Bilagsoversigt. 5 Transskription af interview med Sune Lægaard. 6 Transskription af interview med Kasper Støvring.

Transkript

1 Bilagsoversigt Socialdemokratiet: 1.1 Hånden på hjertet (selvstændigt Bilag). 1.2 Udlændinge. 1.3 Integration. 1.4 Kultur. 1.5 Kulturkrigen om danskhed. Venstre: 2.1 Danmark For dem der kan og vil (selvstændigt Bilag). 2.2 Flere i arbejde også indvandrere. 2.3 Blød Integrationspakke fra regeringen. 2.4 Kommuner skal belønnes for god integration. Radikale Venstre. 3.1 Integrations og medborgerskabspolitik (selvstændigt Bilag). 3.2 Religionspolitisk program (selvstændigt Bilag). 3.3 Principprogram. 3.4 Udlændinge og integration. 3.5 Mærkesager. Dansk Folkeparti. 4.1 Udlændinge, asyl og integrationspolitik. 4.2 Principprogram. 4.3 Samfundet skal sige fra. 4.4 Misforstået Integration. 5 Transskription af interview med Sune Lægaard. 6 Transskription af interview med Kasper Støvring.

2 1.2 Udlændinge. Strammere asylregler Danmark er et lille land, og der er grænser for, hvor mange udlændinge vi kan tage imod. Derfor står Socialdemokraterne vagt om en stram udlændingepolitik, og derfor strammer vi reglerne for at få asyl. Verden står i brand. Vi oplever de største flygtningestrømme siden 2. verdenskrig. 50 millioner mennesker er på flugt blandt andet fra borgerkrigen i Syrien og fra ISIL, der på brutal og hårdhændet facon slagter løs og terroriserer. Nogle peger på, at flygtningene skal vendes rundt i lufthavnen og sendes hjem andre, at vi bare må åbne dørene og tage imod dem, der kommer hertil. Ingen af delene er en holdbar løsning. Vi skal selvfølgelig tage et ansvar for at hjælpe mennesker, der flygter fra krig og rædsel. Det har Danmark altid gjort. Samtidig har vi en hverdag, der skal fungere i Danmark. Derfor kan vi ikke tage imod alle. Vi skal finde en balance. Det er grunden til, at vi strammer asylreglerne. Fremover har mennesker, som ikke er personligt forfulgte, kun mulighed for at få midlertidig asyl, og først efter et år kan de få familiesammenføring. Det skal så løbende vurderes, om forholdene i hjemlandet er sikre nok til, at man kan vende hjem, så vi hurtigere kan sende flygtninge hjem, når der igen er blevet fred i deres hjemlande. Siden vi lancerede stramningerne af asylreglerne, er der kommet markant færre asylansøgere til Danmark. Det har betydning, hvordan betingelserne er for at få asyl i det land, man kommer til. Men grundlæggende flygter folk ikke fordi, de hellere vil bo i Danmark. De flygter fra krig og ufred. Socialdemokraternes stramninger af asylreglerne er indtil videre det eneste konkrete og realistiske, der har været fremme i debatten. Socialdemokraterne siger også klart nej til at åbne Danmark op for en halv milliard udlændinge, hvis de har et job til kroner om året, som nogle partier ønsker. Det vil øge problemerne med social dumping. Danske lønninger vil blive sat endnu mere under pres, hvis folk fra Brunei, Chile og Argentina kan komme til Danmark, blot de har et job til kroner om måneden. Vi står fast på en stram udlændingepolitik uanset nationalitet.

3 1.3 Integration. Udlændinge Den bedste måde at integrere udlændinge på er ved, at de lærer dansk og kommer i arbejde. Vi skal sikre, at integrationen fungerer, uanset hvor længe folk skal blive i Danmark. Det kan den kun, hvis dem, der kommer hertil, har en grundlæggende respekt for vores værdier om blandt andet demokrati, ytringsfrihed og ligestilling. Det er også afgørende, at de hurtigt lærer sproget og får et arbejde. Derfor mener vi, at flygtninge og indvandrere i fremtiden skal arbejde for deres ydelse. Vi har desuden gennemført en række reformer af blandt andet kontanthjælpen, der netop sigter mod at få flere væk fra offentlig forsørgelse. Når det gælder indvandrere er der fortsat alt for mange, der ikke har et job. Det er netop for at skabe de bedste betingelser for en god integration, at det er afgørende for os, at tilknytningen til Danmark er større end til udlandet, når udlændinge skal familiesammenføres. Derfor holder vi fast i tilknytningskravet ligesom vi står vagt om 24 års reglen. Den er et effektivt værn mod tvangsægteskaber, og det er ikke et krav, der kan gradbøjes. Tvangsægteskaber forekommer fx også i familier med lange uddannelser. Vi mener også, at der er for mange udsatte boligområder i Danmark, hvor kriminelle bander skaber utryghed for beboerne. Det vil vi ikke finde os i, ligesom vi ikke vil acceptere, at der opstår parallelsamfund i lommer rundt omkring i Danmark. Derfor vil vi afsætte 18 milliarder kroner til at renovere de almene boliger de kommende år. Det vil gøre lejlighederne mere attraktive og dermed tiltrække flere ressourcestærke familier. Ligesom vi har besluttet, at alle indsatser i de udsatte boligområder skal forholde sig til problemerne med utryghed, og der skal udarbejdes beredskabsplaner for, hvordan akutte situationer tackles. Over de kommende år vil vi desuden bruge knap to milliarder kroner på den boligsociale indsats. Og vi gør det nemmere for boligorganisationerne at afvise uroskabende lejere. Vi øremærker endeligt 250 millioner kroner til at styrke politiindsatsen i de særligt udsatte boligområder, der er mest belastet af kriminalitet.

4 1.4 Kultur. Fællesskab Alle skal have mulighed for at deltage i kulturlivet. Kunst og kultur er en kilde til fornyelse og inspiration, men det er også det kit, der binder os sammen som nation. Gennem kulturelle og kunstneriske oplevelser finder vi som danskere fællesskab og en fælles forståelse af verden omkring os og det samfund, som vi er en del af. Ingen danskere skal stå uden for det fællesskab, som kunsten og kulturen tilbyder. Desværre spiller den sociale arv stadigvæk en alt for stor rolle for danskernes deltagelse i kunst og kulturlivet. Vi vil ikke acceptere, at alle danskere ikke har lige muligheder for at opleve kunst og kultur. Særligt børn og unges møde medkunsten og kulturen skal prioriteres. Det er her, vi skaber fundamentet for kunstens udbredelse, samt et kreativt og innovativt Danmark. Kulturelle og kunstneriske oplevelser er med til at skabe en fælles forståelse af verden omkring os og det samfund, vi er en del af. Det samme er medierne. Uafhængige medier er en uundværlig del af ethvert demokratisk samfund. For os er det vigtigt, at alle danskere har adgang til dansksproget, reklamefrit TV med nyheder, debat, underholdning og kultur. Vi fører en kulturpolitik, som har særligt fokus på at fremme internationalisering, økonomisk vækst og demokrati. Kulturen skal skabe forbindelseslinjer mellem Danmark og omverdenen, tilskynde til økonomisk vækst baseret på det danske samfunds værdier, vores sociale forståelse og kulturelle horisont.

