Erhvervspolitisk program for Frie Bønder Levende Land
|
|
- Gunnar Laustsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Billeder Erhvervspolitisk program for Frie Bønder Levende Land Mål og baggrund Egentlig nytænkning og udvikling af landbruget skabes i dag af de små og selvstændige landmænd, der har viden og mod til eksperimenter. Efter vor opfattelse tilhører fremtiden de mindre, fleksible landbrug landbrug, som på en håndværksmæssig og bæredygtig måde fremstiller kvalitetsprodukter primært til lokal afsætning. Den industrielle landbrugsproduktion er efter vor mening ikke længere tidssvarende. Landmandskab betyder landmandens kundskaber og hvorledes han eller hun anvender dem. En god landmand tjener til familiens udkomme ved at frembringe sunde fødevarer uden at ødelægge naturen og muligheden for fremtidigt landbrug. Godt landmandskab praktiseres med stærkt begrænset, eller ingen anvendelse af kunstgødning og pesticider. Opgaven for fremtidens landbrugspolitik vil derfor bestå i at finde veje bort fra den industrielle produktions ensidige fokusering på kvantitet og finde veje frem til en fornyet udvikling af kvalitet i alle de mange sammenhænge, som landbrugsproduktion indgår i: Produkterne, levevilkårene for dyr og planter, landskabet, klimaet, det sociale liv på landet. I dette program har vi samlet en del af vores tanker til nytænkning af udviklingen i landbruget. Frie Bønder Levende Land er en forening fortrinsvis for landmænd med brug op til 70 ha. Vi er små og mellemstore, og vi driver en naturvenlig produktion på overskuelige bedrifter, hvoraf mange er økologiske. Vores mål med dette program er at bringe landbruget ind i en åben, konstruktiv og fordomsfri offentlig debat. Landbruget har længe været lavt prioriteret af politikere og medier, hvor det fortrinsvis har optrådt som genstand for skandalejournalistik og spin fra de mest magtfulde producenters side. Udviklingen inden for landbruget har lige så længe været styret af en snæver kreds af interessenter med negative resultater for såvel almenvellet som flertallet af landbrugere til følge. Økonomisk, miljømæssigt og kulturelt har landbruget i dag så store vanskeligheder, at de kun kan løses med nye synsvinkler og målrettet handling. Derfor skal vi have en landbrugspolitik, der gør op med forestillingerne om industrialisering og ejendoms-koncentration som økonomiske naturlove, vi alle må underkaste os. Vi har brug for et landbrug, der er bæredygtigt både økonomisk, miljømæssigt og etisk.
2 Programmet peger frem imod et rentabelt og bæredygtigt landbrug, hvor både det traditionelle, specialiserede og det multifunktionelle landbrug kan udfolde sig på hver sin vis. Overordnede krav og behov Landbruget skal gøres rentabelt Økonomien i dansk landbrug er generelt ikke sund: Mere end 50 % af landbrugene har underskud på den primære drift. Det gælder ikke mindst i de store industribrug, som indtil for få år siden dog kunne overleve i kraft af stigende jordpriser og lån til lav rente. Udenlandske industribrug i bl.a. Central- og Østeuropa vil om få år udkonkurrere de hjemlige. Nu har bl.a. Samtidig vil faldende jordpriser tilmed og stigende rente betydet, at mange danske landmænd er håbløst forgældede. Derfor må vi allerede nu finde nye veje til en rentabel og langsigtet bæredygtig produktion. Miljøet i landbruget skal gøres bæredygtigt for dyr og natur Miljøet på marker og i vandløb er i væsentlige henseender blevet bedre, men miljøet for husdyrene er blevet værre. Mange stalde er alt for store, dyrene presses hårdt i produktionen, og mange stresses, lider og bliver syge. Alt for mange dyr dør før slagtning. Medierne interesserer sig kun for dyrenes miljø i korte glimt. Også vilde dyr i naturen presses. Mange arter forsvinder, når markerne vokser og drives som industri uden hegn, vandhuller og naturlige fødekilder. Og med hensyn til diversiteten af plantelivet er udviklingen ligefrem alarmerende. Der findes næsten ingen rene naturarealer i Danmark, men derimod kulturlandskaber med forskelligt islæt af natur. Vi ser gerne, at særlige naturområder fredes, men vi ønsker også, at naturen fremmes som en del af det kultiverede landskab, overalt hvor der drives landbrug. Også miljøet for mennesker i landdistrikterne skal forbedres, og støj og lugt fra produktionsanlæggene skal begrænses. Etikken i landbruget skal fremmes Det er nødvendigt for landbruget at tjene penge, men målet helliger ikke alle midler. Vi har ansvaret for vores handlinger og for konsekvenserne i de næste generationer. Desværre medvirker det agro-industrielle kompleks aktivt som hindring for en etik, der tager ansvar. Det er mange års indgroet vane at benægte problemer, skjule ubehagelige fakta, undertrykke kritik, undskylde lovovertrædelser og beskytte de ansvarlige. Det er uholdbart. Åbenhed er en nødvendighed. De store landbrug skal ikke have eneret på at bestemme udviklingen Store landbrug er ikke de fleste, men de bestemmer det meste, ja næsten alt. Alle nye love og regler for landbruget i de seneste 25 år understøtter ensidigt den stigende stordrift og gør det stadig mere vanskeligt for smådriften. Men mange mindre brug drives sundt, alsidigt og meget
