Miljøvurdering og miljørapport

Transkript

1 RÅSTOFPLANLÆGNING Miljøvurdering og miljørapport Råstofplan 2016

2 I N D H O L D 1 Ikke-teknisk resumé Indledning... 7 Lovgrundlag Miljøvurderingsloven... 8 Proces Screening Scoping Offentlig høring Høring af berørte myndigheder Følgegruppen til Råstofplan Nuværende arealmæssig status Forholdet til anden planlægning Kommuneplaner Råstofplan 2012 for Region Nordjylland Regional Vækst- og Udviklingsstrategi Klimahandlingsplan for Region Nordjylland Statslige planer og udmeldinger Internationale miljøbeskyttelsesmål Overordnet miljøvurdering af miljøpåvirkninger ved råstofindvinding Overordnet miljøvurdering af råstofindvinding Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Jordbund og vand Menneskers sundhed Luft, energiforbrug, klima og ressourceforbrug Overvågning Kumulative effekter Trafik Natur korridorer Indsigt og udsigt Alternativet Alternativer Tørv: alternative materialer som kompost, øget import fra de baltiske lande (global påvirkning) Moler: alternative materialer Længere transport (Himmerland til Vendsyssel) få grove materialer i Thy / Vendsyssel Øget Genbrug Miljøvurdering af ændringer i råstofplanen Miljøvurdering af områder der udgår Miljøvurdering af nye områder Miljøvurdering af områder, der ændrer status Lyngså Vest, Frederikshavn Kommune Gøttrup Sø, Jammerbugt Kommune Ejerslev Nord/Harhøj, Morsø Kommune Erslev, Morsø Kommune Hesselbjerg, Morsø Kommune Redsted udv., Morsø Kommune Skarrehage Nord, Morsø Kommune Side 2 af 72

3 5.3.8 Siem Skov Nord, Rebild Kommune Sårup Nord, Thisted Kommune Vadum, Aalborg Kommune Ændrede forudsætninger for indvinding Ordforklaring Referencer Scopingskema Side 3 af 72

4 1 Ikke-teknisk resumé Miljøvurdering af Råstofplan 2016 udgør en del af beslutningsgrundlaget for Råstofplan Formålet med miljøvurderingen er at belyse og vurdere råstofplanens konsekvenser for miljøet i Region Nordjylland. Miljøvurderingen er foretaget løbende under udarbejdelsen af Råstofplan 2016, så miljøvurderingen kan påvirke planen og sikre en bæredygtig udvikling. Råstoflovens formål er bl.a. at sikre, at udnyttelsen af råstofforekomsterne på land og hav sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet vurdering af de samfundsmæssige hensyn. Det er vurderet i miljøscreeninger, for de nye råstofgravområder, at der ikke er væsentlige interessekonflikter inden for områderne, der ikke kan forebygges eller afbødes ved Regionens behandling og vilkårstillelse i forbindelse med de konkrete råstofansøgninger. Råstofplan 2016 vurderes at leve op til råstoflovens formål om at udnyttelsen af råstofforekomsterne i regionen sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet vurdering af de samfundsmæssige hensyn, der er nævnt i råstoflovens 3. Miljøvurderingen af konkrete nye udlæg af råstofgraveområder i Råstofplan 2016 er afgrænset til de ændringer, der er i forhold til Råstofplan 2012, som vurderes at kunne have en væsentlig indvirkning på miljøet. Miljøvurderingen behandler deraf nye graveområder, eksisterende graveområder, hvor forudsætningerne for indvinding ændres, udvidelse af eksisterende graveområder og ophør af nuværende graveområder. Det betyder, at der laves en miljøvurdering af hvert enkelt område og en samlet vurdering af hele råstofplanen. Miljøvurderingerne indeholder en overordnet beskrivelse og vurdering af de miljø- og planlægningsmæssige interesser i og omkring hvert område. Grundlaget for miljøvurderingen har været et scopingskema (Bilag 1). Scopingskemaet viser i hvilken grad, det er vurderet, at miljøet vil påvirkes af planen. Et eksempel for, hvordan scopingen udformes ses i tabellen nedenfor. Biologisk mangfoldighed, fauna og flora Menneskers sundhed, befolkningen Jordbund og vand Luft, klima, ressourceforbrug Kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv, landskab Rød angiver en væsentlig påvirkning, gul angiver en mindre påvirkning, mens grøn angiver ingen væsentlig påvirkning. Der er udarbejdet en miljøvurdering af miljøpåvirkninger ved råstofindvinding, der angiver de påvirkninger, der forventes i forbindelse med råstofindvinding. Der findes ligeledes information om de forskellige gældende lovgivninger samt en beskrivelse af miljøvurderingsprocessen. Side 4 af 72

5 Befolkning og sundhed Lokalt vil udlæg af et graveområde altid påvirke nærområdets miljø i den tid, indvindingen foregår. Der vil forekomme en forøget trafik på det lokale vejnet, og der vil ofte være støj og støv med forskellig udbredelse, mens råstofindvindingen står på. Natur Der udlægges ingen nye graveområde inden for Natura 2000-arealer. Enkelte af de eksisterende områder samt enkelte nye områder er beliggende tæt på Natura 2000-arealer. Ingen nye graveområder vurderes at påvirke Natura 2000-arealer væsentligt, såfremt forudsætningerne for indvindingen mødes. Forudsætningerne indebærer fældning af træer og fjernelse af egnede levesteder i vinterhalvåret, hvor flagemusebestanden er i dvale i kalkgruber, hvorved bestanden ikke skades. For naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne skal det sikres, at grundvandsændringer ikke vil påvirke naturtyperne negativt. Dette kan sikres igennem krav om afværgeforanstaltninger ved tilladelse til råstofindvinding eller ved at sikre, at der ikke foretages gravning under grundvandsspejlet. Der findes mange mindre 3-beskyttede arealer i det åbne land, og råstofindvinding vil i nogle tilfælde blive meget spredt, hvis disse arealer altid skal friholdes fra gravning. I forbindelse med tilladelse til råstofindvinding i de enkelte graveområder, vil der blive foretaget en konkret vurdering af naturkvaliteten i området og påvirkningen af råstofindvinding i de berørte 3 områder. Graveområder efterbehandles ofte til nye naturområder, der bidrager til at hæve biodiversiteten i området, skabe nye habitater for dyre- og plantearter og danne nye naturkorridorer og nye rekreative områder. Der er i forslaget udlagt nye graveområder beliggende i fredsskov, hvilket er sket ud fra en foreløbig skønsmæssig vurdering af skovenes biologiske og naturmæssige værdi. Gives der dispensation fra skovloven, medfører det plantning af erstatningsskov, samtidig med at arealet også tilplantes efter afsluttet indvinding. Landskab Når der graves råstoffer, sker der et indgreb i landskabet, og graveområderne vil være visuelt synlige i omgivelserne. Indgrebene kan påvirke den geologiske, såvel som den kulturhistoriske oplevelse af landskabet. Det er prioriteret i udlæggene at undgå de mest værdifulde landskaber. Luft, klima og ressourceforbrug Udlæg med hensyn til forsyningen af kvalitetsmaterialer vejer tungt i planen. Optimal udnyttelse af råstofferne vægtes derfor højere end længere transportafstand, hvilket forventes at bidrage til et større energiforbrug og dermed en større udledning af CO2 og emissioner fra trafikafviklingen. Vægtning af andre interesser, der medfører, at ikke alle råstofforekomster kan udnyttes, kan også medføre forøget transportlængde til forbrugerne, da råstofferne skal indhentes andetsteds. Det vurderes konkret i forhold til det specifikke område. Miljøvurdering af de enkelte graveområder Der er foretaget en miljøvurdering for de nye graveområder, som i miljøscreeningen vurderes at kunne have en væsentlig negativ indvirkning. Miljøvurderingen medtager kun de miljøpåvirkninger, der vurderes at kunne have en væsentlig påvirkning. Enkelte steder er det accepteret at grave i områder, hvor der er andre højt prioriterede interesser, der skal tilgodeses. Forslag til graveområder, der er udtaget af Råstofplan 2016, fremgår ligeledes af miljørapporten. Side 5 af 72

6 For enkelte graveområder er der opstillet forudsætninger for indvinding i området. Forudsætningerne skal sikre, at der ikke forekommer væsentlige miljøpåvirkninger i området. Udlæggene af graveområder betyder, at Råstofplan 2016 er robust og i planperioderne dækker behovet for de forskellige råstoffer, der indvindes i Region Nordjylland og de mange kvaliteter, der er behov for. Side 6 af 72

7 2 Indledning Hvert fjerde år skal regionsrådet gennemgå råstofplanen i henhold til råstoflovens 6a stk. 7 for at vurdere behovet for justeringer. Regionen har udformet en redegørelse for, hvorfor Råstofplanen skal revideres. Årsagen for revisionen er: - Justeringer i retningslinje 3 - Ny retningslinje 4, - National strategi for råstofindvinding på land og i havet (Grønbog), - At have materialer klar til den tredje Limfjordsforbindelse - Ny behandling af Mosebjerg i Morsø Kommune. Region Nordjylland skal i forbindelse med udarbejdelsen af Råstofplan 2016 vurdere råstofplanens indvirkning på miljøet i Region Nordjylland. Miljøvurdering af planen er en lovpligtig opgave, der skal gennemføres efter reglerne i miljøvurderingsloven og i overensstemmelse med råstoflovens 3, som vedrører forholdet mellem beskyttelse af miljø og natur m.v. og udnyttelsen af råstofressourcerne. I overensstemmelse med rammerne for miljøvurdering af planer og programmer er miljøvurderingen af Råstofplan 2016 (bilag 3) afgrænset til de ændringer, der er i forhold til Råstofplan 2012, og som er vurderet væsentligt miljømæssigt. Denne miljørapport er udarbejdet i henhold til lov om Miljøvurdering af planer og programmer /1/. Loven har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering af de planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljøvurderingen af Råstofplan 2016 udgør derfor en del af grundlaget for udpegning af graveområderne i Råstofplan Formålet med miljøvurderingen er at belyse og vurdere råstofplanens konsekvenser for miljøet i Region Nordjylland. Miljøvurderingen er afgrænset til de planmæssige ændringer, som er vurderet som væsentlige miljømæssigt. Afgrænsningen af planændringer og miljøparametre for miljøvurderingen er dels sket i en intern proces, en offentlig høring og gennem høring af berørte myndigheder i henhold til 7 stk. 4 af loven om miljøvurdering af planer og programmer. Udover lovpligtige myndigheder er der taget kontakt til forskellige organisationer, som hver især har haft mulighed for at bidrage til at kvalificere miljøvurderingen. Denne miljøvurdering og miljørapport er udarbejdet af Region Nordjyllands Kontor for Jordforurening og Råstoffer og udgør en del af beslutningsgrundlaget for Råstofplan Side 7 af 72

8 Lovgrundlag Miljøvurderingsloven Ifølge lov om miljøvurdering skal der gennemføres en miljøvurdering af planer, som fastlægger rammer for fremtidig anlægstilladelser for projekter af bilag 3 eller 4, eller hvis planen kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Planer, der fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser, er ligeledes underlagt miljøvurderingspligt, såfremt planen antages at få en væsentlig indvirkning på miljøet. /1/ Planforslaget er omfattet af kravet om miljøvurdering, da forslaget fastlægger rammer for projekter, som er omfattet af bilag 3, pkt. 19. Stenbrud og minedrift i åbne brud, hvor minestedets areal er over 25 hektar, eller tørvegravning på et areal over 150 hektar /1/. Råstofplanens retningslinjer for indvinding og udlæg af graveområder skal miljøvurderes med hensyn til følgende miljøparametre: - Befolkning og menneskers sundhed - Landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv - Biologisk mangfoldighed, flora og fauna - Vand (grundvand) og jordbund - Luft, klima og ressourceforbrug - Støj og trafik Miljøvurderingslovens formål er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til, at miljøhensyn inddrages under udarbejdelse og vedtagelse af planer og programmer med henblik på at skabe en bæredygtig udvikling. Der er derfor udarbejdet nærværende miljøvurdering, der indeholder de oplysninger, som er nævnt i lovbekendtgørelsens bilag 1 /1/. Side 8 af 72

9 Proces Miljøvurderingsloven fastsætter rammerne for den proces, der skal følges ved en miljøvurdering. Miljøvurderingsloven sikrer bl.a., at offentligheden og relevante myndigheder høres, og at der udarbejdes en miljøvurdering og dokumentation for, at de synspunkter, der er fremkommet i forbindelse med høringerne, er indgået i beslutningsprocessen, så en bæredygtig udvikling fremmes. Miljøvurderingen af Råstofplan 2016 er delt op i flere faser. Først er der foretaget en screening, hvor det undersøges, i hvilken grad en miljøvurdering er nødvendig. Der er her fokus på ændringer i forhold til den nuværende og gældende Råstofplan 2012 /2/. I den anden fase, scopingfasen, er indholdet af miljøvurderingen afgrænset. Herefter laves miljøvurderingen af de grave- og interesseområder, som vurderes at kunne have en væsentlig påvirkning på miljøet. Figur 2-1. Miljøvurderingen på det overordnede planniveau er foretaget løbende igennem planprocessen. I screeningsfasen vurderes det, om planen eller programmet skal miljøvurderes. Råstofplanen skal miljøvurderes, med mindre der er tale om uvæsentlige ændringer. For at kunne vurdere behovet for revidering af Råstofplan 2012 har Region Nordjylland udarbejdet en redegørelse, der har været i offentlig høring. I samme periode forløb debatfasen, hvor det var muligt at indsende ideer og forslag. Det er vurderet, at den reviderede råstofplans ændringer er væsentlige, hvorfor der skal udarbejdes en miljøvurdering. De enkelte råstofudlæg skal dog kun miljøvurderes særskilt, hvis de i sig selv vurderes at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Der udarbejdes dermed en samlet miljøvurdering for hele planen og særskilte miljøvurderinger af de enkelte områder, som vurderes at kunne have væsentlig påvirkning på miljøet. I scopingfasen skal berørte myndigheder høres med hensyn til hvilke emner, der skal behandles i miljøvurderingen af de enkelte områder og den samlede miljøvurdering af planen. Bemærkningerne fra andre myndigheder inkluderes i vurderingerne i planen. Scopingen til miljøvurderingen blev sendt til berørte myndigheder og landsdækkende organisationer den 9. januar 6. marts Hvis en påvirkning er vurderet som værende væsentlig negativ, er det vurderet, om de negative konsekvenser kan afbødes. Afbødende foranstaltninger kan være meget forskellige og omfatte alt fra Side 9 af 72

