Vandløbsprojekt i Sydvestre Ringkanal i Store Vildmose Skitseprojekt

Transkript

1 Vandløbsprojekt i Sydvestre Ringkanal i Store Vildmose Skitseprojekt Aage V. Jensen Naturfond Maj 2018 Udarbejdet af: Niels Riis Dato:

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. INDLEDNING 2 2. BAGGRUND 5 3. DATAGRUNDLAG Højdemodel Vandløbsopmåling Kortgrundlag Oplandsforhold Hydrologi Hydrauliske beregninger Planforhold Tekniske anlæg PROJEKTFORSLAG Tidsplan Sagens behandling Økonomiske forhold TEKNISK KONSEKVENSVURDERING LITTERATUR 28 BILAGSFORTEGNELSE Skala Bilag 1: Nuværende vandløbsforhold 1:8.000 Bilag 2: Længdeprofil af Sydvestre Ringkanal som opmålt 1:40/1: Bilag 3: Projekterede vandløbsforhold 1:8.000 Bilag 4: Længdeprofil af Sydvestre Ringkanal m.fl. i nyt forløb 1:40/1: Bilag 5: Længdeprofil af Sydvestre Ringkanal m.fl. projekt 1:40/1: Bilag 6: Tværprofiler opmålt med tidl. regulativ og projekt 1:50/1:50 Forside: Den øverste ende af Sydvestre Ringkanal set fra Damvej mod nord i maj 2018 med et nyligt ryddet areal i kanten af højmosen til venstre og med den sydligste af de opdyrkede Damfenner til højre, hvor der allerede er tilkørt sand med henblik på tilkastning af vandløbet. NaturRådgivningen Side 1

3 1. INDLEDNING Aage V. Jensen Naturfond har den 1.- februar 2018 erhvervet den 267 ha store Aaby Mose, som udgør det sydvestlige hjørne af den oprindelige Store Vildmose. Aaby Mose er den tredje største bevarede aktive højmose i Danmark og næst efter Tofte Mose og Portlandmosen i Lille Vildmose, som også ejes af fonden. Højmoser er en af de få oprindelige danske naturtyper, som kan holde sig stabile og næsten uforandrede igennem årtusinder, en såkaldt klimaksformation. Højmoserne har samtidig været i en voldsom tilbagegang som følge af afvanding og tørveindvinding, hvorved over 95 % af højmosearealet er forsvundet. Aktive højmoser er derfor i dag en højt prioriteret naturtype i EU's habitatdirektiv, og Aaby Mose er udlagt som Natura 2000-område for at beskytte den aktive højmose. Aage V. Jensen Naturfond har naturens bevarelse og de vilde dyrs beskyttelse til formål. Med erhvervelsen af Aaby Mose ønsker fonden at sikre højmosen mod en gradvis nedbrydning, hvilket er en uundgåelig følge af den fortsatte afvanding af de omgivende arealer. Afvandingen får med tiden højmosens tørv til at synke sammen og forrådne, hvorefter birkeskov breder sig ind over højmosen og bortskygger den særlige højmosevegetation. Jammerbugt Kommune er samtidig med i EU-LIFE projektet Højmoser i Danmark, der ligeledes har til formål at sikre de resterende højmosearealer i Store Vildmose for fremtiden. Aage V. Jensen Naturfond og Jammerbugt Kommune er derfor gået sammen om en fælles indsats, der skal sikre hydrologien i Aaby Mose. Det første og vigtigste tiltag bliver at sikre den østlige rand af Aaby Mose mod en uønsket afvanding fra vandløbet Sydvestre Ringkanal, der ligger dybt skåret ind mod højmosen på hele den m lange strækning fra Damvej og til Centralgårdsvej. Projektet skal samtidig udføres på en sådan måde, at de omkringliggende landbrugsarealer fortsat kan afvandes og dyrkes optimalt. COWI har i en teknisk undersøgelse for LIFE-projektet fra december 2017 anbefalet, at dette tiltag skal omfatte etablering af en vandtæt membran, som vil skulle støttes af en mineraljordsdæmning. Aage V. Jensen Naturfond har aftalt erhvervelse af en 12 meter bred jordstrimmel langs de sydligste meter på østsiden af Sydvestre Ringkanal. Det er samtidig aftalt med de to sælgere, at der skal graves en ny Sydvestre Ringkanal i det nye skel fra tilløbet af Søndre Damkanal og meter mod nord samtidig med, at det nuværende vandløb tilkastes og indgår i opbygningen af dæmningen og membranen. Det er som et vilkår for jordhandlen aftalt, at det nye vandløb skal etableres med en vandføringsevne, som skal være mindst lige så god som i dag. Vandløbets sideskråninger skal samtidig etableres mindre stejle, således at den fremtidige vedligeholdelse lettes. Jordstrimlen skal samtidig gøre det muligt fremover at kunne vedligeholde dæmningen fra fondens side af skel, ligesom vandløbet efter behov skal kunne vedligeholdes fra begge sider. NaturRådgivningen Side 2

4 De omtalte vandløb er vist på oversigtskortet i Figur 1 og på kortet i Bilag 1. Figur 1. Oversigtskort med de foreslåede nye forløb af Sydvestre Ringkanal vist med pink streg sammen med vandløbstemaet fra Kort10 i lyseblå streg, de tidligere kommunevandløb i fed mørkeblå streg og fondens arealer med bleg rød skravering på baggrund af Kort25 fra 2017 i skala 1: fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, SDFE. Aage V. Jensen Naturfond har yderligere erhvervet den 7,4 ha store sydligste parcel af matr.nr. 1 bø Vildmosen, Åby. På dette areal ønsker fonden helt at lukke Sydvestre Ringkanal på den sydligste 650 meter lange strækning langs Aaby Mose. NaturRådgivningen Side 3

5 For at sikre afløb og uændret afvanding fra et lille opland i det nordvestlige hjørne af Biersted Mose, ønskes vandløbet i stedet forlagt til et forløb i vejgrøften op langs Damvej til udløb i Søndre Damkanal vest for vejen, som vist på Figur 1. Sydvestre Ringkanal med tilløbene Søndre Damkanal og Nordre Damkanal var tidligere offentlige vandløb, mens den sydligste del af Sydvestre Ringkanal syd for tilløbet af Søndre Damkanal var privat vandløb. I 2017 har Jammerbugt Kommune nedklassificeret alle vandløbene i området til nu at være private vandløb. Dimensionskravene i de tidligere regulativer er fortsat gældende som grundlag for den fremtidige vedligeholdelse. For Sydvestre Ringkanal gælder den særbestemmelse, at det er de østlige lodsejere, som har vedligeholdelsesforpligtigelsen. Det kan dog konstateres, at Sydvestre Ringkanals skikkelse på flere måder afviger fra regulativets bestemmelser. Et tidligere opstemningsanlæg opstrøms for tilløbet af Nordre Damkanal er f.eks. blevet fjernet med vandløbsmyndighedens accept, og bunden i vandløbet ligger på lange strækninger mindst 0,5 meter under den regulativmæssige bundkote, hvilket er opstået ved oprensning eller erosion med meget stejle sideskråninger til følge. Dette har medført udskridninger af tørv fra højmosen og ud i vandløbet, hvilket har vanskeliggjort vandløbsvedligeholdelsen. På denne baggrund ønsker Aage V. Jensen Naturfond at gennemføre en omlægning af Sydvestre Ringkanal fra sydsiden af Damvej og mod nord langs østsiden af Damvej til Søndre Damkanal, som følges frem til det nye ejendomsskel, hvor der anlægges et nyt vandløb mod nord i skellinjen, som 320 meter før Centralgårdsvej løber sammen med det nuværende vandløb, der nedlægges på den afskårne strækning. Samtidig skal de nuværende røroverkørsler med tilløb af afvandingsgrøfter fra øst omlægges. Projektforslaget til omlægning af Sydvestre Ringkanal omfatter arealer, som er ejet af Appetitt Kartofler I/S, Vildmosekartoflen I/S og af Aage V. Jensen Naturfond selv. Sydvestre Ringkanal er ikke registreret med en målsætning i Vandområdeplan , men vandløbet er kortlagt som beskyttet af 3 i Naturbeskyttelsesloven. NaturRådgivningen Side 4