5 1.5 Kulturkrig om danskhed. DF beskylder Socialdemokraterne for at ville frarøve danskerne deres kristne kulturarv. Sludder, lyder svaret. Socialdemokraterne vil stække dansk kultur og pille kristendommens betydning ud af samfundet, hvis de kommer til magten. Sådan lyder anklagen fra Dansk Folkepartis socialordfører Martin Henriksen, som udfordrer partiet til en debat om danskhed.»socialdemokraterne vil frarøve danskerne deres kultur ved at erstatte kristendomsundervisningen i folkeskolen med religion. De er modstandere af DRs forpligtigelse over for den kristne kulturarv, og de vil nedtone folkekirkens rolle i vores samfund. Forslag, som måske ikke virker så voldsomme enkeltvis, men som tilsammen svækker danskheden i vores samfund,«siger Martin Henriksen. Han beskylder Socialdemokraterne for at putte med deres holdninger til danskhed, men det er helt forkert, mener socialdemokraternes næstformand Mette Frederiksen. Hun ærgrer sig over, at Dansk Folkeparti fokuserer så ensidigt på kristendommen i deres iver efter at diskutere danskhed.»jeg vil gerne diskutere danskhed, men jeg synes, at Dansk Folkeparti beskæftiger sig med en meget lille del af det at være dansk. Vores holdning er, at religion som udgangspunkt er en privatsag, og derfor ønsker vi ikke forkyndende elementer i vores folkeskole eller andre steder. Men vores holdning er pragmatisk og stilfærdig, og der kommer ikke til at ske store ændringer på det her felt,«siger Mette Frederiksen, og understreger, at Socialdemokraterne er tilhænger af religionsfrihed, men ikke religionslighed.»den danske folkekirke spiller en særlig rolle i det danske samfund, og det vil den blive ved med,«siger hun. Dem og os Ifølge Mette Frederiksen så bør Dansk Folkeparti i stedet gribe i egen barm, når det gælder kampen for de særligt danske værdier.

6 »For mig at se er en af de mest centrale danske værdier, at vi passer på vores børn. Men Dansk Folkeparti var imod afskaffelse af revselsesretten og de var med til at sænke den kriminelle lavalder. En anden dansk værdi er lige og fri adgang til vores sundhedsvæsen, men den har Dansk Folkeparti også været med til at gradbøje, ligesom jeg synes, at deres dem og os retorik ikke er særlig dansk,«siger Mette Frederiksen. Hun mener, at DF fokuserer alt for meget på symboler i deres iver efter at diskutere danskhed.»men for mig er danskhed ikke symboler, det er de handlinger, der sker i vores samfund,«siger Mette Frederiksen. Det viser, hvordan Socialdemokraterne hele tiden forsøger at afspore diskussionen om danskhed, mener Martin Henriksen.»Socialdemokraterne forsøger at gøre danskhed til en socialpolitisk diskussion, men det er at skyde helt forbi. Dansk kultur eksisterede længe før vi havde et velfærdssamfund og de rettigheder, vi har i dag. Derfor er det mærkeligt, at vi skal have en diskussion om, hvorvidt kristendommen overhovedet er en meget vigtig del af dansk kultur, for det er det,«siger Martin Henriksen.

7 2.2 Flere i arbejde Også indvandrere. Flere indvandrere i arbejde Som Venstres integrationsordfører arbejder jeg for at gøre Danmark til et åbent land for dem, der kan og vil, mens kriminelle og andre indvandrere, som ikke vil Danmark og danske værdier, ikke har noget at gøre i vores land. En af mine absolutte mærkesager er at skaffe flere indvandrere i arbejde fordi vi ikke har råd til andet. Tal fra Finansministeriet viser, at hvis ikke vestlige indvandrere var i arbejde på linie med indvandrere fra vestlige lande, ja så ville vi have 17 mia. kr. mere at bruge på sundhed, ældre eller sågar til at lette skatten. For at få flere indvandrere i arbejde foreslår Venstre to ting: Vi vil indføre et moderne kontanthjælpsloft, så forskellen mellem at være på kontanthjælp og i arbejde bliver større Vi vil lette skatten i bunden af indkomstskalaen, så det bedre kan betale sig at arbejde. Lavere skat og flere jobs Helt centralt for mit og alle andre liberale politiske virke står i disse år skabelsen af arbejdspladser i den private sektor. Modsat regeringen lytter vi til erhvervslivets råb om lavere skatter og afgifter i bestræbelsen på at styrke dansk konkurrenceevne. Danmark er ikke kun udfordret af de "nye" økonomier i Asien, men vi halter også efter vores nærmeste naboer i Sverige og Tyskland. Vores produktionsomkostninger er ganske enkelt for høje. Jo højere skatter des dyrere bliver det for virksomhederne at konkurrere med udenlandske virksomheder på eksportmarkederne. Dermed flytter danske arbejdspladser ud af landet. Så enkelt er det i virkeligheden.

8 Derfor handler en meget stor del af dansk politik lige nu og i de kommende år som minumum om at få bragt det danske skattetryk ned på niveau med vores nabolande. Mere konkurrence i den offentlige sektor Politikere af i dag har påtaget sig alt for store opgaver i produktionen og leveringen af offentlige ydelser. Vi både bestiller, producerer og kontrollerer alt for mange typer af serviceydelser. Jeg har en vision om, at politikere koncentrerer sig om at bestille og kontrollere velfærds og andre typer af offentlige ydelser. Selve produktionen af ydelser derimod, bør i højere grad udsættes for konkurrence. Vi skal tjekke prisen og kvaliteten ved at spørge private leverandører, om de kan og vil levere ydelser til en lavere pris og en høj(ere) kvalitet. Jeg synes, det er sund fornuft. Hvorfor skal DSB have patent på at køre tog i Danmark, hvis andre kan gøre det billigere og mere rettidigt? Hvorfor skal alle behandlinger foregå på offentlige sygehuse? Hvorfor skal hjemmehjælpen partout udføres af kommunalt ansatte hjemmehjælpere, hvis private er lige så gode og måske endda billigere for skatteyderne?