10 ændring af planen til tekniske foranstaltninger, informationskampagner m.v. For de væsentlige negative konsekvenser er der givet forslag til afbødende foranstaltninger i miljørapporten i form af forudsætninger til både nye og eksisterende graveområder. For de væsentlige negative påvirkninger skal der foretages en overvågning af miljøpåvirkningen. Overvågningen bygger i vidt omfang på eksisterende overvågningsprogrammer og metoder. Jf. 6 i lov om miljøvurdering af planer og programmer er miljøvurderingen foretaget løbende under udarbejdelsen af Råstofplan På den måde kan miljøvurderingen påvirke planen og sikre en bæredygtig udvikling. Miljøvurdering blev sendt i otte ugers offentlig høring den 1. marts 9. maj 2016 sammen med forslaget til Råstofplan 2016, hvorefter det vurderes, om råstofplanen kan vedtages. Hvis det besluttes, at råstofplanen kan vedtages, vil der være mulighed for at påklage beslutningen til Miljø- og fødevareklagenævnet. Klagevejledning vil fremgå af afgørelsen Screening I screeningfasen skal det fastlægges, om en miljøvurdering skal foretages. Hvert 4. år skal Regionsrådet vurdere, om der er behov for justeringer, eller om der er behov for en egentlig revision af den gældende råstofplan. For at kunne vurdere behovet har administrationen udarbejdet en redegørelse. Redegørelsen har været i offentlig høring fra 9. januar til 13. marts På baggrund af de forudsete ændringer til planen besluttede Regionsrådet, at Råstofplan 2012 skulle revideres. Regionsrådet besluttede den 16. december 2014, at 0. og 1. offentlighedsfase skulle løbe samtidigt/parallelt. Derved er der indkaldt idéer og forslag til revision af Råstofplan 2012 samtidig med spørgsmålet om revision af Råstofplan En ny revideret Råstofplan 2016 er omfattet af miljøvurderingsloven (lovbekendtgørelse nr. 425 af 18. maj 2016 om miljøvurdering af planer og programmer) jf. 3 stk. 1, da det er en plan, der fastlægger rammer for anlægsarbejder jf. bilag 3 pkt. 19. Kompetenceflytning På råstofområdet er der med virkning fra den 1. juli 2014 foretaget en kompetenceflytning fra kommunerne til regionerne. Kompetenceflytningen betyder, at regionerne foruden planlægningen også har ansvaret for behandling af ansøgninger om råstofindvinding, herunder behandling af tilhørende VVMafgørelser. Der var derfor bl.a. identificeret behov for en ændring af retningslinje 3, som beskriver, at regionen skal give samtykke til ansøgninger om råstofindvinding, som bliver behandlet af kommunerne. Lerplanlægning Der er en række forsyningsproblemer med bestemte kvaliteter ved flere af teglværkerne i regionen, hvorfor der er udarbejdet miljøscreeninger af graveområder, der allerede er udlagt til lerindvinding, samt indkaldt bemærkninger og idéer til ændringer af graveområderne. Høringsperioden er den samme som for debatoplægget. Mosebjerg Regionsrådet besluttede i forbindelse med den endelige vedtagelse af Råstofplan 2012, at graveområdet Mosebjerg, der ligger på Nordmors, skal behandles på ny. Beslutningen blev taget efter en Side 10 af 72

11 klage, som det daværende Natur- og Miljøklagenævn har behandlet. Klagen vedrørte en sent indkommet bemærkning. Natur- og Miljøklagenævnet har behandlet sagen og afgjort, at regionen skal foretage høring af klageren og foretage en fornyet realitetsbehandling af klagerens indsigelse til råstofplanen. 3. Limfjordsforbindelse Administrationen har færdiggjort en tidligere kortlægning af fyldmaterialer ved Vadum. Råstofforekomsten kan udgøre et væsentligt bidrag til den 3. Limfjordsforbindelse pga. faktorer som kort transportafstand og råstofkvaliteten. På baggrund af de indkomne bemærkninger samt på grundlag af kompetenceflytningen fra kommunerne til regionen, blev det formelt besluttet den 28. april 2015, at Råstofplan 2012 skulle revideres, samt at den nye plan er omfattet af behovet for miljøvurdering Scoping Scopingfasen er en proces, hvori indholdet af miljøvurderingen afgrænses på baggrund af de identificerede planændringer. Idet screeningen fastslår, at råstofplanen skal revideres, og at Råstofplan 2016 skal miljøvurderes, blev scopingfasen indledt med en offentlig høring på 8 uger. Baggrunden for høringen var en redegørelse af Råstofplan 2012, som beskrev de ændringer, som administrationen identificerede et behov for. Høringen blev brugt til at finde ud af, om der var nye eller eksisterende graveområder, og for at indkalde idéer til indholdet af den overordnede miljøvurdering af planen. I oplægget til debat blev der tillige rejst følgende spørgsmål: - Skal Region Nordjylland igangsætte kortlægning af nye råstofforekomster med sand, grus og sten i Vendsyssel og Thy med henblik på at udligne de regionale skævheder for disse materialer? - Skal råstofgrave i højere grad efterbehandles på en måde, så de bidrager til at tilføre natur i områderne efter endt indvinding? - Skal der ved råstofindvinding i råstofgrave nær byområder søges indgåelse af aftaler om efterbehandling til rekreative formål? - Skal råstofplanen i højere grad indeholde retningslinjer / forudsætninger, der er med til at styre indvinding og efterbehandling i det enkelte graveområde? - Kan der findes egnede alternativer til de ofte knappe råstoffer, som f.eks. tørv og moler? Høringsperioden, hvor Regionsrådet fremlagde redegørelsen om behovet for revision af Råstofplan 2012, løb fra 9. januar til 13. marts I høringsperioden blev der indsendt 86 idéer, forslag og bemærkninger fra råstofindvindere, borgere, interesseorganisationer og kommuner. Heraf 19 forslag til nye graveområder. Grundlaget for scopingen er et scopingsskema, der indeholder alle lovens miljøparametre. Scopingskemaet er anvendt til at foretage selve afgrænsningen af de planændringer, der kan have væsentlig indvirkning på miljøet og de miljøparametre, der potentielt vil blive påvirket positivt og negativt. Inden den endelige fastlæggelse af miljørapportens indhold og detaljeringsniveau har scopingen været sendt i høring hos en række myndigheder og organisationer. Side 11 af 72

12 Offentlig høring Redegørelsen og debatoplægget var i offentlig høring fra den 9. januar til 13. marts I samme periode forløb debatfasen, hvor det var muligt at indsende ideer og forslag. I offentligfasen blev der indsendt 87 bemærkninger, hvor 24 var forslag til graveområder. Forslaget til Råstofplan 2016 blev sendt i otte ugers offentlig høring den 1. marts til 9. maj 2016, hvor der kom over 200 bemærkninger samt yderligere otte forslag til graveområder. Der har været to supplerende høringer i perioden 4. oktober 2016 til 8. januar 2017 (70 bemærkninger) og 10. januar til 7. marts 2017 (70 bemærkninger). Under den offentlige høring har de berørte myndigheder, interesseorganisationer samt interesserede borgere mulighed for at give bemærkninger til planen. De indkomne høringssvar samt administrationens vurderinger af bemærkninger kan findes i Hvidbogen, som kan findes på Høring af berørte myndigheder Jf. loven om miljøvurdering af planer og programmer skal regionen høre berørte myndigheder i forbindelse med udarbejdelse af Råstofplan Berørte myndigheder skal høres flere gange i forskellige aspekter af planen. Jf. 4 stk. 3 skal de høres, før der træffes en afgørelse om, at planen skal miljøvurderes, og jf. 7 stk. 4 skal de berørte myndigheder høres for at tage stilling til, hvor omfattende miljøvurderingen skal være, og hvor detaljerede oplysninger, der skal indgå i miljørapporten. De myndigheder, der blev identificeret som berørte myndigheder, blev hørt igennem den 1. offentlige høringsperiode. Jf. 8 stk. 2 skal forslag til Råstofplan 2016 samt miljøvurderingen sendes til de berørte myndigheder, hvis områder berøres af planforslaget. Dette blev gjort ved den 2. offentlige høringsrunde, der blev gennemført i perioden 1. marts 9. maj Berørte myndigheder, som blev hørt i forbindelse med udarbejdelsen af Råstofplan 2016 samt miljøvurderingen, kan ses i Tabel 2-1. Samtidigt med at de berørte myndigheder blev hørt, er relevante interesseorganisationer også blevet hørt. Dette blev gjort, da det giver en bedre sammenhæng mellem forskellige gældende planer og fører til en god diskussion i offentligheden omkring planen. I dette tilfælde blev Danmarks Naturfredningsforening (både de lokale afdelinger og samrådet i Nordjylland) samt Friluftsrådet inviteret til at deltage i høring af planen og miljøvurderingen Følgegruppen til Råstofplan 2016 Tidligt i planprocessen blev der dannet en følgegruppe, som består af to repræsentanter fra de nordjyske kommuner, udpeget af kommunekontaktrådet (KKR), de forskellige råstofindustrier, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og Vejdirektoratet. Følgegruppen bliver inviteret til at mødes med administrationen for at vende idéer og for at give input til administrationens planproces. Følgegruppen er ikke beslutningstagende. Side 12 af 72

13 Referater fra følgegruppemøderne findes på hjemmesiden Kommunale interessenter Brønderslev Kommune, Frederikshavn Kommune, Hjørring Kommune, Jammerbugt Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Morsø Kommune, Rebild Kommune, Thisted Kommune, Vesthimmerlands Kommune, Aalborg Kommune Infrastrukturelle hensyn Arkæologiske og kulturelle hensyn Erhvervsmæssige hensyn Miljømæssige hensyn Statslige interessenter Banedanmark, Beredskabsstyrelsen, DSB Ejendomme, Energistyrelsen, Statens Luftfartsvæsen, Trafikstyrelsen, Vejdirektoratet, Aalborg Lufthavn Kirkeministeriet, Aalborg Stift, Kulturarvsstyrelsen, Kulturstyrelsen, Nationalmuseet, Nordjyllands Historiske Museum, Thisted Museum, Vendsyssel Historiske Museum, Vesthimmerlands Museum Direktoratet for Fødevareerhverv, Erhvervs- og Vækstministeriet, Fiskeridirektoratet, Natur-/Erhvervsstyrelsen (Jordbrugskom.) Miljøstyrelsen, Natur- og Miljøklagenævnet, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Forsvarets Bygnings- og Etablissementtjeneste; Finansministeriet; SKAT; Kystdirektoratet Økonomi- og Indenrigsministeriet; Tabel 2-1. Berørte myndigheder der blev hørt i forbindelse med 0. og 1. offentlige høringsrunde. Side 13 af 72

14 3 Nuværende arealmæssig status Forholdet til anden planlægning Råstofplanen må i henhold til råstoflovens 5 ikke stride mod beslutninger eller regler efter 3 i lov om planlægning, landsplandirektiver, miljømålsloven, Natura2000-områder eller vandområdeplanerne. Kommunalbestyrelserne er bundet af råstofplanen i deres planlægning og administration. Kommunerne er en aktiv del af planprocessen i forhold til udarbejdelsen af Råstofplan 2016 med mulighed for både at påvirke indholdet af planen samt miljøvurderingen Kommuneplaner Kommunalbestyrelserne i Region Nordjylland er bundet af Råstofplan 2016 i deres planlægning og administration jf. 5a stk. 5 i råstofloven /5/. Alle danske kommuner har pligt til at udarbejde en kommuneplan hvert fjerde år. En kommuneplan fastlægger de overordnede politikker og mål for kommunens fremtidige udvikling samt en samlet rammeplan for arealanvendelsen. Regionen kan stille forslag til kommunal- og lokalplanlægning. Kommunerne er ikke forpligtet til at følge Region Nordjyllands forslag, men de er forpligtet til at forholde sig til forslagene. Arealanvendelsen, som er planlagt i kommuneplanerne, har betydning for både udpegning af mulige graveområder og efterbehandlingsplanerne. Mens regionen ikke må fastsætte bindende retningslinjer for et områdes anvendelse efter endt råstofindvinding, kan der gives forudsætninger til fremtidige tilladelser inden for et vedtaget graveområde. Ifølge 10a i råstofloven skal kommunalbestyrelsen høres ved fastsættelsen af vilkår om efterbehandling. Bevarelse af drikkevandet er af højt prioritet blandt de nordjyske kommuner, hvorfor efterbehandlede råstofgrave ikke må anvendes til intensivt landbrug. Der er også et ønske om, at råstofgrave i stigende grad kan efterbehandles til gavn for miljøet og den lokale befolkning. I flere kommunale planer er det nævnt, at der skal tænkes på etablering af grønne arealer og naturarealer, der også har en rekreativ værdi Råstofplan 2012 for Region Nordjylland Råstofplanen bliver hvert fjerde år revideret, hvis der sker betydelige ændringer. Regionsrådet har besluttet at revidere Råstofplan 2012 i henhold til råstoflovens 6a stk. 7. Råstofplan 2016 tager udgangspunkt i den eksisterende råstofplan 2012 og dens retningslinjer. Som følge af revideringen sker der en ændring af råstofplanens retningslinje 3 og der tilføjes en ny retningslinje 4. Retningslinje 6,7 og 8 fra Råstofplan 2012 udtages. Side 14 af 72

15 3.1.3 Regional Vækst- og Udviklingsstrategi Regionsrådet har udarbejdet en Regional vækst- og udviklingsstrategi med titlen Mulighedernes Nordjylland for /5/. Strategiens indsatsområder er at skabe et sammenhængende Nordjylland, et Nordjylland i vækst og et attraktivt Nordjylland. Dette skal ske gennem blandt andet god infrastruktur, stærke erhvervsområder, rig natur, aktivt kulturliv og tæt samarbejde mellem relevante aktører. Råstofplanen bidrager til følgende initiativer fra den regionale vækst- og udviklingsstrategi: Etablering af en 3. Limfjordsforbindelse som en statsligt finansieret vestlig forbindelse over Egholm. Forbedring af jernbanenettet fra Aarhus til Frederikshavn. Forbedring af vejforbindelsen Hanstholm-Skive-Herning med forbindelse til motorvejsnettet. Forbedring af vejforbindelsen Thisted-Aalborg og af Aggersundbroen. Arbejde på at minimere transportens negative påvirkning af miljø- og energisituationen. Styrke de nordjyske muligheder for friluftsliv, kulturliv og oplevelser, så det fortsat kan bidrage positivt til bosætning, erhvervsudvikling, sammenhængskraft og livskvalitet. Binde natur, kultur, turisme og erhvervsudvikling bedre sammen ved at styrke udviklingen af stedbundne potentialer Til at styrke sammenhængen i Nordjylland kortlægger og udpeger råstofplanen graveområder til at dække ressourcebehovet til den 3. Limfjordsforbindelse og andre infrastrukturprojekter. Råstofplanen kortlægger ressourcerne for at sikre, at der er en mere jævn fordeling af råstofområder over hele regionen. Det er med til at reducere transport af råstoffer fra, hvor de er indvundet til, hvor de skal bruges i produktion eller byggeri. Råstofplanen opstiller forudsætninger i forhold til efterbehandling af råstofgrave, hvor efterbehandling til natur er foretrukket. Områder med grundvandsinteresser og i bynærområder er der også en ønske om, at efterbehandlede råstofgrave skal udvikles til rekreative områder Klimahandlingsplan for Region Nordjylland Region Nordjylland blev i 2010 Danmarks første KlimaRegion, hvilket betyder, at CO2-udledningen skal nedbringes 2 % hvert år frem til Klimahandleplanen er et bidrag til at styrke den bæredygtige udvikling i regionen og forpligter region Nordjylland til at arbejde for, at hele det nordjyske samfund kan bevæge sig i en mere klimavenlig og bæredygtig retning. Klimahandleplanen påvirker den regionale vækst- og udviklingsstrategi til at sætte fokus på klima. /4/ Indsatsområderne i klimahandleplanen er: Bygninger Forbrug og indkøb Transport Energi Klimatilpasning Side 15 af 72

