Transcriber DGCSS udskrivningsmanual

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Transcriber DGCSS udskrivningsmanual"

Transkript

1 April 2010 Transcriber DGCSS udskrivningsmanual Oktober 2007 (justeret september 2009 og april 2010) Resume: Dette dokument beskriver, hvordan udskrivning på DGCSS skal foregå i Transcriber, med henblik på at udskriften senere konverteres til DGCSS Praat-format. Denne manual beskriver både brugen af Transcriber-programmet og selve udskrivningskonventionerne, så det er ikke nødvendigt at have kendskab til tidligere DGCSS-udskrivningsmanualer for at kunne bruge denne manual. 1:22

2 Forord Dette er Sprogforandringscentrets udskrivnings- og korrekturmanual til udskrivningsprogrammet Transcriber. Princippet i manualen er, at udskrivningen skal være simpel, hurtig og konsistent, og det prioriteres højt, at udskrivningen og korrekturlæsningen foretages efter så klare og ens principper, at de færdige udskrifter ikke på nogen væsentlige punkter afviger fra hinanden. Derfor tages der stilling til så mange tvivlsspørgsmål som muligt i selve manualen. I manualen bliver der gjort rede for både den tekniske del af udskrivningsproceduren i Transcriber, de specifikke konventioner, DGCSS data udskrives efter, og proceduren for korrekturlæsning af udskrevne filer. Sprogforandringscentret har oprindelig brugt programmet Clan til at udskrive i, men skiftede i 2006 over til Transcriber, primært fordi det sikrer en god sammenhæng mellem lyd og tekst, samtidig med at det er et af de mere brugervenlige programmer i genren. Programmet er open source og kan frit hentes fra der også huser online-manualen. Online-manualen beskriver i detaljer, hvordan programmet fungerer, mens nærværende udskrivningsmanual beskriver, hvordan programmet benyttes på DGCSS. Efter læsning af manualen fra start til slut kan indholdsfortegnelsen bruges som huskeliste under udskrivningsarbejdet. Manualen er sidst redigeret af: Torben Juel Jensen Janus Møller Line Visby Nielsen Nina Kanstrup Hansen Louise Gad Marie Herget Christensen 2:22

3 Indholdsfortegnelse UDSKRIVNING Transcriber a. Opstart af Transcriber...4 Første gang...5 Transskriptions-konfiguration b. Noget om lyd b.1 Flere lydspor b.2 Navigation c. Boundaries c.1 Boundarylængde c.2 Flyt boundaries c.3 Slet boundaries d. Taleture e. Overlappende tale f. Når en fil er færdig hvordan den gemmes f.1 Kør automatisk stavekontrol Regler for udskrivning af tale a. Hovedregel: Der udskrives i almindelig ortografi a.1 Ordstammer skrives jf. RO a.2 Bøjningsendelser skrives, som de bliver sagt, men skal stå i RO a.2.a. Adjektiver og adverbier: -t-endelser a.3 Hvis man ikke kan høre forskel, vælges den korrekte form a.4 Sammentrækninger skrives ud b. Afvigelser og tilføjelser i forhold til retskrivningen b.1 Talord skrives ud b.2 Store bogstaver bruges kun i begrænsede tilfælde b.3 Forkortelser skrives, som de siges b.4 Ord, der ikke findes i RO b.5 Særlige konventioner for ikke-ord, der skal udskrives som ord c. Tegnsætning c.1 Der sættes ikke interpunktionstegn c.2 Accenter bruges kun i ikke-danske ord c.3 Underscore _ c.4 Bindestreg c.5 Apostrof Kommentarer og forhold i taleproduktionen a. At indsætte en event b. Lydlige begivenheder c. Kommentarer d. Baggrundsstøj e. Pause # f. Afbrudt og genoptaget ord markeres med bindestreg g. Tvivlsom passage { } h. Uforståelig passage xxx i. Forlængelse : j. Emfase! Ting, der kræver særlig opmærksomhed a. Er alle ord og morfemer repræsenteret i udskrifterne? b. Er der for mange ord i udskriften? c. Afspejles talestrømmens ordrækkefølge direkte i udskriften? d. Skal der stå at eller og? :22

4 UDSKRIVNING I de følgende afsnit beskrives reglerne for udskrivning af lydoptagelser af samtaler i DGCSS datamateriale, dvs. interviews og gruppesamtaler. At udskrive samtaler er at overføre sproglyde til skrift efter et fastlagt regelsæt, og formålet med udskrivningsprocessen er at gøre indholdet i samtalerne tilgængeligt for bl.a. fonetisk og grammatisk analyse. I afsnit 1 gives en indføring i, hvordan man bruger Transcriber til udskrivning, i afsnit 2 gennemgås de generelle regler for udskrivning af ordene i samtalen, og afsnit 3 indeholder konventionerne for notering af forhold i taleproduktionen, bl.a. pauser, overlap og afbrydelser, samt udskriverens kommentarer til udskriften. I afsnit 4 listes en række ting, man skal være særligt opmærksom på, når man udskriver talesprog. 1. Transcriber Transcriber-programmet er specielt udviklet til at udskrive radioudsendelser og har en lang række funktioner, der gør det muligt at inddele lydfilen i segmenter (for eksempel udenrigs, sport, vejret og musik) og at tilføje avancerede diskursanalytiske kommentarer. Men vi bruger det kun til den rene udskrivning og når udskriften er færdig bliver den konverteret til et format, der kan læses af programmet Praat, som benyttes til efterfølgende analyse og opmærkning. Denne konvertering foregår helt automatisk, men den betyder blandt andet, at der ikke kan rettes fejl i den oprindelige udskrift efter konverteringen. Derfor er det vigtigt at udskrifterne overholder de konventioner, der beskrives i denne manual. I Transcriber findes der en lang række indbyggede kodnings-standarder til at markere forskellige para-lingvistiske fænomener såsom pauser, lyde og ændring af prosodi, men på DGCSS benytter vi en lidt anden kodning end den, der beskrives i Transcribers online-manual og indbyggede hjælp. Det er dels for at lette overgangen for udskrivere, der er vant til vores hidtidige udskrivningskonventioner, men også for at gøre det så enkelt og hurtigt som muligt at udskrive den type samtaler, vores datamateriale består af. Fordi Transcriber er beregnet til radioudsendelser, hvor der som regel kun er en person, der taler ad gangen, og folk sjældent afbryder hinanden, er det ikke særligt velegnet til gruppesamtaler. Og programmets indbyggede håndtering af overlap er heller ikke velegnet til typiske sociolingvistiske interviews, hvor en stor del af overlappene består af korte returytringer som ja, nå og mm. Derfor benytter DGCSS en anden notering af overlap dette beskrives mere indgående i afsnit 1.e. I det følgende beskrives, hvordan programmet Transcriber benyttes, hvordan man navigerer i en lydoptagelse, og hvordan tale udskrives 1.a. Opstart af Transcriber Transcriber er et brugervenligt program, der husker, hvem du er, og hvad du lavede sidst, så når du først er i gang, kan du som regel bare fortsætte dit arbejde, hvor du slap. Når du starter Transcriber, bliver du straks bedt om at åbne en transskription, dvs. en udskriftfil, eller en lydfil. Transskriptionernes filnavne ender med.trs, mens lydfilernes navne ender med.wav. Hvis du endnu ikke har skrevet noget, skal du finde en lydfil dvs. den lydfil du skal i gang med at udskrive. Alle lydfiler findes på vores fælles server populært kaldet L-drevet. Gå ind i mappen lydoptagelser og find undermappen for det projekt, der indeholder din lydfil. Når du har fundet lydfilen, viser Transcriber i et lille vindue, at den indlæser lydfilen. Det kan godt tage 2-3 minutter, og det er generelt en dårlig ide at begynde at skrive noget, før vinduet er væk. Næste gang du indlæser den samme lydfil, skal du ikke vente nær så længe. 4:22

5 Når lydfilen er læst ind, kan du se, hvordan programmet er opbygget det er ret ligetil. Øverst vises transskriptionen. En rød boks viser hvilken sektion, du er ved at transskribere, og en blå boks viser hvilken talers tur, der er i gang. Bemærk: Programmet har en særhed, der gør, at det ofte bliver vist lidt for langt nede på skærmen. Dobbeltklik på vinduets blå titelbjælke for at få det til at placere sig normalt. Under transskriptionen er der nogle rækker til at afspille lyd, og umiddelbart derunder kan du se selve lyden. Nederst er der tre farvede spor: et rødt, der viser opdelingen i sektioner, et blåt, der viser opdelingen i talerture, og et grønt, der viser, hvad de enkelte talere siger. De røde sektioner bliver ikke brugt til noget i DGCSS-øjemed. Første gang Når du åbner programmet første gang, skal du tilpasse det ved at lave nogle få indstillinger, men når du én gang har gennemgået proceduren beskrevet i det følgende, skal du ikke gøre dette mere. Gå op i menuen Options, og vælg General... I det vindue, der kommer frem, skal du i Default scribe's name -feltet skrive dit fulde navn. Og i Encoding -feltet skal du vælge UTF-8. Du behøver ikke udfylde andre felter men du kan ændre Auto-save interval til et lavere tal, hvis du vil have hyppigere backups. Skriv fx 1 for at gemme hele tiden. Bemærk, at den nederste knap, hvor der står Language, ikke vælger sprog for transskriptionen, men derimod for programmet. Og det er endnu ikke tilgængeligt på dansk. Tryk på OK. Gå derefter op i menuen Options igen, og vælg Save configuration. Transskriptions-konfiguration Når du har konfigureret programmet, skal du konfigurere selve transskriptionen. Gå op i menuen File, og vælg Edit episode attributes... En transskription i Transcriber hedder en episode. 5:22

6 Forhåbentlig er filnavnet for lyden korrekt, ligesom dit navn også burde være taget fra det, du lige har indtastet. Hvis ikke, så ændr det. Tryk på knappen ud for Principal language, og vælg Danish forudsat at transskriptionen primært er på dansk selvfølgelig. Det valgte sprog bestemmer, hvilken stavekontrol der skal benyttes. De to sidste felter, Program og Recording date, er beregnet på radioprogrammer og er derfor ikke relevante for udskrifterne. Tryk OK og du er klar til at udskrive. 1.b. Noget om lyd Lydoptagelsen ligger som en lydfil, separat fra udskriften, men alligevel koblet til den. Nederst i Transcribers vindue kan man se lyden i form af et billede over svingningerne. Ideelt set burde det være til at se præcis, hvornår der er tale, og hvornår der ikke er idet alt det sorte er lyd, og alt det ikke-sorte er stilhed. Jo højere de sorte streger går op og ned, jo kraftigere er lyden det sted i optagelsen. Der vises altid kun et lille udsnit af lydoptagelsen, og med scrollbaren, der ligger lige oven over sporet, kan man vælge, hvilket udsnit det skal være. Med den lille scrollbar ude til højre kan man zoome ind og ud på lyden og dermed vise et større eller mindre udsnit. Desværre har Transcriber en tendens til at gøre de sorte streger alt for små eller alt for store, så de er ikke altid lige anvendelige. Men det er tit nødvendigt at kunne zoome ind eller ud for at flytte boundaries præcist. 1.b.1 Flere lydspor Ved nyere gruppesamtaler foreligger der flere synkroniserede lydspor, der er gemt i separate lydfiler. For at få adgang til sporene, mens du udskriver, skal du højreklikke på den grafiske gengivelse af lyden. Vælg Audio file og derefter Add audio file. Vælg den lydfil, du vil tilføje, og tryk Okay. Når Shape info -vinduet er væk, kan du tilføje flere lydfiler. Når du har tilføjet alle de filer, du skal bruge, kan du skifte mellem dem ved at højreklikke på den grafiske gengivelse af lyden, vælge Audio File og derefter den ønskede lydfil. 1.b.2 Navigation Man kan navigere frem og tilbage i lyden med scrollbaren oven over lydbilledet, og efterhånden som udskriften bliver mere og mere færdig, kan man frit skifte mellem at navigere i tekst eller lyd. Når tekstcursoren bliver flyttet op og ned imellem de forskellige linjer (med pil-op og -ned tasterne), bliver hele den aktuelle linje vist med en lidt lysere baggrund, ligesom intervallet i det grønne talespor også bliver fremhævet. Lydcursoren bliver automatisk placeret i starten af intervallet ved boundariet. Ved at holde ctrl inde sammen med pil-op eller -ned, kan man skifte til forrige eller næste talers tur, altså hoppe frem og tilbage i det blå talerspor. 6:22

