Det samlede antal forsikrede i juli måned var uændret, mens medlemstallet i HK s a-kasse faldt med 0,4 pct.

Transkript

1 - Arbejdsmarkedsrapport, juli 2015 / Analyse Rapporten indeholder seneste arbejdsmarkedsstatistik fra Danmarks Statistik samt Jobindsats.dk. Der fokuseres på følgende områder: Ledighed, a-kasse, beskæftigelse, ledige stillinger og timelønninger. De seneste tal følgende: Det samlede antal bruttoledige, dvs. ledige og aktiverede dagpengemodtagere og arbejdsparate kontanthjælpsmodtagere, korrigeret for sæsonudsving, udgjorde i juli fuldtidspersoner, hvilket var ca lavere end måneden før. Det ikke-sæsonkorrigerede antal ledige, der var påvirket af afholdelsen af ferie, faldt med ca fuldtidspersoner. Ledigheden blandt HK s medlemmer faldt med knap 900 til fuldtidsledige. Korrigeret for sæsonudsving var ledigheden 4,6 pct. i juli, hvilket var en anelse lavere en måneden før. Den ikke-korrigerede ledighedsprocent for hele arbejdsmarkedet udgjorde 4,2 pct., et fald på 0,3 pct. point i forhold til måneden før. Ledighedsprocenten for HK s medlemmer faldt 0,5 pct. point til 4,8 pct. Overledigheden blandt HK s medlemmer udgør således 0,6 pct. point. Fra januar 2013 til april i 2015 mistede dagpengeretten. Blandt medlemmer af HK s a- kasse drejer det sig om Generelt er 28 pct. af de ledige, der har mistet dagpengeretten, kommet i en eller anden form for beskæftigelse; blandt HK s medlemmer drejer det sig om 25 pct pct. er uden lønindkomst eller ydelse. Ledigheden blandt de forsikrede er fortsat højest blandt de unge. I aldersgrupperne år og lå ledighedsprocenten på 6,2 og 7,7 pct., en stigning i forhold til måneden før. HK er ledigheden fortsat højest i aldersgruppen år (8,9 pct.). Ledigheden blandt kvinder er 0,6 pct. højere end for mænd. Blandt HK s medlemmer forholder det sig dog omvendt, idet ledighedsprocenten for mænd er 0,6 pct. point højere end for kvinder. Forskellen i mænd og kvinders ledighed er størst i HK/Midts og HK/Nordjyllands organisationsområde (0,9 pct. point). Opgjort på regioner er ledigheden lavest i Region Midtjylland og størst i Region Nordjylland. Opgjort på afdelinger er ledigheden størst i HK/Midt (5,8 pct.), mens ledigheden i HK/Midtvest er lavest (4,2 pct.). Andelen af langtidsledige i HK androg i juni måned 22,5 pct., lidt over gennemsnittet for alle a-kasser på 19,9 pct. Andelen af langtidsledige HK ere er størst i HK/Hovedstade(25,2 pct.). Det samlede antal forsikrede i juli måned var uændret, mens medlemstallet i HK s a-kasse faldt med 0,4 pct. Antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere udgjorde i 4. kvartal 2014 knap 2,2 mio. fuldtidspersoner, hvilket var en stigning på 0,9 pct. i forhold til året før. Beskæftigelsen steg med fuldtidspersoner i den private sektor, svarende til en stigning på 2 pct. på årsbasis. Også i regionerne steg beskæftigelsen. Omvendt faldt beskæftigelsen i staten og i kommunerne med samlet set fuldtidsbeskæftigede. Selvom det samlet set går fremad, er antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere ca lavere end forud for finanskrisen. Antallet af ledige stillinger i den private sektor steg i 1. kvartal 2015 med godt 13 pct. til ca ubesatte stillinger. 46 pct. af de ledige stillinger findes i Region Hovedstaden. Opgjort på branche er der flest ledige stillinger inden for Handel og transport m.v. Antallet af nyopslåede HK-stillinger på Jobnet udgjorde i juli måned. Heraf var der nye stillinger inden for kontor og nye stillinger inden for salg. Lønnen i den private sektor steg i 2. kvartal 2015 med 1,5 pct. i forhold til samme kvartal året før. I kommunerne steg lønnen med 1,9 pct. og regioner og 0,4 pct. i staten. Den årlige inflation udgjorde i juli 0,7 pct.