6 2. BAGGRUND Landskabet i Store Vildmose blev grundlæggende dannet for ca til år siden i slutningen af den sidste istid, også kaldet Weichsel-istiden. Her gled der en stor gletsjer kaldet Nordøstisen ned over det meste af Danmark fra nordøst i Skandinavien. Under isens langsomme afsmeltning blev der frigjort store mængder af ler, sand, grus og sten, som isen havde bragt med sig, og som blev aflejret dels som bakker og dels som smeltevandssletter. I slutningen af istiden var de lave dele af Vendsyssel havdækkede, men terrænet hævede sig langsomt som en eftervirkning af istidens store tryk og i en periode efter istiden lå området i den nuværende Store Vildmose hen som en slette, hvor der i lavningerne blev dannet moser. For ca år siden steg havet kraftigt, og området blev igen oversvømmet af Nordsøen i den såkaldte atlantiske tid. I en periode på ca år blev der aflejret sand, silt og gytje som en havbund hen over det tidligere landskab. Sideløbende hævede terrænet sig fortsat langsomt, og landskabet blev gradvist tørt igen, og det blev beboet af mennesker. Det unge flade landskab var fugtigt, og for ca år siden begyndte tørvemosser af slægten Sphagnum at brede sig ud over området fra den sydlige del og gradvist mod nord indtil mosen for ca år siden var blevet til en stor oval højmose med et areal på ca. 67 km 2. Det høje målebordsblad fra 1884 på Figur 2 viser højmosen, som den lå ud over hele området med en tørvetykkelse på typisk 3-5 meter. Længst mod syd i Biersted Mose og mod vest, syd for Aaby Bjerg, ser man tydeligt de ældste tørvegrave, som dengang allerede var blevet udført ind i mosen. I 1922 købte staten et ha stort område i Store Vildmose af Birkelse Gods, som i de følgende år blev afvandet med grøfter og dræn samt kultiveret til græsfenner. Samtidig blev de nuværende veje anlagt ved opbygning af sandpuder ovenpå højmosetørven. De nuværende vandløb og grøfter stammer i det væsentlige fra perioden Birkelse Gods valgte at beholde Aaby Mose, hvilket er årsagen til, at området er bevaret som højmose frem til i dag. Mosen blev naturfredet i I 1935 var kultiveringen af området så fremskreden, at staten anlagde Centralgården og 19 staldgårde, inkl. de nuværende gårde langs Damvej. Et kort over de grøfter, som staten i 1945 havde anlagt i den sydlige del af Store Vildmose, er vist i Figur 3. Kultiveringen var i første omgang til græsfenner, men fra omkring 1950 er der som følge af intensiv dræning og omsætning af tørven sket en gradvis opdyrkning af arealerne omkring bl.a. Damvej til korn- og kartoffelavl i forbindelse med bortforpagtning og senere salg af gårdene, mens staten har beholdt græsfennerne i den østlige del af Damfenner og i Ringvejsfenner. NaturRådgivningen Side 5

7 Figur 2. Området omkring Sydvestre Ringkanal i Store Vildmose vist på det høje målebordsblad fra 1884 i skala 1: med Aage V. Jensen Naturfonds areal omkranset med lilla streg, SDFE. Figur 3. Udsnit af kort fra 1945 over grøfterne i den sydlige del af Store Vildmose. NaturRådgivningen Side 6

8 3. DATAGRUNDLAG Der er gennemførte en teknisk forundersøgelse af en række forskellige forhold, hvis resultater er beskrevet neden for. Disse data vil senere blive anvendt som grundlag for den efterfølgende projektering og konsekvensberegninger. 3.1 Højdemodel Terrænforholdene i området er beskrevet ved hjælp af Danmarks Højdemodel fra Geodatastyrelsen. Denne digitale højdemodel er fremkommet ved en laserskanning fra fly udført den 6. og 9. december 2014 og er vist på højdekortet i Figur 4. Figur 4. Højdemodel af området omkring Sydvestre Ringkanal vist med en højdebestemt farvelægning i en regnbueskala fra mørkeblå i kote 4,0 m, gul i kote 7.0 m og rød i kote 10,0 m samt derover med en indlagt 30 o belysning, der fremhæver terrænkonturerne. Danmarks Højdemodel fra SDFE i skala 1: Aage V. Jensen Naturfonds ejendom er afgrænset med lys lilla streg. NaturRådgivningen Side 7

9 Ved laserskanningen måles afstanden fra flyet til jordoverfladen med laserstråler fra et roterende spejl samtidig med, at flyets position løbende måles med GPS og en tredobbelt gyro. Målingerne er efterfølgende kalibreret til det anvendte kotesystem, DVR90, med et antal kontrolmålinger til veldefinerede flader på jorden. Laserskanning har den fordel, at en del af laserstrålerne når ned igennem bevoksningen og reflekteres på jordoverfladen. Laserskanning kan derfor måle terrænoverfladen i for eksempel skov. Til gengæld registreres vandflader som om, at det var terræn, og metoden kan ikke skelne mellem vandflader og jordoverflader. Den her anvendte højdemodel rummer den hidtil mest detaljerede beskrivelse af terrænforholdene med 4-5 målte koter per m 2. Efter en bearbejdning af målepunkter med fjernelse af afvigende målinger og en udtynding af måledata, ligger højdemodellen med en terrænkote for hver 0,4 m i planen. Middelfejlen på koterne er oplyst til at være 0,05 m. På grundlag af højdemodellen er der foretaget en højdekonturering med 0,25 m ækvidistance. 3.2 Vandløbsopmåling Vandløbene Sydvestre Ringkanal og Søndre Damkanal er opmålt af Geopartner i april 2018 på strækningerne imellem Damvej og Centralgårdsvej inkl. vejunderføringerne. Desuden er vejgrøften langs østsiden af Damvej langs den sydligste parcel blevet opmålt. Opmålingen er udført efter sædvanlig regulativstandard med tværprofiler per ca. 100 meter samt af og omkring bygværker. Der er således opmålt i alt 43 tværprofiler i sydvestre Ringkanal inkl. 2 broer, 3 tværprofiler i Søndre Damkanal og 7 tværprofiler i vejgrøften langs Damvej. Der er endvidere målt ekstra punkter undervejs med vandspejl, vandløbsbund, terræn og rørtilløb samt åbne tilløb. Opmålingen er udført med totalstation med koter tilknyttet kotesystemet Dansk Vertikal Reference 1990, DVR90 med en målenøjagtighed på koter bedre end ±0,02 m. Sydvestre Ringkanal er i overensstemmelse med det tidligere vandløbsregulativ stationeret med nulpunkt i tilløbet af Søndre Damkanal og nedstrøms med afstanden i meter. Videre opstrøms til Damvej er vandløbet stationeret med den negative afstand i meter. Søndre Damkanal og vejgrøften langs Damvej er i dette projekt stationeret med afstanden i meter opstrøms for udløbene. Vandløbsopmålingen ligger i et format egnet til brug i vandløbsprogrammet VASP. Hele det opmålte længdeprofil af Sydvestre Ringkanal er udtegnet på Bilag 2, og det sammensatte længdeprofil af opmålingen af Sydvestre Ringkanal og videre opstrøms igennem Søndre Damkanal og vejgrøften langs Damvej er udtegnet på Bilag 4. Der ses på længdeprofilet et lille spring i vandspejlet omkring St. 800 m, hvilket skyldes et dagsskifte i opmålingen. Opmålingen blev udført kort efter, at bevoks- NaturRådgivningen Side 8

