Effektiv bekæmpelse af en invasiv planteart:

Transkript

1 Effektiv bekæmpelse af en invasiv planteart: Regeneration af Rynket Rose (Rosa rugosa, Thunb. ex Murray) fra jordstængler Bachelorprojekt af: Allan Højgaard Jensen, LAB Vejledere: Johannes Kollmann og Stephan Pauleit Maj 2009 Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet, Skov & Landskab

2 Forord Denne rapport er den afsluttende opgave på min bacheloruddannelse som landskabsarkitekt. Det er en 15 ECTS points opgave og er skrevet i perioden 9. februar til den 20. maj. I samme periode har jeg været i praktik på KU-LIFE, Det Biovidenskabelige Faktultet, Institut for Økologi. Grunden til at jeg har valgt at skrive en teoretisk baseret opgave frem for en designopgave bunder ud i min fremtidige kandidat uddannelse i Agricultural Development. Invasive arter har også betydning i landbruget og min opnåede viden samt måde at lave undersøgelser på, vil komme mig til gode på mit næste studie. Mit nuværende studium som landskabsarkitekt er primært designbaseret. Det har derfor været en stor men lærerig udfordring at skulle lave denne skriftlige opgave. I den anledning vil jeg gerne takke min praktikvært Johannes Kollmann for god vejledning, sparring og feedback. Han har udvist kæmpe engagement igennem hele projektet, i forsøgsdelen såvel som i opgaveskrivningen. Jeg vil også gerne takke min vejleder Stephan Pauleit fra Skov og Landskab, for gode møder med råd og vejledning til projektet. Den færdige rapport består af to hoveddele, hvoraf det ene omhandler det forsøg jeg har lavet under forløbet. Det andet er undersøgelsen af rydningsaktionen i Tisvildeleje. Til den undersøgelse vil jeg gerne takke Søren Agerlund Rasmussen for at trodse sin travle kalender og vise de behandlede klitter frem, og diskuterer resultatet. Yderligere har han videregivet vigtige informationer om udførelsen af forsøget, samt oplysninger til den økonomiske del af sagen. Forsøget med Rynke Rose er foregået sideløbende med rapportskrivningen. Det har været behageligt at kunne veksle skrivearbejdet med praktisk arbejde både udendørs og indendørs. Det har været spændende at følge med i forsøgets udvikling og resultater og det har virket motiverende at arbejde med rigtige planter. Allan Højgaard Jensen København,

3 Indholdsfortegnelse Forord...2 Indholdsfortegnelse...3 Abstract...5 Resume Introduktion Invasive arter Invasive arter i Danmark Naturgenopretning Klittyper Problemformulering og fremgangsmåde Hypotese Delhypoteser Undersøgelsesplante Rynket Rose Systematik, biogeografi, morfologi og økologi Systematik Oprindelse og udbredelse Artens morfologi og økologi Spredning Sygdomme Bekæmpelse af Rynket Rose Mekanisk bekæmpelse Kemisk bekæmpelse Biologisk bekæmpelse Græsning Tisvildeleje projektet Forsøgsbeskrivelse Formål

4 Materialer Redskaber Baggrund for forsøget Forsøgsopsætning Indsamling af materiale Udførelse af forsøg Pasning og kontrollering af forsøgshaven Fremgangsmåde for analyse af resultater Statistisk databehandling Resultater Resultatet for samtlige opgravede jordstængler Analysedel for J-stængler på 20 cm (Grundlag 30 jordstængler) Statistiske resultater: Analysedel for D, E og F stængler på 1, 5 og 10 cm Diskussion Diskussion af bekæmpelsesprojekt i Tisvildeleje Perspektivering Konklusion Referencer

5 Abstract Japanese rose (Rosa rugosa, Japanese Rose ) is an invasive plant causing problems in coastal areas of northwestern Europe. This shrub from the rose family has the ability to out-compete native species through an aggressive vegetative reproduction, which impose severe ecological costs, including reduced biodiversity and changed ecosystem dynamics of beaches, dunes and coastal heathlands. The current methods for controlling the species are expensive, protracted and may not be capable to completely remove the plant even in small areas. Therefore more research is needed for a comprehensive and efficient strategy of removal this plant. By looking at the dunes in Tisvildeleje, NE Denmark, where a removal project concerning Japanese Rose is currently taking place, this report analyses the results of the methods used in this project. The project is using uprooting, burial and harrowing of the invasive species as a new method of mechanical control. The bachelor report is estimating the amount of resources used for the project, and it includes a survey of the perceptions of local users of this recreational area. The results of the survey clearly shows a discontent feeling about the removal, which tells that dunes in coastal areas are sensitive issues on people s mind and highly valued recreational areas. A common garden experiment was set up in early February 2009, and the aim was to understand the ability of the species to regenerate from rhizomes after burial of small fragments in a sand bed. The experiment focuses on various length sizes of rhizomes (1, 5, 10, 20 cm) and the depth, where they were placed (5, 15, 30 cm). The results in May showed an extreme capability of the roses to regenerate, even from rhizomes just 5 cm long. It turned out, that 25 of 30 rhizomes at a length of 5 cm were growing at the end of the study. At a length shorter than 5 cm the growth rate was significantly smaller. The results of the experiment are used to suggest improvements of the removal technique that is used today. Key words: Japanese rose, invasive, rhizomes, dunes, mechanical control, regenerate. 5

6 Resume Rynket Rose (Rosa rugosa, Thunb ex Murray) er en invasiv planteart, der skaber problemer i det nordvestlige Europa. Denne busk fra Rosenfamilien formerer sig vegetativt og kan udkonkurrere oprindelige danske arter. Dermed skaber den store økologiske problemer, heriblandt reduceret biodiversitet og ændringer i økosystemer langs kyster, i klitområder og heder. De metoder, der i dag bruges til fjernelse af Rynket Rose, er dyre og langvarige, og det kan være svært at opnå en total rydning, selv på mindre afgrænsede områder. Der er derfor brug for mere forskning på området for at skabe effektive metoder til rydning. I rapporten bliver der set nærmere på resultaterne fra rydningsaktionen i klitterne ved Tisvildeleje, Nordvestsjælland. Dette gøres ved at sammenligne arbejdets omfang med de resultater, der indtil nu er opnået. Ydereligere laves der en spørgeskemaundersøgelse for at høre meningerne fra brugerne af området. Resultatet af undersøgelsen viste en utilfredshed med rydningsaktionen, hvilket understreger, at tiltag i disse områder skal gøres med forsigtighed, og at klitternes rekreative formål bliver vægtet højt i folks bevidsthed. I februar blev et forsøg med regeneration af jordstængler lavet for at skabe mere viden omkring plantens evne for regeneration fra jordstængler. Forsøget fokuserer på længden af jordstænglerne (1, 5, 10, 20 cm) samt dybden, de blev placeret i (5, 15, 30 cm). Resultaterne i maj viste en ekstrem høj evne for regeneration, selv for jordstængler med en længde på bare 5 cm. Det viste sig, at 25 ud af 30 jordstængler på 5 cm voksede fint ved afslutningen af forsøget i maj måned. Ved længder <5 cm var evnen til regeneration betydeligt mindre. Resultaterne fra forsøget bliver brugt til at lave nye forslag til bekæmpelsesteknikken, der bruges i dag. Nøgleord: Rynket Rose, invasiv plante, jordstængel, klitter, bekæmpelse, genvækst. 6

