DGCSS udskrivnings- og korrekturmanual (Clan)

Transkript

1 DGCSS udskrivnings- og korrekturmanual (Clan) Oktober 2006

2 2 Forord Dette er Sprogforandringscentrets udskrivnings- og korrekturmanual. Princippet i manualen er, at udskrivningen skal være simpel, hurtig og konsistent. Det prioriteres højt, at udskrivningen og korrekturlæsningen foretages efter så klare og ens principper, at de færdige udskrifter ikke på nogen væsentlige punkter afviger fra hinanden. Derfor tages der stilling til så mange tvivlsspørgsmål som muligt i selve manualen. Denne udgave er en opdateret version af Udskrivningsmanual februar Opdateringen består hovedsageligt i, at en større del af den tekniske udskrivningsprocedure er beskrevet, at der er tilføjet flere eksempler, og at Retningslinjer for korrektur af udskriftfiler, som tidligere var en separat vejledning, er indarbejdet. Desuden er der tilføjet en indholdsfortegnelse, som brugeren efter at have læst manualen fra start til slut kan bruge som huskeliste, når manualen bruges som håndbog under udskrivnings- og korrekturarbejdet. Vi vil gerne takke Dorthe Duncker, Peter Juel Henrichsen og Hanne Ruus for hjælp ved tidligere udgaver, idet de dog skal frikendes fuldstændigt og aldeles for ansvar. Nicolai Pharao Torben Juel Jensen Minna Olesen Malene Monka Janus Møller Inge Lise Pedersen Jens Normann Jørgensen Frans Gregersen

3 3 Indhold Forord...2 UDSKRIVNING Udskriftens format a. Filhovedet b. Taleture c. Udskriverens kommentarer...8 1) Kommentarlinjer %com:...8 2) Kommentarer til bestemt taler [% tekst] Regler for udskrivning af tale a. Hovedregel: Der udskrives i almindelig ortografi ) Ordstammer skrives jf. Retskrivningsordbogen ) Bøjningsendelser skrives, som de bliver sagt, men skal stå i RO ) Hvis man ikke kan høre forskel, vælges den korrekte form ) Sammentrækninger skrives ud b. Afvigelser og tilføjelser i forhold til retskrivningen ) Der skrives kun hele ord, ikke forkortelser ) Talord skrives ud ) Store bogstaver bruges kun i begrænsede tilfælde ) Ord, der ikke findes i Retskrivningsordbogen ) Udskrivning af betydningsbærende ikke-tale c. Tegnsætning ) Punktum er eneste interpunktionstegn ) Apostrof skrives kun, hvor den er obligatorisk ) Accenter bruges kun i ikke-danske ord ) Underscore bruges i stedet for skråstreg og bindestreg Notering af forhold i taleproduktionen...17 a) Pause #...17 b) Afbrudt ord [/]...17 c) Genoptaget ord...18 d) Emfase [!!]...18 e) Tvivlsom passage [?] [?]...18 f) Uforståelig passage xxx...19 g) Forlængelse :...19 h) Overlap < > [>]...19 i) Returytringer Ting, der kræver særlig opmærksomhed...22 a) Er alle ord og morfemer repræsenteret i udskrifterne?...22 b) Er der for mange ord i udskriften?...22 c) Afspejles talestrømmens ordrækkefølge direkte i udskriften?...22 d) Skal der stå at eller og? Afslutning af udskriften: Kør CHECK, og gem...23

4 KORREKTUR Introduktion Fremgangsmåde...24 a) Tjek computerens opsætning...24 b) Vælg en fil...24 c) Kør stavekontrol...24 d) Gem filen...25 e) Gennemlyt og -ret lydfilen...25 f) Kør CHECK...26 g) Gem filen i Korrektur-mappen

5 5 UDSKRIVNING I de følgende afsnit beskrives reglerne for udskrivning af lydoptagelser af samtaler, dvs. både interviews og gruppesamtaler, på DGCSS. Sprogforandringscentret har valgt at bruge programmet CLAN til at udskrive lydfiler i, da det er et relativt brugervenligt program, der giver mulighed for en række automatiserede analyser. Programmet er en del af CHILDES systemet og kan downloades fra Udskriftfilerne i CLAN har formatet chat og efternavnet.cha, mens lydfilerne har formatet.wav. Lydfilerne afspilles direkte fra CLAN. Når udskriftfilen er åben, vælges i øverste bjælke Window Walker Controller, og der trykkes på Open Media, hvorefter lydfilen findes i mappen L:\Lydoptagelser og åbnes. I afsnit 1 beskrives de overordnede retningslinjer for udskrivning i CLAN, i afsnit 2 gennemgås de generelle regler for udskrivning af ordene i samtalen samt tegnsætning, og afsnit 3 indeholder konventionerne for notering af forhold i taleproduktionen, fx pauser, tvivl, overlap og afbrydelser. I afsnit 4 listes en række ting, man skal være særligt opmærksom på, når man udskriver talesprog, og afsnit 5 beskriver det sidste trin i udskrivningen, CHECK-proceduren. 1. Udskriftens format Udskrivningskonventionerne, som beskrives her, sikrer, at udskrifterne overholder CLANprogrammets konventioner. I dette afsnit beskrives, hvordan filhovedet udfyldes, og hvordan taleture og kommentarer fra udskriveren noteres. 1.a. Filhovedet I CLAN skal filhovedet have en bestemt opbygning, både for at CLAN kan lave sine analyser, og for at sikre at der er overensstemmelse mellem udskriften og lydfilen. Alle felter i filhovedet begynder som følges af en betegnelse (uden indryk), kolon og indryk (tabulator). Herefter skrives det enkelte felts indhold. Det er vigtigt, for at CLAN kan læse filerne, at hvert felt gengives og udfyldes korrekt. I skemaet gives definitioner og forklaringer på hvert felt. Se også det færdige eksempel på et filhoved @Participants: Dette er første linje i enhver udskrift. Der er ikke kolon efter Begin, og dette felt skal være tomt, så der må ikke stå noget andet her. Optagelsens sprog angives med en kode, der består af to minuskler. I første omgang skelner vi kun mellem dansk, engelsk og tyrkisk, der kodes med hhv. da, en og ty. Hvis vi får brug for at angive varieteter af sprog, udvides sættet med passende koder (fx da_fy for fynsk, da_lk for lavkøbenhavnsk, osv., jf. ISO 639-standarden). Samtlige deltagere angives med en unik id-kode, mellemrum, deltagerens navn, mellemrum og deltagerens rolle. Id-koden består af tre versaler, og alle feltarbejderes id-kode begynder med X. Id-koden bruges til at identificere talerne i udskriften,