3 rentabelt i dag. Alligevel satser landbrugspolitikken snævert på industrielt landbrug. Det er helt perspektivløst, fordi fremtidens landbrug er langt bredere og mere varieret, end stordriften levner plads for. Lovgivningen skal give plads til de små og mellemstore landbrug Vi har landbrug i Danmark (2011). Gennemsnitsstørrelsen er 64,9 ha. Kun landbrug er større end 200 ha, mens er mindre end 50 ha(1). Derfor er det let at vende udviklingen i positiv retning. Det kan ske ved, at lovgivning om køb af jord, drift af landbrug, miljø, tilsyn mv. ændres, således at nyetablering af mindre brug fremmes. De mindre brug skal ikke unødigt besværes af bureaukrati, administration, urimelige gebyrer og helt overflødige regler. De mindre landbrug skal styrkes med forskning og konsulentarbejde Vi ser i praksis dagligt, at naturvenligt landbrug er en effektiv, økonomisk og fleksibel produktion. Men forskningen har kun fokus på den industrielle drift, skønt der er mange spørgsmål, der trænger sig på, f. eks.: Hvorfor klarer mindre bedrifter sig ofte bedre end de store? Hvad er de optimale besætningsstørrelser og produktioner? Hvordan startes, finansieres og drives et multifunktionelt, alsidigt landbrug optimalt? Svarene vil kvalificere konsulentarbejdet til virkelighedens verden. For at komme videre med spørgsmål som disse er det helt nødvendigt, at forskningen løsrives fra sin nuværende afhængighed af industrilandbruget og biotek-industrien, og at konsulent-virksomheden ligeledes gøres uafhængig af politiske interesser. Ejendomsretten skal spredes Ejendomsretten skal spredes, så nye, mindre brug kan etableres danske landbrug blev nedlagt fra 1997 til 2011(1). Jorden blev primært købt at store landbrug, der lettest kan låne. Hvis udviklingen fortsætter (lineært) har vi i 2025 kun landbrug tilbage. En stor del heraf vil være meget store bedrifter. Det vil under disse forhold være næsten umuligt for nye landmænd at etablere sig og udvikle en bedrift. Derfor skal der bevares og skabes et antal bedrifter i en passende størrelse, som det er økonomisk realistisk at overtage. Industrilandbrug skal kunne udstykkes Store og urentable samt uhensigtsmæssigt placerede industrilandbrug bør udstykkes i mindre brug. Til det formål bør oprettes fonde med både privat og offentlig deltagelse. Udstykningerne har mange fordele: Mindre landbrug belaster ikke omgivelserne med stank og støj fra en intensiv produktion. Mindre landbrug bidrager mere til kulturen og livet på landet. Udstykninger vil desuden tilføre landbruget tiltrængt kapital. Derfor er der brug for en ny lov om udstykninger.
4 Der skal fleksibilitet og dynamik i udviklingen af landbrugsbedrifterne. Udstykninger bør foretages i brug af forskellige størrelser. Det vil blive nødvendigt at eksperimentere, men størrelser på ha. vil vi anse for realistisk. Dette vil øge mulighederne for at indrette sig med den type brug, som nyetablerede landmænd ønsker, samt at øge eller indskrænke sit areal. Det vil på den måde blive overkommeligt at gå fra deltids- til fuldtidslandbrug og i det hele taget at tilpasse familiens arbejdsmængde på bedriften og arbejdsmængden andetsteds. Landbrugsejendomme skal ikke kunne reduceres til under 10 ha. Når et landbrug er nedbragt til under 10 ha., er det næsten umuligt at bygge op igen som landbrug. Men med omkring 10 ha. har man grundlag for en deltidsbedrift med en enkel produktion af fx stude, frilandsgrise eller økologiske høns. Det er en god begyndelse til en fleksibel vækst, eller et tilstrækkeligt fundament for et fornuftigt deltidsbrug. Landbrug skal ikke kunne slagtes Der bør ikke kunne frastykkes jord fra landejendomme på under 10 ha., og landbrug på over 10 ha. bør ikke kunne frastykkes jord, så de bliver mindre end 10 ha. Dette vil give liv og arbejdspladser i landdistrikterne. Lovgivningen bør i det hele taget støtte alle, der ønsker at drive landbrug. Finansieringen bør muliggøres med særlige, langfristede obligationslån til lav rente. Landbrug under 70 ha. skal have fortrinsstilling til køb af jord. Som en tommelfingerregel er 70 ha. produktionsjord øvre grænsen for, at et landbrug kan drives både overskueligt og naturvenligt. Derfor er det vigtigt at etablere mange flere brug i denne størrelse. Vi er derfor enige i, at øvre grænse for fortrinsstilling er 70 ha (lov om landbrugsejendomme 243 af 22. marts 2010). De 70 ha skal gælde både ejet og forpagtet jord sammenlagt. Grønt bevis skal ikke være et krav for at drive landbrug under 70 ha. En landbrugsuddannelse og et grønt bevis er ingen garanti for godt landmandskab. Det ser vi de mange sager om vanrøgt at dyr. Alligevel siger loven, at en ikke uddannet landmand kun kan drive landbrug op til 30 ha. Derfor skal loven ændres, så vi i stedet får en autorisation. Den skal erhverves i praksis og grundlaget kan være både uddannelse, kurser, mesterlære og supervision. Nytænkning kommer kun, hvis landmand med utraditionel uddannelse også får mulighed for at etablere sig.
