Ulrich Knigge. ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence
|
|
- Lise Nissen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Endokrinologisk, Kirurgisk & Onkologisk Klinik, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
2 De 5 Danske Regioner NET-centre Rigshospitalet Århus UH Odense UH 0.6 mio. oegioå=e drøålaåd cærøeråe 1.2 mio. 1.6 mio. 1.2 mio. 0.8 mio. moot o=jidt o=pyd korge rpa Caåada
3 Hvad er neuroendokrine tumorer Neuroendokrine celler findes overvejende i mave-tarmkanalen, bugspytkirtlen og lungerne De forekommer enkeltvis eller i små hobe Som alle andre celler i organismen kan de udvikle sig til ondartede svulster - og derved danne neuroendokrine tumorer Neuroendokrine tumorer adskiller sig fra andre svulster - indeholder nogle specielle æggehvidestoffer (proteiner) - Chromogranin og Synaptofysin Det er blandt andet på den måde, at patologen kan diagnosticere disse tumorer
4 Hvad er neuroendokrine tumorer Neuroendokrine tumorer kan være godartede - dvs. at de ikke spreder sig eller vokser ind i andre organer (de fleste NET i blindtarm, endetarm og mavesæk) De fleste neuroendokrine tumorer er dog ondartede - og spreder sig (metastaser) til lymfeknuder, lever og evt. til lunger og knogler Selvom tumorerne er ondartede er ca. 80% langsomt voksende Ca. 20% er hurtigt voksende og derved meget ondartede Hvor godartede eller ondartede svulsterne er kan delvist undersøges ved at bestemme antallet af celledelinger i svulsterne (Ki-67 indeks) Få Mange Celledelinger Betydning for Behandling og Prognose
5 Hvor hyppige er neuroendokrine tumorer Antallet af nyopdagede svulster har gennem de sidste år været stærkt stigende Incidens: antallet af ny tilfælde pr personer pr år Incidensen fandtes i USA i 2004 til 5.3/ pr år Dvs. at i Danmark med ca. 5,5 millioner indbyggere i 2004 forekom ca. 300 nye tilfælde
6 Nyhenviste NET patienter til NET-Center, Rigshospitalet Flere end 800 patienter i behandling og kontrol
7 NET-funktionen på RH RH 2011: Incidens >8 / Hvordan forklares denne kraftige stigning i incidens Øget opmærksomhed om patientgruppen, specielt fra patologer Forbedrede og nye diagnostiske værktøjer (immunhistokemi, tumormarkører i blod, billeddiagnostik) Informationsmøder/symposier for læger om NET afholdt sidste 15 år Information om at henvise til RH NET-Center International certificering som CoE i 2009/10 (kraftig stigning i antallet af nyhenviste patienter fra 2009 til 2010/11) International re-certificering som CoE januar 2013
8 Hvor mange patienter med neuroendokrine tumorer findes Prævalensen: Antallet af patienter med neuroendokrine tumorer pr på et givet tidspunkt I USA fandtes i 2004 prævalensen til 35/ Dvs. i Danmark med ca. 5,5 millioner indbyggere skulle derfor i 2004 findes omkring 2000 patienter med neuroendokrine tumorer DET ER (NOK) ET FOR HØJT ANTAL Gruppen af neuroendokrine tumorer er den næsthyppigste svulsttype i bughulen kun overgået af kræft i tyktarm og endetarm Den høje prævalens skyldes at patienter med neuroendokrine tumorer oftest lever meget længere end patienter med andre kræfttyper
9 Hvordan finder vi patienterne med neuroendokrine tumorer Patienterne findes ofte tilfældigt operation for tarmslyng, hvor årsagen er en neuroendokrin tumor, som afklemmer nedre del af tyndtarmen operation for anden svulst i bughulen, hvor der samtidig findes neuroendokrin tumor i tyndtarmen operation for blindtarmsbetændelse, hvor der findes neuroendokrin tumor i blindtarmen patienten har mavesymptomer i flere år før NET diagnose stilles patienten undersøges for mavesmerter med ultralydscanning, hvor der påvises lever- eller lymfeknude metastaser. Vævsprøve viser neuroendokrin tumor patienten diagnosticeres pga. hormon symptomer, forårsaget af det hormon den neuroendokrine tumor danner. Diagnosen stilles oftest ved den patologiske undersøgelse af vævsprøver
10 Hvordan finder vi patienterne med neuroendokrine tumorer Hvilke diagnostiske hjælpemidler har vi Patologi: Meget vigtigt at patologen har stort kendskab til NET Specialfarvninger af svulsterne: chromogranin-a, synaptofysin, tumor specifikke hormoner, Ki-67 celledelings antal Biokemiske undersøgelser: Blodprøver og urinprøver Chromogranin-A i blodet bedste markør for neuroendokrine tumorer Forhøjet i neuroendokrine tumorer Niveauet har relation til tumor mængden og prognose Ændringer har relation til tumorvækst og behandlingseffekt En pludselig forhøjelse over normal niveau kan være tegn på recidiv Mindst 2 målinger er nødvendige Chromogranin-A kan være forhøjet at andre årsager end NET! Tumor specifikke hormoner i blodet (f.eks. gastrin, insulin) Nedbrydningsprodukter fra hormoner i urinen (u 5-HIAA)
