BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Transkript

1 BILAG 1 BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED Klinisk undervisningssted Adresse Nefrologisk Ambulatorium 244 Finsensgade 35, 6700 Esbjerg Telefon Udannelseskonsulent Klinisk vejleder Else Lundberg Andreasen, else.lundberg.andreasen@rsyd.dk Mobil: Sygeplejerske Vibeke Hardt Hansen, vibeke.hardt.hansen@rsyd.dk Dato November Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af sygeplejefaglige, organisatoriske og ledelsesmæssige grundlag, rammer og vilkår, herunder: 1a) Undervisningsstedets betegnelse, organisation og struktur 1a)Nefrologisk Ambulatorium 244 hører organisatorisk sammen med de medicinske afdelinger, SVS. Ledelsen består af: Ledende oversygeplejerske Conny Olesen Ledende overlæge for nefrologi Julie Bryndum Afdelingssygeplejerske Annette Olesen Specialeansvarlig og daglige leder Bodil Kabel 1b) Værdigrundlag og målsætning for sygeplejen 1b)Mål og værdier for SVS findes på hjemmesiden I SVS er der udarbejdet en sygeplejefaglig referenceramme. Referencerammen giver en fælles baggrund for sygepleje med afsæt i anerkendte forfatters synspunkter. Referencerammen er en støtte og integreret del af det daglige sygeplejearbejde i SVS. Den sygeplejefaglige referenceramme findes på hjemmesiden: som du vil have adgang til, når du er på sygehuset. 1c) Det kliniske områdes patient/brugerkategorier 1c)Patientkategorien i lægeambulatoriet er patienter med kroniske nyresygdomme, hypertension, nyretransplanterede, præeklampsi og prædialysepatienter. Patienter i sygeplejeambulatoriet er peritonealdialysepatienter og patienter fra lægeambulatoriet, som har brug for opfølgning i forhold til forskellige sygeplejefaglige problemstillinger, undersøgelser og behandlinger. 1d) Organisering af sygeplejen 1d)Ambulatoriet ledes af den specialeansvarlige sygeplejerske i tæt samarbejde med afdelingssygeplejersken på afdeling 550. Der er samarbejde med sygeplejepersonalet i nyremedicinsk gruppe i afdeling 242.

2 I Nefrologisk ambulatorium arbejder den enkelte sygeplejerske oftest alene og med kontakt til en patient af gangen. Dagligt fremmøde for sygeplejerskerne er 3-5. Ambulatoriet er åbent 7:30-15:30 alle hverdage. Præsentation af uddannelsesmæssige grundlag, rammer og vilkår, herunder: 1e) Kliniske vejlederes formelle pædagogiske kompetence svarende til Klinisk Vejlederuddannelse og anden pædagogisk uddannelse, fx. 1/6 diplomuddannelse 1f) Uddannelseskoordinatorers og kliniske sygeplejelæreres faglige og pædagogiske uddannelse 1g) Den generelle sygeplejefaglige ekspertise, eksempelvis klinisk erfaring og efter-/videreuddannelse 1h) Ansvarsfordeling i forbindelse med klinisk undervisning, vejledning og bedømmelse 1e) Den kliniske vejleder har en baggrund som sygeplejerske gennem mange år på en nyremedicinsk afdeling og har været ansat i nefrologisk ambulatorium 244 i 8 år. Har i 2013 gennemført en klinisk vejlederuddannelse svarende til 1/6 diplomuddannelse. 1f) Til ambulatoriet er der tilknyttet en uddannelseskonsulent fra HR- Uddannelse. Uddannelseskonsulenten har i samarbejde med afdelingssygeplejerske og klinisk vejleder ansvaret for uddannelse af sygeplejestuderende i ambulatoriet. 1g) Sygeplejerskerne i ambulatoriet er specialister indenfor nefrologisk speciale og har alle arbejdet mange år med dette. Alle har gennemført nefrologisk efteruddannelse. 1h) Uddannelseskonsulenten har bl.a. ansvar for den overordnede koordinering og planlægning af klinisk uddannelsesforløb. Den kliniske vejleder udsender velkomstbrev og plan over den kliniske undervisningstid for de første 14 dage. Den øvrige kliniske undervisningstid på 30 timer om ugen planlægges sammen med den kliniske vejleder. Studiesamtale afholdes indenfor den 1 uge sammen med klinisk vejleder. Derefter afholdes studiesamtaler hver 14. dag i den resterende del af den kliniske undervisningstid. Der er udarbejdet eksempler på læresituationer for opnåelse af læringsudbytter samt studiespørgsmål i forhold til relevante faglige emner. Den kliniske vejleder har ansvar for den daglige vejledning og undervisning i klinikken og er eksaminator ved den interne kliniske prøve. Modul 11 studerende skal analysere en forskningsartikel og fremlægge denne skriftlig og mundtlig. Modul 12 studerende udarbejder implementeringsopgave. Den studerende deltager i planlagte refleksionstimer med andre studerende på baggrund af praksisbeskrivelser udarbejdet af den studerende ved en uddannelseskonsulent. 1i) Strategiplan for pædagogisk kvalificering af de kliniske vejledere/undervisere 1i)Den kliniske vejleder deltager i 1 årlige temadag på Sygeplejerskeuddannelsen UC- Syddanmark. Den kliniske vejleder deltager i erfaringsudvekslingsmøder med pædagogisk indhold med øvrige kliniske vejledere på SVS. 2. Sygeplejefaglige forhold Præsentation af de sygeplejefaglige, tværfaglige og tværsektorielle forhold, herunder: 2a) Typiske patientsituationer, patientfænomener og patientforløb 2a)Typisk patientforløb 1 Karl Hansen (herefter KH) er 56 år, gift og har 3 børn. Arbejder som bogholder. Gennem et halvt år været generet af små hudnekroser (lokal vævsdød), som efterhånden har bredt sig over hele kroppen. Egen læge har kontrolleret blod - og urinprøver og der er fundet nedsat nyrefunktion. Blodprøverne for plasma kreatinin og carbamid er forhøjet og der er fundet blod og protein i urinen.

