Nyhedsbrev. Kære læser,

Transkript

1 Nyhedsbrev Kære læser, Tingene går hurtigt i disse dage. Det er kun et par uger siden, vi udsendte det sidste nyhedsbrev, men på den korte tid er der både kommet nye regler for dansk statsborgerskab og nye forslag til stramninger af reglerne for familiesammenføring. Lovkataloget for folketingssamling 2015/2016 er fremlagt, hvilket giver en ide om, hvad vi kan vente os. Og så skal Udlændingestyrelsen flytte til Næstved. Derfor sender vi allerede nu det næste nyhedsbrev, så I kan holde jer opdaterede. Hvad styrer flygtningestrømmene til Danmark? Kan man f.eks. få flygtninge til at holde sig væk ved at stramme reglerne for familiesammenføring eller sætte kontanthjælpen ned? Sidst i nyhedsbrevet kan du se, hvor mange der har søgt asyl i Danmark siden 2010, og du kan læse vores Detektor test af nogle af de påstande, der fremføres i debatten. God læselyst! Med venlig hilsen ÆUG 1

2 Nye regler for dansk statsborgerskab Et flertal bestående af Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har aftalt nye regler for dansk statsborgerskab. Reglerne fastlægges i et cirkulære, og der er dermed ikke tale om en lovændring, der først skal sendes i høring og herefter behandles i Folketinget. Derfor gælder de nye regler allerede fra 15. oktober Inger Støjbergs ide om, at de nye regler skal have tilbagevirkende kraft, gik alle aftalepartierne desværre med til. Du kan kun blive fritaget fra den tilbagevirkende kraft, hvis du opfylder følgende: Du har søgt dansk statsborgerskab før 15. august 2014 eller Du har fået brev uden forbehold om, at du var optaget på det lovforslag, der blev aflyst i forbindelse med folketingsvalget Dog kan statsborgerskabsprøven stadig bruges indtil 30. juni 2016, hvor den gamle indfødsretsprøve har været afholdt igen for første gang. Det skal være sværere at få sådan et mener aftalepartierne. Og da Danmark åbenbart befinder sig i en slags undtagelsestilstand, skal det også ske med tilbagevirkende kraft. Mest overraskende er dog selve indholdet af de nye regler. For på trods af, at flere af aftalepartierne har haft travlt med at fortælle om, at man skal kunne tale dansk for at opnå statsborgerskab, så er faktum, at sprogkravet IKKE er blevet strammet. Du kan stadig blive dansk statsborger, hvis du har bestået Danskprøve 2. Hvad, der i stedet er strammet, er kravet om at have holdt sig fri af kontanthjælp og andre sociale ydelser efter aktivloven i en vis periode. Hidtil har du kunnet blive dansk statsborger, hvis du har været fri af sociale ydelser i 12 måneder, før du søgte, og i 2½ ud af de sidste 5 år. Det krav 2

3 skærpes nu til, at du skal have været fri af sociale ydelser i 8½ af de sidste 9 år. Dog kan du nøjes med at have været fri af sociale ydelser i 4½ af de sidste 5 år, hvis du har bestået den sværere Danskprøve 3. Ingen arme ingen småkager synes tankegangen at være bag de nye regler for statsborgerskab. Har lommerne været tomme, og har du været nødt til at søge om kontanthjælp, er du ikke værdig til at blive dansk statsborger. Det er godt nyt for familiesammenførte, for de fleste familiesammenførte forsørger enten sig selv eller forsørges af deres ægtefælle. De må slet ikke modtage kontanthjælp uden at blive truet med inddragelse af opholdstilladelsen. Derfor gætter vi i ÆUG på, at mange af jer ikke vil have problemer med at leve op til det nye krav om ingen kontanthjælp gennem en længere periode. Hvis man er dansk gift, kan man søge statsborgerskab allerede efter 6 år i Danmark. Det vil så fremover kun være muligt, hvis man har bestået Danskprøve 3. Men for dem, hvis sprogevner kun rækker til Danskprøve 2, er det trods alt positivt, at statsborgerskab stadig er muligt efter 8½ år. I kan læse mere om de nye regler her: At rette bager for smed Også Socialdemokraterne melder sig nu i køen af partier, der vil stramme reglerne for familiesammenføring. Når der kommer så mange flygtninge til Danmark, er vi nødt til at skrue ned nogle andre steder, mener deres udlændingeordfører Dan Jørgensen. I ÆUG kan vi ikke forstå, hvorfor danskere med udenlandske ægtefæller skal bøde for, at der er krig i Syrien. Det er da lige så absurd som at sige, at hvis der er flere, der får kræft, så må vi skrue ned for antallet af hjerteoperationer. Hvis man anstrenger sig bare lidt, kunne man nok finde andre end lige netop de hjertesyge at sende den regning til. 3