11 Billeddiagnostik: Hvordan finder vi patienterne med neuroendokrine tumorer Hvilke diagnostiske hjælpemidler har vi Hvor er primær svulsten lokaliseret Er der spredning til lymfeknuder, lever, lunger, knogler Kan svulst og datter svulster fjernes ved operation Kan dele af svulst og dattersvulster fjernes ved operation (mindske symptomer) Skal vælges en anden behandling
12 Billeddiagnostik: Hvordan finder vi patienterne med neuroendokrine tumorer Hvilke diagnostiske hjælpemidler har vi Endoskopi (kikkertundersøgelse af mave-tarmkanalen) + biopsi Ultralyd-scanning + biopsi CT-scanning MR-scanning FDG-PET CT-scanning
13 Billeddiagnostik: Hvordan finder vi patienterne med neuroendokrine tumorer Hvilke diagnostiske hjælpemidler har vi Endoskopi (kikkertundersøgelse af mave-tarmkanalen) + biopsi Ultralyd-scanning + biopsi CT-scanning MR-scanning FDG-PET CT-scanning
14 Billeddiagnostik: Hvordan finder vi patienterne med neuroendokrine tumorer Hvilke diagnostiske hjælpemidler har vi Endoskopi (kikkertundersøgelse af mave-tarmkanalen) + biopsi Ultralyd-scanning + biopsi CT-scanning MR-scanning FDG-PET CT-scanning
15 Billeddiagnostik: Hvordan finder vi patienterne med neuroendokrine tumorer Hvilke diagnostiske hjælpemidler har vi Specifikke NET billeddiagnostiske metoder 111 In-octreotide skintigrafi-ct Tidligere Arbejds-zebra, som dog fortsat anvendes World Wide 68 Ga-DOTATOC PET-CT Aktuel Arbejds-zebra, som anvendes i dag i de fleste NET centre i Europa 64 Cu-DOTATATE PET-CT (Rigshospitalet s PET-CT) Fremtidig Arbejds-zebra nationalt og internationalt? Bedre end 68 Ga-DOTATOC PET-CT Andre PET for NET: F-DOPA-PET, 5-HTP-PET
16 Billeddiagnostik: Hvordan finder vi patienterne med neuroendokrine tumorer Hvilke diagnostiske hjælpemidler har vi Specifikke NET billeddiagnostiske metoder 111 In-octreotide skintigrafi-ct ( arbejds-zebraen, som anvendt tidligere)
17 Billed diagnostik Lymfeknude metastaser 111 In-Octreotide scintigrafi 64 Cu-DOTATATE PET-CT 4R=miåutes=éKiK
18 Billed diagnostik Knogle metastaser In-Octreotide scintigrafi Cu-DOTATATE PET-CT 4R=miåutes=éKiK
19 Forbedret billede diagnostik 68 Ga-DOTATOC PET-CT 64 Cu-DOTATATE PET-CT afslører=flere=tumorer=og=metastaser eåd 111 In-Octreotide scintigrafi pkal=ikke=tages=som=udtryk=fori=at=der=er=kommet=flere=tumorer=eller=metastas meå vi=er=blevet=bedre=til=at=éåvise de=allerede=tilstedeværeåde=tumorer=og=metastaser med=bedre=diagåostiske=metoder
20 Forbedret billede diagnostik pamme=éatieåt rådersøgelser=foretaget=med=få=dages=mellemrum
21 Forbedret billed diagnostik mroséektive=billeddiagåostiske=uådersøgelser 111 In-Octreotide scintigrafi vs. 64 Cu-DOTATATE PET-CT (120 patienter) 68 Ga-DOTATOC PET-CT vs. 64 Cu-DOTATATE PET-CT (60 patienter) FLT PET-CT vs. FDG PET (100 patienter) Flere studier i gang og på vej Diagnostisk Terapeutisk
22 Spørgsmål
23 Behandling Afhænger af Neuroendokrin tumor type Lokalisation af primær tumor Spredning af tumor (metastaser) Celledelingsantal (grad af malignitet Ki67 index) Performance status Livskvalitet Alle=disse=muligheder=uådersøges=før=valg=af=behaådliåg cørste=behaådliåg peåerelåæste=behaådliåg=ved=tumor=recidiv=eller=érogressioå matieåt-iådividuelt=valg=af=behaådliåg=e pkræddersyet=behaådliåg F
24 Ki 67 proliferations index WHO 2010 klassifikation G1 NET: Ki 67 < 2% G2 NET: 3 20% G3 NEC: > 20% Behandling ky=tel=klassifikatioå=éå=vej
25 Behandling Nogle NET typer skal observeres de fleste skal behandles
26 Behandling Liver Embolisation Kirurgi Mikrobølge- Radiofrekvens- Ablation Streptotozin + 5-FU Temozolomide +/- Capecitabine Etopozide + Cis/Carboplatin Strålebehandling NET Patient Radionuclid behandling SS-analog: Sandostatin-LAR IPSTYL-Autogel Pasireotid-LAR Interferon: Introna PEG-Intron Targeteret behandling: Everolimus Sunitinib
27 Behandling Liver Embolisation Kirurgi Mikrobølge- Radiofrekvens- Ablation Streptotozin + 5-FU Temozolomide +/- Capecitabine Etopozide + Cis/Carboplatin Strålebehandling NET Patient Radionuclid behandling SS-analog: Sandostatin-LAR IPSTYL-Autogel Pasireotid-LAR Interferon: Introna PEG-Intron Targeteret behandling: Everolimus Sunitinib
28 Behandling Kirurgisk behandling Er første valgs behandling hvis mulig (metastaser) Eneste mulighed for at kurere NET patienten til dato Eneste mulighed for at nedbringe tumormængden ved spredt (metastatisk) sygdom og derved mindske symptomer og tumorvækst Resection af primær tumor og lymfeknudemetastaser Resection af levermetastaser Kirurgisk behandling bør altid overvejes, hvis der ved medicinsk behandling forekommer tumor-mindskning, som gør patienten resektabel (sker dog sjældent).