2 Ledighed 7,5 7,0 6,5 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 2014M M0 8 Tabellen er senest opdateret: M M M1 1 Den registerbaserede ledighed korrigeret for sæsonudsving udgjorde 4,6 pct. i juli måned, hvilket var 0,1 pct. lavere end måneden før. Den ikke-sæsonkorrigerede ledighedsprocent for hele arbejdsmarkedet faldt derimod med 0,3 pct. point til 4,2 pct. Ledigheden i HK faldt med 0,5 pct. point til 4,8 pct. Der er således fortsat en overledighed blandt HK s medlemmer, p.t. på 0,6 pct. Figuren nedenfor viser ændringerne i antallet af fuldtidsledige i opgjort pr. måned for 2015 og for et gennemsnit for de seneste fire år. 2014M M M M M M M0 2015M0 6 7 Alle 4,6 4,6 4,7 4,8 4,8 4,9 5,4 5,5 5,3 4,8 4,5 4,5 4,2 HK 5,2 4,7 5,7 5,6 5,5 5,5 5,7 5,7 5,6 5,2 5,2 5,3 4,8 Alle sæsonk. 5,0 5,0 5,0 4,9 4,9 4,9 4,8 4,8 4,8 4,7 4,7 4,7 4,6 AKU, sæsonkorrigeret 6,6 6,6 6,5 6,5 6,4 6,2 6,1 6,2 6,3 6,3 6,2 6,2 6,2 'AKU, ikke sæsonkorrigeret' 6,5 6,5 6,4 6,2 6,1 6,2 6,4 6,6 6,7 6,4 6 6,1 6, M01-51 M02 M03 M04 M05 M06 M07 M08 M09 M10 M M Gennemsnit for Faldet i antallet af ledige i juli måned var lidt lavere end sidste år. Alt i alt er ledigheden faldet med fuldtidspersoner i de første 7 måneder, hvilket er lidt mere end, hvad der har været tilfældet for den samme periode de seneste 4 år. Det sæsonkorrigerede AKU-ledighedstal, som er baseret på en spørgeskemaundersøgelse og omfatter personer, der ikke er i beskæftigelse og forgæves har søgt arbejde inden for de seneste forudgående fire uger, udgjorde 6,2 pct., uændret i forhold til de forudgående måneder.

3 Bilag D indeholder en oversigt over ledigheden i samtlige a-kasser. Medlemmerne af Socialpædagogerne og Teknikere har den højeste ledighed p.t. på 7,1 pct. Ledighedsprocenten er (som altid) lavest for sygeplejerskerne i DSA (1,4 pct. point). Ledigheden faldt i de fleste a-kasser i juli måned. I Byggefagenes a-kasse og i 3F faldt ledigheden med 1,3 pct. point. Lærernes a-kasse var en af de få a-kasser, hvor ledigheden steg markant. Indenfor det seneste år er ledigheden faldet i alle a-kasser, bortset fra BUBL-A og DSA. Selvom ledigheden er faldet i 3F, er den fortsat relativ høj. P.t. er der fuldtidsledige i 3F, jf. bilagstabel D. 2015M 07 Bruttoledige, sæsonkorrigeret F uldtidsledige Ændring i fo rho ld til fo rrige mnd. I fo rho ld til fo r 3 mnd. siden I fo rho ld til sidste år Bruttoledige, ikke sæsonk. HK, ikke sæsonkorrigeret AKU-ledige, sæsonkorrigeret AKU-ledige, ikke sæsonkorrigeret Tabellen er senest opdateret: Det samlede antal bruttoledige, dvs. ledige og aktiverede dagpengemodtagere og arbejdsparate kontanthjælpsmodtagere, korrigeret for sæsonudsving udgjorde fuldtidspersoner, et fald på knap i forhold til måneden før. Set i forhold til året før er bruttoledigheden faldet med knap personer. Det ikke-sæsonkorrigerede ledighedstal i juli måned udgjorde personer, et fald på fuldtidsledige i forhold til måneden før. Set i forhold til samme måned sidste år er antallet af fuldtidsledige er godt lavere. Det er relevant at påpege, at en del af de ledige, der siden 1. januar 2013 har mistet dagpengeretten, ikke længere indgår i gruppen af ledige, selvom de fortsat ikke er kommet i beskæftigelse eller er overgået til anden offentlig ydelse, jf. tabel 1 B. P.t. drejer det sig personer, heraf 610 HK ere. HK-ledigheden udgjorde fuldtidsledige, hvilket var knap færre end året før. Den sæsonkorrigerede AKU-ledighed, der er upåvirket af ændringerne i dagpengesystemet, steg i juli måned med personer til Inden for det seneste år er AKU-ledigheden dog faldet med personer. Når faldet i AKU-ledigheden ikke er faldet så meget som antallet af bruttoledige hænger det sammen med en stigning i antallet af arbejdssøgende. Tabellen nedenfor viser arbejdsmarkedsstatus for de medlemmer, der har mistet dagpengeretten. I april måned 2015 var der ledige, der opbrugte dagpengeretten; siden 1. januar 2013 er der a-kassemedlemmer, der har mistet dagpengeretten. Opgjort for HK s a-kasse drejer det sig om hhv. 158 og alt i alt, der har opbrugt dagpengeretten i april måned 2015.

4 Tabellen er opdateret via jobindsats.dk: Alt i alt er det lykkedes 28 pct. af de ledige at komme i beskæftigelse igen; for HK s medlemmers vedkommende er tallet lidt lavere, nemlig 25 pct. Generelt er mindre end 10 pct. uden forsørgelsesgrundlag. Nedenstående figur viser udviklingen i antallet medlemmer, der har opbrugt dagpengeretten siden januar Alle HK jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 jan-14 apr-14 jul-14 okt-14 jan-15 apr-15 Antallet af medlemmer, der falder ud hver måned, synes at stabilisere sig om omkring i dagpengesystemet generelt og for så vidt angår HK s a-kasse. Ledigheden er højest blandt aldersgrupperne år og år, jf. tabel 2. Ledigheden for de to aldersgrupper udgjorde henholdsvis 6,2 og 7,7 pct. i juli måned.

