Rammer for lokalplanlægning Kommuneplan , hæfte 3. Udkast

Transkript

1 Rammer for lokalplanlægning Kommuneplan , hæfte 3 Udkast Forslag til behandling på MU møde den og TU møde den

2 Om Plansystemet Kommuneplan for Viborg Kommune Særligt om rammer Dette hæfte er en del af Viborg Kommunes kom-muneplan I kommuneplanen fastlægger Byrådet de overordnede mål og retningslinjer for kommunens udvik-ling i byerne og i det åbne land. Kommuneplanen udgør bindeleddet mellem på den ene side landsplanlægningen og den regionale udviklingsplan og på den anden side lokalplan-lægningen. Kommuneplanen skal være i overens-stemmelse med den overordnede planlægning, og lokalplanlægningen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. Kommuneplanen tager udgangspunkt i Byrådets vision og kommunens udviklingsstrategi og indgår som koordinerende for kommunens øvrige sek-torplaner og politikker - som et centralt element i kommunens plansystem. Kommuneplanen består af tre fire elementer: Hovedstruktur Byskitser Rammer Retningslinjer Hovedstrukturen angiver de overordnede politiske mål for den fremtidige udvikling og arealanvendelse i kommunen. Herudover indeholder hovedstrukturen en overordnet beskrivelse og vurdering af befolkningsudvikling, erhvervsudvikling, offentlig og privat service, natur og miljø samt af det forventede behov for udlæg af nye arealer til boliger og erhverv m.v. I byskitserne gennemgås de fremtidige udviklingsmuligheder og behov for nye arealer til byudvikling for kommunens største byer. Byskitserne har dannet grundlag for revisionen af kommuneplanens rammer og vil fremadrettet indgå ved lokalplanlægning og administration efter kommuneplanen. Rammerne fastlægger, hvad en række afgrænse-de områder må bruges til, og hvordan der må bygges. I retningslinjerne er de overordnede bestemmelser for planlægningen for og administrationen af især det åbne land fastlagt. Lokalplan Byrådet skal lave en lokalplan, når større bygge- og anlægsarbejder skal gennemføres, når arealer skal overføres til byzone, eller når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. En lokalplan fastlægger, hvordan et område må bruges fremover. Lokalplanen skal være i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. En lokalplan er bindende for Byrådet, grundejere i og brugere af området, men byrådet og områdets grundejere er ikke forpligtet til at realisere lokalpla-nen. Stat Region Kommune Kommuneplan hovedstruktur byskitser rammer retningslinier Landsplanlægning Regionale udviklingsplaner Vision Udviklingsstrategi Sektorplaner Politikker Rammer for lokalplanlægning Byrådet skal i lokalplanlægningen og den løbende administration virke for, at kommuneplanens mål og retningslinjer gennemføres. Kommuneplanens rammedel fastlægger rammerne for indholdet i nye lokalplaner, herunder hvad bygninger og arealer må bruges til, samt hvor og hvor meget der må bygges. Rammerne er udtryk for de maksimale grænser for f.eks. bygningers højder og antal etager. Byrådet kan frit indskrænke rammernes bestemmelser i en lokalplan, men ikke udvide disse. Byrå-det kan også vælge at justere på rammerne ved at udarbejde kommuneplantillæg, oftest i forbindelse med en lokalplan. Væsentlige ændringer af kommuneplanen skal dog i en forudgående offentlig høring, før kommuneplantillægget udarbejdes. Administration I byzoneområder, der ikke er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt, er kommuneplanens rammer vejledende for behandling af byggesager og anden sagsbehandling. Byrådet kan modsætte sig opførelse eller ændret anvendelse af ny bebyggelse eller ubebyggede arealer, når det ansøg-te er i strid med rammebestemmelserne. Byrådet kan tillade mindre fravigelser fra rammebestemmelserne i tilfælde, hvor der søges om et mindre bygge- eller anlægsprojekt, der ikke er lokalplanpligtigt. Det er altid en konkret vurdering, om et projekt er lokalplanpligtigt. Kommuneplanens rammer ændrer ikke status for allerede gældende byplanvedtægter og lokalplaner. Er der uoverensstemmelse mellem kommuneplanen og en lokalplan, kan Byrådet kun håndhæve kommuneplanen ved at udarbejde en ny lokalplan. 2 Rammer og retningslinjer indeholder de bestemmelser, som danner grundlag for lokalplanlægning og sagsbehandling. Lokalplan

3 Indholdsfortegnelse Læsevejledning Detailhandelsbestemmelser... A. Fælles rammer Rækkefølgebestemmelser 2. Grænsen mellem by og land 3. Boligtæthed 4. Grundstørrelser 5. Parkeringsplads 6. Opholdsareal 7. Stier 8. Tilgængelighed 9. Planlægning langs veje 10. Ubebygget areal og oplag 11. Miljøklasser 12. Afskærmende beplantning 13. Forebyggelse af støj 14. Byggeri og anlæg med større højde 15. Teknisk forsyning 16. Vindmøller 17. Arkitektonisk helhedsvurdering, bygningsbevaring og byfornyelse 18. Byomdannelse og boligtæthed 19. Landsbyer B. Oplysning om øvrige forhold af betydning for lokalplanlægning... C. Rammekort m. særbestemmelser... D. Anvendelsesskema samt ordliste Rammerne fastlægger, hvad de enkelte ramme områder må bruges til og hvordan, der må bygges. Rammerne består af fællesbestemmelser og af konkrete rammer for de enkelte rammeområder. De konkrete rammer fremgår af kort (afgrænsning og områdetype) og særbestemmelser. Fællesbestemmelser s gælder for alle rammeområder i det omfang, det er relevant. Alle rammeområder vises på kort. Et register over rammekort findes på side 4-5. Rammeområdets farve afspejler områdets anvendelse så man via kort let kan danne sig et indtryk af byens struktur. Hvert rammeområde har et nummer. Nummeret fremgår af rammekortet og angiver områdets beliggenhed og anvendelse. HAMM. B4. 01 Beliggenhed anvendelse - løbenummer Beliggenhed er for områder i byer og landsbyer en forkortelse af bynavnet. For øvrige områder angiver koden i hvilket landområde, området ligger. Kommunen er opdelt i 6 landområder, som kan ses på kortet s. 5. Anvendelsen henviser til skemaet s Her er defineret 19 områdetyper, og det fremgår hvad de må bruges til og hvordan, der må bygges. Et rammeområde med anvendelsen B1, må anvendes og bebygges som beskrevet i skemaet under B1. Gælder der særlige forhold for et rammeområde, fremgår det af en særbestemmelse. De enkelte særbestemmelser står ved det kort, hvor rammeområdet vises. En særbestemmelse gælder altid frem for fællesbestemmelser, hvis de er i modstrid. 3

4 Register over rammekort Byer Øvrige rammeområder, herunder landsbyer Viborg... Viborg Midtby Løvel... Mammen Landområdet omkring Bjerringbro... Bjerring, Gullev, Hjermind, Hjorthede, Højbjerg, Lee, Løvskal, Sdr. Rind, Vindum, 102 Viborg Øst... Viborg Syd... Viborg Sydvest... Viborg Nordvest... Viborg Vest Møldrup... Mønsted... Ravnstrup... Rødding... Rødkærsbro Vinkel, Skjern 03 - Landområdet omkring Karup... Almind, Dollerup, Finderup, Havredal, Grønhøj, Lysgård, Resen 04 - Landområdet omkring Stoholm... Daugbjerg, Fly, Fiskbæk, Hjarbæk, Kjelbjerg, Gammelstrup, Knudby, Kvols, Lånup, Sjørup, Romlund, Kølsen, Tastum, Vorde, Vroue Bjerringbro Sahl Landområdet omkring Møldrup... Foulum, Lindum, Kvorning, Mollerup, 123 Bjerringbro Midtby Skals Tindbæk, Vorning Birgittelyst... Bjerregrav Skelhøje... Sparkær Landområdet omkring Ørum... Foulum, Lindum, Kvorning, Mollerup, Tindbæk, Vorning 132 Bruunshåb Stoholm Frederiks Tange Hald Ege Tapdrup Hammershøj Ulbjerg Karup Vammen Klejtrup Vejrumbro Kølvrå Vridsted Løgstrup Ørum

5 5

6 Detailhandelsbestemmelser Rammer for og udlæg af områder til detailhandel Der udlægges områder til detailhandel som vist på kort side xxx. Butikker skal placeres i områder udlagt til detailhandel: Bymidter ( D1-områder) Bydelscentre ( D2-områder) Suppleringsområder ( D3-områder) og i overensstemmelse med skema på side xx. Af skemaet fremgår den samlede ramme til detailhandel, eksisterende detailhandel og de maksimale butiksstørrelser for hvert en-kelt område. Der ud over kan der: udlægges arealer til butiksformål i et lokalcenter, som alene betjener en begrænset del af en by eller en bydel, en landsby, et sommerhusområde el. lign., placeres enkeltstående butikker, der ale-ne tjener til lokalområdets daglige forsyning, udlægges arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler, og udlægges arealer til butiksformål i tilknyt-ning til tankstationer, togstationer, lufthavne, stadioner, fritliggende turistattraktioner og lign. Der refereres i følgende til byernes rolle jf. hovedstrukturen side xxx / redegørelse for detailhandel side xxx. Generelle bestemmelser Der fastlægges følgende generelle bestemmelser for etablering af butikker: Enkeltstående butikker til et områdes daglige forsyning I Viborg, Bjerringbro og centerbyerne kan der uden for butiksområderne i bolig og center-områder - etableres enkeltstående butikker alene til lokalområdets daglige forsyning efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Disse butikker må højst være m² i Viborg og Bjerringbro og højst 500 m² i øvrige centerbyer. Udvalgsvarebutikker må højst være 200 m². I vurderingen skal indgå følgende kriterier: Som hovedregel skal en lokal butik placeres mindst 500 m fra nærmeste butiksområde (D1 og D2 områder) 1 Der må ikke placeres flere lokale butikker ved siden af hinanden Der skal være et naturligt lokalområde at forsyne. Der skal være god infrastruktur og tilgængelighed for alle, dvs. placeringen skal ske langs det primære vejnet og ikke ved boligveje internt i boligområder En lokal butik skal tilpasses områdets bymiljø, bygningsstruktur og by- og bygningsmæssige sammenhænge En lokal butik må ikke medføre væsentlige gener i form af støj og trafik. Lokalbyer, Viborgs forstæder og afgrænsede landsbyer Ovennævnte byer udlægges som lokal-centre. Der kan etableres op til m² detailhandel pr. by. Den enkelte butik må ikke være større end m². Butikker kan kun placeres i centerområder (C-områder) samt i særlige tilfælde i boligområder langs de primære veje. Der kan ikke placeres butikker i erhvervsområder. 2 Placering af butikker i lokalcentre kræver en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. I denne vurdering skal indgå følgende kriterier: Butikker skal placeres i centerområder eller ved byens primære vejnet. Butikker skal tilpasses områdets bymiljø, bygningsstruktur og by- og bygningsmæssige sammenhænge Butikker skal placeres, hvor der er god infrastruktur og tilgængelighed for alle Butikker må ikke medføre væsentlige gener i form af støj og trafik. Særlig pladskrævende varer Der udlægges suppleringsområder (D3-områder), hvor der kan etableres detailhandel med butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer. Definition af særlig pladskrævende varer fremgår af side x. I butikker, der forhandler tømmer og bygge-materialer, kan der etableres et særligt afsnit på op til m² med udvalgsvarer, som anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer. Det særlige afsnit med udvalgsvarer må højst udgøre 1/3 af det samlede bruttoetageareal til detailhandel. Planlægningen for møbelbutikker i suppleringsområder kræver en redegørelse for, hvorfor butikken ikke kan placeres i byens øvrige butiksområder. Der kan kun planlæg-ges for møbelbutikker i suppleringsområder ved vedtagelse af tillæg til kommuneplanen. 6 1 Gælder kun for butikker over 200 m² i Viborg og Bjer-ringbro og over 100 m² i øvrige centerbyer. 2 I byer uden C-områder (Sparkær, Mønsted og Vrid-sted) skal butikker placeres centralt i byen eller langs det primære vejnet.

7 Særbestemmelser Salg af egne produkter I tilknytning til en virksomheds produktionslo-kaler kan der etableres salg af egne produk-ter. Produktionslokaler defineres som lokaler, hvor der sker egentlig produktion eller forar-bejdning af egne produkter. Der kan etableres salg af egne produkter svarende til højst 10 % af den enkelte virksomheds bruttoetageareal og højst 10 % af virksomhedens samlede årlige omsætning. Det samlede areal til salgsområde må højst være 300 m² pr. virksomhed, skal have selvstændig indgang og være tydeligt afgrænset fra den øvrige del af virksomheden. Butikker ved tankstationer, turistattraktioner mv. Der kan i tilknytning til tankstationer, togstationer, lufthavne, stadioner, fritliggende turistattraktioner og lignende, der ligger under for bymidter, bydelscentre, aflastningscentre, lokalcentre og suppleringsområder, udlægges arealer til butikker til brug for de kunder, der i øvrigt benytter anlægget på grund af dets primære funktion. Størrelsen på butikkerne fastlægges i hvert enkelt tilfælde. Ud over hvad der fremgår af skema side x, gælder der særbestemmelser for følgende: Butikker i bevaringsværdigt bymiljø Placering af butikker i bevaringsværdige byer og bydele herunder den del af Viborg midtby, der er omfattet af Bevaringsplan Viborg fra , kan kun tillades efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. I denne vurdering skal indgå følgende kriteri-er: Butikken skal kunne tilpasses den eksisterende bygnings- og udstykningsstruktur Butikken må ikke medføre væsentlige ændringer i facader og bebyggelsens udtryk Butikker må ikke medføre tung trafik eller behov for større parkeringsarealer Viborg Overlund I bydelscenter VIBØ.D2.1 Overlund må der kun etableres en butik over 500 m², og den maksimale butiksstørrelse må ikke overstige m². Koldingvej I bydelscenter VIBSV.D2.1 - Koldingvej 1 må butikker ikke være større end m². Butikker skal placeres med facade mod Koldingvej af hensyn til by- og bygningsmæssige sammenhænge. Ved placering af nye butikker skal der tages særlige hensyn til de trafikale forhold. Suppleringsområder I suppleringsområder kan der på facadegrunde mod det overordnede vejnet dvs Holstebrovej, Vestre Ringvej, Søndre Ringvej, Indre Ringvej, Randersvej og Århusvej alene udlægges areal til detailhandel med særlig pladskrævende varer med facadekarakter, så der sikres en attraktiv helhed mod det overordnede vejnet. Bjerringbro I den del af BBRO.D1.1, der ligger nord for Realskolevej og Adolfsvej dvs området ved Nørregade og Skolegade må den maksimale butiksstørrelse ikke overstige m². 7

8 Rammer for butiksomr[der i Viborg Kommune By Nyt område Beliggenhed Område-type Max. butiksstørrelse m² Dagligvarer/udvalgsvarer Eksisterende Max. samlet Lokalplanlagt bruttoetageareal til bruttoetageareal til detailhandel (inkl. detailhandel detailhandel eksisterende) Ramme til ny planlægning *d Viborg VIBM.D1 Viborg bymidte Bymidte 3500/ VIBØ.D2.1 Overlund Bydelcenter 1300/500 *a VIBØ.D2.2 Houlkær Bydelcenter 2000/ VIBØ.D2.3 Spangsdal Bydelcenter 3500/ VIBSV.D2.1 Koldingvej 1 Bydelcenter 1000/ VIBSV.D2.2 Koldingvej 2 Bydelcenter 3500/ VIBSV.D2.3 Marsk Stigs Vej Bydelcenter 2000/ VIBNV.D2.1 Rughavevej Bydelcenter 2000/ VIBNV.D2.2 Indre Ringvej Bydelcenter 2000/ VIBV.D2.1 Holstebrovej Aflastnings/bydelscenter 3500/ VIBØ.D3.2 Randersvej Suppleringsområde 0/ VIBS.D3.1 Gl. Århusvej Suppleringsområde 0/ VIBSV.D3.1 Marsk Stigs Vej Suppleringsområde 0/ VIBSV.D3.2 Falkevej Suppleringsområde 0/ VIBSV.D3.3 Ærøvej Suppleringsområde 0/ VIBNV.D3.1 Gl. Skivevej Suppleringsområde 0/ VIBNV.D3.2 Indre Ringvej Suppleringsområde 0/ VIBNV.D3.3 Vestre Ringvej Suppleringsområde 0/1500 *b VIBNV.D3.4 Lundvej Suppleringsområde 0/ VIBNV.D3.5 Farvervej Suppleringsområde 0/ VIBV.D3.1 Holstebrovej Suppleringsområde 0/ VIBV.D3.2 Livøvej Suppleringsområde 0/ VIBV.D3.3 Liseborgvej Suppleringsområde 0/ Bjerringbro BBRO.D1.1 Bjerringbro bymidte Bymidte 3500/2000 *c BBRO.D1.2 Bjerringbro bymidte syd Bymidte 2000/ BBRO.D3.2 Pilevej Suppleringsområde 0/ BBRO.D3.2 Nørregade Suppleringsområde 0/ *a Kun en butik over 500 m² inden for rammeområde VIBØ.D21 *b Dog mulighed for en butik med et bruttoetageareal på op til m² og to butikker med et bruttoetageareal på op til m². *c Nord for Adolfsvej og Realskolevej må bruttoetagearealet ikke overstige m² for den enkelte butik. 8

9 By Nyt område Beliggenhed Område-type Max. butiksstørrelse m² Dagligvarer/udvalgsvarer Eksisterende Max. samlet Lokalplanlagt bruttoetageareal til bruttoetageareal til detailhandel (inkl. detailhandel detailhandel eksisterende) Ramme til ny planlægning *d Frederiks FRED.D1 Frederiks bymidte Bymidte 2000/ FRED.D3.1 Solvænget, Frederiks Suppleringsområde 0/ FRED.D3.2 Trehusevej, Frederiks Suppleringsområde 0/ Hammershøj HAMM.D1 Hammershøj bymidte Bymidte 2000/ HAMM.D3.1 Nørbækvej, Hammershøj Suppleringsområde 0/ Karup KARU.D1 Karup bymidte Bymidte 2000/ KARUP.D3.1 Industrivej, Karup Suppleringsområde 0/ KARUP.D3.2 Herningvej Suppleringsområde 0/ Løgstrup LØGS.D1 Løgstrup bymidte Bymidte 2000/ LØGS.D3.1 Hovedgaden, Løgstrup Suppleringsområde 0/ Møldrup MØLD.D1 Møldrup bymidte Bymidte 2000/ MØLD.D3.1 Erhvervsvej, Møldrup Suppleringsområde 0/ Rødkærsbro RØDK.D1 Rødkærsbro bymidte Bymidte 2000/ RØDK.D3.1 Erhvervsvej, Rødkærsbro Suppleringsområde 0/ Skals SKAL.D1 Skals bymidte Bymidte 2000/ SKALS.D3 Industriparken, Skals Suppleringsområde 0/ Stoholm STOH.D1 Stoholm bymidte Bymidte 2000/ STOH.D3.1 Hammeren og Dornen Suppleringsområde 0/ Ørum ØRUM.D1 Ørum bymidte Bymidte 2000/ ØRUM.D3.1 Industrivej, Ørum Suppleringsområde 0/ Lokalcentre Lokalbyer, forstæder til Viborg og afgrænsede landsbyer 1000/1000 *e 3000 Lokale butikker Viborg og Bjerringbro 1000/200 Centerbyer 500/200 *d I lokalcentre kan der etableres og planlægges for op til m² pr. by. 9

10 Definitioner Detailhandel Butikker, der forhandler varer til private kunder / slutbrugere. Dagligvarer Varer, der indgår i den daglige husholdning og forbruges, når de bruges (kortvarige forbrugsgoder). Dagligvarer er fx madvarer, drikkevarer, artikler til personlig pleje og husholdningsartikler, og omfatter fx super-markeder, bagere, kiosker, slagtere, tobaks- og vinforretninger, apoteker, blomsterforretninger, udlejning af film, materialister, parfumerier og detailhandel med ortopædiske og medicinske varer. Udvalgsvarer Varer, som forbruges over længere tid og ikke indkøbes så ofte som dagligvarer. Udvalgsvarer bliver ved med at eksistere samtidig med brugen og går først til grunde efter brug i en længere periode. Udvalgsvarer er fx tøj, babyudstyr og barnevogne, computere, hårde hvidevarer, tæpper, cykler, bøger, papirvarer og sportsudstyr. Særlig pladskrævende varer Butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt i særlige tilfælde møbler. Planlægning for møbelbutikker i områder til særlig pladskrævende varer kræver nærmere redegørelse. Produkter som f.eks. tovværk, elartikler, postkasser, brændeovne, tyverialarmer, paraboler og lign. skal derimod placeres i det særlige afsnit med andre udvalgsvarer, som anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer. jf. side x Bruttoetageareal Butiksstørrelser og detailhandelsarealet defineres som det samlede bruttoetageareal til detailhandel. Til bruttoetagearealer medregnes samtlige arealer til butiksformål, herunder lagre, overdækkede varegårde, interne adgangsarealer, personalerum mv. Beregning af bruttoetagearealet til butiksformål sker efter bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens etageareal, idet kældre, der anvendes til ovennævnte, dog medregnes uanset deres højde i forhold til det omgivende terræn. Til bruttoetagearealet for butikker med særlig pladskrævende varer skal kun medregnes arealer, som anvendes til detailhandel eller er en forudsætning for detailhandelsfunktio-nen. Værkstedsarealer, lagre- og kontorfacili-teter m.v. medregnes kun i det omfang, disse arealer anvendes til klargøring, administrati-on og salg fra butikken. Bruttoetagearealet kan fradrages arealer til personalefaciliteter som kantine, personale-toiletter, personalefitnessfaciliteter og personalerum, dog maksimalt i alt 200 m2 pr. butik. Begrænset detailsalg ved fx frisører, massører, renserier og lign. medregnes ikke som detailhandel under forudsætning af, at serviceerhvervet er den primære funktion, og at der alene sælges varer i tilknytning til funktionen. Engroshandel Engroshandel er videresalg af produkter til detailhandel, til andre engrosvirksomheder, til fremstillingsvirksomheder og til professionelle brugere som håndværkere, offentlige brugere mv. Der må fra engroshandel kun ske et ubetydeligt salg til almindelige forbrugere og ikke-professionelle. Dette salg skal være af underordnet betydning for virksomheden og for det bestående miljø, dvs. for detailhandels-strukturen, områdets karakter, trafik-forsyning mv. Der må ikke skiltes og reklameres med salg til private fra engroshandel. Postordre- og internethandel Postordresalg, internetbutikker mv. er engroshandel, under forudsætning af at der ikke er salgslokaler/showrooms med direkte salg til private. 10 Tømmer og byggematerialer, der betragtes som særlig pladskrævende varer er fx træ-, sten-, beton-, glas- og gipsmaterialer, træbeskyttelse, søm, skruer, VVS-produkter som fx. rør, fittings, radiatorer, vandvarmere, produkter til bad og toilet samt værktøj som f.eks. bore- skrue- og slibemaskiner, tænger og skruetrækkere. Andre anvendelser Følgende funktioner er som udgangspunkt ikke detailhandel: Restauranter, liberale erhverv (fx administra-tion, banker, ejendomsmæglere, læger, frisører mv.), service (fx renserier) og tankstationer uden butiksareal.

