HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE"

Transkript

1 KvægKongres 2015 Tirsdag 24. februar Kalverådgiver Rikke Engelbrecht, Vestjysk Landboforening Konsulent Henrik Martinussen, SEGES Kvægbruger Janni Bruun Fisker HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE

2 AGENDA/BAGGRUND At undersøge effekten af højt eller moderat mælkefodringsniveau på: Tilvækst Foderoptagelse Sundhed Fravænningsstrategi 2...

3 KONKLUSION 1. Små forskelle i daglig tilvækst 2. Effekt af mælkemængde på tilvækst 3. Tendens til at én daglig fodring i fravænningsperioden øger kraftfoderoptagelsen 4. Moderat fodrede kalve havde højere temperatur 5. Moderat fodrede kalve scorede højere for diarré 6. Effekt af behandling på scoren for lungebetændelse 3...

4 BAGGRUND FOR FORSØGET Mælkeniveau (kg/dag) Effekt på mælkeydelsen i 1. laktation Lavt vs. højt Kg/300 dage Kg/dag Reference 4,6 vs. ad lib ,6 Foldager & Krohn, ,6 vs. 8, ,6 Foldager et al ,7 vs. ad lib ,5 Bar-Peled et al., ,8 vs. 7, (200 dage) +3,7 Ballard et al., ,6 vs. 8, ,3 Shamay et al., ,3 vs. 7,6 +1,4 Davis et al., ,0 vs Sødmælk vs. mælkepulver (+10% højere tilvækst) ,6 - +3,6 Drackley et al., 2007 Moallem et al.,

5 KARAKTERISTIK AF BESÆTNINGERNE A B C Årskøer > Malkesystem Malkestald Malkestald AMS 5...

6 KARAKTERISTIK AF BESÆTNINGERNE A B C Årskøer > Malkesystem Malkestald Malkestald AMS Mælkemængde (før) 8 liter 6 liter 6 liter Kvier/tyre Kvier og tyre Kvier Kvier 6...

7 KARAKTERISTIK AF BESÆTNINGERNE A B C Årskøer > Malkesystem Malkestald Malkestald AMS Mælkemængde 8 liter 6 liter 6 liter Kvier/tyre Kvier og tyre Kvier Kvier Opstaldning Udendørs Indendørs Indendørs Gruppestørrelse 6 kalve 3 25 kalve 5 10 kalve 7...

8 KARAKTERISTIK AF BESÆTNINGERNE A B C Årskøer > Malkesystem Malkestald Malkestald AMS Mælkemængde 8 liter 6 liter 6 liter Kvier/tyre Kvier og tyre Kvier Kvier Opstaldning Udendørs Indendørs Indendørs Gruppestørrelse 6 kalve 3 25 kalve 5 10 kalve Alder v. indsættelse i fællesboks 18 dage 30 dage 15 dage Mælketype Sødmælk Sødmælk/pulver Pulver 8...

9 JANNI & MARTIN FISKER Etableret i 2001, konventionel mælkeproduktion 390 ha heraf 20 ha forpagtet 400 årskøer DH/RDM + opdræt tyrekalve sælges v. 14 dage (fastaftager) kg EKM, 97 % levering Os selv + 2 ansatte + lidt løst 9... Foto: Uggi Kaldan

10 INCITAMENT FOR AT DELTAGE I PROJEKTET Projektet lød spændende og vi vil gerne have mere ud af vores ungdyr og køer Tidligere så vi diarre blandt kalvene Mål: At få styr på mælkerutinerne Vi blev spurgt om vi ville deltage i Projekt mere fokus på småkalve Foto: Uggi Kaldan

11 SÅDAN GJORDE VI FØR Enkeltbokse Coloquick +/- jod 3 liter pr. kalv 2 x daglig Mælkepulver/overskudsmælk Fællesbokse Fravænning efter alder Foto: Uggi Kaldan 11...