5 2014M M M M M M M M M M M M M07 Tabel 2: Ledighedsprocenter for arbejdsmarkedet generelt og for HK fordelt på alder, ikke-sæsonkorrigeret, 2015M M 07 A lle I fo rho ld til seneste måned I fo rho ld til samme mnd. året fø r HK I fo rho ld til seneste måned I fo rho ld til samme mnd. året fø r F o rskel m. H K o g alle, seneste mnd. Tabellen er senest opdateret: Blandt HK s medlemmer er det de årige, der har den højeste ledighed (8,9 pct.). Ledighedsprocenten er fortsat højere for mænd end for kvinder blandt HK s medlemmer, jf. tabel 3. Ledigheden for mænd er 5,3 pct. og for kvinder 4,7 pct. På arbejdsmarkedet samlet set er ledighedsprocenten for mænd 0,6 pct. point lavere end for kvinder. Tabel 3: Ledighed fordelt på køn, 2015M M 07 M ænd Kvinder F o rskel seneste mnd. F o rskel fo rrige måned F o rskel samme måned sidste år Tabellen er senest opdateret: HK-ledigheden faldt i alle regioner i juli måned, jf. figur 3. Figur 3: Regionale HK-ledighedsprocenter seneste 13 måneder, 2015M07 7,0 6,5 6,0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark 5,5 Region Midtjylland Region Nordjylland 5,0 4,5 Tabellen er senest opdateret: Ledigheden er lavest i Region Sjælland med en ledighedsprocent på 4,6 pct. I gennemsnit er der en overledighed blandt HK s medlemmer på 0,6 pct., jf. tabel 4. Overledigheden er størst i Region Midtjylland (1,0 pct. point).

6 Tabel 4: Ledighed fordelt på regioner, 2015M M 07 A lle I fo rho ld til fo rrige måned I fo rho ld til samme mnd. året fø r HK I fo rho ld til fo rrige måned I fo rho ld til samme mnd. året fø r F o rskel m. H K o g alle, seneste mnd. Tabellen er senest opdateret: Antallet af fuldtidsledige, brutto, i HK/Hovedstaden udgjorde personer. Tabel 5: Fuldtidsledige i HK fordelt på afdelinger og aldersgrupper, 2015M07 Tabellen er senest opdateret: Ledighedsprocenten er højest i HK/Midt og lavest i HK/Midtvest (henholdsvis 5,8 pct. og 4,2 pct.). Ledigheden i HK/Midtvest er lavest for alle aldersgrupper i alderen 25 og derover. Tabel 6: Bruttoledighedsprocent for HK opgjort på afdelinger og aldersgrupper, 2015M07 Tabellen er senest opdateret: I bilagstabellerne A og B findes en samlet tabel over ledigheden fordelt på afdeling, kommune og aldersgruppe. Forskellen i mænd og kvinders ledighed er størst i HK/Midt og HK/Nordjylland (0,9 pct. point). Tabel 7: Ledighed for mænd og kvinder fordelt på afdelinger, 2015M07 5,3 4,7 Tabellen er senest opdateret: Som det fremgår af tabel 8, er knap hver femte (19,9 pct.) dagpengemodtager langtidsledig 1. Blandt HK s medlemmer var 22,5 pct. langtidsledige i april måned. 1 Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen er man langtidsledig, hvis man har været ledig eller aktiveret i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger.

7 Tabel 8: Langtidsledige, juni 2015 Tabellen er opdateret via jobindsats.dk: Antallet af langtidsledige er størst i HK/Hovedstaden med en andel på 25,2 pct. og lavest i HK/Midtvest med en andel på 19,4 pct., jf. bilagstabel C. A-kasse Det samlede antal forsikrede i juli måned var uændret i forhold til måneden før. I HK s a-kasse udviste medlemstallet derimod en tilbagegang på hele 0,4 pct. Set i forhold til sidste år er det samlede antal forsikrede lidt lavere (0,2 pct.), mens antallet af medlemmer af HK s a-kasse er gået tilbage med 2,8 pct. Det er medlemmer i alderen år, der har udvist den største tilbagegang (8,3 pct.). Tabel 9: Samtlige forsikrede samt medlemmer af HK's A-kasse fordelt på alder, 2015M07 Tabellen er senest opdateret: Figuren nedenfor viser ændringerne i medlemstallet opgjort pr. måned M01-46 M02 M03 M04 M05 M06 M07 M08 M09 M10 M11 M Gennemsnit for 2011 til 2014 Tilbagegangen af medlemmer i juni og juli 2015 kraftigere end, hvad der har været tilfældet i de fire forudgående år.

8 Tabel 10 viser medlemsudviklingen opgjort på de respektive a-kasser. Tabel 10: Forsikrede fordelt på a-kasser, 2015M07 Tabellen er senest opdateret: Akademikerne kunne i juli måned notere sig for en tilgang på 854. HK stod for den største tilbagegang med et tab på 782 medlemmer. Inden for det seneste år er det Akademikerne (inkl. Ingeniørerne), der har oplevet den største medlemsfremgang på godt medlemmer, svarende til en stigning på 4,8 pct. Også Det Faglige Hus og Lederne er gået kraftigt frem. FOA, 3F, HK og ASE har hver især mistet ca medlemmer. Beskæftigelse Antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere udgjorde knap 2,2 mio. personer i 4. kvartal I forhold til året før var der tale om en stigning på knap fuldtidsbeskæftigede (0,9 pct.). Indenfor de seneste år er beskæftigelsen i industrien steget med ca fuldtidsmedarbejdere. I samme periode er der forsvundet knap fuldtidsstillinger indenfor offentlig administration m.v.