7 Man kan også markere et interval direkte i lydsporet ved at trække musen over det område man vil høre. Det bliver så markeret med en mørkrosa baggrund, og efterfølgende tryk på TAB-tasten vil kun afspille dette interval. Der er endnu flere navigationsmuligheder til rådighed i Edit, Signal og Segmentation -menuerne, og derudover virker de fleste piletast-kombinationer kendt fra andre programmer. 1.c. Boundaries Samtidig med at man kan se lyden i form af de sorte svingninger, kobler udskriften sig også til lyden. Hver gang man trykker Return, bliver der skiftet linje i teksten, og hver linje forbindes til et interval i lyden. Den grønne boble i starten af hver linje svarer til et skel imellem to intervaller nede i det grønne talespor nederst i vinduet. I eksemplet herunder bliver der sagt med hensyn til forskudsskema i intervallet 01: : Man bruger TAB-tasten til at starte og stoppe afspilningen af lyden, og en tynd rød streg (lydcursoren) bevæger sig mod højre i billedet af lyden. Når man så trykker Return, bliver der indsat et boundary på det sted. Derfor kan man ikke trykke Return, når den røde lydcursor står lige oven i et skel der skal nemlig være et vist mellemrum mellem to boundaries. Brug shift+tab for at afspille lyden i det aktuelle interval fra den første boundary igen. 1.c.1 Boundarylængde Det er vigtigt at indsætte boundaries nøjagtigt. Der skal stå det samme på en linje, som der bliver sagt i intervallet. En sætning kan godt deles op i flere boundaries. Der er ingen faste regler for, hvor mange boundaries der skal være, eller hvor tit de skal forekomme, men jo oftere de forekommer, og jo kortere de er, jo bedre. Sæt som minimum et boundary, hver eneste gang der er en pause i talen, og hver gang der er en eller anden form for ophold i talen, en tøven, en vejrtrækning, eller noget andet, der klart kan defineres som ikke værende en del af et ord. Der kan næsten ikke sættes for mange boundaries ideelt set burde der være et for hvert eneste ord, men det vil sjældent være praktisk muligt. 1.c.2 Flyt boundaries Når man har sat et boundary, så kan det let flyttes til et andet sted, dvs. tidspunkt, i lydfilen. Placér musen over intervalgrænsen i det grønne talespor, og tryk på den midterste museknap (altså rullehjulet), og hold den nede, mens boundariet flyttes til højre eller venstre. Musen behøver ikke pege præcist på intervalgrænsen, den skal bare være i nærheden. 7:22

8 1.c.3 Slet boundaries For at slette et boundary helt altså slå to tekstlinjer (og dermed også intervaller) sammen skal man placere sig i starten af linjen og trykke ctrl+backspace (backspace kaldes også slet tilbage på visse tastaturer). Man kan også gå op i menuen segmentation hvor boundaries kaldes breakpoint, og vælge delete breakpoint. Hvis man ikke placerer sig i starten af linjen, når man trykker på ctrl+backspace, sletter man også det tegn, der stod til venstre for tekstcursoren. Sletning af et boundary kan ikke gøres om, så selv om det ikke er nogen drastisk ændring, skal man lige sikre sig, inden man gør det, fx ved at sørge for, at lydcursoren er placeret præcist ved boundariet, så man hurtigt kan indsætte et nyt. 1.d. Taleture Ud over at være opdelt i tidsintervaller med passende boundaries, skal talen også fordeles på taleture. En taletur er ikke nødvendigvis en særlig fast defineret størrelse, det er blot et tidsinterval, hvor en enkelt taler taler uden større indblanding fra andre talere. Taleture er vist i det blå talerspor nederst i Transcribers vindue og bliver vist med en tilsvarende blå boks i starten af hver talers tur. En taletur har altid navn efter den pågældende talers IDkode, som består af tre store bogstaver. Som regel har intervieweren en ID-kode der begynder med X. For det meste passer ID-koden med talerens initialer, men det er ikke altid til at regne med, så sørg for at checke ID-koderne med informantdatabasen på Når der påbegyndes en ny transskription i Transcriber, bliver den første taletur altid tildelt (no speaker) tryk på den blå boks, eller tast ctrl+alt+t for at ændre det. Så får du et vindue hvor du kan redigere turn attributes, dvs. specificere talerne. Tryk Create speaker, og skriv talerens ID-kode i Name: -feltet. Du skal ikke udfylde andre felter. Det kan være en fordel at oprette begge eller alle talere på en gang, så du har både den interviewede og intervieweren. En taler kan altid ændres hvis du for eksempel har kaldt intervieweren XSS, men senere opdager, at det var XMM, så åbn dette vindue som beskrevet, vælg XSS, klik Modify speaker, og ændr navnet. Når der under udskrivningen skiftes taletur, så lav et boundary og tryk ctrl+t for at genkalde ovenstående vindue. Når der kun er to talere, vil programmet som regel sørge for at vælge den modsatte, så du kan bare trykke Return, når du har trykket ctrl+t. Hvis der blev valgt den forkerte taler, så ret det ved enten at klikke på den blå boks eller ved at trykke ctrl+alt+t. Bemærk: Nogle gange vises ovenstående vindue uden OK -, Destroy - og Cancel -knapperne det er uvist hvorfor, men du skal så blot tage fat i bunden af vinduet og trække det lidt større. Destroy -knappen vises ikke altid tryk på den blå boks for at være sikker på at få en destroy -knap. Hvis der optræder en ny ukendt taler i en samtale, så opret vedkommende som UKE standardnotation for en ukendt taler men forsøg efterfølgende at finde ud af, hvem vedkommende er, og ændr derefter navnet. Hvis der er flere forskellige ukendte talere, kan de hedde UK1, UK2, og så fremdeles. 8:22

9 1.e. Overlappende tale < > Intervaller i lyden skal helst være opdelt, så der kun er en person, der taler i hvert interval. Men fra tid til anden overlapper talerne hinanden. Især kan små returytringer som ja, nå og mm overlappe et enkelt ord helt eller delvist. Som nævnt skal teksten på en linje svare nøjagtig til det, der bliver sagt i linjens interval i lydoptagelsen. Og når der er flere, der taler samtidig, så skal der være tekst for hver taler på samme linje. Transcriber har en indbygget funktion til at markere, at en taletur tilhører to forskellige talere men da den både er besværlig at bruge, og det sjældent er en hel tur, der er overlappet så benytter vi en lidt anden notation på DGCSS. I det følgende eksempel siger SKO: nej nej han spiller også på den og, og XHH overlapper hans på den og med ha ja det. Derfor skrives på den og og ha ja det på samme linje i SKO s taletur, men ha ja det sættes ind mellem < > tegnene for at angive, at det ikke er ham, der siger det. < > betyder altid, at det er en anden taler end den, der har turen, der siger det pågældende. Ved overlap skal man skrive den overlappende talers ID-kode inde i < >. Fx er det i ovenstående eksempel noteret, at det er XHH, der overlapper SKO s taletur. Bemærk! Der må ikke stå anden tekst på linjen end det, der overlapper hinanden. Følgende kan altså ikke lade sig gøre: Eksemplet viser, at XHH overlapper SKO s nej nej han spiller også på den og med et tilsyneladende meget langt mm. Den overlappende tekst i skarpe parenteser (< >-tegnene) skal altid stå sidst på linjen det gør det nemmere for analysegrupperne at læse teksterne. Det vil sige, at der ikke må være tekst både før og efter et overlap, medmindre det er andre taleres < >-tegn, med indsatte ID-koder. Fx: 9:22

10 Det betyder, at man ikke kan skrive følgende, da der ikke kan stå tekst på begge sider: Bemærk! Man kan ikke bryde et ord op, hvis det udsiges uden selvafbrydelse. Derfor kan følgende eksempel ikke lade sig gøre: Men er der tale om en selvafbrydelse (se afsnit 3.f.), kan følgende godt lade sig gøre: 1.f. Når en fil er færdig hvordan en fil gemmes Da du indstillede konfigurationen, satte du et interval for, hvor tit transskriptionen skulle gemmes. Første gang dette tidsinterval nås, bliver du spurgt, hvor transskriptionsfilen skal gemmes gem da altid på dit skrivebord. Undervejs under udskrivningen gemmer Transcriber automatisk din transskription, og du kan også trykke ctrl+s for at gemme en ekstra gang. Så popper der en lille besked op om, at du har gemt bare tryk OK eller Return til den. Når du er færdig med dagens arbejde, skal du aflevere filen på dit skrivebord til versionsstyringssystemet. Det beskrives i en anden vejledning. 1.f.1 Kør automatisk stavekontrol Sæt markøren i starten af dokumentet, gå op i menupunktet Edit, og vælg Spell checking. Herefter skal du vælge enten at ignorere ( Ignore ) eller erstatte ( Replace ) de fejl, stavekontrollen finder. Hvis der popper en fejlmeddelelse op om, at den ikke kan finde ordbogen, så gå ind menupunktet File, vælg Edit episode attributes, og skriv Danish i feltet Principal language. Når du er nået slutningen af transskriptionen, luk da stavekontrollen, og gem filen. 10:22

