noter. Anendelse af opslagsærker - Maskinståbi, teknisk forlag - FESTO pneumatik Side 4 af 12

5 Omfang Særlige fokuspunkter 7 uger Automation og styringsteknik - Udarbejde diagrammer for og foretage opstilling af enkle hydrauliske, pneumatiske eller elektriske kredsløb - Foretage en enkel programmering, fx af CNC, PC eller PLC - Genkende interfaceteknik, datakommunikation og CIM Materialeteknologi - Foreslå egnede materialer til en gien anendelse, herunder tage miljømæssige hensyn Valgtema: Processer, maskine - Udføre spåntagende bearbejdninger - Udføre spånløse bearbejdninger - Udføre sammenføjninger - Udføre sammenbygning og montage af enkle produkter Maskinkonstruktion - Udføre element sammenbygning - Udføre dimensionering - Udføre produktionsforberedelse Væsentligste arbejdsformer Eleerne arbejder indiiduelt, men gerne med tematisk indhold som en medstuderende. Der eksles mellem generel klasseunderisning, ærkstedsarbejde og indiiduelt arbejde. Det er eleernes opgae selstændigt at udikle deres projekter ed at benytte sig af de generelle metoder og den oerordnede iden som ideregies i klasseunderisningen. Planlagt underisningsforløb (pr ) Design & produktion uge Torsdag (4 lektioner) Fredag (8 lektioner) 33 u udleering af bøger; præsentation af plan u udleering af bøger; maskintegning efter DSISO Side 5 af 12

6 34 u maskintegning efter DSISO, CAD, detailtegning. 35 u maskintegning efter DSISO, CAD, sejsetegning, styklister. Opgaer 36 u 1. projekt Master Opgaer 37 u 1. projekt Master 38 u 1. projekt Master 39 u 40 u 1. projekt Master 1. projekt Master u maskintegning efter DSISO, CAD, samlingstegning, detailtegning. Opgaer u 1. projekt Master Ekskursion Produktionstyper u Idrætsdag u 1. projekt Master Opgaer u 1. projekt Master Studiebesøg hos MANB&W Diesel u 1. projekt Master Ekskursion til Kunstindustrimuseet u Fremlæggelse af 1. projekt 41 u Studietur Studietur 42 Efterårsferie Efterårsferie 43 Temauge Temauge projekt Bølgebrydning 45 u 2. projekt Bølgebrydning 46 u Planlægning af ærkstedsarbejde.faglærerne 2. projekt Bølgebrydning 47 u Bearbejdning fræsning, sejsning u 2. projekt Bølgebrydning u 2. projekt Bølgebrydning u 2. projekt Bølgebrydning u Bearbejdning fræsning, sejsning (processer, maskine) Side 6 af 12

7 48 Værkstedsarbejde hele mandag, tirsdag og onsdag, jern & metal Produktudikling fremstilling af prototype (Processer, maskine) 49 u 2. projekt Bølgebrydning 50 u Studieretningsprojekt u Produktudikling fremstilling af prototype (Processer, maskine) Ekskursion til Dansk Designcenter u u Fremlæggelse af 2. projekt Studieretningsprojekt 51 Ingen underisning 52 Juleferie Juleferie uge lokale Torsdag (4 lektioner) 1 3. projekt Automatisering I hjemmet (Automation og styringsteknik) 2 u 3. projekt Automatisering I hjemmet (Automation og styringsteknik) 3 3. projekt Automatisering I hjemmet (Automation og styringsteknik) Fredag (8 lektioner) 3. projekt Automatisering I hjemmet (Automation og styringsteknik) 3. projekt Automatisering I hjemmet (Automation og styringsteknik) 3. projekt Automatisering I hjemmet (Automation og styringsteknik) Ekskursion til rotationstrykkeriet hos Berlingske Tidende, Aedøre Holme 4 u Studieretningsprojekt Studieretningsprojekt 5 Værkstedsarbejde hele dagen med CNC bearbejdningsmaskiner (programmering, fremstilling) KTS-Tuborgej? Værkstedsarbejde hele dagen med CNC bearbejdningsmaskiner (programmering, fremstilling). KTS Tuborgej Dato ikke fastlagt 6 Terminsprøer? Terminsprøer? 7 (Vinterferie) (Vinterferie) 8 u 3. projekt Automatisering I hjemmet (Automation og styringsteknik)styrke, miljø, økonomi og 3. projekt Automatisering I hjemmet (Automation og styringsteknik)styrke, miljø, økonomi og materialer (materialeteknologi) materialer (materialeteknologi) 9 u Fremlæggelse af 3. projekt Virksomhedsbesøg Udleering af eksamensopgae 10 u Afsluttende projekt Afsluttende projekt Side 7 af 12