9 2.3 Blød integrationspakke fra regeringen. Regeringen har i dag præsenteret sin længe ventede pakke, der skal gøre noget ved det problem, at der er alt for få flygtninge og indvandrere, der arbejder. Desværre er der tale om en helt utrolig tynd kop te, der langt fra råder bod på de skadelige effekter af de talrige lempelser, regeringen har gennemført på udlændingeområdet siden valget. Regeringen tror kort fortalt, at vi kan løse problemerne ved at sende flygtninge ud i såkaldte nyttejob og ved at give et luftigt løfte om nogle praktikpladsforløb. Men det er som at putte et lille plaster på et blødende sår. Det er langt fra nok til at gøre skaden god fra alle regeringens lempelser. Regeringens afskaffelse af starthjælpen, kontanthjælpsloftet og 225 timersreglen har betydet, at tilskyndelsen til at tage et arbejde for mange indvandrere og efterkommere er blevet markant reduceret. En flygtningefamilie med tre børn får i dag kr. mere om måneden, end de gjorde inden regeringens lempelser. Det har trukket i den helt forkerte retning, og det vil regeringen slet ikke rette op på. I Venstre mener vi, der er brug for at tage skeen i den anden hånd og stille markant større krav til udlændinge. Det skal kunne betale sig at arbejde. Venstre vil derfor gennemføre en jobreform med et loft over kontanthjælpen og skattelettelser til personer med små arbejdsindkomster. Samtidig har vi foreslået en ny starthjælp, der starter på SU niveau, og et nyt integrationsprogram, hvor vi først slipper personen, når vedkommende har bevist, at man både kan og vil klare sig i det danske samfund. I dag er der knap danskere, der bliver forsørget af det offentlige. Heraf er ikke vestlige indvandrere og efterkommere, og otte ud af ti ægtepar på kontanthjælp er indvandrere eller efterkommere. Dårlig integration af ikke vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet koster samfundet 17 mia. kr. om året, og næsten halvdelen af alle indvandrere fra ikke vestlige lande er på offentlig forsørgelse. Det er og bliver en af de største udfordringer for det danske samfund i de kommende år. Regeringens bløde pakke er slet nok. Hvis der skal ske noget på

10 udlændingeområdet, så har Danmark brug for en ny regering. Det kan kun gå for langsomt. 2.4 Kommuner skal belønnes for god integration. Der er stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at få indvandrere og efterkommere i arbejde. Venstre vil derfor motivere kommunerne til at gøre en endnu større indsats for integrationen. Venstre foreslår derfor, at op mod en milliard fordeles til de kommuner, der skaber de bedste integrationsresultater, og får flere indvandrere ind på arbejdsmarkedet. Dermed får kommunerne i endnu højere grad end i dag en direkte økonomisk tilskyndelse til at sikre en bedre integrationsindsats. Forskellen mellem kommunernes integrationsindsats er for stor i dag. Vi ved, at økonomiske incitamenter virker, og derfor vil vi give en kontant belønning til de kommuner, der forbedrer indsatsen, ved at få flere indvandrere i arbejde, siger Venstres kommunalordfører Jacob Jensen. Da kommunerne jo langt fra er ens og har et varieret arbejdsudbud og befolkningsgrundlag, skal fordelingen foregå relativt. Hvis en kommune har et vanskeligt udgangspunkt, vil den blive "belønnet" forholdsmæssigt mere ved at få en indvandrer i arbejde, end en kommune, som har et stærkt udgangspunkt. Hvilke parametre, der skal lægges til grund for systemet, vil vi selvfølgelig drøfte med kommunerne, siger Venstres integrationsordfører Martin Geertsen. Pengene skal bl.a. komme fra oprydning og forenkling af en række puljer, som kommunerne kan søge for at få finansiering til kommunale opgaver. Op mod ti procent af midlerne fra puljerne går i dag til administration, og en oprydning af

11 puljerne vil dermed også kunne frigive flere midler til kommunerne, som de selv kan råde over. Fakta: Hvis alle kommuner i Danmark havde samme erhvervsfrekvens for de ikke vestlige som de ti bedste, ville beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande på sigt stige med godt personer. Særligt for flygtninge og familiesammenførte er der store forskelle. Hvis man kigger på dem, der har fået opholdstilladelse siden 2007, er der i gennemsnit 41 %, der kommer i job eller uddannelse inden for tre år. Når der er taget højde for kommunernes rammevilkår (nationalitet, uddannelsesbaggrund m.v.), er forskellen mellem den mest succesfulde og den mindst succesfulde femtedel af kommunerne 22,4 procentpoint.

12 3.3 Principprogram. Det Radikale Venstres Principprogram vedtaget 22. februar 1997 Det Radikale Venstres mål er et samfund, hvor mennesker kan leve værdigt sammen i balance med naturen. Vi vil værne om og udbygge folkestyret. Vi vil arbejde for, at samfundet bliver et fællesskab med plads til og brug for alle. Vi vil sikre, at vi ikke undergraver livsbetingelserne for kommende generationer. Vi vil arbejde for at løse de grundlæggende globale problemer: Ødelæggelsen af naturen som livsgrundlag, ufred mellem mennesker, uret, fattigdom, overbefolkning, manglende demokrati samt fraværet af en forpligtende og troværdig international retsorden. Vi kan og vil påvirke vores fremtid. Det Radikale Venstre har siden 1905 taget fremtidens udfordringer op og søgt at løse samtidens problemer. Med dette principprogram forbereder vi os på at møde vor egen tids udfordringer med nytænkning og mod til at handle. Menneske og fællesskab Det Radikale Venstre tror på det frie og ansvarlige menneske, der virker i samhørighed med andre mennesker. Mennesket udvikler sig gennem sine valg og handlinger i samspil med andre. Et demokratisk samfund kan kun fungere, hvis dets medlemmer føler sig forpligtet over for hinanden. For Det Radikale Venstre hænger frihed og forpligtelse uløseligt sammen. I fællesskabet formes rammerne for den enkeltes liv og frihed. Samtidig er det enkelte menneskes indsats og stræben efter at realisere sine muligheder nødvendig for, at fællesskabet kan udvikle sig og være mangfoldigt. Det Radikale Venstre ønsker et samfund med frihed til at tro, tænke og handle. Vi vil styrke demokratiet, så alle har lige ret til og mulighed for at øve indflydelse. Vi mener, at demokrati forudsætter, at den økonomiske og sociale afstand mellem mennesker ikke er for stor. Samfundet skal indrettes, så flest muligt kan klare sig

