FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Transkript

1 FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Kommuneplan 2009 Rammer - Motorvejsbåndet del 2 FORSLAG

2

3 Rammerne _ 14. Indledning Generelle rammebestemmelser Forstæderne Større lokalby: Nr. Lyndelse / Nr. Søby...17 Mindre lokalbyer: Det åbne land: Nr. Broby...23 Allested / Vejle Ferritslev / Rolfsted...33 Rammelagte bebyggelser m.v Landbrugslandet Mindre lokalbyer: Gislev...54 Espe...60 Det åbne land: Rammelagte bebyggelser m.v Skov- og bakkelandet Mindre lokalbyer Brobyværk Korinth Det åbne land: Rammelagte bebyggelser m.v Det maritime sydfyn Hovedby: Faaborg Mindre lokalbyer: Horne V. Aaby Det åbne land: Rammelagte bebyggelser m.v Motorvejsbåndet Hovedby: Ringe Større lokalbyer Årslev/Sdr. Nærå Ryslinge Kværndrup Rammer Generelle rammebestemmelsert

4 2 Rammer Generelle rammebestemmelsert

5 14. Indledning Kommuneplan 2009 er den første kommuneplan for Faaborg-Midtfyn Kommune. Den er udarbejdet med udgangspunkt i kommuneplanerne fra de tidligere kommuner: Broby, Årslev, Ringe, Ryslinge og Faaborg kommuner og Fyns Amts regionplan. Kommuneplanens rammer er en harmonisering af bestemmelserne fra de tidligere kommuneplaner. Desuden er indarbejdet ændringer, som følge af byudviklingsønsker og justeringer, der var på vej i de tidligere kommuner. Ligeledes har ny lovgivning haft betydning. Rammerne fastlægger de overordnede regler for byggeri og ændret anvendelse. De overordnede rammer kan detaljeres med lokalplaner og danner i det hele taget baggrund for administrationen. Grundlag for lokalplaner Rammerne danner grundlag, når der skal udarbejdes lokalplaner. Det betyder, at lokalplaner kan fastsætte bestemmelser, som er mere detaljerede og strammere end rammene. Ønsker kommunalbestyrelsen, at vedtage projekter, der ligger ud over rammerne, skal disse ændres inden lokalplanen kan vedtages. Grundlag for administration Rammerne danner sammen med resten af kommuneplanen og andre kommunale planer administrationsgrundlag for sagsbehandling. I byzoner og sommerhusområder, hvor der ikke er lokalplaner, er rammene grundlag for behandling af bl.a. byggesager. I landzoneområder er rammerne grundlag for behandling af landzonetilladelser m.v. Hvis en ansøgning om byggetilladelse strider mod rammerne, kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod byggeriet eller en ændret anvendelse. Ændring af rammer Der kan opstå situationer, hvor kommunalbestyrelsen ønsker at fremme et projekt, som strider mod rammerne. Det kan være, at der kommer nogle gode projektønsker, som ingen havde tænkt på ved kommuneplanens vedtagelse, og som rammerne derfor ikke har taget højde for. Hvis det er mindre ændringer som ikke kræver lokalplan, har kommunalbestyrelsen mulighed for at fravige rammerne. Det kan være i forbindelse med mindre bygge- eller anlægsarbejder, som ikke medfører væsentlige ændringer i det bestående miljø. 3 Hvis det er et mere omfattende projekt, typisk hvor der også skal udarbejdes lokalplan, kan kommunalbestyrelsen ændre rammerne med et tillæg til kommuneplanen. Udarbejdelse af tillæg til kommuneplan skal ske efter de samme procedurer som ved udarbejdelse af kommuneplanen. Oftest vil tillæg til kommuneplanen blive udarbejdet samtidig med lokalplanen. Kommuneplanens rammedel formelt Kommuneplanens rammedel skal i henhold til planlovens 11, stk. 3, 5 og 6 fastlægge rammer for indholdet af lokalplaner. Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelserne i kommuneplanens rammedel (Planlovens 12, stk. 3) eller rækkefølgebestemmelser. Såfremt arealet er udlagt til offentlige formål, eller arealet er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt, kan forbudet kun håndhæves ved udarbejdelse af en ny lokalplan. Efter planlovens 14 kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Forbudet kan gælde indtil et år. I dette tidsrum skal kommunalbestyrelsen udarbejde en lokalplan, der detaljeret fastlægger, hvad området må anvendes til. Opbygning af rammerne Rammedelen indeholder dels fælles rammer, der gælder for hele kommunen og dels bestemmelser for de enkelte rammeområder. Rammerne er opbygget på den måde, at de omfatter et afgrænset geografisk område og fastlægger en hovedanvendelse: boliger, erhverv m.v. Disse kan igen være opdelt efter anvendelse som eksempelvis tæt-lav eller åben-lav boliger. Bestemmelser og opdelinger tager udgangspunkt i PlanDK2 standarden, som er en model for kommunale plandata udsendt af Miljøministeriet og Servicefællesskabet for geodata. Hvert rammeområde har et nummer, som er sammensat på følgende måde: 3 bogstaver fra områdets navn Anvendelsesbogstavs koden - Et fortløbende nr. Rammer Generelle rammebestemmelsert