3 Derfor henvises KH til indlæggelse på nyremedicinsk afdeling 242 til nyrebiopsi (vævsprøver af nyrerne). Nyrebiopsien foregår uden problemer og KH udskrives for senere at blive indkaldt til svar på biopsien på nefrologisk ambulatorium 244. Her informerer den medicinske læge om at nyrebiopsien viser glomerulonefrit (kronisk nyrebetændelse) og aktuelt behøver det ikke behandling. KH tilbydes kontrol i ambulatoriet hver ½ år, hvor tilstanden følges ved at lægerne kontrollerer specifikke blod - og urinprøver og blodtryk. Efter 2 år stiger blodtrykket og der er tiltagende protein i urinen, som er et tegn på at nyrefunktionen er aftagende. Derfor sættes KH i medicinsk behandling med ACEhæmmer (et lægemiddel) for at regulere blodtrykket og beskytte nyren. Efter 6 år er det nødvendigt yderligere at øge medicinsk behandling med ACEhæmmer. Efter 12 år aftager nyre funktionen yderligere og KH får symptomer i form af almindelig utilpashed og sygdomsfornemmelse. Nyrefunktionsnedsættelsen er nu 30 % af det normale og det kan blive aktuelt med dialysebehandling, som KH informeres om og derfor deltager KH og ægtefælle i nyreskole, som forberedelse til dialysebehandling. Nyreskole planlæges og ledes af sygeplejerskerne i Nefrologisk ambulatorium. Da nyrefunktionsnedsættelsen er faldet til 20 % af det normale indkaldes KH og ægtefælle til samtale og information om dialysebehandling, som enten kan foregå i form af peritonealdialyse eller hæmodialyse. Desuden udleveres pjecer om dette. Da KH vælger peritonealdialyse indlægges han i nefrologisk sengeafdeling 242, hvor der indopereres en peritonealkateter i bughulen. 14 dage efter operationen starter KH i oplæring i varetagelse af dialysen. Denne oplæring varer 5 dage, hvor KH er indlagt på afdeling 242. Selve oplæringen varetages af specialist sygeplejerskerne i nefrologisk ambulatorium, som også kommer på hjemmebesøg i forbindelse med udskrivelsen for at sikre, at alt er veltilrettelagt og foregår hensigtsmæssigt i hjemmet. Efterfølgende kommer KH til kontrol hver 4 uge i nefrologisk ambulatorium, hvor han har en samtale med sygeplejersken om evt. problemstillinger og der tages blodprøver for at vurdere effekten af dialysebehandlingen. Typisk patientforløb 2 Åge Jensen (herefter ÅJ)er 67 år, gift og har 2 børn. Er pensioneret assurandør. ÅJ er ved at pakke kufferten til sin årlige ferie, som i mange år har gået til Østrig sammen med hustruen. ÅJ har gennem længere tid haft problemer med urinretention (manglende blæretømning)og har derfor engangskateriseret (RIK)sig selv flere gange dagligt for at tømme blæren. Lige inden ferien tager ÅJ til egen læge, fordi han gennem længere tid har været træt, haft nedsat appetit og tendens til kvalme og der har også været et vægttab. Egen læge bestiller blod- og urinprøver, som viser at ÅJ har lav blodprocent (Hgb) og blod og protein i urinen. På baggrund af dette bliver ÅJ indlagt akut på nyremedicinsk afdeling 242. På afdelingen undersøges ÅJ med yderligere blod- og urinprøver samt ultralydsscanning af nyrerne. Resultatet fra disse undersøgelser viser, at der er afløbshindringer fra nyrerne til blæren, og nyrefunktionen er så påvirket, at det bliver nødvendigt med akut hæmodialyse. Blodet bliver renset for affaldsstoffer og væske via en hæmodialysekateter (Et kateter der sidder ved halsen i en stor blodåre) og ÅJ skal fremover i hæmodialyse 4 timer 3 gange om ugen. Efter et par måneder bliver ÅJ og hustruen informeret om peritonealdialyse af en sygeplejerske i nefrologisk ambulatorium og ÅJ vælger at skifte til peritonealdialyse fremover. Der er mange fordele ved peritonealdialyse, som ÅJ også selv kan varetage i eget hjem, så han undgår at være afhængig af dialyse på sygehuset 3 gange om ugen. Derefter følger ÅJ et oplæringsprogram som i ovenstående patientforløb 1. 2b) Sygeplejefaglige opgaver, problemstillinger og metoder 2b)Sygeplejeopgaver i lægeambulatoriet: Modtage patienter Veje og måle blodtryk, samt vurdere værdierne Booke nye tid i ambulatoriet Udlevering, vejledning og dokumentation af medicin Information om blodprøvetagning Information om forskellige former for urinopsamling Information om fæcesprøver Aranesp oplæring

