Optimer udbyttet indenfor eksisterende rammer. Optimer foderrationen herunder muligheder for KMPfuldfoder. Sunde kalve v./ Marlene Sparre Ibsen

Transkript

1 SPOR 2 Optimer udbyttet indenfr eksisterende rammer 1 Indlæg Optimer fderratinen herunder muligheder fr KMPfuldfder v./ Lne Andersen Sunde kalve v./ Marlene Sparre Ibsen Medarbejderinvlvering v./ Karen Freiesleben 2 1

2 OPTIMER FODERTILDELINGEN Planlæg, følg p g ret til Lne Andersen Har du et mål g en plan fr at nå det? Prduktinsmål: Ydelse, sundhed, reprduktin Kvægbudget? Afvigelser fra sidste år. Fderbudget? Stramninger sm skal hlde hele året. Osv. 4 2

3 Følger du dit ptimerede fderfrbrug? Har du styr på hvr meget besætningen æder hver dag? Passer det med hvad de bør æde pr. mdr.? Passer det med de indkøb der står i fderbudgettet? Passer det med dine fderbehldninger? Passer det med ydelse, sundhed g reprduktin du har sat sm mål? 5 KPM -super værktøj til at kntrllere m du følger din plan Har du det mælk sm du skal have (KMP- EKM pr. dag)? Har hver k den mælk de skal have (KMP EKM pr. k pr. dag)? Passer din prduktin med budgettet g målene. Lav fderkntrller så fte sm muligt g min. ved hver kntrl? Passer dine fderkntrller med det fder sm køerne æder (KMP fuldfder)? Passer dit DB med dit budget/mål? Kvægnøglen Udarbejd diverse hjælpeskemaer til at ntere, så data er på plads 6 3

4 Erkend, hvis du ikke følger planen g tag aktin J, tidligere du erkender du ikke følger planen, j hurtigere kan du beslutte hvad der skal ske Justering, ændring mm. Km ud ver kanten bliv gde venner med registreringer 7 Hvad er KMP-fuldfder - kritiske målepunkter fuldfder Beskrivelse af KMP-fuldfder KMP-fuldfder er et analysetilbud, der integrerer systematisk vervågning af fderblandinger i malkekvægsbesætninger med data fra DMS/NrFr g Kvægdatabasen. Kvægbrugets FrsøgsLabratrium, SEGES P/S g RYK i samarbejde med DLBR 8 4

5 KMP-fuldfder KMP-fuldfder baseres på prøver af fderblandinger til malkende køer, gldkøer g/eller pdræt, der indsamles i frbindelse med ydelseskntrllen. Generelt anbefales at analysere 11 prøver m året, men det er gså muligt at tegne abnnement på reduceret prøvefrekvens med 4 prøver/år. Gennem din lkale DLBR-knsulent er det muligt at indsende enkeltprøver af fuldfder. 9 KMP fuldfder DMS fderkntrl samme dag sm fderprøven udtages (Husk prøvenr. - indtastes i fderregistreringen) 10 5

6 Kmpakt fuldfder Frmål med kmpakt fuldfder Alle dyr får den samme ratin g de kan ikke srtere i den Ved hjælp af KMP fuldfder kan man få tjekket m en fderratin pfylder intentinerne ved kmpakt fuldfder 1. TMR scre (den fysiske struktur af blandingen) 2. Græsblde (iblandingen af græsset g udnyttelse af græsset sm fderblandingens skelet) 3. Partikeltab (graden af partikeludfald af blandingen) En fderblanding blandet efter intentinerne med Kmpakt Fuldfder vil pnå scre 1 fr de tre vennævnte kriterier Men KMP fuldfder kan bruges på alle fderratiner 11 Nir scanning på KMP fuldfder Efter visuelbedømmelse af fderblandingerne bliver prøven neddelt, tørret (60 C i 48 timer), frmalet g scannet på NIRapparat. 12 6