4 Desuden er det virkelig svært at forstå, hvordan integrationen af flygtninge skulle gå lettere, bare fordi nogle danskere med udenlandske ægtefæller bliver tvunget til at udvandre til f.eks. Sverige. Og det er heller ikke fordi, der er så forfærdelig meget at skrue på til at begynde med. Ganske vist stiger antallet af familiesammenføringer i disse år kraftigt. Men det skyldes alene, at der er flere flygtninge, der får deres ægtefæller og børn med til Danmark. Det har de ret til ifølge flere internationale konventioner, som Danmark deltager i. Og desuden er det vel sund fornuft, at man ikke splitter eksisterende familier ad. Så antallet af den slags familiesammenføringer kan kun begrænses ved, at der kommer færre flygtninge. Altså er løsningen ikke at stramme familiesammenføringsreglerne. Løsningen er at sende Inger Støjberg, Dan Jørgensen og Martin Henriksen ned til Syrien, så de kan tale Assad og Islamisk Stat til ro. Herefter må trioen en tur til Eritrea, så de kan få overtalt regeringen i Afrikas svar på Nordkorea til at afskaffe dødsstraf og tortur til personer, der er deserteret fra den livsvarige værnepligt (slaveri). Når disse småting er ordnet, vil der helt automatisk komme færre flygtninge til Danmark og dermed også færre familiesammenføringer til flygtninge. Og befolkningen i Syrien og Eritrea vil givetvis være dybt taknemmelige over, at de ikke længere behøver flygte Familiesammenføring i Danmark Ægtefælle til dansk statsborger Ægtefælle til indvandrer Barn af indvandrer Ægtefælle til flygtning Barn af flygtning Antallet af familiesammenføringer til danske statsborgere og indvandrere er både lavt og stabilt. Det er kun antallet af ægtefæller og især børn, der bliver sammenført med en flygtning, der stiger kraftigt. Tallene for 2015 er en prognose baseret på januar-august. Kilde: Udlændingestyrelsen, tal på udlændingeområdet. 4

5 Konkret har Socialdemokraterne 3 forslag: 1. Boligkravet skal ændres, så det ikke kan opfyldes ved at bo i en ghetto 2. Det skal gøres obligatorisk at bestå Danskprøve A2 efter 12 måneder 3. Den herboende skal være i arbejde, under uddannelse eller tilkendt en varig ydelse på ansøgningstidspunktet Hvad angår det første forslag, bor der personer i de såkaldte ghettoer. Det svarer til cirka 1 ud af 80 borgere i Danmark. Modsat Socialdemokraterne og Venstre, som var de første med denne ide, tror vi i ÆUG ikke, at familiesammenførte oftere bor i ghettoer end resten af befolkningen. For familiesammenførte skal jo være selvforsørgende, og problemet i ghettoerne er netop, at hovedparten af beboerne er på overførselsindkomst. Så forhåbentlig vil der ikke være særlig mange, der bliver berørt af den stramning, hvis den bliver gennemført. Og de uheldige finder vel bare en anden bolig, før de søger om familiesammenføring. Hvad der vil ske, er derfor primært, at nogle af de selvforsørgende borgere, som man ellers netop arbejder hårdt for at få ind i ghettoområderne, bliver nødt til at flytte ud af dem. Det virker ikke ret gennemtænkt, og det løser i hvert fald ikke nogen integrationsproblemer. Efter at have brugt mange år på at få flere selvforsørgende borgere IND i de socialt belastede boligområder, vil både Venstre og Socialdemokraterne nu tvinge dem til at flytte UD igen ved at nægte deres ægtefæller opholdstilladelse, med mindre de flytter. Hvad angår forslaget om at gøre det obligatorisk at tage Danskprøve A2, så er der i forvejen en del, som tager denne prøve frivilligt for at få nedsat deres bankgaranti. Resten får fremover ikke noget valg. Men det får forhåbentlig ikke nogen til at opgive deres familiesammenføring, så den stramning er vel umiddelbart til at leve med. Især fordi de få uheldige, der måtte dumpe til prøven, blot kan søge om en ny opholdstilladelse, hvorefter de 12 måneder starter forfra. Det mest vidtgående forslag er, at Socialdemokraterne vil kræve, at den herboende skal være i arbejde, under uddannelse eller tilkendt en varig ydelse på ansøgningstidspunktet. Det vil først og fremmest betyde, at man ikke længere kan få sin ægtefælle til Danmark, medens man er på dagpenge fra A-kassen. I stedet må man vente, til man har fundet et nyt arbejde. 5