4 Information om kost- udlevering af pjecer Registrere patientforløb Prædialysesamtaler Sygeplejeopgaver i sygeplejeambulatoriet: Optræner/ oplærer peritonealdialysepatienter Kontrol af peritonealdialysepatienter Hjemmebesøg i forbindelse med udskrivelse af nyoplærte peritonealdialysepatienter. Hjemmebesøg 1 gang årligt til patienter i peritonealdialyse. Undervisning af personale i hjemmeplejen. Hvis de skal varetage opgaven i hjemmet. Udredning til nyretransplantation. Sætte døgnblodtryksmåling på. Jernbehandling iv. Kontrol af patienter der går i lægeambulatoriet eksempelvis måle blodtryk, vurdere hydreringstilstand og virkning af medicin. Arrangere nyreskole Afholde nyreskole 2 gange årligt. Undervise sygeplejepersonale. Samtalegrupper. Læge og sygeplejefaglige projekter. Sygeplejeopgaver til indlagte peritonealdialysepatienter på andre afdelinger på SVS: Opsætning af dialysemaskiner Observation af hydreringstilstand Skifte p-rørsforbindinger Samarbejder med sygeplejepersonalet i forhold til sygeplejefaglige problemstillinger 2c) Personalesammensætning og samarbejdspartnere 2c)Der er 4 specialistsygeplejersker i nefrologisk afsnit. Det betyder, at 1 sygeplejerske fra senge afdelingen får et halvt års oplæring i peritonealdialyse og i ambulatoriets arbejde. Samarbejdspartnere er afdelingens 3 overlæger, reservelæger, sekretærer, diætist, fysioterapeut, sygehuspræst, hjemmeplejen og praktiserende læger. Samt sygeplejepersonale på afdeling 242 og 550 (Hæmodialyseafdeling) 2d) Sygeplejefaglige udviklingsaktiviteter 2d) Implementere uræmikoordinatorfunktionen Implementer nye peridialysemaskiner 3. Uddannelsesmæssige forhold Præsentation af den studerendes studievilkår og -muligheder i relation til modulernes foreskrevne kompetencer (jf. den generelle studieplan for modulet): 3a) Organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning i relation til den studerendes individuelle studieplan 3a)Der er udarbejdet et grundigt og detaljeret uddannelsesmateriale med eksempler på læresituationer i klinisk undervisning henblik på at arbejde med læringsudbytter for modul 11 og 12 sygeplejestuderende i afdelingen. Heraf fremgår hvilke lærings - og undervisningsmuligheder, der er for at nå målene for modulet. Tillige arbejdes der kontinuerligt med den individuelle studieplan i klinisk undervisningsperiode. 3b) Studieforhold og læringsmiljø, der pædagogisk understøtter den studerendes 3b) Der er mange muligheder for at studere i afdelingen. Eksempelvis læse patienthistorier, læse teori, søge litteratur eller instrukser og retningslinjer fra infonettet, skrive refleksioner og praksisbeskrivelser. Følge undervisningstilbud. Deltage i sygeplejeopgaver. Følge patienter til diverse undersøgelser og behandling på andre

5 faglige og personlige læreprocesser afdelinger. 3c) Studiemetoder og undervisningsfaciliteter, herunder anvendelse af IKT 3d) Kliniske vejlederes funktion og planlagte tjenestetid i forhold til den studerende (6 timer pr. uge pr. studerende anbefales) 3e) Strategi for kvalitetssikring af den kliniske undervisning baseret på systematisk evaluering Eventuelle link til det kliniske undervisningssteds hjemmeside. 3c) Som skitseret tidligere er der planlagt undervisning i relevante emner i forhold til målene for perioden af både interne og eksterne undervisere, og det forventes af den studerende deltager i dette og timerne indgår i klinisk undervisningstid. Der er refleksion og vejledning både i forhold til sygeplejeopgaver i ambulatoriet, til faglige emner, patientsituationer og i forhold til praksisbeskrivelser udarbejdet af den studerende. 3d) Den kliniske vejleder arbejder 32 timer om ugen mellem 7:30 og 15:00 i hverdage. Den sygeplejestuderende følger så vidt muligt den kliniske vejleders arbejdsplan. 3e) Den kliniske uddannelse evalueres efter hvert modul via Evaluering af kliniske forløb. Projektet er forankret i Region Syddanmark. Evalueringen skal være med til at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle klinisk uddannelse.