HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE
|
|
|
- Simone Winther
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KvægKongres 2015 Tirsdag 24. februar Kalverådgiver Rikke Engelbrecht, Vestjysk Landboforening Konsulent Henrik Martinussen, SEGES Kvægbruger Janni Bruun Fisker HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE
2 AGENDA/BAGGRUND At undersøge effekten af højt eller moderat mælkefodringsniveau på: Tilvækst Foderoptagelse Sundhed Fravænningsstrategi 2...
3 KONKLUSION 1. Små forskelle i daglig tilvækst 2. Effekt af mælkemængde på tilvækst 3. Tendens til at én daglig fodring i fravænningsperioden øger kraftfoderoptagelsen 4. Moderat fodrede kalve havde højere temperatur 5. Moderat fodrede kalve scorede højere for diarré 6. Effekt af behandling på scoren for lungebetændelse 3...
4 BAGGRUND FOR FORSØGET Mælkeniveau (kg/dag) Effekt på mælkeydelsen i 1. laktation Lavt vs. højt Kg/300 dage Kg/dag Reference 4,6 vs. ad lib ,6 Foldager & Krohn, ,6 vs. 8, ,6 Foldager et al ,7 vs. ad lib ,5 Bar-Peled et al., ,8 vs. 7, (200 dage) +3,7 Ballard et al., ,6 vs. 8, ,3 Shamay et al., ,3 vs. 7,6 +1,4 Davis et al., ,0 vs Sødmælk vs. mælkepulver (+10% højere tilvækst) ,6 - +3,6 Drackley et al., 2007 Moallem et al.,
5 KARAKTERISTIK AF BESÆTNINGERNE A B C Årskøer > Malkesystem Malkestald Malkestald AMS 5...
6 KARAKTERISTIK AF BESÆTNINGERNE A B C Årskøer > Malkesystem Malkestald Malkestald AMS Mælkemængde (før) 8 liter 6 liter 6 liter Kvier/tyre Kvier og tyre Kvier Kvier 6...
7 KARAKTERISTIK AF BESÆTNINGERNE A B C Årskøer > Malkesystem Malkestald Malkestald AMS Mælkemængde 8 liter 6 liter 6 liter Kvier/tyre Kvier og tyre Kvier Kvier Opstaldning Udendørs Indendørs Indendørs Gruppestørrelse 6 kalve 3 25 kalve 5 10 kalve 7...
8 KARAKTERISTIK AF BESÆTNINGERNE A B C Årskøer > Malkesystem Malkestald Malkestald AMS Mælkemængde 8 liter 6 liter 6 liter Kvier/tyre Kvier og tyre Kvier Kvier Opstaldning Udendørs Indendørs Indendørs Gruppestørrelse 6 kalve 3 25 kalve 5 10 kalve Alder v. indsættelse i fællesboks 18 dage 30 dage 15 dage Mælketype Sødmælk Sødmælk/pulver Pulver 8...
9 JANNI & MARTIN FISKER Etableret i 2001, konventionel mælkeproduktion 390 ha heraf 20 ha forpagtet 400 årskøer DH/RDM + opdræt tyrekalve sælges v. 14 dage (fastaftager) kg EKM, 97 % levering Os selv + 2 ansatte + lidt løst 9... Foto: Uggi Kaldan
10 INCITAMENT FOR AT DELTAGE I PROJEKTET Projektet lød spændende og vi vil gerne have mere ud af vores ungdyr og køer Tidligere så vi diarre blandt kalvene Mål: At få styr på mælkerutinerne Vi blev spurgt om vi ville deltage i Projekt mere fokus på småkalve Foto: Uggi Kaldan
11 SÅDAN GJORDE VI FØR Enkeltbokse Coloquick +/- jod 3 liter pr. kalv 2 x daglig Mælkepulver/overskudsmælk Fællesbokse Fravænning efter alder Foto: Uggi Kaldan 11...