11 2. Regler for udskrivning af tale Formålet med at udskrive samtaler er som tidligere nævnt at gøre det muligt at analysere indholdet i samtalerne på forskellige niveauer. Når samtalerne er udskrevet, skal man kunne finde alle forekomster af bestemte ord, ordformer, konstruktioner mv. på tværs af materialet ved at søge efter dem, hvorefter man kan se, hvilken sammenhæng de bliver brugt i, og høre, hvordan de bliver udtalt. Det er derfor yderst vigtigt, at alle ord og ordformer, der siges, udskrives, og at de udskrives i overensstemmelse med DGCSS konvention. For at sikre konsistens i udskrivningen er hovedprincippet i udskrivningskonventionen, at Retskrivningsordbogens (RO) regler følges. På denne måde kommer teksterne til at se mere normale ud, end de egentlig er; men det opvejes af, at lydfilen altid er tilgængelig via kobling med udskriften. I afsnit 2.a. beskrives de overordnede konventioner for udskrivning af ord, hvor hovedreglen er, at RO følges. I afsnit 2.b. beskrives de enkelte afvigelser fra og tilføjelser til RO s regler, og i afsnit 2.c. beskrives de tegn udover bogstaver, der må bruges i forbindelse med ord. 2.a. Hovedregel: Der udskrives i almindelig ortografi Tale gengives i ortografi, hvilket overordnet vil sige, at alle ord, der bliver sagt, som hovedregel udskrives, som de står opført i RO. Alle bogstaver i alfabetet må bruges, herunder bogstaver med umlaut, fx ü og ö, hvis disse indgår i den korrekte form af ordet. Ordbogen findes i elektronisk form på alle centrets computere. 2.a.1 Ordstammer skrives jf. RO Ordstammen (dvs. den del af ordet er ikke er bøjningselementer) udskrives altid efter RO, uanset hvordan ordet udtales. Der skrives: ikke (selv om det udtales ik, ing, et eller æ ) til (selv om det udtales t eller te ) skulle, have, kunne (selv om det udtales sku, ha og ku ) kan du have det (selv om det udtales ka du ha ed ) meget (selv om det udtales møj, mαje, my eller mad ) jeg (selv om det udtales jα eller a ) synes (selv om det udtales sys eller syns ) huske (selv om det udtales hus eller håw ) social (selv om det udtales sjosjal ) håndklæde (selv om det udtales hångklæd ) ikke engang (selv om det udtales ingengang ) hvad for en (selv om det udtales hvaffornen ) 2.a.2 Bøjningsendelser og artikler skrives, som de bliver sagt, men formen skal stå i RO Reglen for udskrivning af bøjningsendelser og artikler er, at man skriver dem, som de bliver sagt, hvis formen findes i RO, men uden hensyntagen til, om bøjningsendelsen eller artiklen ifølge RO eller konservativt standarddansk passer med det enkelte ords bøjningsmuligheder og kongruens i sætningen. Det betyder, at ordene skal skrives i den form, der svarer til udtalen, også selv om der er tale om en anden bøjningsform end den, der ifølge RO eller i (konservativt) rigsmål ville forekomme i de pågældende syntaktiske omgivelser. Fx: alle de andre i byen de var gammel (skriftsprogsnormen: gamle ) det er bare noget man skal kan (skriftsprogsnormen: kunne ) det er noget med at skal være derovre når der lukkes op og at skal hjem når den holder (skriftsprogsnormen: skulle ) jeg skal ud at købe en køleskab (skriftsprogsnormen: et ) hatten hængte på knagen (skriftsprogsnormen: hang ) Princippet gælder også i forbindelse med bøjningsendelser, som ifølge RO slet ikke forekommer i forbindelse med det pågældende ord, men som er korrekte for andre ord fra samme ordklasse. Fx: de liggede ved poolen (RO: lå ) for havde vi ikke kommen i forgårs så ved jeg snart ikke (RO: var kommet ) han svorede han ville gøre det (RO: svor ) hun havde et lillat tørklæde på (RO: lilla ) 11:22

12 jeg faldede ned (RO: faldt ) han bedte mig om at gå (RO: bad ) Endelser, som ifølge RO heller ikke er korrekte for andre ord fra samme ordklasse, udskrives ikke. Der tilføjes i stedet en kommentar. Fx: og så skete det alligevel {udtales: alligevellet} (om brugen af kommentarer se afsnit 3.c) Den eneste undtagelse fra reglen om, at artikler og bøjningsendelser skrives efter RO, er den foranstillede bestemte artikel æ (i jysk dialekt); den noteres som æ. Fx: jeg gik en tur med æ hund En vestjysk ytring, der udtales (i retning af) ka du håw te du kyst mig en awt- en awten a mødt dig dernije i æ kjær, skal derfor skrives: kan du huske til du kyssede mig en aft- en aften jeg mødte dig dernede i æ kær 2.a.2.a Adjektiver og adverbier: t-endelser Adjektiver Hvis et adjektiv siges uden t, skrives ordet uden t. Fx: det er sjov det er et pæn hus Adjektiver brugt adverbielt Hvis et ord, der kun har et adj.-lemma i RO, men bruges adverbielt, siges uden t, skrives ordet uden t. Fx: hel fra første klasse ja lige nøjagtig/nøjagtigt Adverbier Hvis et ord har et adv.-lemma i RO uden valgfrihed, skrives den angivne form, uanset udtale. Fx: hun er godt tre uger henne jeg kommer naturligvis tit vi kører lige rundt om blokken OBS! For alle tre grupper gælder det, at den korrekte form skrives, hvis der ikke kan høres forskel på formerne, jf. 2.a.3. Fx: det er sgu et langt tog 2.a.3 Hvis man ikke kan høre forskel, vælges den korrekte form I tilfælde, hvor det ikke ud fra udtalen er muligt at afgøre hvilken form, der er tale om, skrives den form, som svarer til skriftsprogsnormen. Der skrives: jeg syntes om ham dengang (men jeg synes han er sød ) jeg tror vi kører til Italien (men vi skal vist køre til Italien ) [å] skrives og, når det er en konjunktion, og at, når det er et infinitivmærke (se også afsnit 4.d.). 12:22

13 2.a.4 Sammentrækninger skrives ud Sammentrækninger af ord i talesproget skrives ud, selv om ordene ikke udtales separat. Der skrives: der er kaffe på kanden (og ikke der kaffe på kanden ) jeg er tørstig (og ikke jeg tørstig ) Det gælder også sammentrækninger af udenlandske ord. Der skrives: I will be loving you allways (og ikke I ll be loving you allways ) Gigi Di Agostino spiller i aften (og ikke Gigi D Agostino spiller i aften ) Forlængelser, der skyldes sammentrækning, markeres ikke. Der skrives: det er min tur (og ikke de:t er min tur ) 2.b. Afvigelser og tilføjelser i forhold til retskrivningen Som beskrevet ovenfor gengives tale som hovedregel i almindelig ortografi. I forhold til denne hovedregel er der dog en række afvigelser eller tilføjelser til retskrivningsnormen, som det er nødvendigt at overholde for at lette det senere analysearbejde. Disse afvigelser og tilføjelser beskrives her. 2.b.1 Talord skrives ud Der må ikke skrives tal. Når en taler nævner en dato, skrives der fx: den attende maj nitten hundrede og treoghalvfems den attende maj nitten hundred treoghalvfems attende maj nitten treoghalvfems attende i femte nitten treoghalvfems Ifølge RO er og et i nitten hundrede og treoghalvfems og -e et i hundrede valgfrit. Vi skriver hvad der siges. Talord under 100 i et ord, mens talord over 100 deles op. Dette gælder også ordenstal. Fx: for syv hundrede og syttende gang nitten tusind syv hundred og treoghalvfems nogle og fyrre 2.b.2 Store bogstaver bruges kun i begrænsede tilfælde I modsætning til i retskrivningen udskrives alle ord som hovedregel med små bogstaver. I udskrifterne må der kun bruges store bogstaver i begrænsede tilfælde: Enkelte pronominer I, De, Dem, Deres. Proprier Vi udskriver navne på bl.a. personer, steder, institutioner og virksomheder, film- og bogtitler med stort, når stort begyndelsesbogstav er obligatorisk jf. RO. Der skrives: Facebook Vinderup (men vinderupfilerne) Københavns Amt Vejdirektoratet Miljøministeriet Næstved Tidende Det Kongelige Teater Borte med blæsten (i titler skrives kun begyndelsesbogstavet i første ord med stort) Fergierne (men fergieklon) Britney_Spears_agtig (men britneyagtig) 13:22

14 Bemærk! Uofficielle kaldenavne udskrives dog med småt, da de i praksis er svære at identificere. Der skrives: forsvaret søerne bornholmerbåden Bogstavnavne Bogstavnavne optræder især i forbindelse med navne, der staves, og i akronymer (dvs. forbogstavsforkortelser), Der skrives: H C Andersen (uden punktummer, med mellemrum) mit navn staves C H R I S T O P H E R bolle_å (om brugen af underscore se afsnit 2.c.3) U_land K_salat D_S_B U_S_A Reglen om, at bogstavnavne skrives med stort, gælder også i de akronymer, som ifølge RO skal skrives med små bogstaver. Der skrives: L_P T_V I_D C_D_afspiller W_C et (selv om W udtales [ve] skrives W) (om brugen af apostrof se afsnit 2.c.5) 2.b.3 Forkortelser skrives, som de siges Med hensyn til forkortelser skal der i udskriften ordret stå det, taleren siger. Der må derfor ikke bruges forkortelser, medmindre ordene udtales forkortet. Der skrives: og så videre og så videre (og ikke osv. osv. ) for eksempel (og ikke f.eks. eller fx ) forhenværende (og ikke fhv. ) vedrørende (og ikke vedr. ) Afkortede former, der udtales som egentlige ord i samtalen, fx hr., cand.mag. og maks. skal skrives, som de siges. Selv om forkortelsespunktum er obligatorisk ifølge RO, skrives dette ikke. Der skrives: den gode hr Jakobsen en cand mag stud (men cand_mag_studerende om brugen af underscore se afsnit 2.c.3) de fyrer den maks af Bemærk at forkortelser med bogstavudtale og obligatorisk forkortelsespunktum ligeledes skrives uden forkortelsespunktum. Der skrives: P_T S_U Reglen om, at forkortelser skrives, som de udtales, gælder også akronymer, altså forbogstavsforkortelser. Når akronymer udtales som ord, i stedet for at bogstaverne nævnes ved navn, fx når der tales om Kua, Nato og Ruc, behandles de som almindelige ord. Der sættes ikke apostrof mellem forkortelser, der udtales som ord, og bøjningsog afledningsendelser (se afsnit 2.c.5). Der skrives: Kua (og på Kuas gange ) Nato (og Natos ledelse ) Ruc (og hun er Rucer ) Med hensyn til akronymer, der udtales bogstav for bogstav, ligesom i DSB, TDC og USA, se 2.c.3 om brugen af underscore. 14:22

15 2.b.4 Ord, der ikke findes i RO Hvis der i optagelsen siges ord, som ikke findes i RO, skrives de i henhold til sproget.dk eller Den Danske Ordbog (DDO), som findes på centret samt på Afdeling for Dialektforsknings Bibliotek. Ord fra fremmedsprog. Det vil typisk sige engelske låneord, men også lån fra andre sprog. De skal skrives i henhold til det pågældende sprogs retskrivning, medmindre de er opført i RO. På centret står en udgave af Chamber s Thesaurus, og det er den ordbog, man skal slå op i, hvis man er i tvivl om stavemåden af et engelsk ord. I forbindelse med ord på andre sprog anvendes tilsvarende ordbøger, som kan findes på Afdeling for Dialektforsknings Bibliotek. Nonsensord og dialektord. Ord, der ikke er anført i RO, DDO eller på sproget.dk og som ikke er låneord, udskrives som ord ud fra RO s principper for retstavning. Der skrives: hun siger stadig basgetti han har lige købt en splinterny bimmer jeg så en jylkat {bornholmsk for pindsvin} (om brugen af kommentarer se afsnit 3.c.) Proprier. Dvs. bl.a. navne på steder, personer, firmaer og institutioner. De skal skrives korrekt, så de efterfølgende kan identificeres. Navne, som udskriveren ikke kender stavemåden på, og navne, som har flere mulige stavemåder, skal derfor tjekkes i informantbasen ( eller i andre opslagsværker, så det så vidt muligt er den korrekte form, der skrives. Det gælder fx stednavne som Appenæs (som skrives med p og ikke b ), personnavne som Kristoffersen (som kan skrives med både K og Ch ) og Hüttemeier (som, hvis der er tale om tvkogekonen, staves med ü og i ). Til identifikation af stednavne kan bruges eller funktionen Find et sted på Kort- og Matrikelstyrelsens hjemmeside Til personnavne kan der desuden bruges De Gule Sider ( hvis der er tale om mere særprægede navne. 2.b.5 Særlige konventioner for ikke-ord, der skal udskrives som ord. I dette afsnit gennemgås konventionerne for nogle af de mest udbredte fænomener i talesproget, der ikke normalt markeres i ortografien. Der er en række meningsbærende lyde, der ikke anerkendes som ord i RO, men som skal gengives på en standardiseret måde. De standardiserede gengivelser ses nedenfor, og de skrives i udskriften ligesom almindelige ord. Dette er de eneste ikke-ord, der må og skal skrives i udskriften. ha mm sh uh øh nja, njo Alle former for latter også fnisen. Ord, der udsiges leende, skrives med en kommentar, fx: kildeskat {siges leende} (om brugen af kommentarer se 3.c.) Returytring/minimalrespons. Skrives altid med to og kun to m er uanset varighed. Længdeprikker bruges ikke. Der skal ikke tages stilling til, om lyden er bekræftende, afvisende eller neutral. Dvs. der skrives aldrig: mm: og m:m. To på hinanden følgende mm er i betydningen nej udskrives mm, ikke mm mm. Tyssen. Betydningsbærende talerproducerede lyde, der ikke findes i RO, DDO eller på sproget.dk, og som ikke falder i kategorierne nonsensord eller dialektord. Noteres med en kommentar med en ortografisk tilnærmet udtale, fx: uh {wah} (om brugen af kommentarer se 3.c.) Alle former for fyldte pauser, dvs. pauser med fonering, uanset kvalitet og varighed. Længdeprikker bruges ikke. Øhm udskrives øh. Det samme gælder m: n: s: og lignende, der ikke er en forlængelse af sidste lyd i det foregående ord eller første lyd i det kommende ord. Tøvende bekræftelse udtalt [nja] og [njo] (evt. med vokalforlængelse), der ikke kan betragtes som et afbrudt nej efterfulgt af et ja eller jo. Varianterne [mja] og [mjo] udskrives henholdsvis nja og njo. 2.c. Tegnsætning Af hensyn til maskinlæsbarheden må der i udskrifterne ikke stå andre tegn end de bogstaver, der angiver, hvad der siges, og de få tegn, der beskrives nedenfor. 15:22