11 11

12 12

13 13

14 14

15 15

16 16

17 17

18 18

19 19

20 20

21 Redegørelse Detailhandel Lovgivning Byrådet kan planlægge for detailhandel inden for rammer fastsat i planloven. Ifølge planloven skal planlægningen: fremme et varieret butiksudbud i byerne og i bydele i de større byer, sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik, og sikre en samfundsmæssig bæredygtig detailhandelsstruktur med begrænsede transportafstande. Arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by - bymidten. I byer med over indbyggere kan der udlægges arealer til butiksformål i de centrale områder af en bydel bydelscentre. Der ud over kan der: udlægges arealer til butiksformål i et lokalcenter, som alene betjener en begrænset del af en by eller en bydel, en landsby, et sommerhusområde el. lign., placeres enkeltstående butikker til lokalområdets daglige forsyning, udlægges arealer til butiksformål i tilknytning til tankstationer, togstationer, lufthavne, stadioner, fritliggende turistattraktioner og lign., udlægges arealer til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer dvs. biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt i særlige tilfælde møbler, og udlægges arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Butiksstørrelser Ifølge lovgivningen må dagligvarebutikker ikke være større end 3500 m², og udvalgsvarebutikker må ikke være større end 2000 m². Den enkelte butik i et lokalcenter og enkeltstående butikker til lokalområdets forsyning må ikke være større end 1000 m2. Byrådet fastlægger den maksimale butiksstørrelse for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer. I butikker, der forhandler tømmer og byggematerialer, kan der etableres et afsnit på op til m² med varer, der ikke er særlig pladskrævende men som anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer. Butiksarealer Byrådet fastlægger det samlede butiksareal i bymidterne ud fra det konkrete behov i planperioden. I bydelscentre må det samlede butiksareal i hvert bydelscenter ikke overstige m². I lokalcentre må det samlede butiksareal i hvert lokalcenter ikke overstige m². I aflastningsområder må bruttoetagearealet til butiksformål ikke udvides til mere end der fremgik af regionplanen pr. 1. januar Statistisk metode Hvis bymidternes afgrænsning skal ændres, og der planlægges for mere end m² detailhandel i en bymidte, skal bymidtens afgrænsning fastlægges ved statistisk metode, som beskrevet i bekendtgørelse nr af 28. september

22 22 Nuværende planforhold De nuværende butiksområder er udlagt i kommuneplanerne for de tidligere kommuner samt i Regionplan 2005 for Viborg Amt og i nogle tilfælde i Regionplan 2000 for Viborg Amt. For tidligere Viborg Kommune er detailhandelsplanlægningen reguleret af Kommuneplan 2006 Rammebestemmelser for Viborg Kommune samt Regionplan 2005 for Viborg Amt. Da Viborg Kommune har udarbejdet en samlet planlægning for detailhandelen i den tidligere kommune (tillæg nr. 8/2006, vedtaget af Viborg Byråd den 6. december 2006), fastlægger Regionplanen alene placeringen af bydelscentre / aflastningscentre med mere end i alt m² detailhandel dvs aflastningscenteret ved Holstebrovej samt antallet af butikker til særlig pladskrævende varer med et areal på over m². Da de øvrige tidligere kommuner i Viborg Kommune ikke har tilvejebragt en samlet planlægning for detailhandelen i den enkelte kommune, gælder regionplanens retningslinier dvs. retningslinie 13 i Regionplan 2005 og del af retningslinie 12 i Regionplan for disse, indtil der er vedtaget en samlet kommuneplanlægning for detailhandel i Vi-borg Kommune. Regionplan 2000 fastlagte bl.a. afgrænsning af butiksområder i bymidter afgrænsning af bydelscentre afgrænsning af områder til særlig plads-krævende varer De maksimale butiksstørrelser Efter vedtagelsen af Kommuneplan reguleres detailhandel alene af bestemmelserne i kommuneplanen og planlo-vens bestemmelser. Af kort på side xxxx fremgår de nye rammeområder til detailhandel samt tidligere udlagte områder i hhv. kommuneplaner og regionplanen. Detailhandelsanalyse Der er udarbejdet en analyse af detailhandelen i Viborg Kommune. 1 Analysen omfatter en redegørelse for den nuværende detailhandel og forbruget i Viborg Kommune, herunder en analyse af indkøbsmønstre og konkurrenceforhold. I analysen redegøres for udviklingsmuligheder og beregnede arealbehov til detailhandel i planperioden. Herunder redegøres for hovedindholdet i analysen: Frem til 2021 ventes det, at forbruget i Viborg Kommune vil stige med ca. 11 % for dagligvarehandel og ca. 27 % for udvalgsvarehandel. Det vurderes, at der frem til 2021 mindst bør udlægges m² til dagligvarer og m² til udvalgsvarer i Viborg Kommune. Udvalgsvarer omfatter i denne vurdering ikke særlig pladskrævende varer. De største arealbehov forventes at være i Viborg bymidte og Bjerringbro Bymidte. Der bør udlægges areal til m² dagligvarer og m² udvalgsvarehandel i Viborg midtby 2 og til m² dagligvare-handel og m² udvalgsvarehandel i Bjerringbro midtby. Viborgs østlige bydel er underforsynet med detailhandel, og det vurderes, at der er behov for m² ny dagligvarehandel og m² udvalgsvare- 1 Viborg Kommune, Analyse af detailhandelen, november Inkl. Toldbodcenteret og Vesterbrocenteret, hvor der er planforslag i høring primo handel (inkl. bydelscenteret ved Løvbjerg, der er åbnet efter udarbejdelsen af detailhandelsanalysen). I Viborg Kommune i øvrigt vurderes det, at der er behov for dagligvarearealer i bydels-centre i Viborg samt i de største centerbyer Karup og Stoholm. Det fremgår af analysen, at der ikke er store behov for ny detailhandel i de øvrige centerbyer. Her skal udlægget til detailhandel pri-mært imødekomme lokale behov særligt for dagligvarehandel - og sikre mindre udvidelsesmuligheder. Det vurderes, at der primært er behov for ud-læg til udvalgsvarehandel i Viborg bymidte og Bjerringbro bymidte samt i aflastningscenteret ved Holstebrovej, hvor der dog ikke er restrummelighed til ny planlægning. Det vurderes, at der er behov for mindst m² til detailhandel med særlig pladskrævende varer. Disse områder bør i Viborg placeres i forbindelse med anden udvalgsvarehandel. I Bjerringbro bør der gives mulighed for særlig pladskrævende varer tæt på bymidten. I de øvrige byer har placeringen ikke samme betydning.

23 Detailhandelsstruktur Placeringen af butiksområder i Viborg Kommune tager udgangspunkt i byernes rolle, herunder de servicenetværk, der opstår omkring den enkelte by. Alle byer skal have mulighed for at udvikle sig også med butikker. Da en bæredygtig detailhandel kræver et stort kundegrundlag og en god infrastruktur, er egentlige butiksområder udlagt i Viborg og Bjerringbro samt i kommunens centerbyer, hvor der er mulighed for et bredt udbud af decentral service. Alle butiksområder er placeret centralt i en by eller i en bydel. De er trafikalt velbeliggende i tilknytning til det overordnede vejnet og med god tilgængelighed for såvel kørende (privat) trafik som for den kollektive trafik. Der er lagt vægt på gode adgangsforhold for fodgængere og cyklister. De øvrige byzonebyer lokalbyer og forstæder til Viborg - og de afgrænsede landsbyer udlægges som lokalcentre, hvor der er mulighed for at etablere butikker til lokal forsyning. Butikker skal placeres i centerområder eller langs det primære vejnet. Der udlægges suppleringsområder til detailhandel med særlig pladskrævende varer i Viborg, Bjerringbro og centerbyerne. Uden for butiksområderne kan der alene placeres enkeltstående butikker til lokal forsyning efter nærmere kriterier. 23

24 Detailhandel i byerne i Viborg Kommune inddelt efter kategori Kategori By Detailhandelsstruktur Hovedby - Viborg Butiksområder: Bymidte, bydelscentre og suppleringsområder Centerbyer - Bjerringbro Butiksområder: Bymidte og suppleringsområder Centerbyer - Frederiks - Hammershøj - Karup - Løgstrup - Møldrup - Rødkærsbro - Skals - Stoholm - Ørum Butiksområder: Bymidte og suppleringsområder Landsbyer og forstæder til Viborg * Afgrænsede landsbyer - Klejtrup - Rødding - Løvel - Mønsted - Sparkær - Vridsted - Sahl - Tange - Bjerregrav - Mammen - Vammen - Vejrumbro - Ulbjerg - Kølvrå - Hald Ege - Birgittelyst - Bruunshåb - Ravnstrup - Rindsholm - Tapdrup Byen udlægges som lokalcentre til lokal butiksforsyning Byen udlægges som lokalcenter til lokal butiksforsyning *) Da forstæder (Birgittelyst, Bruunshåb, Hald Ege, Ravnstrup, Rindsholm og Tapdrup) referer til Viborg som hovedby, er der alene behov for lokal forsyning i disse byer. Viborg Viborg er også inden for detailhandelen kommunens hovedby. Størstedelen af den eksisterende detailhandel findes i Viborg by, og det vurderes, at her er behov for yderligere udviklingsmuligheder, så Viborg by fortsat kan udvikle sig og styrke detailhandelen i Viborg Kommune. Der gives mulighed for en udbygning af detailhandelen i Viborg midtby ved en tilpasning af butiksområdets afgrænsning og en forøgelse af den samlede rummelighed til detailhandel. Butiksområdets afgrænsning ligger inden for den statistisk afgrænsede bymidte. Af Viborg Midtbyplan fremgår, at der bør være mulighed for at placere mindre butikker i den bevaringsværdige østlige del af Viborg midtby. Butiksområdet udvides derfor til at omfatte en del af den historiske by omkring Nytorv for at give mulighed for mere liv i form af fx mindre butikker, gallerier og lignende. Butikker skal etableres i overensstemmelse med området karakter og med respekt for bygningernes arkitektur. Der er derfor særbestemmelser for placering af butikker i den del af Viborg bymidte, der er omfattet af Bevaringsplan Viborg. Butiksområdet justeres til at omfatte Banegårdspladsen, to mindre områder nord for Vesterbrogade, et mindre område øst for Ll. Sct. Peder Stræde, et område øst for Grønnegade og langs Sjællandsgade samt randbebyggelse langs en del af St. Sct. Peders Stræde og St. Sct. Mikkels Gade. I disse områder er der eksisterende butikker eller velegnede lokaler. En mindre del af området syd for Fynsgade tages ud af butiksområdet, da området ikke er egnet til butikker. 24

25 Bydelscentre I Viborg er der i den gældende kommuneplan udlagt 7 bydelscentre samt et aflastnings-center ved Holstebrovej. Der udlægges et ny bydelscenter VIBNV.D2.2 ved Indre Ringvej og Jegstrupvej. Området har et naturligt op-land på begge sider af Indre Ringvej. En del af områdey har tidligere været udlagt til bydelscenter i Regionplan 2000, og der er eksisterende butikker i området. Afgrænsningen af bydelscentre ændres, så: bydelscenteret i Houlkær VIBØ.D2.2 indskrænkes til ikke at omfatte boliger. bydelscenteret ved Koldingvej nord VIBSV. D2.1 justeres mod syd. bydelscenteret ved Marsk Stigs Vej VIBSV. D2.3 udvides mod øst. bydelscenteret ved Rughavevej VIBNV.D2.1 udvides mod syd og øst. Detailhandelsrammen udvides fra i alt m² til i alt 5000 m² i fire bydelscentre: Rughavevej VIBNV.D2.1, Spangsdal VIBØ.D2.3, Marsk Stigs Vej VIBSV.D2.3, og Koldingvej syd VIBSV.D2.2. Derved sikres, at der er mulighed for udbygning af den lokale detailhandel i disse områder. I bydelscenteret ved Indre Ringvej gives der mulighed for i alt m² detailhandel svarende til ca. 900 m² ny detailhandel. I de øvrige bydelscentre kan der planlægges for i alt højst m² detailhandel. Planloven giver ikke mulighed for, at aflastnings/ bydelscenteret ved Holstebrovej kan udvides yderligere i forhold til det samlede butiksareal på i alt m², der fremgår af Regionplan 2005 for Viborg Amt. 25

26 26 Bjerringbro Bjerringbro er kommunens næststørste by og har den næststørste koncentration af detailhandel. Der gives mulighed for en fortsat udbygning af detailhandelen i midtbyen. Området udvides med to områder: Et område ved Nørregade og Skolegade mod nord samt den tidligere slagterigrund syd for Adolfsvej. Den eksisterende bymidte ved Brogade syd for åen bibeholdes, så bymidten også knytter sig til Bjerringbros sydlige bydel. Området ved Nørregade og Skolegade rummer en række mindre butikker med en lokal karakter. Det sikres, at butikker i dette område ikke må være større end 1000 m² for at fastholde den lokale karakter. Bymidten udvides til at omfatte området ved det tidligere slagteri syd for Adolfsvej. Dette område er velegnet til større butikker. Da dette område ligger delvist uden for den statistiske afgrænsning, kræver dette en særlig redegørelse. Denne fremgår af side x. Centerbyer I de øvrige centerbyer udlægges bymidter, hvor der er mulighed for detailhandel. Muligheden for ny detailhandel er fastsat fra by til by, så der er udvidelsesmuligheder, der kan opfylde det konkrete behov for detailhandel. For centerbyerne gælder generelt, at bymidterne ikke ændres væsentligt i forhold til butiksområder udpeget i Regionplan 2000 og i de tidligere kommuneplaner. Der foretages dog flere steder mindre justeringer af rammeafgrænsningerne. Enkeltstående butikker til lokal forsyning Uden for bymidterne og bydelscentre kan der i bolig- og centerområder - placeres enkeltstående butikker til et områdes daglige forsyning. Enkeltstående dagligvarebutikker må højst være m² i Viborg og Bjerringbro og højst 500 m² i øvrige centerbyer. Udvalgsvarebutikker må højst være 200 m². Placering af disse butikker kræver en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde på baggrund af fastlagte kriterier. Enkeltstående butikker må ikke placeres sammen med andre butikker, og for butikker over 200 m² i Viborg og Bjerringbro og for butikker over 100 m² i øvrige centerbyer skal der som udgangspunkt være mindst 500 m til nærmeste butiksområde. Kravet om 500 m til nærmeste butiksområde betyder reelt, at der ikke er mulighed for at placere større enkeltstående butikker til lokalforsyning i andet end i de største byer. Lokalbyer og afgrænsede landsbyer Lokalbyer, forstæder til Viborg og afgrænsede landsbyer udlægges som lokalcentre. Det betyder, at der i hver by kan etableres op til i alt 3000 m² detailhandel Butikker i lokalcentre skal placeres i centerområder eller langs byens primære vejnet. Særlig pladskrævende varer Der udlægges arealer til butikker med særlig pladskrævende varer i suppleringsområder i Viborg, Bjerringbro og i centerbyerne. Disse områder placeres i forbindelse med det overordnede vejnet og oftest decentralt i byerne i tilknytning til erhvervsområder, da disse funktioner primært henvender sig til biltrafik og ofte ligger ved andre erhverv. I Viborg udlægges der følgende suppleringsområder: Ved Lundborgvej og Lundvej (eksisterende områder) Ved Gl. Århusvej (eksisterende område) Ved Farvervej, Gl. Skivevej og Fabrikvej udvides de eksisterende områder til at omfatte et areal ved Indre Ringvej og Vævervej samt med et areal mod Agerlandsvej Ved Falkevej og Marsk Stigs Vej (eksisterende områder) Ved Holstebrovej udvides eksisterende område til at omfatte et område nord for vejen. Ved Spangsdal udvides området nord for Randersvej. Ved Ærøvej og langs Vestre Ringvej udvides eksisterende områder mod nord. I Bjerringbro udvides det eksisterende suppleringsområde ved Pilevej og Poul Due Jensens Vej mod øst. Der udlægges et nyt suppleringsområde øst for Nørregade. I øvrige centerbyer udlægges der mindst et suppleringsområde pr. by. Butiksstørrelser Butiksstørrelserne er tilpasset det enkelte områdes karakter. I bymidten i Viborg og Bjerringbro samt i aflastningscenteret i Viborg, i bydelscentrene Spangsdal og Koldingvej syd i Viborg gives der mulighed for dagligvarebutikker på op til 3500 m² og udvalgsvarebutikker på op til 2000 m². For bydelscenteret i Overlund fastholdes, at der højst må etableres en butik over 500 m², og den maksimale butiksstørrelse fastsættes til m².