10 ningen på vandløbets vestside var blevet fældet, og mange træer og grene var faldet ned i vandløbet. Dette medførte dels en unaturlig høj vandstand og dels, at det ikke var muligt at finde evt. mindre dræntilløb ved færdsel på vandløbsbunden. Ældre koteoplysninger fra vandløbsregulativet og drænplaner mv. er angivet i det ældre kotesystem Dansk Normal Nul, DNN, som er omregnet til koter i det nuværende kotesystem Dansk Vertikal Reference 1990, DVR90 ved at fratrække talværdien 0,014 m, som er den gennemsnitlige afvigelse mellem de to kotesystemer i den tidligere Aabybro Kommune ifølge oplysninger fra Kort- og Matrikelstyrelsen. 3.3 Kortgrundlag NaturRådgivningen har til opgaven anvendt ortofoto DDO Ortofoto er et digitalt luftfoto, der er rettet for fejl, således at det er mål- og vinkelfast. Dette ortofoto er leveret af COWI A/S og er optaget den 9. september Der er desuden anvendt GeoDanmarks ortofoto optaget den 4. maj 2017 og leveret af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, SDFE. De to ortofotos ligger med en pixelopløsning på 0,125 m. Der er endelig anvendt tekniske korttemaer fra Danmarks Miljøportal og fra Statens vandplaner samt Kort10 og Kort25 fra SDFE. 3.4 Oplandsforhold Oplandsgrænserne omkring Sydvestre Ringkanal er indledningsvist hentet fra GEUS/- DMUs oplandskortlægning, som anvendes i vandområdeplanlægningen. Denne oplandskortlægning viste sig at afvige væsentligt fra de faktiske forhold i området. Oplandsgrænserne er meget vanskelige at fastlægge i det næsten vandrette terræn. Ganske små forskelle i aktuel vedligeholdelsestilstand kan medføre, at vandet i afvandingsgrøfterne løber i den modsatte retning af det forventede. Forløbet af de fire tidligere offentlige vandløb, inkl. Østre Damkanal, som er et tilløb til Nordre Damkanal, viser sammen med højdemodellen i Figur 4, at vejene rundt om Damfennerne: Centralgårdsvej, Biersted Mosevej, Ringvejen og Damvej har udgjort vandskel for de to vandløb Søndre og Nordre Damkanal, og at alle Damfennerne dermed afvander til Sydvestre Ringkanal. Et nærstudie af højdemodellen antydede, at de vestlige Damfenner ikke længere afvander mod øst til Østre Damkanal, men i stedet den kortere vej mod vest under Damvej til de grøfter, der løber direkte ud i Sydvestre Ringkanal. En af områdets lodsejere har efterfølgende bekræftet over for os, at forholdene nu er således. Mod syd er der stor usikkerhed om, hvor stort oplandet er til den øvre ende af Sydvestre Ringkanal på sydsiden af Damvej, hvor markerne i Biersted Mose syd for Ring- NaturRådgivningen Side 9

11 vejen delvist afvander mod syd, hvortil der er stort fald, men i mindre omfang også mod nord til Sydvestre Ringkanal. Vi er ved hjælp af den digitale højdemodel og 0,25 m højdekurverne kommet frem til, at der er et opland på ca. 9 ha til den øvre ende af Sydvestre Ringkanal, hvilket er meget lidt i forhold til, at der ligger et 1,0 m rør under Damvej. Muligvis har oplandet tidligere været meget større, inden at terrænsætninger og vandløbsoprensninger har ændret på afløbsforholdene. Vi har således foretaget en afgrænsning af deloplande til Sydvestre Ringkanal, Søndre Damkanal og Nordre Damkanal. Oplandsgrænserne fremgår af kortet i Figur 5. Figur 5. Oplandsgrænser til Sydvestre Ringkanal vist i lilla streg, og med det primære opland til Sydvestre Ringkanal fremhævet med grøn farvetone. Oplandet til Søndre Damkanal er fremhævet med rød farvetone og oplandet til Nordre Damkanal er fremhævet med gul farvetone. De tidligere kommunevandløb er vist med fed blå streg sammen med vandløbstemaet fra Kort10 i lyseblå streg i skala 1: på Kort25 fra SDFE. NaturRådgivningen Side 10

12 Oplandet til Sydvestre Ringkanal ved broen under Damvej er opmålt til 0,09 km 2. Oplandet øges med tilløbet af Søndre Damkanal til 1,34 km 2. Videre nord på kommer der i alt 10 rørtilløb fra øst med afstrømning fra fennerne på begge side af Damvej, hvorved oplandet gradvist øges til 4,30 km 2, inden det store tilløb af Nordre Damkanal igennem et 1,0 m rør, som øger oplandet til 8,06 km 2. Lige inden broen under Centralgårdsvej kommer der tilløb af en vejgrøft, som også afvander et lille opland i den nordlige del af Aaby Mose, hvilket giver et samlet opland i vejbroen på alt 8,18 km Hydrologi Afstrømninger Der er ikke foretaget kontinuerte målinger af vandføringerne i de vandløb, som afleder afstrømningen fra den vestlige del af Store Vildmosen. Disse vandløb, inkl. Sydvestre Ringkanal, afvander til Ryå, der på grund af sit lille fald er stuvningspåvirket af Limfjorden langt ind i land. Dette gør en lang strækning af Ryå uegnet til drift af en almindelig hydrometrisk målestation. Der findes derfor ikke langvarige måleserier af vandføringer i Ryå, før end man kommer op til landsbyen Manna vest for Brønderslev. Ryå modtager her kun afstrømningen fra den nordøstlige del af Store Vildmose sammen med et stort opland nord og øst for mosen. Sydvestre Ringkanal indgår således ikke i det målte vandløbsopland. Vi har derfor i stedet valgt at anvende afstrømninger fra Lindholm Å ved Elkær Bro, mellem Nørhalne og Sulsted Stationsby, som bl.a. modtager afstrømningen fra den centrale og sydøstlige del af Store Vildmose, og hvor der har været drevet hydrometrisk målestation med døgnmiddelvandføringer siden 1918 af Hedeselskabet, Nordjyllands Amt og senest statens styrelser. Vi har adgang til alle måledata fra denne station, men har i det følgende valgt kun at anvende data fra de seneste 30 år, hvor der foreligger beregnede døgnmiddelvandføringer, for bedst muligt at medtage evt. ændringer i afstrømningsmønstret over tid. Den hydrologiske målestation i Lindholm Å ved Elkær Bro har DDH nr og DMU nr Oplandet til målestationen er på 106 km 2. De karakteristiske afstrømninger for måleperioden inkl. er beregnet og fremgår af Tabel 1. Vi har antaget, at afstrømningsmønstret ved målestationen i Lindholm Å kan overføres til oplandet til Sydvestre Ringkanal. Vi har derfor i Tabel 1 tilladt os at omregne afstrømningerne fra Lindholm Å til vandføringer i Sydvestre Ringkanal ved indløbet i broen under Centralgårdsvej, hvilket fremgår af kolonnen længst til højre. Årets median er den afstrømning eller vandføring, der overskrides/underskrides i halvdelen af tiden. Median minimum er den afstrømning eller vandføring, der underskrides i gennemsnit hvert andet år set over en lang årrække. Tilsvarende er median NaturRådgivningen Side 11