7 KMP fuldfder resultat: afvigelser 13 KMP fuldfder resultat: hvr ligger du? 14 7

8 KMP fuldfder resultat: Stabilitet 15 Knklusin Min anbefaling er Brug fderkntrller Følg p Brug KMP fuldfder Ved at bruge det, har vi plevet mere fkus g dermed stigende ydelse Vil du blandt de bedste, så ptimer fdringen Der vil altid være nget sm kan gøres lidt bedre Hvad vil du gå hjem g arbejder videre med? Tag stilling nu g sig det til sidemanden, det frpligter 16 8

9 SUNDE KALVE De første 14 dage er de vigtigste i kens liv - Energi, Hygiejne, Råmælk g Mtivatin Marlene Sparre Ibsen 9. december 2015 Kuvøse grise afprøvning af mælkepulver 18 9

10 Derfr skal kalvene have en gd start Tilvækst g mælkeydelse (frsøg USA) 800 kvier vækst de første 5 uger Gruppe 1: Nrmal tilvækst ( g/dag) Gruppe 2: Høj tilvækst (1200 g/dag) Mere mælk i 1. g 2. laktatin laktatin: 100 g EKM pr. 100 gram/dag 2. laktatin: 50 g EKM pr. 100 gram/dag Fra 600 g til 900 g daglig tilvækst kan give liter mere mælk i 1. laktatin 2 måneders tidligere kælvning g en mere hldbar k med flere laktatiner Diarré g døde kalve Kalve der får diarré har større risik ved at få lungebetændelse på et senere tidspunkt En død kalv kster 2900 kr. (tmmelfingerregel) Ekstra mkstninger Behandling Negativ effekt på tilvæksten i en lang peride pga ubalance i kalvens metablisme

11 Diarré hs kalve E.Cli: dag 1-7 Tarmbakterie der klniserer sig i tarmepitelet Øget chlridudskillelse i tarmen smtisk tryk-trækker vand ud i tarmen. Smitter ved gødningsfrurening af mælk eller mgivelser samt fr lidt energi Crnavirus g rtavirus: Dag 8-14 Begynder i tyndtarmen fæstnes i tarmepithelt Villi svinder ind g nærings- g væskeptag mindskes Frigiver calciuminer g dermed markante ændringer i bevægelsen af næring g vand ver tarmen Udskiller smitte i 5-7 dage Frebygges ved hygiejne g råmælk med antistffer gerne fra vaccinerede køer, Cryptspridium parvum: dag 8-14 Parasait der smitter mellem kalvene g ken Høj hygiejne med udtørring g gerne kalkning 21 Råmælk g varme E.cli Nyfødte kalves tarme er meget følsmme ver fr manglende ernæring, g tarmvilli kan ikke udvikle sig nrmalt, hvis ikke der tilføres råmælk g senere mælk. = diarré g åben dør fr andre bakterier 22 11

12 Crnavirus g Rtavirus Rask tarm Syg tarm Under helbredelse 23 Fdringsbetinget diarré Kalve får frdringsbetinget diarré når de fdres med mælk der er: Fr kld (kagulere ikke i løben) Blandet frkert Eller med fr lav TS-prcent Mange mælkeerstatninger har fr lav fedt g prtein sammenlignet med sødmælk. Helt p til 60 % er laktse sm er billigt at kmme i blandingen Mange kalve har en laktsetærskel vertrædes denne kan diarré fremprvkeres

13 Mælkepulver Bedst at bruge mælkepulver med følgende sammensætning: 24 % prtein 28 % fedt 35 % laktse Ofte indehlder mælkepulver følgende: 20 % råprtein 20 % Fedt Typisk dette indhld tabelpslag er baseret på. 25 Mælkefdring Råmælk: 4 liter til str race g 3 liter til jersey 0-4 uger: 8-10 liter mælk pr. dag til str race 6-8 liter mælk pr. dag til jersey 5-7 uger: (I praksis 9-10 uger str race g uger ved jersey) 5-6 liter mælk pr. kalv pr. dag til str race 4-5 liter mælk pr. kalv pr. dag til jersey Gradvist skift fra høj til mderat mælkemængde med ca. 1 liter pr. dag Kun 1 mælkefdring pr. dag den sidste uge før fravænning Udfrdringstemperatur grader 26 13

