Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen

Transkript

1 Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen

2 Disposition 1. Landbrugsloven før og nu. 2. Selskaber kontra selveje. 3. Eksempler på konkrete generationsskifter. 4. Glidende ejerskifte 5. Hvem vil stille med egenkapital til dansk landbrug? 6. Hvorledes vil ejeformerne udvikle sig fremover? 7. Spørgsmål.

3 Ændringer i Landbrugslov Giver optimale muligheder

4 Uddannelseskravet ophæves Alle kan være med

5 Ansvar for husdyrhold? Særlige uddannelseskrav skal opfyldes.

6 Bopælspligt? Afløst af boligpligt

7 Afstandskravene Er kun gældende ved sammenlægning, 2 km Ingen afstandskrav ved køb af næste ejendom.

8 Grænser ved sammenlægning Maks. 200 ha.

9 Egen drift? Du kan bare bortforpagte!

10 Antal ejendomme? Antal hektar? Antal forpagtede hektar? Ingen grænser

11 Ret til fortrinsstilling Er bevaret!

12 Hvem kan eje landbrug? Alle

13 Grænser i animalsk produktion Ingen.

14 Hvilke ejendomme må have husdyr? Uden bygninger (Stuehus) Med bygninger Nedlagte brug Alle

15 Delsalg til en rig onkel i USA? 1/2 1/2 Ja

16 Selskabseje ved køb af landbrugsejendom ApS? A/S? Alt kan lade sig gøre

17 Er ankermanden ude af billedet? Ankermand Andre ApS / A/S Nej

18 Er Holdingselskaber tilladt? Ankermand Investor Holding Holding Landbrug Ja

19 Ejerforhold fremtidens landbrug Ekstern investor Selveje

20 Fordele ved selveje Fleksibel arbejdsindsats Hurtige beslutningsveje Ubureaukratisk alle kasketter er samlet på én person Fleksibelt og tålmodigt indtjeningskrav til ejer Billig administration ingen lønnet bestyrelse, udliciteret administration

21 Ulemper ved selveje Kapital er en meget større begrænsning Hvis landmanden svigter, er der ingen til at samle op Beslutningsprocessen er nogle gange baseret for lidt på kolde kalkuler Mindre professionel ledelse i forhold til større virksomheder Har selvejet ledt til - Hurtigere beslutninger? - Bedre beslutninger?

22 Selskabseje kontra personligt ejerskab Fordele: Langmodig ekstern kapital "Eksamen før etablering Organisationsformen Lettere generationsskifte Lettere egen-investering i Holding Overskuelig regnskabsføring Skattefri omdannelse Hæftelse

23 Selskabseje kontra personligt ejerskab Ulemper: Beskatning af løn. Beskatning af beboelse. Meget dyrt at ophæve igen. Ingen underskudsfremførelse i egen løn. Revision, offentliggørelse af regnskab.

24 Brdr. Lorenzen

25 Overvejelser hos fam. Lorenzen 5 gårde, 350 ha, grise, 1,5 mill. kyllinger Sælges til 2 sønner Fordele og ulemper ved selskabsmodellen.

26 Snogbækgaard A/S Uden udvikling Lorenz Egen ejendom Christian Egen ejendom Udlejning Udlejning Med udvikling Snogbækgaard A/S Leje ejendomme Eje 3 ejendomme Eje løsøret Forpagte eksterne arealer

27 Snogbækgaard I/S Snogbækgaard I/S Lorenz Eje ideel halvpart Af 5 gårde Christian Eje ideel halvpart Af 5 gårde Driftsenhed

28 Overvejelser hos fam. Lorenzen Konklusion: Personligt ½ + ½ ejerskab til alle gårdene. Skattereglerne ugunstige i selskabsmodellen. Etableret: Snogbækgård I/S

29 Brdr. Jørgensen

30 Overvejelser hos fam. Jørgensen 3 gårde, 250 ha, 600 årssøer, plan om 2000 søer, kyllinger Sælges til 2 sønner Fordele og ulemper ved selskabsmodellen.

31 Overvejelser hos fam. Jørgensen Konklusion: Personligt ½ + ½ ejerskab til alle gårdene. Skattereglerne ugunstige i selskabsmodellen. Etableret: Skovhave I/S

32 Ejerskifte kan med fordel planlægges 28. oktober

33 28. oktober

34 Nye ejerformer - eksempler på muligheder/idéer Sharemilking som i NZ Generationskifte med sælger som finansieringskilde Nye ejere af landbrug/produktion (Pensionskasser, kapitalfonde, forædlingsindustrien) Driftsselskab energiafgrøder fx. Energipil DC, ARLA, DLG som medejere?

35 Koncepter til at Udviklingstema Landbrug A/S - HVAD GÅR LANDBRUG A/S UD PÅ? tilvejebringe aktie- eller anpartskapital fra forbrugere og institutionelle investorer til landbrug i selskabsform Landbrugsinvest A/S Danmarks Økologiske Landbrug A/S

36 Detailhandel som medejer

37 Eksempel - slagtesvineproduktion Eksterne investorer Primære interesse Økonomisk afkast Fremme en dyrevelfærdsvenlig produktion Smågriseproducent Slagtesvineproduktionsenhed Slagteri Detailhandel Leverandør af smågrise Mulig investor i Slagtesvinproduktionsenhed Primære interesse: Afsætte grise på etisk forsvarlig vis Økonomisk afkast Selskabsejet Drives af ansat ledelse og en bestyrelse Mulige investorer: Smågriseproducenter Slagteri Detailhandel Dyrevelfærdsorient erede investorer Primære interesse Økonomisk afkast Aftager af slagtesvin Mulig investor i slagtesvineproduktion senhed Primære interesse Bedre styring af produktionen i forhold til afsætningen Økonomisk afkast Aftager af svinekød Mulig investor i slagtesvineproduktion Primære interesse Markedsføre og sælge eget mærke

38 ATP Fondsdirektør Bjarne Graven Larsen Fremtidige investeringer

39 Kapital haves!

40 Har han investeret i svineproduktion?

41 Eksempel svin

42 Historiske afkastprocenter Kilde: Fødevareøkonomisk institut

43 Driftsresultater 2009 og seneste skøn Gns. driftsresultat = kr. Kilde: Produktionsøkonomi svin 2010

44 Centrale spørgsmål til emnet eksterne investorer Har landmænd andet krav til afkast end eksterne investorer? Kan personlig eje følge med ved større produktionsenheder? Kan et kapitalselskab etablere en struktur, så der permanent er høj produktivitet, svarende til bedste 10%? Taler vi rene jordselskaber, husdyrproduktions selskaber uden jord, eller selskaber med både jord og husdyr? Når det er muligt, skal det så foregå i Danmark? Hvem er aktionærerne? Vil store selskaber få bedre eller dårligere image end landbruget har i dag?

45 Konklusion Alle tænkelige modeller OK ift. landbrugslov Hvis eksterne investorer skal ind som medejer Krav om stort afkast / bløde værdier/synergier Passende indflydelse

46 Hvorledes udvikler danske landbrug sig 1. Større og større enheder. 2. Flere deltidsbrug. 3. Selvejet det fremherskende. 4. Flere forpagtninger 5. Få selskabsbrug så længe der er lavt afkast. 6. Flere brug med mere end 1 ejer.