5 Normtimerne skal afskaffes - eller beregnes på en anden mådeforskelligt Normtimerne i landbruget, der bl.a. bestemmer retten til at kunne købe tillægsjord, er alene baseret på arbejdet og procedurerne i den industrielle produktion. I håndværksproduktion er de nuværende normtimer derfor helt uanvendelige. Beregningsgrundlaget tager ikke hensyn til, at nogle procedurer er langsommere, andre hurtigere, mens andre slet ikke eksisterer her. Derfor skal der udarbejdes et selvstændigt sæt normtimer for håndværkslandbrug. Generationsskifter skal kunne ske, så de mindre brug kan videreføres Det er godt, at man kan sælge et landbrug fordelagtigt til sine børn til 85 % af vurderingsprisen. Men det er ikke godt nok. Grænsen bør sænkes til 50 %, mod at Staten til gengæld får tinglyst et lån i ejendommen på de udskudte skatter, uden at staten kan stille driftmæssige betingelser. Sådan bevares flere brug, og det bliver lettere at komme i gang. Eksperimenter med nye typer driftsfællesskaber skal tillades Nytænkning er også nødvendig i ejerforholdene. FBLL støtter muligheden for oprettelse af andelslandbrug, og at private og statslige fonde kan erhverve landbrugsjord med henblik på naturbeskyttelse. Ingen af disse former for ejerforhold bør kunne være udenlandske. Det bør overvejes, at Staten kan købe landbrug og leje dem ud til økologisk eller naturvenlig drift under 70 ha. Udstykning af større ejendomme skal kunne finde sted som beskrevet i Dalbymodellen. Endvidere bør genindførelse af statshusmandsbrug overvejes. Nye ejerforhold vil gøre det lettere at komme i gang og vil engagere flere i driften. Vi ønsker dog at selvejet principielt er grundstenen i landbrugets ejerformer. Naturen og miljøet skal respekteres Danmark skal være foregangsland i landbrugsmiljø. Danmark har den nødvendige viden, der kan bringe os forrest i udviklingen af et sundt landbrugsmiljø. Vi har viden, der kan begrænse industrilandbrugets miljøproblemer. Og vi har viden fra multifunktionelt landbrug, der kan producere effektivt uden miljøbelastninger. Begge områder er værdifuld ekspertise, der skal omsættes og udbredes i praksis. Til gavn for alle herhjemme og til gavn for eksporten af miljøteknologi og viden til landbrug i udlandet.
6 Danmark skal indrette sit landbrug, så klodens klima tilgodeses Landbrugets belastning af klimaet er stor, og belastningen skal begrænses drastisk. Dette gøres først og fremmest ved at nedsætte trykket på naturgrundlaget, hvilket indebærer færre dyr og mere skånsomt jordbrug. Desuden bør der fortrinsvis produceres og afsættes lokalt. Besætningers størrelse skal begrænses pga. sygdomspres Undersøgelser fra Danmarks Fødevareforskning viser, at besætninger med mange dyreenheder øger faren for, at sygdomme spredes, både inden for besætningen og over større afstande via luften. Dyrene er også mere sarte overfor sygdomme end i de mindre besætninger, og nye sygdomme er dukket op. Når dyrene går tættere sammen, stiger mængden af sygdomme, og forbruget af antibiotika stiger. Når produktionen intensiveres, falder dyrevelfærdet, og antallet af døde dyr stiger. Derfor skal staldene ikke gøres større, men bedre, og antibiotika skal kun tillades anvendt til behandling af enkelte syge dyr. Miljøkravene skal give mindre landbrug muligheder for planlægning Miljøproblemerne i industrilandbruget forsøger man at løse med miljøkrav, der stilles til alle landbrug også til de mindre, der ikke har miljøproblemer. Køber man et tomt landbrug, skal alle krav opfyldes før en produktion kan startes. Fx kræves der ventilationsanlæg, selv om staldvinduerne kan give rigelig ventilation til dyrene. Det er meningsløst. Derfor skal miljøkravene være forskellige i industri- og håndværksbrug. Miljøkravene skal svare til de faktiske forhold og behov i bedriften. Reglerne for økologi skal strammes og praksis synliggøres Industriel økologi er 2. klasses økologi, mener vi. Blot nogle eksempler: 1. Økologiske køer får klovbetændelse, fordi besætningerne er for store. Deres klove bliver derfor badet i højst uøkologiske kemikalier. 2. Økologiske høns kan gå samlet i kun én hal og kun de færreste kommer ud i det fri, fordi hønsene er alt for mange på ét sted. Det er heller ikke økologisk at destruere hønsene efter 1. æglægning. De bør slagtes. 3: Økologiske slagtesvin er det tilladt at producere i en stald med udgang til et areal af beton, blot de får økologisk foder. Vi mener, at økologiske svin i videst mulig udstrækning bør opdrættes på friland. Reglerne for økologi er et kompromis, der tager for meget hensyn til industri, og for lidt til egentlig økologi. Kun i håndværksbrug kan man lave 1. klasses økologi. Derfor synes vi, at de økologiske produkter skal deklareres forskelligt. Desuden bør kontrollen med den økologiske produktion ændres i retning af konstruktiv vejledning frem for det nuværende bureaukratiske regelrytteri.