29 Behandling Medicinsk behandling Anvendes ved spredt (metastatisk) sygdom Symptomlindrende effekt (f.eks. carcinoid syndrom) Somatostatin analoger: Sandostatin LAR eller IPSTYL Auto-gel Tumorhæmmende effekt Valg af medicinsk behandling afhænger af Ki 67 celledelingsantallet Primær tumors lokalisation Hvad skal vælges som: 1.-, linie behandling
30 Behandling Liver Embolisation Kirurgi Mikrobølge- Radiofrekvens- Ablation Streptotozin + 5-FU Temozolomide +/- Capecitabine Etopozide + Cis/Carboplatin Strålebehandling NET Patient Radionuclid behandling SS-analog: Sandostatin-LAR IPSTYL-Autogel Pasireotid-LAR Interferon: Introna PEG-Intron Targeteret behandling: Everolimus Sunitinib
31 Behandling Liver Embolisation Kirurgi Mikrobølge- Radiofrekvens- Ablation Streptotozin + 5-FU Temozolomide +/- Capecitabine Etopozide + Cis/Carboplatin Strålebehandling NET Patient Radionuclid behandling SS-analog: Sandostatin-LAR IPSTYL-Autogel Pasireotid-LAR Interferon: Introna PEG-Intron Targeteret behandling: Everolimus Sunitinib
32 Behandling Liver Embolisation Kirurgi Mikrobølge- Radiofrekvens- Ablation Streptotozin + 5-FU Temozolomide +/- Capecitabine Etopozide + Cis/Carboplatin Strålebehandling NET Patient Radionuclid behandling SS-analog: Sandostatin-LAR IPSTYL-Autogel Pasireotid-LAR Interferon: Introna PEG-Intron Targeteret behandling: Everolimus Sunitinib
33 Radionuclid behandling - PRRT pa Chelator oadioisotoée H alta H = 90 vjaltatlc 1TT iujaltatatb ppt O kbt=cell
34 Behandling Radionuclid behandling - PRRT Anti-tumoral effekt Lu-dotatate; Yt-dotatoc 2./3.-linie behandling Kræves: positiv Ga-PET (højere end fysiologisk optag i lever [grad 3-4]) Alle NET og alle NEC med Ki 67 <50 % Bivirkninger Kvalme Nyre toxicitet forhøjet blodtryk diabetes tidl. kemoterapi Knoglemarvs toxicitet tidl. kemoterapi
35 Behandling Liver Embolisation Kirurgi Mikrobølge- Radiofrekvens- Ablation Streptotozin + 5-FU Temozolomide +/- Capecitabine Etopozide + Cis/Carboplatin Strålebehandling NET Patient Radionuclid behandling SS-analog: Sandostatin-LAR IPSTYL-Autogel Pasireotid-LAR Interferon: Introna PEG-Intron Targeteret behandling: Everolimus Sunitinib
36 Behandling Liver Embolisation Kirurgi Mikrobølge- Radiofrekvens- Ablation Streptotozin + 5-FU Temozolomide +/- Capecitabine Etopozide + Cis/Carboplatin Strålebehandling NET Patient Radionuclid behandling SS-analog: Sandostatin-LAR IPSTYL-Autogel Pasireotid-LAR Interferon: Introna PEG-Intron Targeteret behandling: Everolimus Sunitinib
37 Behandling Lever targeteret behandling: Embolisering og Ablation Anti-tumoral effekt Lever Embolisering Aflukning af arterier der forsyner levermetastaser fra NET a) Embolisering b) Kemo-embolisering c) Radioaktiv (Ytrium) embolisering Bivirkninger Post embolisation syndrome Absces (sjældendt)
38 Behandling Lever targeteret behandling: Embolisering og Ablation Anti-tumoral effekt Lever Embolisering Aflukning af arterier der forsyner levermetastaser fra NET a) Embolisering b) Kemo-embolisering c) Radioaktiv (Ytrium) embolisering Effect hos ca. 50% Bivirkninger: Post embolisation syndrome
39 Behandling Lever targeteret behandling: Embolisering og Ablation Anti-tumoral effekt Radio frekvens (RF) ablation; Mikrobølge ablation Ultralyd vejledt indføres RF nål i levermetastase som afbrændes med RF strøm. Kan foregå åbent og lukket. Evt. i forbindelse med kirurgisk fjernelse af andre levermetastaser Bivirkninger Smerter Absces