6 Eksempel: et boligområde i Brobyværk har følgende nummer: Bro.B.1. Anvendelses bogstavs koder: C Centerområder B Boligområder BE Blandet bolig- og erhvervsområder E Erhvervsområder O Områder til offentlige formål R Rekreative områder S Sommerhusområder T Teknisk Anlæg L Landområder Ændringer Der er med de nye rammebestemmelser sket en harmonisering af de tidligere kommuneplaner. Det gælder både med hensyn til indhold og opbygningen af rammerne. Desuden er der sket ændringer som følge af lovgivning m.v. I det følgende er de væsentligste generelle ændringer angivet. Ved specifikke ændringer for enkeltområder er det anført ved det pågældende rammeområde. Det er kun de væsentlige ændringer der er nævnt idet følgende og det tilrådes at sammenligne de tidligere rammer med de nye hvis der er tvivl. Generelle ændringer De tidligere betegnelser for rammeområder er angivet i ( ) efter de nye rammebetegnelser. Der er sket justeringer og sammenlægning af rammeområder. Dette fremgår af angivelserne i parenteserne. Desuden er der enkelte områder i det åbne land, som er helt udgået. Disse er angivet sidst i dette afsnit. Bebyggelsesprocent Med baggrund i det nye bygningsreglement er bebyggelsesprocenten de fleste steder hævet, idet overdækkede terrasser, udestuer og den del af udhuse, carporte, garager m.fl. der samlet overstiger 35 m² nu skal medregnes. Ændringen giver således ikke mulighed for væsentlig mere bebyggelse. I enkelte områder vurderes det ud fra bebyggelsens karakter om bebyggelsesprocenten hæves mere eller mindre end de generelle 5 %. Eksempelvis er der i nogle sommerhusområder kun sket forøgelse fra 12,5 til 15 %. 4 Erhverv I erhvervsområder med en maksimal højde på 8,5 m er en tidligere maksimal bebyggelse på 1/3 af grunden og 2 m³ pr. m² grund ændret til en maksimal bebyggelsesprocent på 40. Det betyder at der er mulighed for byggeri af et større volumen. Flere bestemmelser er udtaget idet de er reguleret af anden lovgivning. Eksempelvis krav om dokumentation for overholdelse af vejledende miljøgrænser. Der er fastlagt miljøklasser for erhvervsområder, som supplerer eller erstatter tidligere bestemmelser om erhvervstyper, hvor der ikke er nævnt andet i rammerne. Det er præciseret i hvilke områder, der må være boliger. Boldbaner og idrætsanlæg Idrætsanlæg er ændret til rekreative områder uden bebyggelser, medens skoler, idrætshaller, klubhuse m.v. er beliggende i offentlige områder. Offentlige formål Der er sket en harmonisering og konsekvensrettelse af de forskellige områder. Det vil sige, at hvis der ikke er særlige forhold, der gør sig gældende, er muligheden for bebyggelse sat ens i forhold til anvendelsen. Centerområder / Blandet bolig og erhverv Der er foretaget en justering af de forskellige områder således, at centerområder i de mindre bebyggelser er ændret til blandet bolig og erhverv. For begge typer er desuden sket en justering af bebyggelsesprocenterne så hver enkelt område har ens bebyggelsesprocent uanset anvendelse. Som modvægt er indsat bestemmelser om fri- og opholdsarealer. Sommerhusområder Bygningers maksimale højde er ændret til højst 4,5 m fra i de fleste tilfælde 6,5 m. Ændringer specielt for de enkelte gl. kommuner Broby Kommune Ensartede bestemmelser om bebyggelsens udseende er flere steder udtaget eller ændret så det er ved lokalplanlægningen at disse fastlægges. Bestemmelser i centerområder om at butik og fremstillingsvirksomhed kun må etableres i bebyggelsens underetage er udtaget. Rammer Generelle rammebestemmelsert

7 Ringe Kommune Krav til mindste grundstørrelse for åben-lav boligbebyggelse er de fleste steder ændret fra 800 m² til 700 m². Udgåede rammeområder Gl. Broby Kommune 5.B.11, 5.LA.7 og 5.E.5 Radby Gl. Årslev Kommune L 511 Lindskov L 512 Dømmestrup L 513 Lumby L 514 Freltofte L 515 Tarup L 516 Hudevad Gl. Ringe Kommune SHØ.B.01, SHØ.B.02, SHØ.C.01, SHØ.C.02, SHØ.O.01, SHØ.O.02, SHØ.R.01 og SHØ.I.01 Sdr. Højrup HAV.C.01 Havndrup Gl. Faaborg Kommune B.1.5, B.1.6 og E.1.3 Haagerup O.4.6 Bøjden Områderne er mindre bebyggelser m.v. som efter vedtagelsen af kommuneplanen reguleres af planlovens landzonebestemmelser og den administrationspraksis der er vedtaget herfor. Det vil sige, at områderne sidestilles med de øvrige mindre bebyggelser i det åbne land. 5 Rammer Generelle rammebestemmelsert