13 selv. De, der ikke kan, skal sikres hjælp. Lovgivningen skal være klar og gennemskuelig. Krav om åbenhed og retlinethed skal gælde alle magtkoncentrationer. Vi vil arbejde for udbredelsen af respekt for menneskerettig hederne. Vi vil hævde frisindet og modarbejde intolerance. Mindretals rettigheder skal beskyttes mod flertals vælde. Vi vil hævde rets og ikkevoldsprincippet, såvel mellem mennesker som mellem regioner og stater. Bæredygtighed Det Radikale Venstre vil arbejde for et samfund, der i alle forhold er bæredygtigt. Med bæredygtighed mener vi valg og løsninger, der ikke undergraver livsbetingelserne for kommende generationer. Vi vil forvalte både naturens ressourcer og de økonomiske ressourcer, så vi får en bæredygtig udvikling. Den økonomiske udvikling skal styres, så vi kan nå dette mål, og Danmark bliver foregangsland. Det er nødvendigt, at vi globalt mindsker forbruget af natur ressourcer, der ikke kan genskabes. Der skal kunne ske en økonomisk udvikling i jordens fattige lande, uden at den globale økologiske balance ødelægges. En bæredygtig udvikling kræver derfor, at de rige lande ved tilbageholdenhed og afkald giver plads til udvikling i resten af verden. Begrebet "økologisk råderum" skal udvikles og indgå som væsentlig målestok for bæredygtighed. Stat, amter og kommuner skal gå foran i bestræbelserne for bæredygtighed. Inden vedtagelse af en lov skal de miljømæssige konsekvenser være kendte. Erhvervsliv og husholdninger skal gøres bæredygtige ved at bremse udledning af miljøgifte og næringsstoffer og fremme miljøvenlige løsninger. Husdyrproduktion skal tilgodese dyrenes naturlige adfærd og behov. Der skal gøres en effektiv indsats for

14 at rydde op efter tidligere tiders forurening. Grundvandsressourcerne skal beskyttes, så alle sikres rent drikkevand. Der skal udvikles grønne regnskaber, der udtrykker konsekvenser for natur og miljø. De miljømæssige omkostninger ved produktion, transport, forbrug og affaldshåndtering skal afspejles i priserne. Det Radikale Venstre mener, at målet om global bæredygtighed forudsætter, at atomkraft afvikles og at det globale forbrug af fossilt brændstof (kul, olie og naturgas) skal respektere det økologiske råderum. Det skal blandt andet ske gennem begrænsninger i de rige landes forbrug og en mere effektiv udnyttelse af energi globalt. FN's anbefalinger skal gælde som overordnet målsætning. Principielt er det langsigtede mål at overgå til vedvarende energiformer. Derfor skal forskning i og anvendelse af disse energiformer til stadighed øges. Det Radikale Venstre vil styrke udviklingen af bæredygtig teknologi og måder at organisere sig på, blandt andet inden for transport. Den enkelte forbruger skal kunne få information om det reelle ressourceforbrug ved ethvert produkt og enhver serviceydelse. Kun derved får den enkelte reelle valgmuligheder og bliver i stand til at bidrage til bæredygtighed. Folkestyret Det enkelte menneske skal have størst mulig indflydelse på sine egne livsvilkår og på samfundet. Kun den, der har reel indflydelse, kan tage et reelt ansvar. Folkestyret bygger på åbenhed og debat mellem vælgere og folkevalgte. Det repræsentative demokrati og nærhedsprincippet skal være grundstenene i det danske folkestyre. Det betyder, at beslutninger skal træffes så tæt som muligt på dem, de vedrører, forudsat at grundlæggende krav om kvalitet og retssikkerhed opfyldes. Vi må til stadighed vurdere, om opgaverne ligger de rigtige steder. Der skal være en klar opgavefordeling mellem de folkevalgte forsamlinger.

15 Demokratiet skal udstrækkes til pensionskasser og lignende, idet der skal være mulighed for både indsigt og indflydelse. Indsigt i og demokratisk kontrol af den internationale økonomi skal styrkes gennem internationale organisationer. Den politiske magt må handle under ansvar over for en engageret og kritisk offentlighed. Det skal være let at få oplysning om folkevalgtes stillingtagen. Derfor skal der oplyses om den påvirkning af politiske beslutninger, som sker for at varetage særinteresser for organisationer og andre. Folkeoplysning skal bidrage til den enkeltes og demokratiets udvikling. Medier og organisationer kan ikke erstatte borgernes deltagelse, kun være redskaber for samfundets demokratiske liv. Det danske samfund er og bør være et åbent samfund i konstant udvikling. Der skal være plads til, at forskellige kulturer kan leve og udfolde sig sammen i gensidig respekt. Medlemmer af kulturelle mindretal skal sikres samme muligheder som andre for uddannelse, lønarbejde og selvstændigt erhverv. Det Radikale Venstre mener, at grundloven skal revideres. En ny grundlov skal indføre menneskerettighederne som grundlaget for det danske folkestyre og sikre de personlige rettigheder i forhold til den teknologiske udvikling. Den skal sikre en klar adskillelse mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt og angive rammerne for demokratiets udvikling. Folkeafstemninger skal supplere det repræsentative demokrati, både på landsplan og lokalt. Folkeafstemninger skal gennemføres på baggrund af offentlig debat og bredt oplysningsarbejde. Vælgerne skal have mulighed for at tage initiativ til folkeafstemninger. Rang, titel og ordensvæsnet bør afskaffes. Det Radikale Venstre værdsætter og respekterer rigsfællesskabet med Færøerne og Grønland. Samfundet, det offentlige og den enkelte Det Radikale Venstre vil arbejde for velfærdssamfundet og mod den sociale udstødelse.

16 Det kræver, at hele samfundet, i et samarbejde mellem det offentlige, virksomhederne og fællesskaberne omkring familie, arbejde og lokalsamfund, bidrager til at løse de fælles opgaver. Enhver må gøre sit til at skabe plads og muligheder for dem, som har behov, der hvor vi virker i det daglige. Velfærdssamfundet må bygge på økonomisk ansvarlighed hos den selvhjulpne og begunstigede del af befolkningen. Den sociale indsats skal respektere den personlige værdighed og have som mål at sætte den enkelte i stand til at klare sig selv. Den enkelte skal have mulighed for selv at forbedre sin situation. I forhold til mennesker med varigt behov for hjælp er det offentlige forpligtet til at sikre en værdig og tryg tilværelse. Vi vil fastholde et offentligt betalt sundhedsvæsen af høj kvalitet. Staten skal sikre en sund offentlig økonomi og en bæredygtig udvikling. De offentlige indtægter skal i stort omfang hvile på afgifter på forbrug af naturressourcer og beskatning af fast ejendom. Dette princip skal indarbejdes i skattesystemet på en måde, der er adfærdsregulerende og socialt afbalanceret. Staten skal sikre en effektiv konkurrence og kontrol med monopoler samt sikre stabile økonomiske rammer for borgerne og virksomhederne. Folketinget skal sammen med arbejdsmarkedets parter skabe rammer for et fleksibelt arbejdsmarked. Målet er at forebygge arbejdsløshed og social udstødelse. Det fleksible arbejdsmarked skal give den enkelte og familierne mulighed for et arbejdsliv, der tilgodeser de skiftende behov livet igennem. Alle har ret til et sundt arbejdsmiljø, og til beskyttelse mod ensidigt gentaget arbejde. Der skal være frit valg med hensyn til faglig og politisk organisering. Alle har ret og pligt til uddannelse. Uddannelse er en nødvendig forberedelse til arbejdslivet og en forudsætning for den deltagende og kritiske borger. Uddannelse skal give en ballast af viden og oplevelser i et menneskes liv. Der skal sikres mulighed for videre og nyuddannelse hele livet igennem.

17 Forældre har ansvaret for deres børn. Samfundet skal tilgodese børns behov for nærhed, tryghed og udviklingsmuligheder. Det Radikale Venstre vil arbejde for, at der er mulighed for og støtte til en mangfoldig kulturel virksomhed, der kan udfordre og udvikle menneskers livsforståelse. Vi vil arbejde for, at borgerne har adgang til viden og alsidig information gennem biblioteker og dagspresse samt radio, TV og anden informationsteknologi. Samfundet skal modvirke at den teknologiske udvikling skaber skel. Såvel den nye teknologi som den offentlige forvaltning skal respektere privatlivets fred og den politiske og åndelige frihed. Det Radikale Venstre vil sætte grænser for udnyttelsen af de muligheder, videnskaben har skabt i spørgsmål om liv og død. Mulighederne skal afvejes i forhold til menneskelige og økonomiske omkostninger. Staten skal sikre rammerne for en forskning, der kan foregå uafhængigt af erhvervs, organisations og andre særinteresser. Den offentlige administration og offentligt finansieret serviceproduktion skal opfylde krav om effektivitet og kvalitet. Der skal være åbenhed i administrationen og brugerdemokrati i institutionerne. Udlicitering skal bruges, hvor det er egnet, og altid under demokratisk kontrol. Den internationale forpligtelse De principper, som bærer Det Radikale Venstres politik i det danske samfund, bærer også Det Radikale Venstres internationale politik. Det danske samfund er en del af verdenssamfundet, der er fælles om ansvaret for det globale miljø og ressourcer, menneskerettigheder, sikkerhed og velfærd. Det enkelte menneske skal sikres fundamentale sociale, kulturelle og demokratiske rettigheder uanset etnisk baggrund, køn, tro eller statsligt tilhørsforhold. Det Radikale Venstre opfatter det som Danmarks særlige og fornemme rolle at fortsætte med at være et foregangsland, hvor det er muligt, for at fremme arbejdet

18 for at opnå fælles løsninger globalt. Vi skal ikke være tilfredse med at yde efter mindste fællesnævner. Det Radikale Venstre vil arbejde for nedrustning og mod isolationisme, militarisme og nationalisme. Vi vil arbejde for, at væbnet angreb betragtes som en forbrydelse og retsforfølges ved en international domstol. Sikkerhed og velfærd kan kun opnås gennem fælles løsning af de grundlæggende globale problemer. Fattigdom er en grundlæggende årsag til konflikter. Barrierer for de fattige landes adgang til de rige landes markeder skal fjernes. Det er en pligt for Danmark og andre rige lande at yde udviklingsbistand til verdens fattige lande. FN skal være den fælles globale platform, hvor problemer søges løst gennem forhand ling. Grundlaget er de fælles principper, som er fastlagt i FN pagten og udviklet gennem konventioner og på verdenstopmøder. FN skal udvikles til bedre at håndtere globale miljøproblemer og konflikter, sikre menneskerettigheder, velfærd og frihandel. Det kræver både politiske, administrative og finansielle reformer af hele FN, herunder en nyordning af sikkerhedsrådet. Det Radikale Venstre vil bekæmpe en ny opdeling af Europa. Vi vil arbejde for skabelsen af et kollektivt sikkerhedssystem, som omfatter alle europæiske lande og Nordamerika. Dette skal ske gennem samarbejde i OSCE, NATO, EU og Europarådet. Det er målet, at de central og østeuropæiske lande, de baltiske stater og SNG staterne deltager ligeværdigt i samarbejdet. Vi mener, at EU er et afgørende redskab i bestræbelserne for at skabe et udelt og fredeligt Europa. Alle demokratiske lande i Europa, der ønsker det, skal kunne optages i EU. Landene skal opfylde ens krav for optagelse og tiltræde bærende dele af samarbejdet. EU skal udvikles som et forpligtende samarbejde mellem suveræne stater. EU skal demokratiseres og effektiviseres, blandt andet gennem forenkling af måderne at træffe beslutninger på. Der skal gennemføres en afgrænsning af de fælles opgaver

19 gennem anvendelse af nærhedsprincippet. Samtidig skal der gennemføres åbenhed i alle EU's institutioner. Det nordiske fællesskab har sin naturlige plads som udgangspunkt for fælles initiativer, og er et godt eksempel på regionalt samarbejde, der øger mulighederne for at præge verden. 3.4 Udlændinge og integration. Radikale Venstre mener, at udlændinge har meget at bidrage med Vi vil give udlændinge mulighed for at deltage i samfundet og møde dem med både krav og forventninger ligesom alle andre. Danmark har et ansvar for verdens flygtninge, og Radikale Venstre vil fortsat arbejde for bedre forhold for flygtninge og afvise forslag om pointsystemer og fattigdomsydelser, som stiller forskellige krav til udlændinge alene på grund af deres nationalitet eller religion. Vi er imod, at flygtninge fratages retten til integration, og at asylansøgere holdes passive i asylcentre. Derfor er det godt, at asylansøgere har fået mulighed for at uddanne sig, arbejde og bo uden for asylcentrene. Ansvar for verdens flygtninge Danmark har et ansvar for verdens flygtninge. Når antallet af asylansøgere er rekordhøjt, skal vi fortsat give asyl til de flygtninge, som har krav på vores beskyttelse. Samtidig skal vi hjælpe i nærområderne, hvor langt de fleste flygtninge er. Derfor vil vi øge udviklingsbistanden, ikke beskære den. Vi skal behandle flygtninge værdigt, sikre en hurtig sagsbehandling og byde flygtninge ind i vores fællesskab. Det er vores linje både før og efter et valg. Når vi har indført midlertidige regler, som forsinker familiesammenføring for en gruppe af flygtninge, er det alene for at lette presset på kommunerne i en situation, hvor de skal tage imod ekstraordinært mange flygtninge. Ja til familieliv og kærlighed

20 Vi lever i en global verden, hvor mennesker ikke nødvendigvis lever hele deres liv i samme land. Den virkelighed skal vores samfund, love og regler afspejle. Som regeringsparti har vi bl.a. sikret mulighed for dobbelt statsborgerskab og lempet kravene til permanent ophold og statsborgerskab. Efter et valg vil vi arbejde videre i samme spor. Vi er fortsat imod både 24 års reglen og tilknytningskravet, også selv om der i dag ikke er politisk flertal for at ændre reglerne. Børns ret til familieliv er grundlæggende. Derfor har vi lempet de generelle regler for familiesammenføring af børn. Integration, der virker For os handler integration om plads til forskellighed, men ligeså meget om at sikre lige muligheder for at komme i arbejde, tage en uddannelse og klare sig godt i livet. Hvor disse muligheder er udfordret i dag f.eks. i udsatte boligområder skal vi sætte ind med de tiltag, der virker. Med fokus på løsninger frem for letkøbt ideologi. Det samme gælder i folkeskolen, hvor vi med bl.a. modersmålsbaseret undervisning skal sørge for at løfte de næste generationer.

21 3.5 Mærkesager. Integration Socialpolitik Retspolitik Integration skal være en vindersag Vores samfund er stærkere, fordi vi er forskellige. Det skal afspejle sig i integrationspolitikken. Kun ved at møde hinanden fordomsfrit sikrer vi, at vores fremtid ikke er bestemt af vores baggrund eller etnicitet. Integration har alt for længe været forbundet med noget, der er problematisk og krævende. Integrationspolitikken skal fokusere på muligheder og se mennesker som ressourcer, der kan bidrage. Vi skal væk fra dem og os og have ét fællesskab for alle. Alle skal have en chance til Vi lever i et af verdens rigeste lande med en høj grad af økonomisk lighed. Det skal være endnu nemmere at vriste sig fri af de sociale problemer. Vi skal alle have en chance for at leve det liv, vi ønsker. En chance for at komme videre, hvis man er kommet skævt fra start eller er snublet på vejen. Vi skal bruge socialpolitikken til at give mennesker en chance til og en til. Bedre forebyggelse af kriminalitet Danskerne føler sig tryggere end nogensinde før. Det har vi også god grund til, for kriminaliteten er faldet især blandt de unge. Men vi skal fortsætte med at gøre en aktiv indsats for, at stadig færre havner i en kriminel løbebane. Vi skal fokusere endnu mere på forebyggelse. Samtidig skal vi gøre en ekstra indsats, for at tidligere straffede ikke falder tilbage i kriminalitet. Målrettede forebyggende indsatser og straffe, der virker, er vejen til at skabe et samfund med mindre kriminalitet.

22 4.1 Udlændinge, asyl og integrationspolitik. Danmark har gennem hele sin historie modtaget kulturelle påvirkninger fra verden omkring os. Disse påvirkninger omfatter hele den vestlige kulturkreds. Nogle påvirkninger er sket ved, at der er indvandret mennesker fra vore nabolande til Danmark og er blevet en del af den danske befolkning. Ydre påvirkninger er gennem hele vor historie blevet bearbejdet og formet til en del af det danske folks egenart, og sådan vil det også fortsætte i årene fremover. En begrænset indvandring til Danmark går næppe ud over sammenhængskraften i samfundet. Gennem de sidste årtier af det 20. århundrede har befolkningseksplosionen, den manglende økonomiske og sociale udvikling i den tredje verden samt militære konflikter imidlertid medført en meget stor indvandring til den udviklede verden, herunder til Danmark. Denne indvandring er ikke udtryk for et naturligt samkvem mellem mennesker fra forskellige kulturer. Vandringerne er en ulykkelig følge af, at en række lande uden for den vestlige kulturkreds ikke magter at skabe en bæredygtig udvikling, og at deres samfundsforhold derfor er ude af balance. Dansk Folkeparti mener, at løsningen på disse problemer ikke kan findes i en indvandring fra den tredje verden til Danmark. Danmark er danskernes land. Vores lille lands fortsatte eksistens som et stabilt demokrati er betinget af, at vores befolkningssammensætning ikke ændres vidtgående. Løsningen på den tredje verdens problemer findes alene i en udvikling af landene selv de kan kun få stabile forhold ved at overtage væsentlige kulturtræk fra den vestlige verden, dvs. frihed, demokratisering, ligestilling, oplysning, økonomiske reformer og begrænsning af befolkningstilvæksten. Vi vil gerne dele ud af vores viden om, hvordan økonomisk og social udvikling og stabilitet skabes, men vi vil ikke påtvinges indvandring af mennesker, som forkaster det kulturgrundlag, der har skabt vores land, og som ikke kan forsørge sig selv. En fortsættelse af de seneste årtiers indvandring fra lande uden for den vestlige kulturkreds, kombineret med indvandrernes ofte højere fødselshyppighed, kan inden for de nærmeste årtier få vidtrækkende, ødelæggende virkninger ikke blot for

23 Danmarks befolkningssammensætning, men for hele samfundsstrukturen og sammenhængskraften. Dansk Folkeparti vil arbejde for at øge forståelsen for, at ethvert samfunds udvikling er bestemt af det samlede indhold af dets kultur, og vi vil modarbejde ethvert forsøg på at skabe et multikulturelt eller multietnisk samfund i Danmark, dvs. et samfund, hvor en betydelig befolkningsgruppe er tilhængere af en anden kultur end vores. At gøre Danmark multietnisk indebærer en risiko for, at udviklingsfjendtlige, reaktionære kulturer vil nedbryde vores hidtil stabile, homogene samfund. Vi kan påvirke et vist antal mennesker fra fremmede kulturer, men en indvandring af den størrelse og sammensætning, vi har set i de sidste årtier af det 20. århundrede og begyndelsen af det 21. århundrede, kan ikke integreres. Mange indvandrere ønsker at videreføre deres egen kultur, og det kan få samme følger her som i indvandrernes hjemlande. Specielt har det vist sig vanskeligt at integrere flygtninge og indvandrer, med muslimsk baggrund. Det har intet med tolerance at gøre at være overbærende over for intolerancen. Der findes intet samfund i verden, hvor en fredelig integration af muslimer i en anden kultur har været mulig, og det er uansvarligt at påføre Danmark et kultursammenstød, som risikerer at medføre meget alvorlige følgevirkninger. Den vestlige verden må se i øjnene, at vi lever i en periode, hvor overbefolkning og lettere rejsemuligheder har igangsat egentlige økonomisk betingede folkevandringer. Det nødvendiggør, at vi erkender, at vore samfund må beskytte sig mod at blive løbet over ende. Danmark er et lille område med en homogen kultur, der internationalt set er meget særegen, og vi taler et sprog, der ikke forstås af ret mange. Omfordelingsprincippet og lighedstanken bag vores velfærdsmodel er fuldkommen uforståelig for de fleste kulturer. USA, Australien og tidligere kolonimagter som Frankrig, Spanien og Storbritannien har sprog, der tales i store områder, og virker derfor tiltrækkende på indvandrere med et forholdsvis højt uddannelsesniveau. Det er også åbenbart, at store kulturnationer har en bedre mulighed for at konkurrere med indflydelsen fra f.eks. den arabiske kultur. Indvandringen til Danmark har fra begyndelsen ikke været baseret på selektive principper. Fx stillede vi end ikke krav om, at gæstearbejderne, der kom i 1960rne, skulle kunne læse og skrive på deres eget sprog, og det