7 1. Introduktion Fremmede arter udgør en stadig større trussel for den biologiske mangfoldighed (Nentwig, 2007). Oprindelige arter er i fare for at blive undermineret fra deres levesteder eller uddø. Landbrug, skovbrug, fiskeri og stigende handel med planter, frugt og frø på tværs af kontinenter øger risikoen for indførelse af nye arter (Baagøe og Weidema, 2001). Denne opgave beskæftiger sig med bekæmpelsesteknik af en fremmed og invasiv art, nemlig Rynket Rose, Rosa rugosa Thunb. ex Murray. Rynket Rose er bedst kendt under navnet hybenrose, og i denne rapport omtales hybenrosen som Rynket Rose efter plantedirektoratets publikation og anbefaling i Anbefalede plantenavne ( 2003). Rapporten omhandler et forsøg med regeneration fra jordstængler fra Rynket Rose buske. Jordstængler er også kendt som rhizomer, men bliver her omtalt som jordstængler. Forsøgets formål er at give et entydigt svar på den optimale strategi med henblik på mekanisk bekæmpelse af Rynket Rose. Jeg ser nærmere på metoden med opgravning og derefter fræsning af jordstængler. Der bliver set på, om Rynket Rose skal fjernes fra alle områder i alle tilfælde, eller om der er situationer, hvor Rynket Rose kan vokse uden at skabe problemer. Et igangværende rydningsprojekt af Rynket Rose der foregår i klitterne ved Tisvildeleje, bliver undersøgt nærmere. Det ønskes at finde ud af, om strategien for rydningen har virket optimalt, eller om der bør ændres i metoderne i fremtidige projekter med fjernelse af Rynket Rose fra klitområder. Der bliver også set på tilfredsheden med rydningen blandt brugerne af klitterne Invasive arter Dyr, planter, svampe og andre organismer kan af den ene eller anden årsag blive flyttet fra deres oprindelige levested til et andet (Skov- og Naturstyrelsen, 2009). Disse arter vil derfor være fremmede for deres nye omgivelser og kan, hvis forholdende tillader det, gå hen og blive et problem for den oprindelige natur. Hvis det sker, kalder man dem invasive. Invasive arter og fremmede arter findes overalt i Danmark og i hele verden. En art kan godt være indført og dermed fremmed uden at være invasiv. Det er først i det øjeblik, at den nye indførte art etablerer sig og formerer sig, at den kan blive invasiv. En invadering kan finde sted af flere årsager. Det kan være ændringer i klima, konkurrenceforhold eller evolutionære genetiske ændringer i organismen, der forbedrer dens konkurrenceevne (Kowarik, 2003; Lockwood et al., 2007). Mennesker har igennem flere 7

8 århundrede flyttet rundt på planter af den ene eller anden årsag, fx prydplanter eller planter der skal bruges til dyrkning. Hvis disse planter er tilpas aggressive og får de rette forhold, vil de formere sig og fortrænge den oprindelige vegetation. En af grundende til, at de er i stand til at fortrænge den oprindelige vegetation, er, at de er blevet flyttet langt væk fra deres oprindelige levested og er derfor sluppet af med deres naturlige fjender og sygdomme. Uden fjender og sygdomme til at holde bestanden nede på et tåleligt niveau kan arten brede sig uhæmmet med store økologiske omkostninger. Der bliver gjort meget for at forhindre problemet med invasive arter. De lande, blandt andre Danmark, der har underskrevet biodiversitetskonventionen i Rio, har forpligtet sig til at begrænse invasive arter via bekæmpelse og undgå unødvendig spredning (Kowarik, 2003). Det er dermed myndighedernes ansvar at leve op til disse konventioner. Det kan fx være med lovgivning på området, iværksættelse af rydningsaktioner eller at give mere oplysning om invasive arter, biodiversitet m.v. til haveejere m.fl. De økonomiske omkostninger løber op i nogle enorme summer, idet problemet med invasive arter årligt koster verdenssamfundet 1.5 trillioner $ i forbindelse med bekæmpelse og tabt indtjening på afgrøder (Pimentel et al., 2002) Invasive arter i Danmark Der er pr. 1. januar 2009 registreret 2655 indførte arter i Danmark (Skov- og Naturstyrelsen, 2009); 2068 af dem er plantearter, 566 er dyrearter og blot 21 er alger og svampe. Af de indførte arter er en langt mindre del invasive. Ser man på de 2655 indførte arter er 63 invasive, som fordeler sig på følgende måde: 34 planter, 25 dyr og 4 alger og svampe. Det er dermed langt de færreste indførte arter, der bliver til et problem. Det kan være meget svært at sige, om en introduceret art kan gå hen og blive invasiv, men der er nogle generelle tendenser, man kan kigge efter. Først kan man se om arten er invasiv i nogle andre lande med forhold, der ligner dem, vi har i Danmark. Derefter er det ofte de arter, der har en hurtigt og effektiv spredning, populationsvækstrate, samt dem der kan leve i flere forskellige habitater, der kan blive et problem (Hamann, 2001). Det er ofte sådan, at de introducerede arter lever længe i deres nye omgivelser, inden de bliver invasive. Vi kan i Danmark derfor have mange potentielt invasive arter uden at vide det på nuværende tidspunkt (Baagøe og Weidema, 2001). De mest kendte arter i Danmark er Kæmpe-bjørneklo (Heracleum mantegazzianum Sommier & Levier), Kanadisk Gyldenris (Solidago canadensis L.), Sildig Gyldenris (Solidago gigantea Aiton), Kæmpe-Pileurt (Fallopia sachalinensis (F.Schmidt) Ronse Decr.), Japansk Pileurt (Fallopia japonica (Houtt.) Ronse Decr.) og Rynket Rose. Nogle er mere velkendte end andre, men 8

