Førskoletilbud og rullende skolestart

Transkript

1 Førskletilbud g rullende sklestart Evaluering af frsøgsprjekter Tønder Kmmune

2 Evalueringsrapprtens indhld 1. Indledning 2. Knklusiner 3. Anbefalinger 4. Frsøgsperidens længde, deltagere g prjekter 5. Udsat sklestart 6. Inkluderende læringsmiljøer g rullende sklestart 7. Øknmi 8. Gennemgang af prjektets mdeller fr førskletilbud g rullende sklestart

3 Indledning Skleplitikken fra i Tønder Kmmune havde blandt andet følgende indsatsmråde: Overgang fra dagtilbud til skle skal sættes i fkus, g der skal være gennemført frsøg med førskletilbud g rullende sklestart, sm baggrund fr beslutning m eventuel indførelse af rdninger generelt eller lkalt. Førskletilbud betyder, at der samarbejdes mellem børnehave g skle m, at barnet er gjrt kendt med sklens bygninger, vksne g nye kammerater, inden sklestarten påbegyndes i børnehaveklassen. Rullende sklestart betyder, at børnehaveklasseelever kan påbegynde sklen på frskellige tidspunkter af året g at der arbejdes i aldersintegrerede klasser, der sikrer den enkeltes integrering i sklekultur g traditiner sammen med jævnaldrende g lidt ældre kammerater. Evalueringen gennemføres i efteråret 2014, så erfaringerne kan inddrages i udarbejdelse g gdkendelse af en ny dagtilbuds- g skleplitik i fråret Knklusiner: - Der er afviklet frsøg med førskletilbud i Tønder g Skærbæk g frsøg med rullende sklestart i Løgumklster - Tønder Kmmune har generelt et lavt antal børn, der får udsat sklestart, set i frhld til landsgennemsnittet - Få børn ved Løgumklster Distriktsskle (5,56% i 2014/2015) g Skærbæk Distriktsskle (1,4% i 2014/2015) får udsat sklestart. - Frældre udtrykker generel tilfredshed med tiltag, der letter vergangen mellem dagtilbud g skle uanset m der er tale m førskletilbud eller rullende sklestart. Frældre er skeptiske i frhld til rullende sklestart, før de har plevet det. - Evalueringsmaterialet er fr lille til at knstatere en direkte sammenhæng mellem lave eksklusinstal g rullende sklestart. Distriktssklelederen i Løgumklster redegør fr erfaringerne med, at rullende sklestart giver bedre muligheder fr at inkludere børn med særlige behv. - Rullende sklestart har generelt medført en merudgift fr de børn, der ruller ind i sklen efter d. 1. august. - 1 års udsat sklestart frøger den samlede udgift fr barnets dagtilbuds- g skletid med kr. nett Anbefalinger 1. Der træffes beslutning m at gøre førskletilbud/rullende sklestart til en permanent rdning i alle skledistrikter/mråder i Tønder Kmmune. De afviklede frsøg vidner alle m psitiv effekt fr børnenes sklestart, da børnenes kendskab til sklen, dens bygninger g persnalet skaber tryghed g psitive frventninger fr børnene. Kmmunale beslutninger m permanente førskletilbud/rullende sklestart vil støtte grundideen m, at dagtilbud g skle skal udgøre en samlet helhed i barnets liv. 2. Rullende sklestart med elevptag ver hele året g aldersintegrerede klasser bliver den gennemgående mdel i Tønder Kmmune. Mdellen indehlder muligheder fr at imødekmme det enkelte barns særlige kmpetencer g etablere inkluderende læringsmiljøer på tværs af aldersgrupper i hele indsklingen. Desuden understøtter m-