14 Brixmåler 27 Tørstfprcent skal være ens i hver fdring Str variatin i TS fra dag til dag er nk til at give diarré Ved lav TS får kalven heller ikke den energi den har behv fr g slet ikke m vinteren, hvr den skal have ekstra energi Mælk med højt celletal har fte lavere TS g lavere prtein Eksempel: 11 % tørstf md nrmalt 12,5 % tørstf = kalven får kun 88 % af den næring den skulle have haft. Katastrfalt pga lav tilvækst g dårligere immunfrsvar Den nde cirkel er i gang!! 28 14

15 Måling af Tørstfprcent med BRIX-måler BRIX-måling sikrer krrekt g ens TS hver dag. Den testede mælk skal have samme temperatur sm måleren Mælken dryppes på Værdien aflæses efter et par minutter Der skal lægges 2 til brix-værdien fr at få TS-værdien Er BRIX 11 er TS 13 g alt er gdt (14-15 til Jersey) Er BRIX lavere tilsættes mælkepulver efter skema Er BRIX højere frtyndes med vand BRIX-måleren kan gså erstatte clstrmeteret her skal værdien være ver 22 svarende til mere end 50 g antistffer. 29 Erfaring fra kvægprducenter Efter 3 måneder er kalvene kg tungere end tidligere Ofte ses en tilvækst på 1 kg/dyr/dag Vres diarré er strt set frsvundet Besætninger der bruger mælkepulver kan finde en besparelse på kr./år Besparelse på diarré g dødelighed 1 dags diarré 10 døgns senere kælvning 6 døgns diarré betyder at kvien bliver 2 måneder ældre før den kmmer i prduktin Kalvene verlever g er lettere g sundere at arbejde med 30 15

16 Råmælk Antistffer ptages fra råmælk direkte gennem tarmen Åbningen lukkes gradvist g efter 24 timer er der strt set ingen passage g allerede efter 8-10 timer er størstedelen lukket Råmælk før alt andet! Tarmen reagerer negativt. Mængde mindst 10 % af kalvens fødselsvægt (3 liter til jersey-4 liter til str) 31 Råmælk Råmælk er et gdt vækstmedie fr bakterier Mange clifarme bakterier = udsmidning eller pasteurisering Lav pasteurisering: 63 grader i 30 min (skånsm) Høj pasteurisering: 72 grader i 15 sekunder ph i mælken falder markant ved pfrmering af bakterier Fra 6,4-6,8 til under 6,3 (=sur mælk) 32 16

17 Lavt kimtali mælken er er vigtig men frisk udmalket mælk indehlder altid bakterier Uren malkning beskidt yver, beskidte hænder Låg på spanden Hygiejne i alt fra patte til kalv er uhyre vigtigt Ved hver mhældning stiger kimtallet med en faktr 10 Henstand inden udfrdring medføre eksplsiv pfrmering Fejlkilder synliggøres ved måling af kimtal i mælken Hurtig nedkøling råmælken skal ikke stå g vente til hele malkningen er færdig! (vækstptimum grader) Pasteurisering er effektiv men hygiejnen skal frtsat være i tp fra pasteuriseringsanlæg til kalvens mund. 33 HOLD VARMEN OG REDUCER ENERGIFORBRUGET 34 17

18 35 Per sangild Kalvens nedre kritiske temperatur grænse Kalvens nedre kritiske temperatur er ved fødsel 9 grader samtidig er kalven våd g kmmer fra 37 grader Kalven er født med en lille madpakke den begynder livet med at bruge en frhldsvis str mængde energi på at blive tør g hlde varmen. Mange danske kalve får diarré frdi de fryser g bruger fr meget af deres sparsmme energi på at hlde varmen

19 Hld varmen Kalvekuvøse Kalvedækken Ingen træk Rigeligt med tørt halm Flyt udendørs hytter ind i laden 37 Ekstra energi når det er kldt til vedligehld Under frysepunktet 1 liter mælk mere til vedligehld Falder temperaturen fra 10 til 5 grader = ½ liter mere til vedligehld Kalvedækken kan svare til en besparelse på ca. 2 liter mælk til vedligehld Nrmalt bruges 2,6 liter sødmælk til vedligehld 38 19