13 maksimum den afstrømning eller vandføring, der overskrides i gennemsnit hvert andet år set over en lang årrække. Tabel 1 Karakteristiske afstrømninger i Lindholm Å ved Elkær Bro Å beregnet på grundlag af døgnmiddelvandføringer for perioden 1987 til 2016 inkl., og som et eksempel omregnet til vandføringer i Sydvestre Ringkanal ved indløbet i broen under Centralgårdsvej ud fra oplandets størrelse. Karakteristika Lindholm Å, Elkær Bro Sydvestre Ringkanal Centralgårdsvej Opland (km 2 ) 106 8,2 Afstrømning Vandføring l s -1 km -2 l s -1 Periode minimum ,2 2 Median minimum 1, % af tiden under 2,0 16 Sommer median (V-IX) 3,4 28 Sommer middel (V-IX) 4,4 36 Median, året 6,6 54 Årsmiddel 10, % af tiden under 23,9 196 Median maksimum 44, års maksimum 50, års maksimum 53,3 436 Periode maksimum ,1 598 Årsmiddelafstrømningen på 10,0 l s -1 km -2 svarer til 316 mm per år. Fordelingen af de karakteristiske afstrømninger fra målestationen i Lindholm Å ved Elkær Bro afspejler et vandløb uden væsentlig grundvandstilstrømning og med relativt stor forskel på minimums og maksimums afstrømninger, som det ofte ses i vandløb på øerne i et kuperet terræn uden gunstige nedsivningsforhold. Det forhold, at højmosetørven har en enestående evne til at rumme og fastholde vand, afspejler sig dermed ikke i afstrømningsmønstret, hvilket måske er en følge af afvanding og tørvegravning. Den tidsmæssige fordeling af alle de daglige vandføringer igennem de 30 år i Lindholm Å er beskrevet ved en varighedskurve, som er gengivet i Figur 6. På varighedskurven kan man se et mønster med lange perioder med små og relativt konstante afstrømninger og store og meget varierende afstrømninger i de resterende ca. 30 % af tiden. NaturRådgivningen Side 12

14 100% Lindholm Å, Elkær Bro 80% 60% 40% 20% 0% Afstrømning, l s -1 km -2 Figur 6. Varighedskurve for Lindholm Å ved Elkær Bro i årene Hydrauliske beregninger Til den hydrauliske dokumentation af nærværende skitseprojekt er det valgt at anvende de i Tabel 1 nævnte karakteristiske afstrømninger og vandføringer. Der er beregnet vandspejle i Sydvestre Ringkanal for såvel årets medianafstrømning på 6,6 l s -1 km -2 (50 % tid) som for en ekstrem afstrømning, hvor vi har anvendt den målte 10 års maksimumafstrømning på 53,3 l s -1 km -2. Beregningerne er udført som stationære vandspejlsberegninger baseret på Mannings formel. Beregningerne er udført med vandløbsprogrammet VASP fra Orbicon trinvist fra tværprofil til tværprofil. Under beregningerne udføres løbende kontrol af mulig kritisk dybde med anvendelse af modstandsradius. Der er anvendt en skønnet ruhed beskrevet ved et Manningtal på 10, som i et mindre-mellemstort vandløb svarer til en situation med moderat grødepåvirkning. Beregningerne udføres kun for strømmende vandbevægelse, og de hydrauliske beregninger udføres i hele det opmålte tværprofils bredde. De beregnede vandspejle er for de opmålte forhold i Sydvestre Ringkanal vist på længdeprofilet i Bilag Planforhold Hele Sydvestre Ringkanal fra Damvej til Centralgårdsvej og videre mod nord er kortlagt som beskyttede efter naturbeskyttelseslovens 3. De øvrige vandløb og grøfter er ikke kortlagt som beskyttede. Aaby Mose er registreret som mose beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 på hele strækningen langs vestsiden af Sydvestre Ringkanal mellem Damvej og Centralgårdsvej. NaturRådgivningen Side 13

15 Aaby Mose er samtidig omfattet af Overfredningsnævnets afgørelse af 17. maj 1973 om fredning af højmosearealer mv. på grund af deres skønhed og fordi deres bevarelse af naturvidenskabelige og naturmæssige grunde, skønnes at være af væsentlig interesse. Det bemærkes, at fredningen kun omfatter arealet vest for Sydvestre Ringkanal, idet selve vandløbet ved udstykningen i 1922 ikke blev en del af matr. nr. 1bl Vildmosen, Åby, og at skel efter midtlinjeprincippet først senere er blevet indført i området ved matrikulære berigtigelser. De nordligste 26 m af Sydvestre Ringkanal er omfattet af åbeskyttelseslinjen på 150 m, hvor der ikke må ske terrænændringer mv. uden dispensation. Området omkring Sydvestre Ringkanal er udpeget som område omfattet af bestemmelserne om international naturbeskyttelse i EF-Habitatdirektivet som EF- Habitatområde nr. 12 med et udpegningsgrundlag, som bl.a. omfatter habitatnaturtyperne Højmose (7110), Nedbrudt højmose (7120), Skovbevokset tørvemose (91D0), Hængesæk (7140), Vandløb (3260) og Urtebræmme (6430) samt arterne Hedepletvinge (1065), Havlampret (1095) og Odder (1355). Habitatområdet forvaltes efter statens Natura 2000-plan for Natura 2000-område nr. 12 med den overordnede målsætning, at naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget opnår gunstig bevaringsstatus. Dette indbefatter, at Store Vildmose-området rummer store områder med aktiv højmose med høj naturtilstand. Naturtypens areal øges ved genopretning fra arealer med nedbrudt højmose og skovbevokset højmose, som nedprioriteres. Eventuelle forekomster af arter optaget på EF-Habitatdirektivets Bilag II og IV er beskyttede mod forsætlig forstyrrelse eller andre skadelige påvirkninger på arternes yngle- og opholdssteder i alle deres livsstadier. Dette fremgår af naturbeskyttelseslovens 29a, og de danske arter er opført i lovens Bilag 3. Ud fra tidligere undersøgelser af biodiversiteten i Jammerbugt Kommune og i Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (DMU, 2007), er det blandt bilagsarterne sandsynligt, at der kan være flere arter af flagermus, odder og spidssnudet frø i området. Det undersøgte projektområde er ikke omfattet af nogen lokalplaner. Der er ikke kortlagt forurenet jord i projektområdet. Vandløbene er ikke omfattet af de nationale handleplaner for truede fisk. Vandløbene er ikke registreret i statens vandområdeplan fra 2016, og der er dermed ikke fastlagt målsætninger for vandløbet. I selve undersøgelsesområdet langs vandløbet er der ikke registreret nogen steneller jorddiger som beskyttede efter museumslovens 29a. Kulturstyrelsen har ifølge sin hjemmeside Fund og Fortidsminder ikke registreret fortidsminder eller enkeltfund i selve projektområdet for det nye vandløb, men NaturRådgivningen Side 14