27 I bydelscenteret ved Koldingvej nord må nye butikker ikke være større end 1000 m². De skal etableres med facade mod Koldingvej i overensstemmelse med den eksisterende bebyggelse langs vejen. Der skal tages særlige hensyn til de trafikale forhold. Bydelscentrene i Overlund og ved Koldingvej nord er trafikalt og bygningsmæssigt ikke egnede til store butikker. I de øvrige bydelscentrene i Viborg og i bymidter i centerbyerne gives der mulighed for butikker på op til 2000 m². Butikker i lokalcentre, Viborgs forstæder og i afgrænsede landsbyer må højst være 1000 m². Enkeltstående dagligvarebutikker til lokalforsyning på højst være 1000 m² i Viborg og Bjerringbro og højst 500 m² i øvrige centerbyer. Udvalgsvarebutikker til lokalforsyning må ikke være større end 200 m². Butiksstørrelsen for butikker med særlig pladskrævende varer er fastlagt efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Der er taget udgangspunkt i bygningsstrukturen i området samt infrastrukturelle forhold. Landzone det åbne land Detailhandel i det åbne land reguleres af planlovens Rammerne for admini-strationen af det åbne land fremgår af kom-muneplanens øvrige retningslinier. Statistisk metode Hvis bymidternes afgrænsning skal ændres, og der planlægges for mere end m² detailhandel i en bymidte, skal bymidtens af-grænsning fastlægges ved statistisk metode, som beskrevet i bekendtgørelse nr af 28. september Den statistiske metode tager udgangspunkt i, at en bymidte karakteriseres ved stor oplevelsesrigdom, høj tæthed og variation i forskellige kunde- og publikumsorienterede funktioner. Metoden tager udgangspunkt i en registrering af eksisterende bymæssige funktioner så som detailhandel, hoteller og re-staurationer, persontransport, liberale erhverv og service, offentlig administration, sundhedsvæsen og kultur. Ud fra en registrering af disse funktioner fastægges en række bufferzoner med en radius på 25 m. Hvor disse cirkler overlapper hinanden, dannes mulige bymidter. Derud over skal en række kriterier være opfyldt, bl.a. skal der være mindst to detailhandelsenheder og mindst en enhed, der er offentlig administration, sundhedsvæsen og kultur. For de bymidter, der opfylder kriterierne, tilføjes en randzone med en radius på 100 m. Herved opstår den statistisk afgrænsede bymidte. Det er på baggrund af eksisterende funktioner muligt at afgrænse bymidter statistisk i Viborg, Bjerringbro, Møldrup, Karup, Skals, Stoholm og Frederiks. De statistiske afgrænsninger fremgår af kort på side xx. Der planlægges for mere end m² detailhandel i Viborg, Bjerringbro, Karup og Stoholm bymidte. Bymidten kan udvides uden for den statistiske afgrænsning, hvis der redegøres for baggrunden for og konsekvenserne af den ønskede udvidelse I Bjerringbro udvides bymidten med et område ved Adolfsvej, der delvist ligger uden for den statistiske afgrænsning. I Karup sker en mindre justering af bymidtens afgrænsning uden for den statistiske afgrænsning. 27

28 28 Redegørelse for ændret afgrænsning af bymidten i Bjerringbro I henhold til bekendtgørelse om afgrænsning af bymidter og bydelscentre skal der redegøres for en ændret afgrænsning af bymidten udover den statistiske afgrænsning. Butiksområdet i bymidten i Bjerringbro udvides til at omfatte ca m² af slagterigrunden syd for Adolfsvej og øst for Banegårdspladsen. Slagteriet er nedrevet. Der er således tale om et omdannelsesområde i umiddelbar tilknytning til den eksisterende bymidte. Den nordlige og den østlige del af området ligger delvist inden for den statistiske afgrænsning. Viborg Byråd ønsker imidlertid, at butiksområdet udlægges i den sydlige del af området dvs. syd for Østergades forlængelse. Derved kan butikkerne danne en bygnings- og støjmæssig afskærmning mod jernbanen og placeres i tilknytning til såvel vejnettet og den kollektive trafik. Dette område ligger uden for den statistiske afgrænsning. Området nord for Østergade, hvor størstedelen ligger inden for den statistiske afgræns-ning, udlægges ikke til butikker. Begrundelse Bjerringbro er i hovedstrukturen udpeget som centerby med særlige forudsætninger og fungerer som centerby for kommunens østlige del. I overensstemmelse med hovedstrukturen og behovet for nye detailhandelsarealer er der behov for en udvidelse af bymidten. Bjerringbro bymidte har en relativ høj udnyttelsesgrad. Det er ikke muligt at udlægge areal til m² detailhandel inden for den nuværende bymidteafgrænsning uden at på-virke den eksisterende bygnings-struktur væsentligt. Ligeledes bør der også i Bjer-ringbro være mulighed for at indpasse større butikker, der i såvel butiksstørrelse som behovet for arealer til parkering, varehåndtering mv. - er svære at indpasse i den eksisterende bygningsstruktur. Slagterigrunden ligger i umiddelbar forbindelse med den eksisterende bymidte og vil kunne tilbyde et supplement til bymidtens eksisterende butiksliv. Området opleves som en naturlig forlængelse af det eksisterende butiksområde. Derved kan Bjerringbro også i fremtiden tilbyde placeringer til bl.a. storbutikskoncepter, der kan supplere og være med til at styrke den øvrige detailhandel i bymidten. Med Centerplan for Bjerringbro by fra 2004 blev butiksområdet reduceret med m2 i forhold til butiksområdet i Regionplan 2000 for Viborg Amt, idet butiksområdet ved Bro-gade mellem banen og Gudenåen blev ændret til centerområde uden mulighed for butikker. Baggrunden for ændringen var, at om-rådet rent trafikalt ikke er velegnet til butikker, da Brogade er byens mest trafikerede gade. Selvom butiksområdet udvides med m2 syd for Adolfsvej overstiger det samlede areal således ikke det areal, der oprindeligt var udlagt til butiksområde. Jf. Regionplan Bymiljø Slagterigrunden ligger i forlængelse af Storegade, der er byens hovedstrøg og primære handelsgade. Der er således både visuel og funktionel sammenhæng mellem slagterigrunden og bymidten. En udvidelse af bymidten med slagterigrunden vil kunne forbedre detailhandelens muligheder i den østlige del af Storegade samt på Banegårdspladsen. Samtidig er det Byrådets intention, at byens gamle øst/vestgående hovedstrøg skal retableres ved, at Østergade føres gennem slagterigrunden og forbindes med Storega-de. I Centerplanen er Storegade- Vestergade udpeget som en af midtbyens akser, der via byggeri skal understøttes og markeres. En inddragelse af en del af Østergade til butiksområde vil understøtte og videreudvikle denne struktur. Da den sydlige del af slagterigrunden ligger langs jernbanen vil der ikke på denne del kunne etableres attraktive boliger eller støjfølsomme anvendelser. Området er således velegnet til en butiksbebyggelse, der vil kun-ne fungere som afskærmning for bl.a. støj. Trafik Området ligger i umiddelbar tilknytning til stationen og busholdepladsen. Området får dermed en meget god kollektiv trafikbetjening og let adgang for alle trafikanter. Udvidelsen af bymidten vil medføre øget trafik på det trafikvejnet, der er udpeget og indrettet til afvikling af den overordnede biltrafik. Da udvidelsen sker mod øst, må der især forventes en trafikstigning på Jørgens Allé og Østergade samt på vejnettet lokalt omkring udvidelsen, dvs. Kaspar Nielsens Vej, Banegårdspladsen, den østlige del af Realskole-vej og Carl Petersens Allé. Det vurderes, at det nuværende vejnet har tilstrækkelig kapacitet og er indrettet til også at afvikle den mertrafik, som udvidelsen af bymidten vil medføre. Alternativer Det nuværende butiksområde afgrænses af boligområder mod nord og vest. Mod disse områder er der kun mulighed for mindre justeringer af butiksområdets afgrænsning. Der er ikke omdannelsesområder eller velegnede ejendomme til detailhandel. Alternativt kan området ved Brogade medta-ges til detailhandel jf. Regionplan 2000 for Viborg Amt.

29 Brogade er imidlertid meget trafikeret, og området er ikke velegnet til egentlig butiksområde. Butiksområdet udvides også mod nord med et mindre område ved Nørregade og Skolegade. Dette område anvendes i dag til detailhandel i form af mindre butikker med en lokal karakter. Området ligger inden for den statistiske afgrænsning. Området har dog karakter af boligområde med enkelte butikker og er ikke velegnet til større butikker, der generer en væsentlig mængde trafik. Der er således efter Byrådets vurdering ikke andre udvidelsesmuligheder for bymidten, der er velegnede til større butikker. Redegørelse for ændret afgrænsning af bymidten i Karup Der sker mindre justeringer af butiksområdets afgrænsning uden for den statistiske afgrænsning. Bymidten i Karup justeres til at følge matrikelskel. Butiksområdet udvides med et lille område nord for Viborgvej / Herningvej. Udvidelsen svarer til, at rammeområdet tilpasses de matrikulære forhold. Området er lokalplanlagt til og anvendes til detailhandel i form af dagligvarebutik med tilhørende parkeringsplads. Der er således alene tale om en administrativ tilpasning af butiksområdet til den eksisterende butiksstruktur. 29

30 A. Fællesbestemmelser 1. Rækkefølgebestemmelser I rækkefølgebestemmelserne fastlægges principper for udbygningen af bolig- og erhvervsområder. Følgende principper gælder generelt for rækkefølge for byudviklingen: 1. Som udgangspunkt skal byudviklingen altid ske indefra og ud 2. Rammeområderne er nummeret fortløbende. Med mindre andet er nævnt angiver løbenummeret rækkefølgen, således at boligområde med B4.01 skal byudvikles før område med B4.02 osv. 3. For ikke at planlægge for unødigt store arealer er byudviklingsområder af en vis størrelse opdelt i etaper. Størrelsen på en etape svarer så vidt muligt til arealbehovet til boliger i en 3-4-årig periode i det pågældende bysamfund. Byrådet vil igangsætte planlægning for følgende etape, når byggeriet på 2/3 af grundene i seneste planlagte etape er påbegyndt. I Viborg og Bjerringbro kan der ske byudvikling i flere bydele samtidig. For øvrige bysamfund anvendes et område af gangen. Særlige rækkefølgebestemmelser: For følgende byer og bydele er fastlagt en anden rækkefølge for byudvikling: Hammershøj 1. Område B Område B4.02 Skals B4.03 opdeles i 2 etaper, hhv. øst og vest for Skringstrupvej 1. B4.03 vest 2. B4.03 øst 3. B B4.06 Stoholm B4.05 opdeles i 2 etaper, hvor den østlige del byudvikles først. Vejrumbro 1. B B4.02 Ørum 1. B4.01 øst 2. B4.01 vest 3. B4.04 Byrådet kan inden for byzoner og sommerhusområder modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, hvis det pågældende område er omfattet af en lokalplan, der er vedtaget før kommuneplanen. 2. Grænsen mellem by og land Ved planlægning ved byens afgrænsning mod det åbne land, skal der sikres en markant og tydelig grænse mellem by og land. Overgangen mellem byen og det åbne land skal bearbejdes under hensyn til landskabet, den eksisterende beplantning i området og byens profil. Der skal med mindre der er særlige landskabelige forhold, der taler imod dette sikres et beplantningsbælte i en bredde af mindst 5 meter som afgrænsning mod det åbne land. Se også retningslinje 5 - Landskabet mellem byerne. 30

31 r- 3. Boligtæthed I kommuneplanen må der udlægges areal svarende til det forventede arealbehov i planperioden. Generelt Opholdsarealerne skal være reelle sammenhængende opholdsarealer, hvor der er adgang fra den tæt-lave bebyggelse jf. fællesbestemmelse nr. 7. Ved planlægning af nye boligområder i byzonebyer skal det tilstræbes, at arealforbruget i Viborg og Bjerringbro udgør i gennemsnit boliger pr. ha. I centerbyer må arealforbruget udgøre i gennemsnit 8-10 boliger pr ha og i lokalbyer i gennemsnit 8 boliger pr ha. Sammenhængende større grønne områder og primære veje i forbindelse med boligområderne medregnes ikke. Til grundarealerne kan generelt ikke medregnes andel i interne vej- og stiarealer samt andel i selvstændigt udmatrikulerede friarealer. Princip 1: Den enkelte grund skal være mindst 350 m². Hvis der udstykkes/opføres mere end 4 boliger, skal der etableres et fælles opholdsareal på mindst 5 % af områdets samlede areal. PP PPPP Eksempel: Bebyggelse: 120 m 2 pr. bolig Grund: 350 m 2 Ophold: 5% af områdets samlede areal 4. Grundstørrelser Åben-lav boligbebyggelse I boligområder til åben-lav bebyggelse må der ikke udstykkes grunde mindre end 700 m2. Byrådet kan dog i en lokalplan fastsætte, at grunde til åben-lav bebyggelse kan udstykkes mindre end 700 m2, hvis der samtidig udlægges et fælles opholdsareal, så den enkelte grund og en ideel part af det fælles opholdsareal tilsammen mindst udgør 700 m2. I boligområder udlagt til åben-lav boligbebyggelse kan Byrådet tillade, at der opføres enkelte dobbelthuse, når den fastsatte mindste grundstørrelse for åben-lav og den maksimale bebyggelsesprocent for åben-lav kan overholdes. Tæt-lav boligbebyggelse Tæt-lav boligbebyggelse kan udstykkes efter følgende principper: Princip 2: Den enkelte grund kan udstykkes med en størrelse på mindst 1,5 gange det bebyggede areal, dog mindst 200 m². Hvis der udstykkes/opføres mere end 4 boliger, skal der etableres et fælles opholdsareal på mindst 10 % af områdets samlede areal. Princip 3: Ved mere end 4 boliger kan det tillades, at den enkelte bolig kan udstykkes som sokkelgrund, hvis der udlægges et fælles opholdsareal på mindst 1,5 gange det bebyggede areal. Opholdsarealerne skal være reelle sammenhængende opholdsarealer. Nærarealer omkring den enkelte bolig kan ikke medregnes. PP PPPPPPPPP PP PPPPPP P P Eksempel: Bebyggelse: 80 m2 pr. bolig Grund: 200 m2 Ophold: 10% af områdets samlede areal Eksempel: Bebyggelse: 80 m2 på. bolig Sokkelgrund Ophold: 1,5 gange det bebyggede areal Eksempel: Bebyggelse: 120 m2 på. bolig. Sokkelgrund Ophold: 1,5 gange det bebyggede areal 31

32 32 5. Parkeringspladser Parkering Der skal udlægges tilstrækkelige parkeringsarealer til, at beboere, ansatte, besøgende, kunder, leverandører m.v. kan parkere biler, motorcykler, knallerter, cykler, m.v. ved bebyggelsen. Parkeringspladser inkl. manøvreareal - skal som udgangspunkt placeres på egen grund. Parkeringspladser kan i særlige tilfælde placeres på fælles parkeringsareal for flere ejendomme, under forudsætning af, at det samlede antal parkeringspladser fastholdes. Parkeringspladser skal udlægges i henhold til nedenstående parkeringsnorm med mindre andet fremgår af en lokalplan eller en byplanvedtægt: Handicap- parkeringspladser Et passende antal parkeringspladser skal udformes, så de kan anvendes af personer med handicap. Kravet gælder ikke for åben-lav bebyggelse, enkeltstående dobbelthuse og sommerhuse i sommerhusområder. Antallet af handicapparkeringspladser og anlæg af disse skal ske i henhold til Henvisning til SBI-Anvis- Kravene ved blandet bebyggelse fastsættes som summen af kravene til de enkelte funktioner. Hvis der er tale om kombineret anvendelse, fastsættes summen som middelværdi af parkeringsnormen for de forskellige anvendelser. Kravene til andre funktioner fastsættes efter en vurdering af det konkrete behov. I de centrale byområder i Viborg og Bjerringbro vil Byrådet virke for etablering af parkeringsarealer i parkeringskældre. KERINGSNORM Anvendelse Parkeringskrav Noter Åben-lav bebyggelse (fritliggende enfamiliehuse), 2 p-pladser pr. bolig Mindst 1 p-plads i det fri. enkeltstående dobbelthuse samt sommerhuse Tæt-lav dvs. række, dobbelt-, kæde, klyngehuse og lignende. 1½ p-plads pr bolig Kan etableres på fælles parkering. Mindst ½ p-plads pr. bolig i det fri Etageboliger over 80 m² 1½ p-plads pr. bolig Kan etableres på fælles parkering. Mindst hver 4 p- 1 p-plads pr. bolig i Viborg og plads i det fri, undtagen ved p- Bjerringbro bymidte kældre i Viborg og Bjerringbro bymidte. Etageboliger under 80 m² 1 p-plads pr. bolig Skal etableres på fælles ½ p-plads pr. bolig i Viborg og Bjerringbro bymidte parkering. Mindst hver 4 p- plads i det fri, undtagen ved p- kældre i Viborg og Bjerringbro bymidte. Ungdomsboliger, kollegier og lign. 1 p-plads pr. 2 boliger (enheder) Skal etableres på fælles parkering. Plejehjem, døgninstitutioner og ældreboliger 1 p-plads pr. 4 boligenheder samt 1 p-plads pr. 2 ansatte samt gæsteparkering. Hvis indretning og benyttelse som boliger ovenfor, så krav som til disse Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 1 p-plads pr. 50 m² bruttoetageareal Engroshandel 1 p-plads pr. 50 m² bruttoetageareal Lagerbygninger 1 p-plads pr. 200 m² bruttoetageareal Liberale erhverv og servicevirksomhed 1 p-plads pr. 50 m² bruttoetageareal Dagligvarebutikker 1 p-plads pr. 25 m² bruttoetageareal Udvalgsvarebutikker herunder særlig pladskrævende 1 p-plads pr. 50 m² bruttoetageareal varer Restauranter og lign 1 p-plads pr. 10 siddepladser Hoteller 1 p-plads pr. 2 værelser Kultur (teatre, biografer, koncertsale og lign) 1 p-plads pr. 7 siddepladser eller 1 p-plads pr. 10 personer Idrætshaller 1 p-plads pr. 10 personer Sportsanlæg 1 p-plads pr. 5 siddepladser Sygehuse 1 p-plads pr. sengeplads Ved klinikker, ambulante afsnit uden sengepladser mv. 1 p-plads pr. 50 m² Skoler 1 p-plads pr. 2 ansatte samt 1 p-plads pr. 5 elever over 18 år Daginstitutioner 1 p-plads pr. 2 ansatte og 1. pr. 10 børn

33 ning nr (link) Handicapparkeringspladser skal have et areal på mindst 3,5 x 5 m og skal placeres nær indgangen og være med fast jævn og skridhæmmende belægning. Mindst én handicapparkeringsplads bør have et brugsareal på 4,5 x 8 m af hensyn til minibusser med lift. Hvis der er niveauspring i adgangen fra parkeringsareal til andet areal, bør disse være højst 2,5 cm. Udearealer bør udformes i henhold til DS-håndbog 105 Udearealer for alle - Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden (link), der indeholder anvisninger på udformning af det fysiske miljø med henblik på at give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og sikkerhed. Der henvises endvidere til Færdselsarealer for alle fra Vejdirektoratet. Cykelparkering Der skal udlægges tilstrækkeligt areal til cykelparkering. Cykelparkering må ikke etableres på gangarealer og opholdsarealer. Ved skoler, institutioner, større administrative virksomheder og lign. skal der etableres mindst 1 cykelparkeringsplads pr. 4 elever og ansatte. Ny planlægning Når der udarbejdes lokalplaner, skal der ske en konkret vurdering af det fremtidige parkeringsbehov. Vurderingen skal tage udgangspunkt i parkeringsnormen, men konkrete forhold kan medføre, at parkeringsbehovet er mere eller mindre end beskrevet i parkeringsnormen. I så fald skal der i planlægningen redegøres for, hvorfor behovet er ændret i forhold til normen. Det forventes, at der i planperioden vil skulle udarbejdes en parkeringspolitik / strategi for Viborg Kommune. 6. Opholdsarealer Til boliger skal der udlægges opholdsarealer til udendørs ophold for områdets beboere. Opholdsarealer skal som udgangspunkt anlægges på terræn og være regulære arealer med rekreativ værdi. Parkeringspladser, adgangsarealer, vejarealer og vejrabatter og arealer til tekniske anlæg som f.eks. regnvandsbassiner kan ikke medregnes som opholdsareal. Arealerne skal anlægges til friluftsaktiviteter, legepladser, leg og ophold. De skal være velbeliggende i forhold til solorientering, afskærmet fra vej og ligge i nærhed af boligen. Der skal være adgang til de fælles opholdsarealer fra alle boliger. I nye boligområder skal der udlægges følgende opholdsarealer: Boligtype: Andel af områdets areal Åben-Lav: Mindst 5% af områdets areal til fælles opholdsareal Tæt-lav: Mindst 5-10% af områdets areal til fælles opholdsareal jf. principper for tæt-lav (pfk. 3) Etageboliger: Mindst 15% af områdets areal til fælles opholdsareal. I bymidter mindst 10% af bruttoetagearealet til opholdsareal, heraf mindst 5% som fælles opholdsareal. I bymidter og bydelscentre skal fælles opholdsarealer til boliger så vidt muligt anlægges på terræn, men kan også anlægges på et overdækket eller hævet gårdareal, som tagterrasser eller i form af altaner. Kravet til fælles opholdsareal til etageboliger er jf. ovenstående skema mindre, hvis der sikres opholdsareal til den enkelte etagebolig. 7. Stier I byområder skal det sikres, at der kan etableres interne stier i de enkelte områder samt at disse så vidt muligt har forbindelse til stier i tilgrænsende områder, til byområdets vigtigste handels- og servicefunktioner og de bynære landskaber. Eksisterende stier jf. ovenstående skal opretholdes. 8. Tilgængelighed Ved ny bebyggelse, ændret anvendelse og nye anlæg skal der tages hensyn til bevægelseshæmmede og svagtseende. Se også: Link til Bygningsreglement SBI 216 Link til Byrådets tjekliste for tilgængelighed ved byggeri og anlæg af friarealer Link/henvisning til: Dansk standard 105, 1995: Udearealer for alle, Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færdsel 9. Planlægning langs vej Ved planlægning for arealer langs byernes indfaldsveje og det overordnede vejnet skal det sikre, at bebyggelse og forarealer opleves som en helhed. 33

34 Dette sikres bl.a. ved: sammenhæng og helhed i bebyggelses placering og skærpede krav til facadeudformning (facadeerhverv), materiale og farvevalg, ensartede sammenhængende grønne arealer og sammenhængende beplantning tilpasset og nedtonet skiltning mod vejene at facaden mod vej friholdes for oplag og hegning Der skal ved ny byudvikling, byggeri og anlæg langs det overordnede vejnet holdes en afstand på mindst 50 m fra vejskel. Alternativt kan der i særlige tilfælde etableres en ugennemsigtig og gennemtrængelig beplantning. Se også retningslinje 1 om veje og retningslinje 13 om byggeri og anlæg i det åbne land. 10. Ubebyggede arealer og oplag For at forbygge miljøkonflikter har Miljøministeriet opstillet syv miljøklasser (MK), som bør lægges til grund for placeringen af erhvervsvirksomheder. Miljøklasserne er udtryk for virksomhedens miljøpåvirkning på omgivelserne i forhold til, hvor meget virksomheden erfaringsmæssigt belaster omgivelserne med bl.a. støj, rystelser, støv og trafik. De syv miljøkasser fremgår og vejledende afstandskrav til miljøfølsom anvendelser fremgår af nedenstående skema: Afstandskravene er vejledende, og udbedrende miljøforanstaltninger kan mindske afstanden. Miljøfølsom anvendelse er f.eks. boliger, grønne områder, institutioner, rekreative områder, kolonihaveområde, sommerhusområde og lignende På side xx kan ses en vejledende liste over virksomheders miljøklasser. Planlægning og administration Ved lokalplanlægning bør erhvervsområder opdeles i zoner efter deres miljøpåvirkning af omgivelserne og virksomhedens type. Hensigten er at forebygge konflikter i forhold til omkringliggende områder men også at forhindre interne miljøkonflikter i et erhvervsområde. Princippet er, at de mest miljøbelastende virksomhedstyper skal placeres længst væk fra forureningsfølsom anvendelse som f.eks. boliger. Nye virksomheder skal indplaceres i overensstemmelse med erhvervsområdets miljøklasser. Det kan i særlige tilfælde tillades at en eksisterende virksomhed udvider bebyggelse/produktion ud over områdets miljøklasse under forudsætning af at det konkret vurderes at det er muligt ved udbedrende miljøforanstaltninger at reducere virksomhedens 34 Ubebyggede arealer, der ikke anvendes til veje, torve, stier og parkering, skal henligge med græs, grus, belægning, beplantning og lignende. Udendørs oplag, affaldsstationer, varegårde og lignende skal afskærmes visuelt mod omgivelserne af beplantning eller lign. Langs indfaldsveje er der skærpede krav til udendørs oplag jf. fællesbestemmelse nr Miljøklasser Anvendelsen af de enkelte erhvervsområder præciseres ved miljøklasser. Miljøklasse Beskrivelse Afstand til miljøfølsom anvendelse (*) Miljøklasse 1 Virksomheder og anlæg, der kun påvirker omgivelserne i Afstand er ikke nødvendig. ubetydelig grad og således kan integreres med boliger eller placeres i områder med boliger. Miljøklasse 2 Virksomheder og anlæg, der kun påvirker omgivelserne i ringe grad og som kan placeres i områder med boliger. Afstand bør være mindst. 20 m. Miljøklasse 3 Virksomheder og anlæg, der kun påvirker omgiverne i mindre grad. Kan placeres i randzonen i erhvervsområder. Afstand bør være mindst. 50 m. Miljøklasse 4 Virksomheder og anlæg, der er noget belastende for omgivelserne. Skal placeres i erhvervsområder. Afstand bør være mindst. 100 m. Miljøklasse 5 Virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne. Skal placeres i erhvervsområder Afstand bør være mindst. 150 m. Miljøklasse 6 Virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne. Skal placeres i større erhvervsområder, så den ønskede afstand kan sikres. Afstand bør være mindst. 300 m. Miljøklasse 7 Virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne. Skal placeres i større erhvervsområder særligt indrettet til denne type virksomheder. Afstand bør være mindst 500 m.

