Information til de pårørende

Transkript

1 Dødsfald Maj 2017 Gentofte Hospital Dødsfald Information til de pårørende Sekretariat og Kommunikation Gentofte Hospital

2 Dødsfald Information Denne pjece indeholder information om de praktiske ting, man som efterladt skal forholde sig til når en pårørende er afgået ved døden på Gentofte Hospital. Regler ved dødsfald Når en af ens nærmeste er død, er der meget at tage sig af som efterladt. Mange vil gerne have meget af det praktiske omkring bisættelsen/begravelsen på plads så hurtigt som muligt efter dødsfaldet. Det er vigtigt at huske, at der er tid til at tage de rigtige beslutninger. Dødsfaldet skal efter gældende lovgivning indberettes inden 48 timer til Kirkekontoret i det sogn, den døde boede i, også selvom den døde ikke var medlem af Folkekirken. Bisættelsen/begravelsen skal efter gældende lovgivning foregå senest 8 dage efter dødsfaldet. Når dødsfaldet finder sted på hospitalet, må der dog gerne gå op til 14 dage inden bisættelsen/begravelsen finder sted. Hvis særlige forhold gør sig gældende, og der er behov for yderligere tid, kan portøren ved kapellet eller bedemanden søge embedslægen om udsættelse. Hvad sker der med den døde? Umiddelbart efter døden er indtrådt, tilser en læge den døde og konstaterer sikre dødstegn. Derefter bliver der skrevet en dødsattest. Er det praktisk muligt, bliver den døde på afdelingen, indtil de pårørende, der ønsker det, har taget afsked med den døde. Af etiske grunde er det indenfor 6-8 timer efter dødens indtræden. Som pårørende bliver du bedt om at tage stilling til, om du ønsker obduktion af den døde. Obduktion foretages når dødsårsagen ønskes nærmere beskrevet. Obduktion foretages kun, når der foreligger samtykke fra den døde selv eller dennes pårørende. Der foretages ikke obduktioner på Gentofte Hospital. Den døde bliver derfor bragt til Herlev Hospital, hvor obduktionen finder sted. Efter obduktionen bliver den døde bragt tilbage til Gentofte Hospitals kapel, eller afdøde kan hentes på Herlev Hospital efter aftale med bedemanden. Når der foreligger en gyldig dødsattest, og de pårørende har taget afsked, bliver den døde bragt til hospitalets kapel. Her ligger den døde, indtil bisættelsen/begravelsen finder sted. Den døde bliver hele tiden behandlet med respekt og omsorg. Kapellet Kapelfunktionens opgave er at betjene pårørende og bedemænd i forbindelse med dødsfald på Gentofte Hospital. I kapellet er der en kapelsal med plads til 42 siddende gæster. Kapelsalen må benyttes af alle, til at tage afsked med den døde, og til bisættelser/begravelser, uanset om vedkommende havde tilknytning til et trossamfund eller ej. De pårørende har mulighed for at se den døde i kapellet. Det kan både ske i forbindelse med afhentningen til bisættelse/ begravelse og inden da. Besøg i kapellet aftales med portøren ved kapellet. Det er ikke muligt at få den døde at se udenfor kapellets åbningstider. 2

3 Kapellets beliggenhed og åbningstider Gentofte Hospital Opgang 24 Telefon Åbningstider: Mandag til torsdag: kl Fredag: kl Weekend og helligdage: Lukket Hvad sker der med den dødes ejendele? Den dødes ejendele i form af tøj, sko, tasker, toiletsager m.v. bliver udleveret til de pårørende af plejepersonalet på hospitalsafsnittet, umiddelbart efter dødsfaldet er indtrådt. Hvis ejendelene ikke er blevet udleveret, følger disse den døde til kapellet. Kapelfunktionen opbevarer ejendelene i op til 6 måneder. Derefter bortskaffes de. Den dødes værdigenstande, herunder smykker, kontantbeholdning (beløb over kr. 500,00 bliver altid indsat på en oplyst bankkonto eller klientkonto og kan derfor ikke udbetales kontant), nøgler, elektronisk udstyr og ejendele af særlig affektionsværdi, deponeres straks efter dødsfaldet af personalet på afdelingen hos Hospitalets Information. Værdigenstande opbevares under sikrede forhold. Personalet i Informationen sender en opgørelse over de deponerede værdigenstande til Skifteretten. Når Skifteretten har påtegnet opgørelsen, sendes den til den person, boet er udlagt til. Informationen kan derefter sende værdigenstandene anbefalet. Den person, boet er udlagt til, kan efter aftale med personalet og mod fremvisning af skifteretsattest og legitimation også afhente værdigenstandene i Informationen. Ring til Informationen og aftal et afhentningstidspunkt. Hvis værdigenstandene afhentes af en anden, skal følgende medbringes: Skifteretsattesten En fuldmagt fra den person, boet er udlagt til En legitimation på den person, der afhenter værdigenstandene. Hvis nogle af den dødes værdigenstande skal lægges med i kisten, skal den nærmeste pårørende og den afdelingsansvarlige sygeplejerske underskrive en samtykkeerklæring og kapelpersonale og bedemand skal underskrive en værdiseddel. Samtykkeerklæringen, og de udvalgte værdigenstande bliver herefter deponeret hos Informationen. Herfra kontaktes kapelfunktionen, der sørger for, at afdøde får værdigenstandene på/med i kisten. Portøren ved kapellet skal altid kvittere hos Informationen for modtagelsen af værdigenstandene. Informationens beliggenhed og åbningstider Gentofte Hospital Opgang 0 Telefon Åbningstider: Alle ugens dage kl. 8:00-20:00 Praktiske forhold, der skal tages stilling til Det er vigtigt, du får taget afsked med den døde på en måde, der svarer til vedkommendes ønsker og sådan, at det føles rigtigt for dig. Det har betydning for, hvordan du kommer igennem sorgen og videre i livet. 3

4 Uanset om du vælger selv at tage dig af det praktiske omkring dødsfaldet, eller du vælger at benytte dig af en bedemand, er det derfor godt, at de nærmeste efterladte taler sammen i fred og ro om, hvordan højtideligheden skal foregå, inden du kontakter Kirkekontoret eller en bedemand. Bisættelse eller begravelse? Ved en bisættelse kremeres (brændes) den døde i kisten på krematoriet efter højtideligheden, og asken samles i en urne, der sættes ned på en kirkegård - eller den dødes aske spredes over åbent farvand. Ved en begravelse sænkes kisten i jorden på en kirkegård efter højtideligheden. Inden bisættelsen/begravelsen er der som regel en højtidelighed i kirke eller kapel. Hvis den døde var medlem af Folkekirken, medvirker en præst ved højtideligheden. Med præsten aftales tid, sted og højtidelighedens forløb. Var den døde ikke medlem af Folkekirken eller et andet anerkendt trossamfund, kan de pårørende selv bestemme på vegne af den døde, hvordan bisættelsen/begravelsen skal finde sted. Du kan selv ordne det praktiske i forbindelse med bisættelsen/begravelsen, eller du kan få en bedemand til at hjælpe dig. Hvis du vælger selv at tage dig af det praktiske, skal du anmelde dødsfaldet hos kordegnen på Kirkekontoret i det sogn, hvor den døde boede, inden 48 timer. Dette gælder også, selvom den døde ikke var medlem af Folkekirken. Er du i tvivl om, hvilket sogn, den døde boede i, kan du se på Når du henvender dig til Kirkekontoret eller bedemanden, skal følgende dokumenter medbringes: Den dødes sygesikringsbevis Dåbsattest eller navneattest på den døde og evt. ægtefælle Evt. vielsesattest Evt. skilsmissepapirer Dødsanmeldelse. Den kan udfyldes på Kirkekontoret Dødsattest. Udleveres af hospitalets kapel. (Er ikke nødvendigt ved henvendelse til bedemanden) Mangler nogle af disse papirer, kan de fremskaffes af Kirkekontoret. Hvad skal der tages stilling til i øvrigt? Hvilket tøj skal afdøde iklædes? (Eget tøj eller tøj fra bedemanden?) Skal afdøde have noget med i kisten? (Breve, tegninger, vielsesring, blomster eller andet?der må ikke lægges glasmaterialer, elektronik eller eksplosivt materiale i kisten Skal familien være med, når kisten lukkes i hospitalets kapel? Skal familien følge efter rustvognen til kirke eller kapel? Skal den døde kremeres (brændes) eller begraves? (Hvilken kiste?) Hvor og hvornår skal højtideligheden foregå? (Tid? Sted? Kirke eller kapel?) Hvem skal forestå højtideligheden? (Præst? Bedemand? Familien?) Hvis en præst skal forestå begravelsen/bisættelsen: Hvor og hvornår skal samtalen finde sted? Hvem skal med til den? Hvordan skal højtideligheden være? (Salmer/sange, musikindslag, kistepynt, blomster, lys) Hvis du vælger begravelse: Hvem skal bære kisten ud? Hvis du vælger bisættelse: Skal kisten blive stående eller bæres ud? Hvis 4

5 kisten skal bæres ud: Hvem skal bære den? Hvem skal med til bisættelsen/begravelsen? Skal der være sammenkomst efter højtideligheden? (Hvor? Hvem skal deltage?) Skal der en annonce i avisen? (Hvilken avis/ hvilke aviser? Hvad skal der stå?) Skal der være et gravsted? (På hvilken kirkegård? Hvilken type gravsted?) Skal der være en gravsten, mindesten eller mindeplade på graven? Hvis du vælger bisættelse: Skal familien være med, når urnen sættes i jorden? Andre trossamfund end Folkekirken Hvis den døde ikke var medlem af Folkekirken, men af et andet anerkendt trossamfund, anmeldes dødsfaldet også på Kirkekontoret i den dødes bopælssogn. Dette gælder også, hvis den døde ikke havde tilknytning til et trossamfund. På flere af landets kirkegårde er der separate afsnit for både muslimer og jøder, samt borgere fra henholdsvis Grønland og Færøerne. Hvis den døde skal bisættes eller begraves i et andet land end Danmark, skal embedslægen udarbejde et ligpas. Nyttig hjælp og vejledning kan fås ved at tage kontakt til Københavns Kirkegårde, eller til en bedemand. Skifteretten Skifteretten er den retsinstans, der tager sig af administrationen af den dødes bo. Kirkekontoret underretter Skifteretten om dødsfaldet. Ca. 2-4 uger efter dødsfaldet bliver den dødes nærmeste pårørende indkaldt til et møde hvor der tages stilling til, hvordan boet skal behandles. Der findes en Skifteret i hver retskreds. På kan der findes oplysninger om Skifterettens opgaver i forbindelse med behandlingen af et dødsbo. Skifterettens adresse og telefonnummer kan findes på internettet og i telefonbog. Om sorg Selv om døden også kan opleves som en befrielse eller en lettelse, er det for de fleste altid svært at miste et menneske, de har holdt af. Tabet og smerten kan fylde hele ens tilværelse. Det kan tage lang tid, før livet bliver sammenhængende, tåleligt og godt igen. Sorg kan vare måneder eller år. Til tider kan det være vanskeligt at tro på, at det er muligt at komme igennem sorgen, så der igen bliver plads til glæde, livslyst og minder om den, du har mistet. Sorg og krisereaktioner Ikke bare ved uventede og pludselige dødsfald, men også ved forventede dødsfald, opstår der undertiden en slags følelseschok. Livet stopper, alt går i stå og verden omkring én bliver uvedkommende. Alt føles uvirkeligt. Den efterladte kan spørge sig selv: Jamen, elskede du ham ikke, siden du intet føler og ikke engang kan græde? Nogle klamrer sig til håbet om, at det hele er en drøm, som de vågner af om lidt, og så er alt ved det gamle. Denne følelsesmæssige lammelse kan vare fra et øjeblik til flere dage. Efter den eventuelle følelsesmæssige lammelse kommer der 5

6 ofte andre reaktioner. Mange bliver chokerede over, hvor stærkt de reagerer. Fortvivlelse, vrede, skyldfølelse, angst og ensomhed kan fylde hele tilværelsen. Det er heller ikke ualmindeligt at tro, at du ser eller hører den afdøde. Selv om følelserne kan være meget intense, er det ganske normalt at reagere på den måde. Sorg kan også give fysiske reaktioner. De mest almindelige er, at du mister appetitten og har svært ved at falde i søvn, eller at du modsat føler dig så træt, at du kan sove hele tiden. Hovedpine, hjertebanken, svimmelhed, fornemmelse af åndedrætsbesvær og fordøjelsesproblemer er heller ikke udsædvanligt. Giv plads for sorgen Sorgen kan tit blive hjemløs i en fortravlet verden. Det er derfor en god ide at sætte tid af til at mindes det, du havde sammen med den døde, og det kan være en hjælp at være sammen med andre, der har kendt den døde. Det kan især være en stor hjælp på særlige dage som fødselsdage og i forbindelse med højtider. Det er vigtigt, at du i fællesskab med andre pårørende skaber nye traditioner og ritualer. Du skal ikke være bange for at vise, hvad du føler. Kan du græde, skal du give dig selv lov til det. Tårer forstærker ikke sorgen, men kan lindre den. Det kan også hjælpe at tale med andre, som lytter og viser omsorg, og som ikke selv er berørt af den samme sorg. Forskellige måder at sørge på Det er vigtigt at huske, at der er forskellige måder at sørge på. F. eks. kan nogle slet ikke overkomme at arbejde, mens andre synes det hjælper dem at beskæftige sig med noget velkendt. Det ene er ikke mere rigtigt end det andet. Uanset hvor mange du mister, går du i hver eneste sorg ind i et nyt landskab, og vejen gennem sorgen bliver til, imens du går den. Vejen gennem sorgen går sjældent lige frem. Ofte går den to skridt frem og et tilbage, eller den går et skridt frem og to tilbage. Det tager tid Du kan blive overrasket over, hvor lang tid, der kan gå, før du kommer gennem sorgen over et dødsfald. Men med tiden kan selv stærke bånd til den afdøde løsne sig og forvandle sig til minder. At søge hjælp Familie og venner vil som regel gerne hjælpe dig, men det kan være svært for dem at vide, hvordan de skal støtte dig. Derfor er det vigtigt, at du fortæller andre, hvordan du har det, og hvad du gerne vil have hjælp til. Du ved selv bedst, hvilken hjælp, du har brug for, og hvem du har brug for hjælp af. Bliver det for svært at komme gennem sorgen, kan du søge professionel hjælp. Du kan henvende sig til din læge og evt. få en henvisning til en psykolog, eller du kan søge hjælp hos en præst, f.eks. den præst, der forestod bisættelsen/begravelsen. Der er også hjælp at få gennem opfølgende besøg fra Hjemmeplejen, i patientforeninger og i eventuelle sorggrupper, ligesom Skt. Nikolaitjenesten tager imod anonyme henvendelser på telefon på hverdage fra kl og søn- og helligdage fra kl

7 Børn og sorg Når et barn mister et nært familiemedlem, har det ekstra brug for en tæt og varm kontakt. Børn skal have lov til at vise deres følelser og stille spørgsmål. Mindre børn har ikke brug for lange samtaler. De snakker og græder lidt ad gangen. De spørger, får svar og løber så ud for at lege igen. Vis barnet, at det er i orden både at være glad, og at være ked af det. Svar så ærligt og konkret som muligt, når barnet spørger om døden. Husk også, at børn accepterer, at voksne ikke ved alt. Det er naturligt, at barnet deltager i bisættelsen/begravelsen sammen med de andre efterladte. Forbered barnet godt. Fortæl nøjagtigt, hvad der skal foregå og hvorfor. Lad barnet være med til at vælge blomster, flette en krans eller lave en tegning, som kan lægges på kisten. Tag evt. barnet med hen for at se kirken og/eller kirkegården inden bisættelsen/begravelsen. Under bisættelsen/begravelsen er det godt for barnet hele tiden at have en voksen hos sig, som han/hun kan føle sig tryg hos. Forbereder du barnet godt, kan det være en god hjælp for barnet at være med til at sige farvel til den døde, inden låget sættes på kisten i kapellet. Børn skal ikke glemme Det er vigtigt for børn at bevare mindet om den døde, og de voksne hjælper ikke barnet ved at undgå at tale om den afdøde eller om døden. At være sammen om minder, mildner smerten både hos børn og voksne. Se på fotografier, tal om gode og svære oplevelser, lav evt. i fællesskab et mindehæfte om den døde, som barnet kan tage frem, når han/hun har lyst eller behov for det. Du hjælper barnet ved at sige: Kan du huske? eller Sådan ville han altid have det eller Det var det bedste, hun vidste, så ved barnet, at det er tilladt at mindes. Inddrag børnehave eller skole Barnet kan have god brug for at have fri de første dage efter dødsfaldet, men trives ofte bedst med hurtigt at komme tilbage til den kendte hverdag. Tæt kontakt til børnehave eller skole har stor betydning for, hvordan barnet kommer igennem sorgen. Snak med barnets klasselærer og/eller pædagog, så der kan blive taget imod barnet med forståelse og omsorg. Det er de voksnes ansvar, at kammeraterne får at vide, hvad der er sket på en ordentlig måde. Større børn kan inddrages i at beslutte, hvordan det bedst gøres. Læg mærke til, om barnet bliver stille, ikke leger, skulker fra skole, isolerer sig, bliver overdrevent føjelig, følsom elelr vred. Det er reaktioner, der ofte ses hos børn, der går alene med svære tanker. Tal evt. med barnets læge, skolepsykologen eller en anden professionel. Mindre børn har ikke brug for lange samtaler. De snakker og græder lidt ad gangen. De spørger, får svar og løber så ud for at lege igen. Vis barnet, at det er i orden både at være glad, og at være ked af det. Svar så ærligt og konkret som muligt, når barnet spørger om døden. Husk også, at børn accepterer, at voksne ikke ved alt. Forbereder du barnet godt, kan det være en god hjælp for barnet at være med til at sige farvel til den døde, inden låget sættes på kisten i kapellet. 7

8 Forslag til læsning Charlotte Ekstrand og Bent Falk: Når den elskede dør, Anis 2010 Lise Trap: Sorg den største ære, kærligheden kan få, Anis 2010 Birgitte Madsen med flere: Mit barn døde, Børn om mors og fars død, Min mor døde, Min far døde, Min søster døde, min bror døde, flere forskellige bøger, Krogs forlag 2001 Julia Lahme: Sig farvel - hvad præster ved om sorg. Rosinante 2009 Karsten Holm: Julie er død, Gyldendal 1987 Anne Jacobsen: Der var engang, da vi ikke var her en bog om døden for børn. Hans Reitzel 1989 Bibelen Den Danske Salmebog. Vajsenhusets forlag Gentofte Hospital Sekretariat og Kommunikation Kildegårdsvej Hellerup