8 15. Generelle rammebestemmelser Nedenstående generelle rammer gælder for alle kommuneplanens rammeområder. Ud over disse generelle rammer er der til hvert rammeområde også specifikke bestemmelser, som retter sig mod det enkelte område. Der kan i enkelte rammeområder være afvigelser fra de generelle rammer, da det vil være de specifikke der gælder. Generelle rammebestemmelser for områdernes anvendelse C - Centerområde Områderne skal anvendes til centerformål, dvs. butikker, liberale erhverv, servicevirksomhed, offentlige formål, boliger, parkering samt mindre, ikke generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne. Bebyggelsernes udformning, tæthed og funktion skal skabe et centermiljø, som svarer til byens størrelse og opland. B - Boligområder Boligområder skal anvendes til helårs boligformål med de bebyggelsestyper, der er nævnt konkret i rammerne for hvert enkelt boligområde. Bebyggelsesformerne omfatter: - Åben/lav bebyggelse (fritliggende enfamiliehuse) er boliger der ligger enkeltvis på grunde. der skal være minimum 700 m² grundareal pr. bolig. - Tæt-lav bebyggelse (dobbelt-, række-, kæde-, klyngehuse m.m.) er boliger som er sammenbyggede. Der skal være minimum 400 m² grundareal pr. bolig incl. fælles opholds-, vej- parkeringsarealer. Der skal være et sammenhængende grundareal på minimum 250 m² i tilknytning til hver enkelt bolig. - Etageboliger er boligejendomme, hvor der som minimum er tre boliger over hinanden med vandrette lejlighedsskel imellem eller fire boliger der ligger over og ved siden af hinanden med lodrette og vandrette lejlighedsskel. Det skal i forbindelse med den detaljerede planlægning sikres, at der er adgang til fælles lege- og opholdsarealer (lokalplanlægning og byggetilladelser). Tæt-lav- og etagebebyggelse må kun opføres efter en samlet godkendt bebyggelsesplan for det pågældende område. Bebyggelsesplanen skal sikre at området disponeres hensigtsmæssigt. For samtlige boligområder gælder, at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende fællesanlæg, som f.eks. fælleshuse, fælles carport/garageanlæg, cykelskure og affaldshuse. I forbindelse med lokalplanlægningen kan der yderligere planlægges for varmecentraler, institutioner, og mindre butikker til områdets daglige forsyning. Endvidere kan det tillades, at der på den enkelte ejendom drives sådan erhvervsvirksomhed, som almindeligvis kan udføres i boligområder. Virksomheden må ikke ændre områdets karakter af boligområde og må ikke påføre omgivelserne ulemper. Virksomheden må ikke medføre behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende ejendom. BE - Blandede bolig og erhvervsområder Blandede bolig- og erhvervsområder skal anvendes til boligformål i form af helårsboliger samt mindre erhvervsformål eller offentlige formål. Der kan kun etableres erhverv inden for området under forudsætning af at der fortsat opretholdes en bolig på ejendommen. Mindre erhvervsformål kan omfatte håndværks- og serviceprægede virksomheder indenfor fremstilling, byggeri og anlæg, engroshandel o.s.v. indenfor miljøklasse 1-3. I tilknytning til en produktionsvirksomhed kan etableres butik med salg af egne produkter. Butikken må kun udgøre en mindre del af virksomheden. E - Erhvervsområder Områderne skal anvendes til erhvervsformål. Der skal ved den detaljerede disponering af områderne samt i forbindelse med godkendelse af virksomheder efter miljøloven tages vidtgående hensyn til miljøpåvirkningen af de tilgrænsende områder. Således at virksomhederne ikke påfører tilgrænsende områder væsentlige miljøgener i form af støv, røg, lugt, støj eller rystelser. De enkelte områder skal desuden søges opdelt således, at de indbyrdes miljøgener undgås mest muligt. Opdelingen sker ved angivelse af hvilke miljøklasser og dermed hvilke typer virksomheder der kan etableres i det pågældende område. Virksomhedsklassificeringen er dannet på baggrund af Miljøministeriets Håndbog om Miljø og Planlægning. 6 Rammer Generelle rammebestemmelsert

9 Generelle rammebestemmelser - fortsat Virksomhedsklassificering (Virksomhedsklasser) Klasse 1: Virksomheder og anlæg der ikke giver miljømæssige gener i forhold til omgivelserne. Virksomheder der kan integreres med boliger. Virksomhedstyper: Kontor, mindre værksteder, butikker, liberale erhverv og lignende virksomheder. Detailhandelsbutikker som bilforhandlere, trælasthandel og lignende forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper. Klasse 2: Virksomheder og anlæg der kun i ganske ubetydelig grad giver miljømæssige gener i forhold til omgivelserne. Virksomheder der normalt kan placeres sammen med boliger. Virksomhedstyper: Laboratorier, elektronikværksteder, mindre engroshandel, mindre bogtrykkerier og lignende virksomheder. Klasse 3: Virksomheder og anlæg der kun i mindre omfang giver miljømæssige gener i forhold til omgivelserne. Virksomheder der normalt kan placeres i et blandet bolig- og erhvervsområde. Virksomhedstyper: Service-, lager-, værksteds-, engroshandels og håndværksvirksomheder samt lignende virksomheder. Klasse 4: Virksomheders anlæg og funktioner der betegnes som egentlige produktionsvirksomheder men den mindre miljømæssigt belastende del af denne type virksomheder. Virksomhedstyper: Levnedsmiddelindustri, tekstil- og beklædningsindustri, mindre betonvarefabrikker, overfladebehandling og autolakering rotations- og bogtrykkeri. Klasse 5: Produktionsvirksomheder, anlæg og funktioner der miljømæssigt er mere belastende i forhold til omgivelserne. Virksomhedstyper: Maskinfabrikker, betonfabrikker, farve- og lakindustri, engrosbageri, mindre møbelfabrikker, plastvarefabrikker. Klasse 6: Industrivirksomheder, anlæg og funktioner der miljømæssigt belaster omgivelserne støjmæssigt i betydeligt grad. Omfatter ikke virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Virksomhedstyper: Større maskinfabrikker, cement- og beton- støberier, korn- og foderstofvirksomhed, større møbel- og trævarefabrikker. Beskrivelsen af virksomhedstyper er ikke udtømmende, men vejledende 7 Rammer Generelle rammebestemmelsert