16 3.1.5 Statslige planer og udmeldinger Der skal jf. råstoflovens formålsparagraf tages hensyn til en lang række sektorinteresser, herunder landskab og biodiversitet. Den statslige udmelding til råstofplanlægningen har taget udgangspunkt i råstoflovens 3 og henviser i øvrigt til den statslige udmelding til kommuneplanlægningen. I forbindelse med miljøvurderingen af råstofplanen tages der udgangspunkt i disse udmeldinger og den lovgivning, som implementerer de internationale mål. De internationale konventioners mål er implementeret i dansk lovgivning og planlægning. Der er således regler, som beskytter de internationalt udpegede naturtyper, arter og levesteder. Yderligere er de internationale konventioners mål udmøntet i den statslige udmelding til kommuneplanlægning og er inkluderet i de tilhørende vejledninger. Danmarks biodiversitetsstrategi /13/ er udarbejdet på baggrund af biodiversitetkonventionen /8/. Hensigten med strategien er at arbejde for større biodiversitet ved mere plads og sammenhæng i naturen, styrkelse af indsatsen for vilde planter og dyr og ved at skabe andre muligheder for fællesskab gennem naturoplevelser og friluftsliv. Den 15. december 2015 blev vandplanerne erstattet af vandområdeplanerne /15/, som har til formål at forebygge forringelser af tilstanden for vandområderne. Indvinding af råstoffer må derfor ikke være til hinder for opfyldelse af områdeplanens målsætninger for vandløb, søer, kystlande og terrestiske økosystemer, der er afhængig af grundvandsforekomst. Råstofplanen skal også understøtte statslige planer for fremtidige infrastrukturanlæg, ved at tage hensyn til disse planers placering og omfang. Det forventede råstofforbrug til realiseringen af disse planer skal indgå i behovsanalyserne. I denne sammenhæng er behovet for en 3. Limfjordsforbindelse indregnet Internationale miljøbeskyttelsesmål Miljøvurderingen skal beskrive de miljøbeskyttelsesmål, som er fastlagt på international plan, fællesskabsplan eller medlemsstatsplan, og som er relevante for råstofplanen. Samtidig skal det beskrives, hvordan der tages hensyn til målene og andre miljøhensyn under udarbejdelsen af råstofplanen. Ramsar- /6/, Biodiversitets- og Bernkonventionen /7/ er internationale konventioner, der har til formål at beskytte fugle, plante- og dyrearter og begrænse nedgangen i biodiversitet og/eller forbedre forholdene for planter, dyr og fugle. Inden for konventionernes rammer har EU udsendt fuglebeskyttelses- /9/ og habitatdirektivet /10/. EU har derigennem pålagt medlemslandene at bevare en række arter og naturtyper. Vandrammedirektivet /11/ forpligter EU's medlemsstater til at opfylde en række miljømål forbundet til grundvand og overfladevand. På baggrund af naturbeskyttelsesdirektiverne er der udpeget specifikke Natura 2000-områder. Natura 2000 er en samlet betegnelse for de internationale naturbeskyttelses-, habitat-, fuglebeskyttelses- og Ramsarområder. Disse områder fungerer som sikre levesteder for beskyttede arter og naturtyper. Inden for områderne må der ikke udlægges nye områder til råstofindvinding på land jf. habitatbekendtgørelsens 5 stk. 2 litra 4. Naturstyrelsen kan dog i særlige tilfælde fravige dette. Side 16 af 72

17 Råstofområder beliggende uden for Natura 2000-områderne må ikke påvirke de udpegede beskyttelsesområder væsentligt. Hvis regionen vurderer, at et planlagt råstofområde kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde, kan der ikke udlægges et råstofområde på det pågældende sted. Efter Habitatdirektivets 11 er Danmark forpligtet til at forholde sig til, om bilag IV yngle- og rastesteder for arter kan beskadiges også uden for de egentlige habitatområder. For at leve op til de forskellige forpligtelser er der både på nationalt og EU plan udarbejdet strategier. EU's mål for 2020 er at standse tabet af biodiversitet og økosystemer i EU inden udgangen af Så vidt muligt ønskes det at genetablere den tabte biodiversitet og økosystemer. Den europæiske landskabskonvention /14/ forpligter parterne til blandt andet at etablere og gennemføre landskabspolitikker, som sigter mod beskyttelse, forvaltning og planlægning af landskaberne. Det skal ske blandt andet via analyse af landskabernes karaktertræk, forhold og pres, som påvirker dem, vurdere landskaberne og tage højde for deres særlige værdier og fastsætte kvalitetsmål for landskaberne. Side 17 af 72

18 4 Overordnet miljøvurdering af miljøpåvirkninger ved råstofindvinding I dette afsnit foretages en overordnet miljøvurdering, af de kendte miljøpåvirkninger ved råstofindvinding. Det er dermed en beskrivelse af ændringer af den eksisterende miljøtilstand inden Råstofplan 2016 gennemføres, jf. miljøvurderingslovens bilag 1, og derfor inden de planlagte ændringer i råstofplanen implementeres. Beskrivelsen er referencerammen, som råstofplanen vurderes i forhold til og er baggrund for beskrivelse af 0-alternativet. 0-alternativet er den forventede udvikling, hvis Råstofplan 2016 ikke gennemføres. Overordnet miljøvurdering af råstofindvinding Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Naturområder Natura 2000-områder er en samlet betegnelse for de internationale fuglebeskyttelsesområder, habitatområder og ramsarområder. Områderne udpeges, da de indeholder særligt værdifuldt natur og for at beskytte og bevare naturtyper og tilhørende arter, der vurderes betydningsfulde for EU s natur. Ifølge Habitatdirektivet /10/ må der som udgangspunkt ikke udlægges råstofområder inden for de beskyttede områder. Det skal desuden vurderes, hvorvidt placeringen af råstofområder tæt op ad beskyttede områder medfører en negativ påvirkning. Naturstyrelsen kan fravige dette forbud på baggrund af en konsekvensvurdering i forhold til det beskyttede område, og på baggrund af denne godtgøre, at der ikke findes alternativer til råstofområdet inden for det beskyttede område. En del af eksisterende graveområde Lille Vildmose ligger inden for et Natura 2000-område. Der har tidligere været indvinding af sphagnum i en større del af området, der nu er beskyttet som både habitat- og fuglebeskyttelsesområde. De fleste af disse arealer blev taget ud i forbindelse med Råstofplan Aktiv råstofindvinding i graveområdet Lille Vildmose sker i dag primært uden for de beskyttede områder, men foregår dog tæt op til de beskyttede arealer. Derudover ligger en mindre del af eksisterende graveområde Kongerslev inden for et Natura 2000 område, mens graveområdet Kongerslev Nord er beliggende kun 450 m fra et Natura 2000-område. I forbindelse tilladelse til indvinding i område, blev der udført en habitatkonsekvensvurdering for indvinding i graveområdet Kongerslev Nord, der konkluderede, at graveområdet ikke påvirkede Natura 2000-området negativt. Region Nordjylland har i forbindelse med vurdering af de enkelte graveområder vurderet, om de kunne påvirke nærliggende Natura 2000-områder og udpegningsgrundlaget for disse. Dyre- og planteliv Habitatdirektivet indeholder desuden bestemmelser om beskyttelse af særlige arter opført på direktivets bilag IV. Disse arter er omfattet af beskyttelse både inden for og uden for de beskyttede Natura 2000-områder. Bilag IV indeholder dyre- og plantearter, der er sjældne i Danmark, samt arter der er mere udbredte i Danmark. Der må ikke vedtages planer, der kan medføre en negativ påvirkning af disse beskyttede arter eller den økologiske funktionalitet for de beskyttede arter inden for planens område. For beskyttede plantearter gælder det, at artsbestanden ikke må reduceres, eller at leveområder må forringes. Udover de internationalt beskyttede arter skal der også tages hensyn til forekomster af sjældne og truede plante- og dyrearter, der er opført på den danske rødliste. Side 18 af 72

19 Det er på nuværende planniveau ikke muligt at vurdere på de helt konkrete påvirkningsfaktorer, da der endnu ikke foreligger grave- og efterbehandlingsplaner for områderne. Vurderingen af påvirkningen af beskyttede, sjældne og truede arter foregår derfor i forbindelse med en senere behandling af råstofansøgning i de enkelte områder. I denne forbindelse vil der kunne blive vedtaget en efterbehandlingsplan, der udlægger råstofgraven til naturområde efter endt råstofindvinding. Dette kan være med til at skabe nye habitater for beskyttede, sjældne eller truede arter, skabe nye økologiske forbindelser mellem eksisterende naturområder og øge biodiversiteten. Dette skyldes, at den nøgne næringsfattige jord efter råstofgravning skaber gode livsbetingelser for en lang række truede eller sjældne plantearter, der er specialiseret til nærrigsfattig jord. Opblomstringen af disse planter medfører levesteder for en række sjældne insektarter. Skrænter med blottet jord er idealle levesteder for markfirben, der er bilag IV-beskyttede. Ligeledes efterlades der ofte mindre isolerede vandsamlinger i bunden af graveområder, der kan udgøre velegnede ynglesteder for beskyttede paddearter. En række faktorer, der har med dyre- og planteliv, sjældne, udryddelsestruede eller fredede dyr, planter og naturtyper samt spredningskorridorer at gøre, knytter sig specifikt til vurderingen af ændringer i de enkelte graveområder, og er behandlet specifikt der. 3 beskyttede naturområder Der findes mange mindre arealer i det åbne land, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 /16/. 3-beskyttelsen omfatter søer og vandløb, heder, moser, strandenge, ferske enge og overdrev. I 3-beskyttede naturområder må tilstanden af naturtypen ikke ændres. Råstofindvinding vil i nogle tilfælde blive spredt, hvis naturarealer altid skal beskyttes. Der skal derfor foretages en vurdering af, om en råstofindvinding vil påvirke naturområder væsentligt. Derudover kan gravning under grundvandsspejlet i visse tilfælde også påvirke 3-beskyttede våde naturtyper, der støder op til graveområder, hvorved en mulig påvirkning af opstødende 3-beskyttede arealer skal inddrages i vurderingen. Registrering af 3-beskyttet natur er vejledende, og den pågældende kommune kan give dispensation til råstofindvinding i det beskyttede område. Ofte forudsætter en dispensation, at graveområderne efterbehandles til nye naturområder med mulighed for, at der kan dannes nye levesteder for beskyttede dyre- og plantearter, der har det svært i det intensive landbrugsland. Fredskov Langt størstedelen af de danske skove er fredskov. Fredskovsarealer er udlagt til skovbrugsformål, hvor arealerne skal være bevokset med skov, der holdes i god stand og på længere sigt forbedres. Fredskovspligten er knyttet til ejendommen, og det er kun Naturstyrelsen, der kan ophæve fredsskovspligten. Ofte betyder dette, at der skal foretages plantning af skov på andre og større arealer. Der er i forslaget udlagt enkelte nye graveområder, der er beliggende i fredsskov, hvilket er sket ud fra en foreløbig vurdering af skovenes biologiske og naturmæssige værdi. Siem Skov Nord i Brønderslev Kommune ligger helt i et område med fredskov, mens det nye graveområde Ellidshøj i Aalborg Kommune ligger delvist inden for et område med fredskov. Gives der dispensation fra skovloven medfører det plantning af erstatningsskov, samtidig med at arealet også tilplantes efter endt indvinding. På den måde kan råstofindvinding bidrage med øget skovareal, men også i mange tilfælde bidrage med en bedre og mere lys åben skov på bekostning af for eksempel tæt nåleskov. En mere lys og åben skov betyder mere biodiversitet i skovbunden, samt bedre mulighed for offentlighedens adgang til skoven Landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Geologi Kommunerne skal gennem deres kommuneplanlægning sikre geologiske bevaringsværdier. Det betyder, at kommunerne skal bevare og beskytte de landskabsformer, der afspejler landskabets opbygning og dannelseshistorie. Byggeri og anlægsarbejder, beplantning mv., som kan sløre landskabets Side 19 af 72

20 dannelsesformer, skal så vidt muligt undgås i områder af særlig geologisk interesse. Der er ikke placeret nye graveområder inden for udpegningerne for geologiske bevaringsværdier, hvorfor der ikke sker en påvirkning af disse områder. Naturen i Danmark er karakteriseret ved geologiske aflejringer, forskellige jordarter og forskellige geologiske processer, der løbende sker. Råstofindvinding er et indgreb i de geologisk dannede landskaber, som ikke efterfølgende kan genskabes. Der kan etableres jordvolde, der til forveksling ligner eksempelvis en bortgravet ås, men de geologiske interesser under jordoverfladen er væk. Råstofindvinding vil derfor altid påvirke de geologiske forhold, men påvirkningen vurderes ikke at være væsentlig. Moræne landskaber og strandvolde er de geologiske landskabsformer, som oftest anvendes til råstofindvinding. Disse landskabsformer er gode leverandører af sand, grus og sten, da naturen har sorteret materialet og anbragt det på en lettilgængelig måde. Smeltevandssletterne, især lige uden for randmorænerne, indeholder gode, grovkornede materialer, som er efterspurgte til mange formål. De hævede ishavsflader består mange steder af ler, og er derfor også udsat, da de gennem hundereder af år har været naturlige leverandører til teglværkerne. Landskabspåvirkning Kommunerne skal gennem deres kommuneplanlægning fremme beskyttelse, forvaltning og planlægning af landskaber. De værdifulde landskaber må som udgangspunkt ikke reduceres, og forandringer i det åbne land skal ske i respekt for den karakter og kvalitet, der knytter sig til landskaberne og om muligt medvirke til at styrke eller genoprette landskaberne. Kommunerne skal derfor have fokus på at beskytte de værdifulde landskaber og samtidig lokalisere nødvendige anlæg under hensyn til landskabet. Råstofindvinding er et indgreb i landskabet, som er med til at ændre på landskabsformerne og dermed udsigten ud over landskabet. Fire nye graveområder er placeret inden for kommunernes udpegning for bevaringsværdige landskaber. Det omfatter områderne Lyngså Vest i Frederikshavn Kommune, Himmerigsvej og Hellum - Pajhede i Brønderslev Kommune samt Siem Skov Nord i Rebild Kommune. Råstofgravene efterbehandles efter endt indvinding, så de ikke efterlades som ar i landskabet, ved at danne nye landskabsformer i form af søer og bakker. Områderne kan dermed anvendes både som naturområde og som rekreativt område, der giver mulighed for biologisk spredning. En anden mulighed er at anvende arealerne til landbrugsformål. Særlige beskyttelsesområder, herunder beskyttelseslinjer Ifølge naturbeskyttelseslovens må der ikke foretages ændringer i terrænet inden for strandbeskyttelseslinjen, samt beskyttelseslinjen omkring søer, åer og fortidsminder, hvilket også gælder for råstofindvinding. Indvinding af råstoffer inden for skovbyggelinjen er tilladt. Kommunerne kan træffe afgørelse om dispensation for beskyttelseslinjerne, dog giver Naturstyrelsen dispensation for strandbeskyttelseslinjen. De udlagte graveområder er ikke afgrænset i forhold til beskyttelseslinjerne, hvorfor kommunerne skal vurdere, om der skal gives dispensation til at grave inden for disse linjer for at opnå en bedre helhedsorienteret efterbehandlingsplan. I en tilladelsessituation vil man i højere grad kunne detailplanlægge og stille specifikke vilkår. Kulturarv og fortidsminder Kommunerne skal i deres planlægning sikre de kulturhistoriske enkeltelementer og helheder samt sikre de værdifulde kulturmiljøer eller kulturhistoriske helheder i byerne og det åbne land. Dette udmønter sig i retningslinjer i kommunernes kommuneplaner samt konkrete udpegninger på kort. Ingen af de nye graveområder ligger inden for kommunernes udpegninger for værdifulde kulturmiljøer. Side 20 af 72