16 2.c.1 Der sættes ikke interpunktionstegn Tegnene punktum, komma, kolon, semikolon, spørgsmålstegn og udråbstegn bruges ikke som interpunktionstegn. Kolon, udråbstegn og andre tegn må dog bruges, som beskrevet nedenfor. 2.c.2 Accenter bruges kun i ikke-danske ord Accenttegn skal kun anvendes i forbindelse med ikke-danske ord, som ikke findes i RO. Ikke-obligatoriske accenttegn, som kan sættes i ord som fx turne, ide og cafe, noteres ikke. 2.c.3 Underscore _ Underscore bruges til at sammenkoble alle orddele, der tilsammen har status af ét ord. Ordene kendetegnes bl.a. ved, at de kun har ét hovedtryk: I forkortelser med bogstavudtale. Der skrives: D_S_B C_D P_T (uden forkortelsespunktum jf. afsnit 2.b.3) S_tog (om brugen af underscore i sammensætninger med bogstavudtalte forkortelser se nedenfor) W_C et (selv om W udtales [ve] skrives W) - (om brugen af apostrof se afsnit 2.c.5) Y_M_C_A I stedet for fælles orddel. Der skrives: social_ og sundhedsassistent ottende_ og niendeklasserne (men ottende og niende klasse ) I sammensætninger med bogstavudtalte forkortelser. Der skrives: E_mail_adresse (om brugen af underscore i sammensætninger hvor det ene led indeholder en underscore se nedenfor) S_tog (og S_togs_station ) I_pod I sammensætninger og afledninger med tungere affikser, når det ene led består af udtalte bogstavnavne. Der skrives: bolle_å A_klassen I gruppesammensætninger. Der skrives: væg_til_væg_tæppe science_fiction_roman (men science fiction ) to_hundrede_kilometer_grænsen (men to hundrede kilometer ) I gruppeafledninger med tungere suffikser, når første led er skrevet i mere end ét ord. Der skrives: Peter_Pan_agtig (men Peter Paner, da flertalsendelsen er let, jf. RO 63.8) skrid_og_lad_mig_være_i_fred_agtig (men skrid og lad mig være i fred, sukkeragtig og han er sådan # agtig ) I stedet for bindestreg i oprindelig fremmede sammensætninger. Der skrives: drive_in walkie_talkie 16:22

17 I betydningen fra til eller mellem og. Der skrives: tre_halv fire (men tre_halv_fire_tiden ) en fem_seks hundrede stykker en returbillet København_Århus hillerød_hundested_toget (med Hillerød_Hundested ) I sammensætninger med sidestillede led. Der skrives: køkken_alrum Lolland_Falster græsk_katolsk olie_eddike I stedet for skråstreg i sammensætninger med alternative led. Der skrives: og_eller enten_eller I stedet for obligatorisk bindestreg i proprier. Der skrives: Svend_Erik Hermansen (for Svend-Erik Hermansen) Winnie Larsen_Jensen (for Winnie Larsen-Jensen) I sammensætninger, når det ene led indeholder en underscore. Der skrives: C_twenty_one_koncert U_S_A_turen drive_in_biograf plastik_walkie_talkie M_P_tre_afspiller olie_eddike_dressing A_menneske_agtig Underscore bruges ikke til at sammenkoble orddelene i vejnavne og proprier trods tryktab. Der skrives: H C Andersens Boulevard Store Kongensgade Søværnets Operative Kommando Anders Fogh Rasmussen 2.c.4 Bindestreg - Bruges kun til at markere selvafbrydelser. Se afsnit 3.f. Bindestreg bruges ikke i sammensætninger med usædvanlige eller svært læselige ord- og bogstavsammenstød, der ifølge RO kan skrives med bindestreg. Der skrives: semesterstartsfest stresssymptomer firserpermanentdulle Det samme gælder sammensætninger med danske og engelske ord. Der skrives: trancemusik hotmailadresse (men Hotmail) pokerchips Bindestreg bruges heller ikke i sportsresultater. Der skrives: Brøndby F_C_K to nul 17:22

18 2.c.5 Apostrof skrives kun, hvor den er obligatorisk Apostrof skrives kun, hvor den er obligatorisk i retskrivningen, dvs. hvor den sammenkæder bøjningsendelser med citatord, bogstavnavne eller akronymer, samt hvor den markerer genitiv af ord, der ender på s, z eller x. Der skrives: der er en del men er ved sagen hendes A er er usædvanligt flade C_D en (om brugen af underscore se afsnit 2.c.3) U_S_A s præsident T_V et (bestemt form: svarer til tv et, i modsætning til T_V_et, der svarer til kanal nummer 1) dette hus indretning Randers erhvervsliv Marx skrifter den moderne jazz udvikling 3. Kommentarer og forhold i taleproduktionen Ofte sker der ting i løbet af en samtale, som det er væsentligt at få med i udskriften, for at læseren kan forstå, hvad der tales om. Derudover er der en række forhold i samtaledeltagernes taleproduktion, der skal noteres med særlige symboler i udskriften. Hvordan disse ting gøres, beskrives nedenfor. 3.a. At indsætte en event En event bruges til enten at beskrive talerens lyde, der ikke har en konventionel betegnelse, eller til at indsætte kommentarer om talernes udtale m.m. For at gøre dette, skal man trykke ctrl+d. Dette åbner et vindue, hvor man kan vælge enten noise (for eksempler se afsnit 3.a.) eller comment (for eksempler se afsnit 3.b). De resterende funktioner: pronounce, lexical, language og named entities bruges ikke. Lyden eller kommentaren skrives i Description -feltet, og de skal gerne være formuleret i et så kort og letforståeligt sprog som muligt. Sørg for, at der er valgt Instantaneous event i Extent -området nederst i vinduet. Noise-events bliver vist inde i teksten, i firkantede parenteser, i kursiv, og i en grå farve, men de er ikke en del af teksten, og du kan ikke redigere dem ligesom den omliggende tekst. Men du kan klikke på eventen og få samme vindue frem som vist ovenfor, hvor du kan redigere alle detaljer. Det samme gælder comment-events. Forskellen er, at de vises i krøllede parenteser. 3.b. Lydlige begivenheder Betydningsbærende talerproducerede lyde, der ikke dækkes af 2-3, udskrives som noise-events. Ikkebetydningsbærende lyde behandles som stilhed. En noise-event er fx et host, et nys eller en rømmen. Det vil sige, at man kun bruger noise til at beskrive talernes lyde og ikke andre lyde i omgivelserne, fx telefoner, der ringer. De udskrives som comment. 18:22

19 For at gøre udskrifterne så ensartede som muligt, har de mest brugte udtryk en fast betegnelse: hoster rømmer sig nyser smasker Dækker al hoste Dækker al rømmen, dvs. man kan ikke skrive hrm eller rømmen Dækker al nysen Dækker alle læbelyde, mundlyde, smasken og tsk Andre betydningsbærende talerproducerede lyde kan fx være [stønner], [sukker] og [fnyser]. Hvis man er i tvivl, om en lyd er betydningsbærende, udskrives den ikke, men behandles som stilhed. 3.c. Kommentarer Forskellige former for kommentarer, som er relevante i forbindelse med samtalen, fx betydningsbærende ikketalerproduceret støj, udtalen af betydningsbærende talerproducerede lyde, særligt bemærkelsesværdig udtalevariation, skift i udsigelsesform, problemer med lydkvaliteten af optagelsen og den slags, som ikke hører hjemme i gengivelsen af, hvad taleren siger, kan noteres. Der skrives fx: # {telefonen ringer} har du nogensinde set en jylkat {bornholmsk for pindsvin} så spillede vi ude på fodboldbanerne {udtales med s : fodboldsbanerne} uh {iew} (om brugen af uh se 2.b.5) 3.d. Baggrundsstøj Betydningsbærende baggrundsstøj noteres som comment-event. Hvis støjen overlapper flere taleture, skrives der global:, både når lyden starter, og når lyden slutter, men ikke i de mellemliggende taleture. 3.e. Pause # En pause er et udsnit af lydsporet uden talerproduceret betydningsbærende lyd eller tale. Pauser noteres med # uanset varighed, og alle pauser skal noteres. Pauser skal have deres eget boundary, men mindre de er en del af et overlap (se også afsnit 1.e.). I det følgende eksempel overlapper BWW s d jeg fak med MHL s altså. Da ord ikke kan brydes op, uden at der er tale om en selvafbrydelse (jf. afsnit 3.e.), noteres der pausetegn i stedet. 19:22