9 de er alle sammen med til at gøre den danske natur mere artsfattig. Især Kæmpe-bjørneklo er velkendt, og der har været rydningsaktioner mod planten i mange år (Nielsen, 2007) Naturgenopretning Naturgenopretningsøkologi er et relativt nyt begreb med en kort historie (Fomsgaard, 2004). Mange års intensiv udnyttelse af naturen i form af landbrug og skovfældning og for lidt hensynstagen har betydet, at visse naturtyper er gået meget tilbage igennem de sidste 200 år. Mange småbiotoper, fx søer og vådområder er gået tabt. Det resulterede i en stigende bekymring for naturen og dens eksistens, og i 1911 blev Danmarks Naturfredningsforening grundlagt. Det er en interesseorganisation, der fra starten havde til formål at øge danskernes adgang og interesse for naturen. Senere blev Friluftsrådet oprettet, som er en paraplyorganisation for foreninger, der har interesse i naturen og i landskabet. Friluftsrådet arbejder i dag stadig på at ændre folks tilgang og syn på naturen via nye kampagner og tiltag. I 1917 kom den første lov om naturfredning, og siden da har naturen fået en større og større plads i den danske lovgivning.i 1992 kom der for alvor skred i sagerne, da loven om naturbeskyttelse blev vedtaget, og heri blev ordet naturgenopretning for første gang brugt i dansk lovgivning. Siden da er vi både nationalt og internationalt blevet forpligtiget på en lang række områder til naturbeskyttelse og bevaring af natur og herunder naturgenopretning for den natur, der er gået tabt pga. menneskelig påvirkning. Det er fx EUhabitatsområderne, der har særlige regler for plejning, Fuglebeskyttelsesdirektivet og Vandmiljøplanerne I og II. Frem til i dag bliver der stadig gjort tiltag baseret på vores erfaringer og observationer, og der bliver oprettet eller revideret love, der skal dæmme op for den forkerte eller ødelæggende brug af naturen, der tidligere har været en realitet. Det blev på EU-topmødet i Göteborg i 2001 vedtaget, at i år 2010 skal tabet af biodiversitet være standset (Miljøministeriet, 2009). Naturgenopretning har tidligere været amternes ansvar, men er blevet til regionernes og kommunernes ansvar. Begrebet naturgenopretning dækker over oprettelse af natur på steder, hvor der ikke længere er naturligt natur. Det kan fx være genskabelse af søer og moser for områder, der har været drænet og brugt til landbrug, eller fældning af træer og buske for at oprette græsenge. Det kan også være gensnoning af vandløb for de åsystemer, der fejlagtigt er blevet rettet ud under omdrift af jorden. Naturgenopretning kan også være genskabelse af skove, overdrevsarealer, strandenge og klithede og genskabelse af vådområder. Genskabelse betyder, at man fjerner det menneskeskabte og ændrer eller plejer området i sådan grad, at det igen minder om det oprindelige. 9

10 Fjernelse af en invasiv art som Rynket Rose i klitter for derefter at udplante den oprindelige klitvegetation for at holde på sandet er også naturgenopretning (Fomsgaard, 2004). En del af målsætningen med loven var at forøge arealet på biotoper fx klitter og de udsatte vådområder og på den måde genskabe levesteder for flora og fauna samt beskyttelse af grundvandet. Projekterne for naturgenopretning drejer sig som sagt ofte om genskabelse af levesteder for dyr og planter, men med i kølvandet på det kommer også mange rekreative tiltag, som fx nye naturstier og cykelstier, observationsposter samt borde og bænke i områderne (Fomsgaard, 2004). Figur nr. 1: En oversigt over internationale og nationale lovmæssige hensyn, samt andre initiativer (Miljøministeriet, 2009) Klittyper Klitter opstår på kyster, der er meget udsat for vind (Asbirk, 1994). I Danmark findes der især klitter ved Vesterhavet og ved de vestvendte kyster (Frandsen og Hansen, 2008). Klitter kan være vidt forskellige og deles derfor op i flere undergrupper. Sandstranden tættest ved havet betegnes som den første undergruppe, derefter kommer embryonalklitten, den hvide klit, den fikserede klit, grønsværsklitten, den grå klit og til sidst klitheden. Klittyperne bliver til af flere årsager, men er bl.a. et samspil mellem den vegetation der findes og den sandpålejring, der opstår på grund af vegetation og vinden (Thorning-Lund et al., 2004; Petersen og Vestergaard, 2006). Tættest på havet finder man som sagt sandstranden. Her er forholdene meget vanskelige pga. bølgepåvirkningen og den høje koncentration af salt. Strandsandet er 10

11 næringsholdigt pga. det materiale, der bliver skyllet op fra havet. Bølgepåvirkningen på sandstranden betyder, at der kun kan vokse meget små planter som kiselalger. Embryonalklitten, som er den næste type, starter der, hvor havets bølger sjældent når op. Her er forholdene mere stabile, og der vokser flerårige salttolerante planter. Det er primært græsser med jordstængler såsom Strandarve (Honckenya peploïdes (L.) Ehrh.), Marehalm (Leymus arenarius (L.) Harz) og Strandkvik (Elytrigia juncea (L.) Necski). Planterne kan tåle op til 30 cm sandpålejring om året og er derfor med til at skabe klitten ved at stoppe det fygende sand. Når embryonalklitten har vokset så meget i højden, så arter som Sand-Hjælme (Ammophila arenaria (L.) Link) og Østersø-Hjælme (Ammophila arenaria x Calamagrostis epigeios) indvandrer, kalder man klitten for den hvide klit. Den hvide klit bliver ikke nået af havet, og sandet bliver derfor udvasket af regnvand og bliver dermed mere salt- og næringsfattigt. Den hvide klit kan nemt blive m i højden, bl.a. fordi Sand-hjælmes overjordiske dele ikke visner bort om vinteren og holder dermed på sandet i vinterhalvåret (Petersen og Vestergaard, 2006). Det er også i den hvide klit, man oftest finder Rynket Rose, da den kan trives med sandpålejring og blandt de lavtvoksende græsser. Går man længere op ad den hvide klit, hvor forholdene er endnu mere stabile, dækker vegetationen efterhånden det meste af klitten. Her taler man om den fikserede klit. Den fikserede klit er mere artsrig, og arterne er mindre specialiserede, og klitbakkerne er mindre dramatiske og mere udglattede. Den fikserede klit deles op i to undergrupper. Hvis jorden er kalkholdig er artstallet højere, og man kalder den for grønsværsklitten. Det vil minde meget om almindelig græsland, og ph-værdi vil ligge på omkring 7. På fikserede klitter med lavt indhold af kalk finder man færre arter end i grønsværsklitten. Jorden er udvasket og næringsfattig, og ph værdien vil ligge på under 6. De mange lavtvoksende arter, som bl.a. laver, gør klitten grå, og den har derfor fået navnet grå klit. Længst fra havet indtræffer klithede, som også er domineret af laver, men hvor dværgbuske også forekommer (Petersen og Vestergaard, 2006). 2. Problemformulering og fremgangsmåde De danske kyster og klitter er yndede områder, som er vigtige for naturen samt naturoplevelsen. Kysternes biologiske mangfoldighed er høj, og økosystemerne er følsomme for menneskelig forstyrrelse. Kysterne udgør en stor del af Danmarks rekreative område, og kysternes naturlige udseende og tilstand ønskes derfor bevaret bedst muligt. Invasive plantearter som Rynket Rose kan 11

12 udgøre en trussel for denne naturtype. Denne planteart kan, hvis den får lov, brede sig voldsomt og dominere meget store områder (Skov- og Naturstyrelsen, 2009). Der findes steder, hvor Rynket Rose skal bekæmpes, men der er ikke meget viden om plantens økologi og mulige bekæmpelsesstrategier. Det kræver tunge maskiner, hvis man vil fjerne store individer, og det kan være vanskelig at fjerne dem, uden at ødelæggelserne bliver for store. Fjernelse er desuden meget bekostelig, og man slipper sjældent helt af med problemet pga. dens kraftige vegetative formering og evnen til af regenererer fra efterladte plantedele (Søren Agerlund, 2009). Jeg vil i dette projekt prøve at finde et svar på følgende spørgsmål: (1) Hvornår skal man gå ind og bekæmpe Rynket Rose? (2) Hvad kan der gøres for at formindske skaden, som denne invasive art volder? (3) Hvilke bekæmpelsesmetoder bruges i dag, og hvordan kan de forbedres? Den teoretiske del suppleres med et praktisk forsøg for at afklare plantens regenerationsevner. Forsøget belyser effektiviteten af den bekæmpelsesmetode, hvor plantematerialet fjernes og rødder fræses til mindre stykker. Forsøget undersøger effekterne af fragmentstørrelsen og nedgravningsdybden på regeneration af nye skud Hypotese Min overordnede hypotese for regenerationsforsøget er som følger: Jo længere og tykkere jordstænglen er, des bedre er dens chancer for genvækst. Ydermere har jeg den hypotese, at de jordstængler, der er begravet under et dybere sandlag, har mindre chance for overlevelse, men pga. forsøgets forløb kunne denne hypotese ikke undersøges Delhypoteser Jeg har formuleret en række mere specifikke delhypoteser, som kan testes med resultaterne fra forsøget. De bliver brugt til at give præcise informationer om hvilke forhold, der er mest fordelsagtige for genvækst af Rynket Roses jordstængler. 1. Friskvægten af jordstængler må være større efter 3 måneder i sandbedet, primært pga. vandoptag og næringsoptag, og hvis jordstænglen på opgravningstidspunkt har udviklet blade påvirker fotosyntesen også vægten. 2. Jordstængler med en relativt større vægt må indeholde mere ressourcer og må derfor have større chance for genvækst. 12

13 3. Jo flere knopper jordstænglen har ved forsøgsbegyndelsen des flere skud forventes den at lave. 4. Jordstængler med relativt større vægt har flere knopper i vækst. 5. Den relative vægt af jordstænglen har en positiv effekt på hvor mange skud, der får blade. 6. Det forventes, at jordstængler med en relativt større vægt vil have en sammenlagt længere længde af regenerende skud. 7. Den relative skudvægt forøges procentmæssigt mere jo længere jordstænglen er. 8. Den relative vægtforøgelse er højere jo længere stænglen er. 3. Undersøgelsesplante Rynket Rose 3.1. Systematik, biogeografi, morfologi og økologi Systematik Rynket Rose (Rosa rugosa,thunb ex Murray) stammer fra rosenfamilien (Rosaceae) og tilhører ordenen Rosen-ordnen (Rosales) samt slægten rose (Rosa). Planten er 2-kimbladet og hører til de dækfrøede planter (Jacobsen og Jensen, 2005) Oprindelse og udbredelse Rynket Rose stammer oprindeligt fra kyster af det nordøstlige hjørne af Asien (Bruun, 2005). Helt præcist drejer det sig om det nordlige Japan, det nordlige af Kinas kyst, Korea halvøen samt den østlige del af Rusland. Området strækker sig fra den 35 N breddegrad i syd til den 55 N breddegrad i nord. Den findes primært på næringsfattige kyststrækninger, hvor konkurrencen fra andre planter er ringere. Områderne, hvor den oprindeligt kommer fra på Kamtjatka halvøen, er et bjerg- og vulkanrigt område med strenge vintre (Weidema et al., 2007). Rynket Rose er blevet indført som en prydplante. Den blev indført til Europa i 1796 og blev observeret forvildet i den danske natur for første gang i 1875 (Weidema, 2006). På grund af dens store blomster, dejlige duft og anvendelige hyben er den blevet en populær prydplante. Trods advarsler og øget fokus på invasive planter kan den stadig købes på planteskoler rundt omkring i landet. Dens primære udbredelse er i de kystnære sommerhusområder, hvor den har været flittigt brugt. Det skyldes dens evne til at overleve selv på meget vindudsatte områder med høj saltpåvirkning fra havet både i jorden og i luften (Skov- og Naturstyrelsen, 2009). 13

14 Figur nr.2: Udbredelseskort over Rynket Rose i Danmark. Det ses, at kun ganske få steder som Midtsjælland er sandsynligheden for forekomster af Rynket Rose en anelse mindre (Fischer og Roelsgaard, 2009) Artens morfologi og økologi Rynket Rose er en løvfældende busk med oprette grene. Planten kan blive op til 2 m høj, men bliver sjældent mere end 1 m i højden på næringsfattige sandjorde. Den har vedagtige stængler med lange rette barktorne. Stænglerne er brune med et gråt skær. Arten er specielt kendt for sine mange jordstængler, hvormed den kan formere sig vegetativt. Rodnettet er kun svagt forgrenet, men kan nå op til 2 m i dybden (Bruun, 2005). Bladende sidder spredt og er sammensatte og uligefinnede med (5 )7 9 småblade. Rosen har fået sit danske navn Rynket Rose pga. sine rynkede blade. Oversiden er bladende er mørkegrønne, og undersiden er lysegrøn. Undersiden er også en smule klistret og har små hår på. De enkelte småblades bladrand er savtakket med små torne i spidsen. Rynket Rose får store blomster op til 10 cm i diameter. De er som regel røde eller lyserøde, men kan også være hvide. Blomsten har en kraftig og behagelig duft, der kan lugtes flere 14