16 der er gjort talrige fortidsfund i Store Vildmose under højmosens tørvelag fra stenalderen og bronzealderen. Nordjyllands Historiske Museum har den 4. december 2017 fremsendt en museal udtalelse iht. museumsloven, hvor museet gør opmærksom på, at der er væsentlige arkæologiske interesser i det pågældende område. Umiddelbart inden for planområdet mod N er registreret en 70 m lang trædestensrække fra jernalderen. Stenrækken, som er fredet, ligger synlig. Mod syd uden for det pågældende område findes en lang række af fund fra oldtiden og jernalderen, der vidner om stor aktivitet i oldtiden. Der er således sandsynlighed for at påtræffe fortidsminder i forbindelse med anlægsarbejderne. Moseområder blev således typisk brugt som offerområder, ligesom man flere steder kender oldtidsveje. Museet anbefaler, at det bliver inddraget i projektet måske i form af overvågning af anlægsarbejderne for at få af- eller bekræftet tilstedeværelsen af fortidsminder inden for det pågældende område. En sådan overvågning betales af kommunen. På baggrund af de resultater, der måtte fremkomme i forbindelse med overvågningen, tager museet stilling til, om der er behov for en egentlig arkæologisk udgravning på området. Det tidligere regulativ for Sydvestre Ringkanal og Søndre Damkanal var vedtaget af kommunalbestyrelsen i Aabybro byråd den 8. oktober Det erstattede et regulativ stadfæstet af Aalborg amtsråd den 6. august Ifølge regulativet var bundkoten i den øvre ende af Sydvestre Ringkanal ved tilløbet af Søndre Damkanal i kote 5,00 m DNN (4,986 m DVR90) med 0,25 fald i begge vandløb, en bundbredde på 0,6 m i Søndre Damkanal og 0,8 m på de øverste m af Sydvestre Ringkanal, hvorefter bundbredden øgedes til 1,0 m. Ved tilløbet af Nordre Damkanal i St m øgedes bundbredden til 2,0 m på resten af strækningen frem til vandløbets udløb i Hellediegrøften. Skråningsanlægget var fastsat til 1:1 nedstrøms til tilløbet af Nordre Damkanal, hvor det blev øget til 1:1,5. I St m var der et styrt med betonspunsvægge og faskinsikring, som skabte et bundspring på 0,56 m. Dette bygværk er siden fjernet af vandløbsmyndigheden. Jammerbugt Kommunalbestyrelse besluttede den 16. februar 2016 at nedklassificere Sydvestre Ringkanal og Søndre Damkanal med virkning fra 1. juni Ifølge kommunens afgørelse af 6. april 2017 om nedklassificering skal vandløbet fremover vedligeholdes på grundlag af krav til en fastlagt geometrisk skikkelse, som svarer til de hidtidige regulativdimensioner. Ifølge en købekontrakt af 11. august 1922, hvor staten købte en del af Store Vildmose af Stamhuset Birkelse, påtog staten sig vedligeholdelsen af de nye vandløb, som staten måtte anlægge langs skel. Nedklassificeringen medførte således, at lodsejerne langs øst- og nordsiden af Sydvestre Ringkanal igen overtog vedligeholdelsesforpligtigelsen, idet det i øvrigt ikke er muligt at vedligeholde med maskine fra mosesiden. NaturRådgivningen Side 15

17 3.8 Tekniske anlæg Ved en søgning i Ledningsejerregisteret, LER, er der i marts 2018 fremkommet oplysninger om følgende mulige ledningsejere i undersøgelsesområdet omkring Sydvestre Ringkanal: Evonet A/S (STOFA) GlobalConnect A/S Nord Energi A.m.b.a. TDC A/S Aabybro Vand A.m.b.a. Ledningsejerne er blevet kontaktet, og de har oplyst nedenstående om deres ledninger i undersøgelsesområdet omkring Sydvestre Ringkanal. Evonet A/S har ingen ledninger i undersøgelsesområdet. GlobalConnect A/S oplyser, at de ingen ledninger har i undersøgelsesområdet. Nord Energi A.m.b.a. har ingen ledninger i undersøgelsesområdet. TDC A/S har ingen telekabler i undersøgelsesområdet. Aabybro Vand A.m.b.a. Vandværket har en hovedvandledning liggende langs nordsiden af Damvej fra Nr. 49 ind over kanten af højmosen og over/under Sydvestre Ringkanal frem til svinget nord for T-krydset Ringvejen, hvor hovedvandledningen skifter til den østlige side af Damvej og fortsætter mod nord. I svinget er der to stophaner og tilslutning af en hovedvandledning, som forløber mod syd ned til Ringvejen og langs dennes nordside mod øst, som vist på kortet i Figur 7. NaturRådgivningen Side 16

18 Figur 7. Vandledninger langs Damvej og Ringvejen vist med blå streg ved den øvre ende af Sydvestre Ringkanal og med stophaner vist med blå firkanter på baggrund af ortofoto DDO 2016, COWI i skala 1: Dræn Der er fra Hedeselskabets Arkiv hos fa. Orbicon indkøbt et drænkort over den sydligste parcel øst for Sydvestre Ringkanal. Dette drænkort er udarbejdet af Hedeselskabet i marts 1980 under sagsnr og viser 23 nye dræn lagt fra øst mod vest til udløb i Sydvestre Ringkanal med 3 fald og en indbyrdes afstand af 25 meter lagt midt imellem ældre dræn med samme retning. Drænkortet er påtegnet synet og godkendt uden dato. Drænkortet viser ikke de 5 ca. 100 mm dræn med afløb fra marken og mod nord til Søndre Damkanal, som er opmålt i april Disse dræn antages at være yngre og at have erstattet drænene fra 1980, måske som følge af terrænsætninger. NaturRådgivningen Side 17

19 4. PROJEKTFORSLAG Vi er på baggrund af den gennemførte forundersøgelse kommet frem til følgende projektforslag til omlægning af Sydvestre Ringkanal, Søndre Damkanal og den sydvestlige vejgrøft langs Damvej, som det er vist på projektkortet i Bilag 3: Omlægningen af Sydvestre Ringkanal vil starte 2 meter opstrøms den nuværende 1,0 m rørbro under Damvej i vandløbets nuværende St m. Her fra lægges et nyt 0,60 m rør 33,0 m mod nord til udløb i sydenden af den nuværende vejgrøft, som løber mod nord langs vestsiden af Damvej, som vist på udsnittet af projektkortet i Figur 8. Figur 8. Udsnit af projektkortet med de nye vandløb omkring krydset Damvej og Ringvejen vist med røde og mørkeblå streger samt den tilfyldte del af Sydvestre Ringkanal med grøn farve og eksisterende grøfter med lyseblå farve på baggrund af GeoDanmarks ortofoto fra 2017 SDFE i skala 1: Den omlagte vandløbsstrækning følger vejgrøften 613 m mod nord til det nuværende 0,40 m rørindløb, der udskiftes med et 0,60 m rør, som lægges 21,0 m mod nordvest til udløb i Søndre Damkanal 7 meter længere nedstrøms end det nuværende 0,40 m rør. Her fra følges Søndre Damkanal 159 m mod vest til det nye skel mod nord, 12 meter før det nuværende udløb i Sydvestre Ringkanal, som vist på udsnittet af projektkortet i Figur 9. NaturRådgivningen Side 18