40 Behandling Livskvalitet Quality of Life (QoL) Patientens livskvalitet skal altid vægtes nøje. Selv patienter med udbredt sygdom har ofte en høj livskvalitet Vi skal ikke påbegynde en anti-tumoral behandling der måske nok vil have effekt, men ødelægger/nedsætter patientens livskvalitet. Virkning Effect Bivirkning Side-effect Finde den rette balance
41 Behandling Performance status Vigtigt at vurdere performance status Hvor aggressiv kan behandlingen være
42 Overlevelse SEER database NET Centre, RH Small intestine: 5 yr 68% mercent survival 100 R0 Small intestine 5 yr survival 81% Pancreas: 5 yr 38% 0 0 R R0 O00 months mercent survival 100 R0 Pancreas 5 yr survival 75% Lawrence et al., R R0 O00 months
43 NET Forskning på Rigshospitalet Basal forskning Dyremodeller Tumor cellelinier Vævsundersøgelser Klinisk forskning Nye diagnostiske metoder Nye farmaka Observationsstudier Livskvalitet NET Database Translationel forskning Overførende basal forskning til klinisk forskning Skræddersyet behandling til den enkelte patient 1 Post Doc, 5 Phd studerende, 3 klinisk ansatte læger, 4 medicinske studenter 3 projektsygeplejersker udover de specialiserede NET-læger aeltagelse=af=kbt=éatieåter=i=kliåiske=uådersøgelser=>9mb geg takker for jeres medvirken
44 NET-funktionen på Rigshospitalet kbt-ambulatorieti=bådokriåologisk=kliåik kbt-ambulatorieti=låkologisk=kliåik Dedikerede læge NET-specialister: 7-8 Dedikerede NET sygeplejersker: 6 + Dedikerede NET sekretærer: 2-3 Samt læger og sygeplejersker på Samarbejdende klinikker
45 NNET-funktionen på Rigshospitalet R oigshoséitalets=kbt-ceåter=blev=i=december=omm9 fåteråatioåalt=akkrediteret=og=certificeret=som=ceåtre=of=bxcelleåce af=buroéeaå=keuroeådocriåe=tumor=pociety=ebkbtpf=og=dpd ooyal=cree=eoséitali=ioådoåi= brasmus=råivk=jcki=ootterdam eoséital=beaujoåi=maris råiversity=eoséitali=réésalai Charité=eoséitalI=Berliå oigshospitalet, høbenhavn BerliåI=marts=OMNM fåteråatioåal=re-akkrediteriåg=og=re-certificeriåg=som=cob=omnp
46 NNET-funktionen på Rigshospitalet R Takker vores NET patienter for jeres altid gode samarbejde
47 NNET-funktionen på Rigshospitalet Vi tager initiativ bkbtp=keuroeådocriåe=tumor=ceåter=of=bxcelleåce oigshoséitalet aet=puådhedsvideåskabelige=cakultet høbeåhavås=råiversitet
48
49 Behandling Liver Embolisation Kirurgi Mikrobølge- Radiofrekvens- Ablation Streptotozin + 5-FU Temozolomide +/- Capecitabine Etopozide + Cis/Carboplatin Strålebehandling NET Patient Radionuclid behandling SS-analog: Sandostatin-LAR IPSTYL-Autogel Pasireotid-LAR Interferon: Introna PEG-Intron Targeteret behandling: Everolimus Sunitinib
50 Behandling Somatostatin analoger: Sandostatin-LAR og IPSTYL Symptomatisk effekt Mindsker symptomer forårsaget af øget hormonproduktion, f.eks. Carcinoid syndrom (diare, flushing, carcinoid hjertesygdom) Anti-tumoral effekt Oftest Ki 67 < 5-10% 1. linie behandling ved Tyndtarms NET Tumor skrumpning: ca. 10% Tumor stabilisering: ca % NET fra bugspytkirtlen med Ki 67 < 5% Andre NET (bughule og lunger) med Ki 67 < 5-10% Kan suppleres med Interferon Bivirkninger få Diare Mavesmerter/kramper Testes med octreotid før depotpræparat Andre sjældne
51 Behandling Liver Embolisation Kirurgi Mikrobølge- Radiofrekvens- Ablation Streptotozin + 5-FU Temozolomide +/- Capecitabine Etopozide + Cis/Carboplatin Strålebehandling NET Patient Radionuclid behandling SS-analog: Sandostatin-LAR IPSTYL-Autogel Pasireotid-LAR Interferon: Introna PEG-Intron Targeteret behandling: Everolimus Sunitinib