35 faktiske påvirkning af omgivelserne i overensstemmelse med områdets miljøklasser. Risikovirksomhed Ved risikovirksomheder forstås virksomheder omfattet af Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Bekendtgørelsen fastsætter regler for forebyggelse af uheld på og omkring virksomheder og oplag, hvor farlige stoffer forekommer, samt regler vedrørende begrænsning af følgerne af større uheld. Byrådet skal inddrage hensynet til risikoen for større uheld i planlægningen, hvis der i en kommuneplan eller lokalplan fastlægges bestemmelser for arealanvendelsen for arealer mindre end 500 m fra en risikovirksomhed. 12. Afskærmende beplantning Hvor egentlige erhvervsområder (E2 og E3) grænser op til områder med miljøfølsom anvendelse som f.eks. boliger, grønne områder, institutioner, rekreative områder, kolonihaveområde eller sommerhusområde og lignende, skal det afgrænses visuelt med en afskærmende beplantning eller lignende. 13. Forebyggelse af støj Støjbelastede arealer i byzone og sommerhusområder må ikke udlægges til miljøfølsom anvendelse, med mindre det i lokalplanlægningen sikres, at der etableres støjforanstaltninger. Ved planlægning for støjende anvendelser, herunder erhverv, skal det tilstræbes, at den støj, der påføres eksisterende eller planlagte områder, ikke overstiger Miljøstyrelsens til enhver tid gældende vejledende grænseværdier for støj Der henvises til: Miljøstyrelsens vejledning 5/1984: Ekstern støj fra virksomheder samt tillæg til vejledning 5/1984 fra juni Ved udlæg og disponering af arealer til støjfølsom anvendelse i nærheden af jernbaner, skal det sikres at støjniveauet og vibrationer fra jernbanen ikke overstiger Miljøstyrelsens til enhver tid gældende vejledende grænseværdier for støj og vibrationer fra jernbaner Der henvises til: Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 Støj og vibrationer fra jernbaner, samt tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner af juli Hvis der planlægges for støjfølsom anvendelse på arealer, der er belastes af vejtrafikstøj, så skal bebyggelsen herunder udearealer - så vidt muligt udformes, så Miljøstyrelsens til enhver tid gældende vejledning for grænseværdier for vejtrafikstøj kan overholdes. Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 Støj fra veje Vejledninger, love og bekendtgørelser om støj kan findes her: 491C-BC45-F70C092354FA/48505/Vejstjvejledning.pdf 14. Byggeri og anlæg med større højde Viborg Kommune kan tillade at de maksimale bygningshøjder jf. rammebestemmelserne overskrides for enkelte bygningsdele, såfremt det er nødvendigt for en virksomheds eller et områdes tekniske og miljømæssige drift, og såfremt bebyggelsen/ anlægget etableres med respekt for helhedsindtrykket. Bestemmelsen kan f.eks. omfatte lysmaster omkring sportsbaner, skorstene i industriområder, mobilmaster, siloer ved landbrug i landsbyer mv. 15. Teknisk forsyning Varmeforsyning Ny bebyggelse (større projekter) skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning på grundlag af et konkret projekt, som skal godkendes af Viborg Kommune. Enkeltstående bebyggelse skal tilsluttes den form for kollektiv varmeforsyning, der er i området. Ved lavenergihuse jf. bygningsreglementets definition heraf skal Viborg Kommune meddele dispensation til tilslutningspligten. Vandforsyning Forsyning af ny bebyggelse med drikkevand skal ske i overensstemmelse med Viborg Kommunes planlægning for vandforsyning. [Link Vandforsyningsområder] Spildevand Bortskaffelse af spildevand skal ske i overensstemmelse med Viborg Kommunes planlægning for spildevandsområdet 35

36 Antenner Større antenner og paraboler med en diameter over 1 m må som udgangspunkt ikke etableres i det fri. Mindre antenner og paraboler med en diameter under 1 m i det fri må ikke placeres på bygningsfacader og tage, der vender ud mod veje, grønne områder og stier. Antenner placeret på terræn skal afskærmes af beplantning. Paraboler og antenner må ikke tildække bygningselementer som fx gesimser, vinduer, altaner, skorstene og lign. 17. Arkitektonisk helhedsvurdering, bygningsbevaring og byfornyelse Ny bebyggelse samt om - og tilbygninger skal udformes og placeres, så der opnås en god arkitektonisk helhed med omkring liggende bebyggelse, områdets karakter og landskabet. Ny bebyggelse i bymidter og centrale byområder skal som hovedregel opføres med facade i en linie, der respekterer gadeforløbet. Det kan være en fast facadelinje med sluttet bebyggelse mod gaden, eller som enkeltstående bygninger hvor hovedhuset indgår som en naturlig del af gadebilledet. Bevaringsværdige bygninger For at fastholde og bevare bygningskulturen i byerne og på landet og dermed skabe atmosfære og kvalitet i gadebilledet og i landskabet, skal de bevaringsværdige bygninger og bymiljøer løbende søges bevaret. De bevaringsværdige bygninger i tidligere Viborg Kommune er registeret i Kulturarvsstyrelsens SAVE register, se I tidligere Bjerringbro, Møldrup, Fjends og Tjele Kommune er der udpeget følgende bevaringsværdige bygninger: 36 Antennemaster Nye antennemaster skal placeres efter følgende hensyn: Bør så vidt muligt placeres i bymæssig bebyggelse Bør anbringes på eksisterende master eller høje bygningselementer som f.eks. skorstene siloer, højspændingsmaster, fabriksbygninger. I det åbne land bør nye master placeres uden for områder med store landskabelige interesser og i tilknytning til eksisterende høje bygningselementer. Se retningslinje 12 - Byggeri og anlæg i det åbne land 16. Vindmøller Nye vindmøller skal opføres som rørtårne i lyse farver. Vindmøllerne må ikke være forsynet med logo eller anden form for reklame eller skiltning. Se retningslinje 14 - Vindmøller Bygningshøjder skal afstemmes efter nabobygninger og gadens helhedsindtryk, så der sikres såvel en bygningsmæssig sammenhæng som en bymæssig variation. Husdybder skal svare til den omkringliggende bebyggelse. I karréområder kan stueetagen gives en større husdybde end randbebyggelsens øvrige etager. Bygningshøjder og taghældning Ved placering af ny åben-lav og tæt-lav bebyggelse skal bebyggelsen så vidt muligt følge det naturlige terræn. Hvor terrænforhold giver mulighed for det, kan bebyggelse i én etage fremstå i 2 etager mod lavestliggende terræn. Hvor særlige bygningsmæssige forhold taler for det, kan Byrådet tillade, at en bebyggelse i 1½ etager fremstår i 2½ etager mod lavestliggende terræn. Den ekstra etage fremkommer ved helt eller delvist frilagt kælder på mindst en facadeside. Taghældning skal være 0-45 gr. For beboelsesbygninger dog 0-30 gr., når bygningen er i 1etage eller i 2 etager. By Adresse Reg. Save Bjerringbro Edvard Mortensens Nej bygning, Storegade 16 Bjerringbro Den gamle Politistation, Nej Nørregade 5 Bjerringbro Det gamle Apotek, Nej Nørregade 8 Bjerringbro Madsens Hotel, Nej Storegade 18 Bjerringbro Ungdommens Hus, Nej Banegårdspladsen 12 a Bjerringbro Møllen, Nej Vestergade 2 Bjerringbro Skovvejen 3 Nej Bjerringbro Nørregade 19 Nej Bjerringbro Nørregade 21 Nej Rødkærsbro Stationen, Ja Jernbanegade 3-9 Klejtrup Ørrisvej 9 Ja Vroue Vrouevej 14 Ja Nørre Rind Sundvej 73 Ja Daugbjerg Sejbækvej 8 Ja Stoholm Nr. Søbyvej 4 Ja Ørum Vingevej 14 Ja Møldrup Møllegade 2 Ja Klejtrup Viborgvej 16 Ja

37 Alle ejendomme i Viborg Kommune med en bevaringsværdi fra 1 til og med 4 efter Kulturarvsstyrelsens SAVE-registeret er registreret som bevaringsværdige. En bevaringsværdig bygning må ikke rives ned uden en forudgående offentlig bekendtgørelse af nedrivningstilladelsen i henhold til lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Byrådet kan efter nedrivningsanmeldelsens offentliggørelse nedlægge forbud mod nedrivning af bevaringsværdige bygninger. Ejeren kan forlange, at Viborg Kommune overtager ejendommen, hvis et forbud mod nedrivning medfører, at ejendommen ikke kan udnyttes svarende til udnyttelsesmuligheden af ejendomme med lignende beliggenhed og benyttelse. Tag og facader på bevaringsværdige bygninger må ikke ombygges uden kommunens godkendelse. Byfornyelsesloven giver mulighed for at meddele støtte til bevaringsværdige bygninger med en bevaringsværdi på mellem 1 og 4. Dette varetages af kommunens bygningsforbedringsudvalg. Kriterierne for tilskud findes på: De bevaringsværdige bygninger, der ikke er registeret i SAVE -systemet, vil løbende - på anmodning fra ejeren blive registreret og vurderet, for at fastlægge om bevaringsværdien ligger inden for den støtte-berettigede værdi. Byrådet kan løbende udpege og registrere flere bevaringsværdige bygninger. Fredede bygninger Alle bygningsarbejder samt opsætning af antenner, skiltning mv. på fredede bygninger eller nedrivning kræver ifølge kapitel 3 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen Områdefornyelse For at forbedre det fysiske miljø i byerne afsætter Byrådet løbende ressourcer til områdefornyelse. 18. Byomdannelse For at reducere behovet for at inddrage nyt areal til byformål og for at revitalisere byerne planlægges der for følgende større byomdannelser: Posthusgrunden ved Morvillesvej i Viborg Banegraven i Viborg Slagterigrunden i Bjerringbro Området mellem banen og Gudenåen i Bjerringbro Området ved den gamle Søndre Skole i Bjerringbro De planlagte byomdannelser fremgår også som særbestemmelser for de konkrete rammeområder. 19. Landsbyer I landsbyer kan der ske et beskedent nybyggeri, såfremt det sker under hensyntagen til og med respekt for landsbyens bygningsmiljø og strukturer. Hensynet til de landskabelige, kulturhistoriske, natur- og miljømæssige interesser prioriteres højt. Eksisterende bygninger, der vurderes at have væsentlig betydning for landsbyens helhed og kulturmiljø, skal søges bevaret. Se retningslinje 8 - Værdifulde kulturmiljøer. Ved ny bebyggelse i landsbyer skal der tages hensyn til eksisterende landbrug og dyrehold. Det kan betyde, at en byggemulighed kun kan udnyttes, hvis husdyrbruget nedlægges, eller forbedret teknologi kan nedbringe miljøgener. Adgangen til landskaberne skal opretholdes ved at bevare markveje og gamle kirke-, post- og skolestier. Jordbrugsparceller Der kan efter en konkret planlægning og gældende retningslinjer mellem Fødevare - og Miljøministeriet af etableres jordbrugsparceller i direkte tilknytning til en landsby, såfremt de understøtter byens udvikling, tilpasses byens bygningsmiljø og struktur og tjener som varig grænse mod det åbne land. 37

38 B. Oplysninger om overordnet planlægning og anden lovgivning Ud over kommuneplanens rammebestemmelser er der en række andre begrænsninger for, hvordan områder må anvendes og bebygges. Områdernes anvendelse kan også være reguleret af: Anden overordnet planlægning 1. landsplandirektiver Vandplaner Natura 2000 planer 2. Regionalplanlægning Råstofplan Anden lovgivning 3. Bygge- og beskyttelseslinjer 4. Fredninger 5. Veje 6. Jordforurening og okker 1. Landsplandirektiver Vandplaner Staten varetager beskyttelse af overflade-vand og grundvand gennem vandplaner, som skal udarbejdes i henhold til EU s Vandrammedirektiv. De nye vandplaner skal sikre, at søer, vandløb, kystvande og grundvandsforekomster generelt opfylder god økologisk tilstand i Med vandplanerne forventes opstillet nye målsætninger for alle vandområder, hvorefter kommunen skal udarbejde handleplaner for, hvordan målopfyldelse skal opnås. Vandplanerne vil først være vedtaget og gældende fra medio Indtil vandplanerne foreligger, er berørte retningslinjer i Regionplan 2005 for Viborg Amt ophøjet til landsplandirektiver. Retningslinjerne fra Regionplan 2005 for Viborg Amt vedr. akvakultur, kvalitetsmål for vandområder, spildevandsrensning, vandindvinding og vandforsyning samt beskyttelse af grundvand gengives herefter. For de tilhørende redegørelser og kort henvises til Regionplanen, som i sin fulde ordlyd kan ses på By- og Landskabs-styrelsens hjemmeside: viborg.htm Akvakultur Viborg Amt Regionplan Fiskeri og Akvakultur Retningslinje Det er Amtsrådets mål, at der skal være et alsidigt og miljømæssigt bæredygtigt fiskeri i havet, Limfjorden og i de øvrige vandområder i amtet til gavn for erhvervsfiskeriet, bierhvervsfiskeriet og det rekreative fiskeri. 2. Fiskeri i Limfjorden skal foregå i overensstemmelse med den forvaltningsplan, der er udarbejdet i samarbejde med Ringkøbing og Nordjyllands Amter, Fødevareministeriet og Miljøministeriet. 3. Der skal udvikles nye og mere skånsomme metoder til fiskeri efter og produktion af muslinger. Opdræt af muslinger i Limfjorden skal fremmes. Der udlægges områder til genudlægning af undermålsmuslinger som vist på kortbilag 3. Vigtige områder for plante- og dyreliv i fjorden, herunder ålegræsbælter og området ved Agerø, skal friholdes for muslingeskrabning. 4. Der kan ikke etableres havbrug i Limfjorden. Der kan planlægges for placering af landbaserede saltvandsdambrug på de lokaliteter ved Limfjorden, som fremgår af kort 18, kortbilag 1 og kortbilag 3. Der reserveres areal til saltvandsdambrug ved Hanstholm som vist på kort 18, kortbilag 1 og kortbilag 3. (Retningslinje 18.5 er overført til Kommuneplan 2009 for Viborg Kommune) 6. Øget produktion på ferskvandsdambrug kan kun tillades, hvis driften af dambruget er forenelig med kvalitetsmålet for de berørte vandområder, jfr. retningslinje Ved miljøgodkendelse af dambrug vil Amtsrådet prioritere det højt, at vandforbruget reduceres ved indførelse af renere teknologi. Jfr. retningslinje

39 Spildevandsrensning Viborg Amt Regionplan Spildevandsrensning Retningslinje Det er Amtsrådets mål, at spildevand fra husholdninger og erhverv renses således, at befolkningens sundhed og levevilkårene for dyre- og plantelivet sikres. Der må ikke ske tilførsel af stoffer, der kan forringe naturtilstanden eller vandkvaliteten. 2. Spildevandsudledninger i oplandene til Limfjorden, Hjarbæk Fjord og Gudenåen, skal opfylde særlige rensekrav - jfr. skema Spildevandsudledninger større end 30 personækvivalenter fra samlede bebyggelser, enkeltejendomme eller virksomheder skal som minimum renses mekanisk og biologisk. 4. Oplande til vandområder, hvor kvalitetsmålet ikke er opfyldt på grund af spildevandsudledning fra enkeltejendomme, er udpeget på kort 30 og kortbilag 3. På ejendomme i disse oplande skal der ske en forbedret rensning af spildevandet med reduktion for organisk stof og fosfor som anført på kortet. 5. Udledning af spildevand til vandområder med skærpet målsætning skal begrænses fra enkeltejendomme og fra spildevandsanlæg uden for samlet bebyggelse. 6. Nedsivning af spildevand i områder med særlige drikkevandsinteresser og i fremtidige indvindingsoplande skal begrænses. Eksisterende nedsivning af spildevand fra flere ejendomme i sådanne områder skal ændres til rensning og udledning til et vandområde, efterhånden som anlæggene ønskes ændret, udbygget eller nyvurderet af myndighederne. Fortsættes Retningslinje 30 om Spildevands-rensning -fortsat 7. For spildevandsudledninger, som forekommer i forbindelse med regnvejr, skal der inden 2009 etableres rensning (bassiner), således at disse udledninger ikke er til hinder for opfyldelse af kvalitetsmålene for de vandområder, udledningerne sker til. Kommunerne skal ajourføre en prioriteret liste over de nødvendige bassiner. 8. Kommunernes spildevandsplaner skal følge regionplanens retningslinjer. Hovedtrækkene skal optages i lokalplaner og kommuneplaner, hvori der skal foretages en vurdering af mulighederne for tilfredsstillende spildevandsafledning i forbindelse med planlagt byudvikling. Det forventes, at kommunerne vedtager handlingsplaner vedrørende renovering af byernes kloaknet. Vandindvinding og vandforsyning Viborg Amt Regionplan Vandindvinding og vandforsyning Retningslinje 9 1. Det er Amtsrådets mål at sikre husholdninger og erhverv adgang til en stabil og tilstrækkelig forsyning med drikkevand af en god kvalitet. 2. Vandforsyningen skal baseres på en decentral struktur med velfungerende, større og mindre vandværker, som har en hensigtsmæssig placering. 3. Udnyttelse af grundvandsressourcen skal ske under hensyntagen til ressourcens størrelse og kvalitet og til de naturværdier, der er knyttet til grundvandet. 4. Drikkevand skal have en kvalitet, der mindst opfylder lovgivningens krav. Forsyningen skal baseres på uforurenet grundvand, der efter en simpel behandling for naturligt forekommende stoffer, opfylder disse krav. Tilladelse til udvidet rensning kan kun gives helt undtagelsesvist og kun for en kortere periode, indtil en anden drikkevandsforsyning kan etableres. 5. Indvinding af grundvand til andre formål end forsyning med drikkevand må ikke være større, end at grundvandets kvalitet og kvantitet kan bevares på lang sigt, og at opfyldelsen af kvalitetsmålene for vandløbene ikke hindres. Fortsættes Retningslinje 9 om Vandindvinding og vandforsyning -fortsat 6. I de udpegede indvindingsoplande for fremtidige vandværker (jfr. retningslinje 27.3 og kort 27A) og i de på kort 9 viste lukkede oplande kan nye indvindingstilladelser normalt kun gives til forsyning med drikkevand. Eksisterende tilladelser til indvinding af vand til andre formål kan dog fornys, hvis behovet fortsat er til stede, og hvis indvindingen ikke giver problemer i forhold til grundvandsressourcen eller natur og miljø. 7. Indvinding af overfladevand fra vandløb og søer til vanding kan kun tillades undtagelsesvist, og kun hvis det kan ske, uden at naturværdier forringes i forhold til den aktuelle tilstand. 8. Vandindvinding fra vandløb til dambrugsdrift kan tillades under hensyntagen til kvalitetsmålene for de berørte vandområder. Vandløbet skal sikres en stor vandmængde og en naturlig variation i vandføringen. Der skal altid opretholdes en vandføring på mindst halvdelen af vandløbets medianminimumsvandføring uden om dambruget. 9. Kommunalbestyrelserne skal i deres planlægning og administration sikre, at der sker en optimal udnyttelse og beskyttelse af grundvandsressourcen Beskyttelse af grundvandet Viborg Amt Regionplan Beskyttelse af grundvandet Retningslinje Det er Amtsrådets mål, at grundvandet overalt i amtet skal beskyttes mod forurening, der kan true drikkevandsressourcer, eller som kan forringe levevilkårene for plante- og dyrelivet. 2. Beskyttelse af grundvandet mod forurening skal prioriteres højere end arealanvendelse, der indebærer risiko for forurening. Der skal overalt tages forholdsregler, der kan forebygge forurening af grundvandet. 3. Der udpeges de på kortbilag 4 og kort 27A viste områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser, områder med begrænsede drikkevandsinteresser, og fremtidige indvindingsoplande.* 4. I områder med særlige drikkevandsinteresser, i de fremtidige indvindingsoplande* og inden for beskyttelseszonen på 300 m omkring eksisterende, almene vandværkers boringer skal tiltag, der kan forbedre grundvandsbeskyttelsen, fremmes. Aktiviteter, der indebærer risiko for grundvandsforurening, må ikke finde sted. Dog kan der i kommune- og lokalplanlagte områder accepteres en byvækst, hvis der er taget nødvendige forholdsregler for at beskytte grundvandet. 5. Forurening af grundvandet, som stammer fra arealanvendelsen eller fra punktkilder, og som kan skade levevilkårene for plante- og dyrelivet på land eller i vandområder, skal søges undgået. Retningslinje 27 om Beskyttelse af grundvandet -fortsat 6. Områderne med særlige drikkevandsinteresser og de fremtidige indvindingsoplande* udpeges som generelle indsatsområder (undersøgelsesområder). Disse områder fremgår af kortbilag 4 og kort 27B. I disse områder skal behovet og mulighederne for en særlig beskyttelse afklares og fastlægges i en indsatsplan. Indsatsplanlægningen skal foregå i den rækkefølge, der fremgår af kort 27C. 7. De vandværker, der ifølge kommunernes planlægning skal indgå i den fremtidige forsyningsstruktur, er vist på kort 27C. Hvis et af disse vandværkers kildeplads i dag ligger i et byområde, skal der som hovedregel sikres en fremtidig kildeplads uden for byen. 8. Der udpeges de på kortbilag 4 og kort 27B viste nitratfølsomme områder. 9. Regionplanens områdeudpegninger skal lægges til grund for kommunernes planlægning og administration. Det skal af kommune- og lokalplaner og enkelttilladelser fremgå, at risikoen for grundvandsforurening er vurderet, og at der er taget nødvendige forholdsregler for forhindring og forebyggelse af grundvandsforurening. Den igangværende indsatsplanlægning skal respekteres ved såvel kommune- og lokalplanlægningen som i forbindelse med administrationen af planlovens landzonebestemmelser, miljøbeskyttelsesloven og byggeloven. * Ved fremtidige indvindingsoplande forstås indvindingsoplandene til de eksisterende vandværker, som ifølge kommunernes vandforsyningsplanlægning skal indgå i den fremtidige vandforsyning. 39

