Fagligt Selskab for Nefrologiske Sygeplejersker FS Nefro Årsmøde Abstracts
|
|
- Hedvig Bech
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Årsmøde Abstracts Adherence og ambulant blodtryks selvmåling Jeanette Finderup, Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske, Nyremedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Stefan Wagner, Ingeniør, Institut for Ingeniør Videnskab, Aarhus Universitet Bente Jespersen, Professor, Nyremedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Niels Henrik Buus, Ledende overlæge, Nyremedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital Hypertensionspatienter har ofte brug for selv at måle blodtryk (BT). Det har vist sig vanskeligt at opnå valide målinger og selvrapporterede data. Det kan betyde fejldiagnosticering eller utilstrækkelig antihypertensionbehandling. At undersøge patienters evne til at følge retningslinjer og rapportere BT korrekt Vi anvendte en hel ny metode til at understøtte BT's selvmåling. Et standard telemedicinsk BT-apparat var forbundet til et særligt computersystem, som samlede BT's værdier og patientadherence data. Patienterne var instrueret i at rapportere målinger på et stykke papir som vanligt og ikke informeret om computersystemet. Computeropsamlede data blev sammenlignet med selv-rapporterede data. 113 patienter blev inkluderet. 66 % havde målt BT tre gange som krævet og rapporteredt BT værdierne korrekt. 8 % var adherence til den påkrævede hviletid før første måling. 5 % fik støtte til deres ryg, mens 99 % undlod at tale under måling. Ingen patienter havde fulgt alle retningslinjer. ne indikerede at adherence var lav. Det særlige computersystem viste sig brugbar til monitorering af adherence ved BT's selv-måling. ne bør anvendes til at informere personalet om målingers validitet og identificere patienter, som har brug for mere træning i BT's selv-måling samt desuden udvikle bedre hjælpemidler, der kan støtte patienter under BT-målinger. Mundtlig præsentation: x Poster præsentation: 1
2 Anvendelse af Patient Rapporterede Oplysninger i et nyremedicinsk ambulatorium hvordan har patienterne det? Birgith Engelst Grove. Sygeplejerske, cand.scient.san, Aarhus Universitetshospital, Nyremedicinsk afd. C. birgith.grove@skejby.rm.dk Liv Marit Valen Schougaard. Sygeplejerske, cand scient.san, projektkoordinator VestKronik, Hospitalsenheden Vest Baggrund Monitorering og vurdering af nyrefunktion vha. blodprøver er central i behandlingen af kronisk nedsat nyrefunktion. Blodprøver kan dog ikke give det fulde overblik over patientens sygdomsbelastning og bør ses i sammenhæng med patientens symptomer. Anvendelse af Patient-Rapporterede Oplysninger (PRO) er et nyt initiativ i nyreambulatoriet med det formål, at konsultationen tager udgangspunkt i de symptomer, patienten rapporterer. At undersøge sammenhængen mellem nyrefunktion og PRO om appetit, livskvalitet og helbred hos patienter med kronisk nedsat nyrefunktion 126 patienter besvarede fra oktober marts 2014 et web-baseret spørgeskema. Der blev indhentet data fra patientjournaler (EPJ) og en laboratoriedatabase (KBA). Regressionsanalyse anvendtes til at undersøge sammenhængen mellem PRO og nyrefunktion bestemt ud fra estimeret Glomerulær Filtrationsrate (egfr) og p-albumin. Køn, alder, komorbiditet og medicinforbrug blev inddraget i analyserne. Dårligt helbred var associeret med nedsat egfr. Dårlig livskvalitet var associeret med nedsat p-albumin. Der fandtes ingen sammenhæng mellem angivelse af appetit og nyrefunktion. Stor grad af komorbiditet var associeret med nedsat egfr (P=0,04) og nedsat plasmaalbumin (P=0,02). Ved implementering af PRO øges muligheden for hjemmemonitorering, idet man formentlig kan reducere antallet af ambulante besøg, hvorved patienten undgår hyppige og måske unødige ambulante kontroller. Mundtlig præsentation: x 2
3 Hæmodialysepatienter opnår øget livsdygtighed efter brug af Guided Egenbeslutning Åse Søndergård Nielsen, sygeplejerske, Hæmodialysen Fredericia, Sygehus Lillebælt. Jeanette Finderup, uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske, Nyremedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital. Tina Bjerre, kvalitets- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske, Medicinsk afdeling, Roskilde Sygehus. Mette Nielsen, lektor, University College Metropol, København. Vibeke Zoffmann, forskningsleder, Juliane Marie Centeret, Rigshospitalet. Studier i diabetes har vist, at Guided Egenbeslutning (GEB) metoden forbedrede patienternes blodsukkerregulering og livsdygtighed i livet med