24 offentlige havde heller ikke integrationsprogrammer for dem. Integrationen var ikke eksisterende og præget af en laden stå til holdning. Danmark har modtaget en stor andel af mennesker, som kom fra meget afsides områder med et livssyn og kulturer, der også efter standarden i deres egne lande er meget reaktionære. Men det forholdsvis begrænsede antal, der kom i 60 erne, gjorde opgaven lettere. Det er naturligt og forståeligt, at det enkelte menneske ønsker sig en bedre og rigere tilværelse og vil søge derhen, hvor det lettestlader sig gøre at opnå en bedre levestandard. Det er derimod ikke nogen naturlov, at enkelte af verdens lande, herunder Danmark, tilsidesætter hensynet til sine egne borgere for at opfylde drømmene hos de individer, der tilfældigvis er kommet ind på dette lands territorium. Det er en helt igennem ineffektiv og irrationel måde at drive nødhjælpsarbejde på, som ganske vist skaber arbejde i hjælpeindustrien i Danmark, men som ikke forandrer noget af betydning ved ulighederne i verden. Der er ingen som helst logik i at bruge milliarder af kroner på at forsørge en brøkdel af verdens fattige i Danmark, hvoraf langt fra alle viser tegn på at være taknemmelige for hjælpen. Der er ingen logik i, at vi forandrer vores samfund radikalt, så leveforholdene tilpasses mennesker, der er flygtet eller immigreret fra levevilkårene, hvor de kom fra. Det er ikke Danmark, der er noget galt med, det er ikke dansk kultur eller samfundsstruktur, der trænger til at laves om i så fald ville så mange mennesker ikke komme hertil og forsøge at få opholdstilladelse. Dansk Folkeparti vil ikke acceptere, at de overgreb på mennesker, som er udbredte i en række fremmede kulturer, videreføres i Danmark. Flygtninge versus indvandrere Dansk Folkeparti skelner mellem flygtninge og indvandrere. Efter vores opfattelse defineres flygtninge som udlændinge, der kan anerkendes som flygtninge efter FN's flygtningekonvention og som principielt skal rejse hjem, når den trussel, de er flygtet fra, ikke længere er til stede. Indvandrere definerer vi som udlændinge, der ikke er flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge, men er kommet til Danmark for at arbejde eller er blevet gift med en dansker, og som vil leve deres liv her på danskernes betingelser.

25 Flygtninge Dansk Folkeparti anerkender, at Danmark yder asyl til mennesker, som er forfulgt af politiske, religiøse eller racemæssige årsager. Her må vi gøre vores, og det må andre lande også gøre. FNs flygtningekonvention fra 1951 skal tolkes strikt, og det skal tale imod en asylsøgers ansøgning, hvis vedkommende på sin vej til Danmark er rejst gennem lande, der også har tiltrådt flygtningekonventionen, men har undladt at indgive asylansøgning der. Således skal en person, der har rejst gennem lande som fx Tyrkiet, Grækenland, Italien, Frankrig og Tyskland for derefter at indgive asylansøgning i Danmark, ikke have sin asylansøgning godkendt. Vedkommende har forspildt muligheden ved ikke at søge asyl i første sikre land, som vedkommende er kommet til. Denne undladelse underbygger formodningen om, at vedkommende indgiver asylansøgning i Danmark ud fra et velfærdsmotiv, hvilket ikke er et gyldigt asylmotiv i henhold til flygtningekonventionen. Som hovedregel skal flygtninge hjælpes i deres nærområde eller i lande indenfor deres egen kulturkreds. Danmark kan yde økonomisk hjælp til repatriering af flygtninge, som har asyl i Danmark. Siden oprettelsen i 1949 har Europarådets kerneværdier været arbejdet for at fremme demokrati, retsstaten og respekten for menneskerettigheder. Lande, der er medlem af Europarådet, har alle hver især udstedt garantier for, at de ikke forfølger mennesker af de grunde, der er nævnt i rådets menneskerettighedskonvention. Denne garanti må bevirke, at alle, der kommer til Danmark fra Europarådets medlemslande og søger asyl, afvises. Det forhold, at der er uroligheder i dele af asylansøgerens hjemland, skal ikke berettige til asyl i Danmark. Asylansøgeren skal sendestilbage til den del af hjemlandet, hvor det er muligt at opholde sig. Fx har det under hele Irak konflikten været muligt for irakere at opholde sig i den nordlige del af Irak og Kurdistan. Asylansøgere skal have deres asylansøgning behandlet hurtigt. I forbindelse med indgivelse af asylansøgning underskriver ansøgeren en erklæring om at ville bidrage

26 med alle relevante oplysninger til Udlændingeservice, herunder at ville underskrive eventuelle rejsedokumenter i forbindelse med et afslag på asylansøgningen og efterfølgende udsendelse. Nægter asylansøgeren at medvirke med oplysninger, afvises asylansøgningen som useriøs. Under sagsbehandlingen indkvarteres asylansøgeren på et asylcenter og modtager offentligt underhold, men er ellers selv ansvarlig for sin fritid og for sine eventuelle medrejsende børns opdragelse og undervisning. Dog kan det offentlige støtte børnenes modersmålsundervisning, indtil sagen er afgjort. Asylansøgere skal ikke integreres Asylansøgere skal ikke påbegynde nogen form for integration i det danske samfund før det er afgjort, om asylansøgeren skal have asyl i Danmark. Asylansøgere skal ikke have ret til at tage arbejde eller til at studere. Begår asylansøgeren brud på dansk lovgivning under asylbehandlingen, skal asylansøgningen afvises. Tildeles asylansøgeren flygtningestatus, forpligtes vedkommende til at følge et integrationsprogram. Integrationsprogrammet har alene til formål at lære flygtningen dansk og gøre vedkommende selvforsørgende og nettobidragydende til samfundet og er tillige en forudsætning for at kunne opfylde betingelserne for eventuel familiesammenføring. Bliver der fred i flygtningens hjemland i løbet af de første syv år, skal flygtningen rejse hjem igen. Det er derfor også vigtigt, at flygtningen er forberedt på denne situation under integrationsforløbet. Afviste asylansøgere En afvist asylansøger, der har fået endeligt afslag på sin asylansøgning, skal udrejse straks, evt. med assistance fra politiet. Hvis den afviste asylansøgere nægter at udrejse, er dette et udtryk for, at denne ikke accepterer demokratiet og retssamfundets afgørelser. Ved offentlig omtale af en udvisningssag, hvori den afviste asylansøger, dennes familie, talsperson eller advokat medvirker, skal det være muligt for Udlændingeservice at oplyse pressen om sagens indhold og substans, uagtet at personfølsomme oplysninger dermed offentliggøres.