40 Kvalitetsmål for vandområder Viborg Amt Regionplan Kvalitetsmål for vandområder Retningslinje Det er Amtsrådets mål, at vandområderne i amtet skal have en god hygiejnisk kvalitet og et plante- og dyreliv, som er upåvirket eller kun svagt påvirket af kulturbetingede faktorer. 2. Der fastsættes de mål for kvaliteten af vandløb, søer, fjord og hav, som fremgår af kortbilag Der må ikke ske en forøgelse af forureningen af vandområderne fra byer, industri, spredt bebyggelse eller landbrug, såfremt dette er til hinder for opfyldelse af kvalitetsmålene. 4. Ved vandområder, hvor manglende målopfyldelse skyldes dårlig vandkvalitet, skal der ske en særlig indsats for at få nedbragt tilførslen af næringsstoffer. 5. Udarbejdelse af regulativer, tilrettelæggelse af vandløbsvedligeholdelsen og vandløbsrestaurering skal ske i overensstemmelse med kvalitetsmålet for vandløbet. 6. Indvinding af grundvand må normalt ikke være til hinder for opfyldelsen af kvalitetsmålene for vandløbene, jfr. retningslinje Klapning (deponering af materiale på havbunden) kan kun foregå inden for de på kortbilag 3 viste områder. Indsatsplan Bjerringbro Nord og Syd Viborg Byråd har i sommeren 2008 vedtaget Indsatsplan for at sikre forsyningen med drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd. Indsatsplanen betyder en ændring i forhold til Regionplan 2005 (landsplandirektiv) i de udlagte områder med særlige drikkevandsinteresser og udpegning af 4 indsatsområder for nitrat. De udpegede områder fremgår af kortet på figur / kort drikkevand Bjerringbro/. Disse udpegninger fremgår endnu ikke af Landsplandirektivet eller af Miljøportalen. Viborg Kommune administrerer dog allerede efter dem i forbindelse med lov om miljøbeskyttelse, landbrug, vandforsyning, planlægning m.v. Indsatsplanen i sin helhed kan se på Viborg Kommunes hjemmeside: Link til indsatsplan Bjerringbro. Figur: Kort drikkevand Bjerringbro Områder med særlige drikkevandsinteresser og nitratfølsomme indvindingsoplande fra Indsatsplan Bjerringbro Nord og Syd 40

41 Natura 2000 planer med handleplaner Natura 2000-planerne har sammenhæng til en række af kommuneplanens emner. Kommuneplanen skal sikre, at der tages højde for de kommende Natura 2000-planer. Miljøministeren udarbejder en Natura 2000-plan for de internationale naturbeskyttelsesområder. Natura 2000-planen skal indeholde en basisanalyse, mål for tilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder og et indsatsprogram. Byrådet er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af en vedtaget Natura 2000-plan, herunder vedtagne kommunale handleplaner. Byrådet skal senest 6 måneder efter Natura 2000-planens offentliggørelse vedtage et forslag til en handleplan til gennemførelse af Natura 2000-planen inden for kommunens område på land og for den kystnære del af vanddistriktet. Planen skal ikke omfatte de arealer, der er omfattet af skovlovens regler om Natura 2000 skovplaner. Den kommunale handleplan skal sikre gennemførelsen af Natura 2000-planen og skal for nærmere afgrænsede lokaliteter, internationale beskyttelsesområder eller naturtyper og arter bl.a. indeholde en prioritering af kommunens forvaltningsindsats, oplyse om forventede metoder og forvaltningstiltag for at forbedre naturtilstanden eller fastholde gunstig bevaringsstatus samt angive mål og forventet effekt for de enkelte aktiviteter. Miljøministeren skal udarbejde en Natura 2000-skovplan for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer i de internationale naturbeskyttelsesområder. I planen skal ministeren fastsætte de målsætninger, som er nødvendige for at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der er optaget på bilag I og II 41

42 til EF-habitatdirektivet og bilag I til EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, samt de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde målsætningerne. Byrådet er bundet af en vedtaget Natura 2000-skovplan ved udøvelse af beføjelser efter lovgivningen. 42

43 2. Regional planlægning Råstoffer på landjorden Regionerne varetager kortlægningen og forestår planlægningen af råstoffer på landjorden. Region Midtjylland har offentliggjort Råstofplan 2008, der indeholder retningslinjer for den fremtidige råstof-indvinding i regionen. Planen udpeger råstofgraveområder dvs. områder, hvor ansøger kan forvente at få indvindingstilladelse af Viborg kommune på nærmere angivne vilkår. Desuden udpeges råstofinteresseområder, som skal undersøges nærmere med henblik på at udlægge de relevante arealer som råstofgraveområder. Råstofplanens råstofgraveområder og råstofinteresseområder i Viborg Kommune fremgår af nedenstående kort: Råstofplanen i sin helhed kan ses på Region Midtjyllands hjemmeside: regional+udvikling/jordforurening+og+råstoffer 43

44 3. Bygge- og beskyttelseslinjer Arealer kan være omfattet af bygge- og beskyttelseslinjer. På Miljøportalen findes vejledende kort med byggeog beskyttelseslinjer, beskyttet natur, fredninger og beskyttede diger. Danmarks Miljøportal findes på adressen: www. miljoeportal.dk link til miljøportal Strandbeskyttelseslinjer Tilstandsændringer (herunder byggeri, matrikulære ændringer, beplantning og anlæg) inden for 300 meter fra strandkanten ved Limfjorden kræver Miljøministeriets (Miljøcenter Ringkøbing) dispensation efter naturbeskyttelseslovens 15 om strandbeskyttelseslinje. ning og anlæg) inden for 150 meter fra et vandløb, en bæk eller en sø kræver dispensation fra natur beskyttelseslovens 16. Viborg Kommune er myndighed. I forbindelse med lokalplanlægning kan Viborg Kommune søge Miljøministeriet (Miljøcenter Århus) om ophævelse eller reduktion af beskyttelseslinjen inden for et lokalplanområde. Beskyttelseslinjer ved fortidsminder Tilstandsændringer (herunder byggeri, beplantning og anlæg) inden for 100 meter fra gravhøje og fortidsminder kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens 18. Viborg Kommune er myndighed. I forbindelse med lokalplanlægning kan Viborg Kommune søge Kulturarvsstyrelsen om ophævelse eller reduktion af beskyttelseslinjen. 3. Viborg Kommune er myndighed. Kirkebyggelinje Byggeri over 8½ meters højde inden for 300 meter omkring en kirke kræver som udgangspunkt dispensation fra naturbeskyttelseslovens 19. Viborg Kommune er myndighed. 4. Fredninger Fredede arealer Ændringer på et fredet areal kræver tilladelse fra Fredningsnævnets. Hvis der er modstrid med fredningsbestemmelser, kræves Fredningsnævnets dispensation fra naturbeskyttelseslovens 50. Fredningsnævnets sekretariat er Miljøcenter Ringkøbing, Ringkøbing. 44 Terrænændringer mv. på strandbredder og andre kyststrækninger kan desuden kræve tilladelse fra Kystdirektoratet efter 16 i lovbekendtgørelse om kystbeskyttelse. Skovbyggelinjer Byggeri inden for en skovbyggelinje (som udgangspunkt 300 meter fra skovbrynet) kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens 17. Viborg Kommune er myndighed. I forbindelse med lokalplanlægning kan Viborg Kommune søge Miljøministeriet (Miljøcenter Århus) om ophævelse eller reduktion af byggelinjen inden for et lokalplanområde. Sø- og åbeskyttelseslinjer Tilstandsændringer (herunder byggeri, beplant- Fortidsminder i jorden Hvis bygherre i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder finder spor af fortidsminder, skal arbejdet ifølge museumslovens 27 standses, hvis det berører fortidsmindet, og fortidsmindet skal straks anmeldes til Viborg Stiftsmuseum. Beskyttede sten- og jorddiger Ændringer i tilstanden af beskyttede sten- og jorddiger, herunder etablering af gennemkørsler, kræver dispensation fra museumslovens 29a. Viborg Kommune er myndighed. Beskyttet natur Ændringer i tilstanden af beskyttet natur (søer, vandløb, moser, eng, hede, overdrev og strandeng) kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens Fredede fortidsminder Ændringer af fortidsminder kræver Kulturarvsstyrelsens dispensation fra Museumslovens 29. Fredskov Ændringer i fredskov kræver tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen i henhold til skovloven. 5. Veje Statsveje Byggeri og anlæg samt vejadgange og skiltning nærmere end 50 meter fra vejskel til statsveje kræver tilladelse fra Vejdirektoratet efter lov om offentlige veje.

45 Større kommuneveje Byggeri og anlæg (herunder skiltning) samt etablering og ændret benyttelse af vejadgange nærmere end 50 meter fra vejskel til kommuneveje kræver Viborg Kommunes tilladelse efter lov om offentlige veje. 6. Jord og okker Jordforurening Region Midtjylland kortlægger, undersøger og oprenser forurenet jord. ordforurening+og+r%c3%a5stoffer/jordforurening Viborg Kommune varetager sagsbehandling efter lov om forurenet jord. Hvis bygherre i forbindelse med bygge- eller jordarbejde støder på en forurening, skal arbejdet standses ifølge 71 i lov om forurenet jord. Forureningen skal anmeldes til Viborg Kommune, og arbejdet må først genoptages efter fire uger, eller når kommunen har taget stilling til, om der skal fastsættes vilkår for arbejdet. Fra 1. januar 2008 er alle byzonearealer som udgangspunkt områdeklassificerede. Reglerne for anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord herfra fremgår af jordflytningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr af 12. december 2007 om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord.) er der visse restriktioner på arealet, hvis det ligger oven på værdifuldt grundvand (indsatsområde), eller hvis der eksempelvis er bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads på grunden. Flytning af jord fra et kortlagt forurenet areal skal forinden anmeldes til kommunen. Ønsker man at genbruge opgravet forurenet jord, skal der søges tilladelse hos Viborg Kommune. Hvis et areal er kortlagt som forurenet, skal ejer eller bruger søge Viborg Kommune om tilladelse, før brugen af arealet ændres til følsom arealanvendelse dvs. bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område, kolonihave, sommerhus eller institution. Der skal ligeledes søges om tilladelse hos Viborg Kommune før påbegyndelsen af et bygge- og anlægsarbejde, hvis et kortlagt areal allerede bruges til et af de nævnte formål eller er udpeget som indsatsområde. Forurenede grunde skal vurderes nærmere ved lokalplanlægning og byggesagsbehandling. Okkerholdig jord Hvis der i områder er registreret okkerholdig jord, kræver enhver aktivitet, der medvirker til at sænke grundvandsstanden, herunder at dræne eller grave grøfter, tilladelse fra Viborg Kommune efter 2 i lov om okker. Hvis en grund er kortlagt som forurenet (vidensniveau 2) eller muligt forurenet (vidensniveau 1), 45

46 C. Rammekort m. særbestemmelser 46

47 47

48 Viborg Midt Særbestemmelser 48 VIBM.A1.01 Bebyggelsesprocent maks. 110 Etageantal maks. 3½ etager Bygningshøjde maks. 15 m Anvendelse: Almen service, herunder Domkirken. VIBM.A1.02 Bebyggelsesprocent maks. 10 Etageantal maks. 1 etage Bygningshøjde maks. 8,5 m Anvendelse: Kapel og kirkegård VIBM.A1.03 Bebyggelsesprocent maks. 60 Etageantal maks. 4 etager Bygningshøjde maks. 16 m Anvendelse: Endvidere kollegieboliger. VIBM.A1.04 Bebyggelsesprocent maks. 60 Etageantal maks. 6 etager Bygningshøjde maks. 28 m Anvendelse: Rådhus (administration og borgerservice) VIBM.A1.05 Etageantal maks. 2½ etager VIBM.A1.06 Bebyggelsesprocent maks. 230 Etageantal maks. 14 etager Bygningshøjde maks. 81 m VIBM.A1.07 Bebyggelsesprocent maks. 60 Etageantal maks. 8 etager VIBM.A1.08 Bebyggelsesprocent maks. 25 Etageantal maks. 2½ etage Andet: Der stilles særlige krav til bebyggelsens udformning af hensyn til den fredede bygning. VIBM.B1.01 VIBM.B1.03 Etageantal maks. 1½ etager VIBM.B1.02 Etageantal maks. 1½ etager Andet: Der kan etableres dobbelthuse. VIBM.B3.01 Bebyggelsesprocent maks. 90 VIBM.B3.02 Bebyggelsesprocent maks. 110 VIBM.B4.01 Bebyggelsesprocent maks. 80, dog maks. 110 syd for Ll. Sct Hans Gade og syd for Sct. Villads Stræde Bygningshøjde maks. 12,5 m Andet: I lokalplan nr. 204 gives mulighed for 4 etager med en bygningshøjde på maks. 15 m VIBM.B4.02 Bebyggelsesprocent maks. 80, dog 110 for matr. nr. 380 og 414a begge Viborg Bygrunde, Viborg. Etageantal maks. 2½ etager, dog 4½ for matr. nr. 380 og 414a begge Viborg Bygrunde, Viborg Bygningshøjde maks. 10,5 m, dog 18 for matr. nr. 380 og 414a begge Viborg Bygrunde, Viborg Andet: Etagebebyggelse kan tillades. VIBM.B4.03 Bebyggelsesprocent maks. 80 Etageantal maks. 2½ etager Andet: Etagebebyggelse kan tillades. VIBM.B4.05 Bebyggelsesprocent maks. 50 Etageantal maks. 2½ etager Bygningshøjde maks. 10 m VIBM.B4.06 Bebyggelsesprocent maks. 50, dog 110 for matr. 192ak, Viborg Markjorder, Viborg Etageantal maks. 2½ etager, dog 3 etager for matr. 192ak, Viborg Markjorder, Viborg Bygningshøjde maks. 10 m langs Indre Ringvej Andet: Etagebebyggelse kan tillades. VIBM.C1.01 Se særskilt opslag VIBM.C1.02 Se særskilt opslag VIBM.C1.03 Se særskilt opslag VIBM.C1.04 Bebyggelsesprocent maks. 110 Etageantal maks. 3½ etager Bygningshøjde maks. 15 m VIBM.C1.05 Bebyggelsesprocent maks. 60 Etageantal maks. 8 etager Bygningshøjde maks. x m VIBM.C1.06 Bebyggelsesprocent maks. 80 Etageantal maks. 3½ etager Bygningshøjde maks. 15 m VIBM.C1.07 Bebyggelsesprocent maks. 110 Etageantal maks. 3½ etager Bygningshøjde maks. 15 m VIBM.C3.01 Bebyggelsesprocent maks. 100 Etageantal maks. 4 etager Bygningshøjde maks. 26 m, dog maks. 45 for lys-

49 master og overdækning til stadion. Anvendelse: Hovedanvendelse forlystelser, idrætsog kulturformål. Endvidere liberale erhverv, almen service og enkelte kollegieboliger. VIBM.C3.02 Bebyggelsesprocent maks. 110 Anvendelse: Administration, liberale erhverv samt almen service. Andet: Træer ved Rødevej/ Fælledvej skal bevares. VIBM.R1.01 Andet: Må ikke bebygges VIBM.R1.02 Anvendelse: Borgvold. Eksisterende restaurant kan bibeholdes. VIBM.R1.03 Andet: Træer omkring paradepladsen skal bevares. VIBM.R1.06 Grundstørrelse maks. 400 m2 Anvendelse: Kolonihaver Andet: Kun mindre huse på maks. 30 m2 VIBM.R3.01 Bebyggelsesprocent maks. 60 Etageantal maks. 2½ etager Anvendelse: Hotel, kursuscenter, restauration. Zonestatus: Byzone VIBM.TA.01 Anvendelse: Baneareal Zonestatus: Byzone 49

50 Viborg centerområde Generelt for områderne VIBM.C1.01, VIBM.C1.02 og VIBM.C1.03 Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsesprocenten for den enkelte karré fremgår af kortudsnittet på dette opslag. Taghældning: 40 o -45o med mindre særlige arkitektoniske forhold kan påvise en god helhedsvirkning i forhold til gadebilledet som helhed. Ny bebyggelse skal opføres som sluttet randbebyggelse i gadelinien, i princippet som vist på kortudsnittet. I randbebyggelser tillades passager, porte, små torvedannelser, haver og lignende. Bagvedliggende bebyggelse må ikke opføres i større højde end randbebyggelsen. Ny bebyggelse må højst opføres med følgende max. højder og husdybder: 1-1½ etage 8,5 m 1½-2½ etage 12 m husdybde 10 m 2½-3½ etage 15 m husdybde 12 m 3½-4½ etage 18 m husdybde 12 m Bebyggelsens udformning Bygningsfacader skal udføres i proportion med nabobebyggelsen. Desuden skal de opføres med fast fagopdeling og indpasses i facadelængde med den øvrige bebyggelse i kvarteret, især med hensyn til de fredede bygninger og bevaringsplan Viborg. Bygningsfacader skal fremtræde som en helhed fra gadeplan til tag, også i forbindelse med butiksfacader, især med hensyn til bevaringsplan Viborg. Bygningsfacader skal primært udføres som blank mur, pudsede eller vandskurede facader og fremstå i farver tilhørende jordfarveskalaen. Krav til bebyggelsens udformning kan i særlige tilfælde fraviges, hvis der kan påvises en særlig unik arkitektur og en helhedsvirkning i gadebilledet i øvrigt. 50

51 51

52 Viborg Øst Særbestemmelser 52 VIBØ.A1.01 Bebyggelsesprocent maks. 50 Etageantal maks. 2½ etager VIBØ.A1.02 Bebyggelsesprocent maks. 50 Etageantal maks. 4 etager VIBØ.A1.05 Bebyggelsesprocent maks. 50 Etageantal maks. 3 etager Bygningshøjde maks. 15 m for idrætshaller VIBØ.A1.06 Anvendelse: Kirke og kirkegård VIBØ.A1.07 Bebyggelsesprocent maks. 50 Etageantal maks. 2½ etager Bygningshøjde maks. 15 m for idrætshaller Anvendelse: Uddannelse samt private servicefunktioner i tilknytning hertil. VIBØ.B1.03 Etageantal maks. 1½ etager Grundstørrelse: min. 900 m2 vest for område markeret med særlig signatur VIBØ.B1.04 Etageantal maks. 1½ etager, dog maks. 1 etage med taghældning på 0-30 gr. mod område VIBØ. R1.05 VIBØ.B1.06 VIBØ.B1.07 VIBØ.B1.08 Etageantal maks. 1½ etager VIBØ.B2.03 VIBØ.B2.04 Etageantal maks. 1½ etager VIBØ.B3.02 Bebyggelsesprocent maks. 40 VIBØ.B4.04 Anvendelse: Endvidere etageboligbebyggelse i maks. 3 etager med en bygningshøjde på maks. 12 m VIBØ.B4.10 Bebyggelsesprocent maks. 25 VIBØ.C1.01 Bebyggelsesprocent maks. 40 VIBØ.C1.02 Bebyggelsesprocent maks. 40 Etageantal maks. 3 etager, dog mulighed for 2 højhuse i maks. 8 etager med en bygningshøjde på maks. 24 m VIBØ.C1.03 Bebyggelsesprocent maks. 40 Anvendelse: Der må ikke etableres boliger. VIBØ.C3.01 Bebyggelsesprocent maks. 60 nord for Randersvej Anvendelse: Kun administrative erhverv og almen service. VIBØ.C3.02 Anvendelse: Kun administrative og liberale erhverv. VIBØ.E1.01 Grundstørrelse: min m2 Andet: Ved planlægning for ny detailhandel med spv skal det sikres, at adgang til alle ejendomme i rammeområdet sker fra Randersvej via intern fordelingsvej. Endvidere skal det sikres, at der etableres en ubrudt støjafskærmning med beplantning langs rammeområdets afgrænsning mod Hamlen. VIBØ.E1.02 Zonestatus: Landzone VIBØ.R1.03 Zonestatus: Mindre del i landzone VIBØ.R1.05 Zonestatus: Landzone. Mindre del i byzone. VIBØ.R1.06 Anvendelse: Kolonihaver VIBØ.R2.01 VIBØ.R2.02 Bygningshøjde maks. 15 m for idrætshaller VIBØ.R3.01 Bebyggelsesprocent maks. 50 Etageantal maks. 2½ etager Bygningshøjde maks. 12 m, dog maks. 15 m for idrætshaller Anvendelse: Højskole samt private servicefunktioner i tilknytning hertil. Zonestatus: Byzone VIBØ.R3.02 Etageantal maks. 1 etage med en bygningshøjde på maks. 5 m (gælder kun campingpladsen) Anvendelse: Campingplads og vandrehjem Zonestatus: Byzone VIBØ.R3.03 Anvendelse: Kursuscenter med mulighed for overnatning samt bolig i tilknytning hertil. Zonestatus: Byzone og overføres til byzone ved lokalplanlægning. VIBØ.R3.04 Anvendelse: Golfbane VIBØ.LA.01 VIBØ.LA.02 Anvendelse: Bynært landområde.