deres kroniske tilstand. En pilotundersøgelse i 2011 viste lovende resultater ved at bruge dele af GEB tilpasset hæmodialysepatienter, hvorfor vi ønskede at afprøve en fuld-skala GEB til hæmodialysepatienter. At undersøge hvordan GEB påvirker hæmodialyse patienternes livsdygtighed. Efter GEB var tilpasset hæmodialysepatienter, gennemgik 16 sygeplejersker fra 5 dialyse enheder i Danmark en certifiseringsproces. I alt 32 patienter gennemførte GEB interventionen med 6 GEB-sessioner over 2 til 4 måneder. Et mixed methods studie blev foretaget med en analyse af interviews med 13 patienter samt kliniske data fra alle deltagere. Kvalitativt forbedrede de fleste patienter deres livsdygtighed efter GEB intervention. En patient udtrykte det: Jeg er blevet i stand til at gøre mere, end blot at ligge syg. Nogle patienter blev i højere grad involveret i deres dialysebehandling, og nogle fik bedre kontrol over deres fosfat, kalium, fejlernæring og overhydrering. Nogle patienter anbefaler at GEB bør tilbydes til patienterne så hurtigt som muligt efter start i hæmodialyse. ne indikerer, at GEB metoden øgede hæmodialysepatienternes livsdygtighed og kan anbefales i tidligere stadier af nyresygdomme. Der er behov for et randomiseret kontrolleret forsøg. Mundtlig præsentation: x Poster præsentation: 3
4 Oplevelser efter nyretransplantation Kathrine H. Bertelsen, sygeplejerske, Hæmodialyseafsnit C4, Nyremedicinsk Afdeling C, Aarhus Universitetshospital, Katrine Rasmussen, Sygeplejerske, C-sengeafsnit, Nyremedicinsk Afdeling C, Aarhus Universitetshospital Mette Spliid Ludvigsen, forskningssygeplejerske, Nyremedicinsk Afdeling C, Aarhus Universitetshospital Jeanette Finderup, uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske, Nyremedicinsk Afdeling C, Aarhus Universitetshospital Nyretransplantation med levende donorer beskrives i flere studier som en stressende og kompleks proces for både recipient og donor. Få studier beskriver recipienters og donorers oplevelser i det post-operative forløb efter nyretransplantation. At undersøge recipienter og donorers oplevelse af det post-operative forløb efter nyretransplantation. Kvalitativ fænomenlogisk-hermeneutisk studie Individuelle, semi-struktureret interviews (efteråret 2013) på tredje postoperative dag. Interviewene blev analyseret med inspiration fra Malteruds Systematiske Tekstkondensering. Tema 1. Oplevleser i forhold til at give/få en nyre: Det var en stor oplevelse både at få og give en nyre. En kæmpe gave. Tema 2. Post-operative gener. Recipienter og donorer oplevede alle post-operative gener. Tema 3. Det giver ro at være på samme stue: Det var recipienter og donorer ro at kunne følge hinanden på tæt hånd. at være på samme stue gjorde transplantation til en fælles oplevelse Tema 4. At være sammen er naturligt og brugbart: det var naturligt og en stor støtte for både recipienter og donorer at være indlagt på samme stue. Tema 5. Respekter hinandens grænser og behov: Recipienter og donorer brugte forskellige mestringsstrategier i det post-operative forløb, for at undgå konflikter med hinanden. Overordnet set viser dette studie, at det er vigtigt for både recipienter og donorers bedring at have hinanden på tæt hånd i det post-operative forløb. Mundtlig præsentation: 4
5 Patientinddragelse i et hygiejnisk perspektiv. Lise De Giorgi, sygeplejerske og hygiejnenøgleperson, Dialyseafsnittet, RH Holstebro, lise.de.giorgi@vest.rm.dk En forudsætning for at deltage i egen pleje og behandling, er at patienten formår at udføre og opretholde tilstrækkelig håndhygiejne. At opretholde god hygiejnestandard, til gavn for alle som færdes i afsnittet. Gennembrudsmetoden med PDSA cirklen anvendes som arbejdsredskab Hygiejneopfølgning for patienter x 2 årligt, patienter adviseres om dette mundtlig og skriftlig. Ud fra forhåndsdefinerede spørgsmål, observerer og taler sygeplejersken med patienten om håndhygiejne og udleverer pjece om dette. De samlede resultater fremlægges for personalet og der udarbejdes handleplaner m.h.p. kvalitets forbedringer. viser bl.a. at patienter med tiden glemmer hvornår og hvordan korrekt håndhygiejne udføres og sygeplejersker har svært ved at italesætte dette overfor patienten. Patienters håndhygiejne og sygeplejerskernes barriere er udfordrende, og er et kontinuerligt indsatsområde. Mundtlig præsentation: 5