4 dellen en styrket vergang fra dagtilbud til skle fr såvel barn, sm frældre g persnale, dersm mdellen indehlder rganiserede g målrettede frbesøg, faste verleveringsstrukturer g velkmstmøder. 3. Elevptag frdelt ver hele året g aldersintegrerede klasser gøres til grundpillerne i den rullende sklestart i hele kmmunen. Det vil sikre en ensartethed i det samlede sklevæsen g give muligheder fr lkale variatiner under hensyntagen til kulturfrskelle g samarbejdsmuligheder mellem dagtilbud g skle. Frsøgsperidens længde, deltagere g prjekter Frsøgsperidens længde: 2009/2010 g frem til udgangen 2014/2015. Frsøgsperidens deltagere: Hlmesklen, Løgumklster Kmmuneskle, Skærbæk Kmmuneskle, Markledets Børnehave, Den danske Børnehave, Østre Børnehave, Regnbuen, Spiren g Bedsted Børnecenter melder sig til at indgå i frsøg med førskletilbud g rullende sklestart. Efter ændret sklestruktur i 2011 kmmer løbende flere institutiner g filialskler med i frsøgene. Frsøgsperidens prjekter Skleåret 2009/2010: En udviklingsprces mellem deltagende skler, daginstitutiner g frvaltning afvikles. Fkus er på udvikling af mdeller, der passer til lkale muligheder g ideer. Skleåret 2010/2011: 4 frsøg iværksættes: Hlmesklen g Østre Børnehave samarbejder m tidlig SFO-start. Der frsøges med ptag 2 gange årligt i børnehaveklassen, i praksis kmmer dette aldrig i spil Løgumklster Kmmuneskle, Markledets Børnehave g Den danske børnehave laver rullende sklestart med elevptag 4 gange årligt g aldersintegreret undervisning i klasse Skærbæk Kmmuneskle, Spiren g Regnbuen laver brbygning mellem børnehaverne g SFO Bedsted Børnecenter laver aldersintegreret undervisning i klasse med elevptag hver måned Skleåret 2011/2012: Ny sklestruktur pr. 1/ i kmmunen Distrikt Tønder: Tønder Grundskle g Østre Børnehave afprøver flexuger mellem elever i 0.-2.klasse. Tidlig SFOstart fasthldes. Distrikt Løgumklster: Distriktssklen, Markledets Børnehave g Den danske Børnehave frtsætter samarbejdet. Distriktet påbegynder udvikling af rullende sklestart i Bredebr g Øster Højst sammen med daginstitutinerne i lkalmråderne Distrikt Skærbæk: Distriktssklen g mråde Skærbæk frsætter brbygning mellem børnehaverne g SFO Bedsted Børnecenter lukkes i frbindelse med den nye sklestruktur. Frsøget med rullende sklestart stpper.