10 Generelle rammebestemmelser - fortsat Kun i erhvervsområder med erhverv op til klasse 3 må der etableres boliger i tilknytning til erhverv. I de øvrige erhvervsområder må der ikke etableres boliger eller forefindes selvstændige boliger, idet det vil give begrænsninger for virksomhedernes drift da kravene til bl.a. støj vil blive skærpet. I erhvervsområder må der etableres offentlige funktioner såfremt de ikke adskiller sig fra de i øvrigt tilladte erhvervstyper med hensyn til miljøfølsomhed og miljøbelastning. For samtlige erhvervsområder gælder, at uanset bestemmelserne om maksimale bygningshøjder kan der med kommunalbestyrelsens særskilte godkendelse opføres skorstene, antenner eller andre bygningsdele af tilsvarende karakter i større højde, når det vurderes nødvendigt for virksomhedens drift. Endvidere gælder, at ubebyggede arealer ved beplantning, befæstelse eller lignende skal gives et ordentligt udseende. I enkelte erhvervsområder kan der etableres butikker, som alene forhandler særlige pladskrævende varer. O - Offentlige områder Områderne skal anvendes til offentlige formål, det kan være i form af uddannelses- sundheds-, kulturelle, administrative samt sociale formål. For samtlige områder til offentlige formål gælder, at områdernes anvendelse ikke er snævert bundet til de nuværende funktioner. Det er i rammerne angivet, hvilke funktioner der i dag er eller påtænkes placeret i områderne, men kommunalbestyrelsen kan gennem sin sektorplanlægning eller på anden måde beslutte, at andre offentlige eller tilsvarende funktioner skal indpasses såfremt anvendelsen er af samme karakter. R - Rekreative områder Områderne skal anvendes til rekreative formål i form af grønne områder, kolonihaver, ferie- og fritidsområder. Eksisterende stier og adgangsveje skal bevares. Grønne områder Byparker, boldbaner, legepladser, nyttehaver og lignende. Der kan som hovedregel ikke opføres bebyggelse i områderne ud over skure m.v. som er tilknyttet driften i/ af områderne. Kolonihaver Kolonihaveområderne er opdelt i varige og ikke varige kolonihaveområder. Et varigt kolonihaveområde må ikke nedlægges helt eller delvist uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Tilladelsen må kun meddeles, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt at disponere over arealet til et formål, der ikke kan tilgodeses andet steds i kommunen, og der tilvejebringes et erstatningsareal. Ikke varige kolonihaver vil kunne nedlægges uden erstatningsareal. Ferie- og fritidsområder Anvendes til campingpladser, feriecentre, lystbådehavne m.v. Områderne skal fastholdes eller forbedres som attraktive ferie- og fritidsområder. Endagsturisme skal så vidt muligt sikres f.eks. gennem arealer til parkering og ophold samt sti- og vejforbindelser til strandarealer/naturområder og det overordnede stisystem. S - Sommerhusområder Sommerhusområder skal anvendes til sommerhusbebyggelse og anden rekreativ anvendelse. Grunde i sommerhusområder til sommerhuse skal mindst være m² Naturområder skal så vidt muligt sikres ved lokalplanlægning. Områderne skal fastholdes eller forbedres som attraktive ferie- og fritidsområder. Endagsturisme skal så vidt muligt sikres f.eks. gennem arealer til parkering og ophold samt sti- og vejforbindelser til strandarealer/naturområder og det overordnede stisystem. T - Teknisk anlæg Omfatter trafikanlæg, forsyningsanlæg, kommunikationsanlæg, renseanlæg, vindmøller m.v. L - Landområder Landområder er landzoneområder, hvor der er særlige kulturmiljøer, naturområder m.v. Disse områder og anlæg skal udformes under hensyntagen til de specifikke forhold i området og det omgivende landskab i overensstemmelse med retningslinierne for det åbne land. 8 Rammer Generelle rammebestemmelsert

11 Generelle rammebestemmelser for særskilte emner Detailhandel Butikker kan etableres inden for den fastlagte detailhandelsstruktur, som fremgår af retningslinierne om detailhandel i afsnit 4. Detailhandelsområder og rammer for udbygning og butiksstørrelser fremgår af hovedstrukturens afsnit om detailhandel (Ramme for udbygning ) og bestemmelser for de enkelte lokalområder. For hvert detailhandelsområde er der fastlagt en samlet arealramme for nybyggeri og omdannelse til butiksformål med angivelse af den maksimale butiksstørrelse for de enkelte butikker. Ud over mulighederne i bymidter og lokalcentre kan der placeres enkeltliggende butikker til lokal forsyning med et maksimalt butiksareal på m 2. Kommunalbestyrelsen vil være tilbageholdende med at tillade enkeltliggende butikker uden for de afgrænsede områder, da et af de overordnede mål er at skabe koncentrerede indkøbsmiljøer i bymidteområderne. Der skal under alle omstændigheder være mindst 500 m mellem enkeltliggende butikker og bymidteafgrænsningerne. Der kan desuden etableres mindre butikker, der ligger i tilknytning til en produktionsvirksomhed til salg af egne produkter på følgende vilkår: - butikkens størrelse skal stå i rimelig forhold til de produkter, som virksomheden selv producerer, - butikken skal ligge i tilknytning til den virksomhed, der producerer de varer, som forhandles i butikken. I særligt udpegede erhvervsområder, samt i lokalbyer og landsbyer kan der planlægges for butikker med særligt pladskrævende varegrupper (biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer) Den maksimale butiksstørrelse fremgår af rammerne for lokalområderne. Lokalplaner for områder med detailhandel skal fastlægge butikstyper (dagligvarer, udvalgsvarer og/eller butikker til særligt pladskrævende varegrupper) samt maksimale butiksstørrelser. Bruttoetagearealet til butiksformålet beregnes efter bestemmelserne i planloven (og bygningsreglementet). Bebyggelsens omfang m.v. Bebyggelsesprocenten beregnes efter bestemmelserne i bygningsreglementet (BR08). Bebyggelsesprocenterne for de enkelte rammeområder er baseret på det nye Bygningsreglement 2008 (BR08). Hvor intet andet er oplyst 9 om bebyggelsesprocent, bygningshøjde og grundstørrelser, er det bygningsreglementet (BR08), der gælder. Følgende særlige bestemmelser gælder for hele kommunen med mindre andet er anført under det enkelte rammeområde.: Hvis huse med udnyttet tagetage forsynes med kviste må størrelsen af kvistene ikke overstige halvdelen af tagfladen. I sommerhus- og boligområder fastlægges følgende bestemmelser for huse i en etage, for at undgå oprettelse af 1. sal og dermed indbliksgener: Sommerhusområder: 1. Den totale højde af bygninger må højest være 4,5 m over eksisterende terræn 2. Højden fra eksisterende terræn til skæring mellem tag og ydervæg må maksimalt være 3 m. Ved ensidig taghældning kan den høje side af huset være op til 4 m høj 3. Der tillades ikke kviste på ét etages hus 4. Der skal mindst være en afstand fra huset til vej, sti og skel på 5 m Boligområder: 1. Den totale højde af bygninger må højest være 5 m over eksisterende terræn 2. Højden fra eksisterende terræn til skæring mellem tag og ydervæg må maksimalt være 3,5 m. Ved ensidig taghældning kan den høje side af huset være op til 4,5 m høj 3. Der tillades ikke kviste på ét etages hus Der gælder følgende for fritliggende enfamiliehuse, tofamiliehuse og sammenbyggede huse: 1. Den maksimale højde af bygningerne må ikke overstige 1,4 gange afstanden til naboskel og sti 2. Den maksimale højde af bygninger med beboelse på samme grund må ikke overstige 0,4 gange afstanden 3. Den maksimale højde af bygninger er 8,5 m Rammer Generelle rammebestemmelsert