12 DESIGN AF FORSØGET Mælkemængde, L pr. dag Moderat (6 L) Høj (10 L) H1: 1 x 5 L H2: 2 x 2,5 L Fast foder 0 Føds el = Vejning Alder, dage 12...
13 FORKLARING AF FORKORTELSER H1: Høj mælkemængde, fravænnet med én daglig fodring (1 x 5 liter) H2: Høj mælkemængde, fravænnet med to daglig fodringer (2 x 2,5 liter) M: Moderat mælkemængde, fravænnet med to daglige fodringer (2 x 3 liter) 13...
14 ANTAL KALVE INDSAT I FÆLLESBOKSE I alt 680 kalve, fordelt på følgende hold H1: 214 kalve, 36 hold H2: 219 kalve, 37 hold M: 247 kalve, 39 hold 14...
15 FØDSELSVÆGT H1 H2 M Vægt fødsel, kg 40,9 40,2 40,
16 TILVÆKST FRA FØDSEL TIL START FRAVÆNNING H1 H2 M Vægt fødsel, kg 40,9 40,2 40,5 Vægt start nedtrapning, kg 74,4 76,7 69,4 Tilv. til start nedtrapning, g/dag
17 TILVÆKST FRA FØDSEL TIL SLUT FRAVÆNNING H1 H2 M Vægt fødsel, kg 40,9 40,2 40,5 Vægt start nedtrapning, kg 74,4 76,7 69,4 Tilv. til start nedtrapning, g/dag Vægt slut mælk, kg 92,3 93,0 91,2 Tilv. slut mælk, g/dag
18 VÆGT VED AFSLUTNING AF FORSØGET H1 H2 M Vægt fødsel, kg 40,9 40,2 40,5 Vægt start nedtrapning, kg 74,4 76,7 69,4 Tilv. til start nedtrapning, g/dag Vægt slut mælk, kg 92,3 93,0 91,2 Tilv. slut mælk, g/dag Vægt slut forsøg, kg
19 TILVÆKST TIL SLUT FRAVÆNNING, G/DAG Besætning A Besætning B Besætning C H1 H2 M Er der forskelle mellem høj og moderat mælkemængde i den enkelte besætninger? 19...
20 TILVÆKST TIL SLUT FRAVÆNNING, G/DAG H1 H2 M Besætning A Besætning B Besætning C Er der forskelle mellem høj og moderat mælkemængde i den enkelte besætninger? Besætning A: Nej (p = 0,648) 20...
21 TILVÆKST TIL SLUT FRAVÆNNING, G/DAG H1 H2 M Besætning A Besætning B Besætning C Er der forskelle mellem høj og moderat mælkemængde i den enkelte besætninger? Besætning A: Nej (p = 0,648) Besætning B: (Ja) (p = 0,059) 21...
22 TILVÆKST TIL SLUT FRAVÆNNING, G/DAG H1 H2 M Besætning A Besætning B Besætning C Er der forskelle mellem høj og moderat mælkemængde i den enkelte besætninger? Besætning A: Nej (p = 0,648) Besætning B: (Ja) (p = 0,059) Besætning C: Ja (p = 0,004) 22...
23 TILVÆKST FRA FØDSEL TIL AFSLUTNING AF FORSØGET, G/DAG H1 H2 M Er der forskel mellem holdene? H M: Ja (p=0,005) H1 H2: Nej (p=0,186) H1 M: Ja (p=0,002) H2 M: (Ja) (p=0,082) 23...