53 53

54 Viborg Syd Særbestemmelser Under udarbejdelse 54

55 55

56 Viborg Sydvest Særbestemmelser Under udarbejdelse 56

57 57

58 Viborg Nordvest Særbestemmelser Under udarbejdelse 58

59 59

60 Viborg Vest Særbestemmelser Under udarbejdelse 60

61 61

62 Bjerringbro Særbestemmelser 62 BBRO.A1.01 Etageantal maks. 2½ etage, dog 4 etager øst for P. E. Eriksensvej Bygningshøjde maks. 11,5 m, dog 20 meter øst for P. E. Eriksensvej Andet: Særlige krav til formgivning, materialevalg, farver m.m. BBRO.A1.02 Bygningshøjde maks.4,5 meter Anvendelse: Kirke med kirkegård, parkering, præstegård og forsamlingslokaler m.m. Andet: Nye bygninger skal opføres i stil og materialer, der harmonerer med eksiste-rende bygninger BBRO.A1.03 Andet: Ny bebyggelse skal opføres i stil med eksisterende bebyggelse, overvejende i gule tegslsten BBRO.A1.04 Bebyggelsesprocent maks. 50 BBRO.A1.05 Andet: De natur- og kulturhistoriske værdier skal søges bevaret BBRO.B1.02 Andet: Fuld udbygning af området forudsætter vejadgang fra Engvejen. BBRO.B2.01 Bebyggelsesprocent maks 30%, Etageantal maks 1½ etage Andet: Eksisterende beplantning op mod skoven skal bibeholdes. BBRO.B3.01 Etagebebyggelse: 90 %, Etageantal maks. 5 etager (= 4 etager og evt. penthouse) Bygningshøjde maks. 18 m BBRO.B4.03 Andet: Ubebyggede arealer kan ikke bebygges. BBRO.B4.05 Bebyggelsesprocent maks. 40 % for etagebebyggelse Etageantal: 4 etager dog maks 13,5 m for etagebebyggelse Andet: Der skal bibeholdes en grøn kile i slugten. BBRO.B4.08 Andet: Den udarbejdede strukturplan danner grundlag for områdets videre planlægning. Områdets udbygning forudsætter en vurde-ring af områdets trafikale betjening, herunder evt. forlængelse af Asavej og en ny østlig omfartsvej. BBRO.C1.01 Centerområdet se selvstændigt opslag BBRO.E1.01 Bygninghøjde maks. 11,5 m Anvendelse: Miljøklasse 2-3 Andet: Særlige pladskrævende varegrupper(spv) jf. områdets miljøklasse. Der skal etableres alle - beplantning langs Jørgens Alle. Områdets beliggenhed fordrer skærpede krav til facadeudformningen, materialevalg, m.m. BBRO.E1.02 Bygninghøjde maks. 11,5 m Andet: Særlige pladskrævende varegrupper(spv) jf. områdets miljøklasse. BBRO.E1.03 Bygningshøjde maks. 11,5 m. BBRO.E2.01 Områdets karakter fordrer skærpede krav til bygningers formgivning, materialevalg m.m. Områdets beliggenhed fordrer, at P-pladsarealer gives et grønt udtryk og opdeles i mindre afdelinger BBRO.E2.04 Andet: Særlige pladskrævende varegrupper (SPV) jf. områdets miljøklasse (MK 2-4) Områdets karakter fordrer skærpede krav til bygningers formgivning, materialevalg m.m. BBRO.E2.07 Andet: Den udarbejdede strukturplan danner grundlag for områdets videre planlægning. Facadegrunde mod Hedemøllebej og Sortehøjvej pålægges skærpede krav til bygningers formgivning, materialevalg m.m. BBRO.R1.02 Anvendelse: Den bynære del på begge sider af Brogade planlægges til opholdsarealer, aktivitetsog legeplads m.m. og plejes som grønt område/ park. Andet: Bydelene bindes sammen med to cykel/ gangbroer. Stierne kan befæstes og belyses med en lav parkbelysning. Der kan etableres minicampingplads og friluftscenter. Der skal sikres passage under vejbroen for såvel dyr, planter og mennesker og der skal friholdes en bæmme på 5 m fra Møllebæken til 30 m fra Brogade og på min. 2 m på de 30 m nærmest Brogade. Bræmmen skal frihol-des for byggeri og anlæg. BBRO.R1.03 Anvendelse: Område til skov, fritidsaktivite-ter, kolonihaver m.m. Der skal sikres en samlet skovbeplantning i en bredde af 100 m langs sydsiden af Hede-møllevej med forbindelse til Hjermind Krat

63 BBRO.R1.06 Andet: Der skal sikres hovedstier, der indgår i byens sammenhængende stinet. BBRO.R1.08 Anvendelse: Det syd/østligste hjørne kan anvendes til et hestecenter, jf. lokalplan

64 Bjerringbro centerområde BBRO.C1.01 og BBRO.C1.02 Centerplan for Bjerringbro by, 2004 fastholdes som administrationsgrundlag * Det maksimale antal etager fremgår af kortet. De viste etager forudsætter, at kravene til friare-aler og parkering kan opfyldes. BBRO.C1.01A Andet: Ny randbebyggelse skal opføres med 30 til 45 graders symmetrisk saddeltag i tegl. 64 Centerområdet skal fortættes ved, at der bygges i højden. Byens akser skal understøttes med randbebyggelse i gadelinien. De historiske gader og huse skal bevares. Randbebyggelse Bebyggelsens omfang ved randbebyggelse. Se rammekort. Etager Højde * Husdybde 1 Max. 8,5 m 1½ max. 8,5 m max. 10 m 2 max. 8,5 m max. 10 m 2½ max. 12 m max. 12 m 3 max. 12 m max. 12 m 3½ max. 15 m max. 12 m 4 max. 16 m max. 12 m Ny randbebyggelse skal udføres under hensyn til proportionerne i gadebilledet og nabobebyggelsen.. Facader skal fremtræde som en helhed fra gadeplan til tag, også i forbindelse med butiksfacader. Omdannelsesområder Omdannelsesområderne (se rammekort) skal udbygges efter en samlet plan for hvert område. Ny bebyggelse langs byens hovedakser skal opføres som markant arkitektur i gadelinien. Ved øvrigt nybyggeri i omdannelsesområderne kan en friere placering af nye bygninger accepteres. Bevaring De kulturhistoriske bevaringsinteresser er især knyttet til stationsbyen, herunder de bevarings-værdige bygninger. Bygninger eller bygnings-sammenhænge med høj bevarings-værdi skal bevares. Storgade/gågaden skal opretholdes som en velbevaret repræsentant for stationsbyens oprindelige gadeforløb og byggestil. Ny akse Der skal etableres en central byakse fra Gu-denåhuset i nord via Torvegade, en bro over Gudenåen til Brogade i syd. Når den nye akse realiseres indrettes et nye Lille torv. Se rammekort. Beplantning Bøgepur skal videreføres som gennemgående beplantning i hele centerområdet. Byrum Torve, pladser, strøggader m.m. skal være ensartet. Nye gennemgående belægninger skal bestå af kinesisk granit og chaussésten. Nye baghuse bag Storegade, Torvegade og Nørregade kan opføres i flere etager på følgende vilkår: 1. Der kan ikke etableres boliger i stueetagen. Stueetagen kan anvendes til garager. 2. Baghuset skal placeres vinkelret på forhuset og underordnes forhusets proportioner. 3. For - og baghus skal opføres med samme taghældning og i samme materiale og tagmateriale. 4. Baghuset må max. opføres med samme etageantal som forhuset og skal holde en rimelig afstand til naboskel. 5. Det skal godtgøres, at kravene til friarealer, P-pladser, adgangs-, lys- og skygge-forhold kan sikres. I gågaderne Storegade og Torvegade og i Nørregade syd for Realskolevej, må der ikke etableres nye boliger i stueetagen. Undtaget er dog: Den Gamle Politistation, Det Gamle Apotek og Madsens hotel I BBROC1.01B Ny randbebyggelse skal opføres med 30 til 45 graders symmetrisk saddeltag i tegl eller med penthouse. Ved penthouse kan tagmaterialet være zink, eternit, skiffer eller tagpap BBROC1.01C Østergade skal genetableres. Ny beplantning skal understøtte gaden som en del af byens øst - vestgående akse. Nord for Østergade Bebyggelsesprocent maks. 90 Etageantal maks. 5 etager inkl. penthouse. Bygningshøjde maks. 18 m.

65 Syd for Østergade Bebyggelsesprocent maks. 60 Etageantal maks. 2 etager, dog mulighed for et 4 etagers hjørnehus til markering af busholdepladsen Bygningshøjde maks. 18 m. Butiksfacader: ved 1 etage, min 6 m. ved 2 etager min. 10 m Andet: Ikke boliger. BBROC1.01D Bebyggelsesprocent: 50 %. Andet: Området betragtes på sigt som interesseområde for center funktioner. På hjørnegrundene Nørregade 17 og 20 skal bebyggelsen opføres i maks. 2 etager med 30 til 45 graders symmetrisk saddeltag. Der kan anlægges en parkeringsplads på arealet ved Varmeværket/Skovbakkevej. BBROC1.01E Ny bebyggelse skal opføres som randbebyggelse langs Brogade og som punkthuse og/eller karrebebyggelse på de bagvedliggende arealer. Ved placering af nyt byggeri skal udsigten til Guden-åen sikres. Byggeriet nærmest Åen skal gennem farve- og materialevalg gives et let og transparent præg. I randbebyggelsen langs Brogade skal stueeta-gen så vidt muligt anvendes til kunderelaterede funktioner, f.eks. café og lignende. Arealet nord for Oasen kan anvendes til p- plads til aflastning af centerområdet nord for banen. Der skal sikres en afskærmende beplantning langs Aksens østside mod System B8.. BBROC1.02 De trafikale forhold for cyklister og gående skal forbedres med cykelstier i begge sider af Brogade. 65

66 Birgittelyst Særbestemmelser BIRG.C2.01 Anvendelse: miljøklasse 1-2 Zonestatus: byzone BIRG.R1.01 Zonestatus: Landzone, skal forblive i landzone. 66

67 Bjerregrav BGRA.R4.01 Anvendelse: Oplevelsescenter for arkæologiske udgravninger og formidling af områdets historie. Der kan etableres overnatningsfaciliteter jf. lokalplanens bestemmelser herom. 67

68 Bruunshåb Særbestemmelser Under udarbejdelse 68

69 69

70 Frederiks Særbestemmelser FRED.A1.01 Anvendelse: Kirke, kirkegård og fredsskov Etageantal maks. 1½ etager Bygningshøjde maks. 8,5 m Zonestatus: Præstebolig og sognehus overføres til byzone, mens den resterende del af området skal forblive i landzone FRED.A1.02 Anvendelse: Skole og institutioner FRED.A1.03 Anvendelse: Dagcenter og beskyttede boliger FRED.B2.01 Bebyggelsesprocent maks. 50 FRED.B4.01 Der skal sikres areal til en cykelsti på Trehusevej FRED.B4.04 Bebyggelsesprocent for fælles forsyningsanlæg maks. 55 FRED.E1.01 Bebyggelsesprocent maks. 50 Grundstørrelse: min m2 Beplantningsbæltet langs den regionale sti skal bevares og vedligeholdes. FRED.E1.01 Bebyggelsesprocent maks. 50 FRED.E2.01 Bygningshøjde maks. 8½ m Anvendelse: Egentlige erhverv indenfor miljøklasse 3-4. Andet: Beplantningsbæltet langs den regionale sti skal bevares og vedligeholdes. FRED.R2.01 Anvendelse: Idræts- og svømmehal og sportsplads Bebyggelsesprocent maks. 65 Bygningshøjde maks. 11 m FRED.C1.01 Bebyggelsesprocent maks. 30 for åben-lav, maks. 40 for tæt-lav og etageboliger samt maks. 60 ved øvrig bebyggelse. Etageantal maks. 2 etager. Bygningshøjde maks. 11 m, dog maks. 8½ m for åben-lav og tæt-lav. FRED.C1.02 Bebyggelsesprocent maks. 85 for øvrig bebyggelse. Mindepladsen skal bevares og vedligeholdes FRED.C1.03 Adgang til tømmerhandel skal ske fra Solvænget. 70

71 71

72 Hald Ege Særbestemmelser Under udarbejdelse 72

73 73

74 Hammershøj Særbestemmelser HAMM.A1.01 Bygningshøjde maks. 11 m HAMM.B4.01 HAMM.B4.02 HAMM.B4.03 HAMM.B4.04 HAMM.B4.05 Etageantal maks. 1½ etager. Der kan ved lokalplanlægning for nye boligområder gives mulighed for maks. 2 etager HAMM.C1.01 Bygningshøjde maks. 11 m HAMM.E1.01 Bebyggelsesprocent maks. 50 Anvendelse: Miljøklasse 1-4 HAMM.E1.02 Bygningshøjde maks. 8,5 m, dog kan lagerbygninger, siloer, master mv. gives en højde på maks. 20 m Anvendelse: Miljøklasse 1-4 HAMM.R1.01 Andet: Ingen yderligere bebyggelse HAMM.R1.02 HAMM.R1.03 HAMM.R1.04 Zonestatus: Landzone HAMM.LA.01 Anvendelse: Bynært landområde Andet: Den visuelle kontakt mellem HAMM.R1.01, kirken og det åbne land skal bevares. 74

75 75

76 Karup Særbestemmelser KARU.A1.03 Anvendelse: Kirke og kirkegård KARU.B1.01 Bygningshøjde maks 1½ etage. Bebyggelse på yderste parcelrække langs ådalen må dog kun opføres i 1 etage med en taghældning på maks. 25 grader KARU.B3.01 Bebyggelsesprocent maks. 40 Etageantal maks. 3 etager Andet: Eksisterende beplantningsbælte langs Herning-Viborg Landevejen skal bevares KARU.B4.01 Andet; Offentligheden skal sikres fri adgang til helligkilden på matr. 5r. KARU.B4.02 Etageantal maks. 1½ etage, dog op til 2 etager for bebyggelse på matr 11n. Der kan etableres etageboliger med en bebyggelsesprocent på maks. 40%. KARU.B4.04 Etageantal generelt max 1½, på matr. 7aa, 7ø og 8af dog max 2½ etage og 11 m. Der kan etableres etageboliger med en bebyggelsesprocent på maks. 40%. KARU.B4.05 For matr. 9br gælder: Bebyggelsesprocent maks. 50 og bygningshøjde maks. 10 m KARU.B4.06 Der kan etableres etageboliger med en bebyggelsesprocent på maks. 50%. KARUC1.01 Bebyggelsesprocent maks. 30 for åben-lav, maks. 40 for tæt-lav og etageboliger og maks. 85 for øvrig bebyggelse. Bygningshøjde op til 18 m for bebyggelse på matr. 8az og 8aæ KARU.C1.02 Etageantal maks. 2 etager Bygningshøjde maks. 8½ m, Anvendelse: Området kan ikke anvendes til hotel og forlystelse. KARU.E1.01 Bebyggelsesprocent maks 50. Andet: Et 25 m bredt bælte langs Herning-Viborg landevejen skal henligge som græsareal, friholdt for bebyggelse. KARU.E1.02 Bebyggelsesprocent maks. 50. KARU.E2.02 Bygningshøjde op til 55 m for den del af området, der ligger sydvest for Åhusevej. Der kan etableres en rørledning med frihøjde på 5 m over Herningvej Der skal sikres mulighed for en udvidelse af Åhusevej. KARU.E2.03 Bygningshøjde for matr. 3y maks. 8½ m Anvendelse: Erhverv i miljøklasse 3-4 KARU.E2.04 Anvendelse: Erhverv i miljøklasse 3-4 KARU.R1.01 Området må ikke bebygges KARU.R1.02 Anvendelse: Der kan etableres spejderhytte i området. KARU.R1.03 Området skal friholdes for bebyggelse. Der skal sikres opholdsret for beboere i KARU. A1.01 samt frit udsyn over ådalen fra KARU.A1.01. Den flade del af området må ikke beplantes langs grænsen til det åbne land. 76

77 77

78 Klejtrup Særbestemmelser KLEJ.A1.02 Anvendelse: Skole, kirke og kirkegård KLEJ.B4.01 Etageantal maks. 1½ etager KLEJ.B4.02 Etageantal maks. 1½ etager KLEJ.E1.01 Anvendelse: Erhverv indenfor miljøklasse 1-4 KLEJ.E2.01 Bygningshøjde maks. 8½ m 78

79 Kølvrå Særbestemmelser Generel bestemmelse for Kølvrå: Hele Kølvrå ligger indenfor støjkonsekvens zone omkring Karup Lufthavn. Der kan derfor ikke etableres yderligere boliger. KØLV.A1.01 Bebyggelsesprocent maks. 66 KØLV.B4.01 Etageantal maks. 1½ etage KØLV.B4.02 Etageantal maks. 1½ etage Sti fra Egernvej til skolen over matr. 1ao skal opretholdes. KØLV.C1.01 Bebyggelsesprocent maks. 60 for øvrig bebyggelse. Etageantal maks. 1 etage Bygningshøjde maks. 6,5 m Torvet skal fastholdes. KØLV.C1.02 Bebyggelsesprocent maks. 60 for øvrig bebyggelse Etageantal maks. 1½ etage Bygningshøjde maks. 8,5 m KØLV.E2.01 Grundstørrelse: mindst 1000 m2 Der skal etableres et tæt og ubrudt hegn i 1 m s højde langs Herning-Viborg landevejen. KØLV.R1.02 Der kan etableres spejderhytte. KØLV.R2.01 Anvendelse: Sportshal, svømmehal mm, Den afskærmende beplantning omkring sportspladsen skal bevares. KØLV.R2.02 Anvendelse: Svømmebad mm. Den afskærmende beplantning omkring svømmebadet skal bevares. 79

80 Løgstrup Særbestemmelser Under udarbejdelse 80

81 81

82 Løvel Særbestemmelser LØVL.A1.01 Bebyggelsesprocent maks. 40, når område LØVL. R2.02 medregnes Bygningshøjde maks. 11 m LØVL.C1.01 Bebyggelsesprocent maks. 50 Bygningshøjde maks. 11 m Andet: Trærække ved kirkens parkeringsplads skal bevares. LØVL.E1.01 LØVL.E1.02 Anvendelse: Miljøklasse 1-4 LØVL.E2.01 Bebyggelsesprocent maks. 40 Bygningshøjde maks. 11 m Anvendelse: Miljøklasse 3-6 LØVL.R1.01 LØVL.R1.02 Zonestatus: landzone 82