21 Sten- og jorddiger er beskyttet mod tilstandsændringer gennem museumsloven, hvorfor de ikke må bortgraves uden dispensation fra kommunerne. Der er beskyttede sten- og jorddiger inden for det nye graveområde Hesselbjerg og det nye interesseområde Erslev, som begge er placeret i Morsø Kommune samt i det nye graveområde Gandrup Vest i Aalborg Kommune. Der er hverken beskyttede eller ikke beskyttede fortidsminder inden for de nye graveområder, hvorfor disse ikke vurderes at blive påvirket. Museerne anbefaler i mange tilfælde, at der udføres arkæologiske forundersøgelser, før råstofindvinding igangsættes. Udgiften til forundersøgelser og eventuelle udgravninger af skjulte fortidsminder, der blotlægges ved en forundersøgelse, pålægges entreprenøren med visse muligheder for statslige tilskud. Kirker og deres omgivelser En række faktorer, der har med kulturhistoriske værdier, kirker og deres omgivelser og fredede eller bevaringsværdige bygninger at gøre, knytter sig specifikt til vurderingen af ændringer i de enkelte graveområder, og er behandlet specifikt der. Det er for eksempel vigtigt at bevare indsigten til og udsynet fra bl.a. kirker, særlige natur områder, skove og fortidsminder Jordbund og vand Grundvand og drikkevand, jordforurening, søer, vandløb og kystvande, spildevand Råstofindvinding er ikke i sig selv en forurenede proces. Ved indvinding af sand, grus og sten fjernes typisk let gennemtrængelige lag, der ikke har ydet en særlig god beskyttelse af grundvandet. Ved indvinding af ler fjernes svært gennemtrængelige lag, der yder en god beskyttelse af grundvandet. Det er derfor vigtigt at tage hensyn til grundvandsbeskyttelse i forbindelse med råstofgravning. Fjernelsen af overjord medfører generelt en øget sårbarhed af grundvandet. Der er ikke større risiko for jordforurening i forbindelse med råstofindvinding end ved almindelig jordbrugsmæssig drift. Ved intensive landbrug anvendes der pesticider, sprøjtemidler og gødning, som alle kan påvirke grundvandskvaliteten. Når intensiv landbrugsjord bliver gravet, vil tilførsel af disse stoffer ophøre. Typisk vil graveområder, hvor de grundvandsbeskyttende jordlag er blevet fjernet, blive efterbehandlet til naturområde, hvorved pesticider, sprøjtemidler og gødning heller ikke bliver tilført efter endt gravning, da disse områder nu er særligt nitrat- og pesticidfølsomme /17/. For at minimere risikoen ved råstofindvinding stilles der en række vilkår i forbindelse med råstoftilladelsen til håndtering og opbevaring af olieprodukter, derudover er der i tilladelser til indvinding under grundvandsspejlet i okkerpotentielle områder stillet vilkår til begrænsning af følgevirkninger af pyritoxidation. Disse vilkår skal medvirke til, at grundvandvandet påvirkes mindst muligt i forbindelse med råstofindvinding. Med indvinding under grundvandsspejlet observeres der en sænkning af grundvandsspejlet i den første fase af gravningen. Sænkningen er kun midlertidig, og den sø, der dannes efter råstofindvinding, kan udgøre en buffer, som har en stærkt dæmpende effekt på sænkninger /18/. Følgerne af indvinding under grundvandsspejlet behandles i råstoftilladelsen til det enkelte graveområde, hvor effekterne som følge af gravning i forbindelse med blandt andet risiko for dræn af indvindingsboringer og grundvandsafhængige naturtyper vurderes. Det er vurderet, at råstofindvinding både over og under grundvandsspejlet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger på mængden af grundvandet. De væsentligste risici i forbindelse med indvindingsfasen består i tilløb af forurenet vand fra naboarealer samt muligheden for frigivelse af sulfat, forsuring af grundvandet, frigivelse af nikkel og arsen Side 21 af 72

22 samt frigivelsen af jern og/eller okkerudfældning som følge af oxidationsprocesser. Risiciene forebygges igennem en række vilkår i indvindingstilladelsen for det enkelte område. En række faktorer, der har med overfladevand, herunder påvirkning af vandløb og vådområder, udledning af spildevand, grundvandsforhold, oversvømmelsesrisiko, vandstandsændringer og okkerpotentielle områder at gøre, knytter sig specifikt til vurderingen af ændringer i de enkelte graveområder og er behandlet specifikt der Menneskers sundhed Lokalt vil udlæg af et graveområde altid påvirke nærområdets miljø i den tid, indvindingen står på. Der vil forekomme forøget trafik på det lokale vejnet, og der vil ofte være støj i en eller anden grad, mens råstofindvindingen står på. Adgangen til området vil ofte være begrænset. Udpegninger af graveområder vil ikke straks medføre en påvirkning. Det er først, når indvindingen påbegyndes, at der vil opstå gener fra trafikken samt eventuelle luft-, støv- og støjgener. Når der bliver søgt om tilladelse til gravning inden for et udpeget graveområde bliver der stillet vilkår til indvindingen for at undgå de væsentligste støj- og støvgener. Støj, støv og luftforurening Graveområder er ofte beliggende i det åbne land med spredt bebyggelse, men forefindes også i nærheden af byer. Naboerne til et graveområde kan potentielt blive påvirket af øget støj, støv og luftforurening. Nye graveområder kan medføre øget påvirkning fra støv og støj i forhold til de eksisterende forhold. Endvidere kan luftforurening fra entreprenørmaskiner og lastbiler påvirke menneskers sundhed ved udledninger af især NOx og partikler. Indvinding vil foregå i åbent land, hvor der vil ske en opblanding og stor fortynding af de udledte stoffer, og dermed vil luftkvaliteten ikke blive påvirket væsentligt. Støvgener kan forekomme for de nærmeste naboer i forbindelse med gravearbejdet, sortering og transport af råstoffer fra råstofgravene. Støj- og støvbelastningen vil blive reguleret i råstoftilladelserne, som vil stille vilkår om, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier bliver overholdt. Tilladelsen vil stille krav til indretning og drift af grusgraven, således at eventuelle negative påvirkninger kan afværges. Rekreative muligheder I takt med det stigende fokus på fritiden er der kommet større fokus på den rekreative anvendelse af naturen. Langt de fleste mennesker bor i dag i byer og har deres dagligdag her. Til gengæld er der stadig større interesse for at opleve landskabet og naturen i fritiden. Det er blevet kostbart at få mulighed for at opleve den uforstyrrede natur. Der er flere eksempler i Region Nordjylland på, at tidligere råstofgrave har dannet grobund for ny natur og skabt mulighed for nye rekreative muligheder. Især forholdsvis bynære råstofgrave har og har haft et stort potentiale. Mange steder har en borgergruppe være initiativtager til at lave f.eks. stier, bålplads/hytter og mountainbike ruter. Offentligheden har ikke adgang til råstofgraveområdet, så længe der graves i området, hvorfor området ikke kan benyttes i rekreativ henseende. Efter endt gravning kan arealerne benyttes i henhold til de vilkår, der stilles til det efterbehandlede område. Trafik Der vil fortsat være tilstrækkelige mængder råstoffer til de fleste anvendelser i byggeri, industri og jordbrug. Enkelte råstofarter er der begrænsede ressourcer af, dette gælder specielt sphagnum, hvor målet om ressourcer til 24 års indvinding ikke er opfyldt. Andre råstofarter, særligt de bedste kvaliteter af sand, grus og sten er skævt fordelt i regionen, hvilket kan medføre længere transport af disse råstoffer. Side 22 af 72

23 Den trafik, der genereres som følge af råstofindvindingen, vil lokalt medføre en stigning i lastbiler på de omkringliggende veje, hvor der forventes ind- og udkørsel fra en eventuel råstofgrav, samt på de tilstødende veje, der fører til det overordnede vejnet. Nye råstofgraveområder vil ikke indvirke væsentligt på trafikafviklingen, trafikbelastningen eller støjen fra trafikken. Endvidere vurderes der ikke at være særskilt risiko for ulykker. Emner som sikkerhed, risiko for ulykker, støj og vibrationer vil blive reguleret i råstoftilladelserne, som vil stille vilkår til de enkelte indvindinger. Tilladelsen vil stille krav til indretning og drift af grusgraven, således at eventuelle negative påvirkninger kan afværges Luft, energiforbrug, klima og ressourceforbrug Energiforbrug og trafikmængde Det brændstof, der forbruges til transporterer og anlægsmaskiner, udleder CO2. Brændstofforbruget inden for de enkelte råstofområder og i regionen som helhed kan ikke estimeres i planprocessen, men skal vurderes i forbindelse med ansøgning om tilladelse til råstofindvinding. CO2-udledningen kan mindskes ved, at forslag til råstofgraveområder i Råstofplan 2016 er spredt udover hele regionen, for at imødekomme den skæve fordeling, der tidligere har været inden for Region Nordjylland. Herved mindskes transportafstandene mellem indvindingsområder og anvendelsesområder i forhold til tidligere. Der gøres opmærksom på, at Region Nordjylland ikke kan styre råstofstrømmene for, hvor der indvindes, hvornår der indvindes, og hvor det transporteres hen, men regionen forsøger at gøre transportafstandene mindre ved at udlægge graveområder over hele regionen. I visse tilfælde vægtes forsyningen af kvalitetsmaterialer højere end udledning af CO2 og emissioner fra trafikafvikling i forbindelse med udlægningen af nye graveområder. Vægtning af andre interesser, der medfører, at ikke alle råstofforekomster kan udnyttes, kan også medføre forøget transportlængde til forbrugerne. Det vurderes konkret i forhold til området. Der forekommer ikke særligt affald i forbindelse med råstofindvinding. I forbindelse med tilladelse til indvinding af råstoffer stilles vilkår om bortskaffelse af affald efter den pågældende kommunes affaldsregulativ. Klimaændringer I forhold til klimaændringer vil der jf. klimascenarierne forekomme mere nedbør på kortere tid, hvilket vil medføre en større afstrømning. Råstofgravene vil kunne virke som forsinkelsesbassiner, der kan forsinke afstrømningen til og påvirkningen af nærliggende vandløb. I forbindelsen med nye råstofgrave vil omgivelserne blive påvirket i form af øget trafik med tunge køretøjer til og fra anlægget. Påvirkningerne er væsentlige og kan kun i ringe grad afbødes ved vilkår i indvindingstilladelsen, da råstofloven ikke har hjemmel til at regulere trafikken på offentlig vej til og fra graveområdet. I Råstofplan 2016 er råstofområderne udlagt således, at hensynet til infrastrukturen er tilgodeset og miljøbelastningen er minimeret. Der kan dog være en lokal belastning for de enkelte råstofgraveområder, der behandles i vurderingen af de enkelte områder. Ressourceforbrug af sand, sten og grus Regionerne fik i 2014 foretaget en analyse af det fremtidige forbrug af sand, grus og sten /20/. Rapporten opstiller en model, som anvendes til at forudsige det fremtidige råstofforbrug for hele Danmark samt for den enkelte region og den enkelte kommune frem mod Forbruget af sand, grus og sten omfatter indvinding på land, indvinding på havet, genbrug af byggeri- og anlægsmaterialer samt import og eksport til og fra både det øvrige Danmark og udlandet. På baggrund af rapporten er behovet for fremtidig indvinding på land i Region Nordjylland beregnet. Side 23 af 72

24 Ifølge rapporten vurderes forbruget af sand, grus og sten i Region Nordjylland at være stigende for hele perioden , men den største stigning ses i den første del af perioden fra , hvorefter behovet flader ud. Ifølge fremskrivningen forventes der således ikke en eksplosiv forøgelse af råstofforbruget i Region Nordjylland. Aalborg og Hjørring er de to kommuner med det største råstofforbrug i perioden, mens Læsø og Morsø har det laveste forbrug. Tendenserne i rapporten er brugt til at fremskrive forbruget til årene , som er den periode, som Råstofplan 2016 dækker, hertil er lag det forventede forbrug til større anlægsprojekter, som fx den 3. Limfjordsforbindelse. Indvindingen af sand, grus og sten på land er langt den vigtigste komponent til dækning af forbruget i Region Nordjylland. Indvindingen ligger normalt på omkring 3,5 til 4,0 mio. m 3, og toppede i de år, da der blev bygget motorvej i Vendsyssel samt i årene med stort byggeri først i 0-erne. Efter finanskrisen faldt produktionen til under 3,0 mio. m 3, men er i de senere år atter steget til normalt niveau. Indvinding fra havet dækker omkring 12 % af forbruget. Det dækker primært stenmaterialer til beton samt sand til kystfodring. 7-9 % af forbruget vurderes at blive dækket af genbrugsmaterialer. Ressource forbrug af ler Indvindingen af ler og produktionen af tegl er betinget af udviklingen i byggeriet. I forbindelse med nedgangen i byggeriet og ændrede byggemetoder er der gennem årene sket en markant nedgang i produktionen af teglsten. Indvindingen af ler i Region Nordjylland svarer til ca. 1/4 af den samlede produktion i Danmark. Den måde, hvorpå de to typer teglværksler, henholdsvis rød- og gulbrændende ler forekommer, er væsentlig forskellig. Mens gulbrændende ler produceres fra uforvitrede, kalkholdige lerforekomster, også kalder blåler, produceres det rødbrændende ler fra udvaskede, kalkfri lerforekomster. Dette betyder, at mens det gulbrændende ler ofte graves til stor dybde afhængig af leraflejringens tykkelse, graves det rødbrændende kun til dybder på 1 til 2 meter under jordoverfladen, afhængig af, hvor dybt kalkudvaskningen er nået i det pågældende område. Med en indvinding af rødbrændende ler på m³ om året, svarer det til, at der bliver indvundet rødbrændende ler på et areal på ca. 5 ha om året. For at dække forbruget i den tidshorisont, som råstofplanen lægger op til, svarer det til, at der skal udlægges arealer på omkring 120 ha til indvinding af rødbrændende ler. Ressourceforbrug af kalk og kridt Kalk til cementfremstilling er den vigtigste enkeltproduktion i Nordjylland. Efter at indvindingen har ligget på ca. 2 mio. m³ siden starten af 90 erne, steg den til mellem 2,5 og 3 mio. m³ årligt, da byggeriet toppede. Siden er den faldet til omkring 1,5 mio. m³ årligt. Kalk til cementindustrien i Nordjylland indvindes i dag i graveområdet ved Rørdal. Indvindingen foregår her til en dybde af 40 meter under havoverfladen. Cementfabrikken har, udover disse arealer, reserveret arealer i Sejlflod Bakke med henblik på, at sikre forsyningen på længere sigt. Cementbranchen er afhængig af udviklingen i byggeriet, både nationalt og internationalt, idet produktionen af grå og hvid cement afsættes såvel på hjemmemarkedet som på eksportmarkeder. Den anden vigtige anvendelse af kalk er jordbrugskalk. Produktionen lå gennem det meste af 1980 erne på mellem og m³. Produktionen faldt i starten af 90 erne til ca m³, som er det niveau, den fortsat ligger på i dag. Nedgangen i produktion skyldtes ændrede gødningsmetoder i landbruget. En række andre anveldelser af kalk er dels som pulveriseret kalk og kridt som fyldstof i industrien (kalkfiller), dels som foderkridt. Disse anvendelser tegner sig for ca m³ årligt. Side 24 af 72