12 DESIGN AF FORSØGET Mælkemængde, L pr. dag Moderat (6 L) Høj (10 L) H1: 1 x 5 L H2: 2 x 2,5 L Fast foder 0 Føds el = Vejning Alder, dage 12...

13 FORKLARING AF FORKORTELSER H1: Høj mælkemængde, fravænnet med én daglig fodring (1 x 5 liter) H2: Høj mælkemængde, fravænnet med to daglig fodringer (2 x 2,5 liter) M: Moderat mælkemængde, fravænnet med to daglige fodringer (2 x 3 liter) 13...

14 ANTAL KALVE INDSAT I FÆLLESBOKSE I alt 680 kalve, fordelt på følgende hold H1: 214 kalve, 36 hold H2: 219 kalve, 37 hold M: 247 kalve, 39 hold 14...

15 FØDSELSVÆGT H1 H2 M Vægt fødsel, kg 40,9 40,2 40,

16 TILVÆKST FRA FØDSEL TIL START FRAVÆNNING H1 H2 M Vægt fødsel, kg 40,9 40,2 40,5 Vægt start nedtrapning, kg 74,4 76,7 69,4 Tilv. til start nedtrapning, g/dag

17 TILVÆKST FRA FØDSEL TIL SLUT FRAVÆNNING H1 H2 M Vægt fødsel, kg 40,9 40,2 40,5 Vægt start nedtrapning, kg 74,4 76,7 69,4 Tilv. til start nedtrapning, g/dag Vægt slut mælk, kg 92,3 93,0 91,2 Tilv. slut mælk, g/dag

18 VÆGT VED AFSLUTNING AF FORSØGET H1 H2 M Vægt fødsel, kg 40,9 40,2 40,5 Vægt start nedtrapning, kg 74,4 76,7 69,4 Tilv. til start nedtrapning, g/dag Vægt slut mælk, kg 92,3 93,0 91,2 Tilv. slut mælk, g/dag Vægt slut forsøg, kg

19 TILVÆKST TIL SLUT FRAVÆNNING, G/DAG Besætning A Besætning B Besætning C H1 H2 M Er der forskelle mellem høj og moderat mælkemængde i den enkelte besætninger? 19...

20 TILVÆKST TIL SLUT FRAVÆNNING, G/DAG H1 H2 M Besætning A Besætning B Besætning C Er der forskelle mellem høj og moderat mælkemængde i den enkelte besætninger? Besætning A: Nej (p = 0,648) 20...

21 TILVÆKST TIL SLUT FRAVÆNNING, G/DAG H1 H2 M Besætning A Besætning B Besætning C Er der forskelle mellem høj og moderat mælkemængde i den enkelte besætninger? Besætning A: Nej (p = 0,648) Besætning B: (Ja) (p = 0,059) 21...

22 TILVÆKST TIL SLUT FRAVÆNNING, G/DAG H1 H2 M Besætning A Besætning B Besætning C Er der forskelle mellem høj og moderat mælkemængde i den enkelte besætninger? Besætning A: Nej (p = 0,648) Besætning B: (Ja) (p = 0,059) Besætning C: Ja (p = 0,004) 22...

23 TILVÆKST FRA FØDSEL TIL AFSLUTNING AF FORSØGET, G/DAG H1 H2 M Er der forskel mellem holdene? H M: Ja (p=0,005) H1 H2: Nej (p=0,186) H1 M: Ja (p=0,002) H2 M: (Ja) (p=0,082) 23...

24 KRAFTFODEROPTAGELSE, G/DAG H1 H2 M Enkeltboks

25 KRAFTFODEROPTAGELSE, G/DAG H1 H2 M Enkeltboks Mælkeperioden

26 KRAFTFODEROPTAGELSE, G/DAG H1 H2 M Enkeltboks Mælkeperioden Nedtrapningsperioden

27 KRAFTFODEROPTAGELSE, G/DAG H1 H2 M Enkeltboks Mælkeperioden Nedtrapningsperioden Efter fravænning

28 KRAFTFODEROPTAGELSE, G/DAG H1 H2 M Enkeltboks Mælkeperioden Nedtrapningsperioden Efter fravænning Samlet Alle behandlinger resulterede i fornuftige kraftfoderoptagelser 28...