9 Tabel 11: Beskæftigelsen (1.000) fordelt på brancher, 2014K4 2014K4 B eskæftigede Ændring ift.fo rrige kvartal Ændring ift.fo rrige kvartal, pct. Ændring ift. året fø r Ændring ift. året fø r, pct. Set i forhold til forrige kvartal steg beskæftigelsen med knap fuldtidsbeskæftigede. Størst fremgang var der at spore i industrien, hvor beskæftigelsen steg med knap fuldtidsbeskæftigede. Tabel 12 viser udviklingen i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere fordelt på sektorer. Beskæftigelsen i den private sektor(private virksomheder og non-profit organisationer) lå i 4. kvartal over niveauet for 4. kvartal 2013 med godt fuldtidsbeskæftigede. Der var ligeledes tale om fremgang i regionerne. Beskæftigelsen er derimod faldet i stat og kommuner inden for det seneste år. Tabel 12: Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere fordelt på sektorer, 2014K4 Tabellen er senest opdateret: Antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i 4. kvartal 2014 lå alt i alt godt under niveauet for før finanskrisen(2. kvartal 2008). Faldet i beskæftigelsen er primært sket i den private sektor, jf. nedenstående figur.

10 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K Private virksomheder Stat, regioner, kommuner og off. virksomheder Mens beskæftigelsen er faldet i den offentlige sektor siden 2. kvartal 2010, har der været fremgang at spore i den private sektor siden starten af Tabellen nedenfor viser antallet fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere fordelt på de geografiske afgrænsninger, der svarer til HK s afdelingsstruktur. Tallene er baseret på udtræk fra jobindsats.dk. Tabel 13: Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere fordelt efter HK's afdelingsstruktur Jun 2015 Ændring i Ændring i Ændring i forhold til forhold til for 3 forhold til for forrige måneder siden 12 måneder måned siden HK Hovedstaden HK Midt HK Midtvest HK Nordjylland HK Sjælland HK Sydjylland HK Østjylland Uden bopæl i Danmark(pendlere) I alt Tabellen er opdateret via jobindsats.dk: Set i forhold til samme måned sidste år var fuldtidsbeskæftigelsen godt højere. Der har været tale om fremgang i alle dele af landet.

11 Ledige stillinger Antallet af ledige stillinger i den private sektor faldt i 1. kvartal 2015 i forhold til forudgående kvartal med godt 13,2 pct. til godt Antallet af ledige stillinger udgør 1,4 pct. af de besatte stillinger. De fleste ledige stillinger findes i Region Hovedstaden, hvor andelen af ubesatte stillinger i forhold til besatte stillinger er størst (1,8 pct.). Tabel 14: Ledige stillinger fordelt på region, 2015K1 Tabellen er senest opdateret: Knap af de ubesatte stillinger findes inden for Handel og transport mv. Tabel 15: Ledige stillinger fordelt på erhverv, 2015K1 Tabellen er senest opdateret: Der var tale om en i stigning i antallet af ubesatte stillinger i alle brancher, bortset fra bygge og anlæg. Forholdet mellem antallet ubesatte og besatte stillinger en indikator for flaskehalsproblemer. Rekrutteringsproblemerne er p.t. størst inden for information og kommunikation, hvor indikatoren udgjorde 3,3 pct. Figuren nedenfor viser udviklingen i nyopslåede stillinger inden for kontor m.v. og salg m.v. fra 2004 og frem. Mens antallet af nyopslåede stillinger inden for kontor m.v. er tilbage på niveauet fra før krisen, ligger antallet af stillinger inden for salg m.v. under.

12 Jan 2004 Okt 2004 Jul 2005 Apr 2006 Jan 2007 Okt 2007 Jul 2008 Apr 2009 Jan 2010 Okt 2010 Jul 2011 Apr 2012 Jan 2013 Okt 2013 Jul 2014 Apr Kontor, administration, regnskab og finans Salg, indkøb og markedsføring Tabellen nedenfor viser antallet nyopslåede HK-stillinger fordelt efter afdelingernes organisationsområder. Antallet af nyopslåede stillinger inden for kontorområdet (kontor, administration, regnskab og finans) faldt med mere end 700 nye stillinger til stillinger. Antallet af stillinger ligger dog 340 over niveauet for sidste år. Det kraftige fald i forhold til juni kan derfor være et udtryk for sæsonmæssige udsving. Tabel 15C:Antal nyopslåede stillinger inden for kontorområdet fordelt på HK's afdelingsstruktur Jul 2015 Ændring i forhold Ændring i forhold til Ændring i forhold til for til forrige måned for 3 måneder siden 12 måneder siden HK Hovedstaden HK Midt HK Midtvest HK Nordjylland HK Sjælland HK Sydjylland HK Østjylland Uoplyst bopæl Hovedtotal Tabellen er opdateret via jobindsats.dk: Nedenstående tabel viser antallet af nye stillinger inden for salg (salg, indkøb og markedsføring) i juli måned. Tabel 15D: Antal nyopslåede stillinger inden for salg fordelt på HK's afdelingsstruktur Jul 2015 Ændring i forhold Ændring i forhold til til forrige måned for 3 måneder siden Ændring i forhold til for 12 måneder siden HK Hovedstaden HK Midt HK Midtvest HK Nordjylland HK Sjælland HK Sydjylland HK Østjylland Uoplyst bopæl Hovedtotal Tabellen er opdateret via jobindsats.dk: Antallet af nye stillinger udgjorde stillinger, et fald på 342 stillinger i forhold til juni måned. Set i forhold til året før lå antallet af nye stillinger i juli måned knap 500 under niveauet for sidste år.