12 Generelle rammebestemmelser for særskilte emner - fortsat 4. Der skal mindst være en afstand fra huset til vej, sti og skel på 2,5 m med mindre andet er fastlagt i en lokalplan. Bygningers højder betegnes som følger: 1. Bygninger i 1 etage er defineret ovenfor ved hjælp af højder 2. Bygninger i 1½ etage er bygninger hvor der er mulighed for at udnytte tagrummet, og hvor en evt. trempel ikke overstiger 1 m 3. Bygninger i 2 etager er bygninger hvor 2 etager er udnyttet over hinanden. Ydervæggene kan være ført helt op til taget som en flade eller der kan være mansard tag på Terrænregulering Terrænet skal i videst mulig udstrækning bevares, så landskabet ikke unødigt ændres/ødelægges af store reguleringer af terrænet. Terrænforskelle skal så vidt muligt optages ved forskydning af bygningsniveauerne, eller der skal bygges langs med terrænkoterne med forholdsvis smalle bygningskroppe. Det skal undgås, at bygge helt på tværs af grundene, da selv små terrænforskelle da vil give forholdsvis store terrænspring. De detaljerede regler for det enkelte område fastsættes i den til området hørende lokalplan. Terrænregulering på mere end +- 0,5 m og nærmere skel end 0,5 m forudsætter kommunalbestyrelsens særlige tilladelse. Fælles opholds- og legearealer Størrelse af opholds- og legearealer skal fastsættes i forbindelse med lokalplanlægningen eller ved byggesagsbehandlingen. Opholds- og legearealerne skal være af god kvalitet med mulighed for ophold på et areal af privat/halvprivat karakter med beplantning. Altaner samt tagterrasser på mindst 4,5 m² kan i særlige tilfælde indgå i beregning af opholdsarealer. Opholds- og legearealer kan etableres fælles for flere ejendomme, også i områder domineret af erhvervsbebyggelse. I nye boligområder skal der udlægges samlede fælles friarealer af en rimelig størrelse og placering til ophold og leg, når der kan opføres mere end 4 tæt-lave eller etageboliger eller flere end 8 åben-lave boliger. Ved indretning af boliger i eksisterende bygninger skal der udlægges opholds- og legearealer efter en nærmere vurdering i hvert enkelt tilfælde, dog mindst efter BR. I områder udlagt til centerformål eller erhvervsformål, skal der udlægges fri- og opholdsarealer til eventuelle beboere, samt ansatte i butikker og virksomheder efter en nærmere vurdering i hvert enkelt tilfælde. Veje Indfaldsvejene skal forbedres således, at de får et helhedspræg. Helheden skabes gennem en regulering af bygningsfacaderne, ved at undgå dominerende skiltning, reklamer, oplag m.v. og ved en samlet planlægning for beplantning langs vejene. I forbindelse med lokalplanlægning eller vejprojektering vurderes behov og ønsker om særlige bestemmelser for vejudlæg og udstyr. Parkering Ved opførelse af ny bebyggelse eller nyindretning skal der sikres følgende antal P-pladser på egen grund eller ved tinglyst aftale på nabogrund: Boliger: - min. 2 pladser pr. åben/lav bolig - min. 2 plads pr. tæt lav bolig - min. 1½ plads pr. etageboliger Dagligvarebutikker, grill- og burgerbarer, spillehaller, døgnkiosker: - 1 plads pr. 12,5 m2 nettobutiksareal Øvrige butikker og erhvervsformål, kontor og serviceerhverv, motionscentre o. lign.: - 1 plads pr. 50 m 2 bruttoareal Lagerbygninger: - 1 plads pr. 100 m 2. Hoteller: - 1 plads pr. værelse Restauranter: - I ældre byområder 1 plads pr 10 siddepladser - I nye byområder 1 plads pr. 4 siddepladser 10 Rammer Generelle rammebestemmelsert

