Gladsaxe d. 7 november
|
|
- Andreas Bjerregaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gladsaxe d. 7 november Børnesynet og anerkendende pædagogik Jens Andersen jensa@post.tele.dk Tlf
2 Udgifterne til ekskluderende specialundervisning som andel af de samlede udgifter på folkeskoleområdet, (Krevi 2011)
3 Inklusion sidder vi fast eller kan vi komme videre? 3
4 Men hvis vi skal have noget andet og nyt til at ske, hvad er vi så oppe imod? Ifølge Professor Steen Hildebrandt er vi oppe imod os selv. Hildebrandt: Mennesket er et forstyrrende element i enhver organisation.
5 Empirisk forskning i forandringer: 1/2-2/3 af de forsøg der laves i offentlige institutioner for at lave forandringer indfrier ikke målene. Erfaringer: - forandringer er meget mere komplekse i praksis end de er på tegnebrættet Mennesket er jokeren Noria & Beer (2000): Breaking the code of change
6 Hvilket børnesyn har vi? 6
7 Er du vokset op i 50-, 60- eller 70-erne...? Hvis Ja? Hvordan kan du så stadig være i live?
8 Den gang var der ikke dette i biler: Sikkerhedssele Airbag eller Side-airbags
9 50 erne til 70 erne Børnene sad løse på bagsædet
10 50 erne til 70 erne Børnene cyklede uden cykelhjelm.
11 50 erne - 70 erne Børn blev ikke transporteret af forældre, men tog selv cyklerne når de skulle besøge vennerne eller i skole.
12 Hvem påvirker børnene? Forældre Professionelle Vennerne Medierne
13 Hvad er udgangspunktet? Hvordan er børn i dag? de er talende de aktive de kan samarbejde de er selvstændige de er kreative de er gode til at få ideer de har tidssvarende kompetencer
14 Men ikke alle børn er sådan. Nogle børn er: usikre ensomme socialt dårligt tilpassede urolige og rastløse udenfor fællesskabet
15 Børnenes perspektiv Når man tager udgangspunkt i børns perspektiver på deres liv, ser deres vanskeligheder ud til at udspille sig på baggrund af det almindelige børneliv med dets almindelige udfordringer om at være med blandt andre børn og skabe fællesskab om noget her. Charlotte Højholt
16 Foredrag - billeder
17 Morgenmad kan gøre dit barn sygt Det kan få alvorlige konsekvenser for børn, hvis de fylder sig med sukkerholdige morgenmadsprodukter, som Kellogg s Frosties, Kellogg s Coco Pops og Honey Monster Guldkorn. Overvægt og diabetes er bare nogle af de risici som børn udsættes for med søde morgenmadsprodukter.
18 Fernando Savater: For at en familie kan fungere som opdrager, er det nødvendigt, at i det mindste èt af familiens medlemmer påtager sig rollen som voksen. Og jeg er bange for, at det ikke er en rolle der kan trækkes lod om. Den far der ikke ønsker andet end at være sine børns bedste ven, eller man kan også sige en rynket legekammerat, er ikke meget bevendt. Og det samme gælder den mor, hvis eneste professionelle forfængelighed går ud på at blive betragtet som sin datters kun lidt ældre storesøster. F.S.: Mod til at opdrage: Forum, 1998, s. 58
19 Professor M. Jennes: Det du tror om mig, sådan er du mod mig, hvordan du ser på mig, hvad du gør ved mig, sådan bliver jeg
20 Det anerkendende og ressourceorienterede børnesyn 1. Børn gør det bedste de kan i de givne omstændigheder og ud fra egne ressourcer 2. Børn ønsker at være en del af et fællesskab 3. Børn ønsker mening i deres liv 4. Børn vil gerne tages alvorligt 5. Børn vil gerne høres og ses 6. Børn vil gerne respekteres Med disse antagelser in mente, hvordan må vi så fremover anskue børn der: Der yder modstand mod det der foregår? Børn der slår? Børn der provokerer? Børn der driller? 20
21 Grundantagelser ift. børn Børn gør det rigtige, hvis de kan Children do well if they can (Ross Greene) Hvis børn ikke lykkes ift. de krav, forventninger mv., vi stiller i børnehaven/skolen/sfoen/klubben, er det de voksnes ansvar at finde ud af, hvad der står i vejen for barnet - så vi kan hjælpe barnet mod at lykkes 21
22 Hvad nu hvis grundantagelsen var: Børn gør det rigtige, hvis de vil Så siger vi typisk hvis der er problemer: Hun vil bare have opmærksomhed? Han vil altid bare have sin vilje Hun manipulerer med os? Han er ikke motiveret Hendes søster var på samme måde Ovennævnte forklaringer er udbredte og kan blive en undskyldning for ikke at gøre noget Barnet bliver opfattet som hovedproblemet
23 Menneskesynet og sproget er afgørende for succes: Påstande eller pointer, som bør være styrende, når man skal samarbejde om børns udvikling, læring og trivsel. 23
24 Påstand 1 Intet barn er et problem i sig selv. (Børn kan ikke være et problem, men kan være i vanskeligheder og når børn er i vanskeligheder har de voksne ansvaret.)
25 Påstand 2 Adfærd som gøres til genstand for opmærksomhed gentager sig.
26 Påstand 3 Det er umuligt at forandre sig, når man er negativt beskrevet
27 Påstand 4 Enhver gør sit bedste Jens Andersen
28 Påstand 5 Børn handler i overensstemmelse med det der giver dem mest mening Jens Andersen
29 Påstand 6: Alle børn knokler for kontakt. Jens Andersen
30 Påstand 7 Sproget er som en lygte: Det vi taler om er det vi bliver i stand til at se. (Wittgenstein)
31 Påstand 8 Ønsket om at være sammen med nogen er mere styrende for børns adfærd end det de er sammen om. Dvs. at fællesskab er et nøgleord. Jens Andersen
32 Påstand 9. Forældrenes holdninger og aktive deltagelse har betydning for om der bliver tale om inklusion eller eksklusion 32
33 Påstand 10: Børn er sociale, hvis de voksne er sociale Jens Andersen
34 IDEERNE BAG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK: Al udvikling er relationel Det er altid de voksne der er ansvarlige for relationen Kvaliteten af relationen har betydning for udviklingen Anerkendelse er psykologisk ilt Glæde er relationelle vitaminer 34
35 Anerkendelse - ikke det samme som ros Berit Bae og hendes undersøgelse: Det handler om selvværd Anerkendelse drejer sig om bekræftelse som menneske 35
36 Anerkendende pædagogiske overvejelser Børns behov for voksnes involvering: Den mest effektive form for støtte er den, hvor børn og omsorgsperson har fælles opmærksomhed og engagement om en ting eller et tema. (Karsten Hundeide. Relationsarbejde i institution og skole. Dafolo 2004 side 108) 36
37 Anerkendelsens kompleksitet: At begynde at opdage betydningen af det, som sker i hverdagsdialoger af et øjebliks varighed, ser jeg som første skridt i en anerkendende retning. Berit Bae 37
38 Vi vender os mod andres forventninger og søger at leve op til disse 2. Vores tanker indretter sig på det positive billede 1. Vi danner et positivt billede af en anden 4. Den anden søger at leve op til og bekræfte vores forventninger 3. Vores handlinger bekræfter vores positive forestilling Cooperider 38
39 Om begrebet social arv. Det største problem for børn der kommer fra vanskelige sociale kår er ikke, at de kommer fra vanskelige sociale kår, men andre menneskers forestillinger om dem og forventninger til dem. (Morten Ejrnæs)
40 Mønsterbryderen Mønsterbryderen skabes ikke primært gennem bestemte offentlige ydelser og tilbud, men i mødet med en relationskompetent voksen (Elsborg 1006) 40
41 1.Hvad er det vigtigste du lært indtil nu, som du kan bruge i din nye rolle som inklusionsmedarbejder? 2. Hvilke udfordringer ser du nu i rollen som inklusionsvejleder i egen institution?
42 1.Hvad er det vigtigste du lært indtil nu, som du kan bruge i din nye rolle som inklusionsmedarbejder? 2. Hvilke udfordringer ser du nu i rollen som inklusionsvejleder i egen institution?
43 Hjælpekunst Hemmeligheden i al hjælpekunst - "... at man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske et bestemt sted hen, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en indbildning, når han mener at kunne hjælpe andre. For i sandhed at kunne hjælpe en anden må jeg kunne forstå mere end han - men dog først og fremmest forstå, det han forstår. Når jeg ikke gør det, da hjælper min mere forståelse ham slet ikke. Vil jeg alligevel gøre min mere forståelse gældende, så er det, fordi jeg er forfængelig eller stolt, at jeg i grunden i stedet for at gavne egentlig vil beundres af ham. Men al sand hjælpekunst begynder med en ydmygelse. Hjælperen må først ydmyge seg under den, han vil hjælpe, og derved forstå, at det at hjælper ikke er det at beherske, men det at tjene - at det at hjælpe ikke er at være den hersker sygeste, men den tålmodigste - at det at hjælpe er villighed til indtil videre at finde sig i at have uret og i ikke at forstå, hvad den anden forstår. Søren Kierkegaard 43
44 Vejledning - definitioner Vejledning er at låse op for menneskers potentialer til at maksimere sine egne præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære frem for at undervise dem. Whitmore (1996): 44
45 Hvad er vejledning?? Vejleder fokusperson 45
46 Vejledning - en samkonstruerende rolle? Vejleder Fokusperson Samkonstruerende - d.v.s. medskabende og aktiv i samtalen (ikke instruerende som i rådgivning eller mesterlære) Nysgerrig - undersøgende og udforskende, spørgsmål frem for svar Inspirerende - Løsningsforslag, ideer og råd formuleres som spørgsmål eller hypoteser 46
47 Vejledning - definitioner Vejledning er en samtaleform, hvor vejlederen hjælper og inspirerer den anden til at reflektere og lære af sine erfaringer og blive klogere på sine handlemuligheder og evner i forhold til problemer og udfordringer. En god vejleder besidder evnerne til at koordinere samtalen imod fælles definerede mål, og evnerne til at udvikle de andres forståelser igennem aktiv lytning og forstyrrende, refleksions skabende spørgsmål og ved at introducere forslag og hypoteser, som tilbyder nye forståelser og handlemuligheder. Attractor (2003) 47
48 En model til god vejledning 48 Procesniveau Kontrakt aftale emne, mål og arbejdsform. Time out samtale om samtalen, genforhandling af kontrakt Afslutning Opsummer udbyttet af samtalen Handlingsniveau Samtale og spørgsmål Den gode /vejleder mestrer meta- og handlingsniveau og omsætter det i handling
49 Om kontrakter Kontrakten indeholder typisk en aftale om: Hvad er emnet? Hvad er målet med samtalen? Hvilken form for samtale skal vi have? 49 Kontrakten er et kommunikationsredskab, som i princippet kan bruges i alle typer af samtaler.
50 50 Time-out Eksempler på spørgsmål Lad os lige prøve at gøre status. Hvilke ting er blevet afklarede? Hvad skal vi fokusere på nu? For mig at se er der to veje at gå herfra - 1).. og 2)... Ser du andre? Hvilken skal vi vælge? Sig mig. Er det overhovedet det vigtige for dig vi taler om, eller skal vi ændre fokus? (genforhandle kontrakten)
51 51 Afslutning Om indholdet Hvad har vores samtale bragt? Er vi kommet videre i forhold til emnet? Har vi fundet nogle gode løsninger på det? Hvad taler for at det er gode løsninger? Hvad sker der herfra? Hvordan vil vi gribe det an? Om samtalen Hvad var det vi gjorde, der fik samtalen til at fungere? Hvilke spørgsmål eller noget andet var særligt virkningsfulde? (vær konkret!)
52 Vejlednings træning fokus: game master teknikker Vælg vejleder, fokusperson og observatør. 3 runder - alle i alle positioner 3x 25 minutter Tag en vejlednings samtale 20 min. - Brug de første fem minutter på at lave en kontrakt. - Brug time-out et par gange. - Måske når I ikke afslutning - det er OK Evaluer dernæst processen i 5 minutter. Hør først observatørens iagttagelser. - Hvad var særligt virkningsfuldt i samtalen? - Kontrakt, timeout, afslutning: Hvad gjorde vejlederen for at etablere det og hvilken betydning havde det for samtalen? 52
53 Forandringsmetoder EKSPERT- VEJLEDNING Identificering af problemer Analyse af årsager Analyse af mulige løsninger Gennemføre problemløsningen SYSTEMISK PROCESVEJLEDNING Dialogisk udforskning og vidensgenerering -nye forståelser, nye handlemuligheder? Udvælgelse og kollektiv fortolkning - fælles forståelser og beslutninger. Ansvar for handlinger SYSTEMISK ANERKENDENDE VEJLEDNING Værdsætte det bedste af hvad er Forestil! Hvad kunne der være Dialog! Hvad burde der være Opfinde / Skabe Hvordan skal det realiseres Grundantagelse: Problemer er noget fortidigt, der skal løses Grundantagelse: Problemer opstår i et levende og komplekst mønster af mange forståelser, relationer og 53 handlinger over tid hos de involverede.
54 Sprogets skabende kraft som et analyseredskab! Vejlederen er med til at skabe virkeligheden gennem sin brug af sproget 54
55 Sproget Sproget er for mennesker hvad vand er for fisk Ole Thyssen 1. Institutioner består af mennesker, der taler sammen. 2. Vores liv er rigere, end de historier vi fortæller om det. Men det er vores historier, der er virkelige for os. 3. De historier vi fortæller påvirker den enkelte, relationerne og den måde vi forstår og håndterer vores arbejde. 55
56 Lytteniveau 1. Lokal/indre lytning - fokus er primært på dig selv - din egen dagsorden er vigtigst Det minder dig om noget Du sætter dig selv i centrum Du indsamler information der er relevant for dig selv Du leder efter bekræftelse på det, du kender fra egne tanker overhører elementer, der ikke passer ind i dit eget univers Du hører det, du ønsker at høre Du associerer til egne oplevelser, tolker, vurderer og evaluerer Whitworth i Jepsen, 2010
57 Lytteniveau 2 Fokuseret lytning Fokus på fortællerens dagsorden, du er 100% opmærksom og nærværende Du er opslugt af den andens fortælling Du lytter uden at evaluere og dømme lytter fordomsfrit Du gør en indsats for at forstå fokuspersonens perspektiv Du er accepterende og medfølende i forhold til fokuspersonens følelser, tanker og forestillinger Du stiller spørgsmål baseret på de udsagn, fokuspersonen har Whitworth i Jepsen, 2010
58 1.Hvad er det vigtigste du lært indtil nu, som du kan bruge i din nye rolle som inklusionsmedarbejder? 2. Hvilke udfordringer ser du nu i rollen som inklusionsvejleder i egen institution?
Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk
Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens
Læs mereRummelighed er der plads til alle?
Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR
Læs mereRoskilde d. 28 marts - 2011
Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde
Læs mereHvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler?
FYRAFTENSMØDE RINGKØBING - SKJERN Hvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler? Psykolog Jens Andersen jensa@post.tele.dk Tlf. 21760988 RELATIONEN ER GRUNDSTENEN
Læs mereOm den sproglige og sociale udvikling. Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland Tlf
Pædagogikken blomstrer Kommunernes Landsforening Odense d. 13 maj - 2009 Om den sproglige og sociale udvikling Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Børns sproglige
Læs mereLøgstør Parkhotel d. 27 januar - 2011
Løgstør Parkhotel d. 27 januar - 2011 Hvordan løser trivselspersoner bedst deres opgave? hvad er opgaven? hvilke udfordringer er der? hvad er i gode til? hvilke erfaringer har I? hvis fællesskab er et
Læs mereRådgivningsmetodik. Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011. Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark
Rådgivningsmetodik Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011 Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark Hvad er god rådgivning? To og to Hvad kendetegner god rådgivning?
Læs merePRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN
PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN PROGRAM 09.00-15.00 09.00-9.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 09.30-10.15 En indføring i grundlæggende kommunikative
Læs mereD E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16
RELATIONSKOMPETENCE D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 1 RELATIONSKOMPETENCE? Vores evne til at indgå i relation med eleverne (og
Læs mereRebild d. 28 oktober
Rebild d. 28 oktober - 2014 Inklusion et fælles ansvar - et opgør med dem og os kulturen. Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 72690408 Inklusion hvorfor? Hvorfor alt det bøvl! Lovgivning folkeskolelov,
Læs mereRødovre Byggelegeplads d. 13 marts Livsduelighed. -robusthed, fællesskab og læring
Rødovre Byggelegeplads d. 13 marts 2018. Livsduelighed. -robusthed, fællesskab og læring Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 72690408 Karakter får dig gennem uddannelser: Angela Duckworth: Unge der
Læs mereHvad er coaching? - og hvad er coaching ikke
Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe
Læs mereVelkommen til modul 3. Madguides
Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af
Læs mereNetværk for fællesskabsagenter
Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereHverdagslivstema i Spirens vuggestue
Hverdagslivstema i Spirens vuggestue Måltidet som en pædagogisk aktivitet. Beskriv vores praksis i forhold til hverdagslivstemaer. Hvad foregår der? Hvem bestemmer hvad? Hvilke regler er der? Fysiske rammer
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereVelkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket
Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering
Læs mereDen motiverende samtale i grupper
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale i grupper Oplæg for temagruppen Sunde Arbejdspladser, Vejle, marts 2016 Malene Andersen og Tina Haren 1 Program Tilgang og teknik
Læs mereInklusion og forældresamarbejde
Inklusion og forældresamarbejde Minikonference Brøndby Kommune Torsdag d. 4. februar 2016 Hent dagens præsentation på www.inkluderet.dk Disposi&on En formiddag med en blanding af oplæg, små film og gruppearbejde
Læs mereBilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter
Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter Videbegær Du elsker at lære nye ting. Du holder af at gå i skole. Du elsker at læse. Du elsker at gå på museer. Du søger tit
Læs merePsykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137
Køge kommune d. 4 juni - 2008 Oplæg om inklusion, faglighed og anerkendelse. Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Påstand 1 Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET. En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab Kompetencer som klassemødet styrker : leve sig ind i andres følelser og oplevelser
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereDen motiverende samtale og hverdagsrehabilitering
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering Skanderborg kommune, 27. januar 2016 Ved Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi og medlem af MINT 1
Læs mereFeedback og den fjerde isme - situationsbestemt feedback
Feedback og den fjerde isme - situationsbestemt feedback Af Klaus Guldbrandsen direktør, Kunsten at give feedback At give feedback er en af dine vigtigste opgaver som leder. Gennem din feedback, deler
Læs mereLivskvalitet/driftsledelse/arbejdsforhold
Livskvalitet/driftsledelse/arbejdsforhold Indlæg ved Kompetenceudvikling i Økologisk Bæredygtighed Eva Gleerup Udviklingskonsulent, DLBR Akademiet Livskvalitet/driftsledelse/arbejdsforhold Fokusområder
Læs mere3 gange guld og så forhåbentlig guld en 4. gang
3 gange guld og så forhåbentlig guld en 4. gang Et 3-årigt uddannelsesforløb for skolens pædagogiske personale er afsluttet november 2008. I disse 3 år har personalet ud fra en anerkendende og ressourceorienteret
Læs mereRammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.
Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt
Læs mereSUPPLERENDE SPØRGESKEMA C
ESS DOKUMENTDATO: 09/09/10 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4252 Periode: 2010-2011 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA C ESS 5. RUNDE 2010 VERSION: C: H + I TIL INTERVIEWEREN: HVIS IP ER AF EN MAND,
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereDet er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!
Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereHøj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?
Børnegårdens værdigrundlag. Børnegårdens SPOR: Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør? Ansvarlighed for egen handling. Den professionelle
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereBørne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger:
1 Forord Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger: - at alle børn og unge oplever sig som en del af, og som værdifulde for,
Læs mereDet brændende spørgsmål
Det brændende spørgsmål Hvordan har vi trænet personalet på Kolding Sygehus, P3 i en dyb, rummelig og nærværende kommunikation med patienter, pårørende og kollegaer? Med det formål, at patienten, de pårørende
Læs merePROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereInklusion og Eksklusion
Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion via billeder! Vælg et billede der får dig til at tænke inklusion og et der får dig til at tænke eksklusion. Fortæl dit hold hvorfor! Giver god debat. Billederne
Læs mereDobbeltpositions-modellen. Hvad går den ud på? Og hvordan kan vi bruge den?
Dobbeltpositions-modellen Hvad går den ud på? Og hvordan kan vi bruge den? Hovedoplæg Hotel Nyborg Strand 18. marts 2019 +4561260923 andreas@granhofjuhl.dk www.granhofjuhl.dk Hvem er jeg? Læs mere på:
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs merePeter Horn. Top of Mind. Håndbog i personlig branding
1 Peter Horn Top of Mind Håndbog i personlig branding Peter Horn & Co. Aps. 2011 Alle rettigheder forbeholdes Peter Horn & Co. Klareboderne 10 DK-1115 København K 2 Kapitel 8: Vind familie og venner Nærhed
Læs mereBørnefællesskaber og inklusion. v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet
Børnefællesskaber og inklusion v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Dilemma i arbejdet I 25 år har vi nok tænkt, at vi har arbejdet med fællesskaber, men
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereTRIPPELPOSITIONSMODELLEN
Nye kompetencekrav og egne udviklingskontrakter TRIPPELPOSITIONSMODELLEN Frem%dens teknik- og miljømedarbejder 26. NOVEMBER 2014: KL. 13-14.45 +4561260923 andreas@granhoquhl.dk www.granhoquhl.dk Hvem er
Læs mereJeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen
Jeg er glad for at gå i skole 1% 0% 14% 52% 33% Jeg føler mig tryg i klassen 3% 0% 46% 10% 41% Jeg kan lide mine kammerater i klassen 0% 0% 9% 40% 51% Mine venner kan lide mig, som den jeg er 1% 45% 46%
Læs mereDen dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!
Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger
Læs mereGør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.
Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.
Læs mereSocial kapital & Den attraktive organisation
Social kapital & Den attraktive organisation Dagens vigtigste budskaber Ledelsesmæssige udfordringer kan ikke løses med det der skabte dem - brug for nyt mindset for ledelse Ledelse handler om skabe resultater
Læs mereKURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november
KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015 Mandag d. 9. november Arbinger Den Anerkendende Tilgang Narrative Samtaler Praktiske råd PERSPEKTIVET Hverdagen på din egen efterskole 90 95% af eleverne
Læs mere12-10-2015 Trin 1 Psykologi og kommunikation / lof 2015
12-10-2015 Trin 1 Psykologi og kommunikation / lof 2015 Faget Psykologi og kommunikation Trin 1 Skoleperiode 2: 22 lektioner Skoleperiode 3: 18 lektioner 12-10-2015 Lof / 2015 Emner og indhold Kultur Kommunikation
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted
Afdeling: Sirius Udfyldt af gruppe: Fisk Dato: 31.12.2015 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Læs mereOplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching
Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig
Læs mereGreve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs mereMålret samtalen. sygefraværssamtaler med effekt. Fra fravær til fremmøde Moderniseringsstyrelsen 12. december 2012 v/thomas Gedde Højland
Målret samtalen sygefraværssamtaler med effekt Fra fravær til fremmøde Moderniseringsstyrelsen 12. december 2012 v/thomas Gedde Højland Resonans A/S Leder- talentudvikling, team- organisationsudvikling
Læs mereBørn med særlige behov i SFO Globen.