13 Timelønninger Lønudviklingen fordelt på brancher Tabel 16: Årlige lønstigninger i den private sektor fordelt på brancher, 2015K2 2015K2 Å rlig lø nstigning seneste kvartal Ændring i stigningstakt ift. fo rrige kvartal Samlet lø nstigning i de seneste 3 år Tabellen er senest opdateret: Lønnen i den private sektor steg i 2. kvartal 2015 med 1,5 pct. i forhold til samme kvartal året før. Lønstigningstakten steg med 0,1 pct. point i forhold til forudgående kvartal. Den årlige lønstigning var størst inden Ejendomshandel og udlejning, hvor lønnen steg med 3,1 pct. Set over de seneste 3 år er lønnen i den private sektor steget med 5,7 pct. Det er Erhvervsservice, der i perioden har oplevet den største stigning på 8,0 pct.; Kultur, fritid og anden service har haft den laveste lønstigning i perioden på 2,7 pct. 2015K2 Å rlig lø nstigning seneste kvartal Ændring i stigningstakt ift. fo rrige kvartal Samlet lø nstigning i de seneste 3 år Lønnen i kommuner og regioner steg med 1,9 pct. i 2. kvartal 2015, jf. tabel 17. Lønstigningstakten var 1 pct. point højere end i forrige kvartal. Kultur og fritid stod for den største stigning på 2,5 pct. i forhold til forrige kvartal. Alt i alt er lønningerne i den kommunale sektor steget med 3,4 pct. point inden for de seneste 3 år. Lønnen i staten steg med 0,4 pct. i 1. kvartal 2015, jf. tabel 18. Inden for de seneste 3 år er lønnen i staten steget med 3,2 pct 2015K2 Å rlig lø nstigning seneste kvartal Ændring i stigningstakt ift. fo rrige kvartal Samlet lø nstigning i de seneste 3 år.

14 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 2014K2 2014K3 2014K4 2015K1 2015K2 Figur 4 viser lønudviklingen i de tre sektorer i de seneste tre år. Figur 4: Lønudviklingen seneste 3 år (1. kvartal, 2005=100), 2015K Privat sektor Statslig sektor 122 Kommuner og regioner 120 Tabellen nedenfor viser udviklingen i forbrugerpriserne. Ændring seneste 3 år Tabellen er senest opdateret: ,0 2,7 3,9 3,4 0,8 3,6-0,8-6,5 0,3 9,2 3,7 4,9-0,9 5,0 2,8 2,9 2,1 Den seneste opgørelse af inflationen viser en stigning på 0,7 pct., en anelse op i forhold til måneden før. Udviklingen dækker over et fald i priserne på varer på 0,3 pct. og en stigning i priserne på tjenester på 1,7 pct. Forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer, der er en indikator for den underliggende inflation, steg med 1,2 pct., uændret i forhold til måneden før. Det bemærkes videre, at uddannelse er steget med 2,8 pct. inden for det seneste år og 9,2 pct. inden for de seneste 3 år. I samme tidsrum er prisen på kommunikation faldet med hhv. 4,5 og 6,5 pct., primært som følge af lavere priser på teletjenester. Figuren nedenfor viser udviklingen i forbrugerpriserne(den blå kurve) og den underliggende inflation målt ved forbrugerpriserne eksklusiv energi og ikke-forarbejdede fødevare (den røde kurve) i de seneste 3 år.

15 Figur 5: Forbrugerpriser og underliggende inflation opgjort pr. måned inden for de seneste 2015M07 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0-0,5 Figuren viser generelt et niveauskifte i prisændringer inden for de seneste år. Forbrugerpriserne nåede i januar i år et foreløbigt lavpunkt med et fald i priserne på 0,1 pct. i forhold til året før, men er efterfølgende steget. Den underliggende inflation er derimod hele tiden være positiv og har i de senest måneder stabiliseret sig på 1,2 pct. Tabel 20: Lønstigninger inden for seneste år og seneste 3 år N o minel lø nstigning seneste år R eallø nsstigning seneste år N o minel lø nstigning seneste 3 år R eallø nsstigning seneste 3 år Efter modregning af stigningen i forbrugerpriserne i perioden kan det konstateres, at lønmodtagere i både den private og den offentlige sektor har oplevet fremgang i reallønnen inden for de seneste 3 år.

16 Bilag A: Bruttoledighed i pct. opdelt på afdelinger, kommuner og alder, juli 2015

17

18 Bilag B: Bruttoledige fordelt på afdelinger, kommuner og alder, juli 2015

19

20 Bilag C: Langtidsledige generelt og HK specifikt fordelt på afdelinger, kommuner og alder, december 2014

21 Tabellen er opdateret via jobindsats.dk:

22 Bilag D: Bruttoledighed i samtlige a-kasser, 2015M07

23 Bilag E: Opslåede stillinger på Jobnet juli 2015 Jul 2015 Kontor (nyopslået) Salg (nyopslået) HKstillinger i alt (nyopslået) Kontor( i alt ) Salg (i alt) HKstillinger (i alt) Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Tåstrup Hørsholm Ishøj København Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk HK Hovedstaden Total Assens Fredericia Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø HK Midt Total Herning Holstebro Ikast-Brande Lemvig Morsø Ringkøbing-Skjern Skive Struer Viborg HK Midtvest Total

24 Jul 2015 Kontor (nyopslået) Salg (nyopslået) HKstillinger i alt (nyopslået) Kontor( i alt ) Salg (i alt) HKstillinger (i alt) Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg HK Nordjylland Total Faxe Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg HK Sjælland Total Billund Esbjerg Fanø Haderslev Hedensted Horsens Kolding Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Aabenraa HK Sydjylland Total Favrskov Norddjurs Odder Randers Samsø Silkeborg Skanderborg Syddjurs Aarhus HK Østjylland Total Uoplyst bopæl I alt

25 / Analyse 44oju 28/7/15 Tema: Afholdelse af barselsorlov i 2013 og 2014 blandt HK-medlemmer, der blev forældre i 2013 Notatet indeholder en statistisk beskrivelse udnyttelsen af mulighederne for afholdelse af orlov blandt de medlemmer, der blev forældre i Tallene er baseret på et specialudtræk fra Danmarks Statistik for HK s erhvervsaktive hel- og deltidsmedlemmer. Notatet omfatter endvidere tal for 2012, så der kan foretages en sammenligning. Bilaget indeholder en beskrivelse af data. Tallene fra Danmarks Statistik viser bl.a. følgende. Tallene for medlemmernes afholdelse af orlov i 2013 og 2014 bekræfter endnu en gang, at overenskomsten har stor betydning for fædres afholdelse af orlov. I gennemsnit holdt HK-fædrene orlov i 37 dage. Fædre i de offentlige sektorer, der har de mest udbyggede orlovsrettigheder, afholder betydeligt længere orlov, end fædre i de private sektorer. 2 De fædre i Stat, der holdt orlov, holdt i gennemsnit 57 dage; den sammen gruppe fædre i Handel, der var omfattet af overenskomst, holdt i gennemsnit 30 dage. Blandt de ikkeoverenskomstdækkede fædre i Handel udgjorde den afholdte orlov i gennemsnit 26 dage, for de fædre, der holdt orlov. I gennemsnit var der 18 pct. af fædrene, der ikke holdt orlov. Fædre i de private sektorer, der ikke er omfattet af overenskomst, er betydeligt mere tilbøjelige til ikke at holde orlov. På det overenskomstdækkede område var det knap 9 ud af 10 fædre, der holdt orlov; blandt de ikkeoverenskomstdækkede i de private sektorer var det 27 pct., der slet ikke holdt orlov. Selvom orlovsrettighederne i de offentlige sektorer også er betydeligt mere udbyggede for så vidt angår de kvindelige medlemmer kan der ikke her spores den samme effekt på orlovens varighed. I gennemsnit hold HK-mødrene 309 dages orlov. Mere end 30 år efter at fædrene fik mulighed for at holde forældreorlov, der det fortsat kun 38 pct. af HK s fædre, der benytter sig af denne rettighed. Igen er der forskel mellem det private og det offentlige arbejdsmarked. Blandt HK s nybagte mødre var det 98 pct. af alle og 100 pct. af de mødre, der holdt orlov, der holdt mere end de obligatoriske to uger. 2 Bilag B indeholder en oversigt over gældende bestemmelser i 2013.

26 HK-Fædre Tabel 1 viser orloven for de medlemmer, der blev fædre i Alt i alt var der blandt HK s helog deltidsmedlemmer, der blev fædre i Heraf hold 889 eller 82 pct. orlov. Tabel 1: Fædre med og uden overenskomst fordelt på sektor, afholdelse af orlov og orlovslængde Overenskomst Sektor Fædre, der holder orlov Fædre, der ikke holder orlov Fædre i alt Fædre uden orlov i pct. Gennemsnitlig orlov for Fædre, der holder orlov OK Privat % 38 Handel % 30 Stat % 57 Kommunal % 46 I alt % 40 Ikke OK Privat % 32 Handel % 26 I alt % 30 Alle I alt % 37 Kilde: Analyse pba. specialudtræk fra Danmarks Statistik I gennemsnit holdt de fædre, der holdt orlov, 37 dage i gennemsnit. Dette tal dækker over store forskelle sektorerne imellem og i de private sektorer mellem de overenskomstdækkede og det ikke- overenskomstdækkede område. Blandt Stats medlemmer blev der i gennemsnit afholdt 57 dages orlov; blandt Kommunals medlemmer var den gennemsnitlige orlov lavere, 46 dage, men dog markant over gennemsnittet for de private sektorer. I Privat og Handel ligger den gennemsnitlige orlov blandt de fædre, der holdt orlov, på hhv. 38 og 30 dage for de af medlemmerne, der er omfattet af overenskomst. For medlemmer, der arbejder i virksomheder, der ikke er dækket, udgør de tilsvarende tal 32 og 26 uger. Overenskomsten har ikke blot effekt på længden af orloven; den har også betydning for tilbøjelighed til overhovedet at holde orlov. I gennemsnit var der 18 pct. af fædrene, der ikke holdt orlov. På det overenskomstdækkede område var 88 pct. af fædrene, der holdt orlov; på det ikke-overenskomstdækkede område var det kun 73 pct. Tabellen nedenfor vis udviklingen i afholdelsen af orlov fra 2012 til 2013 blandt fædrene. Tabel 2: Udviklingen i afholdt orlov for fædre med og uden overenskomst fordelt på sektor for 2012 og Overenskomst Sektor Ændring OK HK/Privat OK HK/Handel OK HK/Stat OK HK/Kommunal OK I alt Ikke OK HK/Privat Ikke OK HK/Handel Ikke OK I alt Alle I alt Kilde: Analyse pba. specialudtræk fra Danmarks Statistik

27 Samlet set faldt orloven blandt de medlemmer, der holder orlov med 2 dage i gennemsnit. Blandt Stats medlemmer og Handels overenskomstdækkede medlemmer var der tale en fremgang; blandt medlemmerne af Kommunal og Privats overenskomstdækkede medlemmer faldt den gennemsnitlig afholdte orlov. Tabellen nedenfor viser den samlede orlov opgjort på sektor. Tabel 3: Gennemsnitlig orlovslængde for fædre opgjort på sektorer Sektor Antal Antal dage Privat Handel Stat Kommunal I alt Kilde: Analyse pba. specialudtræk fra Danmarks Statistik Den gennemsnitlig orlovslængde for de fædre, der holder orlov, er dobbelt så lang blandt fædre i Stat som i Handel. Der er også klare forskelle mellem fordelingen af orloven i de fire sektorer, jf. tabel 4, der viser en fordeling af mandlige medlemmer på orlovslængden. Tabel 4: Fædre fordelt på orlovslængde og sektor Andel HK/Privat HK/Handel HK/Stat HK/Kommunal I alt Ingen orlov 19% 24% 8% 6% 18% Fædreorlov 43% 53% 27% 36% 44% Fædre og forældreorlov 38% 23% 65% 58% 38% Kilde: Analyse pba. specialudtræk fra Danmarks Statistik I gennemsnit er det kun 38 pct. af fædrene, der holder mere end to uger orlov. I de offentlige sektorer er det 6 ud af 10 fædre, der ikke tager forældreorlov; i Handel er det mindre end hver 4. far. HK-Mødre Tabellen nedenfor viser forbruget af barselsorlov blandt HK s kvindelige medlemmer. Tabel 5: Mødre med og uden overenskomst fordelt på sektor, afholdelse af orlov og orlovslængde Overenskomst Sektor Mødre, der holder orlov Mødre, der ikke holder orlov Mødre i alt Mødre uden orlov i pct. Gennemsnitlig orlov for mødre, der holder orlov OK HK/Privat % 312 HK/Handel % 318 HK/Stat % 305 HK/Kommunal % 311 I alt % 312 Ikke OK HK/Privat % 304 HK/Handel % 305 I alt % 304 Alle I alt % 309 Kilde: Analyse pba. specialudtræk fra Danmarks Statistik Kvinder omfattet af overenskomst holder generelt 312 dages orlov, mens gennemsnittet for kvinder, der ikke er omfattet af overenskomst var godt en uge kortere, 304. Det bemærkes at antallet af kvinder, der ikke holder orlov udgør 4-5 pct. blandt de privatansatte kvinder, der ikke omfattet af overenskomst. Der er ikke umiddelbart nogen forklaring på, hvorfor antallet af kvinder uden orlov, er så højt, da de første 14 dage er obligatorisk.

28 Tabel 6: Gennemsnitlig orlovslængde for mødre opgjort på sektorer Sektor Antal Antal dage Privat Handel Stat Kommunal I alt Kilde: Analyse pba. specialudtræk fra Danmarks Statistik Den gennemsnitlig orlovslængde for de kvinder, der holder orlov, er relativ ens sektorerne i mellem, selvom orlovsrettighederne er mere udbyggede i de offentlig sektorer end i de private. Tabel 7: Udviklingen i afholdt orlov for mødre med og uden overenskomst fordelt på sektor for 2012 og Overenskomst Sektor Ændring OK HK/Privat OK HK/Handel OK HK/Stat OK HK/Kommunal OK I alt Ikke OK HK/Privat Ikke OK HK/Handel Ikke OK I alt Alle I alt Kilde: Analyse pba. specialudtræk fra Danmarks Statistik Tabellen nedenfor viser fordelingen af orloven. Det bemærkes, at den gennemsnitlige orlov er faldet med 10 dage i Stat og 6 dage i Kommunal, mens længden af orlov er gået frem blandt de private medlemmer, der er omfattet af overenskomst Tabel 8: Mødre fordelt på orlovslængde og sektor HK/Privat HK/Handel HK/Stat HK/Kommunal I alt Ingen orlov 2% 3% 0% 2% 2% 1-14 dage 0% 0% 0% 0% 0% dage 0% 0% 0% 0% 0% dage 1% 0% 0% 0% 0% dage 7% 5% 13% 11% 8% dage 39% 31% 43% 39% 37% dage 25% 36% 18% 21% 26% over 46 uger 26% 24% 26% 28% 26% Alle 100% 100% 100% 100% 100% Kilde: Analyse pba. specialudtræk fra Danmarks Statistik 8 pct. af mødrene mindre end 245 dages orlov, svarende til maks. 35 uger.