20 Figur 9. Udsnit af projektkortet med de nye vandløb omkring Søndre Damkanal vist med røde og mørkeblå streger samt den tilfyldte del af Sydvestre Ringkanal med grøn farve og eksisterende grøfter med lyseblå farve på baggrund af GeoDanmarks ortofoto fra 2017 SDFE i skala 1: Her fra følger det omlagte vandløb det nye skel m mod nord, hvorefter vandløbet over 25 m drejer skråt ind til det nuværende vandløbs St , hvilket er 7 meter før end udløbet af den nuværende skelgrøft, hvorefter det nuværende vandløb følges mod nord med uændret stationering. Faldfordelingen og dimensionerne i det nye vandløb fremgår af Tabel 2. Længdeprofilet for den nye strækning af Sydvestre Ringkanal, Søndre Damkanal og vejgrøften langs Damvejs vestside er præsenteret på Bilag 4 og 5. Faldet på hele strækningen er lagt md 0,3 undtagen i vejgrøften, hvor faldet er 0,4, og i de to rørledninger, hvor faldet er 3. Bundbredderne er uændrede i forhold til det tidligere regulativ, mens skråningsanlægget øges fra 1:1 til 1:1,5 i Sydvestre Ringkanal for at sikre mere stabile sideskråninger. I vejgrøften langs vestsiden af Damvej får det omlagte vandløb en bundbredde på 0,3 m og skråningsanlæg 1:1. Det sikrer, at der her kun skal foretages en let oprensning af det eksisterende vandløb, og at vejens sideskråning kan bevares helt uændret. Eventuel nødvendig profiludvidelse foretages kun ind i marken. NaturRådgivningen Side 19

21 Tabel 2 Dimensioner for nyt forløb af Sydvestre Ringkanal, Søndre Damkanal og vejgrøften langs vestsiden af Damvej mod syd til sydsiden af Damvej. Ny Station (m) Bundkote (m DVR90) Fald ( ) Bundbredde (m) Anlæg 1: Bemærkning ,05 x x x Nyt rørindløb 3,0 Nyt 600 mm rør ,95 x x x Start vejgrøft 0,4 0,3 1, ,70 x x x 3,3 Nyt 600 mm rør ,61 x x x 4,61 0,3 0,60 1,0 Eksisterende vandløb -12 4,56 x x x Start nyt vandløb 0, ,21 0,3 x 1,5 1, ,83 x x x 3,71 Nyt 1200 mm rør ,83 x X x ,83 Udløb i eks. vandløb ,75 x x x Nedstrøms tidl. styrt I Søndre Damkanal er der kun behov for en let oprensning. På strækningen af Sydvestre Ringkanal mellem St og m renses evt. aflejringer i bunden, og den østlige sideskråning afrettes til det større skråningsanlæg 1:1,5. Den omlagte vandløbsstrækning vil i alt blive meter lang, hvilket er 177 meter længere end i dag. Det samlede fald på strækningen er 1,3 m svarende til i gennemsnit 0,4. I Figur 10 er vist et eksempel på et opmålt tværprofil sammen med det projekterede og det tidligere regulativprofil. I Bilag 6 er vedlagt et sæt udtegninger af alle de opmålte tværprofiler i samplot med de projekterede dimensioner og de regulativdimensionerne for de tidligere kommunevandløb. Indløbet til det nye 0,60 m rør under Damvej i krydset med Ringvejen skal sikres med en frontmur af beton pga. stejle vandløbssider og et næsten vinkelret retningsskift mod nord. I St m, hvor vandløbet drejer tilbage til det gamle forløb, etableres en 9,0 m lang røroverkørsel af 1,20 m rør med bund i kote 3,71 m DVR90 svarende til 10 % af diameteren under vandløbsbunden. Denne overkørsel skal skabe forbindelse mellem vedligeholdelsessporene på begge sider af det nye vandløb og til en aftalt adgangsret ad et spor fra Damvej. NaturRådgivningen Side 20

22 Figur 10. Eksempel fra Sydvestre Ringkanal St m på et opmålt tværprofil i sort streg sammen med det projekterede tværprofil i rød streg og den tidligere regulativdimension i grøn striplet streg. Afstand og koter er i meter. I alt 10 rørtilløb med dimensioner fra 0,35 m til 0,60 m, som er afløb for grøfter fra øst til Sydvestre Ringkanal, vil blive afsnørret af det nye vandløb og skal erstattes. De nye rørtilløb etableres som 9-12 m lange røroverkørsler, hvoraf der er 9 røroverkørsler består af 0,60 m rør, mens den mindste røroverkørsel bliver et 0,40 m rør. Rørtilløbene lægges med udløb i det nye vandløb med rørbund 0,10 m over projekteret bund, som vist på længdeprofilet i Bilag 5. Over rørene anlægges ca. 5,0 m brede overkørsler og med sideskråninger ikke stejlere end 1:1 ned til den nye vandløbsbund og de eksisterende grøfter. De nuværende røroverkørsler lukkes. Der etableres et 200 mm rør som afløb fra vejgrøften langs Damvej i Aaby Mose og med afløb til den øvre ende af den omlagte vejgrøft. Den nuværende vandløbsstrækning af Sydvestre Ringkanal fra indløbet i rørbroen under Damvej og til sammenløbet med Søndre Damkanal nedlægges og tilfyldes. Tilfyldningen forventes udført med tilført jordfyld. Fyld fra oprensningen af vejgrøften langs vestsiden af Damvej og fra Søndre Damkanal udspredes i et ikke over 0,10 m tykt lag på det tilstødende areal mod syd og vest. Det eksisterende vandløb parallelt med den nye vandløbstrækning af Sydvestre Ringkanal vil blive tilfyldt med mineraljord op til terræn samtidig med, at der indbygges en lodret stillet membran fra under den nuværende vandløbsbund og op til mosens terræn. Ved tilfyldningen af vandløbet anvendes primært den egnede del af jordfylden fra udgravningen af det nye vandløb. Overskydende muld udplaneres i et ikke over 0,2 m tykt lag på landbrugsjord i området. Uomsat tørv forventes at indgå i en genopbygning af terrænet i kanten af Aaby Mose langs det nuværende vandløb, hvorom der vil blive ansøgt særskilt. Jordunderskud vil blive dækket af tilført mineraljord. NaturRådgivningen Side 21