24 KRAFTFODEROPTAGELSE, G/DAG H1 H2 M Enkeltboks
25 KRAFTFODEROPTAGELSE, G/DAG H1 H2 M Enkeltboks Mælkeperioden
26 KRAFTFODEROPTAGELSE, G/DAG H1 H2 M Enkeltboks Mælkeperioden Nedtrapningsperioden
27 KRAFTFODEROPTAGELSE, G/DAG H1 H2 M Enkeltboks Mælkeperioden Nedtrapningsperioden Efter fravænning
28 KRAFTFODEROPTAGELSE, G/DAG H1 H2 M Enkeltboks Mælkeperioden Nedtrapningsperioden Efter fravænning Samlet Alle behandlinger resulterede i fornuftige kraftfoderoptagelser 28...
29 KLINISKE REGISTRERINGER Alle kalve scoret ved hvert besøg Næsens renlighed Øjensundhed Øre status Hoste spontan eller induceret Lungebetændelse Gødningskonsistens Diarre Temperatur 29...
30 GENNEMSNITSTEMPERATUR H1 H2 M 38,8 38,8 39,1 Kalvene på behandling M havde i gennemsnit en temperatur, der var ca. 0,25 grader højere end kalvene på høj mælkemængde 30...
31 ANDEL KALVE SCORET MED DIARRE, % H1 H2 M Effekten af behandling på andelen af kalve scoret med diarre var signifikant forskellig Kalvene på behandling M, scorede højere end kalve på H2, der så igen scorede højere H
32 ANDEL KALVE SCORET MED LUNGEBETÆNDELSE, % Besætning A Besætning B Besætning C H1 H2 M Er der forskelle mellem høj og moderat mælkemængde i den enkelte besætninger? 33...
33 ANDEL KALVE SCORET MED LUNGEBETÆNDELSE, % H1 H2 M Besætning A Besætning B Besætning C Er der forskelle mellem høj og moderat mælkemængde i den enkelte besætninger? Besætning A: Ja (p < 0.001) 34...
34 ANDEL KALVE SCORET MED LUNGEBETÆNDELSE, % H1 H2 M Besætning A Besætning B Besætning C Er der forskelle mellem høj og moderat mælkemængde i den enkelte besætninger? Besætning A: Ja (p < 0.001) Besætning B: Nej (p = 0.87) 35...
35 ANDEL KALVE SCORET MED LUNGEBETÆNDELSE, % H1 H2 M Besætning A Besætning B Besætning C Er der forskelle mellem høj og moderat mælkemængde i den enkelte besætninger? Besætning A: Ja (p < 0.001) Besætning B: Nej (p = 0.87) Besætning C: Ja (p < 0.001) 36...
36 DET FIK VI UD AF AT VÆRE MED I PROJEKTET Øget fokus på småkalvene Har købt og bruge brixmåler og mælketaxi I dag får alle kalve høj mælkemængde og sødmælk Ved fravænning 1 daglig udfodring Fokus på det vi alle ved virker: hygiejne, råmælk og godt foder Foto: Uggi Kaldan
37 DET FIK VI UD AF AT VÆRE MED I PROJEKTET Spændende at være med i projektet Projektet har været en øjenåbner mange nye tal omkring resultaterne i kalvestalden Vi har prøvet forskellige kraftfoderblandinger og fuldfoderblandinger Langt færre sygdomsbehandlinger i dag Foto: Uggi Kaldan
38 H-KALVE HAR HØJERE TILVÆKST 1. Tilvæksten fra fødsel til afslutningen af forsøget var højere for de kalve, der havde fået en høj mælkemængde end for de kalve, der havde fået moderat mælkemængde (P=0,004). 2. Tendens til, at den samlede tilvækst var højere for kalve, der i fravænningsperioden kun havde fået mælke en gang om dagen i modsætning til de kalve der have fået mælk 2 gange om dagen (P=0,19) 40...
39 M-KALVE HAR HØJERE TEMPERATUR 3. Kalve på moderat mælkemængde havde i gennemsnit have en temperatur, der var ca. 0,25 grad højere end kalvene på høj mælkemængde
40 M-KALVE HAR HØJERE TEMPERATUR OG HØJERE SCORE FOR DIARRÉ 4. Kalve på moderat mælkemængde havde i gennemsnit have en temperatur, der var ca. 0,25 grad højere end kalvene på høj mælkemængde. 5. Dobbelt så mange kalve på moderat mælkemængde blev scored med diarré sammenlignet med kalve på høj mælkemængde 42...