25 Betegnelsen industrikalk omfatter en række anvendelsesområder i bl.a. sukkerindustrien, i foderstof-, asfalt og gødningsbrancherne samt i plast-, papir-, farve-og lakindustrierne. I de senere år har kalk som absorbent i forbindelse med miljøbeskyttelsesforanstaltninger fået stigende betydning. Dette drejer sig om røggasafsvovling, fjernelse af fosfor fra spildevand og okkerbekæmpelse. Produktionen af industrikalk har altid været domineret af relativt få virksomheder, hvis produktion har foregået sideløbende med især produktion af jordbrugskalk. Ressource forbrug af moler Indvindingen af moler er i Danmark koncentreret i Morsø Kommune og Skive Kommune (Region Midtjylland). Viborg Amt havde i Regionplan 2005 udlagt graveområder, så det skønnedes, at der var ressourcer til ca års indvinding i Danmark. Indvindingen af moler omfatter ca m 3 årligt, og med de arealer, der er udlagt i Råstofplan 2016, vurderes der at være ressourcer til mindst 30 års indvinding. Hertil kommer de ressourcer, der kan indvindes i interesseområdet ved Erslev, som forventes at kunne dække yderligere 20 års indvinding. Moler indvindes med henblik på en lang række industrielle anvendelser inden for landbrug, industri og dagligvarer, eksempelvis dyrefoder, isolering, højisoleringssten, olie-og kemikalieabsorbere, kattegrus samt plantegranulat. Ressourceforbrug af tørv og spagnum Region Nordjylland har hidtil været det vigtigste område i landet, hvad angår indvinding af tørv og sphagnum. Omkring 90 % af landets samlede produktion foregik tidligere i Store og Lille Vildmose. Gennem mange år lå produktionen på omkring m 3 årligt. Fredningsmæssige tiltag, specielt i Lille Vildmose har betydet et markant fald i indvindingen. Det har medført, at produktionen i Region Nordjylland er mere end halveret i forhold til, hvad den var før, og nu kun udgør % af landets samlede produktion. Mindre mængder sphagnum er indvundet i Måstrup Mose og tidligere også i Hals Mose. En stadig større del af den sphagnum, der bruges i Danmark, importeres i dag specielt fra Østeuropa. Et alternativ til indvinding af tørv er kompostering af have-og husholdningsaffald, som sættes stadig mere i system. Om det er en faktor, der får nogen reel betydning for tørveindvindingen er dog usikkert, idet de produkter kompostering giver har svært ved at leve gartneribranchens kvalitetskrav. Forbrug af vand I forbindelse med forbruget af vand ved indvinding bruges der ofte vand til vådsigtning, vanding af veje m.v. Desuden sker der en vis fordampning i forbindelse med gravning under grundvandsspejlet. Hvorvidt der skal bruges vand i forbindelse med en evt. råstofindvinding i området kommer an på ansøgningen og den efterfølgende sagsbehandling. Udlæggene i forslag til Råstofplan 2016 opfylder Region Nordjyllands målsætning om udlæg af råstoffer til 24 års forbrug Overvågning Ifølge miljøvurderingsloven skal miljørapporten beskrive, hvordan Region Nordjylland vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen. Der sker først en påvirkning af miljøtilstanden, når der er Side 25 af 72

26 meddelt en gravetilladelse efter råstofloven, og forberedelserne til råstofgravningen begynder, hvorfor overvågningen først igangsættes på dette tidspunkt. Ved fastlæggelse af overvågning er der taget udgangspunkt i, at den så vidt muligt skal baseres på den eksisterende overvågning af miljøforholdene i kommunen, og at planens miljøpåvirkninger i stort omfang afhænger af, hvordan retningslinjer og arealudlæg implementeres i den efterfølgende lokale planlægning. Kommunerne har tilsyn med beskyttet natur og beskytte plante- og dyreliv, med overholdelse af de fleste bygge- og beskyttelseslinjer og vandindvinding. Som tilsynsmyndighed skal kommunerne søge et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet er af underordnet betydning. Region Nordjylland har tilsyn med råstofindvindingen. I henhold til Råstoflovens 31 påser regionsrådet, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes, at påbud eller forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser overholdes. I denne forbindelse har regionsrådet i henhold til 32 i råstofloven bemyndigelse til adgang, uden retskendelse til offentlige og private ejendomme og lokalitet for at udføre de tilsyn, der er tillagt dem i medfør af råstofloven, herunder at foretage undersøgelser af betydning for lovens formål. Ifølge 31 stk. 1 i råstofloven har Regionsrådet tilsynspligt med råstofindvinding. Region Nordjylland har fastsat mål om at føre tilsyn mindst en gang om året ved alle aktive råstofgrave. Udover at føre tilsyn med råstofgrave anvendes der også luftfotos til at konstatere, at vilkår fastsat i tilladelser overholdes. Regionen har tilsynspligt i forhold til støv og støj. Regionen skal sikre at indvinderen overholder de særlige vilkår til indvinding, som er givet i forbindelse med tilladelsen igennem regelmæssigt tilsyn, samt i tilfælde hvor der kommer klager fra naboer, lodsejere, eller andre der påvirkes af støj og støv. Det er regionens ansvar at indhente de årlige indberetninger om råstofindvinding. Det er indvinderen, der dokumenterer sin indvinding både i forhold til mængder og kvaliteter. Rigtigheden kan kontrolleres ved bl.a. tilsyn. Regionen kan også i nogle tilfælde bruge luftfotos til at vurdere indvindingen over en given periode. Der påhviler i henhold til 33 i råstofloven den til enhver tid værende ejer eller bruger af en ejendom, indeholdende grave- eller interesseområde eller indvindingsmateriel at berigtige et ulovligt forhold. Region Nordjylland kan for ejerens regning lade et påbud om at berigtige et ulovligt forhold tinglyse på ejendommen. Den ansvarlige skal meddeles via enten påbud eller forbud, at det ulovlige forhold til bringes til ophør. Region Nordjylland kan påbyde den ansvarlige at genoprette den hidtidige tilstand, at lade påbudte foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, når den fastsatte frist er udløbet eller forbyde forsat drift og evt. kræve fjernelse af virksomhed. I råstoftilladelser kræves der desuden bankgaranti som sikkerhed for at efterbehandlingsvilkår overholdes. Region Nordjylland vurderer, at der ikke er behov for yderligere overvågning af planens miljøpåvirkninger, idet kommunernes eksisterende overvågning sammen med regionens tilsyn vurderes at være tilstrækkelig. Kumulative effekter Region Nordjylland skal vurdere den kumulative effekt af Råstofplan Kumulative effekter er de påvirkninger, der forventes fra Råstofplan 2016 i samspil med eksisterende påvirkninger. Hvor det bliver vurderet i de enkelte gravområder, at en eller flere miljøparametre vil blive påvirket, er der opstillet Side 26 af 72

27 afværgeforanstaltninger eller forudsætninger til at reducere påvirkningen, og derfor også de kumulative effekter af Råstofplan Hvor eksisterende graveområder er forslået udvidet, er udvidelsen ikke nødvendigvis en forøgelse i råstofindvindingen i området. Ofte ses udvidelsen mere som en forsættelse af område med graveaktiviteter, hvor færdiggravede områder efterbehandles i takt med, at de nye områder åbnes. Råstofplan 2016 dækker to planperioder, dvs. 24 års behov for råstoffer. Der er også udpeget interesseområder til fremtidssikring af vigtige ressourcer. Nye graveområder bliver udpeget i planprocessen, mens færdiggravede områder tages ud af råstofplanen. På den måde er kumulative effekter begrænset, da antallet af graveområder ikke øges, og at der kun udpeges områder, svarende til den mængde råstoffer, der er behov for Trafik Råstofområder ligger ofte i nærheden af hinanden. Det kan føre til en lokal kumulativ effekt i forhold til transport. Vejdirektoratet har i foråret 2013 færdiggjort en analyse af den samlede last, der kan transporteres pr. lastbil. På baggrund af vejdirektoratets rapport, har Transportministeriet med indvirkning fra 1. august 2014 muliggjort kørsel med 7-akslede køretøjer, som kan tage 8 tons last mere med end tidligere. Dette medfører, at antallet af transporter fra graveområderne kan reduceres med op til 20 % /22/ Natur korridorer Færdiggravede råstofgrave bliver i stigende grad efterbehandlet til naturformål, hvorfor graveområderne kan blive en del af planlægningen til at danne korridorer mellem eksisterende naturområder. I forbindelse med udarbejdelsen af efterbehandlingsplaner tages der hensyn til de omkringliggende områder, såsom særlige naturområder. Efterbehandlede graveområder, der udlægges til naturområder, bliver kortlagt af den enkelte kommune på Det Grønne Danmarkskort, hvor området indgår i de fremtidige planer for at skabe bedre og mere sammenhængende natur /23/ Indsigt og udsigt Hver gang der indvindes råstoffer, er der en permanent ændring af landskabet. Der bliver udpeget flere graveområder til at dække samfundets behov for råstoffer, hvorfor der bliver en regional kumulativ effekt af ændringer på landskabet. Side 27 af 72

28 0-Alternativet Konsekvenserne af Råstofplan 2016 bliver sammenlignet med 0-alternativet, hvilket vil sige det, der forventes at ske, hvis Råstofplan 2016 ikke realiseres. 0-alternativet er den situation, der opstår, hvis den aktuelle revision af råstofplanen ikke gennemføres. Denne situation vil medføre, at gældende planlægning er Råstofplan Denne situation vil betyde, at der kan blive mangel på specielt bedre kvalitet af sand, grus og sten. De foreslåede nye graveområder i Råstofplan 2016 er af mindre størrelse og er primært udvidelser af eksisterende områder. Det vil også betyde, at en række større råstofindvindinger kommer til at mangle udvidelsesmuligheder i løbet af få år, og dermed kan der opstå forsyningsvanskeligheder med en række vigtige råstoffer. Med de udlagte graveområder i Råstofplan 2012 er der til færre års forbrug af råstoffer. Konsekvenserne af dette ville være et mindre effektivt forbrug. Hvis ikke, der er ressourcer nok at finde i Nordjylland, vil alternativet være at importere ressourcer fra Region Midtjylland eller fra havet. Dette vil betyde en stigende belastning på den midtjyske natur, samt en øget transport med følgende samfundsmæssigt og miljømæssigt negative påvirkninger. Det vil også betyde en stigende pris på råstoffer, som vil have negative samfundsmæssige konsekvenser ved at begrænse byggeri af ny infrastruktur samt byggeri. Alternativer Tørv: alternative materialer som kompost, øget import fra de baltiske lande (global påvirkning) Tørv kan erstattes af kompost fra organisk affald. Det er dog begrænset, hvor meget kompost, der bliver produceret i Danmark. Derudover kan kompost fra husholdningsaffald indeholde urenheder såsom plast. Et andet alternativ til lokal tørveindvinding er at importere tørv fra de baltiske lande, der allerede sker i dag i stor udstrækning. Dette vil betyde en øget belastning på den baltiske natur, plus miljømæssige påvirkninger som følge af det øgede transport Moler: alternative materialer Moler er brugt i produktion til flere forskellige produkter til industrielle samt jordbrugsformål. Før i tiden er moler også blevet brugt i større grad til produktion af kattegrus. I dag anvendes hovedsageligt bentonit importeret fra Grækenland som et alternativ til moler i kattegrusproduktion Længere transport (Himmerland til Vendsyssel) få grove materialer i Thy / Vendsyssel Der er en stor skævhed i, hvordan forekomsterne af sand, grus og sten er fordelt, både i forhold til materialernes kvalitet og i forhold til hvor forbruget er størst. Figur 4-1 viser dels, hvor stort det forventede forbrug af råstoffer i perioden i de enkelte kommuner er, dels hvordan kvalitetsmaterialerne af sand, grus og sten er fordelt. Side 28 af 72

29 Import af råstoffer fra Himmerland til Aalborg og Vendsyssel vil fortsat være dominerende, hvis der ikke findes nye forekomster i Vendsyssel, hvor der kan indvindes kvalitetsmaterialer. Dette vil betyde en stigende belastning på den himmerlandske natur, samt en øget transport med deraf følgende samfundsmæssigt og miljømæssigt negative påvirkninger. Det vil også betyde en stigende pris på råstoffer, hvilket vil have negative samfundsmæssige konsekvenser ved at begrænse mulighederne for bygning af ny infrastruktur samt byggeri i de områder, hvor der er længst til kvalitetsmaterialerne. Hvis der ikke er kvalitetsmaterialer nok, kan det blive nødvendigt at bruge en ringere kvalitet eller hente fra naboregionen eller fra indvinding til havs. Et andet alternativ til kvalitetsmaterialer er at bruge råstoffer af ringere kvalitet, hvilket vil føre til en teknisk begrænsning af muligheder for at bygge ny infrastruktur og bygninger Øget Genbrug I perioden har genbrug af bygge- og anlægsmaterialer i gennemsnit udgjort 7-9 % af råstofforbruget i hele Danmark /20/. På den anden side har genanvendelse af bygge- og anlægsaffald i Danmark været over 90 % over den samme periode /24/. Meget af det, der ikke bliver genanvendt i dag, kan på grund af dets indhold af farlige stoffer, blandt andet PCB, der kan udgøre en risiko for miljøet og danskernes sundhed, ikke genbruges. Den samlede mængde af bygge- og anlægsaffald (eksklusiv jord), der blev produceret i Danmark i 2013 var 3,6 millioner tons /24/. På grund af den høje udnyttelsesgrad vurderes det ikke, at øget genbrug kan bidrage til at påvirke råstofforbruget væsentligt. Stabilgrus kan delvist erstattes af cementstabiliseret sand til vejbyggeri. Stabilgrus, som bruges til bygning af veje, er et sjældent råstof i Vendsyssel. Ved at erstatte stabilgrus med cementstabiliseret sand, kan der spares stabilgrus ressourcer til anvendelser, hvor der ikke er fundet alternativer /25/. Side 29 af 72