52 Behandling Interferon-alpha: Introna, PEG-Intron Anti-tumoral effekt Oftest Ki 67 < 10% 1. og 2. linie behandling sammen med somatostatin-analoger ved Tyndtarms NET Tumor skrumpning: ca. 10% Tumor stabilisering: ca % Ikke klarlagt ved andre NET (bughule og lunger), men kan anvendes Symptomatisk effekt Kan mindske symptomer forårsaget af øget hormonproduktion, f.eks. Carcinoid syndrom (diare, flushing, carcinoid hjertesygdom) Bivirkninger Træthed (fatique) Influenza lignende symptomer Mange andre men sjældne
53 Behandling Liver Embolisation Kirurgi Mikrobølge- Radiofrekvens- Ablation Streptotozin + 5-FU Temozolomide +/- Capecitabine Etopozide + Cis/Carboplatin Strålebehandling NET Patient Radionuclid behandling SS-analog: Sandostatin-LAR IPSTYL-Autogel Pasireotid-LAR Interferon: Introna PEG-Intron Targeteret behandling: Everolimus Sunitinib
54 Behandling Kemoterapi Anti-tumoral effekt Streptozotocin + 5-FU 1. linie behandling (evt. kombineret med eller [afløst af] somatostatin-analoger) NET i bugspytkirtel med Ki 67 <20% Tumor skrumpning/stabilisering: ca. 50% Andre NET (bughule og lunger) med Ki 67 mellem 10-20% Etopozide + Cis/Carboplatin 1. linie behandling ved G3 NEC Ki 67 >20% Alle NEC uanset lokalisation Højt respons men ofte kortere varighed af respons Temozolomide +/- capecitabine 1.- eller 2./3.- linie behandling af Alle NET med Ki % (primært bugspytkirtel og lunger) Alle NEC med Ki 67 mellem % Anden kemoterapi Bivirkninger
55 Behandling Liver Embolisation Kirurgi Mikrobølge- Radiofrekvens- Ablation Streptotozin + 5-FU Temozolomide +/- Capecitabine Etopozide + Cis/Carboplatin Strålebehandling NET Patient Radionuclid behandling SS-analog: Sandostatin-LAR IPSTYL-Autogel Pasireotid-LAR Interferon: Introna PEG-Intron Targeteret behandling: Everolimus Sunitinib
56 Behandling Liver Embolisation Kirurgi Mikrobølge- Radiofrekvens- Ablation Streptotozin + 5-FU Temozolomide +/- Capecitabine Etopozide + Cis/Carboplatin Strålebehandling NET Patient Radionuclid behandling SS-analog: Sandostatin-LAR IPSTYL-Autogel Pasireotid-LAR Interferon: Introna PEG-Intron Targeteret behandling: Everolimus Sunitinib
57 Behandling Targeteret behandling: Everolimus og Sunitinib Anti-tumoral effekt Everolimus (Afinitor) m-tor pathway hæmmer Sunitinib (Sutent) tyrosin-kinase hæmmer Intracellulære signalveje punitinib Eputent) EAfinitor)
58 Behandling Targeteret behandling: Everolimus og Sunitinib Anti-tumoral effekt Everolimus (Afinitor) m-tor pathway hæmmer Sunitinib (Sutent) tyrosin-kinase hæmmer 2./3.-linie behandling NET i bugspytkirtel med Ki 67 <20-(30) % Tumor skrumpning: <10 % Tumor stabilisering: ca % Forlænger tid til yderligere tumorvækst med 6 måneder i forhold til placebo Andre NET (tyndtarm, lunger) anvendes som 3./4. - linie behandling. Resultater Afprøvet i flere randomiserede (lodtrækning) studier med mange NET patienter Bivirkninger Mange not for kids
59 Behandling Liver Embolisation Kirurgi Mikrobølge- Radiofrekvens- Ablation Streptotozin + 5-FU Temozolomide +/- Capecitabine Etopozide + Cis/Carboplatin Strålebehandling NET Patient Radionuclid behandling SS-analog: Sandostatin-LAR IPSTYL-Autogel Pasireotid-LAR Interferon: Introna PEG-Intron Targeteret behandling: Everolimus Sunitinib
NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen
NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns
Læs mereNET dag Neuroendokrine Tumorer (NET) Hvad er NET-sygdom, udredning, og nye og allerede kendte behandlinger.