13 Generelle rammebestemmelser for særskilte emner - fortsat Konferencerum, teatre, biografer, forsamlingslokaler og lignende: - 1 plads pr. 7 siddepladser Idrætshaller og sportsanlæg: - 1 plads pr. 10 personer som hallen må rumme. - 1 plads pr. 4 siddepladser I områder med blandet anvendelse skal alle funktioner vurderes. Eksempelvis i et blandet bolig- og erhvervsområde skal der mindst være 2 p-pladser pr. boliger og udlægges mindst 1 p-plads pr 50 m² erhvervsareal. Der kan i forbindelse med byggetilladelse vurderes i hvilket omfang alle parkeringspladser skal etableres ved nybyggeriet, eller om de skal udlægges til senere etablering hvis det skønnes at behovet ikke er så stort ved det aktuelle byggeris anvendelse. Især i erhvervsområder kan der være meget forskel på behovet for parkeringspladser i forhold til anvendelsen af bygningerne. For at der efterfølgende kan ske anvendelsesskift skal der altid udlægges 1 plads pr. 50 m² bruttoetageareal. I forbindelse med byggesagsbehandlingen vil det blive fastlagt hvor mange p-pladser der skal anlægges, vurderet ud fra et aktuelt behov. Hvis det efter ibrugtagning viser sig at behovet er større end det anlagte antal, kan kommunen kræve yderligere p-pladser etableret. Der skal indenfor offentlige områder eller i tilknytning til hvert område sikres tilstrækkelige parkeringsmuligheder set i forhold til anvendelsen. Stier Eksisterende stier skal bevares for offentlighedens færdsel. I lokalplaner hvor det er relevant skal det angives, hvordan der opnås adgang til det overordnede stinet. Hvis det kræver arealudlæg til stier indenfor lokalplanområdet, skal dette sikres i lokalplanen. I kystnære områder skal der så vidt muligt sikres stiadgang til og langs kysten. Stierne etableres indenfor følgende kategorier: - Trafikstier, som er stier med fast belægning og evt. belysning indenfor byområder. - Rekreative stier, som er stier udlagt i grus, græs eller som trampestier. Beplantning Det skal i forbindelse med lokalplanlægning og byggemodninger vurderes og indgå, om hele eller dele af den eksisterende beplantning skal bevares. Ny beplantning skal udføres i overensstemmelse med stedets/egnens karakteristiske beplantning. Der skal så vidt muligt anvendes danske arter når der tages stilling til plantevalg. Hegning mod rekreative områder og det åbne land må kun etableres som levende hegn, eventuelt suppleret med trådhegn på egen grund. Der kan dog bestemmes andet i en lokalplan end ovennævnte, hvis man ønsker at opnå et specielt udtryk i et område. Bevaringsværdige bygninger Bevaringsværdige bygninger skal søges bevaret. Udvendige ændringer på bevaringsværdige bygninger i form af om- og tilbygninger, herunder facadeændringer, udskiftninger af tage, døre og vinduer, skal ske i overensstemmelse med den enkelte bygnings oprindelige arkitektur og materialevalg. Bygninger i bevaringsværdige miljøer skal ombygges og istandsættes under hensyntagen til bygningernes oprindelige udseende og områdets særlige karakter. Ved lokalplanlægning skal der fastsættes bevaringsbestemmelser, som sikrer værdifulde kulturmiljøer og bygninger. Det kan også omfatte bygninger som ikke i sig selv er bevaringsværdige. Bevaringsværdige bygninger med bevaringsværdi 1, 2, 3, og 4 ifølge SAVE-registreringen xx i kommuneatlas for gl. Faaborg Kommune skal søges bevaret. Bygningerne må ikke nedrives før nedrivningsanmeldelsen har været offentlig bekendtgjort i mindst 4 uger og kommunen har meddelt ejeren om det vil nedlægge forbud mod nedrivning efter planlovens 14, jf. lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, 18, stk. 1 og 2. I de øvrige områder kan bygningen vurderes og reguleres efter samme metode, hvis der er formodning om at de er bevaringsværdige eller nedrivningstruede. Facader og skilte Skiltning, udhængsskabe, belysning, markiser og opsætning af andet facadeudstyr skal tilpasses bygningernes arkitektur og omgivelserne i øvrigt, og skal respektere og underordne sig facadernes opdeling med døre og vindu- 11 Rammer Generelle rammebestemmelsert