7 Biobrændsel skal fremstilles af affald ikke af fødevarer Fødevarer er verdens vigtigste energikilde, og landbrugsjord skal bruges til at frembringe fødevarer. Kun affald bør bruges til biobrændsel. Affald er fx slagteriaffald, døde dyr eller slam. Vi anser ikke halm for affald, men et jordforbedringsmiddel, der skal tilbage til naturen. Et forbud mod anvendelse af landbrugsarealer til fremstilling af biobrændsler fremstillet af fødevarer er et af de vigtigste midler til at løse fødevarekrisen og de stigende madpriser. Som energikilde er biobrændsel endvidere så begrænset, at energiproblmet og klimaproblemerne skal løses på andre måder (reduktion i forbrug, solenergi, vindenergi). GMO-afgrøder skal forbydes I forsøg hvor kvæg og grise kan vælge frit mellem GMO majs og normale majs, vælger dyrene de normale majs. GMO afgrøder giver faldende udbytte efter få år, pesticidanvendelsen tiltager på grund af resistensudvikling, og landmændene får faldende indtjening. Avlsarbejde på lokale frøsorter giver langt bedre fremgang. GMO teknologien er ustyrlig, fordi naboafgrøder forurenes med GMO gener. Kun den agrokemiske industri har fordele af GMO teknologien; landbruget og forbrugerne har kun ulemper. Derfor bør danske landmænd beslutte, at GMO afgrøderne udelukkes fra landbruget og naturen i Danmark. Fødevarer skal kun transporteres, når det er en gevinst for miljøet Kun en meget lille del af verdens landbrugsprodukter handles på verdensmarkedet. Langt størstedelen handles lokalt. Danske landmænd importerer imidlertid årligt mindst omkring 1,68 millioner tons soyakage fra Argentina, Brasilien og Paraguay i Sydamerika til dyrefoder. Dyrkningen lægger beslag på et areal, som svarer til mere end 30% en fjerdedel af Danmarks landbrugsareal(2). Dermed har danske landmænd et stort ansvar for indflydelse på rydning af regnskov og skovsavanne i Sydamerika og for de problemer for de miljø-, klima- og samfundsforhold- og klimaproblemer, som dermed opstår. Men hverken eksport eller import af fødevarer bør skade miljøet, og i Danmark bør vi finde veje til selv at producere dyrefoder. Forarbejdning og afsætning skal ske mere lokalt Etablering af flere små slagterier i hele landet vil gavne både landbruget, dyrene og miljøet. I dag skal en so fra Nakskov køres til Skærbæk for at slagtes. Det er både en urimeligt lang tur og en ekstra omkostning, der øger risikoen for, at flere søer blot skydes ned i produktionen og destrueres. Flere lokale slagterier vil desuden gøre det mere attraktivt at producere mere alsidigt. Det vil skabe grundlag for flere netværk med lokal afsætning.
8 Dyrevelfærd i de danske stalde skal forbedres hurtigst muligt Dansk landbrug har alt for mange dyr på alt for lidt plads. Et slagtesvin på 100 kg må have et et gulvareal så lille som 0,65 m2. Den har kun krav på 10 gram halm om dagen som rodemateriale. Men den trives bedre på dybstrøelse og fast gulv. Også grisesøerne presses til at yde det maximale. Hver 8. griseso bæres død ud af stalden inden 2 år, og 33 % af alle grisesøer holder kun til at få et kuld grise. Køer, kvier og stude bør på græs mindst 5 måneder om året. Høns bør have adgang til en skyggefuld hønsegård, og burhøns forbydes. Kyllinger bør have dagslys. Kort sagt: Der bør udarbejdes en handlingsplan for dyrevelfærd, som både landbruget og forbrugerne kan være bekendt. Bestyrelsen har ikke i Bekendtgørelse om Beskyttelse af Svin eller andre steder kunnet finde kilden til oplysningerne i ovenstående afsnit. Har således brug for lidt hjælp til opdatering her. Kun syge dyr skal nedslagtes ved sygdomsudbrud, når det er muligt Man handler ofte i panik ved sygdomsudbrud i besætninger. Også ved lavpatogene sygdomme nedslagter man hele besætningen. Derved mister man de raske, overlevende dyr som grundlag for avl. Et alternativ til nedslagtning er derfor en overvåget reetablering af avlsstammer på grundlag af de overlevende dyr. Således kan racers genetiske variation udnyttes, og nyttige gener for sygdomsresistens bevares i stedet for at udryddes. Miljøtilsyn for helt små husdyrbrug er overflødigt og skal afskaffes. Kravet om miljøtilsyn i landbrug helt ned til 3 dyreenheder, fx 3 køer, er overflødigt og bør ændres. Kun de store besætninger med lukkede staldsystemer har brug for regelmæssig kontrol. Små åbne stalde med adgang for publikum skal altid være sunde og tiltalende at se på, og her kan man nøjes med stikprøvekontrol. Rådgivning og miljøtilsyn bør være omkostningsfrit for alle brug op til 120 dyreenheder, mens brug under 15 dyreenheder helt bør fritages. Industrilandbrugets behov og regler skal ikke påtvinges de små brug. Naturens dyreliv skal beskyttes Dyrene i naturen er en værdi, der kommer under pres, når landbrugene bliver større. Hvor landbrug lægges sammen, bliver hele ejendommen ofte til kun én mark. Hegn og markskel med føde og fred til ynglepladser forsvinder. Især harer og agerhøns er gået meget tilbage i antal. De kræver nemlig flere forskellige planter på et mindre område for at overleve og udvikle bestanden. Derfor bør der etableres beplantninger, remiser og korridorer, som erstatter tab af natur. Det bør fremskyndes nu, hvor mange brakmarker er blevet nedlagt og igen blevet til produktionsjord.