29 KLINISKE REGISTRERINGER Alle kalve scoret ved hvert besøg Næsens renlighed Øjensundhed Øre status Hoste spontan eller induceret Lungebetændelse Gødningskonsistens Diarre Temperatur 29...

30 GENNEMSNITSTEMPERATUR H1 H2 M 38,8 38,8 39,1 Kalvene på behandling M havde i gennemsnit en temperatur, der var ca. 0,25 grader højere end kalvene på høj mælkemængde 30...

31 ANDEL KALVE SCORET MED DIARRE, % H1 H2 M Effekten af behandling på andelen af kalve scoret med diarre var signifikant forskellig Kalvene på behandling M, scorede højere end kalve på H2, der så igen scorede højere H

32 ANDEL KALVE SCORET MED LUNGEBETÆNDELSE, % Besætning A Besætning B Besætning C H1 H2 M Er der forskelle mellem høj og moderat mælkemængde i den enkelte besætninger? 33...

33 ANDEL KALVE SCORET MED LUNGEBETÆNDELSE, % H1 H2 M Besætning A Besætning B Besætning C Er der forskelle mellem høj og moderat mælkemængde i den enkelte besætninger? Besætning A: Ja (p < 0.001) 34...

34 ANDEL KALVE SCORET MED LUNGEBETÆNDELSE, % H1 H2 M Besætning A Besætning B Besætning C Er der forskelle mellem høj og moderat mælkemængde i den enkelte besætninger? Besætning A: Ja (p < 0.001) Besætning B: Nej (p = 0.87) 35...

35 ANDEL KALVE SCORET MED LUNGEBETÆNDELSE, % H1 H2 M Besætning A Besætning B Besætning C Er der forskelle mellem høj og moderat mælkemængde i den enkelte besætninger? Besætning A: Ja (p < 0.001) Besætning B: Nej (p = 0.87) Besætning C: Ja (p < 0.001) 36...

36 DET FIK VI UD AF AT VÆRE MED I PROJEKTET Øget fokus på småkalvene Har købt og bruge brixmåler og mælketaxi I dag får alle kalve høj mælkemængde og sødmælk Ved fravænning 1 daglig udfodring Fokus på det vi alle ved virker: hygiejne, råmælk og godt foder Foto: Uggi Kaldan

37 DET FIK VI UD AF AT VÆRE MED I PROJEKTET Spændende at være med i projektet Projektet har været en øjenåbner mange nye tal omkring resultaterne i kalvestalden Vi har prøvet forskellige kraftfoderblandinger og fuldfoderblandinger Langt færre sygdomsbehandlinger i dag Foto: Uggi Kaldan

38 H-KALVE HAR HØJERE TILVÆKST 1. Tilvæksten fra fødsel til afslutningen af forsøget var højere for de kalve, der havde fået en høj mælkemængde end for de kalve, der havde fået moderat mælkemængde (P=0,004). 2. Tendens til, at den samlede tilvækst var højere for kalve, der i fravænningsperioden kun havde fået mælke en gang om dagen i modsætning til de kalve der have fået mælk 2 gange om dagen (P=0,19) 40...

39 M-KALVE HAR HØJERE TEMPERATUR 3. Kalve på moderat mælkemængde havde i gennemsnit have en temperatur, der var ca. 0,25 grad højere end kalvene på høj mælkemængde

40 M-KALVE HAR HØJERE TEMPERATUR OG HØJERE SCORE FOR DIARRÉ 4. Kalve på moderat mælkemængde havde i gennemsnit have en temperatur, der var ca. 0,25 grad højere end kalvene på høj mælkemængde. 5. Dobbelt så mange kalve på moderat mælkemængde blev scored med diarré sammenlignet med kalve på høj mælkemængde 42...