30 Figur 4-1. Øverst ses det forventede forbrug af sand, grus og sten i hver kommune i Region Nordjylland. Nederst ses, hvor der i Råstofplan 2012 er kortlagt kvalitetsråstoffer af sand, grus og sten. Kortene viser en skæv fordeling, og en mangel i forhold til forventet forbrug i det nordlige Vendsyssel samt i Thy. Side 30 af 72

31 5 Miljøvurdering af ændringer i råstofplanen I forbindelse med miljøvurderingen af Råstofplan 2016 har Region Nordjylland gennemført miljøscreeninger af alle nye forslag til graveområder. Ved hjælp af et screeningskema er råstofindvindingens mulige påvirkning af en række miljøparametre vurderet. Miljøparametrene har baggrund i miljøvurderingslovens brede miljøbegreb /1/. For ti af de nye forslag er det vurderet, at der kan forekomme væsentlige påvirkninger af én eller flere miljøparametre. For disse områder er der foretaget en miljøvurdering, der fremgår af afsnit 5.2. Hvorvidt der samlet set, inden for de overordnede temaer under det brede miljøbegreb, er risiko for væsentlig påvirkning af én eller flere miljøparametre, er angivet med farver, som forklares herunder: Rød Gul Grøn Væsentlig påvirkning, som udløser miljøvurdering Mindre påvirkning, som ikke udløser miljøvurdering Ingen påvirkning, derfor ikke miljøvurdering Miljøvurdering af områder der udgår I forbindelse med råstofplan 2016 er der udført en overordnet vurdering af en række eksisterende grave- og interesseområder samt forslag til graveområder i regionen. Gennem vurderingen er det besluttet, at i alt 17 eksisterende grave- og interesseområder fra Råstofplan 2012 udgår, jf. Tabel 2. Vurderingerne er foretaget ud fra en vægtning af råstofforekomsternes mængde og kvalitet, områdernes beliggenhed i forhold til den lokale og regionale forsyningssituation og de øvrige planlægningsog miljømæssige interesser i området. En lang række områder er udtaget, hvor undersøgelser har vist, at der ikke er en rentabel ressource, eller hvor graveområdet er færdiggravet. Område Kommune Råstof Årsag til at område udgår Kommet fra Areal (ha) Kirkholt Brønderslev SGS Natur/Landskab Forslag fra debat 38,0 Rebsenge Brønderslev Ler Natur Forslag fra debat 4,3 interesseområde Elling Å Frederikshavn Ler Afsluttet Adm. 84,8 Volstrup Frederikshavn Ler Ingen interesse Adm. 41,8 Hundelev Vest Hjørring SGS Ingen interesse Adm. 51,7 Sejlstrup Vest Hjørring Ler Afsluttet Forslag fra debat 61,5 Sindal Øst Hjørring Ler Afsluttet Adm. 19,6 Vennebjerg Hjørring SGS Afsluttet Adm. 0,9 Bratbjerg Jammerbugt SGS Ingen interesse Adm. 43,5 Klim Jammerbugt SGS Afsluttet Forslag fra debat 16,3 Læsø/Østerby Vest Læsø SGS Afsluttet Adm. 8,1 Side 31 af 72

32 Årsag til at område udgår Kommet fra Areal Gunderup Syd Mariagerfjord SGS Afsluttet Adm. 105,2 Hvornum Mariagerfjord Ler Afsluttet Adm. 6,4 Ejerslev interesseområde Morsø Moler Ingen interesse Adm. 4,1 Mosebjerg Morsø Moler Natur/Landskab Forslag fra debat 54,4 Redsted C Morsø SGS Afsluttet Adm. 155,3 Stærhøj Vest Morsø Moler Natur/Landskab Forslag fra debat 31,2 Sundby - interesseområde Morsø Ler Ingen interesse Adm. 12,1 Korup Nordvest Rebild SGS Afsluttet Adm. 87,7 Øster Hornum Nord Rebild SGS Natur, Byudv. Forslag fra debat 62,6 Hurup interesseområde Thisted SGS Afsluttet Adm. 78,0 Sjørring Thisted SGS Afsluttet Adm. 10,4 Visby Thisted SGS Afsluttet Adm. 6,8 Aggersund Syd Bjørnstrup Vest Oudrup Område Kommune Råstof Vesthimmerland Vesthimmerland Vesthimmerland (ha) Kalk Erhvervsområde Forslag fra debat 3,2 SGS Afsluttet Adm. 58,1 SGS Afsluttet Forslag fra debat 132,1 Holtet Aalborg Ler Ingen interesse Forslag fra debat 73,4 Tabel 2. Grave- og interesseområder, der udgår af forslag til Råstofplan Ophør af indvinding af råstoffer i eksisterende graveområder medfører en positiv påvirkning af nærområdet til graveområdet, da gener af mennesker fra støj og støv ophører. Desuden reduceres trafikbelastningen fra kørsel af store lastbiler på vejnettet nær graveområdet. Til gengæld medfører lukningen af graveområdet en begrænsning af den lokale adgang til råstoffer i området, hvorfor den enkelte entreprenør vil være nødsaget til at forlænge sin transporttid. Det vurderes imidlertid, at påvirkningerne fra den øgede transporttid opvejes af, at der udlægges en række nye graveområder, der forsøger at udjævne fordelingen af råstofgrave i de enkelte kommuner i regionen. Det vurderes dermed, at afstanden til råstofforekomster forekommer acceptabel i forhold til kvaliteten af de indvundne råstoffer. Det enkelte graveområde har desuden gennem indvindingstilladelsen ofte en efterbehandlingsplan. En efterbehandlingsplan indebærer ofte vilkår om, at graveområdet ikke må udlægges til arealanvendelser, der kan påvirke grundvandet. Råstofindvinding medfører, at grundvandet i graveområdet bliver mere nitrat-, pesticid- og forureningsfølsomt, hvorfor de ofte efterbehandles til natur- og rekreative områder. De tidligere graveområder kan dermed omdannes til natur, der potentielt kan fungere som økologiske forbindelser mellem eksisterende naturområder i området, nye habitater for beskyttede dyre- og plantearter. Desuden kan områderne anvendes til rekreative formål, som befolkningen kan benytte sig af. Det vurderes derfor, at der fremkommer en samlet positiv miljøpåvirkning som følge af endt råstofindvinding. For de forslag, der er kommet i fordebatten og i anden offentlighedsfase, og som ikke er medtaget i Råstofplan 2016, gør det sig gældende, at forslagene er afvist med baggrund i en nærmere vurdering af de enkelte graveområder, der viste, at råstofindvinding i området ville have en væsentlig påvirkning på hhv. natur, landskab, grundvand, byudvikling eller eksisterende arealanvendelse. Det drejer sig om områderne Lyngså øst og Lyngså syd i Frederikshavn Kommune, Nørum vest i Hjørring Kommune, Kettrup og udvidelse ved Vust i Jammerbugt Kommune, Kjellerup syd i Mariagerfjord Kommune, Korup sydøst i Rebild Kommune, Nors øst i Thisted Kommune samt Hvorup Øvelsesterræn, Smidie og en udvidelse i Lille Vildmose i Aalborg Kommune. Side 32 af 72

33 Miljøvurdering af nye områder I forbindelse med fordebatten til råstofplanen er der fremkommet i alt 32 nye forslag til graveområder. 16 af disse områder er udgået fra råstofplanforlaget på baggrund af screening eller bemærkninger fra 2. offentlighedsfase samt den supplerende høring. De nye graveområder fremgår af nedenstående tabel, hvor resultatet af Region Nordjyllands miljøscreening af områderne fremgår. Der fortages en miljøvurdering af de enkelte graveområder, som vurderes at kunne have en væsentlig påvirkning på miljøet. Miljøvurderingerne fremgår af nedenstående afsnit. Navn på graveområde Forslag Resultat af miljøscreening Kommune Hellum, Nakkebjergvej Nyt graveområde Ingen væsentlig påvirkning Brønderslev Himmerigsvej Nyt graveområde Ingen væsentlig påvirkning Hellum, Pajhede Nyt graveområde Ingen væsentlig påvirkning Lyngså Vest Nyt graveområde Væsentlig påvirkning Frederikshavn Gøttrup Sø Udvidelse Væsentlig påvirkning Jammerbugt Kaas Nord Udvidelse Ingen væsentlig påvirkning Midtbjerg Udvidelse Ingen væsentlig påvirkning Mariagerfjord Ejerslev Nord / Harhøj Udvidelse Væsentlig påvirkning Morsø Erslev Nyt interesseområde Væsentlig påvirkning Hesselbjerg Nyt graveområde Væsentlig påvirkning Redsted Udv. Udvidelse Væsentlig påvirkning Skarrehage Nord Udvidelse Væsentlig påvirkning Siem Skov Nord Udvidelse Væsentlig påvirkning Rebild Sjørring Nord Nyt graveområde Ingen væsentlig påvirkning Thisted Sårup Nord Udvidelse Væsentlig påvirkning Ellidshøj Nyt graveområde Ingen væsentlig påvirkning Aalborg Gandrup Vest Nyt graveområde Ingen væsentlig påvirkning Grinsted Sydøst Nyt graveområde Ingen væsentlig påvirkning Vadum Nyt interesseområde Væsentlig påvirkning Tabel 3. Nye grave- og interesseområder i råstofplan Miljøvurdering af områder, der ændrer status Området ved Gærum ændres til interesseområde, således at der i samarbejde med Frederikshavn Kommune kan foretages yderligere undersøgelser af områdets sårbarhed, der kan ske afklaring af mulige fremtidige graveområder, at Frederikshavn Kommune får afklaret sin fremtidige drikkevandsforsyning, samt at man afventer Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af den påklagede råstofsag. Område Kommune Råstof Årsag til ændring Kommet fra Areal (ha) Gærum Frederikshavn SGS Grundvand Forslag fra debat 174,8 Tabel 4. Eksisterende graveområde, der ændres til interesseområde i Råstofplan Side 33 af 72

34 5.3.1 Lyngså Vest, Frederikshavn Kommune Lyngså Vest udgør et nyt graveområde for råstofforekomsten sand, grus og sten. Området er beliggende i umiddelbar nærhed til eksisterende graveområde Lyngså, der ligger ca. 1,1 km øst for. Området er ca. 55 ha og ligger i Frederikshavn Kommune. Nuværende forhold er dyrkede marker med enkelte trægrupper og græsarealer. Figur 5-1. Placering af graveområde Lyngsø Vest. Side 34 af 72

35 På baggrund af den udførte miljøscreening af området vurderes der at være væsentlige miljøpåvirkninger af landskab, jf. Tabel 4. Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Jordbund og vand Landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Befolkning, menneskers sundhed Luft, klima og ressourceforbrug Tabel 4. Overordnet resultat af den udførte miljøscreening for graveområdet Lyngså Vest. Det foreslåede graveområde er beliggende inden for udpegning af særligt værdifuldt landskab. Frederikshavn Kommune udpeger områder til særligt værdifulde landskaber for at bevare særegne og egnskarakteristiske landskabstræk, samt for at give mulighed for en unik naturoplevelse. Ved råstofindvinding vil landskabstræk blive fjernet og påvirket visuelt af gravemaskiner og råstofgraven. Det vurderes imidlertid, at området allerede er præget af råstofindvinding, idet eksisterende graveområde Lyngså er beliggende 1,1 km væk. Derudover udgør eksisterende forhold landbrugsarealer, der vurderes ikke at udgøre en unik naturoplevelse. I forbindelse med indvindingstilladelsen kan der stilles vilkår til efterbehandling af området til landbrugsarealer eller naturområde, hvorved der potentielt kan ske en forbedring af Frederikshavn Kommunes borgeres mulighed for at kunne opleve en unik naturoplevelse. Samlet vurderes det derfor, at påvirkningen af landskabet er af mindre betydning. I Frederikshavn Kommunes kommuneplan 15 er hele graveområdet udpeget som område til flersidig anvendelse, skovrejsning ønskes, og økologiske forbindelser. Derudover er to mindre dele af graveområdet omfattet af udpegningen lavbund. I forbindelse med råstofindvinding vil anvendelsen i graveperioden være ensidig i en midlertidig periode, derudover vil der, imens råstofindvindingen foregår, ske en midlertidig fjernelse af den økologiske forbindelse. I forbindelse med efterbehandlingen af området er det muligt at imødekomme Frederikshavn Kommunes planlægning for området med flersidig anvendelse, skovrejsning samt retablering af den økologiske forbindelse, såfremt dette medtages i tilladelsen til råstofindvinding. I forbindelse med lavbundsområder vurderes det, at der ved råstofgravning under grundvandsspejlet kan ske ændringer af vandstanden i området, hvorved lavbundsarealet kan påvirkes. Der kan igennem tilladelse til råstofindvinding stilles vilkår om genopretning af lavbundsarealer eller vådområder, hvorved området potentielt forbedres i forhold til at øge naturkvaliteten i området. Graveområdet er med baggrund i de indkomne bemærkninger fra naboer og borgere reduceret i forhold til det oprindelige forslag. Dette skyldes de indkomne bemærkninger om vigtigheden af afvejning efter råstoflovens 3. Borgerne har ud fra dette diskuteret, hvorvidt udlægningen af graveområdet vil påvirke de lokale miljømæssige forhold, hvorved en reducering af graveområdet er fremkommet som resultat af denne debat. Det reducerede graveområde vedvirker også til, at miljøpåvirkningerne fra graveområde mindskes, således at påvirkningen er acceptabel i forhold til gevinsten ved råstofgravning. At andre miljøparametre ikke påvirkes, er under forudsætning af, at sagsbehandlingen af en eventuel indvindingstilladelse stiller de nødvendige vilkår til indvindingen, afværgeforanstaltninger og efterbehandling efter de relevante lovgivninger. Det drejer sig f.eks. om 3 beskyttet natur og beskyttet vandløb inden for graveområdet /5/. Side 35 af 72

36 5.3.2 Gøttrup Sø, Jammerbugt Kommune Gøttrup Sø og det foreslåede graveområde dækker 13,4 ha og ligger ca. 4 km sydvest for Fjerritslev. Arealet består i dag af en sø, der er fremkommet efter tidligere indvinding af sand, grus og sten. Arealerne er i dag efterbehandlet og anvendes til put-and-take fiskeri. Den primære råstofforekomst er sand, grus og sten. Figur 5-2. Placering af graveområdet Gøttrup Sø. Side 36 af 72