9 Kulturen på landet skal styrkes Varierede landbrug og bedrifter skal skabe levende landdistrikter En målrettet etablering af flere håndværkslandbrug vil skabe mange nye arbejdspladser og mere alsidigt, socialt liv i landdistrikterne. Det vil give positive effekter på mange øvrige erhverv i landdistrikterne også effekter som pendlere med bolig på landet og arbejde i byerne ikke i samme grad har. Miljø- og transportbelastningen vil mindskes. De mindre landbrug skaber også større variationer i landskabet, til glæde for mennesker og til gavn for miljø og dyreliv. De mindre landbrug skal styrkes som kulturfaktor i landdistrikterne Frie bønder skaber et mere levende land. De nye typer landbrug, enten de er heltids-, eller deltidslandbrug, bidrager til kulturen i landsbyerne, i forretningerne, foreningerne, skolerne, osv. De bidrager også med forskellig supplerende produktion, handel, gårdbutikker og åbne landbrug, der samarbejder med skoler, institutioner og private, der vil lære fødevarerne at kende i levende live. Socialt landbrug skal udvikles i social- og sundhedssektoren Godt landmandskab kræver bl.a. talent og uddannelse, men ligesom i andre erhverv skal der i landbruget være plads til alle slags mennesker. Social farming er et veletableret element i sundheds- og socialsektorerne mange steder i udlandet. Også EU har fokus på området med forskning og udvikling. Social farming benyttes bredt i behandling og genoptræning ved både fysiske og psykiske sygdomme og vanskeligheder. For socialt udsatte grupper kan det være en langvarig løsning med mere tilfredsstillende perspektiver end et passivt liv på pension. Undersøgelser af samspillet mellem mennesker og dyr, planter og afgrøder har vist, at social farming har store og sikre, gavnlige virkninger. Kun med flere multifunktionelle bedrifter kan vi udnytte mulighederne i socialt landbrug herhjemme. Men også mange andre danskere i alle aldre kan få glæde af landbrug, der er åbne for besøg og ophold. Landbrugets værdier og handlinger skal kunne tåle dagens lys og debat Fortidens bønder havde stor respekt for naturens værdier, fordi de var nødt til at samarbejde med naturen. I dag er dyr og planter fremavlet til industriel drift, og landbruget behersker naturen så vidt, at mange føler sig hævet over den. Når den vigtigste værdi er økonomi, forsvinder mange andre værdier: respekt for naturen, åbenhed, ansvarlighed. I dag ved kun de færreste danskere, hvordan fødevarerne bliver fremstillet.. Derfor er mediernes afsløringer af mange dyrs dårlige
10 trivsel chokerende for de fleste. Og derfor skal vi have et landbrug, som alle danskere synes godt om at se. Landbruget og dets organisationer skal vise social ansvarlighed I forædling og markedsføring af fødevarer har dansk landbrug store og velkendte mærkevarenavne. Men i producentleddet er de enkelte landmænd anonyme. Ingen andre erhverv giver producenter samme frihed til at opføre sig som de vil, og ikke alle kan administrere friheden fornuftigt i forhold til samfundet. Forbrugerne har ingen indflydelse her som overfor andre virksomheder. Derfor skal landbrugets virksomheder og organisationer sikre social ansvarlighed fra alle sine leverandører og medlemmer. Landbruget skal respektere andre borgere i dialog og samarbejde 63 % af det danske land ejes af ganske få % af befolkningen, nemlig landmændene(2). Det forpligter os til at stå til ansvar. Kun med samarbejde og dialog med naboer og med befolkningen som helhed kan vi vise respekt for den stilling vi har som ejere af jorden. Samspillet med børn og voksne fra den øvrige befolkning vil yderligere forbedres igennem spredning af ejendomsretten til produktionsjorden. Uddannelserne skal give viden om multifunktionelt og økologisk landbrug. Undervisning i økologisk landbrug skal være obligatorisk på landbrugsuddannelserne. Uddannelsernes idégrundlag og indhold er i øjeblikket overvejende rettet mod et specialiseret arbejde som ansat i det gængse industrilandbrug, men ikke mod den nødvendige fornyelse af landbruget med moderne, mindre brug. Hvis man vil være selvstændig og starte med smålandbrug, har man lært alt for lidt. Uddannelsen skal indeholde mindst et længere forløb om økologisk og multifunktionelt landbrug. Det vil give fremtidens landmænd mulighed for at vælge selv. Bæredygtigtighed i landbrug skal indgå i det almene uddannelsessystem Bæredygtigtighed i landbrug bør indgå i grundskolens undervisning, og jordbrug bør gøres til fag i det almene gymnasium. Desuden bør der oprettes jordbrugsfag eller deciderede jordbrugslinjer på et landbrugsgymnasium med alment islæt, på linje med handels- og tekniske gymnasier. Landbruget skal indgå aktivt i det globale fællesskab En meget stor del af klodens beboere er bønder, og næsten alle lever af landbrugsprodukter. Landbrugene i de forskellige dele af verden bør hverken udkonkurrere, kolonisere eller presse
11 hinanden til uønskede strukturelle ændringer. Ved at udveksle erfaringer og gøre fælles interesser gældende, vil vi derimod som danske og europæiske småbønder være med til at styrke vores kolleger i andre dele af verden, samtidig med at vi modtager inspiration udefra. Frie Bønder - Levende Land er derfor aktivt medlem i den verdensomspændende småbondeorganisation, La Via Campesina. Lovgivning skal fremme et naturvenligt landbrug Skattelovgivningen skal give alle landbrug samme muligheder. Det skal være muligt at bygge et landbrug etapevis op, i takt med at man får råd til nye investeringer. Derfor skal det også være muligt at få skattemæssigt fradrag for underskud på driften over en årrække. Reglerne tillader allerede de store landbrug fradrag af meget store engangsunderskud ved etableringen. Det er ikke rimeligt, at beskatningen begunstiger de store, men besværer udviklingen for de små. Skattelovgivningen skal understøtte, at landbrug sælges til fortsat drift. I dag er det en økonomisk fordel at sælge et mindre landbrug ved at nedlægge det som landbrug. Når jord og bygninger sælges hver for sig, er salgsprisen højere og beskatningen lavere. Vi ønsker skattelove, der fremmer selvstændighedskulturen i det alsidige landbrug og ikke favoriserer det industrialiserede. Vi ønsker skattelovene ændret, så det bliver mere økonomisk attraktivt at sælge til fortsat drift. Bopælspligten