41 TENDENS: M-KALVE HAR HØJERE SCORE FOR LUNGEBETÆNDELSE 6. I to besætninger scorede moderat fodrede kalve højere for lungebetændelse end kalve på høj mælkemængde. I den 3. besætning var der ikke forskel 43...

42 HVORFOR VAR TILVÆKSTEN FORSKELLIG I DE ENKELTE BESÆTNINGER? Brix procenten? Smitteoverførsel forskellen mellem mælkepulver og upasteuriseret mælk Kimtal? Dygtige landmænd Foto: Mette Marie Løkke 44...

43 TAKE HOME MESSAGES 1 daglig mælkefodring i fravænningsperioden Tilbud kraftfoder fra dag 1 Høj mælkemængde betaler sig Termometer er et godt værktøj brug det Høj mælkemængde sikre høj kraftfoder optagelse Husk sødmælk/mælkepulver goger heller ikke lige høj tilvækst Højere mælkemængde resultere i mindre diarre (og lungebetændelse) 45...

44 Tak til: Forsøgsværterne og deres medarbejdere Statistiske analyser er udført af Anne Mette Kjeldsen, AgroTech 46...

45 47...

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 Program 1. Råmælk Jette 2. Smitteforebyggelse Anne Marie 3. Diarre Ninna 4. Fodring & tilvækst Ole God

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Godt samarbejde mellem mælkeproducent og slagtekalveproducent - Hvad gør I bedst? Kvægkongres 2014 Terese Jarltoft DLBR Slagtekalve Tlf.

Godt samarbejde mellem mælkeproducent og slagtekalveproducent - Hvad gør I bedst? Kvægkongres 2014 Terese Jarltoft DLBR Slagtekalve Tlf. Godt samarbejde mellem mælkeproducent og slagtekalveproducent - Hvad gør I bedst? Kvægkongres 2014 Terese Jarltoft DLBR Slagtekalve Tlf.: 2311 8618 Disposition Stil krav til Jeres leverandører Høj tilvækst

Læs mere

Kvæg nr. 18 2005. FarmTest. Kalvestalde kontra kalvehytter

Kvæg nr. 18 2005. FarmTest. Kalvestalde kontra kalvehytter Kvæg nr. 18 2005 FarmTest Kalvestalde kontra kalvehytter Kalvestalde kontra kalvehytter Tilvækst, sundhed og arbejdsforhold Af Inger Dalgaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik

Læs mere

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran! Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at

Læs mere

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %

Læs mere

Mælkepulver til økologisk studeproduktion afprøvninger hos Christian Jakobsen, Ølgod Baggrund og formål Projektet skal afdække om:

Mælkepulver til økologisk studeproduktion afprøvninger hos Christian Jakobsen, Ølgod Baggrund og formål Projektet skal afdække om: Mælkepulver til økologisk studeproduktion afprøvninger hos Christian Jakobsen, Ølgod Artiklen skrevet af: Hans Lund og Aase Holmgaard, Økokvægrådgivere, Jysk Økologi, Brørup Baggrund og formål I 2001 viste

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Fundament for værktøj til fejlfinding

Fundament for værktøj til fejlfinding Notat Dato 15. december 2015 Til Henrik Martinussen, Anne Marcher Holm Fra Søs Ancker / Team Sundhed, Velfærd og Reproduktion Fundament for værktøj til fejlfinding Dokumentet fungerer, som et supplement

Læs mere

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk Mette Marie Løkke, Postdoc, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Rikke Engelbrecht, Kalveekspert, Vestjysk Landboforening Mere fokus

Læs mere

Adfærd hos kalve virkning af opstaldning og mælkefodring

Adfærd hos kalve virkning af opstaldning og mælkefodring Adfærd hos kalve virkning af opstaldning og mælkefodring Margit Bak Jensen Husdyrsundhed Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Århus Universitet Opstaldning + tilsyn + smittebeskyttelse

Læs mere

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden KVÆGKONGRES 2016 AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN I BESKYTTET FEDT For mere fedt: Ophør

Læs mere

Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger. Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm

Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger. Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm Indhold Indledning:... 2 Svanholm:... 3 Kælvning... 4 De første døgn... 4 Skift til fællesholdet...

Læs mere

Arbejdstidsforbrug Hvor kan du optimere? v/ trainee Rasmus Bygum Krarup, og specialkonsulent Ulrik Toftegaard, VFL, Kvæg

Arbejdstidsforbrug Hvor kan du optimere? v/ trainee Rasmus Bygum Krarup, og specialkonsulent Ulrik Toftegaard, VFL, Kvæg Arbejdstidsforbrug Hvor kan du optimere? v/ trainee Rasmus Bygum Krarup, og specialkonsulent Ulrik Toftegaard, VFL, Kvæg Hovedkonklusionerne Signifikant forskel på AMS og malkestald - 8 timer pr. årsko

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Kirstine F. Jørgensen, VFL, Kvæg Mogens Vestergaard, DJF, AU Allan Mikkelsen & Mette Eriksen, KFC Produktionsforsøg på KFC Fodring med kolbemajsensilage

Læs mere

Biomin TOP-3 - hvad er det, og hvad skal det bruges til?

Biomin TOP-3 - hvad er det, og hvad skal det bruges til? Biomin TOP-3 - hvad er det, og hvad skal det bruges til? Af Rikke Engelbrecht, 7. sep. 2016. Det følgende materiale er udarbejdet til brug til Vikings inseminører samt øvrige hos Viking, der har brug for

Læs mere

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Plov 90 % indtjening Såmaskine Maskinfællesskab 85 årskøer 9.500 kg/ha i gns. 4 malkerobotter Gyllespreder Uændret størrelse ansatte som er selvkørende

Læs mere

BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE

BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE Indlæg på KvægKongres 2015 Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Teamleder Per Spleth; SEGES Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret

Læs mere

Foto: Helle Dahl Schmidt

Foto: Helle Dahl Schmidt Foto: Helle Dahl Schmidt SHREDLAGE TIL DANSKE MALKEKØER - RESULTATER AF PRAKSISTEST Rudolf Thøgersen, Nikolaj Hansen, Ditte Kalms og Anne Mette Kjeldsen, SEGES HusdyrInnovation Fodringsdag 05-09-2017 SHREDLAGE

Læs mere

DANSK KVÆG. Økologi. Fællesopstaldning af kalve

DANSK KVÆG. Økologi. Fællesopstaldning af kalve DANSK KVÆG Økologi Fællesopstaldning af kalve Forfatter Stud. agro. Camilla Mejlhede Kramer Redaktion Økologikonsulent Solvejg Struck Pedersen Opsætning og grafik Chr. E. Christensen Omslag Inger Camilla

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

Ny KvægForskning. Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4. Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2

Ny KvægForskning. Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4. Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2 Ny KvægForskning Nr. 6, 7. årgang, december 2009 Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4 Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2 Smagstest af forskellige mælketyper Side 10 Kviefodringens

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

Dansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter

Dansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter Dansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter Vær med til at afdække forskelle i produktionen 1.550 mælkeproducenter har allerede besvaret spørgsmålene. 5.150 producenter

Læs mere

Hvad betyder spædkalvens start for dens senere resultater? Terese Myhlendorph-Jarltoft

Hvad betyder spædkalvens start for dens senere resultater? Terese Myhlendorph-Jarltoft Hvad betyder spædkalvens start for dens senere resultater? Terese Myhlendorph-Jarltoft Slagtekalverådgiver Tlf: 2311 8618 Email: tja@sagro.dk Kalvedødelighed i DK 2004-2017 1 Kalvedødelighed Diarré er

Læs mere

SEGES 9. marts 2016 Jannik Toft Andersen SEGES Kvæg MØDE OMKRING ABC MED BA- STUDERENDE MOHAMMAD SHETA

SEGES 9. marts 2016 Jannik Toft Andersen SEGES Kvæg MØDE OMKRING ABC MED BA- STUDERENDE MOHAMMAD SHETA SEGES 9. marts 2016 Jannik Toft Andersen SEGES Kvæg MØDE OMKRING ABC MED BA- STUDERENDE MOHAMMAD SHETA VÆRKTØJER TIL ØKONOMISTYRING/PRODUKTIONS- OPFØLGNING Regnskab (Ekstern revisor), Skatteregnskab Årsrapport

Læs mere

Beslutningsreferat fra kursus/erfaringsudveksling omkring projekt Arbejdsplanlægning på store kvægbedrifter (Lean og ABC)

Beslutningsreferat fra kursus/erfaringsudveksling omkring projekt Arbejdsplanlægning på store kvægbedrifter (Lean og ABC) Beslutningsreferat fra kursus/erfaringsudveksling omkring projekt Arbejdsplanlægning på store kvægbedrifter (Lean og ABC) Onsdag den 17. november 2010 kl. 12.30 15.00 i Landbrugets Hus, Horsens Formålet

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning

Dansk Landbrugsrådgivning AMS - en sund investering eller en ekstra omkostning? Martin Wegge Landscentret Dansk Kvæg Hans Fink Pedersen Landscentret Økonomi og Jura Er der penge i robotmalkning? JA! Og der er lige så stor forskel

Læs mere

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Af innovationskonsulent Malene Vesterager Laursen og seniorkonsulent Finn Strudsholm Sammendrag Et demonstrationsprojekt i 8 besætninger

Læs mere

Fodring af økologiske malkefår og opdræt af gimmere.

Fodring af økologiske malkefår og opdræt af gimmere. Slutrapport Græsrodsforskning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Fodring af økologiske malkefår og opdræt af gimmere. Af Annette

Læs mere

Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten

Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten Punktvejninger får i sig selv selvfølgelig ikke tilvæksten til at stige. Det punktvejningerne kan, er at finde frem til relevante indsatsområder

Læs mere

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter Erfaudveklings/kursus Lemvigegnens Landboforening 16 december 2010 v/mette Thorhauge og Ulrik Toftegaard (Søren Lykke, LRØ)

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold Indhold 1. Kalve - Råmælkstildeling... 1 2. Kalve - Der ikke drikker... 3 3. Kalve - Med lav temperatur eller feber... 4 4a. Kalve - Sødmælksfodring... 6 4b. Kalve - Fodring med mælkeerstatning... 8 5.

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges

Læs mere

Grovfoderskolen så meget giver det

Grovfoderskolen så meget giver det Grovfoderskolen så meget giver det Kjeldgaard, stald og mark Hvad har vi lavet i Grovfoderskolen? Resultater Hvad har vi fået ud af det? Ole Stampe, Spjald Martin N Mikkelsen, Vestjysk Landboforening Overtaget

Læs mere

Hvordan ændrer jeg min adfærd som kvægbruger?

Hvordan ændrer jeg min adfærd som kvægbruger? Hvordan ændrer jeg min adfærd som kvægbruger? f.eks. for at reducere kalvedødeligheden Mette Vaarst Hvorfor ændre? Konklusioner En interview-undersøgelse om kalvepasning Vigtige erfaringer Bag ændret adfærd

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

Samarbejde giver højere indtjening

Samarbejde giver højere indtjening Samarbejde giver højere indtjening V/ landskonsulent Arne Oksen, Landscentret, Økonomi og Jura Kvægbrug på andre måder - Samarbejde giver højere indtjening Hvorfor samarbejde? Former for samarbejde Omfang

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg

AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg Der er et stort uudnyttet produktions-potentiale i danske besætninger med automatisk malkning (AMS). Ydelsen ligger på niveau

Læs mere

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni

Læs mere

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Betydning af foderniveau og udskiftning af køer for det økonomiske resultat i ammekoproduktionen V/ konsulent Marlene Trinderup, S:\Prodsyst\Kongres2003\Tema2MATOH.ppt