41 TENDENS: M-KALVE HAR HØJERE SCORE FOR LUNGEBETÆNDELSE 6. I to besætninger scorede moderat fodrede kalve højere for lungebetændelse end kalve på høj mælkemængde. I den 3. besætning var der ikke forskel 43...
42 HVORFOR VAR TILVÆKSTEN FORSKELLIG I DE ENKELTE BESÆTNINGER? Brix procenten? Smitteoverførsel forskellen mellem mælkepulver og upasteuriseret mælk Kimtal? Dygtige landmænd Foto: Mette Marie Løkke 44...
43 TAKE HOME MESSAGES 1 daglig mælkefodring i fravænningsperioden Tilbud kraftfoder fra dag 1 Høj mælkemængde betaler sig Termometer er et godt værktøj brug det Høj mælkemængde sikre høj kraftfoder optagelse Husk sødmælk/mælkepulver goger heller ikke lige høj tilvækst Højere mælkemængde resultere i mindre diarre (og lungebetændelse) 45...
44 Tak til: Forsøgsværterne og deres medarbejdere Statistiske analyser er udført af Anne Mette Kjeldsen, AgroTech 46...
45 47...
Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening
Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille
1. hovedforløb Kvier
1. hovedforløb 2018 Kvier Kvie fra fødsel til ko Målet med opdræt af kvier er følgende: At få nye og gode (bedre) køer At lave gode kælvekvier Nem overgang fra kvie til ko uden problemer Køer med et stort
En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013
En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 Program 1. Råmælk Jette 2. Smitteforebyggelse Anne Marie 3. Diarre Ninna 4. Fodring & tilvækst Ole God
Godt samarbejde mellem mælkeproducent og slagtekalveproducent - Hvad gør I bedst? Kvægkongres 2014 Terese Jarltoft DLBR Slagtekalve Tlf.
Godt samarbejde mellem mælkeproducent og slagtekalveproducent - Hvad gør I bedst? Kvægkongres 2014 Terese Jarltoft DLBR Slagtekalve Tlf.: 2311 8618 Disposition Stil krav til Jeres leverandører Høj tilvækst
Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!
Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at
Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach
Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %
Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Fundament for værktøj til fejlfinding
Notat Dato 15. december 2015 Til Henrik Martinussen, Anne Marcher Holm Fra Søs Ancker / Team Sundhed, Velfærd og Reproduktion Fundament for værktøj til fejlfinding Dokumentet fungerer, som et supplement
Kvæg nr. 18 2005. FarmTest. Kalvestalde kontra kalvehytter
Kvæg nr. 18 2005 FarmTest Kalvestalde kontra kalvehytter Kalvestalde kontra kalvehytter Tilvækst, sundhed og arbejdsforhold Af Inger Dalgaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik
KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk
KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk Mette Marie Løkke, Postdoc, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Rikke Engelbrecht, Kalveekspert, Vestjysk Landboforening Mere fokus
Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve
Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard Institut for Husdyrbiologi og -sundhed, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet, Foulum Anne Mette Graumann og Finn
FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden
FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden KVÆGKONGRES 2016 AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN I BESKYTTET FEDT For mere fedt: Ophør
Adfærd hos kalve virkning af opstaldning og mælkefodring
Adfærd hos kalve virkning af opstaldning og mælkefodring Margit Bak Jensen Husdyrsundhed Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Århus Universitet Opstaldning + tilsyn + smittebeskyttelse
Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger. Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm
Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm Indhold Indledning:... 2 Svanholm:... 3 Kælvning... 4 De første døgn... 4 Skift til fællesholdet...
Tabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42
Arbejdstidsforbrug Hvor kan du optimere? v/ trainee Rasmus Bygum Krarup, og specialkonsulent Ulrik Toftegaard, VFL, Kvæg
Arbejdstidsforbrug Hvor kan du optimere? v/ trainee Rasmus Bygum Krarup, og specialkonsulent Ulrik Toftegaard, VFL, Kvæg Hovedkonklusionerne Signifikant forskel på AMS og malkestald - 8 timer pr. årsko
Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter
Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Kirstine F. Jørgensen, VFL, Kvæg Mogens Vestergaard, DJF, AU Allan Mikkelsen & Mette Eriksen, KFC Produktionsforsøg på KFC Fodring med kolbemajsensilage
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG
Biomin TOP-3 - hvad er det, og hvad skal det bruges til?
Biomin TOP-3 - hvad er det, og hvad skal det bruges til? Af Rikke Engelbrecht, 7. sep. 2016. Det følgende materiale er udarbejdet til brug til Vikings inseminører samt øvrige hos Viking, der har brug for
FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?
FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN ( TIL 8 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? ANNEDORTE JENSEN, NATASHA DRAKE OG MOGENS VESTERGAARD EFTERÅRSMØDER DLBR SLAGTEKALVE 7 HVORFOR INTERESSERE
Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.
Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste
Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden
Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Plov 90 % indtjening Såmaskine Maskinfællesskab 85 årskøer 9.500 kg/ha i gns. 4 malkerobotter Gyllespreder Uændret størrelse ansatte som er selvkørende
KALVES BEHOV FOR VAND
KALVES BEHOV FOR VAND Terese Myhlendorph-Jarltoft Slagtekalverådgiver SAGRO & DLBR Slagtekalve Tlf: 2311 8618 Email: [email protected] Mogens Vestergaard Seniorforsker & Chefkonsulent AU & DLBR Slagtekalve
BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE
Indlæg på KvægKongres 2015 Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Teamleder Per Spleth; SEGES Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret
Køers respons på gruppeskift
Køers respons på gruppeskift Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg og Dorte Bossen* Inst. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet *AgroTech Sammendrag
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre
Foto: Helle Dahl Schmidt
Foto: Helle Dahl Schmidt SHREDLAGE TIL DANSKE MALKEKØER - RESULTATER AF PRAKSISTEST Rudolf Thøgersen, Nikolaj Hansen, Ditte Kalms og Anne Mette Kjeldsen, SEGES HusdyrInnovation Fodringsdag 05-09-2017 SHREDLAGE
Ny KvægForskning. Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4. Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2
Ny KvægForskning Nr. 6, 7. årgang, december 2009 Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4 Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2 Smagstest af forskellige mælketyper Side 10 Kviefodringens
4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.
34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første
Tabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54
DANSK KVÆG. Økologi. Fællesopstaldning af kalve
DANSK KVÆG Økologi Fællesopstaldning af kalve Forfatter Stud. agro. Camilla Mejlhede Kramer Redaktion Økologikonsulent Solvejg Struck Pedersen Opsætning og grafik Chr. E. Christensen Omslag Inger Camilla
Dansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter
Dansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter Vær med til at afdække forskelle i produktionen 1.550 mælkeproducenter har allerede besvaret spørgsmålene. 5.150 producenter
Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen
FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.