15 meter væk, og den er insektbestøvet. Blomsten er 5-tallig og sidder enligt eller få sammen (Københavns Universitet, 2006). Frugterne hedder hyben, og den er en flerfoldsfrugt, og småfrugterne i hybenet er nødder. Hyben indeholder fem gange som mange C-vitaminer som citrusfrugter og anses for at være meget sunde. Det er specielt hybenet, der har mange anvendelser, og den er især populær i marmelader og supper. Desuden kan hyben købes i helsebutikker som et kosttilskud (Web Witch, 2009). Rynket Roses oprindelse fra Nordøstasien betyder, at Rynket Rose er tilpasset omgivelser med hård frost og svære vækstforhold. Den kan overleve i sand og næringsfattige jorde og kan tåle årlig sandpålejring (Weidema, 2006), så den findes derfor hyppigt i sandede danske klitter. Rynket Rose er tilmed tolerant overfor salt og tørke, og noget kunne tyde på, at kvælstofmangel øger plantes tørkeresistens (Bruun, 2005). På grund af salttolerancen bliver den i flere lande brugt langs motorveje, da den ikke tager skade af saltningen mod sne (Weidema, 2006). Rynket Rose har arbuskulær mykorrhiza, hvilket betyder, at den lever i symbiose med svampe. Den kan udveksle næring og sukker med svampene og dermed leve på mere ekstreme steder. Planten kan tilligemed tåle ødelæggelse af de overjordiske dele via fx græsning eller slåning, hvilket ligefrem kanøge plantens styrke, hvis det ikke bliver gentaget (Bruun, 2005) Spredning Rynket Rose spreder sig ved hjælp af frø. Frøene sidder i plantes frugt hybenet. Hyben bliver spredt af mennesker og dyr, især er der mange fugle, der spiser frugterne. Frøene vil så spire rundt omkring busken, hvor fuglene har siddet og spist, men de kan også blive spredt over store afstande med trækfugle, da de også er spiringsdygtige efter en tur igennem fuglens tarmsystem. Hele hyben, de enkelte frø og rodstykker er i stand til at flyde over store afstande (Weidema, 2006). Havet, søer og åer er derfor også væsentlige spredningskilder for Rynket Rose. Hele hyben kan flyde mindst 10 måneder og stadig bevare dens spiringsevne (Bruun, 2005). Når rosen først er blevet etableret et sted, vil den især sprede sig vegetativt, hvilket udgør et stort problem. Det gør den ved hjælp af jordstængler, som den kan sende ud i en radius af omkring 0,5 m om året (Jørgensen, 2008). Jordstængler er meget almindeligt blandt planter og kendes især fra græsser. Det er en stængel der ligger på jorden eller lige under overfladen. Den sender skud op og rødder ned i jorden. En knold som en kartoffel er også en sammenpresset jordstængel. Arter med jordstængler kan have en massiv vegetativ formering igennem deres jordstængler. 15

16 Det er langt fra alle, der kender til plantens invasive problemer og effektive spredning. Det kan fx ses på dette citat fra Wikipedia: Rugosa Rose is widely used as an ornamental plant. It is widely used in landscaping, being relatively tough and trouble-free. Needing little maintenance, it is suitable for planting in large numbers; its salt-tolerance makes it useful for planting beside roads which need deicing with salt regularly. (Wikipedia.com, ). Søger man på rosa rugosa på en søgemaskine som Google, kommer der mange resultater fra planteskoler. Fx har Plantetorvet.dk 18 forskellige hyben rose eller Rynket Rose. De skriver, at den er velegnet som hæk og bliver max 3 meter bred, samt at den har moderat til normal vækst (plantetorvet.dk, ). Ovenstående er to eksempler på, at der ikke opfordres til reducering af planten, men snarere en udplantning, samt at der ikke bliver videregivet information om problemer med udplantning af planten Sygdomme Rynket Rose har flere naturlige fjender og sygdomme på dens oprindelige voksesteder (Bruun, 2006). Det må formodes, at disse har en begrænsende effekt på plantens populationsdynamik, spredning og udbredelse. På steder, hvor planten er indført og invasiv, har den ingen fjender eller sygdomme, der plager planten i nogen væsentlig grad. Den har dermed nogenlunde frit spil og gode muligheder for spredning. Rynket Rose er dog ikke særlig konkurrencedygtig overfor mere skyggegivende planter, og den bliver ofte skygget væk på steder, hvor træer har fået etableret sig Bekæmpelse af Rynket Rose Bekæmpelse af Rynket Rose kan ske på flere måder. Nogle løsninger er hurtigere og billigere, mens andre er mere drifttunge og langtidssigtede. Det kan være forskelligt hvilke metoder, der bruges, alt efter hvor planten befinder sig, og hvor stor den er. Der kan også findes bekæmpelsesmetoder, der forstyrrer eller direkte skader naturen, og nogle metoder såsom sprøjtninger forbudt Mekanisk bekæmpelse. Mekanisk bekæmpelse foregår ved hjælp af maskiner eller værktøj. Det kan fx være en gravemaskine, græsslåningsmaskine eller en fræser. Ved mekanisk bekæmpelse ændrer man fysisk på planten enten ved at fjerne den fra stedet eller ødelægge over- eller underjordiske dele. Mekanisk 16

17 bekæmpelse kan efterlade spor på forskellige vis, og man skal derfor overveje om metoden forstyrre omgivelserne Kemisk bekæmpelse. Den nemmeste løsning for bekæmpelse af Rynket Rose er ved at bruge sprøjtegifte. Have og sommerhusejere kan sprøjte Rynket Rose på deres grund og dermed undgå, at den spreder sig til offentlige områder. Sprøjtning kan være utrolig effektivt, og det er den bekæmpelsesmetode, der er mindst ressourcekrævende i form af arbejde. Der skal ikke bruges nogen store gravemaskiner, og der vil ikke være nogen mekanisk bearbejdning af klitterne. Desværre er gifte skadeligt for anden vegetation, svampe og dyr og vil dermed være ødelæggende for området og naturen. Forkert brug grundet manglende viden om giften kan også forårsage lokale forureninger og skade søer, vandløb samt i sidste ende grundvandet. Danmark har i flere tilfælde været et forgangsland i at formindske forbruget af sprøjtegifte i landbruget, og miljøministre har igennem flere årtier kæmpet med problemet om forureningen grundet landbrugets brug af pesticider og andre gifte. Det har resulteret i, at det ikke er tilladt for offentlige instanser at bruge pesticider som fx Round-Up i kampen mod ukrudt (Berlingske Tidende, 2009). Ved brug af glyfosatmidler som Round-Up skal det bruges sen efterår eller vinter, hvor saftstrømme er nedadgående og dermed bliver ført ned til rødderne (Havenyt.dk, 2009). Visne plantedele er meget svært nedbrydelige og bliver liggende længe (Weidema, 2006), og afbrænding af Rynket Roses veddele er yderst vanskelig og energikrævende (Søren Agerlund, Skov- og Naturstyrelsen, 2009) Biologisk bekæmpelse. Biologisk bekæmpelse er en bekæmpelsesform, hvor man tager plantens naturlige fjender, derfra hvor planten stammer. Plantens naturlige fjender kan i mange tilfælde holde en invasiv art tilbage på et mere tåleligt niveau. Biologisk bekæmpelse har været på tale, men at indføre insekter og andre sygdomme, der er kendte skadedyr for Rynket Rose, er meget risikabelt, da der findes mange prydplanter og økonomisk betydningsfulde planter i Rosenfamilien (Bruun, 2006). Ingen kan på forhånd vide hvordan de nye indførte arter af insekter eller sygdomme vil reagere i den danske natur, det kan i værste tilfælde resultere i nye invasive arter og dette ville være meget uheldigt (Jensen og Svart, 2008). 17