27 Danmark skal til stadighed have fokus på hjemsendelse af afviste asylansøgere, herunder ved tvang. Afviste asylansøgere, hvorom myndighederne kan formode vil modsætte sig udsendelse og gå under jorden m.v., kan af politiet anbringes i et lukket udrejsecenter. Kun midlertidig opholdstilladelse til flygtninge Principielt skal flygtninge kun tildeles midlertidig opholdstilladelse. Danmark er ikke forpligtet af flygtningekonventionen til at give flygtninge tidsubestemt (permanent) opholdstilladelse. Straks forholdene i hjemlandet ændrer sig til det bedre, skal opholdstilladelsen inddrages, og flygtningen og dennes familie skal pålægges at rejse hjem. Til hjemrejsen kan der ydes repatrieringsstøtte. Hjemsendelsen skal om nødvendigt ske med tvang. Lovændringen fra 2002 om at stille krav om 7 års ophold mod tidligere 3 år for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, er et skridt i den rigtige retning, men Dansk Folkeparti mener, at muligheden for tidsubestemt opholdstilladelse til flygtninge skal helt ophæves. Så længe den nugældende lovgivning giver mulighed for tidsubestemt opholdstilladelse til flygtninge, skal også flygtninge opfylde de alle krav, der til enhver tid stilles. Ferieflygtninge Flygtninge, der rejser på ophold i det land, de hævder at være forfulgt i såkaldte ferieflygtninge skal straks have deres flygtningestatus inddraget og udvises. Starthjælp Anerkendte flygtninge skal alene oppebære starthjælp indtil de bliver selvforsørgende, og skal ikke før efter ophold i 7 år inden for de seneste 8 år være berettiget til kontanthjælp. Flygtninge skal gøre sig klart, at deres fremtid ikke er i Danmark, men i et fremtidigt fredeligt hjemland, naboland eller andet land, hvor de kan være med til at sikre en bedre fremtid for sig selv.

28 Ingen ulandsbistand til lande, der ikke vil modtage egne borgere Lande, der nægter at modtage egne borgere, skal ikke modtage ulandsbistand eller anden hjælp fra Danmark, og Danmark skal internationalt arbejde for, at der lægges maksimalt pres på landene for at få dem til at modtage egne borgere. Danmark skal arbejde for at indgå aftaler med nabolande til flygtningeproducerende lande med henblik på at kunne sende afviste asylansøgere til disse lande. Der skal kunne ydes økonomisk støtte til etablering af centre i nærområdet. Danmark skal i internationale fora arbejde for, at flygtningeproblemer løses i nærområdet. Dansk bistandshjælp skal have førsteprioritet til løsning af sådanne opgaver. Selvom flygtninge har et konventionskrav på familiesammenføring på familiens enhed tolker Dansk Folkeparti ikke konventionen sådan, at Danmark er udelukket fra at stille krav i familiesammenføringssager. Som udgangspunkt mener Dansk Folkeparti, at flygtninge ikke skal have positiv særbehandling, men skal opfylde de samme krav til familiesammenføring som alle andre. Se nærmere under punktet familiesammenføring. Kvoteflygtninge Dansk Folkeparti anerkender den frivillige aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge fra 1978 om, at Danmark årligt tager et antal kvoteflygtninge. Siden 1989 har kvoten været på 500, og siden 2005 har kvoten kunnet bruges fleksibelt, og vægten er blevet lagt på kvoteflygtninge, der har et integrationspotentiale i Danmark. Dansk Folkeparti vil ændre genbosætningen af kvoteflygtninge således, at kvoteflygtningen alt overvejende genbosættes i deres egen nærområde og ikke flyves til Danmark. Mange FN flygtninge, der opholder sig i flygtningelejre, ved end ikke hvad Danmark er, og vil blive glade for at blive genbosat i deres eget kulturområde. Uledsagede flygtningebørn anbringes på et lukket flygtningebørnehjem, hvor de så vidt muligt modtager undervisning, der passer til den enkelte. Når barnet fylder 18 år, udvises barnet til hjemlandet.

29 Danmark skal til stadighed tilskynde herboende flygtninge til at vende tilbage til deres hjemland, også selvom det er mange år siden flygtningen har fået opholdstilladelse i Danmark. Der kan ydes repatrieringsstøtte, ligesom der kan ydes mikrokreditter til etablering af erhvervsvirksomhed i hjemlandet. Indvandrere og integration Indvandrere er ikke flygtninge, men andre udlændinge, der af forskellige årsager bor i Danmark, fx fordi de arbejder her eller er blevet gift med en dansker eller herboende udlænding. Før ændringerne af udlændingeloven af 1983 frembød integrationen af udlændinge ikke væsentlige problemer. Antallet af udlændinge her i landet var meget begrænset, og størstedelen var statsborgere fra de nordiske lande, Nordamerika og Europa, altså mennesker fra den vestlige, kristne kulturkreds, som havde let ved at indpasse sig i det danske samfund og yde værdifulde bidrag til landets udvikling. Efter udlændingeloven i 1983 kan væksten i antallet af udlændinge i Danmark næsten udelukkende henføres til flygtninge og indvandrere fra tredjeverdenslande, dvs. lande uden for Norden, Europa og Nordamerika. Langt de fleste tilhører trossamfund og kulturer, der ligger langt fra det demokratiske og kristne livssyn. Der bor allerede mange udlændinge i Danmark, der har fået opholdstilladelse, herunder tidsubestemt opholdstilladelse, på grundlag af en lovgivning, der gennem årtier har været forfejlet i forhold til befolkningsflertallets ønsker. Mange af disse gamle indvandrere savner helt elementære kundskaber og er selv i deres eget land hæmmet af et forældet menneskesyn og mangel på tolerance over for anderledes tænkende. Væksten blandt denne befolkningsgruppe fortsætter og stiller samfundet over for store udfordringer i de kommende årtier. Sammenhængskraften i samfundet er truet.