Internationale resultater om kødproduktion på ammekøer
Internationale resultater om kødproduktion på ammekøer Finn Strudsholm, SEGES KVÆGKONGRES 2018 Agenda: a) Bæredygtighed - CO2-belastning / CO2 lagring i klimaregnskabet b) Produktion - Livskraft hos nyfødte
Hvad betyder spædkalvens start for dens senere resultater? Terese Myhlendorph-Jarltoft
Hvad betyder spædkalvens start for dens senere resultater? Terese Myhlendorph-Jarltoft Slagtekalverådgiver Tlf: 2311 8618 Email: [email protected] Kalvedødelighed i DK 2004-2017 1 Kalvedødelighed Diarré er
Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint
Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint af Finn Strudsholm 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Et nyt forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter viser, at kalve som er fravænnet ved 3 måneder klarer sig mindst
Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation
Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning Grovfoderseminar 6.-7. februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Indhold Afgræsning Estimering af græsoptag Erfaringer fra afgræsningsskolerne
SEGES 9. marts 2016 Jannik Toft Andersen SEGES Kvæg MØDE OMKRING ABC MED BA- STUDERENDE MOHAMMAD SHETA
SEGES 9. marts 2016 Jannik Toft Andersen SEGES Kvæg MØDE OMKRING ABC MED BA- STUDERENDE MOHAMMAD SHETA VÆRKTØJER TIL ØKONOMISTYRING/PRODUKTIONS- OPFØLGNING Regnskab (Ekstern revisor), Skatteregnskab Årsrapport
Slagtekalve - 1. Hovedforløb 2018
Slagtekalve - 1. Hovedforløb 2018 Plan/program Formål med tyrekalve Kort om kalven Div. intro om kalve/ungtyre-produktion Fodring Sygdomme Slagtning og klassificering Andre slagtedyr (køer, krydsningskalve,
Øg afkastet med renovering eller tilbyg
Øg afkastet med renovering eller tilbyg Kvægkongres 2018 bygningskonsulent Robert Pedersen, BK NORD A/S seniorkonsulent Jannik Toft Andersen, SEGES Renovering af sengebåsene - program Konklusion Sengekummer
Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer
Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Henrik Martinussen, HusdyrInnovation Maria Sørensen, Erhvervsøkonomi KVÆGKONGRES 2018 Årlig forbrug af korn til kvæg 650.000 ton / Værdi knap 1 mia.
BEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund
Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Af innovationskonsulent Malene Vesterager Laursen og seniorkonsulent Finn Strudsholm Sammendrag Et demonstrationsprojekt i 8 besætninger
(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold
Indhold 1. Kalve - Råmælkstildeling... 1 2. Kalve - Der ikke drikker... 3 3. Kalve - Med lav temperatur eller feber... 4 4a. Kalve - Sødmælksfodring... 6 4b. Kalve - Fodring med mælkeerstatning... 8 5.
Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Råmælk, immunisering og sundhed
Råmælk, immunisering og sundhed - resultater fra et forsøg i 6 økologiske besætninger Organic RDD 2.2 projekt ViOrCa koordineret af ICROFS og finansieret af GUDP Mari Reiten Phd-studerende, Institut for
Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017
Carsten Lindberg, Videbæk KvægKongres Herning 27/2-2017 HISTORIE Ejendommen overtaget i 2014 med 240 DH årskøer og 100 ha Kvier på lejet ejendom indtil efterår 2017 Tilkøbt ekstra ejendom med 110 Jersey-køer
Forsøg med tildeling af BeneoCarb S i malkerobotter
2017 Forsøg med tildeling af BeneoCarb S i malkerobotter SEGES Anlæg og miljø 31-12-2017 Specialkonsulent Morten Lindgaard Jensen Forsøget er udført som en del af projekt Kvægbrugets Testplatform til udvikling
ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter
ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter Erfaudveklings/kursus Lemvigegnens Landboforening 16 december 2010 v/mette Thorhauge og Ulrik Toftegaard (Søren Lykke, LRØ)
Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten
Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten Punktvejninger får i sig selv selvfølgelig ikke tilvæksten til at stige. Det punktvejningerne kan, er at finde frem til relevante indsatsområder
Fodring af økologiske malkefår og opdræt af gimmere.