18 Græsning. Køer, hest, får og geder er meget brugte til forskellige former for græsning. Græsning er i mange tilfælde en rigtig god løsning, også hvis man fx vil øge plantemangfoldigheden på enge og græsmarker. Til rydning af Rynket Rose er græsning en mulig løsning. Får og geder kan æde Rynket Rose, men de kan ikke dræbe planten uden hjælp (skovognatur.dk, ). Det vil i mange tilfælde også være meget dyrt at holde dyrene samt sætte hegn op og pille det ned igen. Hvis der er tale om klitter, vil dyrenes ekskrementer også tilføre meget næring til sandet, så der vil opstå nye arter, der vil fortrænge de oprindelige arter. Græsning i klitter vil også medføre erosion. 4. Tisvildeleje projektet I marts 2007 satte Skov- og Naturstyrelsen en rydningsaktion mod Rynket Rose i gang. Målet med aktionen var at slippe af med Rynket Rose i et vigtigt naturområde. Søren Agerlund, skovfoged fra Skov- og Naturstyrelsen, stod i spidsen for aktionen. Området strækker sig fra Tisvildeleje by og ca. 900 m i sydvestlig retning langs kysten til Stængehage. Klitområdet er et yndet naturområde, og det er meget benyttet af lokalbefolkningen og af turister fra de omkring 5000 sommerhuse, der ligger i omegnen. Rydningsaktionen blev sat i værk, fordi Rynket Rose havde spredt sig så meget i dette område, at det gik ud over biodiversiteten, samt fordi fremkommeligheden i området var kraftigt forringet. Klitterne ved Tisvildeleje er beskyttet af Naturloven 3 og i 15 om strandbeskyttelseslinje. Området er nemlig udpeget som et internationalt naturbeskyttelsesområde, også kaldet Natura Reglerne for vedligeholdelse af et Natura 2000 område står skrevet i habitatdirektivets artikel 6. 92/43/EØF: "Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i de særlige bevaringsområder samt forstyrrelser af de arter, for hvilke områderne er udpeget, for så vidt disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for dette direktivs målsætninger." (Søren Agerlund, Skov- og Naturstyrelsen, 2009) Der er i efteråret 2008 lavet en artsoptælling i den hvide klit i Tisvildeleje, hvor Rynket Rose især findes. Der blev bl.a. fundet Sand-Hjælme (Ammophila arenaria (L.) Link), Rød Svingel (Festuca rubra L.), Smalbladet Høgeurt (Hieracium umbellatum L.) og Strand Fladbælg (Lathyrus japonicus Willd.). Disse arter er alle fundet i området, hvor Rynket Rose er blevet ryddet. 18

19 Arterne, der her er tale om, er alle er typiske eksempler på vegetation i den hvide klittype (Frandsen og Hansen, 2008). Der findes mange Rynket Rose planter i Tisvildeleje samt i den omkringliggende omegn. Skov- og Naturstyrelsen har dog valgt at fokusere på et meget konkret og afgrænset område, der har speciel stor betydning. Figur nr. 3: Forekomster af Rynket Rose ved Tisvildeleje. Området til venstre for de store P-pladser er blevet behandlet siden foråret Alle de farvede områder var dækket af Rynket Rose. Farverne symboliserer forskellige aldre af buskene. Strategien for rydningen var en fuldstændig opgravning af alt plantemateriale, både overjordiske og underjordiske dele. Alt materiale blev derefter nedgravet under mindst 1 m sand. Gravearbejdet er temmelig omfattende, og der blev brugt tungt materiel herunder en rendegraver. Efterfølgende har en traktor med fræser gennemgået området og har fræset oversete rester af Rynket Rose og områder med genvækst. Fræsningen er blevet lavet i en dybde af cm. Disse ovennævnte metoder er hvad, der er blevet gjort i området indtil i dag. Det har dog ikke fjernet alle spor af Rynket Rose, og efter Sørens Agerlunds vurdering må det forventes, at der skal gøres en indsats igen i Men denne gang skal det gøres med lettere værktøj som skovle og spader. Så rammes der mere præcist, samt sliddet og ødelæggelsen af klitterne formindskes. Denne sidste lette indsats må så bibeholdes så længe, det er nødvendigt og så længe, der er midler til det. 19

20 Billede nr. 1: Første fase af rydningen hvor store maskiner graver klitterne fri for Rynket Rose. (februar 2007, foto Søren Agerlund). I min snak med Søren Agerlund var jeg meget interesseret i at få at vide, om der er noget i arbejdsforløbet, han havde fortrudt eller ville have gjort om i dag, hvis det hele skulle gøres igen. Som udgangspunkt er der ikke noget, han har fortrudt. Men det er klart, at arbejdet har givet nogle erfaringer, der betyder, at han ville have gjort noget anderledes, hvis han skulle gøre det om. Det handler først og fremmest om fræsningen, hvilket han mener, har været for dyr (se pris på fræsningen tabel nr. 1). Prisen har betydet, at de ikke har kunnet fræse de antal gange, det har været nødvendigt. Desuden har fræsningen den ulempe, at den maksimalt kan gå 18 cm i jorden. Det er ikke nok til at ramme plantedelene under denne dybde, og genvækst har derfor været en realitet. Den sidste begrundelse for ikke at bruge fræseren har været, at den er for upræcis. Den rammer derfor også andet vegetation i klitterne og hæmmer derved genvæksten af de oprindelige arter i klitterne. Nogle af de naturlige bivirkninger, der kommer efter så omfattede en bearbejdning af klitter, er store åbne pletter uden vegetation. Rynket Rose buskene, samt de planter der ellers måtte være rundt om den, er blevet gravet væk, og det efterlader en åben og bar plet med sand. Store sten, som ellers ikke er naturligt forekommende i klitområder, kommer til syne, når der har været gravet, og sandet efterlades bart henliggende. Risikoen for vindhuller, hvor rødder fra anden vegetation blottes, forøges efter arbejdet. Derudover må der påregnes skader på klit vegetation efter færdsel med stort og tunge maskiner. Alle disse bivirkninger var forudset ved projektets start, men da klitter er dynamiske områder, hvor der hele tiden sker naturlige ændringer, valgte man at se bort fra dem og fokusere på målet, der er klitter frie af Rynket Rose. 20