37 På baggrund af den udførte miljøscreening af graveområdet vurderer Region Nordjylland, at der kan forekomme væsentlige miljøpåvirkninger inden for befolkning og menneskers sundhed, jf. Tabel 5. Det drejer sig om gener i forhold til befolkningen, idet graveområdet Gøttrup Sø er beliggende umiddelbart op ad bygrænsen til Gøttrup by. Generne vurderes at være støj og støv i forbindelse med indvinding, forarbejdning og transport. Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Jordbund og vand Landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Befolkning, menneskers sundhed Luft, klima og ressourceforbrug Tabel 5. Overordnet resultat af den udførte miljøscreening for graveområdet Gøttrup Sø. Størstedelen af graveområdet er registreret som 3-beskyttet sø og overdrev. Der kræves derfor dispensation fra naturbeskyttelsesloven, inden tilladelse til råstofindvinding kan gives, jf. afsnit 4.1.1, da grundvandsstandsændringer ændrer tilstanden i naturområderne. Gennem tilladelse til indvinding kan der opstilles vilkår til afværgeforanstaltninger i forbindelse med indvinding samt vilkår til efterbehandling. Jf. afsnit reguleres gener i form af støj og støv gennem indvindingstilladelserne, der gives til graveområdet. Herved kan der gennem indvindingstilladelsen sættes vilkår, der skal medvirke til en begrænsning af generne ved støj og støv fra indvinding og forarbejdning. Ligeledes behandles vilkår til trafik i forbindelse med graveområdet i tilladelsen til den enkelte indvinder. Ligeledes kan det ikke afvises, at de rekreative interesser påvirkes væsentligt i den periode der indvindes. For at begrænse miljøpåvirkningerne af de rekreative interesser er der opstillet en forudsætning for graveområdet, jf. afsnit 5.4, om, at graveområdet efter endt indvindingstilladelse skal efterbehandles til rekreative forhold, samt at muligheden for fiskeri i søen bortfalder. At andre miljøparametre ikke påvirkes, er under forudsætning af, at sagsbehandlingen af en eventuel indvindingstilladelse stiller de nødvendige vilkår til indvindingen, afværgeforanstaltninger og efterbehandling efter de relevante lovgivninger. Det drejer sig f.eks. om den fysiske udformning af Gøttrup Sø, hensyn til rekreative interesser og hensyn til bilag IV arters økologiske funktionalitet /5/. Side 37 af 72

38 5.3.3 Ejerslev Nord/Harhøj, Morsø Kommune Det foreslåede moler graveområde Ejerslev Nord/Harhøj dækker ca. 23 ha og ligger umiddelbart nord for Ejerslev i Morsø Kommune. Nuværende forhold er åbent landbrugsland, der er præget af eksisterende råstofindvinding. Graveområdet grænser op til graveområdet Ejerslev United, hvor der indvindes moler samt Ejerslev interesseområde. Indvinding af moler forekommer hele året rundt, og ofte store dybder afhængigt af forekomsten, dog sjældent under grundvandsspejl. Figur 5-3. Placering af graveområdet Ejerslev Nord/Harhøj. Side 38 af 72

39 På baggrund af miljøscreeningen af graveområdet, vurderer Region Nordjylland, at der kan forekomme væsentlige miljøpåvirkninger af biologisk mandholdighed, flora og fauna samt af landskab, jf. Tabel 6. Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Jordbund og vand Landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Befolkning, menneskers sundhed Luft, klima og ressourceforbrug Tabel 6. Overordnet resultat af den udførte miljøscreening for graveområdet Ejerslev Nord/Harhøj. Graveområdet er udlagt ca. 450 m vest for nærmeste Natura 2000-område, der omfatter et habitatområde og et fuglebeskyttelsesområde. Derudover er der inden for graveområdet et 3-beskyttet overdrev. Region Nordjylland har derfor udført en foreløbig naturkonsekvensvurdering af råstofindvinding i graveområdet ved Ejerslev Nord. I denne vurderes det, at ingen habitatnaturtyper inden for eller i nærheden af det forslåede graveområde kan blive påvirket af indvindingsaktiviteterne. Det vurderes ligeledes, at graveområdet ikke vil påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området væsentligt, såfremt der tages hensyn til levesteder for damflagermus i sommerperioden. Det er ligeledes vurderet, at indvindingen af råstoffer i graveområdet ikke påvirker den økologiske funktionalitet for særligt beskyttede arter på habitatdirektivets bilag IV. Det vurderes imidlertid, at råstofindvinding i de 3- beskyttede dele af graveområdet kræver en dispensation fra Morsø Kommune. Graveområdet ligger i kystnærhedszonen. Region Nordjylland har udført en konsekvensvurdering for kystlandskabet ved graveområdet. Graveområdet kan ikke betragtes som et afgrænset landskabsområde, men skal ses i sammenhæng med de omgivende landskaber, herunder kysten mod øst og det randmorænelandskab, graveområdet er en del af. Kysten og den østlige del af randmorænelandskabet langs kysten vurderes mest sårbar over for visuelle påvirkninger fra råstofindvinding, da graveaktiviteter vil blive synlige fra dette landskab. På det foreliggende vurderingsgrundlag er det ikke muligt, at fastslå, i hvor høj en grad, at graveaktivitet i området vil blive synligt og derved påvirke landskabet visuelt, men ud fra landskabets karaktertræk vurderes påvirkningen at kunne blive væsentlig. Graveområde er i forhold til det oprindelige forslag blevet reduceret for blandt andet at mindske den negative påvirkning på kystlandskabet. Reduktionen medfører desuden en større afstand fra graveområde til det nærmeste Natura 2000-område. Det vurderes, at de påvirkninger der er ved gravning i området gennem vilkår i forbindelse indvindingstilladelse kan accepteres i forhold til kvaliteten af råstoffer i området. At andre miljøparametre ikke påvirkes, er under forudsætning af, at der i sagsbehandlingen af en eventuel indvindingstilladelse, stilles de nødvendige vilkår til indvindingen, afværgeforanstaltninger og efterbehandling efter de relevante lovgivninger. Det drejer sig f.eks. om friluftsliv, grundvandsforhold, støv, støj og vejadgang. Side 39 af 72

40 5.3.4 Erslev, Morsø Kommune Det forslåede moler interesseområde Erslev i Morsø Kommune dækker i alt ca. 170 ha. Området ligger i det åbne landbrugsland nord for Erslev. Indvinding af moler forekommer hele året rundt, og ofte store dybder afhængigt af forekomsten, dog sjældent under grundvandsspejl. Figur 5-4. Placering af interesseområdet Erslev. Side 40 af 72

41 På baggrund af miljøscreeningen af graveområdet, vurderer Region Nordjylland, at der kan forekomme væsentlige miljøpåvirkninger af landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv, jf. Tabel 7. Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Jordbund og vand Landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Befolkning, menneskers sundhed Luft, klima og ressourceforbrug Tabel 7. Overordnet resultat af den udførte miljøscreening for interesseområdet Erslev. Der er inden for interesseområdet registeret et ca. 2,8 km beskyttet sten- og jorddige. Region Nordjylland har i sommeren og efteråret 2016 kortlagt molerforekomsten ved Erslev. En igangværende kortlægning af råstofforekomster omkring Erslev vurderer, at der findes ca. 3 mio. m 3 moler. Region Nordjylland vurderer, at yderligere undersøgelser er nødvendige, før området udlægges som evt. graveområde. Derfor vurderes det, at der ikke forekommer en miljøpåvirkning af det beskyttede sten- og jorddige, da der ikke vil blive udført råstofindvinding, så længe området er udlagt som interesseområde. Side 41 af 72

42 5.3.5 Hesselbjerg, Morsø Kommune Det forslåede moler graveområde Hesselbjerg i Morsø Kommune dækker i alt ca. 30 ha. Området ligger i det åbne landbrugsland nord for Hesselbjerg. Indvinding af moler forekommer hele året rundt, og ofte store dybder afhængigt af forekomsten, dog sjældent under grundvandsspejl. Figur 5-5. Placering af graveområdet Hesselbjerg. Side 42 af 72

43 På baggrund af miljøscreeningen af graveområdet vurderer Region Nordjylland, at der kan forekomme væsentlige miljøpåvirkninger af beskyttede naturtyper inden for det foreslåede graveområde, af økologiske forbindelser, landskabelige beskyttelseshensyn, sten- og jorddiger, værdifulde jordbrugsområder, jf. Tabel 8. Hertil er området placeret inden for kystnærhedszonen og dertil væsentlige kumulative effekter i forhold til de landskabelige forhold. Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Jordbund og vand Landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Befolkning, menneskers sundhed Luft, klima og ressourceforbrug Tabel 8. Overordnet resultat af den udførte miljøscreening for graveområdet Hesselbjerg. Inden for graveområdet er der beliggende to naturområder, der er registeret som beskyttede efter naturbeskyttelseslovens 3. Råstofindvinding medfører en ændring af tilstanden i de beskyttede naturområder, hvorfor der skal søges dispensation fra naturbeskyttelsesloven til indvinding hos Morsø Kommune. Jf. afsnit vil vilkår til indvinding, der kan virke afværgende over for naturtypen eller en efterbehandlingsplan for området til tilbageførsel til natur blive behandlet under en indvindingstilladelse, og vil derfor ikke blive vurderet yderligere. Idet store dele af graveområdet er beliggende i landskabelige beskyttelsesområder, er der udført en konsekvensvurdering for kystlandskabet. Graveområdet kan ikke betragtes som et afgrænset landskabsområde, men skal ses i sammenhæng med de omgivne landskaber. Feggeklit vurderes mest sårbar over for råstofindvindingen, idet graveaktiviteter vil blive synlige fra dette landskab. Det er på det foreliggende vurderingsgrundlag ikke muligt at fastslå, i hvor høj grad graveaktiviteter i den nordlige del af graveområdet vil blive synlige, og derved påvirke landskabet visuelt. Grundet landskabets åbne karakter og flade terræn vurderes graveaktivitet i mere højtliggende, kystorienterende landskaber at blive synligt fra store afstande. I den nordlige del af graveområdet, hvor terrænet er orienteret mod kysten, vurderes landskabelig påvirkning at være væsentlig, mens graveaktiviteter i terræn orienteret væk fra kysten vurderes at være mindre væsentlig. For at begrænse den landskabelige påvirkning, er graveområdet medtaget i reduceret form i forhold til det oprindelige miljøvurderede graveområde. At andre miljøparametre ikke påvirkes, er under forudsætning af, at der i sagsbehandlingen af en eventuel indvindingstilladelse, stilles de nødvendige vilkår til indvindingen, afværgeforanstaltninger og efterbehandling efter de relevante lovgivninger. Det drejer sig f.eks. om friluftsliv, grundvandsforhold, støv, støj og vejadgang. Graveområdet er i forhold til det oprindelige forslag reduceret væsentligt, for blandt andet at mindske påvirkningen af nærliggende våde naturtyper og den økologiske forbindelse i området. Derudover tilgodeser reduktionen påvirkningen af de nærmeste naboer, der ikke ønskede at graveområdet grænsede op til deres ejendom. Det vurderes, at miljøpåvirkningerne fra gravning i området opvejes af den store mængde af høj kvalitet moler i området. Side 43 af 72

44 5.3.6 Redsted udv., Morsø Kommune Det foreslåede graveområde Redsted udvidelse dækker i alt ca. 5 ha og ligger i Sønder Herreds Plantage ca. 2,5 km nordøst for Redsted i Morsø Kommune. Råstofforekomsten består af sand, grus og sten. Idet graveområdet er en udvidelse til eksisterende og aktive graveområde Redsted, grænser området op til dette. Figur 5-6. Placering af graveområdet Redsted udvidelse, der er beliggende i umiddelbart nærhed af eksisterende graveområde Redsted. Side 44 af 72

45 På baggrund af miljøscreeningen vurderer Region Nordjylland, at der forekommer væsentlige miljøpåvirkninger inden for biologisk mangfoldighed, flora og fauna, jordbund og vand og landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv, samt de kumulative effekter ved at åbne endnu et graveområde i forlængelse af det eksisterende, jf. Tabel 9. Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Jordbund og vand Landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Befolkning, menneskers sundhed Luft, klima og ressourceforbrug Tabel 9. Overordnet resultat af den udførte miljøscreening for graveområdet Redsted udv. Graveområdet grænser op mod flere moser og søer, der er registreret som 3 beskyttede efter naturbeskyttelsesloven. I screeningen vurderes søerne at være dødishuller, der ofte har en mere eller mindre impermeabel bund af ler, der gør dem mindre påvirkelige af grundvandsstanden i området. Det er dog uvist, hvorvidt søerne vil blive påvirket af ændringer i grundvandstanden, der kan forekomme under råstofindvinding. Moserne er sårbare over for ændret vandstand og dræning af området. I forbindelse med råstofindvindingen i graveområdet vurderes det sandsynligt, at der kan forekomme gravning under grundvandsspejlet. Ved gravning under grundvandsspejlet kan der forekomme mindre ændringer i grundvandsstanden. Det er derfor vigtigt, at der i indvindingstilladelsen for graveområdet stilles vilkår til undersøgelse af, hvorvidt nærliggende naturområder påvirkes af denne grundvandsstandsændring, jf. afsnit Indvinding under grundvandsspejlet medfører ikke en påvirkning af indvindingsinteresser i området, jf. afsnit Da graveområdet er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser, opstilles der en forudsætning jf. afsnit 5.4, for efterbehandling af graveområdet efter endt indvinding. Hele graveområdet er beliggende i fredsskov, der er en del af Sønder Herreds Plantage. I plantagen er der fundet de sjældne arter alm. ulvefod, femradet ulvefod og flad ulvefod. I forbindelse med tilladelse til råstofindvinding er det derfor vigtigt, jf. afsnit 4.1.1, at afklare, hvorvidt der inden for graveområdet eksisterer beskyttede eller rødlistede arter, hvorved der gennem tilladelsen kan stilles vilkår om foranstaltninger til beskyttelse af disse, inden indvinding indledes. Graveområdet er beliggende inden for geologisk interesseområde, kerneområde natur, landskabeligt beskyttelsesområde og økologisk forbindelse. Geologiske interesseområder skal jf. Morsø Kommune tillægges særlig stor vægt i kommunes sagsbehandling og planlægning. Der skal tages hensyn til lokale geologiske bevaringsværdier, hvor der i forbindelse med efterbehandling af råstofgrave skal sikres, at landskabsformer, blottede profiler mv. der afspejler landskabets opbygning, den geologiske historie eller processer bevares og beskyttes. Sønder Herreds Plantage betegnes som smeltevandsslette med sand- og grusaflejringer, der overlejres af usammenhængende og tyndt tæppe af moræneler. Dele af området bærer præg af vanderosion fra de tilbagesmeltende gletsjere, der har efterladt v- formede dale. Disse dale er mest markante i en bræmme, der strækker sig fra nordvest ved Ovtrup over Ejstrup i sydvest og videre over Sindbjerg til Vejerslev i øst. Store dele af de eroderede sedimenter er aflejret længere mod vest og syd som et lag af sand og grus. Området er et godt eksempel på dynamikken mellem smeltevandets aflejrings- og erosionsformer og de dertil koblede processer i form af f.eks. krydsaflejringer og varierende sorteringsgrad. De sandede og grusede smeltevandsaflejringer m.v. kan studeres i områdets grusgrave og har forsknings- og undervisningsmæssigt betydning. Side 45 af 72