6 Praksisnærhed som strategi i forbindelse med et forskningsprojekt omkring pårørendeinddragelse Hanne Agnholt Udviklingssygeplejerske Nyremedicinsk Afdeling Aalborg Universitetshospital h.agnholt@rn.dk Det danske sundhedsvæsen har igennem de senere år været i en forandringsproces, hvor patienter og pårørende i højere grad inddrages som brugere og samarbejdspartnere. En litteraturgennemgang viser, at mange undersøgelser omkring livet som kronisk dialysepatient har fokus på dialysepatienterne og ikke de pårørende. De pårørende deler imidlertid mange af de problemer, som patienterne konfronteres med. At opnå øget indsigt i og dermed forståelse for, hvilke behov de nærmeste pårørende har for at kunne støtte patienten i hverdagen med kronisk nyresygdom, og hvilke forventninger de pårørende har til medinddragelse i pleje- og behandlingsforløbet. Undersøgelsesspørgsmålene udforskes ved hjælp af fokusgruppeinterviews, hvor der i hver gruppe vil være 5-6 pårørende til den voksne patient med kronisk nyresygdom. ne af undersøgelsen kan inspirere sundhedspersonalet til, hvordan og på hvilken måde pårørende kan inddrages som mulige ressourcepersoner. Hensigten med oplægget er at inspirere til, hvordan man kan tilrettelægge forskningsprocessen, så det er praksisnært, involverende og bidrager til kompetenceudvikling for de kliniske sygeplejersker i projektet. Fokus vil være på, hvordan det er muligt konkret at tilføre disse sygeplejersker metodiske kompetencer, så de efterfølgende i deres kliniske hverdag udvikler evnen til at være reflekterende og systematiske i forhold til at indgå i forsknings- og udviklingsprojekter. Mundtlig præsentation: x abstractet egner sig ikke til en poster Poster præsentation: 6
7 Status på arterio-venøse (AV) fistler, stikketeknik og komplikationer Lene Førgaard Hansen, udviklingssygeplejerske, Rigshospitalet, afsnit Navn, stilling, ansættelsessted på øvrige forfattere I 2003 indførte hæmodialyseafsnit 5101 knaphulskanylering som første valg af kanyleringsteknik i AV fistler. Stumpe kanyler er anvendt siden I september 2013 havde afsnittet i alt 110 patienter i dialyse, heraf havde 51 patienter en AV fistel eller en kunstgraf. Afdelingen oplevede tiltagende problemer med kanylering i knaphuller, især med falske kanaler, og ønskede en vurdering af omfanget af komplikationer og problemer med AV fistlerne. Evaluering af den anvendte kanyleringsteknik hos patienter med AV fistel med henblik på indsatsområder. Data er fremkommet ved: Sygeplejerskernes vurdering af intensiteten af kanyleringsproblemer på en skala fra 0 5. Sygeplejerskernes vurdering af om der var aneurismer ved fistlen. Gennemgang af sidste års mikrobiologiske svar med henblik på om der var positiv bloddyrkning eller positiv podning fra fistlen. Sygeplejerskerne angav kanyleringsproblemer ved næsten halvdelen af patienterne. Der var aneurismer i AV fistlen hos 12 % af patienterne, nogle af disse er tilbage fra tiden før indførsel af knaphulsteknikken i afdelingen. Inden for det sidste år havde én patient én infektion der kan være udgået fra fistlen, hvilket er lavere end forventet, da det hyppigste argument mod knaphulskanylering er en øget infektionsrisiko. Knaphulskanylering er stadig afdelingens første valg af kanyleringsteknik. Den øgede infektionsrisiko, der er beskrevet for knaphulsteknikken, finder vi ikke i denne opgørelse. Der er væsentligt færre aneurismer i AV fistlerne end tidligere. Fokus for udvikling af sygeplejen ved AV fistler i afdelingen, bør være forebyggelse af falske kanaler. Gentagelse af opgørelsen september Mundtlig præsentation: 7
8 Ultrafiltrationsrate i hæmodialyse: Betydning for kommunikation med patient og i det tværfaglige team Hanne Hermansen, afdelingssygeplejerske, Nyremedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Hannherm@rm.dk tlf.: Magnus Lindberg, Mette Spliid Ludvigsen, sygeplejerske, ph.d., Nyremedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Nyere studier indikerer, at ultrafiltrationsraten (UFR) under hæmodialyse selvstændigt har betydning for patientens overlevelse. UFR ikke bør overstige 10ml/time/kg. Hæmodialyse involverer 3 parallelle processer: Fjernelse af små molekyler, fjernelse af middelstore molekyler og væskefjernelse. Hver af disse 3 processer kan have betydning for patientens livslængde. De fleste dialyseafdelinger har ikke en læge tilstede, når dialysebehandlingen foregår. Det er sygeplejersker, der varetager behandlingen i det daglige og dermed sygeplejersker, der dagligt vurderer UFR. De nyere anbefalinger om UFR og det faktum, at mange patienter i hæmodialyse har svært ved at overholde anbefalinger om væskerestriktion betyder, at tiden er inde til at tænke anderledes om UFR i relation til kommunikation med patienten og tværprofessionelt. Hvordan fokuseret kommunikation om ultrafiltrations rate bidrager til patientcentreret hæmodialyse sygepleje. Et skandinavisk sygeplejestudie undersøger kvaliteten af sygeplejen i forhold til ultrafiltrationsrate. ne fremlægges og perspektiver for kommunikation og planlægning af dialysesessioner bliver diskuteret på Årsmødet. Man kan betragte ultrafiltrationsrate som et kvalitetsparameter for hæmodialysesygepleje. Oplægget lægger op til debat om muligheder for ændring i nuværende praksis. Mundtlig præsentation: x Poster præsentation: 8