83 Mammen Særbestemmelser MAMM.A1.01 Etageantal maks. 2½ etage + kælder Bygningshøjde maks. 8,5 m MAMM.C2.01 Anvendelse: miljøklasse 1-2 Zonestatus: byzone MAMM.E1.01 Bygningshøjde maks. 11,5 m MAMM.E2.01 Bebyggelsesprocent maks. 40 Anvendelse: miljøklasse

84 Møldrup Særbestemmelser MØLD.B4.01 Etageantal maks. 1½ etager MØLD.B4.02 Etageantal maks. 1½ etager MØLD.B4.03 Etageantal maks. 1½ etager MØLD.C1.01 Bebyggelsesprocent maks. 60 for øvrig bebyggelse MØLD.E2.01 Anvendelse: Erhverv indenfor miljøklasse 3-4 MØLD.E2.03 Bygningshøjde maks. 15 m Anvendelse: Erhverv indenfor miljøklasse 3-6 MØLD.E2.04 Anvendelse: Erhverv indenfor miljøklasse

85 Mønsted Særbestemmelser MØNS.A1.01 Anvendelse: Skole og idrætsplads MØNS.A1.02 Anvendelse: Kirke og kirkegård MØNS.B4.02 Etageantal maks. 1½ etager MØNS.E1.01 Området skal ved lokalplanlægning nedklas sificeres til miljøklasse 1-3 af hensyn til et evt. fremtidigt boligområde vest for erhvervsområdet (på matr.16n, Mønsted By, Mønsted). Ved lokalplanlægning skal ligeledes sikres vejadgang til boligområdet fra erhvervsområdet. MØNS.E2.01 Ved lokalplanlægning skal sikres vejadgang til et evt. fremtidigt boligområde vest for erhvervsområdet (matr.16n, Mønsted By, Mønsted). MØNS.R2.01 Anvendelse: Indenfor området kan desuden etableres ridehal og ridebaner. MØNS.R3.01 Anvendelse: Hotel-, restaurations- og kursusvirksomhed. Bebyggelsesprocent maks. 40. Zonestatus: Byzone. MØNS.TA.01 Anvendelse: Renseanlæg 85

86 Ravnstrup Særbestemmelser Under udarbejdelse 86

87 Rødding Særbestemmelser RØDD.A1.01 Bygningshøjde maks. 11 m RØDD.C1.01 Bebyggelsesprocent maks. 50 Bygningshøjde maks. 11 m RØDD.C2.01 Bebyggelsesprocent maks. 50 Zonestatus: Byzone RØDD.E1.01 Anvendelse: Miljøklasse 1-4 RØDD.R1.02 Andet: Må ikke bebygges RØDD.R1.03 Andet: Der må endvidere etableres pumpestationer, underjordiske spildevandsbassiner samt regnvandssøer. 87

88 Rødkærsbro Særbestemmelser RØDK.A1.01 Anvendelse: Offentlig og privat service som skole, idrætsanlæg, halfaciliteter, institutioner og lignende. Andet: Ny bebyggelse skal underordnes karakteren i området, der overvejende fremstår i rød tegl. RØDK.B1.01 Etageantal: maks. 1½ etage RØDK.B4.02 Etageantal maks. 1½ etage, ved stærkt kuperet terræn kan 2 etager tillades. RØDK.B4.06 Etageantal maks: Ny randbebyggelse langs Århusvej 1 og Nørre Langgade 47 må opføres i 2½ etage med en taghældning på min. 40 grader. RØDK.C1.01 Etageantal maks. 2 ½ etage Bygningshøjde maks. 11,5 meter. Andet: Hel eller delvist sluttet bebyggelse. Nye huse og facaderenoveringer skal udføres i teglsten. Enkelte bygningsdele kan fremstå pudsede, vandskurede med glasparti og lignende. Det grønne område vest for stationen og langs med jernbanen skal sikres som grønt område med sti. Område ved den tidligere Triogrund skal udbygges efter en samlet plan, hvor der sikres offentlig adgang til det grønne område langs Vindelsbækken. Evt. boliger skal placeres med ansigtet mod det grønne område. Tung trafik til Triogrunden skal ske fra Stadionvej. RØDK.E1.01 Bygningshøjde maks. 11,5 meter. Anvendelse: Miljøklasse 4. Andet: På sigt og efter ændring af kommune-planen ønskes området ændret til boligområde. RØDK.E2.01 Andet: Varieret erhvervsområde, fortrinsvis for større transporttunge industrier RØDK.E1.02 Bygningshøjde maks. 11,5 meter. Anvendelse: Miljøklasse 2-3. Andet: der kan placeres butikker til særlig pladskrævende varegrupper inden for områdets miljøklasse.. RØDK.E2.02 Bygningshøjde: 11,5 m. Anvendelse: Miljøklasse 2-3. Andet: Arealerne langs Århusvej betragtes som facadeerhverv og der stilles særlige krav til formgivning, materialer m.m. Der skal holdes en afstand til Århusvej på min. 50 m til vejskel. RØDK.E3.01 Andet: På sigt og efter ændring af kommuneplanen ønskes området ændret til boligområde. RØDK.E3.02 Bygningshøjde: Bebyggelse. der er nødvendig for virksomhedens drift, som f.eks. siloer må opføres i op til 24 m. Andet: Inden for området skal der etableres regnvandsbassin til afledning af overfladevand, svarende til det befæstede areals størrelse. Overgangen mellem erhvervsområdet og det åbne land skal sikres, så der tages videst mulig hensyn til det åbne landskab. Evt. ny beplantning skal matche den eksisterende beplantning i området. Der skal sikres en afstand mellem byggeri/anlæg og Faldborgvej på mindst 70 m. RØDK.E3.03 Andet: Området skal afgrænses mod de omliggende veje af et beplantningsbælte af blandede løvfældende sorter i en bredde af min. 30 m. RØDK:R1.01 Andet: Åben og spredt beplantning. Den del af området, der ligger mellem B4.06 og E2.03 ønskes tilplantet med skov. RØDK:R1.02 Andet: Kun åben og spredt beplantning. RØDK:R1.04 Andet: Skoven mellem B4.01 og E3.01.skal bevares. RØDK:R2.01 Bygningshøjde maks. 5 meter. Anvendelse: Mulighed for kolonihaver, spejderhytter og. lign. der tjener til områdets rekreative anvendelse Naturpleje ved vådområderne. Tilplantes efter en beplantningsplan 88

89 89

90 Sahl Særbestemmelser SAHL.C2.01 Etageantal maks. 2 etager Anvendelse: miljøklasse 1-2 Zonestatus: byzone SAHL.E2.01 Bebyggelsesprocent maks. 40 Anvendelse: miljøklasse

91 Skals Særbestemmelser SKAL.B1.01 Etageantal maks. 1½ etager SKAL.B4.04 Etageantal maks. 1½ etager SKAL.C1.01 For øvrig bebyggelse: Bebyggelsesprocent maks. 60 Etageantal maks. 3 etager SKAL.E1.02 Bygningshøjde maks. 12 m SKAL.R2.01 Anvendelse: Inden for området kan desuden etableres svømmehal SKAL.R3.01 Anvendelse: Højskole (håndarbejdsskole) Bebyggelsesprocent maks. 25 Zonestatus: Området fastholdes i byzone. 91

92 Skelhøje Særbestemmelser SKEL.B4.03 For bebyggelse langs områdets nordlige grænse gælder: Etageantal maks. 1 etage. Taghældning skal være mellem grader. Tagmateriale og udvendigt træværk skal holdes i mørke farver. SKEL.C1.01 Etageantal maks. 2 etager Bygningshøjde maks. 8½ m SKEL.C2.01 Bebyggelsesprocent maks. 25 Anvendelse: Alene jordbrugsparceller (hobbylandbrug) og boliger på store grunde. SKEL.E2.01 Bebyggelsesprocent maks. 40 Bygningshøjde maks. 8½ m Anvendelse: Erhverv indenfor miljøklasse

93 Sparkær Særbestemmelser SPAR.A1.01 Bygningshøjde maks. 8½ m SPAR.A1.02 Bebyggelsesprocent maks. 50 Etageantal maks. 3½ etager Bygningshøjde maks. 15 m SPAR.A1.03 Anvendelse: Kirke og kirkegård SPAR.B1.01 Etageantal maks. 1½ etager SPAR.B4.01 Etageantal maks. 1½ etager SPAR.B4.02 Etageantal maks. 1½ etager SPAR.B4.03 Etageantal maks. 1½ etager SPAR.E1.01 Anvendelse: Erhverv indenfor miljøklasse 1-4 SPAR.R1.01 Indenfor området kan desuden etableres bmx-bane og friluftsscene. SPAR.R2.01 Bygningshøjde maks. 12½ 93

94 Stoholm Særbestemmelser STOH.A1.02 Området omfatter blandt andet kirke og kirkegård STOH.A1.03 Bebyggelsesprocent maks. 60 STOH.B4.02 Åben-lav i 1½-2 etager skal have symmetrisk saddeltag med en hældning ml grader. STOH.B4.03 Åben-lav i 1½-2 etager skal have symmetrisk saddeltag med en hældning ml grader. STOH.B4.07 Sti mellem Vesterled og Iglsøvej fastholdes. STOH.C1.01 Bebyggelsesprocent maks. 100 STOH.E2.01 Bebyggelsesprocent for matr. 2h maks. 80 %. STOH.E2.02 Bygningshøjde maks. 8½ m Anvendelse: Erhverv i miljøklasse 3-4 STOH.R3.01 Anvendelse: Fritids- og kulturcenter med mulighed for overnatning, herunder idrætshaller, sportsbaner og udendørs salonskydebane. Bebyggelsesprocent maks. 25 Bygningshøjde maks. 12 m, masteanlæg til idrætsformål dog maks. 25 m STOH.TA.01 Rensningsanlæg og rodzoneanlæg. Bygninger og anlæg skal hovedsageligt placeres i områdets sydlige del. 94

95 Tange Særbestemmelser TANG.B1.01 Grundstørrelse min m2 TANG.C2.01 Anvendelse: miljøklasse 1-2 Zonestatus: byzone TANG.E2.01 Bebyggelsesprocent maks. 40 Anvendelse: miljøklasse 3-4 TANG.R4.01 Bebyggelsesprocent maks. 30 Etageantal maks. 2 etager. Der er dog mulighed for, ved at udnytte terrænforskelle, at bygninger med kælder indvendigt kan fremtræde med en højde på 3 etager. Anvendelse: Gudenåcentralen. Området må anvendes til museum- og fritidsaktiviteter. Der kan etableres lejrskole, kultur- og landskabscenter, museum og lign. TANG.TA.01 Anvendelse: renseanlæg TANG.TA.02 Anvendelse: renseanlæg 95

96 Tapdrup Særbestemmelser Under udarbejdelse 96

97 Ulbjerg Særbestemmelser ULBJ.B4.01 Etageantal maks. 1½ etager ULBJ.B4.02 Etageantal maks. 1½ etager ULBJ.E2.01 Anvendelse: Erhverv i miljøklasse 3-4 ULBJ.E2.02 Bygningshøjde maks. 15 m Anvendelse: Erhverv i miljøklasse

98 Vammen Særbestemmelser VAMM.A1.01 Bygningshøjde maks. 11 m VAMM.B4.01 Bebyggelsesprocent maks. 50 for grunde øst for Tjele Møllevej VAMM.C1.01 Bygningshøjde maks. 11 m VAMM.R1.01 Bebyggelsesprocent maks. 15 Etageantal maks. 1 etage Bygningshøjde maks. 6 m Anvendelse: Grønt område. Der må etableres enkelte bygninger med tilknytning til friluftsliv og natur. Zonestatus: Landzone Andet: Bebyggelse skal placeres under hensyn til den visuelle kontakt mellem byen og det åbne land. 98

99 Vejrumbro Særbestemmelser VEJR.A1.01 Bygningshøjde maks. 11 m VEJR.B4.03 Andet: Mod Nørreåvej skal der ved lokalplanlægning udlægges en mindst 10 m bred ubebygget afstandszone med beplantning. VEJR.C1.01 Bygningshøjde maks. 11 m VEJR.E1.01 Anvendelse: Miljøklasse 1-4 VEJR.E1.02 Bygningshøjde maks. 11 m VEJR.R1.01 Andet: Må ikke bebygges. VEJR.TA.01 VEJR.TA.02 Anvendelse: Renseanlæg, miljøklasse 1-4 Zonestatus: Byzone og overføres til byzone ved lokalplanlægning. 99

100 Vridsted Særbestemmelser VRID.A1.01 Anvendelse: Skole og idrætsplads Bygningshøjde maks. 8½ m VRID.A1.02 Anvendelse: Kirke og kirkegård VRID.B4.01 Etageantal maks. 1½ etager VRID.B4.03 Etageantal maks. 1½ etager VRID.C2.01 Anvendelse: Området kan alene anvendes til jordbrugsparceller (hobbylandbrug) Bebyggelsesprocent maks. 15 Etageantal maks. 2 etager Grundstørrelse: m2 VRID.E2.01 Bygningshøjde maks. 8½ m Anvendelse: Erhverv i miljøklasse

101 Ørum Særbestemmelser ØRUM.A1.01 ØRUM.A1.02 Bygningshøjde maks. 11 m ØRUM.B4.01 ØRUM.B4.02 ØRUM.B4.03 ØRUM.B4.04 Etageantal maks. 1½ etager. Der kan ved lokalplanlægning for nye boligområder gives mulighed for maks. 2 etager. ØRUM.C1.01 Bygningshøjde maks. 11 m ØRUM.C2.01 Etageantal maks. 2½ etager Zonestatus: Byzone ØRUM.E1.01 Bebyggelsesprocent maks. 50 Anvendelse: Miljøklasse 1-4 ØRUM.1.02 Bygningshøjde maks. 8,5 m, dog kan siloer o. lign. gives en højde på maks. 15 m Anvendelse: Miljøklasse 1-4 ØRUM.R1.01 Bebyggelsesprocent maks. 10 Anvendelse: Offentlig park og skov samt feriehjem. Zonestatus: Landzone 101

102 02 - Landområdet omkring Bjerringbro Bjerring BJRI.C2.01 s. Gullev GULL.C2.01 Hjermind HJER.C2.01 Hjorthede HJOR.C2.01 Højbjerg HØJB.C2.01 Lee LEE.C2.01 Løvskal LØVS.C2.01 og LØVS.C2.02 Sdr. Rind SDRR.C2.01 Vindum VIND.C2.01 Vinkel VINK.C2.01 Skjern 02.A1.01 Tange Søvej 02.B1.01 Taul - Erhverv 02.E1.01 Bjerring - Erhverv Torsager - Erhverv 02.E E3.02 Rideskole 02.R2.01 Golfbane/hotel 02.R2.02 Skibelund - sommerhuse 02.S1.01 Hjorthede - vindmøller Nøddelund - vindmøller Tange Frilandsgartneri 02.VM VM LA

103 Særbestemmelser BJRI.C2.01 Der kan ikke ud mod Bjerring Byvej, Vindumvej og Bjerring Hede etableres oplagsplads. Bjerring Gullev Hjermind Højbjerg 103

104 Særbestemmelser LØVS.C2.02 Zonestatus: Landzone. Arealet skal tilbageføres til landzone. Hjorthede Lee Løvskal 104

105 Sønder Rind Vindum 105

106 Særbestemmelser 02.A1.01 Bebyggelsesprocent maks. 25 Etageantal maks. 1½ etage Zonestatus: Landzone, skal forblive i landzone. Vinkel Skjern 106

107 Særbestemmelser 02.B1.01 Etageantal maks. 1½ etage Anvendelse: Området må kun anvendes til boligformål. Zonestatus: Landzone, skal forblive i landzone. Andet: Området må ikke udstykkes yderligere. 02.E1.01 Etageantal maks 1½ etage Bygningshøjde maks 12,5 m Zonestatus: Landzone, skal forblive i landzone. 02.E3.01 Zonestatus: Landzone, skal forblive i landzone. Taul - Erhverv (En-gros firma) Boliger ved Tange Søvej Bjerring - Erhverv(Autoophug) 107

108 Særbestemmelser Torsager - Erhverv (Autoophug) Rideskole Hedemøllevej 02.E3.02 Bebyggelsesprocent: maks. 25% Bygningshøjde maks. 8,5 m 02.R2.01 Bebyggelsesprocent maks. 15 Anvendelse: Rideskole med tilhørende rideskolefaciliteter med administration i forbindelse hermed samt landbrugsdrift. Zonestatus: Landzone, skal forblive i landzone. 02.R2.02 Anvendelse: Golfbane og hotel med tilhørende faciliteter. Mindre supplerende fritidsanlæg som tennisbane, swimmingpool, legeplads mv. kan etableres. Zonestatus: Landzone, skal forblive i landzone. Golfbane/hotel Skibelund - sommerhuse 108

109 Særbestemmelser 02.LA.01 Etageantal: Boligbebyggelse maks 1½ Anvendelse: Frilandsgartneri med tilhørende bolig. Virksomheden kan anvendes til vaskeri, pakkeri, lager og distribution af grøntsager, samt administration i forbindelse hermed. Bygningshøjde boligbebyggelse maks. 7 m. Øvrig bebyggelse maks. 12 m. Zonestatus: Landzone. Området skal forblive i landzone. Hjorthede - vindmøller Nøddelund - vindmøller Tange Frilandsgartneri 109

110 03 - Landområdet omkring Karup Almind ALMI.C2.01 ALMI.E2.01 Dollerup DOLL.C2.01 Finderup FIND.C2.01 Havredal HAVR.C2.01 Grønhøj GRGN.C2.01 Lysgård LYSG.C2.01 Resen RESE.C2.01 Motorbane 03.R R R R ÅL.01 Skansen - vindmøller Karup - vindmøller 03.VM VM VM

111 Særbestemmelser ALMI.E2.01 Bebyggelsesprocent maks. 40 Bygningshøjde maks. 8,5 m DOLL.C2.02 Bebyggelsesprocent maks. 50 for øvrig bebyggelse Bygningshøjde maks. 12 m Dollerup Almind Finderup 111

112 Grønhøj Lysgård Havredal Resen 112

113 Særbestemmelser 03.E3.01 Anvendelse: Lufthavn med tilhørende faciliteter. 03.E3.02 Anvendelse: Lufthavn med tilhørende faciliteter. Zonestatus: Landzone, skal forblive i landzone. 03.R2.02 Anvendelse: Golfbane med tilhørende faciliteter. Zonestatus: Landzone, skal forblive i landzone. 03.R2.03 Anvendelse: Jagtskydebane med tilhørende faciliteter. Zonestatus: Landzone, skal forblive i landzone. 03.R3.01 Anvendelse: Campingplads med tilhørende faciliteter. 03.LA.01 Anvendelse: Militære og civile lufthavnsanlæg, skydebaner mv. Karup flyveplads mv. 113

114 Særbestemmelser 03.R2.01 Etageantal maks. 1 etage Anvendelse: Området kan anvendes til motorsportsanlæg bestående af speedwaybane, parkeringsplads, ryttergård mv. Zonestatus: Landzone, skal forblive i landzone. Andet: Der skal etableres parkeringspladser til mindst 100 biler. Motorbane Skansen - vindmøller Karup - vindmøller 114

115 04 - Landområdet omkring Stoholm Daugbjerg DAUG.C2.01 Fly FLY.C2.01 Fiskbæk FISK.C2.01 Hjarbæk HJAR.C2.01 HJAR.R1.01 HJAR.R1.02 HJAR.R3.01 HJAR.R3.02 HJAR.R3.03 HJAR.S1.01 Kjelbjerg KJEL.C2.01 Gammelstrup GAMM.C2.01 Knudby KNUD.C2.01 KNUD.S1.01 Kvols KVOL.C2.01 Lånup LÅNU.C2.01 Sjørup SJØR.C2.01 Romlund ROML.C2.01 Kølsen KØLS.C2.01 Tastum TAST.C2.01 Vorde VORD.C2.01 Vroue VROU.C2.01 Kvosted - erhverv Kvosted - vindmøller 04.E VM.01 Gammelstrup - vindmøller 04.VM.02 Vridsted - vindmøller 04.VM

116 Fiskbæk Daugbjerg Fly 116

117 Særbestemmelser HJAR.R1.01 Bygningshøjde maks. 4,5 m Zonestatus: Landzone, skal forblive i landzone. HJAR.R1.02 Bygningshøjde maks. 4,5 m Zonestatus: Landzone, skal forblive i landzone. HJAR.R3.01 Anvendelse: Campingplads med tilhørende faciliteter. HJAR.S1.01 Bygningshøjde maks. 6 m Zonestatus: Landzone. HJAR.S1.02 Bygningshøjde maks. 6 m Zonestatus: Landzone. HJAR.S1.03 Bygningshøjde maks. 5,5 m Hjarbæk 117