46 Det vurderes, at råstofindvinding inden for det geologiske interesseområde er i modstrid med retningslinjen, idet at graveområdet indgår som en del af helheden i dødislandskabet, der ligger nord i det foreslåede graveområde. Råstofindvinding er et indgreb i de geologiske landskaber, jf. afsnit 4.1.2, men i forbindelse med endt råstofindvinding vil der være mulighed for at have blottede geologiske profiler, som beskriver de geologiske processer, der er forløbet i området. Det vurderes, at råstofindvinding vil have en væsentlig påvirkning af det eksisterende landskab, men at råstofområdet kan efterbehandles til forsknings- og undervisningsmæssige formål. Morsø Kommunes retningslinjer for landskabelige beskyttelsesområder er, at råstofindvinding kun må foregå inden for området, såfremt karakteren, de særlige visuelle oplevelsesmuligheder og tilstanden ikke påvirkes i en negativ retning eller forstyrres. Indvindingen af sand, grus og sten er af midlertidig karakter, og det vurderes, at indvinding ikke vil påvirke områdets samlede landskabsmæssige karakter, da landskabet i området er kraftigt påvirket af råstofindvinding. Den efterfølgende landskabelige effekt begrænses af, at arealet er beliggende i en skov, der danner en rand omkring området, hvorved den visuelle indsigt er ringe. I kerneområder for natur må der kun ske forandringer, der forbedrer naturtilstanden. Idet råstofindvinding er en midlertidig aktivitet, og at området kan efterbehandles til natur, vurderes råstofindvinding ikke at være i konflikt med Morsø Kommunes retningslinje for kerneområder for natur. Indvindingen af grus vurderes ikke at bryde den økologiske forbindelse, idet graveområdet kun berører en mindre del af naturkorridoren. Såfremt det i forbindelse med tilladelsen til råstofindvinding vurderes nødvendigt, kan der stilles vilkår til efterbehandling af området, der retablerer eller forbedre den eksisterende korridor. At andre miljøparametre ikke påvirkes, er under forudsætning af, at der i sagsbehandlingen af en eventuel indvindingstilladelse, stilles de nødvendige vilkår til indvindingen, afværgeforanstaltninger og efterbehandling efter de relevante lovgivninger. Det drejer sig f.eks. om naturforhold, grundvandsforhold, støv, støj og vejadgang. Side 46 af 72

47 5.3.7 Skarrehage Nord, Morsø Kommune Det foreslåede graveområde Skarrehage Nord dækker i alt ca. 4 ha og ligger nord for Hesselbjerg i Morsø Kommune. Graveområdet er beliggende i det åbne landbrugsland, der bærer præg af råstofindvinding. Råstofforekomsten består af moler og grænser op til graveområdet Skarrehage, hvor der indvindes moler i dag. Indvinding af moler sker hele året og foretages ofte til stor dybde afhængig af forekomsten, dog sjældent under grundvandsspejlet. Figur 5-7. Placering af graveområde Skarrehage Nord, der er beliggende i umiddelbar nærhed af eksisterende graveområde Skarrehage. Side 47 af 72

48 På baggrund af miljøscreeningen vurderer Region Nordjylland, at der forekommer væsentlige miljøpåvirkninger inden for biologisk mangfoldighed, flora og fauna og landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv, jf. Tabel 10. Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Jordbund og vand Landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Befolkning, menneskers sundhed Luft, klima og ressourceforbrug Tabel 10. Overordnet resultat af den udførte miljøscreening for graveområdet Skarrehage Nord. Umiddelbart nord og vest for graveområdet ligger flere habitatnaturområder, bl.a. strandeng, rigkær og strandvold. Inden for graveområdet er der desuden beliggende en mose og et overdrev, der er registeret som 3-beskyttet natur efter naturbeskyttelsesloven. Umiddelbart uden for graveområdet er der desuden flere overdrev, søer, ferske enge og strandenge. Der er derfor i forbindelse med miljøvurderingen udført en naturkonsekvensvurdering. Konsekvensvurderingen konkluderer, at råstofindvinding ikke vil medføre en påvirkning af naturtyper på udpegningsgrundet for nærliggende Natura 2000-område. Dette sker under forudsætning af, at bygninger og skovområdet ikke fjernes eller bliver fjernet i vinterhalvåret, hvor bilag IV art damflagermus er i dvale, samt at der bliver taget hensyn til strandtudsens levevis ved f.eks. at opsætte et paddehegn. Det vurderes, at råstofindvinding inden for graveområdet ikke medfører tab af levesteder for udpegede arter eller påvirker den økologiske funktionalitet for særligt beskyttede arter. Umiddelbart syd for det foreslåede graveområde ligger den aktive råstofgrav Skarrehage. Hvis der graves i begge grave på samme tid, vil der være en kumulativ effekt. Det forventes dog, at Skarrehage Nord skal fungere som en udvidelse, hvorved råstofgravning flyttes fra eksisterende graveområde til det nye. Herved vil der ikke blive gravet i begge områder samtidig, og der vil ikke forekomme kumulative effekter, eller så vil de kumulative effekter være små og dermed ikke påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Råstofindvinding vil medføre en fjernelse af beskyttede 3 naturområder inden for graveområdet, hvilket kræver dispensation efter naturbeskyttelsesloven. I forbindelse med tilladelse til råstofindvinding, kan der stilles vilkår til foranstaltninger til bibeholdelse af de beskyttede naturtyper, eller vilkår til efterbehandling af graveområdet. Graveområdet kan ikke betragtes som et afgrænset landskabsområde, men skal ses i sammenhæng med de omgivende landskaber. Graveområdet er beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen. Derudover er hele graveområdet beliggende i landskabeligt beskyttelsesområde samt inden for værdifuldt kulturmiljø. Desuden fremgår det af kommuneplanen, at graveområdet er omfattet af værdifulde jordbrugsområder, økologiske forbindelser, skovrejsning uønsket, strandbeskyttelseslinje og kystnærzone. Der er derfor udarbejdet en vurdering af konsekvenser for kystlandskabet. I vurderingen indgår derfor landskabsområderne: Skarrehage strandengslandskab, randmorænelandskaber og molerindvindingslandskab. Skarrehage strandengslandskab vurderes mest sårbart overfor visuelle påvirkninger fra råstofindvinding i det foreslåede graveområde Skarrehage Nord, idet omfang graveaktiviteten vil blive synlig fra dette landskab. Det er på det foreliggende vurderingsgrundlag ikke muligt at fastslå, i hvor høj grad graveaktivitet i den nordlige del af det foreslåede område vil blive synlig og dermed påvirke landskabet visuelt. Side 48 af 72

49 I den nordlige del af det foreslåede graveområde, hvor terrænet er orienteret mod kysten, vurderes den landskabelige påvirkning derfor at ville blive væsentlig, mens graveaktivitet i den sydlige del af området, hvor terrænet er orienteret væk fra kysten, vurderes at ville give en mindre påvirkning ud fra en landskabelig betragtning. At andre miljøparametre ikke påvirkes, er under forudsætning af, at der i sagsbehandlingen af en eventuel indvindingstilladelse, stilles de nødvendige vilkår til indvindingen, afværgeforanstaltninger og efterbehandling efter de relevante lovgivninger. Det drejer sig f.eks. om naturforhold, grundvandsforhold, støv, støj og vejadgang. Graveområdet er i forhold til det oprindelige forslag blevet reduceret. Reduktionen har blandt andet medvirket at en beskyttet mose og et beskyttet overdrev udgår af arealet, hvorved miljøpåvirkningerne af disse naturtyper mindskes. Derudover undgås at bryde en økologisk forbindelse ved at reducerer graveområdet. Det vurderes, at miljøpåvirkningerne som følge af det reducerede område er acceptable i forhold til gevinsten ved indvinding af kvalitetsråstoffer i et område, der allerede er præget af råstofindvinding. Side 49 af 72

50 5.3.8 Siem Skov Nord, Rebild Kommune Det foreslåede graveområde Siem Skov Nord dækker i alt ca. 56,4 ha, og ligger ca. 5 km sydøst for Skørping i Rebild Kommune i Siem Skov. Råstofforekomsten består af sand, grus og sten, og grænser op til graveområdet Siem skov, hvor der indvindes i dag. Figur 5-8. Placering af graveområdet Siem Skov Nord, der er beliggende i umiddelbar nærhed af eksisterende graveområde Siem Skov. Side 50 af 72

51 På baggrund af miljøscreeningen og graveområdets størrelse vurderer Region Nordjylland, at der forekommer væsentlige miljøpåvirkninger inden for biologisk mangfoldighed, flora og fauna og kumulative og indbyrdes effekter ved at fjerne så stort skov- og naturområde, i et område, hvor der i forvejen er udlagt graveområder, jf. Tabel 11. Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Jordbund og vand Landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Befolkning, menneskers sundhed Luft, klima og ressourceforbrug Tabel 11. Overordnet resultat af den udførte miljøscreening for graveområdet Siem Skov Nord. Graveområdet er beliggende ca. 50 m øst for nærmeste Natura 2000-område Roldskov, Lindenborg Ådal og Madum Sø. Natura 2000-området omfatter både habitat- og fuglebeskyttelsesområde, hvoraf sidstnævnte ligger ca. 1,5 km vest for graveområdet. Helt eller delvist inden for graveområdet findes der desuden tre mindre naturområder, der er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens 3, mens der i nærhed af graveområdet er beliggende flere beskyttede naturområder. Hele graveområdet er desuden omfattet af fredskovpligt. Der er i forbindelse med miljøvurderingen lavet en naturkonsekvensvurdering for at kunne vurdere, hvorvidt råstofindvinding kan påvirke nærliggende Natura 2000-områder. Heri blev det vurderet, at indvinding af sand, grus og sten kan medvirke til en grundvandssænkning, hvis der graves under grundvandsspejlet og/eller i forbindelse med vandindvinding til grusvask, hvorved det ikke kan udelukkes, at de omkringliggende våde habitatområder, der udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området påvirkes. Der vil i graveområdet ikke blive foretaget gravning under grundvandsspejlet eller vandindvinding til grusvask, hvorved der ikke vil ske en negativ påvirkning af Natura 2000-området. Det vurderes dog, at råstofindvinding i graveområdet ikke vil medføre tab af levesteder for udpegede arter for habitatområdet eller påvirke den økologiske funktionalitet for særligt beskyttede arter på bilag IV. Umiddelbart syd for det foreslåede graveområde ligger eksisterende aktive råstofgrav Siem Skov. Hvis der graves i de to graveområder på samme tid, vil der være en kumulativ effekt. Det forventes dog, at det foreslåede graveområde vil fungere som en udvidelse af den eksisterende råstofgrav, således at råstofindvindingen flyttes fra den aktive grav og ind i det foreslåede graveområde. Dermed vil der ikke blive gravet i de to områder på samme tid, og der vil ikke forekomme kumulative effekter, og dermed ikke påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Fjernelse af de beskyttede naturtyper vil medføre en tilstandsændring og kræver derved en dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Fjernelse af fredsskovspligtig skov kræver desuden en tilladelse efter skovloven. Tilladelserne gives, jf. afsnit 4.1.1, i forbindelse med tilladelse til råstofindvinding, hvorved vilkår til efterbehandling eller afværgetiltag kan behandles. At andre miljøparametre ikke påvirkes, er under forudsætning af, at der i sagsbehandlingen af en eventuel indvindingstilladelse stilles de nødvendige vilkår til indvindingen, afværgeforanstaltninger og efterbehandling efter de relevante lovgivninger. Det drejer sig f.eks. om øvrige grundvandsforhold, støv, støj og vejadgang. Side 51 af 72

52 5.3.9 Sårup Nord, Thisted Kommune Det foreslåede graveområde Sårup Nord dækker i alt ca. 9,2 ha, og ligger ca. 350 m vest for Ræhr i Thisted Kommune i det åbne landbrugsland. Råstofforekomsten består af sand, grus og sten, og grænser op til en efterbehandlet og en aktivt råstofgrav Sårup, hvor der ligeledes indvindes sand, sten og grus. Figur 5-9. Placering af graveområdet Sårup Nord. Side 52 af 72

53 På baggrund af miljøscreeningen vurderer Region Nordjylland, at der forekommer væsentlige miljøpåvirkninger inden for biologisk mangfoldighed, flora og fauna, befolkning og menneskers sundhed samt kumulative effekter, jf. Tabel 12. Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Jordbund og vand Landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Befolkning, menneskers sundhed Luft, klima og ressourceforbrug Tabel 12. Overordnet resultat af den udførte miljøscreening for graveområdet Sårup Nord. Graveområdet er beliggende ca. 260 m fra nærmeste Natura 2000-område, Hanstholm Reservat, Nors Sø og Vandet Sø. Området indeholder to habitatområder samt et fuglebeskyttelsesområde. Der er desuden en sø og et engareal inden for graveområdet, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 og der løber et beskyttet vandløb igennem graveområdet. Der er på baggrund af miljøscreeningen vurderet, at der skulle foretages en naturkonsekvensvurdering for råstofindvinding i området. I naturkonsekvensvurderingen vurderes det, at der ikke vil være en påvirkning af habitatnaturtyper, idet der inden for 1 km radius for graveområdet, ikke eksisterer habitatnaturtyper, der påvirkes ved en grundvandssænkning. Det vurderes, at råstofindvinding i det foreslåede graveområde vil ikke medføre tab af levesteder for udpegede arter eller påvirkning af naturtyper på udpegningsgrundlaget, såfremt læhegnet i den østlige del af det foreslåede graveområde fjernes i vinterhalvåret, hvor damflagermusen er i dvale under jorden og derfor ikke benytter læhegnet. Umiddelbart syd for det foreslåede graveområde, ligger en aktiv råstofgrav. Hvis der graves i de to grave på samme tid, vil der være en kumulativ effekt. Det forventes dog, at det foreslåede graveområde vil fungere som en udvidelse af den eksisterende råstofgrav, således at råstofindvindingen flyttes fra den aktive grav og ind i det foreslåede graveområde. Dermed vil der ikke blive gravet i de to områder på samme tid, og der vil ikke forekomme kumulative effekter, eller de kumulative effekter vil være ubetydelige, og dermed ikke påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Indvinding af råstoffer i det foreslåede graveområde vil ikke påvirke den økologiske funktionalitet for særligt beskyttede arter på habitatdirektivets bilag IV. Der er ikke registeret egnede yngle- og rastesteder for stor vandsalamander, markfirben, spidssnudet frø eller strandtudse, mens vurdering i forhold til arter der udgør udpegningsgrundet for Natura 2000-området er beskrevet ovenfor. Fjernelse eller omlægning af de beskyttede naturtyper vil medføre en tilstandsændring af naturområderne, der kræver en dispensation efter naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven. I forbindelse med tilladelse til råstofindvinding vil det være muligt at opstille vilkår for gravning under hensyntagen til naturområderne og efterbehandling af graveområderne, jf. afsnit At andre miljøparametre ikke påvirkes er under forudsætning af, at der i sagsbehandlingen af en eventuel indvindingstilladelse, stilles de nødvendige vilkår til indvindingen, afværgeforanstaltninger og efterbehandling efter de relevante lovgivninger. Det drejer sig f.eks. om grundvandsforhold, støv, støj og vejadgang. Mht. transportvejene anbefales det, at der under sagsbehandlingen igangsættes en dialog med politimyndigheden om at undgå/minimere generne ved trafik gennem Ræhr by. Side 53 af 72

54 Vadum, Aalborg Kommune Det foreslåede interesseområde Vadum dækker i alt ca. 132 ha, og ligger i Aalborg Kommune i det åbne landbrugsland nord for Vadum. Råstofforekomsten består af sand. Figur Placering af Interesseområde ved Vadum. På baggrund af miljøscreeningen vurderer Region Nordjylland, at der kan forekommer væsentlige miljøpåvirkninger inden for jordbund og vand i forbindelse med råstofindvinding, jf. Tabel 13. Side 54 af 72