9 Urinforsendelse og opstart af behandling for urinvejsinfektion i eget hjem Rikke Christensen, Sygeplejerske, Nyremedicinsk ambulatorium, Nyremedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, rikkcr@rm.dk Jeanette Finderup, Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske, Nyremedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Bente Jespersen, Klinisk Professor, Nyremedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Anni Sørensen, Afdelingssygeplejerske, Sengeafsnit, Nyremedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Urinvejsinfektion er den mest hyppige infektion efter nyretransplantation % af alle transplanterede får en urinvejsinfektion og hos nyretransplanterede er det associeret med påvirket graftfunktion, grafttab samt død. Urinvejsinfektion hos nyretransplanterede betyder oftest indlæggelse af 1-7 dages varighed med intravenøs antibiotikabehandling, og dette kan i nogle tilfælde undgås ved umiddelbart iværksat peroral behandling efter urin er taget fra til dyrkning. At anvende patientens ressourcer i egen behandling, så patientens medansvar øges At optimere behandling, så forløbet bliver mildere og indlæggelse evt. undgås Retningslinjerne er udarbejdet i samarbejde mellem sygeplejersker fra det nyremedinske speciale og læger fra urologi, infektionsmedicin, klinisk mikrobiologi og nefrologi. Urinprøveglas indeholdende borsyre, så forsendelsestiden ikke påvirker prøveresultatet er udleveret med patientvejledning. Implementering er sket ved hjælp af PlanDoStudyActcirklen anvendt som små skala test med begyndelse forår Retningslinje og patientvejledning udarbejdet og godkendt af tværfaglige samarbejdspartnere. Borsyreglas udleveret til 21 patienter. Så vidt vi kan se og finde ud af, er der til dags dato udleveret 21 uringlas. Om nogen efterfølgende er sendt ind til undersøgelse, tror jeg ikke, at jeg kan finde ud af. Udarbejdelse af tværdisciplinær instruks og patientvejledning har skabt ensartethed og tilfredshed blandt patienter og personale. De tidlige erfaringer med udlevering af uringlas og resultater af en opgørelse af urinvejsinfektioner i afdelingen vil danne baggrund for implementeringsstudier. Vi forventer nedbringning af alvorlige urinvejsinfektioner. Mundtlig præsentation: 9
Sygeplejesymposium 9. maj 2014 Hanne Agnholt Udviklingssygeplejerske Nyremedicinsk Afdeling
Praksisnærhed som strategi om tilrettelæggelse og arbejdsform i forbindelse med projektet Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom
Læs mereÅrsmøde FS Nefro oktober 2014 Hanne Agnholt Udviklingssygeplejerske Nyremedicinsk Afdeling Aalborg Universitetshospital
Praksisnærhed som strategi om tilrettelæggelse og arbejdsform i forbindelse med projektet Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom
Læs merePårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom
Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom Årsmøde FS Nefro 30. September 2015 Hanne Agnholt Klinisk Sygeplejespecialist Nyremedicinsk
Læs mereTest center for home monitoring Get inspired 22/5 2017
Test center for home monitoring Get inspired 22/5 2017 CoLab The place for collaboration Why are we here today? A test setup for home monitoring created in collaboration between CoLab Odense, Cimt, Apple
Læs mereVisionsplan 2020 for dansk nefrologi
Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige
Læs merePATIENTERS OPLEVELSE AF INVOLVERING I DEN POSTOPERATIVE SYGEPLEJE EFTER EN NYRETRANSPLANTATION
PATIENTERS OPLEVELSE AF INVOLVERING I DEN POSTOPERATIVE SYGEPLEJE EFTER EN NYRETRANSPLANTATION Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske Lotte Løntoft Mathiesen, Nyresygdomme, AUH. www.auh.dk AGENDA:
Læs merePårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom
Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom Sygeplejesymposium 29. April 2016 Hanne Agnholt Klinisk Sygeplejespecialist Nyremedicinsk
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Hæmodialyseafsnittet Regionshospitalet Randers. 6. semester.
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Hæmodialyseafsnittet Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10 Indholdsfortegnelse
Læs mereFinderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V
Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V Baggrund Formål Metode Udviklingsproces Certificeringsproces Implementeringsproces Evalueringsproces Resultater Konklusion Svært for professionelle
Læs mereFS Nefro Sygeplejefaglige aftryk i specialeplanen for nefrologi. Koldkærgård 1-2 oktober 2014
FS Nefro Sygeplejefaglige aftryk i specialeplanen for nefrologi Koldkærgård 1-2 oktober 2014 Afdelingssygeplejerske Anni Sørensen Oversygeplejerske Karina Bruun Dagsorden Specialeplanen, hvad er det, hvem
Læs mereStilling og ansættelsessted Forskningsinteresse. Stilling og ansættelsessted Forskningsinteresse
Helle Schnor Formand Psykiatriske Udviklingschef, ph.d., cand.cur Psykiatrisk Center Glostrup helle.schnor@regionh.dk Tlf: 38 64 05 03/ 2250 9837 Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv Sundhedsfremme
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs mereDansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:
Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.
Læs mereØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest
ØNH Symposium 2017 Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest Hvad er PRO(M)? PRO (Patient Reported Outcome (measures) er oplysninger
Læs mereSygeplejefaglig kvalitet indenfor nefrologien. Hvem? Hvordan? Og Hvorfor? 1. og 2. oktober 2014
s Årsmøde 2014 Sygeplejefaglig kvalitet indenfor nefrologien Hvem? Hvordan? Og Hvorfor? 1. og 2. oktober 2014 Arrangør: Fagligt Selskab for nefrologiske sygeplejersker Konferencen afholdes på: Koldkærgaard
Læs merePræcision, patientinvolvering og tværfaglighed en del af dokumentationen
Præcision, patientinvolvering og tværfaglighed en del af dokumentationen Klinisk sygepleje specialist, Cand. cur., Birgit Refsgaard Oversygeplejerske, Master off. Ledelse, Lene Thougaard Lungemedicinsk
Læs mereBrugerinddragelse i forskning
Brugerinddragelse i forskning Anne Lee Sygeplejerske, cand. scient. san. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) Syddansk Universitet Hvad er en bruger? Hvad er brugerinddragelse?
Læs mereKronisk nyreinsufficiens og prædialysefase
Kronisk nyreinsufficiens og prædialysefase Sygeplejerske Mette Morsing Klinik P, RH. klinik P 2016 1 Program Anatomi/Fysiologi Behandlingsforløb i klinik P Årsager til nyreinsufficiens/nyresvigt Behandlingsmuligheder
Læs mereHjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft
Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne
Læs mereVOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje
VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereIdéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?
Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort
Læs mereKvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen.
STANDARD FOR NEDBRINGELSE AF INFEKTIONER Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen. Baggrund Antallet af nosokomielle
Læs mere3. semester Nyremedicinsk klinik og Dialyseklinikken Aarhus Universitetshospital
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester Nyremedicinsk klinik og Dialyseklinikken Aarhus Universitetshospital 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation
Læs mereHospitalsmodelprojekt
Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient
Læs mereKan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?
Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke
Læs mereKvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Læs mereOrientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Dato: 5. september 2012 Brevid: 1841112 Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser På møde i Forretningsudvalget den 29. maj 2012 blev udvalget orienteret
Læs merePRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE FOR HÆMODIALYSEN ORGANISATORISK PLACERING FYSISK PLACERING FYSISKE RAMMER PERSONALE GRUPPEN
Indhold PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE FOR HÆMODIALYSEN... 3 ORGANISATORISK PLACERING... 3 FYSISK PLACERING... 3 FYSISKE RAMMER... 3 PERSONALE GRUPPEN... 3 DØGNRYTME... 4 PLEJEFORM OG INTERN STRUKTUR.... 4 HVORDAN
Læs mereTelemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager
Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager Hospitalsenheden Horsens lungeteam Tina s dreamteam! ;o) KOL- TEAMET Regionshospitalet Horsens
Læs mereSygeplejefaglige projekter
Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker
Læs mereRegion Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse
Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2
Læs mereSygepleje, ergoterapi og fysioterapi
Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af
Læs mereInfektionsmonitorering i hjemmet
Telemedicinsk workshop Infektionsmonitorering i hjemmet Infektionssygdomme Sengeafdeling Overlæge Merete Storgaard 1. reservelæge Lars Skov Dalgaard Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske Vibeke
Læs merePatientens kvalitet. Hvad er det? Hvordan opnås den? Hvad er næste skridt? 30. september og 1. oktober 2015
Årsmøde 2015 Patientens kvalitet Hvad er det? Hvordan opnås den? Hvad er næste skridt? 30. september og 1. oktober 2015 Arrangør: Fagligt Selskab for nefrologiske sygeplejersker (FS nefro) Konferencen
Læs mereHvordan oplever patienter en nyrebiopsi?
Hvordan oplever patienter en nyrebiopsi? Finderup J, Nielsen MU, Peschardt L, Sander MR University College VIA, Aarhus Universitets Hospital Sygeplejeudddannelsen Campus Aarhus Mave og barn Centeret Nyremedicinsk
Læs mereImplementering og effekt af kliniske retningslinjer
Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut
Læs mereForskningsrådet DASYS Forskningsinteresse. Stilling og ansættelsessted. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d.
Forskningsrådet DASYS 2016 Pia Dreyer Formand, udpeget af DASYS bestyrelsen Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d. Operation og Intensiv Syd, Aarhus Universitetshospital samt Sektion for
Læs merePatientovergangen fra intensiv til stamafdeling
Projektgruppe: Dorthe D. Poulsen Risk Manager MKS, Kvalitet og målstyring Sjællands Universitetshospital Patientovergangen fra intensiv til stamafdeling Et tværgående udviklingsprojekt Styrelsen for Patientsikkerhed
Læs mereIdéoplæg til Bachelorprojekt
Idéoplæg til Bachelorprojekt En undersøgelse af virtuel hjemmesygepleje i Halsnæs kommune Oplægget er tænkt med afsæt i følgende profession: Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereSundheds-hotspottet betyder en fælles elektronisk platform til deling af information som borger, kommune, egen læge, hospital og apotek kan anvende.
BORGERINFORMATION Horsens på Forkant med sundhed er et tværsektorielt udviklings- og forskningsprojekt i Horsens Kommune. I projektet er der både fokus på behandlingen af borgeren og på kommunikationen
Læs mereStrategi for forskning og udvikling Fra studerekammer til seng og fra seng til studerekammer
Strategi for forskning og udvikling Fra studerekammer til seng og fra seng til studerekammer Hvorfor havde vi brug for en ny strategi? Vi ønskede at knytte forskning og udvikling i afdelingen tættere til
Læs mereNeurokonference d maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling
Neurokonference d. 23. + 24. maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling v/ Susanne Kristiansen, Master i klinisk sygepleje Neurologisk afdeling,
Læs mereForskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen
Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Konference for kontaktsygeplejersker 2013 Lisbeth Vestergaard Andersen, forskningskonsulent Uddeling af midler til forskning - udvalgte projekter Uddeling
Læs mereModulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet
Læs mereKlinisk sygeplejespecialist Centerleder Nationalt videnscenter for
Dokumentationsrådet, DASYS 2017 Klinisk Sygeplejespecialist og ph.d. studerende Nyresygdomme Aarhus Universitetshospital Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N jeajee@rm.dk Dokumentation i plejeplaner
Læs mereDSKB efterårsmøde 6. november 2015
DSKB efterårsmøde 6. november 2015 Søren Ladefoged overlæge, dr.med. ph.d. Kronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Kommuner Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage borgerne? Borgerens viden om egen sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb er vigtig
Læs mereBESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED
BILAG 1 BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED Klinisk undervisningssted Adresse Nefrologisk Ambulatorium 244 Finsensgade 35, 6700 Esbjerg Telefon 79 18 22 58 E-mail Udannelseskonsulent Klinisk vejleder
Læs mereForskningsrådet DASYS 2016. Stilling og ansættelsessted. Forskningsinteresse. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d.
Forskningsrådet DASYS 2016 Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d. Anæstesiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Pia Dreyer Formand, udpeget af DASYS bestyrelsen Ole Toftdahl Sørensen
Læs mereSådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.
Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereKvalitet og kompleksitet i sygeplejen
Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen 07. marts 2019 DSR, Kreds Midtjylland Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen Velkommen til en temadag i Kreds Midtjylland hvor
Læs mereInddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Indsatsområder Et af temaerne
Læs mereEt tilbud om fleksibel og brugerstyret behandling for patienter med Type 1 diabetes
Et tilbud om fleksibel og brugerstyret behandling for patienter med Type 1 diabetes Annesofie L. Jensen Klinisk sygeplejespecialist, ph.d., anejns@rm.dk Medicinsk Endokrinologisk afd., Aarhus Universitetshospital
Læs mereFS Nefro s Årsmøde 1. oktober 2014
FS Nefro s Årsmøde 1. oktober 2014 Fra klinisk problemstilling til klinisk retningslinje - Valg af stikketeknik Udviklingssygeplejerske Ruth Dalton Dagsorden Baggrund for projektet Center for Kliniske
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereEvaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering
Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack
Læs mereIdéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får?
Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får? Januar 2014-01-07 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort præsentation af praksis/ forsknings-
Læs mereKLINISKE SYGEPLEJERSKERS FORSKNINGSKAPACITET
KLINISKE SYGEPLEJERSKERS FORSKNINGSKAPACITET Sygeplejesymposium 29. april 2016 Kathrine Hoffmann Kusk, Sociolog, Videnskabelig Assistent, Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital.
Læs merePROGRAM LIVSKVALITET HELE LIVET - SYGEPLEJE MOD LIVETS AFSLUTNING
20 17 PROGRAM LIVSKVALITET HELE LIVET - SYGEPLEJE MOD LIVETS AFSLUTNING FAGLIGT SELSKAB FOR GERIATRISKE SYGEPLEJERSKER FAGLIGT SELSKAB FOR SYGEPLEJERSKER I KOMMUNERNE Ankomst og indtjekning Kl. 9.00-9.30
Læs mereTværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater
Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre
Læs mereRadiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6
Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende
Læs merePraktiske oplysninger til dig, som er nystartet dialysepatient
Patientinformation Praktiske oplysninger til dig, som er nystartet dialysepatient Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Hæmodialysen, Sønderborg Klinikledere: Connie L. Hansen og Gabriela Andersen
Læs mereTelemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde
1 Telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde Fuldmægtig Mette Myrhøj Marts 2017 AGENDA Kort redegørelse
Læs mereProjekt lindrende indsats
Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,
Læs mereNyreforeningens pårørendeanalyse: inddragelse på sygehusene og medlemskab
Nyreforeningens pårørendeanalyse: inddragelse på sygehusene og medlemskab Nyreforeningens pårørendeudvalg vil forbedre informationen mellem sygehus, patient og de pårørende, såvel som de ønsker at udvikle
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Hospitaler Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage brugerne? Patienters og pårørendes viden om sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb
Læs mereInddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus
Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Eksempler fra Metropol Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 185 Offentligt Dekan Det Sundhedsfaglige
Læs mereStyrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik
Pårørende inddragelse ja, selvfølgelig Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik 2015-1017 Helle Pappot, overlæge og Lena Ankersen, klinisk sygeplejespecialist Onkologisk
Læs mereKick off seminar. Forskning i Klinisk Sygepleje. Århus Universitetshospital Århus Sygehus. Chefsygeplejerske, cand. cur.
Kick off seminar Forskning i Klinisk Sygepleje Århus Universitetshospital Århus Sygehus Chefsygeplejerske, cand. cur. Kirsten Bruun Nørrebrogade Tage Hansens Gade P. P. Ørumsgade Samsø Hvad skal der til?
Læs mereVejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere
Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere Udviklingen og udbygningen af det nære sundhedsvæsen stiller store og nye krav til kommunerne og sundhedspersonalets kompetencer og viden. Det kræver, at
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereProjektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.
Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive
Læs mereDELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife
DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Dialyseafsnittet, medicinsk afdeling, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Holstebro, Indgang C, 4. Etage 1 Klinisk uddannelsesplan Den
Læs mereUdvikling og implementering af kliniske retningslinjer
Dokumentationsrådet, DASYS 2018 Jeanette Finderup Formand Nefrologiske Sygeplejersker Klinisk Sygeplejespecialist Nyresygdomme Aarhus Universitetshospital Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester Dialyseafsnittet, medicinsk afdeling, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Holstebro, Indgang C, 4. Etage 1 Klinisk uddannelsesplan Den
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Nyremedicinsk sengeafsnit, nyremedicinsk dagklinik og dialyseklinikken. 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation
Læs mereTirsdag den 14. juni møde Patient Ekspert Panel
Tirsdag den 14. juni 2011 2. møde Patient Ekspert Panel Dagsorden Skriftlig information LUP Feedback kort Workshop Roskilde v/ Vibeke og Helene Skadestue - venteværelsesprojekt Indgået post fra brevkassen
Læs mereLivskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft
Livskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft Nordisk kongres 2018 - for ØNH kirurgiske sygeplejersker, d. 8 sept. Helsingør, Danmark STINE ASKHOLM ROSENBERG
Læs mereAfrapportering af sa rtriage.
Evaluering af Sårtriage 1 som metode i sårbehandling i Aalborg Kommune Denne rapport er udarbejdet af sårsygeplejersker i hjemmesygeplejen område Nord og en udviklingssygeplejerske i Aalborg Kommune. Rapporten
Læs mereForskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl
Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl Kong Christian X s Gigthospital, Sygehus Sønderjylland og Institut for
Læs mereDIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES
DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES ET SAMARBEJDE MELLEM REGION NORDJYLLAND & STENO DIABETES CENTER NORDJYLLAND, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Niels Ejskjær, Professor, Overlæge
Læs mereLungebetændelse/ Pneumoni
Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Dialyse, HE Midt Regionshospitalet Viborg 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereNår du skal behandles for nyresvigt
, er der mange ting, du skal vide og holde styr på. Det gælder både undersøgelser, prøver og behandlingstyper. Her kan du læse mere om nyrernes funktion, hvilke undersøgelser der udføres, og hvad du kan
Læs mereIndholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder
Læs mereAnvendelse af Guided Egen Beslutning i praksis. Patienten for bordenden Vinder af Årets Borgerinddragende Initiativ 2016
PSYKIATRIEN - REGION NORDJYLLAND KLINIK PSYKIATRI NORD Anvendelse af Guided Egen Beslutning i praksis Patienten for bordenden Vinder af Årets Borgerinddragende Initiativ 2016 Kathe Kjær Lyng Konst. Afsnitsledende
Læs mereDokumentation - For, om og med patienten Dokumentationskonferencen 2015. dasys@dasys.dk dasys.dk
Dokumentation - For, om og med patienten Dokumentationskonferencen 2015 dasys@dasys.dk dasys.dk Formål at samle udsagn fra dokumentationskyndige for at undersøge hvilke krav danske sygeplejersker stiller,
Læs mereVision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereUdviklingsplan for Nyremedicinsk afdeling 2015 2017
Udviklingsplan for Nyremedicinsk afdeling 2015 2017 I Nyremedicinsk afdeling arbejder vi ud fra OUH`s vision der er formuleret i et kodeks Stræber efter kvalitet i alt. Vi varetager højt specialiseret
Læs mereHelle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation.
Artikel til "Dråben" 2012 Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Der har aldrig været transplanteret
Læs mereNyretransplantation i Danmark
Nyretransplantation i Danmark Udredning og efterbehandling Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital Formålet med nyretransplantation Bedre livskvalitet velvære og frihed
Læs merePræsentation af projekt: Patienters Håndhygiejne
Præsentation af projekt: Patienters Håndhygiejne En kvalitativ undersøgelse af indlagte patienters holdninger og adfærd i forbindelse med håndhygiejne under indlæggelse på AUH. Holstebro d. 15. april 2013
Læs mereBorgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige
Læs mereStatusrapport InterTværs April 2018
Statusrapport InterTværs April 2018 Statusrapport InterTværs April 2018 Indledning Denne årlige statusrapport har til hensigt, at orientere sygeplejefaglig direktør Inge Pia Christensen samt den øvrige
Læs mereEtisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme.
Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Oplæg på Årsmøde 2015 fagligt Selskab for Nefrologiske sygeplejersker FS Nefro, København den 1. oktober 2015 1 v/ Randi Bligaard, Udviklingskoordinator
Læs mereHvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?
Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del
Læs mere