20 3.f. Afbrudt og genoptaget ord markeres med bindestreg - Bindestreg bruges, når en taler afbryder sig selv, fx når vedkommende stammer eller skifter ordvalg, eller når en taler bliver afbrudt af en anden. Bindestregen må kun bruges, når afbrydelsen forekommer inden for et ord. Der må ikke være mellemrum mellem det sidste bogstav i det uafsluttede ord og bindestregen, men der skal være mellemrum efter bindestregen. Der skrives: Karen Margrethe hed Jakobsen og vil- var fra øh Svebølle foruden han har job jo som automekaniker ja som autome- I visse tilfælde vil et selvafbrudt ord blive færdiggjort efter en kort pause, uden at første del gentages. I sådanne tilfælde indføjes en bindestreg i begyndelsen af den genoptagne orddel. Der skrives: dengang de stadig var arbejds- # -dygtige hvis man kan sige det sådan Hvis ingen pause kan isoleres, men ordet stadig auditivt forekommer selvafbrudt, skrives der: dengang de stadig var arbejds- -dygtige hvis man kan sige det sådan Hvis taleren stammer, skrives der: dengang de stadig var ar- ar- ar- arbejdsdygtige hvis man kan sige det sådan Det er væsentligt at skelne mellem fuldendelse og egentligt skift af ord. Vær især opmærksom på dette, hvis det, der siges efter selvafbrydelsen, udgør et selvstændigt ord. Vurderes denne anden del til at repræsentere et skift i ordvalg snarere end en fuldendelse af et påbegyndt, men selvafbrudt ord, skal der ikke skrives bindestreg foran ordet. En selvafbrydelse udskrives som det ord, udskriveren tolker, personen ville have sagt. Der skrives: hun hedder vist Sti- (hvis udskriveren tolker, det selvafbrudte ord er Stine ) jeg ved ikke hv- (hvis udskriveren tolker, det selvafbrudte ord er hvad ) 3.g. Tvivlsom passage {...} Der sættes krøllede parenteser omkring en passage, hvor der er tvivl om, hvad der bliver sagt. Tvivlsomme passager skal altid afsluttes inden for den taletur, hvori de er påbegyndt. Der skrives: øh de første tre måneder af mit liv der boede jeg længere nede ad {Katholmvej} Husk, at det er almindelige krøllede parenteser, der skal sættes, og ikke dem, der vises i forbindelse med kommentarer. Hvis du kun er usikker på nogle af ordene i en passage, så nøjes med at sætte parentes om de ord, du er usikker på. 3.h. Uforståelig passage xxx Tre, og kun tre, x er bruges til at markere steder i udskriften, hvor en taler siger noget, man ikke kan forstå. Man skal ikke forsøge at angive, hvor mange ord eller stavelser, man tror passagen indeholder. Hvis det uforståelige tydeligvis indeholder flere meningsbærende orddele, må man gerne notere den meningsbærende del, man kan høre, i kombination med xxx. Der skrives: så sagde jeg hun skulle gå til xxx_vejen I så fald skal der bruges underscore til at sammenkoble orddelene. Alternativt skal det noteres som en tvivlsom passage jf. 3.g ovenfor. 3.i. Forlængelse : Kolon bruges til at markere tydeligt forlængede vokaler eller konsonanter. Tegnet sættes umiddelbart efter det bogstav, der svarer til den lyd, der forlænges. Der bruges kun et kolon, uanset længden. Der skrives: 20:22

21 ja: men: s:ynes kunne: vaske:r (og ikke vasker: ) Der sættes aldrig kolon efter bogstaver, der ikke udtales. Former som det:, fald:er og lea:se er umulige. Der sættes heller ikke kolon efter mm og øh, uanset varighed. 3.j. Emfase! Udråbstegn bruges til at markere emfatisk tryk, altså ord med særlig kraftig fremhævning. Udråbstegnet placeres efter ordet, aldrig midt i ordet. Der skrives: hun er helt! vildt dygtig (og ikke hun er he!lt vildt dygtig ) og skoleinspektøren! stod bare og gloede på mig (og ikke og skole!inspektøren stod bare og gloede på mig ) Der skal ikke være mellemrum mellem ordet og udråbstegnet, men der skal være mellemrum efter udråbstegnet. Brug emfasemarkering med omtanke og kun til at fremhæve helt klare tilfælde af prosodisk emfase. Brug ikke udråbstegn til at markere udråb som i retskrivningen. 4. Ting, der kræver særlig opmærksomhed Ud over almindelig retstavning er der en række ting, man skal være særligt opmærksom på, når man udskriver talesprog. 4.a. Er alle ord og morfemer repræsenteret i udskrifterne? Kontroller omhyggeligt, at alle de ord, du som lytter mener er til stede i talestrømmen, faktisk også skrives. Vær her særligt opmærksom på sammentrækninger (assimilationer); specielt sammentrækningen af hhv. det og er og der og er, jf. 2.a.4. I sådanne tilfælde skal det udeladte er indsættes. der er ikke mere kaffe (og ikke der ikke mere kaffe ) det er i orden (og ikke det i orden ) Det er dog også vigtigt at sikre sig, at udskriften ikke er blevet hyperkorrekt. Ifølge DGCSS udskrivningsregler går den faktiske udtale forud for RO s regler for bøjning, jf. afsnit 2.a.2. 4.b. Er der for mange ord i udskriften? Kun ved udskrivning af sammentrækninger må udskriftet indeholde flere ord end talen. Der udskrives, hvad der siges ikke det, der burde siges eller forventes sagt. Således udskrives at kun, hvis det siges. 4.c. Afspejles talestrømmens ordrækkefølge direkte i udskriften? Kontroller omhyggeligt, at du ikke er kommet til at overføre den i skriftsproget korrekte ordstilling til udskriften, fx i forbindelse med ledsætninger, der er blevet sagt med hovedsætningsordstilling: man skal også tænke på at der er ikke varme med i det selvfølgelig er det ikke sådan jeg har ikke tid til noget samvær med andre Dette er særlig vigtigt at være opmærksom på, da hovedsætningsordstilling er en variabel i centrets undersøgelser af syntaks. 4.d. Skal der stå at eller og? Ordene og og at udtales ofte ens, nemlig som vokalen i kom! ( å). I tilfælde hvor det ikke er muligt at høre forskel på to former, er det vigtigt, at man er konservativ med hensyn til, hvordan det udskrives. Hovedreglen er her, at når lyden å står umiddelbart foran infinitiv, skrives at, ellers skrives og. Man skal altså skrive at i sætninger som disse: 21:22

22 vi forsøgte at nå det det er næsten ikke til at holde ud husk at ringe hjem Hovedreglen gælder også i de tilfælde, hvor å i forbindelse med retningsadverbialer betyder det samme som for at : skal vi gå ud at spise efter forestillingen lad os gå ned at ryge jeg skal hjem at læse I alle andre tilfælde, dvs. ved sideordnede infinitiver og foran ikke-infinitiver, noteres å som og : vi skal spartle og male hun kommer og besøger os jeg går ned og ryger Bemærk: Reglen om, at å skrives som at foran en infinitiv gælder i forhold til skriftsprogsnormen. Da gengivelsen af den faktiske udtale går forud for skriftsprogsnormen i DGCSS s udskrifter, skal et verbum, der ifølge skriftsprogsnormen skulle være i infinitiv-form, i visse tilfælde skrives som en præsensform. Fx det er et spørgsmål om at kan (i forhold til skriftsprogsnormen: det er et spørgsmål om at kunne ). I sådanne tilfælde skal å skrives at, selv om det ikke står foran en ortografisk infinitivform. Ligeledes skal sætningen det er noget med å skal være derovre når der lukkes op å skal hjem når den holder (som ifølge skriftsprogsnormen skrives: det er noget med at skulle være derovre når der lukkes og (at) skulle hjem når den holder ), udskrives enten: det er noget med at skal være derovre når der lukkes op og skal hjem når den holder eller det er noget med at skal være derovre når der lukkes op og at skal hjem når den holder Dette er afhængigt af, om der i sidste del af sætningen er en eller to å -lyde før skal. 22:22

Transcriber. DGCSS udskrivningsmanual. Oktober 2007

Transcriber. DGCSS udskrivningsmanual. Oktober 2007 Oktober 2007 Transcriber DGCSS udskrivningsmanual Oktober 2007 Resume: Dette dokument beskriver, hvordan udskrivning på DGCSS skal foregå i Transcriber, med henblik på at udskriften senere konverteres

Læs mere

DGCSS udskrivnings- og korrekturmanual (Clan)

DGCSS udskrivnings- og korrekturmanual (Clan) DGCSS udskrivnings- og korrekturmanual (Clan) Oktober 2006 2 Forord Dette er Sprogforandringscentrets udskrivnings- og korrekturmanual. Princippet i manualen er, at udskrivningen skal være simpel, hurtig

Læs mere

Bogfunktionen eller Slægtsbogen i FTM

Bogfunktionen eller Slægtsbogen i FTM Bogfunktionen eller Slægtsbogen i FTM En blandt mange af Family Tree Maker s styrker er evnen til at præsentere data på mange forskellige måder, og i dette skrift vil bogfunktionen blive gennemgået. Funktionen

Læs mere

E-MAIL WINDOWS LIVE MAIL

E-MAIL WINDOWS LIVE MAIL E-MAIL WINDOWS LIVE MAIL Erik Thorsager, Esbjerg. 3. udgave: Live Mail Side 1 Windows Live Mail Hvordan skriver og sender jeg en e-mail? Det engelske ord mail betyder post. E står for elektronisk. E-mail

Læs mere

Daglig brug af JitBesked 2.0

Daglig brug af JitBesked 2.0 Daglig brug af JitBesked 2.0 Indholdsfortegnelse Oprettelse af personer (modtagere)...3 Afsendelse af besked...4 Valg af flere modtagere...5 Valg af flere personer der ligger i rækkefølge...5 Valg af flere

Læs mere

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog INDHOLD VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN FILER UDSKRIV KOPIER AFSLUT VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN SØGEMULIGHEDER OPSLAGSORD ORDFORBINDELSER AL TEKST

Læs mere

E-MAIL MICROSOFT OUTLOOK 2010

E-MAIL MICROSOFT OUTLOOK 2010 E-MAIL MICROSOFT OUTLOOK 2010 Erik Thorsager, Esbjerg. 3. udgave: Outlook Side 1 Microsoft Outlook 2010 Hvordan skriver og sender jeg en e-mail? Det engelske ord mail betyder post. E står for elektronisk.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.. side 2. Adgang til webgraf 3. Opslag adresse... 4. Styring af layout.. 5. Zoom funktioner..

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.. side 2. Adgang til webgraf 3. Opslag adresse... 4. Styring af layout.. 5. Zoom funktioner.. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse.. side 2 Adgang til webgraf 3 Opslag adresse... 4 Styring af layout.. 5 Zoom funktioner.. 6 Panorere på skærmen. 7 Information om grafikken.... 8-10 Print et udsnit.....

Læs mere

Kursusmappen Kommuniker: På Tryk 2 (med ordforslag fra CD-ORD)

Kursusmappen Kommuniker: På Tryk 2 (med ordforslag fra CD-ORD) Kursusmappen Kommuniker: På Tryk 2 (med ordforslag fra CD-ORD) Øvelser Indhold Indhold... 2 Øvelse 1... 3 Start Kommuniker: På Tryk 2 og åbn nogle af de medfølgende dokumenter... 3 Øvelse 2... 4 Grundfunktioner

Læs mere

E-MAIL G-MAIL (GOOGLE)

E-MAIL G-MAIL (GOOGLE) E-MAIL G-MAIL (GOOGLE) Erik Thorsager, Esbjerg. 3. udgave: G-mail Side 1 G-mail E-mail: Det engelske ord mail betyder post. E står for elektronisk. E-mail betyder altså elektronisk post. Elektronisk post

Læs mere

I denne manual kan du finde en hurtig introduktion til hvordan du:

I denne manual kan du finde en hurtig introduktion til hvordan du: VORES NORDSJÆLLAND HURTIGT I GANG MANUAL 01: Bruger HVAD INDEHOLDER DENNE MANUAL? I denne manual kan du finde en hurtig introduktion til hvordan du: 1. Finder Vores Nordsjælland hjemmesiden 2. Opretter

Læs mere

Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro

Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro Gary Rebholz Du har sikkert allerede ved, at Sound Forge Pro software kan bruges til en imponerende række af audio opgaver. Alt fra

Læs mere

Brugervejledning. ClaroRead. (Mac)

Brugervejledning. ClaroRead. (Mac) Brugervejledning ClaroRead (Mac) Indholdsfortegnelse HVAD ER CLAROREAD?... 3 DOWNLOAD OG INSTALLATION... 3 DOWNLOAD AF STEMMER... 4 CLAROREAD- VÆRKTØJSLINJE... 6 AFSPIL... 6 STOP... 6 GEM TEKST SOM LYDFIL...