Slutrapport Græsrodsforskning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Fodring af økologiske malkefår og opdræt af gimmere. Af Annette
Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde
Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges
Grovfoderskolen så meget giver det
Grovfoderskolen så meget giver det Kjeldgaard, stald og mark Hvad har vi lavet i Grovfoderskolen? Resultater Hvad har vi fået ud af det? Ole Stampe, Spjald Martin N Mikkelsen, Vestjysk Landboforening Overtaget
Styr på produktionen i det daglige. Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg
Styr på produktionen i det daglige Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Disposition Beskrivelse af Nørgaard Den daglige overvågning
Stil skarpt på poltene
Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur
Samarbejde giver højere indtjening
Samarbejde giver højere indtjening V/ landskonsulent Arne Oksen, Landscentret, Økonomi og Jura Kvægbrug på andre måder - Samarbejde giver højere indtjening Hvorfor samarbejde? Former for samarbejde Omfang
Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:
Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres
Hvordan arbejder jeg med Gårdråd?
Hvordan arbejder jeg med Gårdråd? Praktiske fif til: - systematik - opfølgning - økonomi Oplæg ved LVKs årsmøde februar 2018 af kvægdyrlæge Susanne Sommerlund Hvem er jeg? Kvægdyrlæge i LVK - landbrugsfaglig
Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem
Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for
MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017
MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017 INGEN DØGNFLUE Levendefødte er stigende >17 Andelen af ammesøer er stigende Konsekvens: Mange flyt af grise mellem
Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg
Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Betydning af foderniveau og udskiftning af køer for det økonomiske resultat i ammekoproduktionen V/ konsulent Marlene Trinderup, S:\Prodsyst\Kongres2003\Tema2MATOH.ppt
Fodring i hvalpeperioden
Fodring i hvalpeperioden Efteruddannelse avlere og driftledere vet-team april 2019 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet Meget der skal lykkes i perioden Minkhunnen skal Danne foster og fosterhinder Forberede
AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg
AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg Der er et stort uudnyttet produktions-potentiale i danske besætninger med automatisk malkning (AMS). Ydelsen ligger på niveau
AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg
AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter
Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng
Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed
SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK
Vingsted 25. november 2015 Arne Munk SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK STØTTET AF mælkeafgiftsfonden PROGRAM Introduktion og kort om projektet Konsulent Arne Munk, SEGES Økologi
Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK
Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte
Indlæg ved erfamøde Plan&miljø
Indlæg ved erfamøde Plan&miljø SOP- arbejdsprocedurer Erfaringer fra projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter v/ Projektleder Ulrik Toftegaard Jensen Koldkærgård den 23. marts 2011 Det Europæiske
HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.
Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af
Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008
Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg [email protected] Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000
Sådan får jeg en god og effektiv arbejdsdag
Sådan får jeg en god og effektiv arbejdsdag Tema 11 Omsæt strategi til handling Gårdejer Per Andersen Skive Økonomiudvalg De seje køer på Siggaard Siggaard Lidt gård historie Min farfar købte gården i
Tyrekalveaftalen - et vigtigt element i et tilfredsstillende samarbejde
S:\9-2131 Kødprod.rådgivn\Småkalveaftale 15012008.doc Tyrekalveaftalen - et vigtigt element i et tilfredsstillende samarbejde En tyrekalveaftale er det formelle grundlag og et praktisk værktøj for samarbejdet
Øvelser vedrørende nøgletal
Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet
Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang
Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt
Øko SOP-kalve beskriver pasningen af kalve lige fra kælvning og sikrer at økologikravene overholdes.
Øko SOP-kalve Øko SOP-kalve beskriver pasningen af kalve lige fra kælvning og sikrer at økologikravene overholdes. Blandt emnerne er Specifikke krav til pasning af økologiske kalve (0-3 mdr.) markeret
UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING
UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING Flemming Thorup, SEGES, VSP Fodringsseminar Billund 29. april 2015 PATTEGRISENE OG FODRINGEN Maternelle antistoffer og energi til nyfødte grise Brug
Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi
Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac
PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO
PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring