Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik

Transkript

1 Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik Psykolog og forfatter Anne Linder Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder

2 Program. Inklusion Kl Pædagogisk relationsarbejde Forskning Kompleksitetsteorier ICDP Pause Kl Styrkebaseret pædagogik Historik Forskning VIA styrkerne

3 PPR-symposium,2010, Ålborg Pædagogiske strømninger Den psykiatriske tilgang Individ perspektivet Den specialpædagogiske tilgang Systemisk perspektiv Den inkluderende tilgang Individ og systemisk perspektiv

4 Bente Jensen, 2006 Inkluderende læringsmiljøer Det handler om at skabe læringsmiljøer, der medvirker til at hvert barn får optimale muligheder for at udvikle sig på egne præmisser, samtidig med at der lægges vægt på dét fælles og samspillet mellem den voksne og barnet.

5 Bente Jensen, 2006 Inklusions hitliste Systemisk perspektiv Samspillet mellem børn og voksne Fokus på fællesskabet Individperspektiv Udvikle sig på sine egne præmisser

6 Clearinghouse Rapport, 2008, DPU Kompetencer hos de professionelle Relationskompetence Fagdidaktiske kompetence Ledelsesmæssige kompetence

7 Indadrettet/usynlige kompetencer Udadrettet/synlige kompetencer Tønnesvang (2006) Anne Linder, (2010) Professionel relationskompetence Relationelle videns kompetencer Teknisk tale og skriftsproglig bevidsthed Relationelle handle kompetencer Samspilsfærdigheder Er der på institutionen udviklet et fælles fag teknisk sprog der gør det muligt at tale og skrive om det relationelle forhold? Kan de ansatte indgå i sociale relationer med børn, forældre og kollegaer, således at I lever op til de lovgivningsmæssige, etiske, kulturelle og demokratiske forventninger? Refleksive kompetencer Refleksive bevidsthed Emotionelle kompetencer Emotionelle bevidsthed Har institutionen udviklet en refleksiv kultur hvor det er almindeligt at de ansatte overvejer den mulighed at de er medansvarlige for en problematisk /velfungerende relation? Kan de ansatte regulere deres følelser? Kan de adskille deres egne følelser fra andres? Er følelserne primært positive?

8 Relationskompetence Viden Handlinger Tanker Følelser

9 Bente Jensen, 2006 Eksklusionsprocesser Børnenes livschancer påvirkes i familien og Børnenes livschancer påvirkes også gennem samfundets institutionelle processer og i uddannelsessystemet.

10 Palludan, 2006, Jensen, 2007 Den negative social arv De professionelles individperspektiv er en af hovedårsagerne til at vi ikke kan få brudt den negative sociale arv

11 Individperspektiv Mistrivsel og manglende læring tolkes som tegn på individuelle problemer og funktionsvanskeligheder Indsatsformer retter sig mod det enkelte barn Behandlerperspektiv Resultat: Børn/unge fastholdes i deres mistrivsel/den negative sociale arv Fx Freuds perspektiv Placering af skyld/ansvar central Et barn med problemer

12 Systemiskperspektiv Mistrivsel og manglende læring tolkes som tegn på Forældre misforhold i det sociale samspil/læringsmiljøet Indsatsformer rettes mod relationelle aspekter Læringsperspektiv Jævnaldrende Prof. voksne Resultat: Understøtter positive forandrings processer Fx relationelt perspektiv Et barn i problemer

13 (Kemp, citeret i Hildebrand 2012) Glæden en udfordring En af børns største udfordringer i dag, er samværet med voksne der har glemt at være glade!

14 Csikszentmihalyi, 2008 Biologisk grundvilkår Livsglæde Sundhed

15 Csikszentmihalyi, 2008 Den daglige kamp Mennesker trues af - Livslede - Sygdom

16 Pædagogiske mangfoldighed/dilemmaer i systemisk perspektiv Teori Praksis Drenge - Piger Trivsel - Læring Kaos Orden Glæde Vrede Anerkendelse - Underkendelse Individperspektiv Systemiskperspektiv

17 Kompleksitetshåndtering Pædagogisk kunst Relationerne Kunne håndtere modsætningerne Kende sammenhængskraften

18 Csikszentmihalyi, 2008 Den største (pædagogiske) udfordring Konkret er en af de største udfordringer, at kunne finde en form for harmoni og arbejdsglæde i en verden, der ofte er spændt ud imellem to modsatrettede ovedtendenser

19 Csikszentmihalyi, 2008 Harmoniske øjeblikke Vi oplever en intens form for glæde i et harmonisk øjeblik Der frigives psykologisk energi

20 Forandringsøjeblikke Hverdagslivets stjernestunder De gode fortællinger fra praksis Opstår når en af faglige hverdagslivets drømme går i opfyldelse Når vi sætter fokus på det, vi gerne vil have mere af, skabes der energi og handlekraft.

21 Stern 2004 Øjeblikkets betydning Al menneskelig meningsfuld aktivitet synes at være pakket/produceret i sekvenser på netop 10 sekunder. Samspil mellem barn og forældre Kommunikative samspil Åndedræt, smil etc. Sprogets musikalske sekvenser

22 Linder, 2011 Pædagogiske selvfølgelighed Når man arbejder på at finde sine egne eller andres ressourcer, gør man det for at afdække den eller de hjælpekilder, der er en forudsætning for at man kan arbejde med problemerne.

23 Pædagogiske roller 2012 Læring Trivsel Udvikling Vi har manglet et fælles fagligt sprog for trivsel og udviklingsdelen Trivsels og udviklingsdelen er derfor blevet udført på baggrund af personlige holdninger og erfaringer. Uden fag-teknisk sprog har det været svært at udvikle den pædagogiske/special-pædagogiske indsats.

24 Hundeide, 2005, Linder 2010 Det gode samspil Den følelsesmæssige dialog 1. Vis glæde for barnet 2. Se barnets initiativ justér dig 3. Inviter barnet til samtale lyt og svar 4. Vær venlig og vis anerkendelse Den meningsskabende dialog 5. Fang barnets opmærksomhed 6. Fasthold barnets opmærksomhed vis følelse og entusiasme 7. Fold barnets oplevelse ud uddyb og forklar Den guidende/vejledende dialog 8. Fortæl barnet hvad det må og skal. Trin for trin. Anne Linder, inspireret af, ICDP, Oslo

25 Anne Linder, 2010 Relationskompetence Evnen til at etablere en følelsesmæssig kontakt og ud fra den at skabe et lærende og opdragende samspil

26 Bente Jensen, 2006 Inkluderende læringsmiljøer Det handler om at skabe læringsmiljøer, der medvirker til at hvert barn får optimale muligheder for at udvikle sig på egne præmisser, samtidig med at der lægges vægt på dét fælles og samspillet mellem den voksne og barnet.

27 Styrkebaseret pædagogik Psykolog og forfatter Anne Linder Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder

28 Martin Seligman, 2005 Positiv psykologi - Videnskaben om det gode liv Hvad er det gode liv? Hvad gør livet værd at leve? Psykologien/pædagogikken skal ikke blot styrke det svage, men også nære, det der er bedst.

29 At nære det der er bedst Svaghed Neutralt/OK Trivsel - 5 til 0 Traditionel psykologi 0 til +5 Positiv psykologi

30

31 2005

32 2005

33 2006

34 2010

35 Juni 2011

36 Sep. 2011

37 Alex Linley, 2010 Hvad er en styrke A strength is a pre-existing capacity for a particular way of behaving, thinking, or feeling that is authentic and energizing to the user, and enables optimal functioning, development and performance

38 Bente Jensen, 2007 Personlig modstandskraft Når barnet bruger sine personlige styrker vil det udvikle en personlig råstyrke der kan kompensere for problematiske opvækstvilkår.

39 Alex Linley, 2006 Psykologiske kapital Den styrkebaserede pædagogik giver konkrete bud på hvordan vi kan øge den humane eller psykologiske kapital og herigennem styrke det enkelte barns livschancer

40 På egne præmisser!

41

42 Seligman, 2004 De personlige topstyrker Når topstyrken anvendes: En opløftende, ikke udmattende effekt Glæde, veloplagthed Opleves vi autentiske af andre Kommer vi nemmere i flow

43 Lav Udfordringer høj Csikszentmihalyi, 2008 Flow den optimale fordybelse Angst Kedsomhed Lav Kompetencer høj

44 Hans Henrik Knoop, 2009 Forudsætningerne for engagementet Et meningsfuldt perspektiv Positive emotioner

45 Hans Henrik Knoop 2006 Barbara Frederickson, 2010 Glade børn lærer bedre Glade børn er åbne og lydhøre overfor omverdenen. Derfor får de mange informationer, som gør det muligt for dem hurtigere at skifte taktik, og resonere skeptisk og analytisk

46 Jennifer Fox Eadens, 2011 Forslag til styrkebaseret pædagogik Fordybelse Aktiviteter der understøtter mindfulness, nærværet, refleksionen og langsommeligheden Fortællinger Fortællinger der skaber mulighed for identifikation og italesættelse af styrkerne, gode rollemodeller, genkendelighed. Stjernestunder og gode minder Fokusperioder Perioder hvor der er fokus på særlige begivenheder, hvor styrkerne fejres og eksternaliserer

47 Alex Linley (2008) Dokumentation Øger følelsesmæssige og sociale trivsel Øger børn selvtillid og selvværd Børnene behandle andre med mere respekt Bedre relationel kvalitet Øget kompetencer til at identificerer styrker hos sig selv og andre

48