Læs mere

Vejledning til Mozart Viewer 12

Vejledning til Mozart Viewer 12 Vejledning til Mozart Viewer 12 Programmet kan downloades gratis på http://www.mozart.co.uk Husk at det er den der hedder Mozart Viewer du skal hente. Den er gratis, i modsætning til Mozart som koster

Læs mere

Orddeling. Automatisk orddeling. Manuel orddeling. Word 2010 18 thoremil.dk. Vælg fanebladet [Sidelayout] Vælg [Orddeling] Markér Automatisk orddeling

Orddeling. Automatisk orddeling. Manuel orddeling. Word 2010 18 thoremil.dk. Vælg fanebladet [Sidelayout] Vælg [Orddeling] Markér Automatisk orddeling Orddeling Automatisk orddeling Vælg [Orddeling] Markér Automatisk orddeling Manuel orddeling Vælg [Orddeling] Klik [Manuelt] For hvert ord, som vises, kan der gøres følgende: Accepter det foreslåede orddelingssted

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vokal Command v.1 manual

Indholdsfortegnelse. Vokal Command v.1 manual Indholdsfortegnelse Installation... 2 Første gang programmet startes...7 Konfiguration... 7 Hvad er en kommando... 8 Fonetisk forskel... 8 Gemme dine indstillinger...9 Træning af kommando... 9 Avanceret

Læs mere

Genvejstaster til Windows

Genvejstaster til Windows Genvejstaster til Windows Selvom musen er et praktisk redskab, er den langt fra altid den hurtigste måde at styre computeren på. Ofte vil det være meget hurtigere at bruge genvejstaster. Hvis du sidder

Læs mere

Brugervejledning. ClaroRead fra Dictus -PC

Brugervejledning. ClaroRead fra Dictus -PC Brugervejledning ClaroRead fra Dictus -PC 1 Indholdsfortegnelse HVAD ER CLAROREAD?... 3 INSTALLATION... 3 CLAROREAD-VÆRKTØJSLINJE... 3 AFSPIL... 4 STOP... 4 GEM TEKST SOM LYDFIL... 4 INDSTILLINGER... 5

Læs mere

Du har nu en genvej på dit skrivebord hen til den mappe hvor dine filer med bøgerne kommer til at ligge, den virkelige sti = c:\bøger.

Du har nu en genvej på dit skrivebord hen til den mappe hvor dine filer med bøgerne kommer til at ligge, den virkelige sti = c:\bøger. Download af bøger i MP3 format Side 1 af 6 Forudsætninger for at kunne benytte denne mulighed er: En computer med rimelig diskplads (hvert bog fylder små 200 MB). En god Internetforbindelse, for ikke at

Læs mere

I Windows fil struktur er der følgende ting Drev, Mapper, Filer og Genveje.

I Windows fil struktur er der følgende ting Drev, Mapper, Filer og Genveje. Windows Fil Struktur I Windows fil struktur er der følgende ting Drev, Mapper, Filer og Genveje. Hvad er et drev Et drev, er en afgrænsning af fil strukturen. Når du går ind på et drev vil du stå i roden

Læs mere

Oprettelse af Titelblok i Capture og Capture CIS

Oprettelse af Titelblok i Capture og Capture CIS e-service Titelblok i OrCAD Capture og Capture CIS Side 1 af 11 Oprettelse af Titelblok i Capture og Capture CIS Note skrevet af : Nordcad Systems Technical Support Revision : April 2003, Release 14.2/9.2.3,

Læs mere

Den digitale Underviser. Lydfiler: Audacity

Den digitale Underviser. Lydfiler: Audacity Den digitale Underviser Lydfiler: Audacity Sabine Kramer maj 2014 Indholdsfortegnelse side Optag med Audacity.. 3 Gem og eksportér i MP3 format.... Indtal og klip en lydfil (metode 1)... 5 6 Indtal og

Læs mere

Dette er en vejledning til hvordan nye skarvkolonier oprettes og hvordan resultater fra optællinger af kolonier indtastes.

Dette er en vejledning til hvordan nye skarvkolonier oprettes og hvordan resultater fra optællinger af kolonier indtastes. Dette er en vejledning til hvordan nye skarvkolonier oprettes og hvordan resultater fra optællinger af kolonier indtastes. De tre trin Trin 1 Opret ny bruger Som optæller af skarvkolonier får du her mulighed

Læs mere

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER I dette kapitel gennemgås de almindelige regnefunktioner, samt en række af de mest nødvendige redigerings- og formateringsfunktioner. De øvrige redigerings- og formateringsfunktioner

Læs mere

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System ViKoSys Virksomheds Kontakt System 1 Hvad er det? Virksomheds Kontakt System er udviklet som et hjælpeværkstøj til iværksættere og andre virksomheder som gerne vil have et værktøj hvor de kan finde og

Læs mere

How to do in rows and columns 8

How to do in rows and columns 8 INTRODUKTION TIL REGNEARK Denne artikel handler generelt om, hvad regneark egentlig er, og hvordan det bruges på et principielt plan. Indholdet bør derfor kunne anvendes uden hensyn til, hvilken version

Læs mere

Carsten hjælp. Carsten 4.0. Mikro Værkstedet A/S

Carsten hjælp. Carsten 4.0. Mikro Værkstedet A/S Carsten hjælp Carsten 4.0 Mikro Værkstedet A/S Carsten hjælp: Carsten 4.0 Mikro Værkstedet A/S Revision 1.25, 25. juni 2009 Indholdsfortegnelse Forord... v 1. Hjælp i Carsten... 1 2. Carsten-stemmen i

Læs mere

Vejledning KPK Online Prøverum

Vejledning KPK Online Prøverum Vejledning KPK Online Prøverum INDHOLD Introduktion side 2 Funktionsliste side 2 Få adgang til systemet side 3 Opload dine billeder side 4 Sådan bruges systemet side 5 Gem dine eksempler side 7 Side 1/7

Læs mere

Betjeningsvejledning. for. Vagtcentral MAC2000. PDF created with pdffactory trial version www.pdffactory.com

Betjeningsvejledning. for. Vagtcentral MAC2000. PDF created with pdffactory trial version www.pdffactory.com Betjeningsvejledning for Vagtcentral MAC2000 Vagtcentral systemet Vagtcentral programmet bruges til at oprette klienter med nødkaldeanlæg og fastlægge hvilke radioer / telefoner der skal ringes op, når

Læs mere

IT-Brugerkursus. Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC. Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio. Printvenligt format. Indholdsfortegnelse

IT-Brugerkursus. Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC. Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio. Printvenligt format. Indholdsfortegnelse Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio IT-Brugerkursus Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC Printvenligt format Indholdsfortegnelse Formål og opbygning Opgave Vejledning til intranettet Åbne

Læs mere

Redaktørvejledning for www.bredstrup-pjedsted.dk Skriv en artikel

Redaktørvejledning for www.bredstrup-pjedsted.dk Skriv en artikel Arbejdsgang - Skriv artiklens tekst - Gør billeder klar - Log-in på hjemmesiden - Opret ny artikel - Vælg kategori - Skriv overskrift - Indsæt tekst - Tilføj billeder - Gennemgå artiklens indstillinger

Læs mere

Table of Contents. Prøveværktøj

Table of Contents. Prøveværktøj PRØVEVÆRKTØJ Table of Contents Opret prøve og tilpas dit fronter-rum... 3 Opret prøve... 4 Tilføj prøveværktøj... 6 Fanen "Indstillinger"... 11 Indstillinger for vindue... 15 Mappe til billeder/multimedier...

Læs mere

Indhold 1 Om Skolekvalitet.dk...3. 2 Vælg evalueringsmodel før du går i gang...3. 3 Overblik over siderne... 5

Indhold 1 Om Skolekvalitet.dk...3. 2 Vælg evalueringsmodel før du går i gang...3. 3 Overblik over siderne... 5 Skolekvalitet.dk Manual Version 1.0 Indhold 1 Om Skolekvalitet.dk...3 2 Vælg evalueringsmodel før du går i gang...3 3 Overblik over siderne... 5 3.1 Oversigt over centrale funktioner:... 6 4 Kom godt i

Læs mere

Manual til CD-ORD. Randers Realskole

Manual til CD-ORD. Randers Realskole Randers Realskole CD-ORD Læs og skriv på computeren CD-ORD er et pc-værktøj, der hjælper dig med at læse og skrive hvad enten du har brug for støtte i undervisningen, har svært ved at læse eller skrive

Læs mere

Opret prøve og tilpas dit fronter-rum Spørgsmålstyper og justering Oversigt over spørgsmålstyper...20 Justering af spørgsmål og sider...

Opret prøve og tilpas dit fronter-rum Spørgsmålstyper og justering Oversigt over spørgsmålstyper...20 Justering af spørgsmål og sider... PRØVEVÆRKTØJ Table of Contents Opret prøve og tilpas dit fronter-rum... 3 Opret prøve... 4 Tilføj prøveværktøj... 6 Fanen "Indstillinger"...11 Indstillinger for vindue...15 Mappe til billeder/multimedier...17

Læs mere

Brugervejledning ViseOrd til Mac Version 1.0, August 2015

Brugervejledning ViseOrd til Mac Version 1.0, August 2015 Side 1 Version 1.0, August 2015 Indholdsfortegnelse Copyright bestemmelser... 2 Hvad er ViseOrd... 3 Opstart og ViseOrd menuen... 4 Skrivestøtte... 6 Ordforslagslisten... 6 Ordforudsigelse... 7 Ordfuldendelse...

Læs mere

TILLÆG TIL MANUAL Excel-indlæsning i Vvskatalogets administrationssystem

TILLÆG TIL MANUAL Excel-indlæsning i Vvskatalogets administrationssystem 3456.78 123456 TILLÆG TIL MANUAL Excel-indlæsning i Vvskatalogets administrationssystem 30. juli 2015 Indhold Indledning Side 3 Sådan kommer du i gang Side 4 Oprette nye varer Side 5 Ændre eksisterende

Læs mere

Filupload LEJERBO.DK FILARKIV UNDER MØDER OSV. Upload filer til et eksisterende filupload-komponent

Filupload LEJERBO.DK FILARKIV UNDER MØDER OSV. Upload filer til et eksisterende filupload-komponent 1 Filupload Tips! Vi har forberedt nogle sider til dig med et filupload-komponent. Blandt andet siden Møder. På den måde kan du nemt uploade filer, fx referater, vedtægter eller husorden til jeres hjemmeside.