23 Den nye vandløbsstrækning syd for Søndre Damkanal skal være etableret inden, at den nuværende vandløbsstrækning tilfyldes. Fra Søndre Damkanal og nord på skal det nye vandløb etableres etapevist således, at der dagligt og natten over kan etableres afløb fra det gamle vandløb og til det nye vandløb enten ved pumpning eller gennem de nuværende røroverkørsler eller midlertidige rør, således at den opstrøms vandafledning sikres. De projekterede dimensioner er retningsgivende for den fremtidige vandløbsvedligeholdelse. Vedligeholdelse i form af oprensning bør iværksættes, hvis bunden ligger mere end 0,10 m over den projekterede, og der må ikke oprenses dybere end til 0,10 m under den projekterede dimension. 4.1 Tidsplan Anlægsarbejderne i og omkring Sydvestre Ringkanal forventes samlet at vare 5 måneder. Arbejdet forventes udført i perioderne september til oktober 2018 og maj til oktober 2019, mens vandføringerne er små, terrænet er rimeligt tørt, og dyrelivet er mindst sårbart. 4.2 Sagens behandling Jammerbugt Kommune har den 8. maj 2018 efter høring af de berørte myndigheder truffet afgørelse efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af det samlede LIFE-projekt i Store Vildmose, hvor til dette vandløbsprojekt hører. Fredningsnævnet har den 23. maj 2018 meddelt dispensation fra naturfredningen af Aaby Mose til etablering af dæmning langs østkanten af matr. nr. 1 bl Vildmosen, Åby og herunder tilfyldningen og flytningen af Sydvestre Ringkanal. Jammerbugt Kommune har på vegne af LIFE-projektet Højmoser i Danmark fremsendt ansøgning til vandløbsmyndigheden, naturbeskyttelsesmyndigheden og vejmyndigheden i Jammerbugt Kommune om godkendelse efter vandløbsloven og vejloven samt dispensation fra naturbeskyttelseslovens bestemmelser og om landzonetilladelse efter planloven til terrænregulering mv. for en gennemførelse af de i dette vandløbsprojekt beskrevne omlægninger af vandløb. Dette vandløbsprojekt er således et bilag til ansøgningen. I forbindelse med behandlingen efter vandløbsloven skal projektet offentliggøres i 4 ugers høring efter reguleringsbestemmelserne i kapitel 5 i Bekendtgørelse 1780 om Vandløbsregulering og -restaurering. Vandløbsmyndigheden er Jammerbugt Kommune. Ved projektets behandling efter vandløbsloven skal inddrages følgende lodsejere: NaturRådgivningen Side 22

24 Matr. nr. 1bl Vildmosen, Åby: Aage V. Jensen Naturfond, Kampmannsgade 1, 6. sal, 1604 København V Matr. nr. 1bø og 1df Vildmosen, Åby: Appetitt Kartofler I/S v/jan Nørgaard og Mikael Kold Nørgaard, Damvej 215, 9440 Aabybro Matr. nr. 1bq og 1cx Vildmosen, Åby: Vildmosekartoflen I/S v/ Jan Nørgaard, Damvej 199, 9440 Aabybro; Mikael Kold Nørgaard, Kong Eriks Vej 12, 9000 Aalborg og Mogens Nedergaard, Anlægsvej 20, 9740 Jerslev J Matr. nr. 1as Vildmosen, Åby og 19a Vildmosen, Biersted: Jesper Bjerregaard, Centralgårdsvej 242, 9440 Aabybro Matr. nr. 1au Vildmosen, Åby: Niels Skov Jensen, Centralgårdsvej 90, 9440 Aabybro Matr. nr. 1cæ Vildmosen, Åby og 55a Vildmosen, Biersted: Naturstyrelsen Vendsyssel, Sankt Laurentii Vej 150, 9990 Skagen Matr. nr. 1n og 1q Vildmosen, Biersted: Kim Bylund Andersen, adresse ikke oplyst Matr. nr. 1m Vildmosen, Biersted: Kjeld Hollesen, Endelstedvej 30, 9440 Aabybro Matr. nr. 2a og 3a Vildmosen, Biersted: Aage Christensen, Damvej 231, 9440 Aabybro og Lasse Christensen, adresse ikke oplyst Matr. nr. 7a Vildmosen, Biersted: Lars Lorentzen Gunder, Højbakgårdsvej 17, 9440 Aabybro Matr. nr. 10a Vildmosen, Biersted: Asger Tjell, Biersted Mosevej 36, 9440 Aabybro Matr. nr. 16e Vildmosen, Biersted: Inga Jeppesen, Aabyvej 2, 9440 Aabybro Matr. nr. 17b Vildmosen, Biersted: Leif Østergaard Mortensen, Kattedamsvej 169, 9440 Aabybro Vejmyndigheden i Jammerbugt Kommune Afgørelserne kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. NaturRådgivningen Side 23

25 4.3 Økonomiske forhold Aage V. Jensen Naturfond har ladet dette vandløbsprojekt udarbejde. LIFE-projekt Højmoser i Danmark, Aktion 3 med delprojekt 3, Store Vildmose afholder alle omkostningerne ved gennemførelse af projektet. Den fremtidige vandløbsvedligeholdelse påhviler de respektive bredejere med undtagelse af Sydvestre Ringkanal mellem Søndre Damkanal og Centralgårdsvej, der fortsat vedligeholdes af bredejerne på østsiden. NaturRådgivningen Side 24

26 5. TEKNISK KONSEKVENSVURDERING Der er foretaget 3 forskellige sæt vandspejlsberegninger efter Mannings formel. Det er for såvel de opmålte forhold i det nuværende vandløb Sydvestre Ringkanal som for de opmålte forhold på den projekterede nye vandløbsstrækning samt for de projekterede forhold på den nye vandløbsstrækning. Beregningerne er alle udført ved de to afstrømninger: Årets median og 10 års maksimum afstrømning. Beregningerne er udført med et skønnet ruhedstal M = 10 m 1/3 /s. Denne ruhed er typisk i et mindre vandløb med beskedent fald og moderat grødepåvirkning. Der er som nedstrøms rand anvendt naturlig dybde i Sydvestre Ringkanal beregnet ud fra de tidligere regulativmæssige dimensioner, hvilket forudsætter, at der ikke er nogen usædvanlig stuvningspåvirkning af projektområdet nedstrøms fra. Beregningerne svarer derfor henholdsvis til en typisk normal situation og til en situation med en ekstremt stor afstrømning, men det tager ikke højde for den ekstra opstuvning, der vil optræde i løbet af sommeren og begyndelsen af efteråret som følge af grødepåvirkning. Grødepåvirkningen varierer betydeligt henover sommeren og kan ikke umiddelbart modelleres. På længdeprofilet i Bilag 2 er vist det opmålte længdeprofil af Sydvestre Ringkanal fra syd for Damvej og til nord for Centralgårdsvej. På længdeprofilet er indtegnet den tidligere regulativmæssige bundkote, hvor man kan se, at vandløbsbunden i praksis ligger 0,5-1,0 m dybere end det regulativmæssige. Dette skyldes delvist, at det tidligere styrt opstrøms for 1,0 m rørtilløbet af Nordre Damkanal er forsvundet, men det ses også, at bunden i de store rørtilløb fra sidegrøfterne ligger 0,15 til 0,35 m under den tidligere regulativbundkote. Afvigelsen er derfor ikke nyopstået. På længdeprofilet er samtidig indtegnet de beregnede vandspejlsprofiler for årets median og for 10 års maksimum afstrømningen. Overensstemmelsen med det opmålte vandspejl og det beregnede er ikke god og slet ikke på den øvre delstrækning. Dette skyldes antageligt et hævet vandspejl, som følge af de mange træstammer og grene, der var endt i vandløbet efter en rydning af bevoksningen langs mosesiden. Alle situationerne viser dog en stor afvandingsdybde langs vandløbet med over 1 og op til 3 meter fra vandspejl og op til omgivende terræn. På længdeprofilet i Bilag 4 er vist det sammensatte opmålte profil af den nye vandløbsstrækning igennem grøften langs Damvej, Søndre Damkanal og Sydvestre Ringkanal langs den nygravede strækning. På længdeprofilet er til sammenligning vist såvel den tidligere regulativmæssige bundkote i Sydvestre Ringkanal og i Søndre Damkanal som den projekterede nye bundkote helt opstrøms til sydsiden af Damvej. Endelig er vist de beregnede vandspejlsprofiler ved årets median afstrømning for både de opmålte forhold og for de projekterede. Den sidste sammenligning viser, at projektet ved årets medianvandføring forbedrer vandføringsevnen i Sydvestre Ringkanal med op til 0,20 m omkring St m i forhold til det nuværende, mens vandføringsevnen bliver forringet på en strækning omkring St m med op til 0,05 m. Det sidste skyldes en strækning med bagfald i det nuværende vandløb, som ikke ønskes efterlignet. NaturRådgivningen Side 25