5 Skleåret 2012/2013: Skleåret 2013/2014: Distrikt Tønder: Tønder Grundskle g Østre Børnehave har frtsat tidlig SFO-start. Der er samarbejde mellem 0.g 1. klasse i perider af skleåret. Ingen rullende elevptag. Filial Møgeltønder g Møgeltønder Børnehus har brbygning, hvr børnene/eleverne besøger hinanden ingen rullende elevptag. Filial Digesklen, Højer Danske Børnehave g Børnegården Sønder Sejerslev har samarbejde m vergangen mellem børnehave g skle. Ingen rullende elevptag. Distrikt Løgumklster: Distriktssklen, Markledets Børnehave g Den danske børnehave frtsætter samarbejdet med aldersintegreret undervisning i klasse g elevptag 4 gange årligt. Rullende sklestart på samme måde sm i Løgumklster igangsættes i Bredebr g Øster Højst i samarbejde med lkale daginstitutiner. Distrikt Skærbæk: Distriktssklen g Område Skærbæk frtsætter brbygning mellem børnehaverne g SFO Distrikt Tønder: Tønder Grundskle g Østre Børnehave har frtsat tidlig SFO-start. Der er samarbejde mellem 0.g 1. klasse i perider af skleåret. Ingen rullende elevptag. Filial Møgeltønder g Møgeltønder Børnehus har brbygning, hvr børnene/eleverne besøger hinanden ingen rullende elevptag. Filial Digesklen, Højer Danske Børnehave g Børnegården Sønder Sejerslev har samarbejde m vergangen mellem børnehave g skle. Ingen rullende elevptag. Distrikt Løgumklster: Distriktssklen, Markledets Børnehave g Den danske børnehave frtsætter samarbejdet med aldersintegreret undervisning i klasse g elevptag 4 gange årligt. Rullende sklestart på samme måde sm i Løgumklster frtsætte i Bredebr g Øster Højst i samarbejde med lkale daginstitutiner. Distrikt Skærbæk: Distriktssklen g Område Skærbæk frtsætter brbygning mellem børnehaverne g SFO Tftlund Distriktsskle g Område Tftlund har ikke været en del af frsøgsperiden. Skle g dagtilbud i Tftlund har udviklet på samarbejdet under titlen Den røde tråd. Erfaringerne fra det samarbejde indgår ikke i denne evaluering. Udsat sklestart Et fald i antallet af elever, der får udsat sklestart har været et af parametrene i frbindelse med frsøgene m førskletilbud g rullende sklestart. Udsat sklestart påvirker dels det enkelte barn g dels den samlede øknmi. Når et barn får udsat sklestart, har det ikke muligheder fr at følge alderssvarende kammerater fra dagtilbud til skle. Traditinelt har udsat sklestart medført, at et barn skal vente 12 måneder med at begynde i skle. Set fra et udviklingsperspektiv er 12 måneder lang tid fr et barn, der er 5-6 år, g der kan med rullende sklestart skabes muligheder fr, at et barn ikke behøver vente et helt år med at følge sine kammerater i skle.

6 Set fra et øknmisk perspektiv vil ethvert barn, der får udsat sklestart, medfører en øget kmmunal udgift svarende til 1 år i en daginstitutin i alt kr. Oversigten herunder viser antallet af samtlige børn, der har fået udsat sklestart fra 2010/2011 til 2014/2015. Læsevejledning til versigten: Tønder, skleåret 2010/2011: 93 elever kan påbegynde skle august 2010, 14 har fået udsat sklestart i alt 19,2 %. Blandt de 93 elever indgår elever fra såvel friskle sm flkeskle. Oversigt trukket i Tabulex d. 10. ktber /2011 valgte 2 af de 5 med udsat sklestart i Agerskv en friskle. 2011/2012 valgte 1 af de 13 med udsat sklestart i Tønder en friskle 2012/2013 valgte 1 af de 10 med udsat sklestart i Tønder en friskle, mens 2 af de 4 i Agerskv valgte friskle. 2013/2014 valgte 4 af de 11 med udsat sklestart i Tønder en friskle 2014/2015 frdelingen kendes først ved kmmende skleårs start Generelt viser versigten, at et meget lille antal børn får udsat sklestart i Tønder Kmmune. Seneste tal på landsplan er fra 2011/2012, her fik 9 % udsat sklestart. Løgumklster ligger lavt i antallet af udsat sklestart i betragtning af, at det er kmmunens næststørste skledistrikt ift antal elever. Tftlund ligger frhldsvis højt, når sklen er den tredje største i kmmunen. Det er sklelederens pfattelse i Løgumklster, at den rullende sklestart i høj grad gør det muligt at tage højde fr, hvrnår det enkelte barn er klar til at påbegynde sin sklegang g at det dermed har psitiv betydning fr antallet af børn, der får udsat sklestart. Distrikt Tftlund har ikke indgået i frsøgene med førskletilbud g rullende sklestart. Prcentmæssigt ligger Tftlund højere end Løgumklster g Skærbæk. Hvrvidt der er en direkte sammenhæng mellem, at distriktet ikke har indgået i frsøgene g antallet af børn med udsat sklestart er svært at knkludere. Knklusin: Antallet af børn med udsat sklestart er generelt lavt i kmmunen. Tallet har været faldende de første 4 år af frsøgsperiden. Hvrvidt der kan knstateres en direkte sammenhæng er svært at knkludere. Rullende sklestart gør det muligt at lade barnet begynde i skle på det tidspunkt, der er helt rigtig fr det enkelte barn. Inkluderende læringsmiljøer, førskletilbud g rullende sklestart Efter etableringen af frsøg med førskletilbud g rullende sklestart er udviklingen af inkluderende læringsmiljøer gså blevet en del af skledagsrdenen. Fra Tønder Distriktsskle frtælles det, at arbejdet med tidlig SFO-start har lettet vergangen mellem dagtilbud g skle fr ngle børn med særlige behv. Det har fx haft psitiv be-