Læs mere

Konverter og rip med FormatFactory

Konverter og rip med FormatFactory Konverter og rip med FormatFactory Side 1 Konverter og rip med FormatFactory http://www.formatoz.com/ FormatFactory er et fremragende lille gratisprogram der kan konvertere lyd og videoformater fra et

Læs mere

Hvordan afspilles/vises materialet i LARM.fm

Hvordan afspilles/vises materialet i LARM.fm Hvordan afspilles/vises materialet i LARM.fm Når du har lært de mange måder, hvorpå det er muligt at søge i LARM.fm s materiale, er det relevant at vide, hvilke muligheder du har for at afspille radio-

Læs mere

Oktober Dokumentpakker

Oktober Dokumentpakker Oktober 2017 Dokumentpakker Dokumentpakkerne er et værktøj til at udskrive dynamiske breve, som har en standardtekst i brevet, og hvor der automatisk sættes blandt andet patientens navn, adresse og aftaletid

Læs mere

Dansk tillægsmanual til PODD i Dynavox Compass

Dansk tillægsmanual til PODD i Dynavox Compass Dansk til PODD i Dynavox Indhold Dansk til PODD i Dynavox... 1 Generelt... 2 Hvad består den danske udgave af:... 2 At gemme tilrettede PODD sidesæt:... 3 Hvor ligger skabelon sidesæt på pc:... 3 Alternativ

Læs mere

elib Aleph, ver.18 Introduktion til GUI FUJITSU SERVICES A/S

elib Aleph, ver.18 Introduktion til GUI FUJITSU SERVICES A/S Introduktion til GUI FUJITSU SERVICES A/S, 2008 Indholdsfortegnelse 1. Skrivebordet... 3 2. Flytte rundt m.m.... 4 3. Log ind... 6 4. Valg af database... 7 5. Rudernes størrelse... 8 6. Kolonner... 9 7.

Læs mere

Vejledning Lønindberetning. Opdateret 14. februar 2012

Vejledning Lønindberetning. Opdateret 14. februar 2012 Vejledning Lønindberetning Opdateret 14. februar 2012 Indhold Forudsætninger... 3 Indberetningsmappe... 3 TF-koder... 3 Lærernes aktiviteter... 4 Forud-oprettelse... 4 Bagud-oprettelse... 4 Indstillinger...

Læs mere

KMD Brugeradministration til Navision og LDV

KMD Brugeradministration til Navision og LDV KMD Brugeradministration til Navision og LDV Vejledning for Statens Administration og ØSC institutioner. Opdateret 09-09-2015 Indholdsfortegnelse 1 Kom godt i gang... 2 1.1 Login til KMD Brugeradministration...

Læs mere

Doros nemme guide til: Sms-beskeder. En begynderguide til at skrive, sende og læse sms-beskeder

Doros nemme guide til: Sms-beskeder. En begynderguide til at skrive, sende og læse sms-beskeder Doros nemme guide til: Sms-beskeder En begynderguide til at skrive, sende og læse sms-beskeder Introduktion Velkommen til Doros nemme guide til at skrive sms-beskeder. Det er en let basisguide til dig,

Læs mere

Velkommen til REX onlinehjælp

Velkommen til REX onlinehjælp Velkommen til REX onlinehjælp I REX onlinehjælp kan du finde information om følgende emner: Indhold Enkel søgning...3 Hvordan kan du bruge søgefeltet?...3 Søg efter sætninger...3 Søg efter specifikke ord

Læs mere

Det nye husdyrgodkendelse.dk Sagsbehandlermodulet Fra ansøgning til godkendelse V. 1.0 28/4 2011

Det nye husdyrgodkendelse.dk Sagsbehandlermodulet Fra ansøgning til godkendelse V. 1.0 28/4 2011 2. Sådan kommer du fra ansøgning til godkendelse Før du kan komme i gang med at arbejde på en miljøgodkendelse, skal du have åbnet den tilhørende ansøgning. Det gør du enten ved at indtaste skemanummer

Læs mere

Den Talende Bog. version 4.0. Mikro Værkstedet A/S

Den Talende Bog. version 4.0. Mikro Værkstedet A/S Den Talende Bog version 4.0 Mikro Værkstedet A/S Den Talende Bog : version 4.0 Mikro Værkstedet A/S Revision 1.42, 7. maj 2007 Indholdsfortegnelse Den Talende Bog... v 1. Kom godt i gang... 1 1.1. Hjælp...

Læs mere

Dit velkendte Windows, bare bedre. Din introduktion til Windows 8.1 til virksomheder

Dit velkendte Windows, bare bedre. Din introduktion til Windows 8.1 til virksomheder Dit velkendte Windows, bare bedre. Din introduktion til Windows 8.1 til virksomheder Opdag startskærmen. Startskærmen indeholder alle dine vigtigste oplysninger. Dynamiske felter sørger for, at du altid

Læs mere

Procedure for iiv-kodning. Indhold: 1. Generelt. 2. Håndkodning (på papirudskriften)

Procedure for iiv-kodning. Indhold: 1. Generelt. 2. Håndkodning (på papirudskriften) Procedure for iiv-kodning 25. april 2007 Indhold: 1. Generelt 2. Håndkodning 3. Opsætning af Praat og filhåndtering (forberedelse af filer til kodning) 4. Praat-kodning 5. Oversigt over arbejdsgangen 1.

Læs mere

Manual til hjemmeside i Typo3

Manual til hjemmeside i Typo3 Manual til hjemmeside i Typo3 Gode tips og genvejstaster Ét linieskift Ctrl + A Ctrl + C Ctrl + X Ctrl + V shift + enter (tasten du normalt bruger til linieskift) Markér alt Kopier Klip Sæt ind Oprettelse

Læs mere

Skriv med CD-ORD 8. Ordbogen.com

Skriv med CD-ORD 8. Ordbogen.com Ordbogen.com Skolerne i Furesø abonnerer på Ordbogen.com. Det er et online ordbogsprogram der lægger sig ind øverst i skærmbilledet. Det forsvinder igen, men efterlader en grå linie som kan aktivere programmet

Læs mere

Hold kontakten med dit netværk!

Hold kontakten med dit netværk! Hold kontakten med dit netværk! - Outlook er dit netværksprogram Outlook er mere end blot et mailprogram Du kan bruge Outlook til meget mere end blot at sende og modtage mails med. Eksempelvis, så er Outlook

Læs mere

Brug Photo Story 3 en let introduktion

Brug Photo Story 3 en let introduktion Brug Photo Story 3 en let introduktion Denne vejledning forudsætter at programmet Photo Story 3 er installeret på din computer. Se andetsteds for vejledning i at installere programmet, der kan findes gratis

Læs mere

Uddannelsesplaner i MinUddannelse

Uddannelsesplaner i MinUddannelse Uddannelsesplaner i MinUddannelse Denne vejledning giver et overblik over arbejdet med MinUddannelse fra en UU-vejleders synspunkt. Indhold 1. Introduktion... 2 2. Tekniske specifikationer... 2 3. Som

Læs mere

Camtasia guide. Redigering af video. Trin for trin guide til redigering af video i Camtasia.

Camtasia guide. Redigering af video. Trin for trin guide til redigering af video i Camtasia. Camtasia guide Trin for trin guide til redigering af video i Camtasia. Redigering af video Det forventes at læsere af denne guide allerede har Camtasia installeret. 1. Hvis du har valgt at redigere i din

Læs mere

It-@fdelingen UC Syddanmark 7266 2400

It-@fdelingen UC Syddanmark 7266 2400 UNI-Login Installation af SkoleKom og ændring af kodeord SkoleKom er et udbredt mail- og konferencesystem i skoleverdenen i Danmark. For at komme på SkoleKom, skal du oprettes som bruger, hvor du får 3

Læs mere

Tilpasning af din tastaturgenveje

Tilpasning af din tastaturgenveje Tilpasning af din tastaturgenveje Gary Rebholz Everybody's workflow er anderledes. Selvom mange af de opgaver, vi alle udfører i vores video eller lyd redigeringsfunktioner er de samme som de opgaver alle

Læs mere

GoTalkNow. Beskrivelse:

GoTalkNow. Beskrivelse: GoTalkNow Beskrivelse: I GoTalk NOW kan du lave personlige kommunikationsbøger. Du kan også lave vælgebøger med foto, filmklip eller musik. Eller en kombination mulighederne er mange. En bog kan laves

Læs mere

Vejledning til brug af FirstClass

Vejledning til brug af FirstClass Vejledning til brug af FirstClass - opdateret januar 2013 Indhold Installation af FirstClass foretages kun første gang... 2 Hent FirstClass-klienten... 2 Installer FirstClass-klienten... 3 Ændre kodeord...

Læs mere

Indhold Outlook Web App... 1

Indhold Outlook Web App... 1 Outlook Web App Outlook Web App (OWA) bruges til at håndtere e-mails og kalendere uden at skulle have Outlook klient programmet installeret. OWA kan bruges på en hvilken som helst computer, der har adgang

Læs mere

Indholdsoversigt. Emne. Side

Indholdsoversigt. Emne. Side Indholdsoversigt Emne o Log-in på din Idify Tidslinje Åben Idify Timeline på din ipad Indtast dine log-in oplysninger o Navigation af din tidslinje Tidslinjens oversigt Åbne Favorit erindring Navigér og

Læs mere

AgroSoft A/S AgroSync

AgroSoft A/S AgroSync AgroSoft A/S AgroSync AgroSync er et AgroSoft A/S værktøj, der bliver brugt til filudveksling imellem WinSvin og PocketPigs. Fordele ved at bruge AgroSync: Brugeren bestemmer overførsels tidspunktet for

Læs mere

Indberetningssystemet - vejledning for energikonsulenter

Indberetningssystemet - vejledning for energikonsulenter Indberetningssystemet - vejledning for energikonsulenter Indberetningssystemet skal bruges til at indberette datafiler med oplysninger om energimærkningerne. Indberetningssystemet fungerer på den måde,

Læs mere

Manual til Dynamicweb Februar 2010

Manual til Dynamicweb Februar 2010 Manual til Dynamicweb Februar 2010 Login... 2 Skabeloner og formater... 3 Filarkivet... 4 Lav en PDF... 5 Opret en ny side... 7 Navngiv siden... 9 Aktiver siden... 9 Sorter sider... 9 Flyt siden... 11

Læs mere

Tegneserien - Kom godt i gang. Mikro Værkstedet A/S

Tegneserien - Kom godt i gang. Mikro Værkstedet A/S Tegneserien - Kom godt i gang Mikro Værkstedet A/S Tegneserien - Kom godt i gang Mikro Værkstedet A/S Revision 1.14, 15. maj 2007 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 1 2. Kom godt i gang... 3 2.1. Opstart

Læs mere

VEJLEDNING TIL LUDUS, WORD og ONLINE ORDBØGER

VEJLEDNING TIL LUDUS, WORD og ONLINE ORDBØGER VEJLEDNING TIL LUDUS, WORD og ONLINE ORDBØGER VEJLEDNING TIL LUDUS, WORD og ONLINE ORDBØGER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Ludus - Log ind. side 3 2. Ludus - Skriv note til læreren, når du er syg side 4 3. Ludus

Læs mere

Indledning. MIO er optimeret til Internet Explorer. Læs endvidere under Ofte stillede spørgsmål.

Indledning. MIO er optimeret til Internet Explorer. Læs endvidere under Ofte stillede spørgsmål. Indhold Indledning... 3 Søgefunktioner... 4 Søgning fra forsiden... 5 Søgning under menupunktet Instrument... 6 Sådan får man vist instrumenterne i en bestemt afdeling... 7 Sådan ændrer man status på et

Læs mere

Rationel VinduesDesigner TM Brugervejledning

Rationel VinduesDesigner TM Brugervejledning Rationel VinduesDesigner TM Brugervejledning indhold: introduktion Side 2 Funktionsliste Side 3 Få adgang til systemet Side 4 opload dine billeder Side 5 Sådan bruges systemet Side 6 Gem dine eksempler

Læs mere

Windows Vista 1. Side 1 af 10

Windows Vista 1. Side 1 af 10 Windows vista...2 Lukke for PC,en...3 Velkomstcenter...3 Finde/starte et program...4 Alle programmer...5 Menuen Start...5 Stifinder...6 Windows Sidepanel og gadgets...7 Dokumenter...7 Tilbehør...8 Windows

Læs mere

Coloris. Programmet fungere på den måde at man vælger det billede man ønsker at arbejde med ved at klikke på det under menupunktet Projekter.