8 11 u Afsluttende projekt Godkendelse af problemformulering 12 u Afsluttende projekt Indkøbsliste afleeres indiiduel ejledning 13 Påske Påske 14 u Afsluttende projekt Afsluttende projekt 15 u Afsluttende projekt (prototypefremstilling) 16 u Afsluttende projekt 17 Værksted hele ugen (maskinbearbejdning, pneumatik, CNC) Afsluttende projekt Afsluttende projekt Værksted hele ugen (maskinbearbejdning, pneumatik, CNC) 18 Skrie uge Skrie uge 19 Afleering af eksamensarbejde Projektrapport (Original + 2 kopier) og produkt (aflåst lokale) 20 Afleering af eksamensarbejde u: underisningslokale : smede- og maskinærksted, pneumatik- automatikærksteder og i begrænset omfang efter aftale andre fremstillingslokaler. Beskrielse af underisningsforløb Teknikfaget Design & produktion Indhold Anendt litteratur og andet underisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof: Kernestof: (i uddrag) Maskintegning Hordan? en praktisk ejledning. Industriens Forlag. Maskintegning Hordan? en praktisk ejledning. Tegneøelser og opgaer. Industriens Forlag Teknisk Statik og Teknisk styrkelære af Preben Madsen Drejning, drejebænken, teori og praksis. Industriens Forlag Fræsning, fræsemaskinen, fræsediscipliner, teori og praksis. Industriens For- Side 8 af 12

9 lag Pneumatik og el-styring 2, instruktioner. Industriens Forlag Introduktion, opgaer og øelser i Autodesk Cad Grundbog i Produktionsstyring, Erhersskolernes forlag 1998 (I uddrag). Grundbog i Kalitetsstyring og måleteknik, Industriens Forlag (i uddrag). Materialeforståelse 1: Materialers struktur, egenskaber. Industriens Forlag (I uddrag). Grundlæggende hydraulik. - Opgaer. Industriens Forlag Tegneprogrammer orienteringøelser i AutoCad Værkstedsøelser i jern & metal Værkstedsøelser i pneumatik og industriautomatik Værkstedsøelser i CNC - styring Supplerende stof: CIM introduktion. Industriens Forlag 1995 Materialeforståelse 2: Plast- og metalbaserede materialer. Industriens Forlag Side Arbejdsmiljø og økonomi dierse noter. Omfang Særlige fokuspunkter Anendelse af opslagsærker - Maskinståbi, teknisk forlag FESTO pneumatik samt di. Virksomhedskataloger og materialelister Anendt uddannelsestid er 12 lektioner om ugen Kompetencer, læreplanens mål, progression Fordelingen mellem nøgletema, algtema og supplerende stof er henholdsis 40 %, 30 % og 30 % af underisningstiden og fordeler sig således: 40 % Nøgletema: Produktudikling - Produktudiklingsplan - Kraspecifikationer 65 lektioner Side 9 af 12

10 - Ide udikling - Formgining ed 3D-CAD og simulering - Kalitetsaktiiter i irksomheden - Fremstille prototype Produktions- og procesoerågning 20 lektioner - Valg af måleinstrumenter - Udføre målinger - Analyse Automation og styringsteknik 30 lektioner - Udarbejde diagrammer for og foretage opstilling af enkle hydrauliske, pneumatiske eller elektriske kredsløb - Foretage en enkel programmering, fx af CNC, PC eller PLC - Genkende interfaceteknik, datakommunikation og CIM Materialeteknologi 30 lektioner - Foreslå egnede materialer til en gien anendelse, herunder tage miljømæssige hensyn Valgtema: Processer, maskine 35 lektioner - Udføre spåntagende bearbejdninger - Udføre spånløse bearbejdninger - Udføre sammenføjninger - Udføre sammenbygning og montage af enkle produkter (30 %) Maskinkonstruktion 50 lektioner - Udføre element sammenbygning - Udføre dimensionering - Udføre produktionsforberedelse (30 %) Fordybelsesområdet Produktudikling større faglig iden, forståelse, refleksion og selstændighed i temaet processer maskiner og konstruktion 100 lektioner I alt (mindre afigelser kan forekomme) 330 lektioner Side 10 af 12