21 Forud for rydningen søgte Frederiksborg Skovdistrikt, der er ejer af området, om en tilladelse til at lave indgrebene på strækningen Tisvildeleje Stængehage. Den 7. november 2006 fik distriktet så amtets tilladelse, som lyder som følge: De særligt beskyttede naturforhold - udpegningsgrundlaget - i det internationale naturbeskyttelsesområdet er bl.a. forskellige former for klitter og de tilknyttede vegetationstyper. Der hvor rynket rose etablerer sig, udkonkurrerer den fuldstændig den naturlige vegetation og forhindrer den dynamik, der skal være i klitlandskabet. Rynket roses udbredelse ses derfor som en trussel mod samtlige de udpegede naturtyper som er tilknyttet de kystnære områder. Det ansøgte vurderes derfor, at bidrage til sikring og forbedring af en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper området er udpeget for (Frederiksborg Statsskovdistrekt, 2006). Med en godkendelse i hus kunne arbejdet sættes i gang. Nu er to sæsoner gået, og den tredje er lige gået i gang. Som det ser ud lige nu, er der ingen, der ved, hvor længe indsatsen mod Rynket Rose ved Tisvildeleje skal fortsætte. Men så længe der er midler til det, vil de fortsætte kampen. Søren Agerlund har som hovedansvarlig for projektet lavet et lille regnskab over udgifter og tidsforbrug på arbejdet med fjernelse af rosen. Tabel nr. 1: Økonomisk overblik over rydningen af Rynket Rose ved Tisvildeleje (Søren Agerlund, 2009). Tidspunkt Aktivitet Timer kr. Kommentarer 2007 Marts Opgravning af roser Ingen information Første del af aktionen Hele området gennemgået 107 steder (i alt 7887 m 2 ). Juli Fræsning af genvækst 12, Sept. Fræsning af genvækst 14, okt Juli Fræsning genvækst 12, Primært fra østlige side, problemer af både teknisk og menneskelig karakter, ikke alt nået. Oktober Gravning genvækst Hele strækningen gravet med minigraver. 21

22 Ud fra det skema kan man se, at de på 2 år har brugt over kr. på bekæmpelsen af Rynket Rose på godt 1 km kyststrækning. Tallet og især tidsforbruget vil dog blive højere, da arbejdet fortsætter igen i år og fremefter. Selvom kyststrækningen ved Tisvildeleje skulle blive helt eller næsten fri fra Rynket Rose, kan man ikke stoppe arbejdet helt. Stedet har gode vilkår for Rynket Rose, og så længe der findes Rynket Rose i Danmark, er stedet i høj risiko for at planterne vil etablere sig igen (Søren Agerlund, 2009). Efter min egen gennemgang af området (marts og maj 2009) kan jeg se følgende problemer for fremtiden. Genvæksten er stor især i kantområdet rundt om hver busk, der er blevet gravet op (Kollmann et al., 2009). Det er umuligt for graveren at få alle jordstængler med, da de kan strække sig flere meter væk fra den oprindelige busk. Det vil sige, at de jordstængler, der lå udenfor buskens periferi, da den bliv gravet op, vil bidrage betydeligt til genvæksten. Genvækst fra det nedgravede materiale er også et problem. Sandet, der er blevet lagt på det nedgravede plantemateriale, er ikke bundet på nogen måde. Det er derfor mere udsat for sandflugt. Derfor vil det 1 m tykke sandlag, der oprindeligt var blevet lagt ovenpå, blive væsentligt svækket, og nogle steder forsvinde helt, så det nedgravede materiale af Rynket Rose er helt blottet. Det er meget uheldigt, da Rynket Rose har en utrolig stor regenerationsevne fra dens plantedele. De synlige planterester vil derfor også bidrage til den samlede genvækst og gøre rydningsarbejdet mere omfattende og krævende. Under mit besøg af Tisvildeleje og samtale med Søren Agerlund, kunne jeg kun se og spørge ind til projektets resultater. Men jeg synes, det kunne være interessant at høre folks meninger om projektet. Derfor aflagde jeg endnu et besøg fredag d. 1. maj. Jeg havde på forhånd lavet et spørgeskema, som jeg så vidt muligt holdte mig til under samtalerne med folk. Idéen var at gå rundt på stranden, klitterne og på den store parkeringsplads ved starten af klitterne og på den måde ramme den målgruppe, der bruger klitterne. Af de 21 spurgte personer er det ikke alle, der havde kendskab til området. Det er derfor heller ikke alle, der havde en mening til samtlige spørgsmål. Selvom de ikke havde noget kendskab til området, forhørte jeg mig så vidt muligt om deres kendskab til Rynket Rose som en invasiv art. For resultaterne af spørgeundersøgelsen se tabel nr Forsøgsbeskrivelse 5.1. Formål Forsøget er et reetableringsforsøg med jordstængler af Rynket Rose. Jordstænglerne er udsat for to behandlinger (tre forskellige fragmentstørrelser, tre udplantningsdybder) med i alt ni kombinationer 22

23 for at studere begrænsninger for artens reetablering fra fragmenterede jordstængler, fx efter fræsning. En analyse for evnen til reetableringen vil kunne give konkret viden om jordstænglerne samt bidrage til at udvikle en mere effektiv bekæmpelsesteknik Materialer 90 stk. jordstængler fra Rynket Rose á 1 cm længe (fra 5 forskellige kloner) 90 stk. jordstængler fra Rynket Rose á 5 cm længe (fra 5 forskellige kloner) 90 stk. jordstængler fra Rynket Rose á 10 cm længe (fra 5 forskellige kloner) 30 stk. jordstængler fra Rynket Rose á 20 cm længe (fra 5 forskellige kloner) Hønsenet Pottemærkater i fem forskellige farver til markering af de enkelte kloner Sandbed 90 cm x 600 cm, med mindst 50 cm strandsand i dybden Redskaber Stereolup Skydelære Analysevægt Skalpel Plastikposer Spade Tommestok 5.2. Baggrund for forsøget Forsøget er et ganske grundlæggende og simpelt videnskabeligt forsøg. Et sådanne forsøg skal være reproducerbart, og man vil derfor i alle tilfælde forsøge at være så bred som muligt og lave så mange replikationer som muligt. Der er som det første sørget for at bruge fem forskellige kloner af Rynket Rose. På den måde tegner man sig et bedre og mere nøjagtigt billede, da der altid vil være forskel på, hvor meget den enkelte klon vil skyde. I videnskabelige forsøg vil man altid skulle repetere et forsøg mindst fem gange for at få et ordentligt billede og være i stand til at bruge og analysere resultaterne ordentligt. Det gælder især, når man arbejder med planter, da de deres spiring 23

24 og vækst kan variere. De ni kombinationer med fem kloner i hver prøve samt de seks gentagelser for forsøgets sikkerhed giver i alt 270 forsøgsstykker af jordstængler fra Rynket Rose. En kontrolgruppe af jordstængler plantes som en ekstra sikkerhed. Kontrolgruppen består af seks eksemplarer på hver 20 cm fra hver af de fem kloner. Der er stor chance for at se genvækst på jordstænglerne i kontrolgruppen, da de plantes under bedst mulige forhold i fem cm dybde samt vandes ved såning. Jordstænglerne fra selve forsøget er plantet under vanskelige forhold, og der vil derfor være en lille chance for, at der slet ikke bliver noget genvækst på selve forsøgsplanterne. Derfor er kontrolgruppen også plantet, og det er dem, der skal sikre forsøgets pålidelighed. I tilfælde af at ingen af forsøgsplanterne kommer frem, men der samtidig er vækst i kontrolgruppen, vil det understrege, at plantematerialet og omgivelserne var sunde og tilstrækkelige for genvækst, men forholdene for vanskelige Forsøgsopsætning Figur nr. 4: Illustration der viser en principskitse af forsøgsbedene, som de er placeret i forsøgshaven bag Rolighedsvej 23. Plot 1 6 er de ordinære forsøgsbede, nr. 7 er kontrolbedet: i alt 300 jordstængler er placeret i de 7 bede. De ni kombinationer for jordstænglerne er her vist og angivet fra A I. Opstillingen herunder viser, hvor de enkelte kombinationer blev tilfældigt placeret i bedene. A) 1 cm jordstængel, 5 cm sanddække B) 5 cm jordstængel, 5 cm sanddække C) 10 cm jordstængel, 5 cm sanddække 24