Læs mere

Sådan får jeg en god og effektiv arbejdsdag

Sådan får jeg en god og effektiv arbejdsdag Sådan får jeg en god og effektiv arbejdsdag Tema 11 Omsæt strategi til handling Gårdejer Per Andersen Skive Økonomiudvalg De seje køer på Siggaard Siggaard Lidt gård historie Min farfar købte gården i

Læs mere

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte

Læs mere

Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010

Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010 Nuklospray Yoghurt Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010 Den nye måde at fodre smågrise på Ny måde at tænke på Sundhedsmæssige fordele Testresultater efter fravænning

Læs mere

Øko SOP-kalve beskriver pasningen af kalve lige fra kælvning og sikrer at økologikravene overholdes.

Øko SOP-kalve beskriver pasningen af kalve lige fra kælvning og sikrer at økologikravene overholdes. Øko SOP-kalve Øko SOP-kalve beskriver pasningen af kalve lige fra kælvning og sikrer at økologikravene overholdes. Blandt emnerne er Specifikke krav til pasning af økologiske kalve (0-3 mdr.) markeret

Læs mere

Tyrekalveaftalen - et vigtigt element i et tilfredsstillende samarbejde

Tyrekalveaftalen - et vigtigt element i et tilfredsstillende samarbejde S:\9-2131 Kødprod.rådgivn\Småkalveaftale 15012008.doc Tyrekalveaftalen - et vigtigt element i et tilfredsstillende samarbejde En tyrekalveaftale er det formelle grundlag og et praktisk værktøj for samarbejdet

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING Flemming Thorup, SEGES, VSP Fodringsseminar Billund 29. april 2015 PATTEGRISENE OG FODRINGEN Maternelle antistoffer og energi til nyfødte grise Brug

Læs mere

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Hvad betyder kraftfodermængden for koen? Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL-Kvæg Mindre kraftfoder i robotten i praksis Kvægbruger

Læs mere

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac

Læs mere

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Af Randi Worm, dyrlæge, Nørre Nebel At bedømme et fårs huld er fåreavlerens vigtigste kompetence. For fårets evne til at skabe et gode lam og et godt produktionsresultatet

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Indlæg ved erfamøde Plan&miljø

Indlæg ved erfamøde Plan&miljø Indlæg ved erfamøde Plan&miljø SOP- arbejdsprocedurer Erfaringer fra projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter v/ Projektleder Ulrik Toftegaard Jensen Koldkærgård den 23. marts 2011 Det Europæiske

Læs mere

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER Marie Louise M. Pedersen Fagligt Nyt 27. september 2017 FAKTA er, at somælk altid vil være den billigste og bedste ernæring for pattegrise. Så længe der ikke bliver bygget flere

Læs mere

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder øget frekvens af registrering for racens avlsfremgang Avlsseminar for Dansk Kødkvæg Horsens Januar 2010

Læs mere

Som at få en foderrobot til kalve

Som at få en foderrobot til kalve Som at få en foderrobot til kalve Kurt Johansen tør næsten ikke tro det. Men efter fire-fem år med periodevis voldsom kalvedød, så tyder meget på, at han har fundet midlet og metoden, der ikke alene får

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK

SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK Vingsted 25. november 2015 Arne Munk SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK STØTTET AF mælkeafgiftsfonden PROGRAM Introduktion og kort om projektet Konsulent Arne Munk, SEGES Økologi

Læs mere

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009

Læs mere

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af

Læs mere

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september

Læs mere

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg psp@landscentret.dk Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000

Læs mere

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,

Læs mere

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".