29 Bilag A: Beskrivelse af data Datamaterialet i notatet stammer fra en samkørsel af HK s heltids- og deltidsmedlemmer ultimo 2013 samt oplysninger i dagpengeregisteret i Danmarks Statistik, der knytter sig til fødsler i HK s medlemsdata (køn, overenskomstforhold, alder, kontingentstatus og sektor) er opgjort den 31. december Oplysningerne om overenskomstmæssige forhold, sektor, kontingentstatus mv. kan adskille sig fra de forhold, der var gældende på fødselstidspunktet og i perioden for orloven. Medlemmet kan således have været omfattet af en anden overenskomst mv. på tidspunktet for afholdelse af orloven. Den samme usikkerhed knytter sig til oplysninger om status som heltids- eller deltidsmedlem samt sektorplacering. Tabellen nedenfor viser antallet af erhvervsaktive medlemmer, der fik barn i 2013, antallet af medlemmer og forældrenes andel. Fædre Mænd Andel Mødre Kvinder Andel Forældre i alt Medlemmer i alt Andel HK/Privat 2,9% 2,6% ,7% HK/Handel 3,5% 4,0% ,9% HK/Stat 2,1% 2,3% ,2% HK/Kommunal 2,1% 1,8% ,9% I alt 2,3% 2,6% ,5% Kilde: Analyse pba. specialudtræk fra Danmarks Statistik 2,5 pct. af medlemmer fik barn i 2013, svarende til et ud af 40 erhvervsaktive medlemmer. Også her er der forskelle mellem de respektive sektorer. I Handel var det ét medlem ud af 25, der blev forældre; i Kommunal var det ca. ét ud af 50 medlemmer. Alle offentlige medlemmer er som bekendt alle medlemmer, der er omfattet af overenskomst. I de private sektorer det omkring halvdelen, der har overenskomst. Overenskomstdækning har en væsentlig betydning for medlemmernes afholdelse af barselsorlov. Tabel nedenfor viser en opgørelse over andelen af medlemmer uden overenskomst og dermed klart definerede rettigheder til orlov. Fædre Mænd med Mødre Kvinder med OK OK med OK med OK HK/Privat 49% 55% 50% 55% HK/Handel 51% 48% 44% 47% Kilde: Analyse pba. specialudtræk fra Danmarks Statistik Tallene for sektorerne viser, at der tale om små forskelle mellem andelen af fædre og mødre på den ene side, og antallet af mænd og kvinder uden overenskomst.

30 Bilag B: Overenskomstbestemmelser i Skemaet viser de generelle regler i de hovedoverenskomster for de respektive sektorer, der var gældende i Privat Handel Stat Kommunal Graviditetsorlov 4 uger med fuld løn 4 uger med fuld løn 6 uger med fuld løn Barselsorlov 2 uger 14 uger med fuld løn 14 uger med fuld løn 14 uger med med fuld løn fuld løn Fædre orlov 2 uger med fuld løn 2 uger med fuld løn 2 uger med fuld løn Forældreorlov far 4 med løn op til løn maks. 4 med løn op til løn maks. 6 uger med (140 kr.) (135 / 140 kr.) fuld løn Forældreorlov far 4 med løn op til løn maks. 4 med løn op til løn maks. 6 uger med (140 kr.) (135 / 140 kr.) fuld løn Forældreorlov til deling 3 med løn op til løn maks. 3 med løn op til løn maks. 6 uger med (140 kr.) (135 / 140 kr.) fuld løn Kilde: Analyse pba. HK s hovedoverenskomster. 8 uger med fuld løn 14 uger med fuld løn 2 uger med fuld løn 6 uger med fuld løn 6 uger med fuld løn 6 uger med fuld løn En far i Privat kunne holde 2 ugers fædreorlov med fuld løn. Herudover var der adgang til at holde 4 uger med fuld løn op til et timelønsmaksimum på 140 kr. Herudover var der yderligere 3 uger, som kunne deles med moren. En far kunne i Stat kunne holde 2 uger fædreorlov samt 6 ugers forældreorlov med fuld løn. Afhængig af omstændigheder kunne faren holde yderligere 6 ugers forældreorlov med fuld løn. For mor der arbejder i Privat var der mulighed for at holde 4 ugers graviditetsorlov og 14 dages barselsorlov med fuld løn. Der muligheder for at holde uger forældreorlov med løn op til lønmaksimum. Alt i alt gav overenskomsten i 2013 mulighed for op til 18 uger med fuld løn og 7 uger med fuld løn op til lønmaks. Som det fremgår af tabellen ville et kvindeligt medlem af HK/Stat kunne opnå op til 32 ugers orlov med fuld løn. I 2014 blev de private overenskomster forbedret, så der nu er reserveret 5 ugers forældreorlov til hhv. far og mor. Endvidere blev lønmaksimummet hævet med 5 kr. i timen. Ved overenskomstforhandlingerne på det offentlige arbejdsmarked i 2015 blev der øremærket en ekstra uge til faren, så fædrene nu kan holde op til 15 ugers fædre og forældreorlov med fuld løn. Bilag C: Det generelle barselstal for Tabellen nedenfor viser den gennemsnitlige orlov for fædre og mødre, der holdt orlov i Ændring Fædre HK Fædre -alle Mødre- HK Mødre - alle Kilde: Analyse pba. specialudtræk fra Danmarks Statistik samt Nyt fra Danmarks Statistik, nr Orloven blandt HK-fædre, der holdt orlov, lå over gennemsnittet i 2012 og under gennemsnittet i Blandt HK-mødrene lå den gennemsnitlige orlov over gennemsnittet i begge årene. Som noget nyt er Danmarks Statistik begyndt at beregne andelen af fædre og mødre, der er berettiget til dagpenge, der ikke holder orlov. Den centrale figur er gengivet nedenfor. Det fremgår bl.a., at 18 pct. af fædrene ikke holder orlov, selvom det er berettiget til det. 3

31 De 18 pct. er på niveau med HK s tal for Det samme gælder tallene for mødrene.