6 For nogen vil det betyde, at de må vente lidt med at blive familiesammenført. Men lige som med de andre to ideer, finder vi det tvivlsomt, om det vil få særlig mange til at opgive deres familiesammenføring. Det håber vi da i hvert fald ikke, at det vil. Så lige som med de nye regler for statsborgerskab er retorikken både en del anderledes og værre end det faktiske indhold. Familiesammenførte er nogen, der bor i ghettoområder, er dårligt integrerede, og som ikke gider lære dansk. Men nu kommer det handlekraftige danske Socialdemokrati og gør noget ved sagen. Det er grundlæggende det budskab, Dan Jørgensen har til den danske befolkning. Og det budskab er der langt mere galt med, end der er med selve de ting, Socialdemokraterne foreslår. Lovkataloget for 2015/2016 er fremlagt Hvert år, når Folketinget åbner i starten af oktober, fremlægger regeringen et lovkatalog. Lovkataloget er ikke bindende men er alligevel retningsgivende for, hvilke lovforslag der forventes at blive fremsat hvornår. Af mest interesse for dansk-udenlandske familier er formentlig, at både strammere familiesammenføringsregler og strammere regler for permanent ophold er sat på programmet til februar Det betyder, at der ikke skal ske noget med disse regler helt så hurtigt, som Inger Støjberg ellers hidtil har sagt. Og dermed bliver der så forhåbentlig lidt mere tid at løbe på, hvis man ønsker at søge om familiesammenføring under de gældende regler. I kan læse lovkataloget her: Hvad bestemmer antallet af asylansøgere? Som omtalt i sidste nyhedsbrev bruges det som argument for alverdens strammertiltag på udlændingeområdet, at de skal få asylansøgere til at gå uden om Danmark. Venstre talte både før og under valgkampen om de 31 lempelser af udlændingepolitikken, som den tidligere regering nåede at gennemføre. Ifølge Inger Støjberg rygtes det selvfølgelig i udlandet, når man lemper udlændingepolitikken 31 gange. Ingen af de 31 lempelser handler imidlertid om muligheden for at få asyl i Danmark. De handler i stedet om ting som afskaffelse af pointsystemet for familiesammenføring, nedsættelse af bankgarantien, afskaffelse af starthjælpen og lidt lettere adgang til både permanent opholdstilladelse og dansk statsborgerskab. Starthjælpen er allerede genindført, og som omtalt i dette nyhedsbrev er adgangen til dansk statsborgerskab nu vanskeliggjort. Men har disse tiltag nu også den store betydning for antallet af asylansøgere i Danmark, som Venstre siger? I ÆUG har vi ladet os inspirere af programmet Detektor og kigget argumenterne efter i sømmene. 6