6 @Transcription så hver linje med en udskrift af noget, intervieweren Janus Møller har sagt, begynder med XJM, og hver linje med informanten Anders Fogh Rasmussens tale begynder med AFR. Koden er unik og er defineret i informantdatabasen ( Hvis der i samtalen dukker en deltager op, som ikke allerede er nævnt i filhovedet, skal vedkommende tildeles en kode og indføres Det gælder også for talerne i de sprogprøver, der afspilles i nogle af samtalerne. Når feltet er udfyldt, vælges Tiers Update i øverste bjælke. Derefter kan man bruge genvejstasterne Ctrl+1, Ctrl+2 mv. til at indsætte id-koderne på de talere, som er defineret i feltet, mens man skriver ud. OBS!!! Udskrifter må ikke slippe ud fra centret, medmindre deltagernavnene er blevet anonymiseret! Her angives, hvilket projekt udskriften hører til. I begyndelsen skal her blot stå dgcss. Feltet er obligatorisk for senere analyser i CLAN, så det er vigtigt, at det er udfyldt. Her vælges mellem betegnelserne interview, gruppesamtale, opgaveløsning. Hvis der bliver brug for flere aktivitetstyper, udvides repertoiret. Her angives datoen for optagelsen, samt hvor i landet den blev foretaget. Disse oplysninger findes som hovedregel i dagbogen for samtalen. Dato angives ud fra skabelonen ddmmåå, dvs. d. 19. april 2006 skrives Stedet er den by, hvor optagelsen fandt sted. Her skriver udskriveren sit fulde navn. Hvis der er flere udskrivere, skriver næste udskriver sit navn ved siden af den foregående udskrivers navn. Her skriver korrekturlæseren sit fulde navn. Her skrives dagens dato som ddmmåå. Dette felt skal udfyldes, hver gang man udskriver på en lydfil, man allerede har været i gang med. Så hvis man er begyndt at udskrive d. 24/5-2006, har man skrevet , og når man så fortsætter d. 26/5, tilføjer man datoen i feltet efter den oprindelige dato, dvs og så fremdeles. Her skrives navnet på filen. Dette navn skal være identisk med det navn, lydfilen har fået tildelt, men i stedet for at slutte på.wav (som lydfilen gør) skal det slutte på.cha. Lydfilen er navngivet efter en kode, der angiver projekt-årinformantkode (eller løbenummer), fx bysocny-05-atp. Herudover skal man som udskriver angive, hvilken version af filen man arbejder på, ved at skrive en versionskode mellem informantkoden og punktummet i filnavnet. Mellem informantkode og versionskode skal tilføjes en bindestreg, fx bysocny-05-atp-a.cha. Versionskoden afhænger af, hvilken opgave man er ved at udføre.

7 For udskrivere kan det enten være A eller F. A betyder at udskrivningsprocessen stadig er i gang; F betyder at udskriften er færdig og klar til korrektur. Altså skal man ændre A til F, når man har skrevet en hel optagelse ud og rettet den igennem vha. CLANs CHECK-funktion, jf. afsnit er den sidste linje i filhovedet. Når det er udfyldt, begynder udskrivningen af optagelsen uden blank linje mellem File-feltet og selve udskriften. Det sidste obligatoriske felt, som skal indgå i alle filer for at analyseprogrammet CLAN senere kan læse dem, er Dette felt skal være den sidste linje i enhver udskrift igen uden mellemrum mellem udskriften og uden kolon Feltet skal være tomt, dvs. der må ikke stå noget efter End. Bemærk at dette er den sidste linje i hele filen, hvorimod filhovedet slutter I et fiktivt interview med Anders Fogh, foretaget af Janus Møller i Odder 12. marts 2005, som Nicolai Pharao har været i gang med at udskrive første gang den 24. maj 2006, og anden gang den 26. maj 2006, vil filhovedet se ud AFR Anders_Fogh_Rasmussen Meddeler, XJM Janus_Møller , Nicolai [udfyldes senere af date: odderny-05-afr-a.cha 1.b. Taleture Tale skrives i linjer, der skal have en bestemt opbygning, for at analyseprogrammet senere kan læse udskriften. Hver ny linje skal begynde med * efterfulgt af talerens ID-kode (som angivet i et kolon og et indryk (tabulator). Disse koder kan indsættes automatisk vha. Ctrl+taltasterne, hvis Tiers i menuen er opdateret (se 1.a ovenfor, Herefter skriver man, hvad taleren siger, i henhold til reglerne i afsnit 2, 3 og 4 nedenfor. Når en talers tur afsluttes uanset om det er af vedkommende selv eller fordi en anden taler bryder ind sættes der punktum og skiftes til ny linje ved tryk på Retur. Dette punktum er den eneste form for tegnsætning, der må bruges i udskrifterne, og punktum må ikke bruges til andet. Der må altså ikke bruges komma, semikolon, spørgsmålstegn, udråbstegn, skråstreg og bindestreg (men der er særlige konventioner for enkelte tegn, og disse beskrives i afsnit 2.c).

8 8 Hver taler angives med den kode, hun/han har fået tildelt i filhovedet. Hvis det i vores fiktive interview er Anders Fogh Rasmussen, der taler først, skal begyndelsen af udskriften derfor se således ud: *AFR: dav Janus og velkommen. *XJM: tak Anders. 1.c. Udskriverens kommentarer Ofte sker der ting i løbet af en samtale, som det er væsentligt at få med i udskriften, for at læseren kan forstå, hvad der tales om. Hvordan dette gøres, beskrives her. 1) Kommentarlinjer %com: Sådanne hændelser beskrives i en kommentarlinje efter den taletur, hændelsen begynder i, og der må kun være en kommentarlinje til hver taletur. Kommentarlinjer markeres med %com: og tabulator, og de kan ud over beskrivelser af hændelser som fx telefonen ringer eller hunden gør i baggrunden bruges til at skrive forskellige former for kommentarer, som er relevante i forbindelse med samtalen, fx særligt bemærkelsesværdig udtalevariation, brug af fremmedsprog, problemer med lydkvaliteten af optagelsen og den slags, som ikke hører hjemme i gengivelsen af, hvad taleren siger. Kommentarerne er ikke obligatoriske, men nyttige, når samtalerne skal analyseres. *KAR: # og så er han røget i fængsel ha <det er han glad for det er han glad for for der er nemlig room service og gratis mad> [>]. %com: KAR griner mens han taler under hele turen. *TUV: jeg har lige læst Mein Kampf. %com: Mein Kampf er tysk. *PET: han Kurt Cobainede sig selv. %com: der bankes i bordet samtidig med Cobainede. Undlad at bruge tid på at kommentere meget almindelige udtalevariationer, fx at tutor udtales tjutor, eller at fanden udtales fan, men angiv, når taleren fx skifter til vestjysk i en sekvens, hvor der ellers tales københavnsk. Kommentarlinjen bruges også til at notere skift i udsigelsesform. Skift i udsigelsesform kan beskrives som en ændring i talerens stemme, enten ved at vedkommende imiterer en anden talers stemme eller parodierer en bestemt måde at tale på. Angiv som minimum det første og det sidste ord i den passage, hvor taleren har skiftet udsigelsesform. Skift i udsigelsesform er væsentligt i sig selv, men også vigtigt at angive af hensyn til den fonetiske analyse. *TUV: ikke noget brændevin til mig du. %com: skift i udsigelse på ikke noget brændevin til mig du

9 9 *BCD: nej det var bare for sjov ha nå. %com: bare for sjov udtales affekteret. Bemærk, at der ikke bruges citationstegn. Endelig bruges %com-linjen til at markere pauser mellem to taleture. Sådanne pauser skal noteres, ved at tegnet # placeres som det første tegn i en %com-linje, jf. også 3.a: *OPQ: det ved jeg faktisk ikke. %com: # *OPQ: måske var det i Kerteminde. Hvis man i sådanne linjer samtidig ønsker at tilføje en kommentar til den forudgående ytring, skal pausetegnet altid stå som det første tegn i %com-linjen, fx: *LMN: ja jeg har en: lillebror og så har jeg en halvstoresøster. %com: # optagelsen skratter. Kommentarlinjerne skal ligesom alle andre linjer afsluttes med punktum, og de må ikke indeholde andre tegn end dem, der beskrives i afsnit 2.c og 3. 2) Kommentarer til bestemt taler [% tekst] Ikke-sproglige lyde, der kan henføres til en bestemt taler, noteres ikke i en separat %com-linje, men direkte i den linje, der gengiver den pågældende talers tale. Beskrivelsen af sådanne lyde skal omgives af hårde parenteser med et %-tegn efter den første parentes, fx [% snøfter]. Der skal være mellemrum mellem procenttegnet og den egentlige kommentar. Ved at skrive [% snøfter] er det ikke længere nødvendigt at bemærke i en %com-linje, at taleren snøfter. Begræns så vidt muligt brugen af denne notationsform, og medtag den kun, hvis lyden er meget væsentlig for at forstå samtalen, eller hvis den overlapper en anden persons tale. Bemærk at kommentarer i teksten [% tekst] skal tilføjes et foranstillet 0 (altså tallet nul) hvis de forekommer i begyndelsen af en taletur eller lige efter et #. Dette skyldes udskrivningsprogrammets syntaksregler, og manglende foranstillet 0 vil også blive bemærket, når man retter sin udskrift igennem med CHECK-funktionen (se afsnit 5). Hvis en taler starter sin tur med at rømme sig, skrives altså: *PQR: 0 [% rømmer sig] det var dengang vi boede nede i Vejers. 2. Regler for udskrivning af tale At udskrive samtaler er at overføre sproglyde til skrift efter et fastlagt regelsæt. Formålet med udskrivningsprocessen er at gøre indholdet i samtalerne tilgængeligt for bl.a. fonetisk og

10 grammatisk analyse. Når samtalerne er udskrevet, skal man kunne finde alle forekomster af bestemte ord, ordformer, konstruktioner mv. på tværs af materialet ved at søge efter dem, hvorefter man kan se, hvilken sammenhæng de bliver brugt i, og høre, hvordan de bliver udtalt. Det er derfor af allerstørste vigtighed, at alle ord og ordformer, der siges, udskrives, og at de udskrives korrekt. For at sikre konsistens i udskrivningen er hovedprincippet i DGCSS udskrivningskonventioner, at Retskrivningsordbogens regler følges. På denne måde kommer teksterne til at se mere normale ud end de egentlig er; men det opvejes af, at lydfilen altid er tilgængelig som koblet med udskriften. I afsnit 2.a. beskrives konventionerne for udskrivning af hele ord, hvor hovedreglen er, at Retskrivningsordbogen følges. I afsnit 2.b. beskrives de enkelte afvigelser fra og tilføjelser til Retskrivningsordbogens regler, og i afsnit 2.c. beskrives de tegn, der må bruges i forbindelse med ord. 2.a. Hovedregel: Der udskrives i almindelig ortografi Tale gengives i ortografi, hvilket overordnet vil sige, at alle ord, der bliver sagt, som hovedregel udskrives, som de står opført i Retskrivningsordbogen. Alle bogstaver i alfabetet må bruges, herunder bogstaver med umlaut, fx ü og ö, hvis disse indgår i den korrekte form af ordet. Retskrivningsordbogen findes i elektronisk form på alle centrets computere. 1) Ordstammer skrives jf. Retskrivningsordbogen Ordstammer udskrives altid efter Retskrivningsordbogen, uanset hvordan ordet udtales, hvis der er tale om samme lemma: ikke (uanset om det udtales fx [ik], [ing], [ikke], [et] eller [æ ]) til (uanset om det udtales fx [til] [t] eller [te]) skulle, have, kunne (uanset om det udtales [sku], [ha] og [ku] eller på anden måde) kan du have det (og ikke fx [ka du ha ed]) kyssede (uanset om præteritumformen udtales [kyssede], [kyssed] eller [kysset]) meget (uanset om det udtales fx [møj], [mαje], [my] eller [mad]) jeg (uanset om det udtales fx [jα] eller [a]) synes (uanset om præsensformen udtales fx [sys], [synes] eller [syns]) huske (uanset om infinitiven udtales fx [hus], [husk] eller [håw]) social (og ikke fx [sjosjal]) håndklæde (og ikke fx [hångklæd]) det værger jeg mig ved (hvis ordet udtales som hverver og ikke som vægrer ) 10 Den eneste undtagelse fra reglen om, at grammatiske morfer skrives efter Retskrivningsordbogen, er den foranstillede bestemte artikel; den noteres som æ : jeg gik en tur med æ hund

11 11 En vestjysk ytring, der udtales (i retning af) ka du håw te du kyst mig en awt- en awten a mødt dig dernije i æ kjær, skal derfor skrives: kan du huske til du kyssede mig en aft[/] en aften jeg mødte dig dernede i æ kær Ved udskrivning af dialektale træk skal man følge ovenstående regler (og reglerne i denne manual i det hele taget), og der henvises i øvrigt til en separat vejledning i udskrivning af dialekt med tilhørende lydeksempler. 2) Bøjningsendelser skrives, som de bliver sagt, men skal stå i RO Reglen for udskrivning af bøjningsendelser er, at man skriver grammatiske morfer, dvs. bøjningsendelser og artikler, som de bliver sagt, hvis disse former findes i Retskrivningsordbogen, men uden hensyntagen til, om bøjningsendelsen ifølge RO eller konservativt standarddansk passer med det enkelte ords bøjningsmuligheder og kongruens i sætningen. Det betyder, at ordene skal skrives i den form, der svarer til udtalen, også selvom der er tale om en anden bøjningsform end den, der ifølge Retskrivningsordbogen eller i (konservativt) rigsmål ville forekomme i de pågældende syntaktiske omgivelser, fx: alle de andre i byen de var gammel (her ville der ifølge skriftsprogsnormen skulle stå gamle i stedet for gammel ) det er bare noget man skal kan (her ville der skulle stå kunne i stedet for kan ) det er noget med at skal være derovre når der lukkes op og at skal hjem når den holder (her ville der skulle stå skulle i stedet for skal ) hatten hængte på knagen (her ville der skulle stå hang i stedet for hængte ) de er stegen endnu mere (her ville der skulle stå steget i stedet for stegen ) for havde vi ikke kommen i forgårs så ved jeg snart ikke (her ville der skulle stå var kommet i stedet for havde kommen ) Princippet gælder også i forbindelse med bøjningsendelser, som ifølge Retskrivningsordbogen slet ikke forekommer i forbindelse med det pågældende ord, men som er korrekte for andre ord fra samme ordklasse, fx: hun havde et lillat tørklæde på (ifølge RO: lilla ) det er et privilegie (ifølge RO: privilegium )

12 jeg skal ud at købe en køleskab (ifølge RO: et ) jeg faldede ned (ifølge RO: faldt ) han bedte mig om at gå (ifølge RO: bad ) 12 3) Hvis man ikke kan høre forskel, vælges den korrekte form I tilfælde, hvor det ikke ud fra udtalen er muligt at afgøre, hvilken form eller bøjningsendelse der er tale om, skrives den form, som svarer til skriftsprogsnormen. For eksempel skrives syntes i præteritum (datid) og synes i præsens (nutid); kører i præsens, køre i infinitiv-formen; og lyden å skrives og når det er en konjunktion, og at når det er et infinitivmærke (se også afsnit 4.d). 4) Sammentrækninger skrives ud Sammentrækninger af det er til de:t [de:] og af der er til der [dα:] skal skrives ud, så der indsættes et er, selvom er ikke udtales som et separat ord. Der skrives fx: der er ikke mere kaffe (og ikke der ikke mere kaffe ) det er i orden (og ikke det i orden ) Når det sammentrækkes med det foregående ord, skal det også skrives ud: kan du have det (og ikke fx kan du ha ed ) vores søn han # han vil have det (og ikke fx han vil ha et ) 2.b. Afvigelser og tilføjelser i forhold til retskrivningen Som beskrevet ovenfor gengives tale som hovedregel i almindelig ortografi. I forhold til denne hovedregel er der dog en række afvigelser og tilføjelser, som det er nødvendigt at overholde for at lette det senere analysearbejde. Disse beskrives her. 1) Der skrives kun hele ord, ikke forkortelser Der må ikke bruges forkortede ord i udskriften skal der ordret stå det, taleren siger: og så videre og så videre (og ikke fx osv osv ) Forkortelser, der udtales som egentlige ord i samtalen, fx cand.mag. og hr., skal naturligvis ikke skrives helt ud, men skal skrives, som de siges uden forkortelsespunktum. Der skrives: cand mag hr Akronymer, altså forbogstavsforkortelser, fx DSB, behandles i afsnit 2.b.3 nedenfor.

13 2) Talord skrives ud Der må ikke skrives tal. Når en taler fortæller om noget, der skete d. 18/5 1993, og nævner datoen og årstallet i sin fortælling, så skal det skrives den attende maj nitten hundrede og treoghalvfems. I overensstemmelse med Retskrivningsordbogen skrives talord under 100 i ét ord, mens talord over 100 deles op. Dette gælder naturligvis også ordenstal, fx for syv hundrede og syttende gang. 3) Store bogstaver bruges kun i begrænsede tilfælde I modsætning til i retskrivningen udskrives alle ord som hovedregel med små bogstaver. I udskrifterne må der kun bruges store bogstaver i begrænsede tilfælde, nemlig i: 13 Pronominerne I, De, Dem, Deres. Proprier, altså navne på bl.a. personer, steder, institutioner og virksomheder, film- og bogtitler, hvor stort begyndelsesbogstav er obligatorisk i retskrivningen, fx Janus, Anders Delfingade Københavns Amt Vejdirektoratet Miljøministeriet Næstved Tidende Det Kongelige Teater Borte med blæsten (kun begyndelsesbogstavet i første ord i titlen skrives med stort) Bogstavnavne Bogstavnavne optræder især i forbindelse med navne, når der staves, og i akronymer, dvs. forbogstavsforkortelser, fx: H C Andersen (uden punktummer, med mellemrum) mit navn staves C H R I S T O P H E R bolle_å (se reglerne for brug af underscore i afsnit 2.c.2 nedenfor) U_land K_salat D_S_B, T_D_C, U_S_A (med underscores, idet akronymer har status af ord, jf. afsnit 2.c.2) Reglen om, at bogstavnavne skrives med stort, gælder også i de akronymer, som ifølge RO skal skrives med små bogstaver. Der skrives derfor fx: L_P, C_D en, T_V et, I_D_kort (se reglerne for brug af apostrof og underscore i 2.c.2 og 2.c.4) W_C_papir (selvom W udtales [ve], skrives W)

14 Når akronymer udtales som ord, i stedet for at bogstaverne nævnes ved navn, behandles de som proprier. Der skrives derfor Nato og Ruc, når disse oprindelige forkortelser udtales som ord. 14 En ny linje må kun begynde med stort bogstav, hvis det første der siges, falder inden for reglerne ovenfor, dvs. er en af de tre typer der er nævnt. 4) Ord, der ikke findes i Retskrivningsordbogen Hvis der i optagelsen siges ord, som ikke findes i Retskrivningsordbogen, skrives de i henhold til Den Danske Ordbog (DDO), som findes på Afdeling for Dialektforsknings Bibliotek. Ord fra fremmedsprog, det vil typisk sige engelske låneord, men også lån fra andre sprog, skal skrives i henhold til det pågældende sprogs retskrivning, medmindre de er opført i Retskrivningsordbogen. På centret står en udgave af Chamber s Thesaurus, og det er den ordbog, man skal slå op i, hvis man er i tvivl om stavemåden af et engelsk ord. I forbindelse med ord på andre sprog anvendes tilsvarende ordbøger, som kan findes på Afdeling for Dialektforsknings Bibliotek. Notér i en kommentarlinje, hvilket sprog ordet eller ordene er fra. Dialekt. Hvis man støder på dialektale ord, som ikke er anført i RO eller DDO, skal man se i wikien under artiklen Dialektord. Hvis ordet ikke er anført der, skal man henvende sig til udskrivningskoordinatoren. Bemærk, at dette gælder dialektord, som repræsenterer et andet lemma end et standarddansk ord, fx tøs i betydningen synes, men ikke ord, som blot er udtalevarianter af et ord, der findes i RO, jf. afsnit 2.a.1. Proprier, dvs. bl.a. navne på steder, personer, firmaer og institutioner, skal skrives korrekt, så de efterfølgende kan identificeres. Navne, som udskriveren ikke kender stavemåden på, og navne, som har flere mulige stavemåder, skal derfor tjekkes i informantbasen ( eller i andre opslagsværker, så det så vidt muligt er den korrekte form, der skrives. Det gælder fx stednavne som Appenæs (som skrives med p og ikke b ), personnavne som Kristoffersen (som kan skrives med både K og Ch ) og Hüttemeier (som, hvis der er tale om tv-kogekonen, staves med ü og i ). Til identifikation af stednavne kan bruges eller funktionen Find et sted på Kort- og Matrikelstyrelsens hjemmeside Brug også wiki-artiklerne Stednavne i ( Til personnavne kan ud over databasen og Google bruges De Gule Sider, hvis der er tale om mere særprægede navne. 5) Udskrivning af betydningsbærende ikke-tale DGCSS-udskrivningskonventionerne indeholder konventioner for nogle af de mest udbredte fænomener i talesproget, som ikke normalt markeres i skriften, med visse tilføjelser til den almindelige ortografi.

15 Der er en række meningsbærende lyde, der ikke anerkendes som ord i Retskrivningsordbogen, men som skal gengives på en standardiseret måde. De standardiserede gengivelser ses nedenfor, og de skrives i udskriften ligesom almindelige ord. Dette er de eneste ikke-ord der må og skal skrives i udskriften. 15 ha hh mm sh uh øh nja, njo Alle former for latter. Kun betydningsbærende ind- eller udånding, dvs. en ind- eller udånding, som udskriveren bedømmer til at have en funktion i samtalen, fx som en bekræftelse på et spørgsmål eller et forsøg på at komme ind i samtalen. Hørlig vejrtrækning, som ikke har en tydelig interaktionel funktion i samtalen, skal ikke udskrives. Returytring. Skrives altid med to, og kun to, m er uanset varighed. Der skal ikke tages stilling til, om lyden er bekræftende, afvisende eller neutral. Tyssen Udbrud, uanset om det kan beskrives som positivt eller negativt, og uanset vokalens lyd. Alle former for fyldte pauser, dvs. pauser med fonering, evt. med markering af forlængelse. Tøvende bekræftelse udtalt [nja] eller [njo] (evt. med vokalforlængelse), der ikke kan betragtes som et afbrudt nej efterfulgt af et ja eller jo Lydfiler med eksempler på de enkelte lyde findes i L:\Lydoptagelser\Lydeksempler. Hosten, rømmen sig og andre lyde, som ikke findes i listen ovenfor, men som muligvis er betydningsbærende, skal derfor ikke udskrives. Til gengæld bør de noteres som kommentar, jf. afsnit 1.c. ovenfor. 2.c. Tegnsætning 1) Punktum er eneste interpunktionstegn Der må ikke bruges andre interpunktionstegn end punktum, og punktum må kun bruges ved afslutningen af en taletur eller en kommentarlinje, hvor det er obligatorisk. Der må altså ikke være mere end ét punktum i hver taletur eller kommentarlinje. 2) Apostrof skrives kun, hvor den er obligatorisk Apostrof skrives kun, hvor den er obligatorisk i retskrivningen, dvs. hvor den sammenkæder bøjningsendelser med citatord, bogstavnavne eller akronymer, samt hvor den markerer genitiv af ord, der ender på s, z eller x: der er en del men er ved sagen hendes A er er usædvanligt flade C_D en U_S_A s præsident

16 dette hus indretning 16 Randers erhvervsliv Marx skrifter den moderne jazz udvikling 3) Accenter bruges kun i ikke-danske ord Accenttegn skal kun anvendes i forbindelse med ikke-danske ord, som ikke findes i Retskrivningsordbogen. Ikke-obligatoriske accenttegn, som kan sættes i ord som fx turne, ide og cafe, noteres ikke. 4) Underscore bruges i stedet for skråstreg og bindestreg Skråstreger og bindestreger bruges ikke i udskrifterne. På steder, hvor det ifølge RO er obligatorisk at sætte et af disse tegn, sættes i stedet en underscore. Det vil sige, at underscore sættes i stedet for bindestreg i sammensætninger med bogstavnavne og forkortelser: bolle_å A_kassen, B_linjen, C_vitamin U_land fodbold_v_m S_F_agtig T_V_to T_D_C_priser U_S_A_turen i stedet for bindestreg i sammensætninger med sidestillede led: olie_eddike_dressing køkken_alrum Lolland_Falster jeg er fuldstændig græsk_katolsk det er fra dengang vi havde sort_hvid fjernsyn i stedet for skråstreg i sammensætninger med alternative led: det er ikke et spørgsmål om enten_eller men om både_og så kommer min mor og_eller søster i stedet for bindestreg i betydningen fra til eller mellem og i udtryk som: en returbillet København_Århus

17 en fem_seks hundrede mennesker 17 der var en tyve_tredive stykker I gruppesammensætninger, gruppeafledninger, samt når bindestreg ifølge RO står i stedet for fælles orddel, kobles alle leddene i sammensætningen sammen vha. underscore, uden mellemrum mellem leddene og underscoren, fx: Peter_Pan_agtig væg_til_væg_tæppe science_fiction_roman Carl_Nielsen_symfoni social_og_sundhedsassistent Nærings_og_Nydelsesmiddelsarbejdernes Forbund Sådanne sammensætninger kendes bl.a. på, at de kun har et hovedtryk. Det er særlig vigtigt at overholde denne regel om sammenkobling vha. underscore, da ordet bliver tagget, dvs. bliver kodet med information om ordklasse mv., efter sidste led i sammensætningen. 3. Notering af forhold i taleproduktionen Ud over noteringen af selve ordene og lydene, der bliver sagt i samtalen, er der en række forhold i samtaledeltagernes taleproduktion, der skal noteres med særlige symboler i udskriften. Symbolerne og deres brug beskrives nedenfor. a) Pause # Pause noteres med havelågen med mellemrum før og efter symbolet. Da det altid er muligt at tage tid på pausen i lydfilen, noteres pauselængden ikke. Tegnet skal også anvendes i %com-linjer til at angive pauser, der ikke kan tilskrives en bestemt taler, jf. 1.c.1. Pausetegnet skal altid stå som det første tegn i %com-linjen, hvis man i sådanne linjer samtidig ønsker at tilføje en kommentar til den forudgående ytring. b) Afbrudt ord [/] Tegnet bruges, når en taler afbryder sig selv, fx når vedkommende stammer eller skifter ordvalg, eller når en taler bliver afbrudt af en anden. Må kun bruges, når afbrydelsen forekommer inden for et ord. Der skal ikke være mellemrum mellem det sidste bogstav i det uafsluttede ord og [/]- symbolet. *FGH: mm Karen_Margrethe hed Jakobsen og vil[/] var fra øh Svebølle. *DEF: foruden han har job jo som automekaniker ja som autome[/]. *XPR: og hvad laver din mor.

18 Når en taler bliver overlappet og afbrudt af en anden, kombineres afbrydelsesmarkeringen med overlapsmarkering, jf. afsnit 3.h om overlap nedenfor. Punktummet sættes allersidst: 18 *DEF: foruden han har job jo som automekaniker ja som <autome[/]> [>]. *XPR: <og hvad laver> [<] din mor. c) Genoptaget ord Paragraf-tegnet,, anvendes til at markere, at første del af et ord mangler. I visse tilfælde vil et selvafbrudt ord blive færdiggjort efter en kort pause, uden at første del gentages, fx som i ytringen Dengang de stadig var arbejds[/] # dygtige hvis man kan sige det sådan. I sådanne tilfælde indføjes et -tegn i begyndelsen af orddelen efter pausen, dvs. ovenstående eksempel skal udskrives således: *STU: dengang de stadig var arbejds[/] # dygtige hvis man kan sige det sådan. Her er det væsentligt at skelne mellem fuldendelse og egentligt skift af ord. Vær især opmærksom på dette, hvis det, der siges efter selvafbrydelsen, udgør et selvstændigt ord. Vurderes denne anden del til at repræsentere et skift i ordvalg snarere end en fuldendelse af et påbegyndt, men selvafbrudt ord, skal der ikke skrives foran ordet. d) Emfase [!!] Skrives efter ord med særlig kraftig fremhævning. Husk mellemrum før symbolet. *KLM: hun er bare he:lt [!!] vildt dygtig. *DEF: og alle [!!] stod bare og gloede på mig. Brug emfasemarkering med omtanke og kun til at fremhæve helt klare tilfælde. e) Tvivlsom passage [?] [?] Symbolet sættes både før og efter den passage, hvor der er tvivl om, hvad der bliver sagt. Husk mellemrum. Tvivlsomme passager skal altid afsluttes inden for den ytring, hvori de er påbegyndt. *OPQ: øh de første tre måneder af mit liv der boede jeg længere nede ad [?] Katholmvej [?]. Bemærk at ligesom kommentarer i teksten, dvs. [% tekst], jf. 1.c.2, skal markering af tvivl om udskriftens rigtighed tilføjes et foranstillet 0 (altså nul), hvis det optræder i begyndelsen af en taletur eller efter #, dvs. et pausetegn. Det ser således ud: *CDE: 0 [?] de gamle [?] kommer alligevel ikke i aften. *FGH: den var sådan # [?] revnet [?].

19 f) Uforståelig passage xxx Tre, og kun tre, x er bruges til at markere steder i udskriften, hvor en taler siger noget, man ikke kan forstå. Man skal ikke forsøge at angive, hvor mange ord eller stavelser, man tror passagen indeholder. Hvis det uforståelige tydeligvis indeholder flere meningsbærende orddele, må man gerne notere den meningsbærende del, man kan høre, i kombination med xxx, fx: *RST: hun er bare sådan enormt øh xxx_agtig. 19 I så fald skal der bruges underscore til at sammenkoble orddelene. Alternativt skal det noteres som en tvivlsom passage jf. 3.e ovenfor. g) Forlængelse : Kolon bruges til at markere forlængede vokaler eller konsonanter. Tegnet sættes umiddelbart efter den lyd der forlænges, og der bruges kun et kolon, uanset længden, fx ja: me:n så de:t s:ynes Brug forlængelsesmarkeringen med omtanke og kun til at markere særligt og tydeligt forlængede lyde. h) Overlap < > [>] Mindre/større end -tegnene < og > sættes omkring passager, hvor to eller flere talere taler i munden på hinanden. I den forbindelse bruges også: [>] til at pege på, at den overlappende passage kommer i en senere taletur og [<] til at pege på, at den overlappende passage er skrevet i en tidligere taletur. Begge dele markeres, hver gang der er et overlap, fx: * AAA: hvor skal man sætte de pile der peger <på overlappet> [>]. * BBB: <efter de passager> [<] der overlapper hinanden. Bemærk, at der altid skal være mellemrum mellem > og [. Hvis der er flere overlap i samme tur mellem to eller flere talere, skal overlappene nummereres. Tallet skrives efter pilen inden for de hårde parenteser, fx : [>1], [>2] eller [<4]. Fx: * AAA: hvor skal man sætte numrene. * BBB: inde i de <hårde> [>1] parenteser sammen <med de der pile> [>2].

20 * AAA: <nå okay> [<1]. * CCC: <der med pilene> [<2]. 20 Nummerangivelsen skal altid stå umiddelbart efter markeringen af overlappets afslutning. Dette gælder også indlejrede overlap, dvs. ytringer, hvor flere talere overlapper den taler, der har turen, fx: * AAA: hvor skal man sætte numrene. * BBB: inde i de hårde parenteser sammen <med de <der pile> [>1] > [>2]. * AAA: <nå okay> [<1]. * CCC: <der med pilene> [<2]. Hvis de samtidigt overlappende talere er helt synkrone i deres overlap, nøjes man med at bruge ét sæt parenteser til at markere den overlappede sekvens og skriver så henvisninger til alle de overlappende sekvenser efter markeringen af afslutning, altså: * AAA: hvor skal man sætte numrene. * BBB: inde i de hårde parenteser sammen <med de der pile> [>1] [>2]. * AAA: <nå okay> [<1]. * CCC: <der med pilene> [<2]. Hvis flere end to talere overlapper, og de overlappende sekvenser ikke er indlejrede, skal overlappene også nummereres i begyndelsen. (Dette vil kun være relevant i samtaler mellem mere end to personer), fx: * AAA: hvor skal man sætte numrene. * BBB: inde i de hårde parenteser sammen <[1] med de <[2] der pile> [>1] ikke> [>2]. * AAA: <nå på den måde> [<1]. * CCC: <der med pilene> [<2]. * BBB: ja. Hvis der er flere overlap i en sekvens, skal de som nævnt nummereres fortløbende som i eksemplerne med talerne AAA, BBB og CCC ovenfor. Nummereringen begynder forfra, når pilenes retning i udskriften skifter fra < til >, dvs. når en ny fremadvisende sekvens begynder, fx: *HIJ: begge <to> [>1] to # altså <Peter> [>2] har lige fået nummer to nu han har en på to og en måned # og vores datter hun ha:r <øh> [>3]. *XDG: <okay> [<1]. *XDG: <xxx> [<2]. *XDG: <altså> [<3] den ene er en [!!] måned gammel. *HIJ: ja. *KLM: og så har de ja Linda har to på tolv o:g otte. *HIJ: ja. *XDG: så der er fem år <imellem> [>1] <de to> [>2] ja det er der også mellem mig