Coloris. Programmet fungere på den måde at man vælger det billede man ønsker at arbejde med ved at klikke på det under menupunktet Projekter. Under dette afsnit kan du lære at kende og benytte de mest nødvendige værktøjer til farvesætnings programmet Coloris. Skærmbilledet for Coloris ser således ud når du åbner for programmet (billedet kan

Læs mere

I denne vejledning lærer du de mest grundlæggede funktioner i PowerPoint 2003: Hvad er en præsentation?... 3. Eksempel på en præsentation...

I denne vejledning lærer du de mest grundlæggede funktioner i PowerPoint 2003: Hvad er en præsentation?... 3. Eksempel på en præsentation... Præsentationer: Vejledning PowerPoint 2003 I denne vejledning lærer du de mest grundlæggede funktioner i PowerPoint 2003: Hvad er en præsentation?... 3 Eksempel på en præsentation... 3 Visninger... 3 Normal...

Læs mere

Modul 1 Skolens netværk og FirstClass (FC)

Modul 1 Skolens netværk og FirstClass (FC) Modul 1 Skolens netværk og FirstClass (FC) Computerens netværksdrev og mappen dokumenter Gå ind i "Denne computer" (ikonet ligger på skrivebordet). Her ligger de netværksdrev computeren råder over og separate

Læs mere

NVR Client system. Bruger Manual. SuperVision Alarmteknik ApS Cedervej 2, 8462 Harlev J +45 70 23 93 10 www.supervision-alarm.dk

NVR Client system. Bruger Manual. SuperVision Alarmteknik ApS Cedervej 2, 8462 Harlev J +45 70 23 93 10 www.supervision-alarm.dk NVR Client system Bruger Manual SuperVision Alarmteknik ApS Cedervej 2, 8462 Harlev J +45 70 23 93 10 www.supervision-alarm.dk 1 Indholdsfortegnelse. Side 3: Side 4-5: Side 6: Side 8: Side 10: Side 11:

Læs mere

Organisering af billeder.

Organisering af billeder. Organisering af billeder. Da du startede Picasa op for første gang, havde du mulighed for at scanne hele computeren igennem for billeder eller lade Picasa holde øje med nogle bestemte mapper (mine billeder,

Læs mere

Microsoft Word 2007. thoremil.dk

Microsoft Word 2007. thoremil.dk Microsoft Word 2007 Indskrivning... 3 Gem og udskriv... 4 Åbn og Luk... 5 Tastatur... 6 Mus... 9 Indsæt specielle tegn og symboler... 10 Formatering af tegn... 11 Formatering af afsnit... 12 Punktopstilling...

Læs mere

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress.

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress. Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress. Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet og lægge nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

Brugermanual til MOBI:DO Make på Internettet

Brugermanual til MOBI:DO Make på Internettet Brugermanual til MOBI:DO Make på Internettet Introduktion Med MOBI:DO Make kan du oprette guides, som kan ses i MOBI:DO. En guide virker som en checkliste, der fører brugeren hele vejen igennem en arbejdsopgave.

Læs mere

Avanceret Outlook integration Indholdsfortegnelse

Avanceret Outlook integration Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Aktivering af Avanceret Outlook integration... 2 Brugerindstillinger... 2 Brugerindstillinger; journaliseringsdialog... 3 Brugerindstillinger; filtyper der kan journaliseres... 3 Brugerindstillinger;

Læs mere

TYPO3 TRIN FOR TRIN 3

TYPO3 TRIN FOR TRIN 3 TYPO3 TRIN FOR TRIN 3 De indledende øvelser er fuldstændig de samme som i TYPO3 TRIN FOR TRIN 1 side 1-2. Du åbner altså din browser, skriver ale.dk/typo3 i Adressefeltet, og klikker på ordet Side i menuen

Læs mere

Arkiv i SIMU World. Arkivet ligger i SIMU World, og gør det muligt at arkivere jeres sager direkte i SIMU World.

Arkiv i SIMU World. Arkivet ligger i SIMU World, og gør det muligt at arkivere jeres sager direkte i SIMU World. Indhold Hvad er Arkivet?... 2 Arkiv er elektronisk, og ligger nederst i hver menu... 3 Arkivgrupper... 3 Oprette hovedmapper under de enkelte faner... 5 Oprette sagsmapper under hovedmapper... 6 Arkivering

Læs mere

Fra Blåt Medlem til Open Office regneark.

Fra Blåt Medlem til Open Office regneark. Fra Blåt Medlem til Open Office regneark. Kopi fra Blåt Medlem til Open Office regneark 1 Eksport fra Blåt Medlem til Open Office regneark 2 Hvad kan du bruge det til 4 Eksempler: Medlemsdelen: Afdelingsopdelt

Læs mere

Opret dit CV. Jeg søger job som. Når du skal oprette dit CV, skal du logge ind på www.jobnet.dk.

Opret dit CV. Jeg søger job som. Når du skal oprette dit CV, skal du logge ind på www.jobnet.dk. Opret dit CV Når du skal oprette dit CV, skal du logge ind på www.jobnet.dk. Derefter klikker du på 'MIN JOBSØGNING' i den sorte menu øverst på siden. Du kan se 'Jobnets værktøjer', og du kan få mere at

Læs mere

Microsoft Word 2010 Huskesedler

Microsoft Word 2010 Huskesedler Microsoft Word 2010 Huskesedler Indskrivning... 3 Gem og udskriv... 4 Åbn og Luk... 5 Tastatur... 6 Mus... 9 Indsæt specielle tegn og symboler... 10 Formatering af tegn... 11 Formatering af afsnit... 12

Læs mere

Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010

Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010 HTX I ROSKILDE Afsluttende opgave Kommunikation og IT Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Planlægning... 4 Kommunikationsplan... 4 Kanylemodellen... 4 Teknisk

Læs mere

Vejledning til. Svejsevisitering. Oprettelse af kursister i testsystemet... 2. Opret Booking... 5. Kursisten tager test... 10

Vejledning til. Svejsevisitering. Oprettelse af kursister i testsystemet... 2. Opret Booking... 5. Kursisten tager test... 10 Kompetencecenter for e-læring Det Nationale Videncenter for e-læring Vejledning til Svejsevisitering Indhold Oprettelse af kursister i testsystemet... 2 Opret Booking... 5 Kursisten tager test... 10 Læreren

Læs mere

Konvertering af filer fra BySoc til DGCSS-CHAT Beskrivelse af omsætningsprocesser, notationer og filformater

Konvertering af filer fra BySoc til DGCSS-CHAT Beskrivelse af omsætningsprocesser, notationer og filformater Konvertering af filer fra BySoc til DGCSS-CHAT Beskrivelse af omsætningsprocesser, notationer og filformater af Peter Lind og Torben Juel Jensen Resume: Dette dokument er en del af dokumentationen til

Læs mere

Dannelse af PDF-dokumenter

Dannelse af PDF-dokumenter Dannelse af PDF-dokumenter Indhold Generere PDF-dokumenter... 2 Håndtering af PDF-dokumentet... 8 Hvordan indsætter man sidetal i PDF-dokumentet?... 8 Hvordan laver man bookmarks i PDF-dokumentet?... 8

Læs mere

Læs med CD-ORD 8. 4. Gem en lydfil. 5. Download af CD-ORD, Billedlæser, Skan Read og ekstra stemmer.

Læs med CD-ORD 8. 4. Gem en lydfil. 5. Download af CD-ORD, Billedlæser, Skan Read og ekstra stemmer. 4. Gem en lydfil Du kan få en tekst gemt som en lydfil, som du kan få oplæst fra din mobiltelefon, en mp3 -afspiller eller en anden computer. Det kunne være en større tekst som er scannet ind til dig,

Læs mere

KULTUNAUT MANUAL SÅDAN FÅR DU SELV DIT ARRANGEMENT PÅ VISITLOLLAND-FALSTER

KULTUNAUT MANUAL SÅDAN FÅR DU SELV DIT ARRANGEMENT PÅ VISITLOLLAND-FALSTER KULTUNAUT MANUAL SÅDAN FÅR DU SELV DIT ARRANGEMENT PÅ VISITLOLLAND-FALSTER HVORFOR KULTUNAUT? Kultunaut er Danmarks største online portal for arrangementer og er implementeret og brugt af en lang række

Læs mere

Guide til Condes. Indhold:

Guide til Condes. Indhold: Guide til Condes Udarbejdet af Kim Højmark i 2008 Revideret december 2012 / Nicolaj Nielsen Denne vejledning guider dig igennem de mest basale elementer af Condes, så du bliver i stand til at anvende Condes

Læs mere

Vejledning til de bydende

Vejledning til de bydende Vejledning til de bydende Juni 2013/JET Indledning Indledning ibinder er et web-baseret program, til håndtering af byggeprojekter og ejendomsdrift på en hidtil uset brugervenlig og økonomisk måde. ibinder

Læs mere

Indholdsfortegnelse Opret engelsk version af hjemmesiden... 2

Indholdsfortegnelse Opret engelsk version af hjemmesiden... 2 Indholdsfortegnelse Opret engelsk version af hjemmesiden... 2 Indledning:... 2 Metode 1 en samling af sider, med kun en engelsk version:... 3 Metode 2 Eksisterende sider med både en dansk og en engelsk

Læs mere

1. Forord. 2. Systemkrav

1. Forord. 2. Systemkrav 1. Forord 2. Systemkrav 3. Installation 4. Manual 1. Forord Dette program er et elektroniske opslagsværk, hvor man hurtigt kan se, de muligheder der er af valg af melodi til en bestemt salme. Samtidigt

Læs mere

MailMax / Web v4.1. Brugsvejledning til webmail. Copyright 2003 Gullestrup.net

MailMax / Web v4.1. Brugsvejledning til webmail. Copyright 2003 Gullestrup.net MailMax / Web v4.1 Copyright 2003 Gullestrup.net Log ind på webmailen Start med at gå ind på http://webmail.gullestrup.net i din browser. Indtast din Email-adresse samt Adgangskode, som hører til din konto.

Læs mere

Rette bunkefejl i Legacy

Rette bunkefejl i Legacy Rette bunkefejl i Legacy - med programmet Microsoft Access Indhold Programmet Microsoft Access... 1 Oprette korte stednavne... 3 Den tunge måde at rette på... 3 Den lettere måde... 4 Slette stednavne...

Læs mere

Sådan opretter du en elektronisk aflevering

Sådan opretter du en elektronisk aflevering Sådan arbejder du med opgaver i Gradebook/karakterbog Denne vejledning indeholder en detaljeret beskrivelse af hvordan du bruger gradebook/karakterbogen når du vil arbejde med opgaver og give karakterer

Læs mere

Myfone iphone Guide. En guide til Flexfones Myfone App til iphone.

Myfone iphone Guide. En guide til Flexfones Myfone App til iphone. Myfone iphone Guide En guide til Flexfones Myfone App til iphone. Indhold Introduktion 3 Download Flexfones app 3 Myfone 3 1.0 Login 3 2.0 Opkald 3 Omstilling 4 3.0 Direkte omstilling 5 4.0 Overvåget omstilling

Læs mere

ConText Adaptation Vejledning til TGK-ordbogen

ConText Adaptation Vejledning til TGK-ordbogen ConText Adaptation Vejledning til TGK-ordbogen Version 1.0 Oktober 2015 Sygehus Lillebælt IT-Afdelingen, Sygehus Lillebælt 1 ConText Adaptations funktion Talegenkendelse er baseret på en multimed ordbog,

Læs mere