7 tydning, at børnene på frhånd kendte SFO en g dens vksne. Kendskabet til børnene fra tidlig SFO-start haft betydning i klassedannelsen. Endelig har samarbejdet mellem SFO-persnale g daginstitutinspersnale haft psitiv indflydelse på verleveringsarbejdet mellem børnehave g SFO. Løgumklster Distriktsskle redegør fr, at de med den rullende sklestart g de aldersintegrerede klasser plever at være i stand til at etablere læringsmiljøer, der i høj grad er inkluderende. Kmbinatinen af, at det enkelte barn kan påbegynde sin sklegang, når barnet selv er klar til det g undervisning i henhldsvis aldersintegrerede klasser, mindre grupper g stamhld, gør det muligt i ganske høj grad at tilrettelægge dagligdagen, så det enkelte barn får de bedste muligheder fr at udvikle sig persnligt, fagligt g scialt. Det er ikke muligt at lave præcis den kbling, at rullende sklestart g aldersintegrerede klasser er grunden til, at Løgumklster Distriktsskle generelt har str succes med at etablere inkluderende læringsmiljøer g har lave eksklusinstal. Det er imidlertid sklens egen pfattelse, at de inkluderende læringsmiljøer, der etableres via rullede sklestart g aldersintegrerede klasser, er af afgørende betydning fr eksklusinstallene. Knklusin: Sklernes erfaringer viser, at tæt samarbejde mellem daginstitutiner g skle har psitiv betydning fr det enkelte barns sklegang. Aldersintegrerede klasser g rullende sklestart rummer mange muligheder fr at tilrettelægge sklestarten g det faglige arbejde med megen fkus på det enkelte barns muligheder. Evalueringsmaterialet er ikke grundigt g bredt nk til at knkludere, at rullende sklestart g aldersintegrerede klasser er en afgørende i frhld til inklusinspgaven. Øknmi Frsøgene har øknmisk været delt i 2. Førskletilbud, hvr børnehavebørn har besøgt sklerne, har medført en transprtudgift betalt af frvaltningen på ca årligt i frsøgsperiden. Frsøg med rullende sklestart er øknmisk rganiseret via af dagtilbuddets vippenrmering samt den nrmale elevtildeling pr elev. Rullende sklestart har generelt medført en merudgift fr de børn, der ruller ind i sklen efter d. 1. august. Børn, der får udsat sklestart i et helt skleår medfører en nettudgift til børnehaven på kr. Nettudgiften skyldes, at barnet phlder sig 1 år længere end nrmalt i børnehaven, mens skletiden ikke frkrtes tilsvarende. Den samlede kmmunale udgift fr barnets børnehave- g skletid frøges dermed med kr nett. Gennemgang af prjektets mdeller fr førskletilbud g rullende sklestart Førskletilbud Skærbæk- Brbygning mellem dagtilbud g skle: Mdel g mål: I fråret er børnehavebørn fra hele Område Skærbæk på sklen hver nsdag frmiddag i 3-4 timer, hvr børnene gøres kendte med hinanden, sklens fysiske rammer g vksne i såvel SFO sm børnehaveklassen. Deltagende persnale: Persnale fra børnehaverne g pædagger g lærere fra sklen deltager alle i planlægning g afvikling af brbygningen.