21 <og min søster pudsigt nok ja> [>3]. *HIJ: <ja> [<1]. *KLM: <ja> [<2]. *HIJ: <ja> [<3]. 21 Nummerering af overlap er fortløbende inden for en sekvens. Er der kun ét overlap i en tur, er nummerering overflødig. i) Returytringer I forbindelse med længere taleture, hvorunder en anden taler kommer med korte returytringer (fx ja, mm, nå, ja, nej osv.), kan de enkelte returytringer enten noteres på samme måde som egentlige taleture, dvs. på selvstændige linjer efterfulgt af talerskift, som her: *KLM: jeg går med hunden gennem byen og solen skinner. *XIN: ja. *KLM: jeg går med hunden gennem byen og det er sommer <jeg> [>] går med hunden gennem byen. *XIN: <nå> [<]. *KLM: det var den [!!] sang Peter A G stjal fra mig <på> [>1] Roskilde i <otteoghalvfjerds> [>2]. *XIN: <nå [!!]> [<1]. *XIN: <aha> [<2]. eller de kan noteres, så hele den første talers lange taletur står samlet, og returytringerne placeres efterfølgende, som i eksemplet nedenfor. Ønsker man at bruge denne notationsform, gælder følgende retningslinjer: Hele taleturen udskrives i sammenhæng. Hver enkelt returytring skal have sin egen linje. Hvis ikke returytringen overlapper med tale, men falder i en kort pause mellem to ord i samtalepartnerens talestrøm, markeres placeringen i taleturen med euro-tegnet (hold Alt Gr nede, og tryk e). Eksemplet ovenfor kan således også udskrives: *KLM: jeg går med hunden gennem byen og solen skinner < >[>1] jeg går med hunden gennem byen og det er sommer <jeg>[>2] går med hunden gennem byen det var den [!!] sang Peter A G stjal fra mig <på> [>3] Roskilde i <otteoghalvfjerds> [>4]. *XIN: <ja>[<1]. *XIN: <nå>[<2]. *XIN: <nå [!!]> [<3]. *XIN: <aha> [<4].

22 4. Ting, der kræver særlig opmærksomhed Ud over almindelig retstavning er der nogle helt bestemte ting, man skal være særligt opmærksom på, når man udskriver talesprog. a) Er alle ord og morfemer repræsenteret i udskrifterne? Kontroller omhyggeligt, at alle de ord, man som lytter mener er til stede i talestrømmen, faktisk også skrives. Vær her særligt opmærksom på sammentrækninger (assimilationer); specielt sammentrækningen af hhv. det og er og der og er, jf. 2.a.4. I sådanne tilfælde skal det udeladte er indsættes. der er ikke mere kaffe (og ikke der ikke mere kaffe ) det er i orden (og ikke det i orden ) Det er dog også vigtigt at sikre sig, at udskriften ikke er blevet hyperkorrekt. Ifølge udskrivningsreglerne går den faktiske udtale forud for Retskrivningsordbogens regler for bøjning, jf. afsnit 2.a.2. b) Er der for mange ord i udskriften? Kontroller omhyggeligt, at konjunktionen eller infinitivmærket at rent faktisk forekommer i talestrømmen, hvor den er noteret i udskriften. I forbindelse med visse modalverber varierer det, om der kommer et infinitivmærke før det efterfølgende fuldverbum: han gider ikke gå hjem han gider ikke at gå hjem 22 I visse typer af ledsætninger varierer det, om konjunktionen at forekommer: jeg synes ikke at han skal gå nu jeg synes ikke han skal gå nu Her skrives det, der siges. c) Afspejles talestrømmens ordrækkefølge direkte i udskriften? Kontroller omhyggeligt, at udskriveren ikke er kommet til at overføre den i skriftsproget korrekte ordstilling til udskriften, fx i forbindelse med ledsætninger, der er blevet sagt med hovedsætningsordstilling: man skal også tænke på at der er ikke varme med i det selvfølgelig er det ikke sådan jeg har ikke tid til noget samvær med andre Dette er særlig vigtigt at være opmærksom på, da hovedsætningsordstilling er en variabel i centrets undersøgelser af syntaks. d) Skal der stå at eller og? Ordene og og at udtales ofte ens, nemlig som vokalen i kom! ( å). Da udskrivningen følger retskrivningsnormen, er det imidlertid vigtigt, at man er konservativ mht., hvordan det udskrives.

23 Hovedreglen er her, at når lyden å står umiddelbart foran infinitiv, skrives at, ellers skrives og. Man skal altså skrive at i sætninger som disse: 23 vi forsøgte at nå det det er næsten ikke til at holde ud husk at ringe hjem Hovedreglen gælder også i de tilfælde, hvor å i forbindelse med retningsadverbialer betyder det samme som for at : jeg går ud at lege vi vil tage ud at spise efter forestillingen I alle andre tilfælde noteres å som og : hun kommer og besøger os jeg vil og skal nå det OBS: Reglen om, at å skrives som at foran en infinitiv gælder i forhold til skriftsprogsnormen. Da gengivelsen af den faktiske udtale går forud for skriftsprogsnormen i DGCSS s udskrifter, skal et verbum, der ifølge skriftsprogsnormen skulle være i infinitiv-form, i visse tilfælde skrives som en præsensform. Fx det er et spørgsmål om at kan (i forhold til skriftsprogsnormen: det er et spørgsmål om at kunne ). I sådanne tilfælde skal å skrives at, selvom det ikke står foran en ortografisk infinitivform. Ligeledes skal sætningen det er noget med å skal være derovre når der lukkes op å skal hjem når den holder (som ifølge skriftsprogsnormen skrives: det er noget med at skulle være derovre når der lukkes og (at) skulle hjem når den holder ), udskrives enten: eller det er noget med at skal være derovre når der lukkes op og skal hjem når den holder det er noget med at skal være derovre når der lukkes op og at skal hjem når den holder afhængig af, om der i sidste del af sætningen er en eller to å -lyde før skal. 5. Afslutning af udskriften: Kør CHECK, og gem Når filen er færdigudskrevet, og der er på en separat linje efter allersidste taletur, skal CLANs CHECK-procedure køres. Tryk på Escape og derefter på L, og cursoren vil markere på skærmen, hvis der er noget, der ikke stemmer overens med CLANs regler, og der vil stå en beskrivelse af fejlen nederst på skærmen. Fortsæt med at rette fejlene, til beskeden Succes! No errors found dukker op. Ret herefter versionskoden i filhovedet fra A til F (jf. punkt 1.a), og gem udskriftfilen med den nye versionskode. Fx ændres oddergl a.cha til oddergl f.cha.