NET dag 2018 11.10 12.10 Neuroendokrine Tumorer (NET) Hvad er NET-sygdom, udredning, og nye og allerede kendte behandlinger. 12.10 12.20 Kort strække-ben pause 12.20 12.45 Blodprøver. Hvad kan Chromogranin
Læs mereNeuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande
Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande Henning Grønbæk, professor, Ph.D. Medicinsk Afdeling V Århus Universitetshospital Aarhus NET Center Aarhus Universitetshospital Vision:
Læs mereMedicinsk behandling af NET 25 år med NET i Aarhus. Henning Grønbæk, overlæge, Ph.D. Medicinsk Afdeling V Århus Universitetshospital
Medicinsk behandling af NET 25 år med NET i Aarhus Henning Grønbæk, overlæge, Ph.D. Medicinsk Afdeling V Århus Universitetshospital NET i Arhus 120 100 80 60 40 20 0 1992 1994 1995 1996 1997 1998 1999
Læs mereHvad er NET-sygdom? Hvorledes påviser og behandler man NET?
Hvad er NET-sygdom? Hvorledes påviser og behandler man NET? Ove B Schaffalitzky de Muckadell Professor, overlæge, dr.med. Afdeling for Medicinske Mavetarm- og Leversygdomme S, Odense Universitetshospital
Læs mereNeuroendokrine tumorer - Behandling og prognose. Henning Grønbæk, overlæge, Ph.D. Medicinsk Afdeling V Århus Universitetshospital
Neuroendokrine tumorer - Behandling og prognose Henning Grønbæk, overlæge, Ph.D. Medicinsk Afdeling V Århus Universitetshospital Aarhus NET Center Aarhus Universitetshospital Vision: -at tilhøre eliten
Læs mereOpdatering fra ENETS kongres i Barcelona
Nyt om neuroendokrine tumorer Gitte Dam 1.reservelæge, Ph.d., Aarhus Universitetshospital. Ulrich Knigge, overlæge, dr.med., Rigshospitalet. Henning Grønbæk professor, overlæge, Ph.d., Aarhus Universitetshospital.
Læs mereInterventionel Onkologi Patientinformation
Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mereSEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder
Læs merelevertumorer hos børn
i levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar
Læs mereForsøg med kræftmedicin hvad er det?
Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk
Læs mereForsøg med kræftmedicin hvad er det?
Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Birgitte Christiansen, klinisk sygeplejespecialist Center for Kræftforskning,
Læs mereMultipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation
Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd
Læs mereTarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft
Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede
Læs meresvulster i bløddelene
i svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København,
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mereLungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:
Læs mereHjernetumordagen 1. april 2014
Hjernetumordagen 1. april 2014 Onkologisk behandling af hjernetumorer Sidste år sluttede vi med spørgsmålet: Får I den bedste behandling? Svar: Primær behandling Ja! Recidiv behandling Måske! Behandlingsmål
Læs mereSenfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode
Læs merePatientinformation. Neuroendokrine svulster. Rigshospitalet Neuroendokrine Tumor Center
Patientinformation Neuroendokrine svulster Rigshospitalet Neuroendokrine Tumor Center Juni 2012 Kapitel 1 4 Oversigt over neuroendokrine svulster 4 1.0 Neuroendokrine celler 4 1.1 Neuroendokrine svulster
Læs mereFokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens
Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens
Læs mereKontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed
Læs merenon-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer
non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereMÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs mereRapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR)
Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR) Arbejdet med at samle alle danske børnecancerpatienter i Dansk Børnecancer Register (DBCR) blev påbegyndt 1/9 2004 ved stud. med. Agnethe Vale Nielsen (under
Læs mereHjernetumordagen, 23. april 2013
Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hans Skovgaard Poulsen, Overlæge, dr.med Finsencenter, København www.radiationbiology.dk Behandlingsmål Forlænge liv Forbedre livskvalitet Gliomer Primær Behandling Lav-grads
Læs mereForsinket diagnose af kræft, varigt mén.
Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. (Artikel fra årsberetning 2002) Hvis der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af patientens sygdom, eller at diagnosen er blevet stillet for sent, kan der
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 J Neurokirurgiske kræftformer Overlæge Michael Kosteljanetz, Rigshospitalet Da der kun har været begrænset mulighed for at konferere med baglandet beskrives nedenstående
Læs mereRøntgenstråling - er der en risiko?
Mange mennesker er utrygge ved røntgenstråling Denne patientinformation fortæller dig om, hvad risikoen er ved den røntgenstråling, som anvendes hér på røntgenafdelingen. Risiko Vi udsættes daglig for
Læs mereNationalt Center for Cancer Immunterapi CCIT-Denmark
Herlev and Gentofte Hospital Center for Cancer Immunterapi Nationalt Center for Cancer Immunterapi CCIT-Denmark Center for Cancer Immunterapi (CCIT) er det nationalt ledende forskningscenter indenfor cancer
Læs mereretinoblastom Børnecancerfonden informerer
retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 K Sarkomer Overlæge Johnny Keller, Århus Sygehus Arbejdet er kommenteret af Dansk Sarkomgruppe Hovedanbefalinger Den fremtidige behandling inklusive bioptering bør samles
Læs merekimcelletumorer Børnecancerfonden informerer
kimcelletumorer i kimcelletumorer 3 Tumormarkører En del kimcelletumorer udskiller særlige hormoner i blodet, som alfafoetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG). Hormonniveauet i blodet kan
Læs mereEffekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen
Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940
Læs mereFamiliær middelhavsfeber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:
Læs mereUdredning af ukendt primær tumor generelt
Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk
Læs mereDansk Neuro Onkologisk Register
Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 4. kvartal 2012 DNOR data frosset 7. januar 2013. Data fra Landspatientregisteret modtaget 16. januar 2013. Rapport færdiggjort
Læs merePatientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation
Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereNuklearmedicinsk billeddiagnostik ved neuroendokrine tumorer
Nuklearmedicinsk billeddiagnostik ved neuroendokrine tumorer Odense 27 Januar 2011 Anne Arveschoug Nuklearmedicinsk Afd Århus Sygehus Billeddiagnostik oversigt Anatomisk Diagnostisk CT Ultralyd MR (+ funktionel:
Læs mereSpørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.
Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan
Læs mereDansk Neuro Onkologisk Register
Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2011 Data opdateret 1 april 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende Kliniske
Læs mereXERMELO (TELOTRISTAT) KARCINOID SYNDROM HOS PATIENTER MED NEUROENDOKRINE TUMORER
XERMELO (TELOTRISTAT) KARCINOID SYNDROM HOS PATIENTER MED NEUROENDOKRINE TUMORER AMGROS 20-03-2018 Resumé Baggrund Telotristat ethyl (Xermelo) er indiceret til behandling af karcinoid syndrom (KS) diarré
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at
Læs merehodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer
hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos
Læs mereGEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION
GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (
Læs mereSocial ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Læs merePatientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse
Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Sandostatin LAR, pulver og solvens til injektionsvæske, suspension, 10 mg, 20 mg og 30 mg.
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Sandostatin LAR, pulver og solvens til injektionsvæske, suspension, 10 mg, 20 mg og 30 mg Octreotid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen.
Læs mereUdviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år. Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde
Udviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde Torsdag d. 30. Januar 2014, Odense Erik Jakobsen, Behandlingsresultater lungecancer DK 2003-2012
Læs mereHvordan diagnosticeres prostatakræft
Hvordan diagnosticeres prostatakræft Du går måske til lægen, hvis du har problemer, når du skal tisse eller er bekymret over prostata problemer. Det kan også øge risikoen for at du får prostatakræft, hvis
Læs mereset fra almen praksis
Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus
Læs mereProstatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende
Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Agenda 1. PROSTAGE Baggrund Udførelse Resultater 2. Fremtiden Hvad er PSMA Hvorfor PSMA PET/MRI best of both worlds?
Læs mereBørnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/
HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger
Læs mereidentificeres trods omfattende udredning Hillen, H. Postgrad Med Journal. 2000; 76: 690-93
Læge Anne Kirstine Møller, Onkologisk afd. Herlev Læge Katharina Anne Perell, Onkologisk afd. RH Biopsiverificeret malign sygdom, hvor det primære udgangspunkt ikke kan identificeres trods omfattende
Læs mereDiagnostik af Kræft & Ukendt Primær Tumor
Herlev Gentofte Hospital Diagnostik af Kræft & Ukendt Primær Tumor Tidlig diagnostik af kræft. Temadag om kræft 11/10-2018 Mette Jegstrup Villadsen Diagnostisk Enhed, Medicinsk Afd Organisering af kræftudredning
Læs merePatientinformation DBCG 2007- d,t
information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.
Læs mereUndervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning
Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af akromegali forårsaget af hypofysetumor
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af akromegali forårsaget af hypofysetumor Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne,
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II Bilag 8.3 A Diagnostisk udredning på sygehus - radiologi Adm. overlæge Jens Karstoft Radiologien i kræftdiagnostik og behandling Radiologien (røntgendiagnostikken) spiller en central
Læs mereInterventionel Radiologi Patientinformation
Interventionel Radiologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi I løbet af de sidste tyve år har interventionel radiologi re - volutioneret mange tidligere kirurgiske
Læs mereRegistreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase. Diagnose. Peniscancerdatabasen. Patientoverblik. CPR-nr.
Peniscancerdatabasen Registreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase Patientoverblik CPR-nr. Navn: Diagnose Dato for biopsitagning: dd-mm-åååå Er patienten set på højt specialiseret
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk
Læs mereLever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi.
Lever Cases til MDT Torsten Pless & Henning Overgaard Nielsen Kirurgisk afd. A Odense Universitetshospital MDT Agreement on resectability Wadeed M et al HPB 2012;14:291-297 66-årig mand Case 1 14 år tidligere
Læs mereForskellige valg i kampen mod prostatakræft
Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft
Læs mereDeltager information
Deltager information Protokol DBCG 07-REAL dateret 10. oktober 2010. Et videnskabeligt forsøg med enten operation efterfulgt af medicinsk behandling eller medicinsk behandling efterfulgt af operation til
Læs mereForskningsprojektets titel Lymfeknudefjernelse i forbindelse med nefroureterektomi på baggrund af tumor i nyrebækkenet eller øverste 2/3 af urinleder.
Deltagerinformation Forskningsprojektets titel Lymfeknudefjernelse i forbindelse med nefroureterektomi på baggrund af tumor i nyrebækkenet eller øverste 2/3 af urinleder. Vi vil spørge, om du vil deltage
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft
Læs mereBehandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af akromegali forårsaget af hypofysetumor
for medicinsk behandling af akromegali forårsaget af hypofysetumor Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 28. august 2019. Medicinrådet har ikke taget stilling til det kliniske grundlag
Læs mereStørstedelen af aktiviteten inden for klinisk fysiologi og nuklearmedicin er elektiv og kun i begrænset omfang akut/subakut.
!"#"$$% & '' ( & '' ' )( Størstedelen af aktiviteten inden for klinisk fysiologi og nuklearmedicin er elektiv og kun i begrænset omfang akut/subakut. Hospitaler med fælles akutmodtagelse varetager behandlingen
Læs mereEr det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle
Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle Budskaber med hjem Lang udredningstid for kræftpatienter med ukarakteristiske symptomer Praktiserende læger har behov for let adgang til basale billeddiagnostiske
Læs mereDeltager information
Deltager information Protokol DBCG 07-REAL dateret 22. december 2008. Et videnskabeligt forsøg med enten operation efterfulgt af medicinsk behandling eller medicinsk behandling efterfulgt af operation
Læs mereDe danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Læs mereOperation for brystkræft - generel information
Operation for brystkræft - generel information Generelt om brystkræft Hyppigheden af brystkræft stiger og rammer nu hver 10. kvinde her i Danmark. Risikoen er størst efter 50-års alderen, men ca. en tredjedel
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Læs mere4. marts 2015 kl
Referat for repræsentantskabsmøde i Dansk Melanom Gruppe 4. marts 2015 kl. 13.45 15.30 Klinik for Plastikkirurgi, brystkirurgi og brandsårsbehandling, konferencerummet afsnit 2102, Rigshospitalet 1. Valg
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Ipstyl Autogel 60 mg, 90 mg og 120 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte.
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Ipstyl Autogel 60 mg, 90 mg og 120 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte lanreotid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at bruge
Læs mereEn forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark
Introduktion til Eir En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark Eir samler og udnytter synergierne mellem den basale og anvendelsesorienterede sundhedsteknologiske
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereRegistreringsskema Den Uro-onkologiske Fællesdatabase
Peniscancerdatabasen Registreringsskema Den Uro-onkologiske Fællesdatabase Patientoverblik CPR-nr. Navn: Diagnose Dato for biopsitagning: dd-mm-åååå Er patienten set på højt specialiseret center? 1: Ja
Læs mereBIOPAC PROJEKTET Translationel forskning med henblik på nye biomarkører ved pancreas cancer
BIOPAC PROJEKTET Translationel forskning med henblik på nye biomarkører ved pancreas cancer Julia S. Johansen Onkologisk afd. og Medicinsk afd. Herlev Hospital Ten Leading Cancer Types for Estimated New
Læs mereAbdomen semester mål
Abdomen semester mål Almindelige og akutte livstruende kirurgiske og urologiske sygdomme,samt sygdomme som behandles i det plastikkirurgiske speciale. Kunne beskrive disse (disposition/genese/incidens/symptomatologi)
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i
Læs mereDMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.
Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK
Læs mere1 center Centret ligger i hospitalets centrale bygninger, 3 klinikker har 32 intensivsenge og 170 medicinske og 14 afsnit kirurgiske senge
1 center Centret ligger i hospitalets centrale bygninger, 3 klinikker har 32 intensivsenge og 170 medicinske og 14 afsnit kirurgiske senge 22.000 operationer og interventioner Omkring ni ud af ti af patienterne
Læs merePræciseringsnotat vedrørende dokumentation på overholdelse af bekendtgørelsen om maksimal ventetid til behandling for kræft mv.
Afdeling: Direktionssekretariatet Udarbejdet af: Charlotte Lykke Palmus/Helle Bøgh Jørgensen/Pia Hansen/Mette Høvsgaard Sagsnr.: 11/9816 E-mail: Dato: 1. maj 2012 Telefon: Præciseringsnotat vedrørende
Læs mereGODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER
GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER Hvad betyder IBD? Og hvad er kronisk tarmbetændelse? IBD er en forkortelse af den engelske
Læs mereDansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR
Dansk Lunge Cancer Register Årsmøde 2013 Erik Jakobsen, Leder Årets Highlights 1.Markant stigende overlevelse totalt 2.Markant stigende overlevelse efter kirurgi 3.Patobank nu med data 4.Forløbstider
Læs merePas på dig selv, mand!
Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten
Læs mereVoksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år.
Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år. Undersøgelsen skal indeholde et generelt helbredstjek samt en gennemgang af eventuelle særlige symptomer,
Læs mereKræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer
Læs merePatientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!
Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,
Læs mere