for landbrug skal gælde for landbrug over 10 ha Vi anser det for afgørende at ejeren af et landbrug (landmanden) selv bor på på det landbrug, hvor han dyrker jorden eller har dyrehold. Særligt sikrer det, at jorden ikke akkumuleres på få hænder, hvor ejeren er bosat langt fra det lokalområde, hvor han driver landbrug. Landmanden har større interesse i at tage hensyn til naturen og landområdet og ikke blot eje det med økonomisk vinding for øje hvis han er bosat i området. Bopælspligten skal derfor gælde for landbrug over 10 ha. Långiverne skal have større viden om mindre landbrug Finansiering af mindre landbrug vanskeliggøres af kreditgivernes uvidenhed om håndværkslandbrug. Resultatet er ofte en urimelig behandling, fordi mange kreditgivere nægter at tro, at vi kan leve af at drive godt landbrug på mindre bedrifter. Trods talrige eksempler på det modsatte og trods eksemplerne på, at store, industrialiserede bedrifter ikke kan klare sig, trives fordommene bredt. Dermed udelukker finanssektoren mange sunde forretninger både for sig selv
12 og for landmændene. En kreditforening specialiseret i udlån til mindre landbrug vil være en god løsning. Mindre landbrug skal ikke betale de stores afgifter og kontrolbesøg Afgifter for miljøtilsyn og kontrolbesøg vedr. husdyrvelfærd bør betales efter forbrug / størrelse brug og ikke samme takst for enhver ejendom. Det tager længere tid at kontrollere en stor ejendom end en lille. De største landbrug leverer den største del af produktionen. Derfor er det også rimeligt, at de betaler den største del af omkostningerne. Hvis stordrift er en fordel, må den også kunne bære sin del af byrden Markvanding skal betales efter forbrug Små ejendomme betaler samme afgift for markvanding som store brug. Det er urimeligt. Man betaler nemlig kun for de første m3, og derefter er resten gratis. Uanset om man kun har 1 boring og bruger m3 eller man har 10 boringer og bruger m3. Det skal ændres, så markvanding betales efter forbrug, og små ejendomme ikke betaler for de store. OF bemærkning: er dette afsnit fortsat korrekt? Landbrugsstøtten skal nedtrappes og afskaffes over en årrække Hertil nåede vi d Svineproducenterne henter mere end halvdelen af deres personlige indkomst fra EU-støtten, og kvægproducenterne får ca. 80 pct. De, der har mest jord, får de største beløb, og man tager ikke hensyn til, hvem der bedst passer på nærmiljøet og naturen. Vi bifalder EU's forslag til ændringer i landbrugsstøtten, og at EU ikke afventer USA's beslutninger. Vi ønsker en overgangsperiode med loft over støtten. Der bør herunder ikke ydes støtte til mere end 70 hektar harmonisk bedrift. (OF bemærkning: er dette afsnit fortsat korrekt? Erstatninger fra staten ved sygdomsudbrud skal begrænses Vi ønsker et loft over de erstatninger, der udbetales ved sygdomsudbrud af f. eks. Newcastledisease, Mund- og klovesyge og BSE. Dyrehold over 120 DE må forsikres for egen regning og risiko. Politisk styring af markederne Vi mener, at en vis politisk styring af markederne er nødvendig for at sikre såvel producenter som forbrugere imod konsekvenserne af konjunkturudsving, spekulation og dumping, såvel som udsving i produktionen pga. af vejr og klima. Selvforsyning og lokal produktion af fødevarer skal opprioriteres
13 Landbruget er ikke længere et bærende eksporterhverv. Derfor er produktion til hjemmemarkedet blevet vigtigere og derfor er der grundlag for at udvikle nye typer effektiv småproduktion. Lokal produktion med lokal distribution kan gennemføres rationelt. Flere små slagtehuse kan arbejde mere fleksibelt. Økologisk produktion kan gøres økonomisk konkurrencedygtig. Transport af råvarer og landbrugsprodukter/fødevarer er allerede nu en miljømæssig belastning, og i den nærmeste fremtid bliver transport også en økonomisk dødvægt på fødevarerne. Derfor er der grund til at sætte fokus på selvforsyning allerede nu. Nye perspektiver er nødvendige Siden Frie Bønder Levende Land blev dannet i 2003, har vi mødt mange indvendinger mod vores tanker om fremtidens landbrug. Også selvom udviklingen de sidste 5 år har gjort vores tanker endnu mere relevante. Vi håber med dette program at have imødegået en række af de mere gængse indvendinger, samt givet et bud på en fremtidig sundere udvikling af Danmarks landbrug. Helt overordnet mener vi, at det ikke blot drejer sig om, hvilket landbrug, men også hvilket land, vi vil have. Dét, der sker ude på landet, får uundgåeligt højst mærkbare konsekvenser for mennesker i byerne. Vi mener tillige, at vi alle, folk på landet og folk i byerne, har en udstrakt valgfrihed med hensyn til, hvordan land og landbrug skal indrettes. Den valgfrihed synes vi skal bruges, således at beslutningerne om land og landbrug tages i åbenhed, efter en fri og kvalificeret debat. Litteratur 1. Fakta om erhvervet København: Landbrug & Fødevarer Sådan ligger landet - tal om landbruget 2011: Danmars Naturfredningsforening Dansk Ornitologisk Forening Friluftsrådet Dyrenes Beskyttelse Danmarks Sportsfiskerforbund Det Økologiske Råd NOAH2011.
Fremtiden på landet. Erhvervspolitisk program. Frie Bønder - Levende Land
Fremtiden på landet Erhvervspolitisk program Frie Bønder - Levende Land 2009 Mål og baggrund...4 Overordnede krav og behov...5 Landbruget skal gøres rentabelt...5 Miljøet i landbruget skal gøres bæredygtigt
Læs mereFremtiden på landet. Erhvervspolitisk program. Frie Bønder - Levende Land
Fremtiden på landet Erhvervspolitisk program Frie Bønder - Levende Land 2009 Mål og baggrund... 4 Overordnede krav og behov... 5 Landbruget skal gøres rentabelt... 5 Miljøet i landbruget skal gøres bæredygtigt
Læs mereDanmark er et dejligt land
Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre
Læs mereLandbruget og golfbaner
Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer
Læs mereDyrevelfærd i Svinesektoren
viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45
Læs mereDansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse
Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.
Læs mereForeningen, hvor mangfoldighed, tradition og fornyelse går hånd i hånd
Vælg Familielandbruget Foreningen, hvor mangfoldighed, tradition og fornyelse går hånd i hånd 10 gode grunde er der 10 gode grunde ud af mange flere 10Her 3. Deltidslandbruget har stadig stor værdi 1.
Læs mereVelkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013
Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt
Læs mereSpis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH
Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille
Læs mereGrønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843
Grønvækst En kort intro om Landskabet Peter Christian Skovgård 1843 Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet Regeringens Plan Regeringen investerer 3.5 milliarder frem til 2015 En stigning
Læs mereNy landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen
Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Disposition 1. Landbrugsloven før og nu. 2. Selskaber kontra
Læs mereLeder Vi kan være godt tilfredse med 2017
Leder Leder Vi kan være godt tilfredse med 2017 Der var meget at glæde sig over i det forgangne år. Fødevare- og landbrugspakken slog for alvor igennem i forbindelse med årets høst. PSO-afgiften er under
Læs mereDansk Landbrugs Fremtid
Dansk Landbrugs Fremtid Økologisk Rådgivning Inspirationsdag 10 nov. 2015 Søren Kjeldsen-Kragh Professor Københavns Universitet Nutid og Fremtid Har landbruget været på rette vej? 1. Hvad er landbrugets
Læs mereHvor skal kapitalen komme fra?
Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 Danske landbrugspriser (ejendomme) Kraftigt stigende
Læs mereAftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.
FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor
Læs mereLandsbyernes fremtid. 25 april 2019
Landsbyernes fremtid. 25 april 2019 Landfornyelse Ny attraktivitet og vækst i landområder og landsbyer. Vi kan skabe vækst og udvikling i hele landet, men ikke i hver eneste landsby. Landsbyernes oprindelige
Læs mereDANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion
DANSK SVINEPRODUKTION ÅR 2025 Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion 1.5.2017 2.. FRAVÆNNEDE GRISE PER KULD - STIGNINGEN FORTSÆTTER MANGE ÅR FREM! FREMTIDSGRISEN 2027? Forudsætning og fundament
Læs merePesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger
Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mereTalen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914
Læs mereDanmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen
Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen GMO Status Europa / USA Hvorfor / hvorfor ikke? Forskellige holdninger og konklusioner Andre forskelle mellem kontinenterne Lille gødnings-
Læs mereUdvikling i landbrugets produktion og struktur
Udvikling i landbrugets produktion og struktur Indlæg ved jens Ejner Christensen Verdens befolkning fremskrevet i mia. personer Befolkningsvækst og fødevareefterspørgsel, pct. pr. år 1979-99 2000-15* 2015-30*
Læs mereHvor er Økologien på vej hen?
Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens
Læs mere27-10-2009. Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling?
27-1-29 Min egen baggrund... Scenarier for strukturudviklingen i Danmark Dansk Byplan Laboratorium Mandag den 26. oktober 29 Agronom, Ph.D. m.m. Landbrugsraadet 1986-23 DLG 23-27 27- KU-LIFE, Fødevareøkonomisk
Læs mereDanmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik
Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed
Læs mereHandlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé
Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både
Læs mereFødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark
Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen
Læs merePenge og papir bremser økologisk fremdrift
Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel
Læs mereET PROBLEM MANGE LØSNINGER
LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber Billeder om ulighed LÆRINGSMÅL 1. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt e er, hvor i verden vi bor, og
Læs mereDanmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015
Danmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015 V. Afdelingsleder Susanne Clausen Indhold Mælkeproduktionen frem mod 2015 Mælkeproduktionen efter 2015 Opsamling Hvad sker der med mælkeproduktionen
Læs mereHvor skal kapitalen komme fra?
Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2
Læs mereRegeringens plan for Grøn vækst
Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning
Læs mereStrategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018
Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...
Læs merePOLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME
POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME FORORD Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men også under stigende pres fra voksende global konkurrence.
Læs mereHvad sker i dansk landbrug? Struktur, ejerskab og indtjening
Hvad sker i dansk landbrug? Struktur, ejerskab og indtjening AgriAnalyses Internationale Seminar 2019 Torsten Gruhn, Afdelingschef, Erhvervsøkonomi Oslo 15. februar 2019 650 medarbejdere Omsætning på 890
Læs mereSkal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug?
Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 Danske
Læs mereØkologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Læs mereAsger & Arthurs Økokyllinger på Pilegården i Tønder
Asger & Arthurs Økokyllinger på Pilegården i Tønder Historien om Asger, Arthur og Pilegården Gårdejer Asger Winther Petersen, Pilegården, Møgeltønder. Opdrætter ca. 250.000 økokyllinger pr år gens. 2200
Læs mereTATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.
Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)
Læs mereDansk landbrug, før nu og i fremtiden
Dansk landbrug, før nu og i fremtiden Dansk landbrugs betydning for samfundsudviklingen og miljøet fra midten af sidste århundrede, nu og i fremtiden Fag: Biologi C og Geografi C Strukturudvikling med
Læs mereØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1
ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereIndhold. Fremtidens landbrug. Landbruget og kvægsektoren i 2025? Gns. antal malkekøer pr. bedrift. Bedrifternes størrelse heltid og deltid
Indhold Fremtidens landbrug Landbruget og kvægsektoren i 2? Strukturen i 2? Tendenser og trends Rammevilkårene i 2? På længere sigt? 12 visioner eller mål for landbruget i 2 Kvæg-kongres Mandag den 1.
Læs mereOMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL
OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL Peter Sandøe & Christian Gamborg Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole www.bioethics.kvl.dk HVAD MENER ALMINDELIGE MENNESKER OM KVÆGAVL? Hvad mener almindelige mennesker
Læs mereET PROBLEM MANGE LØSNINGER
LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor
Læs mereHvor skal kapitalen komme fra? Også til økologi?
Hvor skal kapitalen komme fra? Også til økologi? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 1992K1
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereUDKAST 3. februar 2012
UDKAST 3. februar 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om randzoner (Energiafgrøder og offentlig adgang) I lov nr. 591 af 14. juni 2011 om randzoner foretages følgende ændringer: 1 1. I 2, stk. 1, udgår»og
Læs mereKapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen
Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Mangfoldig udvikling i Danmark Danmark som videnslaboratorium Made in Denmark 2.0 Vi gør Danmark større
Læs mereForbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne
Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række
Læs mereDen Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i
Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 150 meter væk, næste nabo er ca. 600 meter væk Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereBæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult
Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte
Læs mereVejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs mereVÆKST TILBAGE I LANDBRUGET. v. Cheføkonom og virksomhedsrådgiver Morten Dahl Thomsen
VÆKST TILBAGE I LANDBRUGET v. Cheføkonom og virksomhedsrådgiver Morten Dahl Thomsen AGENDA Virkeligheden set fra Heden & Fjorden Hvem er udfordret manglende vækst og økonomisk? Finansierings- og ejendomsmarkedet
Læs mereHvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder
Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer
Læs mereFremtidens landbrug bliver Big Business
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fremtidens landbrug bliver Big Business På sporet af fremtidens landbrug Plantekongres 2016 21. januar Henning Otte Hansen hoh@ifro.ku.dk Institut for Fødevare-
Læs mereVisioner for en ny landbrugs politik
Visioner for en ny landbrugs politik Alarmerende behov for nytænkning af EU s landbrugspolitik og forvaltning af landbrugsjorden VI BØR HAVE RET TIL ET LANDBRUG, DER PASSER PÅ NATUREN, OG SOM LANDMANDEN
Læs mere1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.
LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder
Læs mereAftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0
Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereSKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL
SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL På vej mod en samarbejdsmodel SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL INDLEDNING Fællesskabet er vigtigt for at skabe vækst. Når vi står sammen er vi stærkere og kan formå mere. Det
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mere1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%
1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan
Læs mereDCH International Eksport af dansk knowhow
DCH International Eksport af dansk knowhow 364,4 DCH International Synergihuset Dannevirkevej 6 7000 Fredericia Danmark T: +45 64 81 26 00 F: +45 64 81 26 01 E: mail@dchi.dk W: dchi.dk CVR: 26088577 302,7
Læs mereForpagtning af nød og lyst
Juni 2017 Forpagtning af nød og lyst Baggrund Landbruget har siden starten af 80 erne oplevet en støt stigning i arealet af forpagtet jord. Notatet gengiver den hidtidige udvikling, den forventede udvikling
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold
Læs mereEksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne
Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne Visionskonference den 24. september 2012 om LANDBRUGET OG LANDSKABET I KOMMUNEPLANEN Henning Otte Hansen hoh@foi.ku.dk
Læs mereBilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen
Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj
Læs mereKOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!
KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet Teksten: Det e ektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. I kan beskrive jeres eget liv og jeres mad i forhold til børn
Læs mereFor så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:
Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering
Læs mereHvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen
Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs mereSTRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG
STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Strukturændringerne i dansk landbrug siden 2. Verdenskrig
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereSuccesfuld virksomhedskøb muligheder og ejerformer. Morten Dahl Thomsen, cand.agro. HD(O)/MBA
Succesfuld virksomhedskøb muligheder og ejerformer Morten Dahl Thomsen, cand.agro. HD(O)/MBA Agenda Køb af landbrugsvirksomhed Hvad er de overordnede vilkår og hvilke muligheder er der i erhvervet? Ejendomsmarkedet
Læs mereTolvmandssektionens mission, vision og strategi en langsigtet, erhvervsorienteret udviklingsplan for landbrugserhvervet i Danmark
Tolvmandssektionen Tolvmandssektionens mission, vision og strategi en langsigtet, erhvervsorienteret udviklingsplan for landbrugserhvervet i Danmark Tolvmandssektionens mission Tolvmandssektionens mission
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 T S A K UD Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,
Læs mere28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm
28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der
Læs mereSamfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som
Læs mereLokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling
Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper.
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereNotat til Fødevareministeriet med hjælp til besvarelse af spørgsmål Hansen, Jens
university of copenhagen Københavns Universitet Notat til Fødevareministeriet med hjælp til besvarelse af spørgsmål Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereMiljøstrategisk Årsmøde 5-6 december 2016
Aalborg Universitet Miljøstrategisk Årsmøde 5-6 december 2016 Landbrugets produktivitet: i Løsning eller problem? Søren Kjeldsen-Kragh Professor Københavns Universitet 10/12/2016 2 Høj produktivitet bør
Læs mereVirksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.
Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,
Læs mereStørre biodiversitet og højere udbytter
Større biodiversitet og højere udbytter Økologisk landbrug er ofte bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug både i selve marken og i småbiotoper som f.eks. levende hegn på bedriften. Dette
Læs mereDerfor er forskellen så stor
Derfor er forskellen så stor v/chefkonsulent Susanne Clausen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget
Læs mereGlobalisering. Arbejdsspørgsmål
Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og
Læs mereFRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan fortælle om de særlige ting, som den økologiske landmand gør på gården, så hans produkter kan sælges som økologiske. Du kan fortælle om madens vej fra jord til bord og til
Læs mereOffentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig
Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse
Læs mereKlimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!
Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereÅrsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby
Årsmøde LVK Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition Politisk indflydelse Økonomien i landbruget Svinesektoren Kvægsektoren Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Politisk inflydelse
Læs mereDansk landbrugs produktivitet løsning eller problem?
Dansk landbrugs produktivitet løsning eller problem? Niels Kærgård, professor Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige fakultet Københavns Universitet nik@ifro.ku.dk Fødevareøkonomisk
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien
Læs mereVirksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden
Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 50 meter væk,
Læs mereHvis meningen er, at skabe en bedre verden
Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige
Læs mereFremtidens bæredygtige landbrug
Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som
Læs mere