24 KORREKTUR Fire ører hører væsentligt bedre end to, og det samme gælder øjnene, der ser, så derfor er korrekturlæsningen af udskriftfilerne, som beskrives i de følgende afsnit, meget vigtig Introduktion Korrekturlæseren tjekker udskriften med henblik på at eliminere stavefejl, slåfejl, ting der er hørt og nedskrevet forkert af udskriveren, samt brud på CLANs regler og DGCSS udskrivningskonventioner. Proceduren består overordnet af tre gennemløb af udskriftfilen, nemlig automatisk stavekontrol, gennemlytning med korrekturlæsning og CHECK-proceduren. Nedenfor beskrives korrekturproceduren trin for trin. 2. Fremgangsmåde a) Tjek computerens opsætning Inden du går i gang med den nedenfor beskrevne procedure, skal du tjekke, at din computer ikke er indstillet til at skjule filtypenavne; jf. vejledningen hvorerminfil i mappen L:\Dokumentation\Computerpanik. Dette skal gøres, hver gang du sætter dig til at arbejde ved en computer, du ikke tidligere har arbejdet ved. b) Vælg en fil Vælg fra L:\Lyd og udskrifter\arbejde-mappen en fil, der har et F før punktummet, altså fx oddergl F.cha. Vælg aldrig en samtale, du selv har udskrevet. Når du går i gang med en F-fil, så skriv dit navn og gem filen i CLAN i Arbejde-mappen, men nu med versionskoden K i stedet for F, dvs. oddergl f.cha, skal nu kaldes oddergl k.cha. OBS: I forbindelse med korrekturlæsning af automatisk konverterede BySoc- eller Næstved-filer skal man vælge en F-fil fra Konverteret BySoc - eller Konverteret Naestved -mappen, og K-filen skal ikke gemmes i Arbejde -mappen, men i henholdsvis Konverteret BySoc - og Konverteret Naestved -mappen. c) Kør stavekontrol Åbn Word, åbn herfra.cha-filen, vælg Anden kodning: Unicode (UTF-8), og kør stavekontrol (tryk F7). Sørg for, at grammatikkontrolfunktionen er slået fra. HUSK, at Words stavekontrol ikke er perfekt, så hvis den kommer med et forslag, du mener er forkert, så slå op i Retskrivningsordbogen eller Håndbog i Nudansk, og tjek det. Du skal desuden være opmærksom på, at gengivelsen af den faktiske udtale går forud for Retskrivningsordbogens og dermed også den automatiske stavekontrols regler vedrørende bøjningsforhold (jf. kapitel 1 om udskrivning). Hvis grammatikkontrolfunktionen ikke er slået fra, kommer Word sommetider med forslag til ændringer af sætningsopbygningen (fx kan Word bedre lide aktiv- end passivsætninger); den slags forslag skal du naturligvis helt og aldeles ignorere.

25 d) Gem filen Gem herefter filen som.cha-fil: Vælg Gem som... i menuen Filer, kontroller, at filnavnet ender på.cha (og ikke.txt), og sæt citationstegn før og efter filnavnet, fx naestvedgl-89-ajo-k.cha. Kontroller også, at filtypen er Almindelig tekst (ellers gemmes den som et Word-dokument, og dem kan CLAN ikke læse), og tryk så Gem. Inden filen gemmes, præsenteres et vindue, der gør opmærksom på, at filen gemmes i Unicode (UTF-8); tryk OK til dette. Filen er nu gemt. Luk herefter Word. e) Gennemlyt og -ret lydfilen Åbn nu filen i CLAN, og afspil den tilhørende lydfil med walker controller, ligesom når du udskriver, jf. kapitlet om udskrivning, afsnit 1. Gennemfør korrekturlæsningen på baggrund af reglerne for udskrivning, jf. kapitel 1. Læg i korrekturen især mærke til passager markeret med [?]...[?] og xxx, men vær i det hele taget opmærksom på, at der ikke står noget i udskriften, som ikke kan høres, og vær også opmærksom på, om der mangler noget i udskriften, som du hører (jf. kapitlet om udskrivning, afsnit 4). I tilfælde, hvor du bliver meget i tvivl om, hvad der egentlig siges i interviewet, særligt hvis du mener, at ordlyden i udskriften skal ændres væsentligt, så konsulter først en af de andre udskrivere (dog ikke den person, der oprindelig har skrevet interviewet ud), eller konsulter udskrivningskoordinatoren. Få vedkommende til at lytte til passagen, og afgør i fællesskab den rette ordlyd. Hvis der herefter fortsat er tvivl om, hvad der bliver sagt i den tvivlsomme passage, så lad [?] [?] eller xxx stå. En enkelt afvigelse fra udskrivningskonventionerne skal ikke rettes Visse af de udskrevne samtaler afviger fra DGCSS udskrivningskonventioner på den måde, at der i forbindelse med nummereringen af overlap skelnes mellem egentlige taleture og returytringer. Overlappende returytringer er her blevet nummereret med tocifrede tal, og der er sat tal ved, selv om turen kun indeholder ét overlap: *OPQ: jeg går med hunden gennem byen og solen skinner < > [>11] jeg går med hunden gennem byen og det er sommer <jeg> [>12] går med hunden gennem byen. *XIN: <ja> [<11]. *XIN: <nå> [<12]. Denne afvigelse fra den nuværende udskrivningsnorm skal ikke rettes under korrekturlæsningen. 25 Særligt for Konverterede BySoc- og Næstved-filer Inden korrekturlæsning af konverterede BySoc- og Næstved-filer skal man sætte sig ind i afsnittet om korrekturlæsning i vejledningerne Konvertering af filer fra Næstved og Konvertering af filer fra BySoc, som findes i mappen L:\Dokumenter\vejledninger. I visse af de konverterede filer er længere passager af samtalerne ikke udskrevet, ofte i starten eller slutningen af optagelsen. Hvis det er muligt at høre, hvad der siges, skal disse passager udskrives, og hvis der er tale om længere passager, skal de også korrekturlæses af en anden korrekturlæser. Giv besked til udskrivningskoordinatoren, hvis der optræder sådanne passager i samtalen.

26 f) Kør CHECK Kør CHECK-proceduren. Tryk på Escape og derefter på L, og cursoren vil markere på skærmen, hvis der er noget, der ikke stemmer overens med CLANs regler, og der vil stå en beskrivelse af fejlen nederst på skærmen. Fortsæt med at rette fejlene, til beskeden Succes! No errors found dukker op. g) Gem filen i Korrektur-mappen Når korrekturlæsningen af filen er fuldført, skal den gemmes i mappen L:\Lyd og udskrifter\korrektur. Dette gælder også for konverterede BySoc- og Næstved-filer. 26