11 Kort beskrielse af forløbet. Der arbejdes projektorienteret. Fire temaer er grundlaget for projekter der ælges af underiser. I projektperioderne forsøges draget irksomheder udenfor skolen ind i underisningen, hored et teoretisk kendskab til tekniske begreber understøttes af had man gør i praksis. Vi har eksempler indenfor dagligarer (brød, kød, askemidler, medicin) og produkter (produkttilpasning) for handicappede. Arbejdsmetoder, lomæssigheder og teorier indenfor maskinbearbejdning, processer, materialer, miljø, statik, styrkelære, pneumatik, hydraulik(orienterende), konstruktion, tegning CAD. I forbindelse med styringstekniske begreber gies der kendskab til PLC styrings- og reguleringstekniske metoder, CNC styring og CIM. Fokus i det tærfaglige og i projektarbejde er udoer anendelse af andre fag forsøgt rettet mod miljø og energi. Der anlægges og opøes naturidenskabelige arbejdsmetoder og tankegange hor fokus er rettet mod matematik, fysik og kemi (procesforløb) så ikke alene teknologiske men også samfundsmæssige forhold urderes. Specielt matematik og fysik danner grundlag gennem opgaeregning i dimensionering for at kunne bestemme materialernes dimensioner. Der dokumenteres og formidles skriftligt og mundtligt i forbindelse med underisningen. Det praktiske arbejde har eksperimentel karakter så eleen udikler enen til at formulere, urdere og analysere problemstillinger på baggrund af iden og meget gerne ud fra eksperimentelle undersøgelser. Ealuering. (Ealuering, hordan sikrer i os i når målene) Rapporter ealueres med karakter. Opgaer rettes. Der gies halårs- og årskarakter baseret på øelser, rapporter, opgaer og enkelte test. Eleerne ealuerer underisningen dels ed spørgeskema stillet af læren dels en tilfredsheds-spørgeskemaundersøgelse. Hordan ealuerer (urderer) læreren på en passende måde eleernes udbytte af og tilfredshed med underisningen? Sikring af at målene nås sker primært ed at eleerne har en gennemgående lærer der følger dem gennem hele forløbet og dermed alene kan tage ansar for Side 11 af 12

12 det faglige og almene indhold af underisningen. Men når det er sagt sikrer tærfagligheden at interessante ekselirkninger fagene imellem opnås med ansar for alle deltagende lærere gennem hele forløbet der alle stiller sig spørgsmålet: Had kan et. ændres til det bedre? Er målene nået, når i målene? Ved eleindflydelse udikles personlige kalifikationer sig særligt ed at eleerne får mulighed for at anende deres erfaring tage beslutninger og påtage sig et ansar. Medindflydelse ønskes af mange eleer og at de præger underisningen i dens planlægning, dens gennemførelse er el helt naturlig når de så også påtager sig ansar for egen læring (AFEL). Ealueringen af underisningen går så flere eje. Eleerne har så sel taget et medansar for had der skal ske. Vekselirkningerne mellem læreren, eleerne og det faglige miljø kan udikles til f.eks. spændende projekter. Ulempen er til stede hor eleerne ikke er modne nok, ikke kan tage et medansar; her må læreren hae mulighed for at interenere og motiere de sageste til også se ansarligt på deres egen situation. Væsentligste arbejdsformer: Klasseunderisningprojektarbejdsformselstændigt arbejdeskriftligt arbejdegruppearbejde eksperimentelt arbejde (prototypefremstilling). Der eksles mellem oenstående arbejdsformer. Den praktiske arbejdsform, der tager udgangspunkt i skolens forskellige ærksteder ægtes højt. Side 12 af 12