Læs mere

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen

Læs mere

Principperne for indeksberegning

Principperne for indeksberegning Principperne for indeksberegning Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avl er et stærkt redskab! Permanent genetisk fremgang fra generation til generation Forskel mellem

Læs mere

Transponderstyrede mælkeautomater til kalve i grupper vigtigt med et godt samspil mellem kalv og automat

Transponderstyrede mælkeautomater til kalve i grupper vigtigt med et godt samspil mellem kalv og automat KvægInfo nr.: 1618 Dato: 02-08-2006 Forfatter: Margit Bak Jensen Transponderstyrede mælkeautomater til kalve i grupper vigtigt med et godt samspil mellem kalv og automat Opstaldning af kalve i store grupper

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum Regionale møder projekt pattegriseliv SEGES Videncenter

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen  ØkologiRådgivning Danmark Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen jkh@jlbr.dk era@oerd.dk ØkologiRådgivning Danmark Fordi der er mangel på råvarer!!! Øvrige varer Mælk Oksekød Grønsager Æg Svinekød Frugt

Læs mere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise

Læs mere

Udvikling af bedriften:

Udvikling af bedriften: EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003

Læs mere

Swine Innovation Centre Sterksel

Swine Innovation Centre Sterksel Swine Innovation Centre Sterksel Sammenhængen mellem farestaldens faktorer og produktiviteten i klima- og slagtesvineholdet Hvor vigtigt er det at få grisene i gang med at æde før og efter fravænning?

Læs mere

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Fodring af kvier, som kælver ved måneder Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere

Læs mere

FRISTELSER VED AFGRÆSNING

FRISTELSER VED AFGRÆSNING FRISTELSER VED AFGRÆSNING Thomas Andersen, Kvæg Herning kongrescenter 1. marts 2015 KVÆGKONGRES 2016 INDHOLD Strategiske overvejelser Økonomi Forventet produktion Arbejdsindsats Andre effekter 2... AFGRÆSNING

Læs mere

Mælke- og slagtekalveproducenter i samarbejde

Mælke- og slagtekalveproducenter i samarbejde Mælke- og slagtekalveproducenter i samarbejde Tema 5 Kødkvægsproduktion under forandring Specialkonsulent Bjarne Boysen Dansk Kvæg Alder ved flytning! Kalven må tidligst flyttes 14 dage gammel! Ved afhentning

Læs mere

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,

Læs mere

JFC kalvehytte blev vurderet hos tre landmænd både sommer og vinter.

JFC kalvehytte blev vurderet hos tre landmænd både sommer og vinter. JFC kalvehytte JFC kalvehytte blev vurderet hos tre landmænd både sommer og vinter. Hyttetype Helstøbt enkelthytte Materiale Polyethylen plast, galvaniseret stål Indkøbt Før 2000 (købt brugte), 2000, 2002

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 6

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 6 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 6 Nu-situation Bedriften er en blandet besætning bestående af frilandsgrise og kvæg 200 årskøer med fuldt opdræt Kostalden er en løsdriftsstald, med sengebåse og

Læs mere

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde

Læs mere

Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse

Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK mink dyrlægerne, Tylstrup 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning

Læs mere

KLAR TIL BUDGET 2016 TIRSDAG D. 22. SEPTEMBER 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

KLAR TIL BUDGET 2016 TIRSDAG D. 22. SEPTEMBER 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug KLAR TIL BUDGET 2016 TIRSDAG D. 22. SEPTEMBER 2015 DAGSORDEN Markeds og prisforhold 2016 Langsigtede Budgetproces Planlægning og forløb Optimeringsprocesser Rating og risikosignaler Kend dine nøgletal

Læs mere

Det er et vigtigt mål i økologisk landbrug at opfylde dyrenes behov og have en god velfærd, og naturlighed er en del af dette. Sunde kalve har de

Det er et vigtigt mål i økologisk landbrug at opfylde dyrenes behov og have en god velfærd, og naturlighed er en del af dette. Sunde kalve har de Det er et vigtigt mål i økologisk landbrug at opfylde dyrenes behov og have en god velfærd, og naturlighed er en del af dette. Sunde kalve har de bedste chancer for at blive til sunde malkekøer. Dyr skal

Læs mere