Børn med særlige behov i SFO Globen. Vores definition på børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt ekstra ressourcer, således
Læs mereBrænd igennem med dit budskab
Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mere09.50 Anerkendende tilgang til organisationsudvikling Teori og et par eksempler v/ Lotte Lüscher. 11.30 Metoder: Involverende udviklingsprocesser
Anerkendende udviklingsprocesser Temadag den 18. maj, 2010 9.30 Ankomst, kaffe. v/ Lotte Lüscher 09.50 Anerkendende tilgang til organisationsudvikling Teori og et par eksempler v/ Lotte Lüscher 11.30 Metoder:
Læs mereSuccesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt
Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges
Læs mereVejledere Greve Skolevæsen
Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den
Læs mereTeenager, Sport. Leder?
Teenager, Sport. Leder? Målrettet lederuddannelse for de 14-19 årringe i idrættens verden Morgendagens ledere kan findes og udvikles i idrættens verden hvis vi vil! Oplæg til en excellent proces udarbejdet
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mereFaglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen
Faglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen Oplæg ved Kvalitetspatruljens temakonference 2011 Hvordan skabes de bedste rammer for et grundforløb Pointerne Engagement i uddannelsen er
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereStart med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.
At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse
Læs mereMini guides til eksamen
Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:
Læs mereLedelse af frivillige
Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Formand i foreningen: Vin med hjerte giver
Læs mereHANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...
Læs mereEn opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering
En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering Fortællinger om personlige, fag-personlige og organisatoriske erfaringer med recovery og recovery-orientering Internationalt og nationalt Vidensmæssig
Læs mereOm at skabe forståelse, engagement og opbakning (vilje til handling) i forandringsprojekter
Om at skabe forståelse, engagement og opbakning (vilje til handling) i forandringsprojekter Hvor mange oplever at implementering af dybtgående forandringer er en af de nemmere ledelsesopgaver? Fra ide
Læs mereKOMMUNIKATION OG INVOLVERING
KOMMUNIKATION OG INVOLVERING ONSDAG D. 9. OKTOBER 2013 Jacob Sønderskov Ledelses- og organisationskonsulent RMC Attractor M: 5161 3039 jcbs@ramboll.com TEMAER DE NÆSTE PAR TIMER Mine pointer: 1. Tænk modtageren
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereBØRN OG UNGES TRIVSEL
Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida
Læs mereUdsætter du dig for udsættelse?
Udsætter du dig for udsættelse? STUDENTERRÅDGIVNINGEN Udsætter du dig for udsættelse? Fakta om udsættelse Op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er plagede af en
Læs mereNY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING
NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Kære medarbejder i Odense Kommune Du sidder nu med Odense Kommunes medarbejdergrundlag Sammen om
Læs mere»Navigér i krydsfeltet som arbejdsmiljørepræsentant og styrk din rolle
»Navigér i krydsfeltet som arbejdsmiljørepræsentant og styrk din rolle Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog og chefkonsulent, Alectia Mail: Riho@alectia.com Mobil: 30109679 »Agenda: 10-12
Læs mereCand. psych. Birgit Trembacz. Forfatter, specialist i psykoterapi og supervsior. Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør, Dk tel.
TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER Punktuering, fokusskift, reframing, åbne spørgsmål og refleksiv kommunikation Lyngby den 06.04.2012. Forfatter, specialist
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereFAMILIEFORMULERING. Mor Situation: Far. Barnets navn. Beskriver det familiemiljø, barnet lever i, herunder vedligeholdende og beskyttende faktorer.
FAMILIEFORMULERING Beskriver det familiemiljø, barnet lever i, herunder vedligeholdende og beskyttende faktorer. Mor Situation: Far Tanker Vigtige livsomstændigheder Vigtige livsomstændigheder Tanker Følelser
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereKompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath
Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber
Læs mereInnovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk
Innovation og læring Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk Innovation og læring - vores fælles projekt til udforskning! Hvordan skaber vi læring
Læs mereteknikker til mødeformen
teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,
Læs mere1 Det er irriterende, når andre bestemmer, hvad jeg skal gøre A Fast ansættelse er det vigtigste
vad motiverer dig på jobbet? 1 et er irriterende, når andre bestemmer, hvad jeg skal gøre A ast ansættelse er det vigtigste B 2 eg vil kunne stole på min arbejdsgiver B t godt arbejde er ét, hvor jeg udvikler
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mere