27 På længdeprofilet i Bilag 5 er det projekterede forløb vist sammen med de tre rørlagte strækninger, der fungerer som røroverkørsler. På længdeprofilet er også vist de nye rørtilløb fra sidegrøfterne. Det ses, at den nye vandløbsbund medfører en uddybning af strækningen St til m således, at vandløbet får et ensartet fald på 0,3, hvilket er en anelse mere end de nuværende 0,25. På de resterende strækninger ligger vandløbsbunden omkring eller under det projekterede. På længdeprofilet er vist de samme to vandspejlsprofiler beregnet for årets median, der også er vist på Bilag 4. Herudover er vist de beregnede vandspejlsprofiler for en 10 års maksimumafstrømning, som viser en forbedret vandføringsevne på strækningen St. 200 Tl St meter, hvor forbedringen er på op til 0,14 m ved St m, mens vandføringsevnen ved denne afstrømning er næsten uændret på de øvrige strækninger. Beregningsresultaterne for stationerne ved det nye rørindløb fra grøften i Biersted Mose under Damvej og ved det nye rørudløb i Søndre Damkanal er de to steder, hvor projektet vil kunne påvirke opstrøms lodsejere ud over de tre direkte berørte lodsejere. Beregningsresultaterne for disse to stationer er fremlagt i Tabel 3. Det er henholdsvis i St. 840 m opstrøms for Damvej og St. 170 i Søndre Damkanal, som er et punkt 11 m nedstrøms rørudløbet fra øst under Damvej. De to steder er vist på detailkortene i Figur 8 og Figur 9. Endelig er der fremlagt resultater for St m, hvor det nye vandløb skifter bundbredde fra 0,8 m til 1,0 m. Tabel 3 Vandføringer, vandspejlskoter før og efter projektets gennemførelse samt vanddybder efter projektets gennemførelse for to afstrømninger ved de projekterede forhold på tre forskellige stationer i den nye Sydvestre Ringkanal inkl. Søndre Damkanal og den opstrøms grøft i Biersted Mose. Ny St. 840 m Vandføring før/efter l/s Vandspejlskote før m DVR90 Vandspejlskote efter m DVR90 Vanddybde efter projekt m Afstrømning Årets median 1 5,07 5,07 0,11 10 års maksimum 5 5,16 5,17 0,21 Ny St m Vandføring før/efter l/s Vandspejlskote før m DVR90 Vandspejlskote efter m DVR90 Vanddybde efter projekt m Afstrømning Årets median 8 4,85 4,85 0,15 10 års maksimum 63 5,19 5,15 0,45 Ny St m Vandføring før/efter l/s Vandspejlskote før m DVR90 Vandspejlskote efter m DVR90 Vanddybde efter projekt m Afstrømning Årets median 17 4,63 4,44 0,23 10 års maksimum 136 5,01 4,90 0,69 NaturRådgivningen Side 26

28 I Tabel 3 ses det, at de beregnede vandspejle før og efter projektet ved årets median afstrømning er uændrede opstrøms for Damvej i grøften fra Biersted Mose og i Søndre Damkanal nedstrøms for Damvej. Ved en 10 års maksimum afstrømning forringes vandføringsevnen med 1 cm i grøften fra Biersted Mose. Dette er hele effekten af, at rørledningen er reduceret fra 1,0 m til 0,6 m. Omvendt forbedres vandføringsevnen nedstrøms for Damvej med 4 cm ved denne ekstremt store afstrømning som følge af det bredere profil på den nedstrøms strækning. Det forhold at det er et meget lille opland, som afstrømmer mod nord fra Biersted Mose under Damvej, bekræftes af vandføringsmålinger udført af COWI i 2017, hvor der den 11. april blev målt 0,1 l/s og den 14. august 1,0 l/s i indløbet til rørbroen ved vandspejle i kote 5,06 m hhv. 5,10 m DVR90. Ved den første måling var rørbroen delvist stoppet til af plantedele, og vandføringen kunne ikke måles på normal vis, men måtte skønnes. Der er en særlig udfordring ved et vandløb, som kan løbe i to retninger, hvor det skal sikres, at der ikke sker tilbageløb fra det nedstrøms opland. Vi vurderer derfor, at det ikke er forsvarligt at sænke rørbroen under Damvej længere ned end til kote 5,05 m DVR90, da det nuværende rørudløb er målt i kote 5,06 m DVR90. I St /1.133 m ved skiftet i bundbredde på den nye vandløbsstrækning forbedres vandføringsevnen med 19 cm ved årets medianafstrømning og med 11 cm ved en 10 års maksimum afstrømning. Den nye rørbro i St m er dimensioneret som et 1,2 m rør af hensyn til evt. fremtidige ændringer i oplandet eller i afstrømningsmønstret, selv om et 1,0 m rør ville have været tilstrækkeligt til at sikre imod opstuvning af vand opstrøms. De nuværende rørtilløb med afløb fra sidegrøfterne vil blive omlagt til større dimension og til rørbund ca. 0,10 m over vandløbsbunden, hvilket i gennemsnit er 0,17 m lavere end i dag. De opstrøms arealer er i dag afvandingsmæssigt kun sikret af de tidligere regulativdimensioner, som ligger langt højere end den nuværende vandløbsbund. Der er i dette projekt i stedet taget udgangspunkt i de nuværende forhold i vandløbene, som fremover vil være udgangspunktet for vandløbsvedligeholdelsen. Projektet sikrer dermed, at al kendt afvanding i området fortsat vil få uændrede, eller forbedret afløbsforhold i forhold til i dag. Der vil derfor ikke ske nogen forringelse af afvandingsforholdene på de omgivende arealer. Den indbyggede membran, som indbygges i den eksisterende grøft inden tilkastning, vil sikre, at der ikke sker en forøget afvanding af højmosen og dermed en negative påvirkninger af Natura2000 området eller de særligt beskyttede bilagsarter. Tværtimod skal projektet sikre en højere vandstand og dermed gunstig bevaringsstatus i højmosen. Der er, som tidligere beskrevet, kun kendskab til en krydsende vandledning, som skal sikres mod beskadigelse og forringede forhold. NaturRådgivningen Side 27