7 Danmarks andel af de asylansøgere, der kommer til EU. Kilde: Eurostat På grafen har vi markeret de væsentligste af de lovændringer, som har haft betydning for flygtninges vilkår i Danmark siden januar I marts 2010 blev der gennemført et såkaldt serviceeftersyn af udlændingeloven, som navnlig gjorde det langt vanskeligere at få permanent opholdstilladelse. Der blev også indført en regel om, at flygtninge kan miste deres opholdstilladelse i 10 år, hvis de besøger deres tidligere hjemland. Det ses af grafen, at serviceeftersynet tilsyneladende ikke skræmte nogen fra at søge om asyl i Danmark. Først 9 måneder senere faldt Danmarks andel af de asylansøgere, der kommer til EU, uden at der på det tidspunkt skete nogen ændring i flygtninges vilkår, som kan forklare faldet. Altså må årsagen være udefrakommende, eller der må være tale om et tilfældigt kortsigtet udsving. I januar 2012 blev starthjælpen afskaffet. Efterfølgende steg Danmarks andel af de asylansøgere, der kommer til EU, men ikke til et højere niveau, end det havde ligget på i Stigningen var desuden begyndt allerede 4 måneder før, starthjælpen blev afskaffet. Det var også i 2012 og 2013, at hovedparten af de øvrige 31 lempelser blev gennemført. Men trods det faldt Danmarks andel en smule tilbage i slutningen af 2013 og lå forholdsvis lavt frem til juni 2014, uden at flygtninges vilkår på nogen måde var ringere i starten af 2014 end i Tværtimod havde asylansøgere i mellemtiden fået mulighed for i nogle tilfælde at bo og arbejde uden for asylcentrene. Først fra og med juli 2014 skete der en markant stigning i Danmarks andel af de asylansøgere, der kommer til EU. Der skete ingen ændringer i dansk lovgivning i midten af 2014, som påvirker flygtninges vilkår. Så årsagen må også her være udefrakommende, eller der må være tale om et tilfældigt kortsigtet udsving. F.eks. kan der være gået nogle rygter på steder, hvor der opholder sig 7

8 mange flygtninge, om at Danmark var et godt land at komme til. I november 2014 indførte SR-regeringen midlertidig beskyttelsesstatus, som betyder, at cirka 1 ud af 4 flygtninge skal vente 12 måneder, før de kan søge om at få deres ægtefælle og børn til Danmark. Det synes til gengæld at have haft en effekt på tallene, for efter den forringelse af vilkårene faldt Danmarks andel ikke blot tilbage til det, den var frem til og med juni 2014, den faldt til et endnu lavere niveau. Tallene tyder på, at det er vigtigere for flygtninge at få deres ægtefælle og børn hurtigt i sikkerhed end at få en høj kontanthjælp. I ÆUG er vi ikke overraskede over, at flygtninge tænker mere på at få deres ægtefælle og børn hurtigt i sikkerhed end på, hvor meget de kan få i kontanthjælp. Det kunne man efter vores opfattelse sige sig selv. Men alligevel hører man stadig talrige påstande om det modsatte i den politiske debat. I ÆUG mener vi, at alle, der bor lovligt i Danmark, skal have ret til familieliv med deres ægtefælle og børn. Derfor er vi modstandere af, at nogen flygtninge nu skal vente 12 måneder, før de kan søge familiesammenføring. Lige som vi også er modstandere af 24-års reglen, bankgarantien osv. Men tallene tyder på, at SR-regeringens midlertidige beskyttelsesstatus trods alt havde en virkning på antallet af asylansøgere i Danmark. Derimod tyder tallene ikke på, at der vil komme væsentligt færre asylansøgere til Danmark, fordi statshjælpen er genindført og adgangen til dansk statsborgerskab vanskeliggjort. Eller fordi Folketinget evt. strammer reglerne for familiesammenføring og permanent opholdstilladelse. Både starthjælp og strammere regler for familiesammenføring, permanent ophold og statsborgerskab rammer mange andre end flygtninge. Og det er da ikke særlig rimeligt, når det ikke engang har den effekt på antallet af asylansøgere, som Venstre påstår er formålet. I ÆUG siger vi derfor klart nej til strammere regler for hverken familiesammenføring eller permanent ophold. Der er mere end rigeligt med krav i forvejen. 8

9 Flyttedag i Udlændingestyrelsen Som led i planen om at flytte statslige arbejdspladser fra København til provinsen, skal hele Udlændingestyrelsen flytte til Næstved. I ÆUG ønsker vi de ansatte god flytning, og vi håber naturligvis på, at der bliver tale om nogle gode fysiske rammer om det fremtidige arbejde. Vi går som en selvfølge ud fra, at det stadig vil være muligt at aflevere ansøgninger i København. Men om man bevarer det nuværende Servicecenter i Ryesgade, eller flytter opgaven til en politistation, som vi kender det fra provinsen, ved vi på nuværende tidspunkt ikke. Udlændingestyrelsen skal i løbet af 2016 flytte til Næstved. Rådgivningsdag i Odense Ægteskab Uden Grænser holder rådgivningsdag i Odense lørdag d. 31. oktober 2015 kl. 13:00 til 17:30 Arrangementet finder sted: Vollsmose Kulturhus Vollsmose Allé Odense NØ Lokale: lille sal 9

10 10