Hvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler?

Transkript

1 FYRAFTENSMØDE RINGKØBING - SKJERN Hvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler? Psykolog Jens Andersen jensa@post.tele.dk Tlf

2 RELATIONEN ER GRUNDSTENEN I UDVIKLING Børn klarer ikke deres udvikling selv Udvikling er ikke noget, der alene kommer indefra Identitetsdannelse sker i intersubjektive sammenhænge Læring har en social og relationel dimension Anerkendelse er et dybt menneskeligt behov

3 HVORDAN BLIVER VI MENNESKER TIL? Der foregaaer underlige Ting med dig! Du er Intet, og hedder Intet, og sætter jeg ogsaa et Nul ved Siden af dig, saa er du heller ikke mere end to Gange Ingenting, men sætter jeg bare et 1 foran dig, saa bliver du strax et stort Tal og hedder Hundrede, og sætter jeg nu et 1 bag ved dig, saa bliver du endogsaa til Tusinde og En. Gud bevares! hvad der dog kan blive af et Nul i denne Verden, naar det bare kommer i Forbindelse med betydende Tal. H.C. Andersen Tanker over et O 1829

4 GOD UDVIKLING STYRKES NÅR VI TAGER AFSÆT I BEGREBET ANERKENDELSE SE At udvikle en åbenhed overfor det, vi aldrig har set, eller det vi ikke ved i forvejen.

5 Anerkendelse En særligt forståelsesmæssig og kommunikativ tilgang til andre mennesker, som inkluderer, at vi møder andre på deres side - forstået som de tanker, behov, intentioner, ideer, værdier og holdninger, der ligger bag den umiddelbare iagttagelige adfærd. Schibbye 2002 Individet kan ikke udvikle en identitet uden anerkendelse A.Honneth

6 Anerkendelse Børn har noget på hjertet med deres adfærd, og der eksisterer altid en intention bagved adfærden - børn prøver at fortælle både sig selv og andre noget gennem deres adfærd. Budskabet ligger nogle gange bag den iagttagelige adfærd. Hvad kan det være barnet vil fortælle sig selv med sin adfærd? Hvad kan det være barnet vil fortælle andre med sin adfærd? Hvad, ser det ud til, er vigtigt for barnet?

7 ANERKENDELSENS KOMPLEKSITET ELLER ENKELHED! At begynde at opdage betydningen af det, som sker i hverdagsdialoger af et øjebliks varighed, ser jeg som første skridt i en anerkendende retning. (Berit Bae)

8 HVEM PÅVIRKER BØRNENE? Forældre Professionelle Vennerne Medierne

9 PROFESSOR M. JENNES: Det du tror om mig, sådan er du mod mig, hvordan du ser på mig, hvad du gør ved mig, sådan bliver jeg

10 UDVIKLING KRÆVER VEJLEDNING FRA DE VOKSNE Det er naivt at tro, at omsorg for barnets følelsesmæssige tilpasning er tilstrækkeligt. For at et barn skal kunne udvikle sig normalt, kræver ledet deltagelse fra en voksen i det fællesskab som barnet skal være en del af. Karsten Hundeide: Relationsarbejde i institution og skole. Dafolo 2004, s. 27.

11 BØRNS BEHOV FOR VOKSNES DELTAGELSE: Der foreligger mange eksperimentelt understøttende resultater fra forskning om den tidlige barndom, som viser, at børns leg og problemløsning både er rigere og mere avanceret, når moren eller en anden omsorgsgiver, barnet har tillid til, er til stede og giver støtte. (Rudolf Schaffer 2007)

12 Anerkendende påstande eller pointer, som bør være styrende, når man skal samarbejde om børns udvikling

13 PÅSTAND 1 Intet barn er et problem i sig selv. (Børn kan ikke være et problem, men kan være i vanskeligheder og når børn er i vanskeligheder har de voksne ansvaret.)