20 HYGIEJNE 39 Hygiejne Kælvningsbksen skal være ren intet møg fra tidligere kælvning Kalven skal være ren når den flyttes til kalvebks Kalvebksen skal være ren Skåle, fderkrybber, vandkpper, krge g samlinger i diverse mælkevgne (husk sæbe) PERSONALE g andre KALVE (fdtøj g sygeafdeling) Strø 1-2 gange dagligt ftere ved diarré 40 20

21 Ny undersøgelse m vask på vej BRUG SÆBE.. Vask kun med vand fjerner ikke skidt. Brug altid alkalisk sæbe (ph 9-11) ved vask. Hvis der desinficeres uden frudgående vask med sæbe er det spild af tid. Skidtet æder desinfektinsmidlet g det har derfr ingen effekt..og SÅ DESINFEKTION Sæben fjerner skidtet, men der sker ikke nget bakteriedrab. Det er derfr nødvendigt at desinficer med fx Virkn S eller Baycide fr at pnå fuld effekt af rengøring Udtørring (0,4 l lie pr. kvm) g kalkning reducerer gså bakterier 41 Håndtering af syge kalve Undgå træk Sørg fr ekstra varme kalvevest eller varmelampe Brug evt smertestillende Frtsæt med samme mængde mælk 2-3 gange dagligt Lunkent vand g evt. elektrlytter (8-12 liter pr. dag) Hjælp kalven eller brug sutteflaske snde hvis den ikke vil drikke Gerne mange små prtiner dagligt Bksen bør markeres så alle kan se der er en syg kalv Syge kalve bør tilses hver 3-4 time (Kartffelmel i mælken) 42 21

22 Knklusin Masser af Energi Masser af varme Høj hygiejne Masser af msrg til patienten Mtiverede medarbejdere der følger alle rutiner hver dag. 43 HAR DU EN PLAN? Er DIN medarbejder invlvereret? Karen Freiesleben. Afd. husdyr & miljø 22

23 HR- g Arbejdsmiljøknsulent Ansat i Gefin pr. 1/ Ledelsesknsulent Cert. Lean-knsulent Landbrugets Sikkerhedsbus Cand. agr 45 Når du i mål? 46 23

24 Eksempler på plan 47 Kurs krdinering - engagement Kurs: Skabe fælles, engagerende g realistiske mål Krdinering: Tydeliggør ansvar g rller. Skabe mulighed fr deling af infrmatin g viden, feedback, sparring Engagement: Mtivere g skabe psitiv stemning. Opbygge tillid. Håndtere trivsel, tvivl, frustratin g usikkerhed. Fejre successer

25 Kurs krdinering - engagement Kurs: Overlevelsesprcent på 95% Delmål: Tør, desinficeret bks Krdinering: Hvem gør hvad Engagement: Ejerskab af at skabe en tør, desinficeret bks. Fejre succes, når det lykkedes! OPFØLGNING OPFØLGNING OPFØLGNING! 49 Rigtigt værktøj er det halve arbejde Tavler gør det ikke alene MUS gør det ikke alene Vær tilstede sm leder Har du kun en hammer i værktøjskassen, pfattes alt sm søm 50 25

26 Hav en plan! Og følg p Engagerede medarbejdere, der kender målet Færre sygedage (pjæk, stress, ulykker mv.) Klare mål (fx Lean frbedringstavlen) Ejerskab (fx Lean tavlemøder) Ejer/driftsleder med verskud 51 Jeg kan hjælpe med : at du få glade medarbejdere at trimme bedriften fra AT mindre bøvl med fagfreninger = bedre bundlinje! 52 26

27 Tak fr jeres pmærksmhed Jeg står gerne til rådighed med råd g vejledning Karen Freiesleben 53 Sådan ptimeres udbyttet indenfr rammerne Få al tilgængelig viden i arbejde hele tiden Kmmunikatin g pfølgning Optimer fdringen hele tiden brug de værktøjer der er Optimer frhldene fr kalvene de er Jeres investering i fremtiden Take hme message: Tag hjem g gennemgå alle rutiner Ret p Følg p hele tiden 54 27