25 D) 1 cm jordstængel, 15 cm sanddække E) 5 cm jordstængel, 15 cm sanddække F) 10 cm jordstængel, 15 cm sanddække G) 1 cm jordstængel, 30 cm sanddække H) 5 cm jordstængel, 30 cm sanddække I) 10 cm jordstængel, 30 cm sanddække J) 20 cm jordstængel, 5 cm sanddække Figur nr. 5: Overbliksskitse med bogstaverne A J, der viser betingelserne for de ni kombinationer samt for kontrolbedet. 25

26 Figur nr. 6: Illustration der giver overblik over de forskellige dybder, som jordstænglerne er begravet i. Alle tal er i centimeter og betyder, at der ligger henholdsvis 5 cm, 15 cm eller 30 cm sand ovenpå jordstænglerne. Figur nr. 7: Illustration der viser længden af jordstænglerne. Alle mål er angivet i centimeter Indsamling af materiale I forsøget har jeg brugt jordstænglerne fra fem forskellige kloner af Rynket Rose. Plantematerialet er indsamlet torsdag d. 12. februar 2009 på sydvestpynten af Amager på et sandet område. Området er udsat for fuld sol, kraftig vestenvind fra Køge bugt og har koordinaterne N 55 33`58.83 ; E 12 33` Det blev vurderet, at materialet principielt ikke er forskelligt fra de genotyper af Rynket Rose i Tisvildeleje. 26

27 Billede nr. 2: Torsdag d. 12. februar 2009, indsamling af jordstængelmateriale fra Rynket Rose på sydvestpynten af Amager; på billedet Mai-Brit Sauer og Johannes Kollmann (foto: Allan Højgaard Jensen). De fem kloner har fået hver deres farvekode og bliver i resultater og diskussion omtalt som med deres farve, henholdsvis (hvid, grøn, lilla, orange og lyserød). De indsamlede jordstængler er under hele forløbet blevet opbevaret i plastikposer i et køleskab for at undgå udtørring. Med et barberblad er de fint blevet skåret ud i de respektive størrelser på 1, 5, 10 og 20 cm, som indgik i forsøget. Hver enkelt jordstængel er kontrolleret for antallet af øjne og sikret, at der er mindst ét øje per stængel. Tykkelsen er blevet målt med en skydelære og registreret med en 1/10 mm nøjagtighed. Da stænglernes tykkelse kan variere noget, er der blevet taget tre målinger, og den gennemsnitlige tykkelse er fundet. For at skabe mere lighed mellem jordstænglerne fra klon til klon har jeg besluttet at indsætte en minimum- og maksimumstykkelse på henholdsvis 4 mm og 8 mm for alle de små jordstængler på 1, 5 og 10 cm. 27

28 Billede nr. 3: For at sikre en større ensartethed er alle ender blevet skåret til, og alle små birødder er blevet skåret af med et barberblad (foto: Allan Højgaard Jensen). Alle stykkernes vægt er blevet vejet med en nøjagtighed på et milligram. Efter forsøgets afslutning afvejes de igen og de to vægte sammenlignes. De bliver desuden tørret, og tørvægten bliver også registreret. Jordstænglernes alder er også blevet vurderet og noteret, men da det kan være svært at se er et ca. antal blevet brugt. Det har været vigtigt for forsøget, at så mange data som muligt er blevet bevaret. Derfor er det meget vigtigt, at der er præcis styr på, hvor alle jordstænglerne bliver nedgravet, så de kan findes og identificeres igen. Derfor er de fem forskellige buske under hele forsøgsarbejdet blevet holdt adskilt ved hjælp af deres farvekode. Hver enkelt jordstængel har dermed en farvekode, et bogstav og et tal. På den måde kan jeg samtidig til slut vurdere, om de forskellige buske har forskellig genetableringsrate. 28

29 Billede nr. 4: Mærkater med farver bliver brugt, så der hele tiden er styr på jordstænglerne, og så de enkelte kloner ikke blandes sammen (foto: Allan Højgaard Jensen). 29

30 De fem buske med Rynket Rose er indsamlet i samme område på den samme strand. Der var alligevel forskel på de fem lokaliteter, og af hensyn til resultaterne af genvæksten for de forskellige kloner laves en lille beskrivelse af hvert sted. Hvid busk: Mellemstor busk på sandstranden tæt på havet. Busken kan nås af bølgerne ved højvande, derfor forøget nærings- og saltkoncentration pga. materiale fra havet; risiko for udtørring. Lilla busk: Lille busk på sandstranden tæt på havet. Busken kan nås af bølgerne ved højvande; forøget nærings- og saltkoncentration pga. materiale fra havet; risiko for udtørring. Orange busk: Stor busk relativt højt på stranden. Sandsynligvis lidt lavere næringsindhold, mindre saltpåvirkning og risiko for udtørring. Grøn busk: Stor busk gemt bag stranden. Voksested tæt på lille sø, måske højere næringsindhold og ingen risiko for udtørring; sandsynligvis lavt saltindhold. Lyserød busk: Stor busk. Placeret bag søen længst væk fra havet, dvs. mindre forstyrrelse, lav risiko for udtørring og moderat næringsindhold Udførelse af forsøg Forsøget er udført i vores forsøgshave på Rolighedsvej 23 på Frederiksberg. Et sandbed med mindst 50 cm vasket strandsand (phh 2 O 6,4, ledningsevne 54 S) i dybden er blevet brugt. Sandbedet er valgt for, at det skal minde så meget om strandklitter som muligt, selvom der bestemt ikke var den sammen saltpåvirkning som ved stranden. I forsøgsbedet er der seks felter af 90 cm x 90 cm og et kontrolfelt af 90 cm x 60 cm, og sanddybden er kontrolleret forskellige steder i forsøgsområdet. Det er vigtigt, at sanddybden er mindst 50 cm over det hele, da det ellers ville have indflydelse på fugtigheden og temperaturen. I hvert af de seks forsøgsfelter er der lavet ni huller af ca. 20 cm x 20 cm med en dybde ifølge planen for forsøgsopsætningen. I bunden af de ni huller er der blevet lagt et lille stykke hønsenet for at lette arbejdet med opgravning og genfindingen af jordstænglerne. Jordstænglerne er derefter placeret i hullet, og dybden blev igen kontrolleret, inden stænglerne blev tildækket. 30