118 Særbestemmelser KJEL.C2.01 Etageantal maks. 2 etager for den nordlige del af bebyggelsen på Harald Kiddes Vej. Bygningshøjde maks. 8,5 m, dog maks. 15 m for bebyggelse til erhvervsformål. Kjeldbjerg Gammelstrup 118

119 Særbestemmelser KNUD.C2.01 Bygningshøjde maks. 7,5 m, dog maks. 8,5 m for erhvervsbebyggelse. Andet: For bebyggelse langs landsbyens grænse, der har indvirkning på oplevelsen af kystlandskabet gælder generelt: Ny bebyggelse skal placeres tilbagetrukket, så facade ikke er synlig/dominerende fra kysten. Ny bebyggelse skal etableres som længehuse med tagryg parallel med kysten. Facadehøjde på bygningens kystnære side må ikke overstige 3 m. KNUD.S1.01 Bygningshøjde maks. 6 m Knudby 119

120 Kvols Lånum Sjørup Romlund Kølsen 120

121 Særbestemmelser VROU.C2.02 Etageantal maks. 2 etager Tastum Vorde Vroue 121

122 Særbestemmelser 04.E2.01 Bebyggelsesprocent: maks 40 Byggehøjde: maks 8,5 Etageantal: maks 2 Zonestatus: Landzone, skal forblive i landzone. Kvosted - erhverv Gammelstrup - vindmøller Kvosted - Vindmøller Vridsted - vindmøller 122

123 05 - Landområdet omkring Møldrup Gl. Hvam GLHV.C2.01 Hvam HVAM.C2.01 Låstrup LÅST.C2.01 Nørre Rind NØRR.C2.01 Roum ROUM.C2.01 Skringstrup SKRI.C2.01 Sundstrup SUND.C2.01 SUND.R3.01 SUND.R3.02 Vester Thorup VEST.C2.01 Skydebane 05.R2.01 Campingplads 05.R3.01 Lynderup 05.R R S1.01 Ulbjerg sommerhuse Lille Torup - gasledning Låstrup - erhverv Gørup - vindmøller 05.S TA LA VM

124 Særbestemmelser HVAM.C2.01 Etageantal maks. 2 etager. Gl. Hvam Hvam 124

125 Særbestemmelser LÅST.C2.01 Etage: Hvor terrænforhold giver mulighed for det må bebyggelsen fremstå i 2 etager mod den lavestliggende del af grunden. Låstrup 125

126 Særbestemmelser SKRI.C2.01 Bygningshøjde maks. 8,5 m, dog maks. 12 m for bebyggelse til erhvervsformål. Nørre Rind Roum Skringstrup 126

127 Særbestemmelser SUND.R3.01 Anvendelse: Lejrområde med tilhørende faciliteter. SUND.R3.02 Anvendelse: Rekreative formål med mulighed for primitiv overnatning. Sundstrup 127

128 Særbestemmelser 05.R2.01 Anvendelse: Skydebane med tilhørende faciliteter. Zonestatus: Landzone, skal forblive i landzone. 05.R2.02 Anvendelse: Stutteri og ridecenter med tilhørende faciliteter samt jordbrugsformål. Zonestatus: Landzone, skal forblive i landzone. 05.R3.01 Anvendelse: Campingplads og hotel med tilhørende faciliteter. Vester Thostrup Ulbjerg land Stutteri og Rideskole Ulbjerg nord 128

129 Særbestemmelser 05.R3.02 Anvendelse: Golfbane, hotel samt ferielejligheder med tilhørende faciliteter. Mindre supplerende fritidsanlæg som tennisbane, swimmingpool, legeplads mv. kan etableres. 05.R3.03 Anvendelse: Kursusvirksomhed med tilhørende faciliteter. 05.S1.02 Etageantal maks. 1½ etage Lynderup 129

130 Særbestemmelser Lille Torup - gaslager 05.S1.02 Etageantal maks. 1½ etage 05.TA.01 Etageantal maks. 2 etager Bygningshøjde maks. 12 m Anvendelse: Naturgaslager og kavernepladser med tilhørende faciliteter. Andet: Naturgaslageret i Ll. Torup er omfattet af Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om risikovirksomhed. Kommunen skal inddrage hensynet til risikoen for større uheld i planlægningen forud for fastlæggelse af arealanvendelsen, hvis arealerne ligger indenfor 500 meter fra en risikovirksomhed. 05.LA.01 Anvendelse: Blandet bolig og erhverv Bebyggelsesprocent: maks 40 for den enkelte ejendom Byggehøjde: Kornhal samt dennes udvidelse må ikke overstige 17 m. Øvrig bebyggelse må ikke være højere end 12,5 m. Zonestatus: Landzone. Området skal forblive i landzone. Særlige bestemmelser: opførelse af lagerhal forudsætter ophævelse af landbrugspligt må matr.nr 1 ac Nr. Rind by, Låstrup og at arealet overføres til ejendommen Nørremarkvej 14 Ulbjerg sommerhuse Låstrup - erhverv 130

131 Gørup - vindmøller 131

132 06 - Landområdet omkring Ørum Foulumområdet FOUL.A!.01 FOUL.TA.01 Foulum FOUL.C2.01 Lindum LIND.C2.01 Kvorning KVOR.C2.01 Mollerup MOLL.C2.01 Tindbæk TIND.C2.01 Vorning VORN.C2.01 Nr. Vinge - erhverv Hvidding - erhverv 06.E E3.02 Golfbane 06.R2.01 Ridecenter 06.R2.02 Campingplads 06.R

133 Særbestemmelser 06.A1.01 Bygningshøjde maks. 12,5 m, dog maks. 25 m for siloanlæg. Anvendelse: Landbrugsmæssig forskningsvirksomhed med tilhørende faciliteter. Zonestatus: Landzone, skal forblive i landzone. 06.TA.01 Bebyggelsesprocent maks. 10 Bygningshøjde maks. 20 m Anvendelse: Transformatorstation med friluftsstation, lagerfaciliteter for højspændingsudstyr og opstilling af elektroniske styreudrustning. Foulum 133

134 Foulum Lindum Kvorning Mollerup 134

135 Tindbæk Vorning 135

136 Særbestemmelser 06.E3.01 Bebyggelsesprocent: maks 40 Byggehøjde: Bygninger maks 20 m. Dette gælder dog ikke skorstene, afkastningsrør o.l. Siloer kan opføres i en højde på maks 40 m. Zonestatus: Landzone, skal forblive i landzone. 06.E3.02 Bebyggelsesprocent: maks 40 Etageantal: maks 1½ Byggehøjde: maks 8,5 m. Zonestatus: Landzone, skal forblive i landzone. Nr. Vinge - erhverv Hvidding - erhverv 136

137 Særbestemmelser 06.R2.01 Anvendelse: Golfbane med tilhørende faciliteter. Zonestatus: Landzone, skal forblive i landzone. 06.R2.02 Bebyggelsesprocent maks. 25 Anvendelse: Ridecenter med tilhørende faciliteter. Zonestatus: Landzone, skal forblive i landzone. 06.R3.01 Anvendelse: Campingplads med tilhørende faciliteter. Golfbane Campingplads Ridecenter 137

138 D. Anvendelsesskema samt ordliste ANVENDELSE ALMEN SERVICE BOLIGOMRÅDER A1 B1 B2 B3 B4 almen service åben-lav tæt-lav etage blandet bolig Maks bebyggelsesprocent 40% for området som helhed 30% 40% 60% åben-lav 30% tæt-lav 40% Maks etageantal ½ 2 Maks byggehøjde Bolig incl. fællesanlæg Detailhandel jf. ramme om detailhandel 12 m 8½ m 8½ m 15 m 8½ m I tilknytning til områdets hoved anvendelse Mindre kiosker og lign. til betjening af området åben-lav tæt-lav etageboliger åben-lav og tæt-lav Enkeltstående dagligvare- og udvalgsvarebutikker til områdets daglige forsyning jf. rammer for detailhandel B Almen service ja Lokale institutioner som daginstitution, børnehave og grundskole til områdets lokale forsyning Liberale erhverv nej Erhverv i egen bolig tilladt jf. definition Liberale erhverv der kan indpasses i områdets karakter jf. B Egentlige erhverv nej nej Øvrige formål nej Mindre lokale restaurationer, der kan indpasses i områdets karakter jf. B og C Vejledende miljøklasse MK 1-2 MK 1-2 D Fremtidig zonestatus byzone byzone Plan DK-kode

139 ANVENDELSE BLANDET BOLIG OG ERHVERV ERHVERVSOMRÅDER C1 C2 C3 E1 E2 E3 bycentre og bydelscentre blandet bolig og erhverv centererhverv lettere erhverv egentlige erhverv erhverv med særlige krav Maks bebyggelsesprocent åben-lav 30% tæt-lav 40% øvrige 50% åben-lav 30% øvrige 40% 50% 40% 50% 50% Maks etageantal 2½ 1½ 3½ Maks byggehøjde Bolig incl. fællesanlæg Detailhandel jf. ramme om detailhandel 12 m 8½ m 15 m 8,5 m 12 m 15 m ja åben-lav og tæt-lav nej F nej F nej F nej Dagligvare- og udvalgsvarebutikker i D1- og D2- områder, SPV i D3-områder samt efter kriterier i retningslinje 1 Dagligvare- og udvalgsvarebutikker til områdets daglige forsyning efter kriterier i retningslinje 1 SPV i D3-områder jf. retningslinie 1 SPV i D3-områder og salg af egne produkter jf. rammer for detailhandel Almen service ja ja ja erhvervsrelateret undervisning, der kan tåle gene ved MK 2-4 Liberale erhverv ja ja Kun administrative erhverv Egentlige erhverv Øvrige formål Mindre produktion i tilknytning til øvrige funktioner hotel, restauration og forlystelse C Mindre erhvervsvirksomheder hotel, restauration og forlystelse C, landbrugserhverv for områder i landzone Mindre produktion og værksted i tilknytning til øvrige funktioner og angrohandel Restauration og forlystelse Kun administrative erhverv, der kan tåle gene ved MK 2-4 SPV i D3-områder og salg af egne produkter jf. rammer for detailhandel nej nej Salg af egne produkter jr. rammer for detailhandel ja ja ja Tekniske anlæg Tekniske anlæg Tekniske anlæg nej nej Vejledende miljøklasse MK 1-2 D MK 1-3 D MK 1-4 MK 1-3 E MK 3-5 MK 5-7 Fremtidig zonestatus byzone landzone byzone byzone byzone byzone Plan DK-kode

140 ANVENDELSE REKREATIVE OMRÅDER R1 R2 R3 R4 grønne arealer aktivitetsområder ferie-/ fritidsformål med mulighed for overnatning forlystelsesanlæg, oplevelsescentre, turistattraktioner mv. Maks bebyggelsesprocent Kolonihaver: 10% I øvrige områder alene driftsmæssigt nødvendigt byggeri/anlæg 40% for området som helhed 10% for området som helhed Maks etageantal kolonihaver: 1 etage Maks byggehøjde Bolig incl. fællesanlæg Detailhandel jf. rammer for detailhandel kolonihaver: 6 m 8,5 m haller 12 m 10% 8,5 m 8,5 m nej nej nej nej Mindre kiosker og lign. til betjening af området Mindre kiosker og lign. til betjening af området Mindre kiosker og lign. til betjening af området Mindre kiosker og lign. til betjening af området Almen service nej nej nej nej Liberale erhverv nej nej nej nej Egentlige erhverv nej nej nej nej Øvrige formål Vejledende miljøklasse Fremtidig zonestatus rekreative grønne arealer med begrænset bebyggelse som park, naturskov, legepladser, grønne kiler, mm Særbestemmelse:kolonihaver boldbaner og idræts-haller. Særbestemmelser: stadion, ridebane, golf, skydebane mm. Altid særbestemmelse: ferie/fritidsformål med mulighed for overnatning som hotel, ferieboliger, kursuscenter,højskole, vandland, vandrehjem, camping-plads og lejrplads olign. Altid særbestemmelse: Forlystelsesanlæg og turistattraktioner uden mulighed for overnatning som dyrepark, tivoli, arkæologiske udgravninger o.lign. byzone byzone landzone landzone Plan DK-kode ??

141 ANVENDELSE SOMMERHUS-OMRÅDER TEKNISKE VINDMØLLE-OMRÅDER LANDOMRÅDE ANLÆG S1 TA VM LA Maks bebyggelsesprocent 15% 30% for området som helhed Maks etageantal 1 1 Maks byggehøjde Bolig incl. fællesanlæg Detailhandel jf. rammer for detailhandel 5 m 5 m alene sommerhuse nej nej nej Enkeltstående dagligvare- og udvalgsvarebutikker til områdets daglige forsyning jf. ramme nej nej Detailhandel jf. plan-lovens landzone-bestemmelser Almen service nej nej nej nej Liberale erhverv nej nej nej nej Egentlige erhverv nej nej nej nej Øvrige formål nej Tekniske anlæg til almene formål Vindmøller Jordbrug Øvrige landområder som jordbrugsområder, større naturområder, militære områder og områder til råstofindvinding Vejledende miljøklasse Fremtidig zonestatus sommerhusområde landzone landzone landzone Plan DK-kode

142 Ordliste 142 Almen service Service, der tjener et alment formål så som uddannelsesinstitutioner, institutioner inden for social- og sundhedsområdet kulturelle institutioner så som teatre, kulturhuse og museer, administrative funktioner så som rådhus kirker og kirkegård Der kan etableres funktioner i tilknytning hertil som fx præstegårde, lærer- og elevboliger, idrætsanlæg ved skoler, butik/cafe ved museer og lign. Boligområde Område til helårsbeboelse. Fællesanlæg I boligområder kan etableres anlæg til fælles anvendelse så som fælles parkering, beboerhus/fælleshus, vaskeri, legeplads, boldbaner, grønning mv Almen service i boligområder I boligområder kan etableres almen service til områdets lokale forsyning såsom grundskole og daginstitutioner. Åben-lav bebyggelse Fritliggende beboelsesbygninger med 1 bolig pr. parcel. Betegnes også som parcelhuse og villaer. I områder, hvor der kan etableres åben-lav boligbebyggelse kan kommunen tillade, at der opføres enkelte dobbelthuse, når den fastsatte mindste grundstørrelse og den maksimale bebyggelsesprocent for åben-lav kan overholdes. Tæt-lav bebyggelse Boliger, som er helt eller delvis sammenbygget med en eller flere bygninger af tilsvarende art. Dvs. kædehuse, rækkehuse, dobbelthuse og lignende med lodret lejlighedsskel. Bygningerne kan være i flere etager men kan ikke være med vandret lejlighedsskel. Hver boligenhed med tilhørende grundareal skal kunne udstykkes til en selvstændig ejendom med lovlig vejadgang jf. byggelovens 10a. Etageboliger Boligbebyggelser i flere etager med vandret lejlighedsskel. Boligbebyggelse med både lodret og vandret lejlighedsskel er etageboliger Erhverv i egen bolig Der kan etableres mindre erhverv (miljøklasse 1 2) som fx liberale erhverv i egen bolig under forudsætning af at virksomheden drives af den, der bebor ejendommen, og der kun er ansatte, der bebor ejendommen at ejendommens karakter af beboelsesbygning ikke forandres at erhvervet ikke medfører ulempe i form af støj, trafik og parkeringsgener for det omkringliggende område at den nødvendige parkering etableres på egen grund Jordbrugsparceller Jordbrugsparceller er boliger kombineret med hobbyprægede, jordbrugsmæssige formål. Der kan alene udlægges nye jordbrugsparceller på baggrund af en landzonelokalplan og efter kriterierne i cirkulære herom. Sommerhus Et sommerhus er en bolig, der - bortset fra kortvarige ferieophold alene bruges til overnatning fra 1. april til 1. oktober. Pensionister er i visse tilfælde undtaget herfra jf. planlovens 41. Liberale erhverv Erhverv, hvor man sælger sin tid eller en service. Kan være butikslignende med stor kundehenvendelse som ejendomsmæglere, banker, rejsebureauer, forsikringsselskaber og lign. Kan også være klinikker, læger, fysioterapeuter, tandlæger eller administrative erhverv jf. nedenstående. Administrative erhverv Erhverv med overvejende administration som fx kontorer, advokater, revisorer, IT-virksomheder, konsulentvirksomheder, landinspektører og lign. Der kan være mindre produktion i lave miljøklasser i forbindelse med administration ved fx laboratorier, fotografiske virksomheder og lign. Hotel / restaurant/ forlystelse Herunder også pensionater, spillesteder, beværtninger, bodegaer, diskoteker mv. Forlystelse omfatter funktioner som biograf, bowlinghal, spillehal, legeland og lign. Restauration defineres som salg af drikkevarer og fødevarer til fortæring på stedet. Take-away restauranter, grillbarer, pølsevogne mv., som sælger tilberedt mad er restauranter. Slagtere, smørrebrødsforretninger, bagere og lign. er dagligvarehandel. Detailhandel Butikker, der forhandler varer til private kunder / slutbrugere. For yderligere definitioner vedr. detailhandel se retningslinie 1. Engroshandel Videresalg af produkter til detailhandel, til andre engrosvirksomheder, til fremstillingsvirksomheder og til professionelle brugere som håndværkere, offentlige brugere mv.

143 Der må fra engroshandel kun ske et ubetydeligt salg til almindelige forbrugere og ikke-professionelle. Dette salg skal være af underordnet betydning for virksomheden og for det bestående miljø, dvs. for detailhandelsstrukturen, områdets karakter, trafik-forsyning mv. Der må ikke skiltes og reklameres med salg til private fra engroshandel. Egentlige erhverv Industri, værksteder (herunder synshaller og større renserier), håndværks,- lager,- engros,- oplags, entreprenør,- og transportvirksomhed med tilhørende administration. Tekniske anlæg Omfatter tekniske anlæg til almene formål som f.eks. trafikanlæg (vej, tog, bus og parkering), forsyningsanlæg, lossepladser, rensningsanlæg mm. Mindre tekniske anlæg til et områdes lokale forsyning som transformerstationer og regnvandsbassiner kan indpasses i det enkelte rammeområde, mens større tekniske anlæg skal etableres i erhvervsområder eller selvstændige rammeområder hertil. Bebyggelsesprocent Etagearealets procentvise andel af grundstykkets areal jf. regler i bygningsreglementet. Bebyggelsesprocenten gælder for den enkelte ejendom, med mindre andet er nævnt. Der kan ved lokalplanlægning fastlægges en anden fordeling af byggemuligheden på de enkelte ejendomme, under forudsætning af at den samlede bebyggelsesprocent for området overholdes. Andel i selvstændigt matrikulerede fælles friarealer kan ikke medregnes ved beregning af bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom. Bygningshøjde Angiver bebyggelsens maksimale bygningshøjde målt fra naturligt terræn eller fra et nærmere fastlagt niveauplan ved skrånende terræn. Etageantal Angiver bebyggelsens maksimale etageantal. Til etageantallet medregnes kældre, hvor loftet ligger mere end 1,25 m over terræn, samt kældre, der ved terrænspring har mindst én frilagt facadeside (og derved fremstår som en fuld etage). Med ½ etage menes udnyttelige tagetager, uanset om etagen faktisk udnyttes eller ej. Dette gælder f.eks. tagetager med trempel og/eller med en taghældning på mere end 40 o. En udnyttelig tagetage regnes iht. Bygningsreglementets beregningsregler som en fuld etage. Som udnyttet tagetage (½ etage) medregnes endvidere åbne opholdsarealer eller terrasser i bygningens tagetage eller på bygningens tag. Miljøklasser Anvendelsen af de enkelte erhvervsområder defineres ved miljøklasser. For at forbygge miljøkonflikter er erhverv inddelt i syv miljøklasser (MK). Miljøklasserne er udtryk for virksomhedens miljøpåvirkning på omgivelserne i forhold til, hvor meget virksomheden erfaringsmæssigt belaster omgivelserne med bl.a. støj, rystelser, støv og trafik. Se i øvrigt fælles ramme nr. xx. Fodnoter til skema A) Der kan tillades større højde ved etablering af tekniske anlæg til et områdes forsyning, for skorstene ved virksomheder, lysanlæg ved boldbaner og lignende. B) Mindre liberale erhverv, mindre lokale restauranter og enkeltstående butikker kan indpasses i boligområder, hvis de opfylder nedenstående kriterier: - Der skal være et naturligt lokalområde at forsyne - Der skal være god infrastruktur og tilgængelighed for alle - Funktionerne kan kun placeres langs det primære vejnet, dvs ikke internt i egentlige boligområder eller langs interne veje - Funktionerne må ikke medføre væsentlige gener i form af støj og trafik - Funktionen skal kunne tilpasses områdets bymiljø, bygningsstruktur og by- og bygningsmæssige sammenhænge. Der gælder i øvrigt særlige kriterier for indpasning af enkeltstående butikker i forhold til andre butikker jf. retningslinie 1. C) Restauranter, spillesteder, beværtninger, bodegaer og diskoteker kan kun indpasses i områder, hvor de ikke medfører støj- og lugtgener for de omkringboende. D) Der kan indpasses butikker i op til miljøklasse 4 (butikker med natlevering), hvor de ikke medfører væsentlige støjgener for de omkringboende. E) Op til miljøklasse 4 i områder udlagt til detailhandel med særlig pladskrævende varer (D3-områder) F) Der kan ikke etableres nye boliger. Eksisterende boliger kan opretholdes, men må ikke selvstændigt udstykkes. 143

144