8 Frældrereaktinerne: Daginstitutiner g skle har ikke indhentet frældrereaktiner på erfaringer med brbygningen. Tønder tidlig SFO-start Mdel g mål: I april g maj besøger børnehavebørnene SFO en 8 gange a 3 timer. Overrdnet mål fr besøgene er at få den bedste vergang fra daginstitutin til skle/sf. De første 6 besøg indgår børnene i skiftende børnegrupper. De sidste 2 besøg afvikles i de nydannede klasser. Deltagende persnale: Persnale SF0 planlægger indhldet i besøgene. Under besøgene deltager persnale fra SFO en g daginstitutinerne. Børnehaveklasselederen kmmer på besøg 1 gang i løbet af børnehavebørnenes 8 besøgsgange. Samarbejdet har medført større kendskab til hinandens arbejdsmråder, til børnene g til det fælles pædaggiske felt. Frældrereaktiner: Generelt psitive frældrereaktiner. Flere frældre har ønsket at der gså laves besøg i børnehaveklassen, så der kmmer fkus på sklestart generelt g ikke alene på SFO-start. Flere frældre har udtrykt, at den tidlige SFO-start er med til at skærpe frventninger til sklestarten g skabe tryghed fr de sklestartende børn. Rullende sklestart Tønder rullende sklestart: Mdel g mål: Udgangspunktet var elevptag 2 gange årligt g fleks-bånd på tværs af klasserne i indsklingen. Elevptag 2 gange årligt km aldrig i gang. Den del af mdellen har ikke været i anvendelse i frsøgsperidens løbetid. Der har ikke været praktiseret rullende sklestart eller aldersintegrerede klasser. Der har været peridevis samarbejde på tværs af årgange i indsklingen i fleks-bånd. Samarbejdet på tværs af årgangene er blevet gradvist mindre, da det pleves, at det inden fr egne årgange er muligt at lave differentieret samarbejde, der favner alle børn. Deltagende persnale: Indsklingens lærere g børnehaveklasseledere har deltaget. Der har ikke deltaget persnale fra daginstitutiner: Frældrereaktiner: Der er ikke afleveret frældrereaktiner på arbejdet i fleks-bånd. På baggrund af definitinen på rullende sklestart kan det knkluderes, at der i Tønder ikke har været afviklet frsøg med rullende sklestart. Løgumklster Mdel g mål: Der rulles ind i sklen 4 gange årligt. Eleverne går i aldersintegrerede klasser med elever fra 0.-2.klasse. Skledagen er frdelt mellem basisgrupper g øvrige hld. Mdellen er justeret løbende henver frsøgsperiden. Sm følge af sklerefrmen arbejdes der ikke længere med basisgrupper. Målet med den rullende sklestart er at mdtage børnene, når de er skleparate g at tilbyde en sklestart, hvr der er mere tid til g pmærksmhed mkring det nystartede barn. Målet med de aldersintegrerede klasser er at sætte fkus på den enkelte elevs ptimale muligheder fr at lære g udvikle sig, at sikre målrettet undervisningsdifferentiering g at skabe et trygt læringsmiljø. Deltagende persnale: I den rullende sklestart indgår persnale fra børnehave, SFO g skle. I den aldersintegrerede undervisning indgår sklens lærere g pædagger. Frældrereaktiner: Den rullende sklestart frløber ved alle 4 årlige elevptag efter en fast besøgs- g mødestruktur fr såvel barn sm frældre. Sklens persnale besøger barnet i bør-

9 nehaven, barnet besøger SFO g skle, barnets kmmende lærer besøger igen børnehaven med fkus på verlevering g endelig afvikles velkmstmøde med frældrene. Frældrereaktinerne falder generelt i 2 dele, alt efter hvr langt det enkelte barn er i prcessen. Når barnet skal rulles ind i sklen, mødes dette med en vis skepsis, frdi det er ukendt g kan virke uverskueligt fr frældrene, at deres barn ikke påbegynder sklestart i august, sm man traditinelt kender det. Når barnet er begyndt i skle, er frældrene meget psitive, frdi de har plevet, at netp den rullende sklestart gør den enkeltes sklestart til nget helt særligt.