14 PÅSTAND 2 Adfærd som gøres til genstand for opmærksomhed gentager sig.

15 Påstand 3 Det er umuligt at forandre sig, når man er negativt beskrevet

16 Påstand 4 Enhver gør sit bedste Jens Andersen

17 Påstand 5 Børn handler i overensstemmelse med det der giver dem mest mening Jens Andersen

18 Påstand 6: Alle børn knokler for kontakt. Jens Andersen

19 PÅSTAND 7 Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand til at se. (Wittgenstein)

20 MØNSTERBRYDEREN Mønsterbryderen skabes ikke primært gennem bestemte offentlige ydelser og tilbud, men i mødet med en relationskompetent voksen (Elsborg 1999)

21 RUMMELIGHED - INDIVIDNIVEAU Opskriften på en god lærer/pædagog Faglig kompetence Ledelseskompetence Relationskompetence Resultater fra rapport(2008) fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. Rapporten kortlægger og vurderer samtlige nationale og internationale undersøgelser på området. Rapporten kan downloades her:

22 MORTEN EJRNÆS: Den største risiko for børn der kommer fra vanskelige sociale kår er ikke at de kommer fra vanskelige sociale kår, men andre menneskers forestillinger om dem. Det er nemlig forkert, at børn som hovedregel arver deres forældres problemer. (M. Ejrnæs: Skoleledelse og læringsmiljø, DAFOLO, 2007 s.48)

23 MANGELSPROG VS. RESSOURCESPROG Mangelsprog Fokus på problemer, fejl, mangler, negativitet, det som ikke kan lade sig gøre, det som ikke virker Ressourcesprog Fokus på muligheder, succeser, ressourcer, det der virker, det der kan lade sig gøre Skaber situationer hvor mennesker Adskilles Isoleres Føler sig utilstrækkelige Føler sig misforstået Skaber situationer hvor mennesker Samles Er del af fællesskab Føler sig kompetente Føler sig forstået Inspireret af Kenneth Gergen

24 Kommunikationsteoretiske pointer -som er nyttige når man vil forstå sine medmennesker 24 Sproget som medskaber af kultur Det gode samarbejde

25 HVAD SKER DER PÅ BILLEDET? 25

26 1.Den professionelle skal finde sig i, at der er noget hun ikke ved

27 2. Villighed til at opgive forelskelsen i egne ideer 27

28 3. Alle der taler om problemet er involveret 28

29 4. Giv autoriteten til dem der naturligt har den 29

30 5. Problemer opstår hvor dialogen går i stå 30

31 6. Modtageren bestemmer budskabet 31

32 3 DIALOGER Den følelsesmæssige dialog Den meningsskabende og udvidende dialog Den regulerende og grænsesættende dialog

33 SAMSPILSTEMAER DEN FØLELSESMÆSSIGE DIALOG Vis positive følelser - vis du er glad for barnet! Juster dig i forhold til barnet og følg dets udspil og initiativ! Tal til barnet om ting, det er optaget af, og prøv at igangsætte en følelsesmæssig samtale! Giv ros og anerkendelse for det, barnet kan!

34 SAMSPILSTEMAER - DEN MENINGSSKABENDE OG UDVIDENDE DIALOG Hjælp barnet med at fokusere dets opmærksomhed, så I har fælles oplevelse af ting i omgivelserne Giv mening til barnets oplevelse ved at beskrive jeres fælles oplevelser og ved at vise følelser og entusiasme! Uddyb og giv forklaringer, når du oplever noget sammen med barnet!

35 SAMSPILSTEMAER - DEN REGULERENDE OG GRÆNSESÆTTENDE DIALOG Hjælp barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det på en positiv måde ved at vejlede det, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen

36 HVORDAN GØR JEG MIT BARN LYKKELIGERE/KLOGERE/DYGTIGERE? Ifølge Alison Gopnik: The philosophical baby(2009) er svaret enkelt: Tal til dine børn, læs højt for dem, giv dem opmærksomhed, men lad være med at give dem for meget opmærksomhed. Giv dem et rigt miljø, som de kan lære af, hvilket involverer meget mudder, mange slægtninge og husdyr, en sandkasse, venner, en plante, en babysitter og en guldfisk.

37 CLAUS HOLM: 1. Talent kræver 10 års træning. 2. Vi danskere tror, at det er nok, at give børnene selvværd. 3. Udvikling af talent kræver voksne, der er modige nok til at lade deres børn møde sig selv som en fiasko, nederlag og skuffelse. Børn som kun kender sig selv som vindere udnytter aldrig deres talent fuld ud. Claus Holm er dekan på Århus Universitet(DPU)

38 DET BEDSTE STED FOR ALLE BØRN ER DER HVOR DE VOKSNE TAGER ANSVARET FOR AT BØRNENE OPLEVER: Nærhed Glæde Fællesskab Læring Duelighed og dygtighed