14 Generelle rammebestemmelser for særskilte emner - fortsat er, pilastre, materiale og farver. Sokler, gesimser, tage og andre karakteristiske facadeelementer skal holdes fri for skiltning. Facadeskiltning skal begrænses til stueetagen og skal samordnes med den øvrige skiltning indenfor samme facade. Lysskilte og belyste skilte skal være afdæmpede og afstemt efter forholdene og må ikke blænde eller blinke. Lysskilte må kun opsættes i center- og erhvervsområder. Gavlreklamer sidestilles med skiltning. Stilladsreklamer må kun opsættes i forbindelse med renoveringer og lignende tidsbegrænsede aktiviteter. Miljøforhold Støj: Lokalplaner skal sikre, at både støjende og støjfølsom bebyggelse og primære opholdsarealer placeres, indrettes og om nødvendigt afskærmes, så Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj kan overholdes. For at forbygge støjgener i støjfølsomme områder (boliger, institutioner, udendørs opholdsarealer) skal der indgå en redegørelse om de støjmæssige forhold når der udarbejdes lokalplaner for nye arealer, såfremt der er tvivl om at de vejledende støjgrænser kan overholdes. Herunder redegøres for afstandsforhold, eventuelle begrænsninger der pålægges naboarealer ved nyudlægget bl.a. etablering af nødvendige støjafskærmninger. Jordforurening, røg, lugt og anden luftforurening: Der skal arbejdes for, at lokalplaner medvirker til at undgå øvrige gener fra for eksempel jordforurening, røg, lugt og anden luftforurening. Virksomheder skal overholde de krav til begrænsning af forurening (røg, luftforurening, vibrationer, støj etc.), der fremgår af lovgivningen. Ved afgørelse af konkrete forureningssager vil kommunen som udgangspunkt følge Miljøstyrelsens vejledninger. Inden anvendelsen af arealer, hvor der er kortlagt forurening efter Jordforureningsloven (V1/V2-kortlagte arealer), ændres til mere følsom anvendelse, skal der søges om kommunens tilladelse. Vilkårene i tilladelsen skal udarbejdes af Region Syddanmark. Forsyningsanlæg Uanset rammebestemmelserne i øvrigt kan der gives mulighed for anlæg, som er nødvendige til områdets forsyning. Det er en forudsætning at anlæggene placeres, udføres og anvendes under størst mulig hensyntagen til området. Bassiner til opsamling af regnvand indrettes, så de kan indgå som et rekreativt element i bebyggelserne. Minivindmøller må kun opsættes i erhvervsområder og det åbne land under forudsætning af at de ikke er til gene for naboer. Bynære områder For rammeområder der udgør en permanent bygrænse eller støder op til rekreative områder skal tilgængeligheden mellem by og land sikres bedst muligt f.eks. ved sammenbinding af stier i byen med stier og biveje i det åbne land. Der skal foretages en visuel vurdering af byernes placering i landskaberne. Det kan føre til, at der stilles særlige krav til bebyggelser og beplantning i randzonen. Der skal sikres, at det åbne land, som grænser op til bebyggelse bevares som naturområde eller dyrkes som landbrug og/eller skovbrug. Inddrages dele af større byudviklingsområder til ny bebyggelse, skal det vurderes hvordan området kan indgå i en etapevis byafgrænsning i forhold til det samlede byudviklingsområde. I den vurdering indgår tilgængelighed, landskabelig indpasning og landskabets anvendelse på samme måde som ved en permanent afgrænsning. Varme Ny boligbebyggelse skal fortrinsvis opføres som lavenergibebyggelse indenfor lavenergiklasse 1. Ved lavenergibebyggelse bortfalder evt. tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg. Såfremt der udarbejdes lokalplaner, som ikke stiller krav om at ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse skal det sikres, at ny bebyggelse ikke tages i brug før bebyggelsen er tilsluttet kollektiv varmeforsyning, såfremt der er mulighed for dette. Der må ikke etableres elopvarmning. Undtaget er midlertidige bygninger og sommerhuse. Såfremt der etableres alternativ opvarmning som solvarmeanlæg, jordvarme samt varmepumper eller lignende kan der ud fra en konkret vurdering meddeles dispensation fra evt. tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. 12 Rammer Generelle rammebestemmelsert

15 Generelle rammebestemmelser for særskilte emner - fortsat Spildevand Alle nybyggerier og større ombygninger skal separatkloakeres. Der kan såfremt forholdene tillader det etableres nedsivning som alternativ til tilslutning af regnvand til spildevandssystemet. Antenner Der tillades ikke opstilling af individuelle udvendige antenner. I særlige tilfælde hvor der ikke er adgang til fibernet/fællesantenne kan der gives tilladelse til parabolantenner. Parabolantenner kan placeres fritstående eller på bygning såfremt overkanten ikke placeres højere end 1,80 m over terræn. Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning give tilladelse til opsætning af antenner til erhvervsformål samt til radioamatørvirksomhed og lignende, når det skønnes at kunne ske uden genevirkning for omgivelserne. Master Det skal sikres, at master og antennesystemer indpasses i omgivelserne med størst mulig hensyntagen til især værdifulde bebyggelser, bymiljøer, landskaber og til naboer. Nye antennesystemer bør så vidt muligt sættes op på eksisterende master eller på andre høje bygninger, f.eks. industriskorstene, siloer, fabriksbygninger, højspændingsmaster. Oplag Udendørs oplag må kun ske i erhvervsområder. Oplaget må ikke være skæmmende og der kan stilles krav om afskærmning. Ved lette materialer skal de sikres, ved eksempelvis overdækning. - Byzonearealer er primært arealer i større bymæssige bebyggelse. Lokalplaner i disse områder overfører normalt arealerne til byzone, hvis ikke arealerne allerede er i byzone. Det vil sige i hovedbyer og lokalbyer - Sommerhusområder har særlige bindinger i planloven for at fastholde deres rekreative og fritidsmæssige formål - Landzonearealer er resten. Arealer, der indvindes fra søterritoriet, er landzone, selv om de støder op til byzonearealer eller sommerhusområde Zoneopdelingen har bl.a. til formål at hindre utilsigtet byspredning, og de indeholder derfor særlige indskrænkninger med hensyn til anvendelsen af ejendomme i landzone. Derfor skal der søges tilladelse til udstykninger, ny bebyggelse, større ombygninger og ændret anvendelse i henhold til Planlovens kapitel 7 (zonetilladelse) uanset at ejendommene er omfattet af en lokalplan (med mindre der i lokalplanen specifik anført andet). Overførsel fra landzone til byzone eller sommerhusområde kan kun ske ved godkendelse af en ny lokalplan for området. Tilbageførsel af et areal fra byzone til landzone kan ske efter beslutning herom i kommunalbestyrelsen uden godkendelse af ny lokalplan. Lovlige eksisterende forhold kan fortsætte. Uanset rammebestemmelser og lokalplaner kan en ejendoms eller et områdes lovlige anvendelse fortsætte som hidtil. Midlertidigt oplag (maksimalt 6 uger) i forbindelse med eksempelvis byggeri er tilladt. Der skal dog være aktivitet i forhold til oplaget. Henstilling af uindregistrerede køretøjer er ikke tilladt. Både og campingvogne i boligområder og på egen grund må i byzoner kun henstilles midlertidigt (maksimalt 6 uger) og til eget brug. Henstilling af ovennævnte må ikke være skæmmende og dominerende. Zoneopdeling Hele landet er opdelt i byzone, sommerhusområder og landzoner. 13 Rammer Generelle rammebestemmelsert

16 14 Rammer Generelle rammebestemmelsert

17 20. Motorvejsbåndet _ Nr. Lyndelse Årslev 5 6 Sdr. Nærå Rolfsted Ferritslev ted/vejle Nr. Søby 1 2 Ringe Ryslinge Gislev Espe 8 Kværndrup Signaturforklaring: Kortbladsafgrænsning Stenstrup 187

18 Ringe, Årslev / Sdr. Nærå, Ryslinge og Kværndrup På tværs af forstadsområdet og det grønne agerland ligger motorvejsbåndet, som er defineret af den nye motorvejsforbindelse til Svendborg og jernbaneforbindelsen Svendborg-Odense. Området omfatter de større byer med nem adgang til motorvejen. I motorvejsbåndet er der hurtig adgang til de regionale trafikale forbindelser. Der er let og hurtig adgang til et stort arbejdsmarked i Odense og Svendborg og det er muligt at nå fjernereliggende centerområder både mod Sjælland og Jylland. Den hurtige adgang til det overordnede trafikale net giver området et bosætningspotentiale. Her er nærhed til natur og åbent land samtidig med at de store centerområder er inden for rækkevidde. Nærheden til motorvejsnettet betyder, at det også er muligt at tiltrække de erhverv, som lægger vægt på god tilgængelighed og stor synlighed. Væksten i indbyggertal i byerne i motorvejsbåndet er næsten lige så høj som i forstæderne, og uden at der kan sættes tal på, så kendetegnes motorvejsbåndet af en betydelig erhvervsudvikling. Derfor er der også i rammerne sikret, at der i motorvejsbåndet er tilstrækkelige arealer både til erhverv og til boliger. indhold Fork. Side HOVEDBY Ringe Rin 189 STØRRE LOKALBYER Årslev/Sdr. Nærå Års 211 Ryslinge Rys 218 Kværndrup Kvæ

19 HOVEDBY - Ringe Beskrivelse af området Ringe bymidte er centrum for handel og service for et stort opland, der rækker langt ind i det midtfynske område. I bymidten findes i dag dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker samt liberale erhverv, privat og offentlig service, skoler med overbygning, gymnasium, svømmehal, biograf, hovedbibliotek, fritidscenter/ idrætshaller og et vidtforgrenet foreningsliv der betjener byens og en stor del af oplandets borgere. Samtidig er bymidten et sted for oplevelser. Der er et stort hovedbibliotek med kultursale, biograf, restauranter og bymiljø og aktiviteter på byens nyrenoverede torve og pladser. Ringe er en stationsby og byen har udviklet sig omkring stationen. Dette ses af den tætte bebyggelse som primært opleves i Algade og Jernbanegade og dels i Østergade. Det er her byens egentlige centrum findes. Bygningsmassen her er kendetegnet ved at have en sammenhængende karakter, som skal fortsættes og styrkes. Den fremtidige udvikling I forlængelse af kommuneplanen igangsættes udarbejdelsen af en masterplan for Ringe. Masterplanen skal bl.a. tage stilling til, hvordan bymidten skal udvikle sig i fremtiden, samt fastlægge nye arealudlæg, da Ringe har gode muligheder for byudvikling frem over med beliggenheden ved motorvejen og tæt på Odense. Planen skal fastlægge den overordnede struktur for et fremtidigt byudviklingsområde til boligbyggeri i tilknytning til Ringes sydlige afgrænsning. Kommunalbestyrelsen vil lægge vægt på at planlægge området som helhed for at sikre kvalitet og sammenhæng i udviklingen. Erhvervsområde øst for motorvejen i Ringe er et regionalt velfungerende erhvervsområde med mange veletablerede virksomheder. Erhvervssammensætningen er meget bred og ikke med nogle få dominerende virksomheder. Området afgrænses mod vest af Svendborg Motorvejen. Motorvejen har direkte afkørsel til erhvervsområdet ved afkørsel Ringe Nord. I 2009 forventes motorvejen at være fuldt udbygget mellem Odense og Svendborg. Der udlægges nye arealer i tilknytning til erhvervsområdet, som giver nye virksomheder attraktive placeringsmuligheder tæt ved motorvejen og i tilknytning til et velfungerende erhvervsområde. Mod nordvest og sydvest, består Ringe primært af større boligområder. Områderne er planlagt til forskellige boligtyper, og der er udbygget og planlagt stiforbindelser til skoler, institutioner og fritidsaktiviteter fra de enkelte boligområder. I boligområderne er der udlagt områder og grønne kiler til rekreative formål. I Ringe er der udarbejdet en grøn helhedsplan, som sikrer rekreative bynære arealer såsom skovrejsningsområder, udsigtsplads, golfbane, Ringe Sø, lege- og opholdsarealer, samt gennemgående stier. Hovedparten af planen er realiseret og har øget herlighedsværdierne i byens udkant mod vest. 189

20 190

21 191

22 192

23 193

24 Ringe - fortsat Centerområder Rin.C.1 (Ric.c.01) Ringe bymidte Centerområde Bebyggelsesprocenten må højest være 110 for den enkelte grund. Den maksimale bygningshøjde er 12 m målt fra naturligt Bygningens facadehøjde må ikke overstige 7 m og skal være mindst 3 m målt fra terræn til skæringen mellem facade og tagflade. Der må højest opføres bygninger med to etager med udnyttelig tagetage (2½ etager). I Algade og mod Torvet reserveres facadehusbebyggelsens stueetage primært til centerfunktioner såsom butikker, restaurationsfaciliteter og lignende virksomheder der har et udstillingsbehov evt. med tilhørende fremstillingsvirksomhed. Der må ikke i facadebebyggelsens stueetage indrettes bankvirksomheder, liberale erhverv og lignende administrationserhverv. Facadebebyggelsen skal i stueetagen være publikumsorienteret og have en åben karakter. Bebyggelsens øvrige etager skal primært indrettes til boliger. En del af området er indenfor bymidteafgrænsningen og der kan indenfor afgrænsningen planlægges for detailhandel. Der må etableres udvalgsvarebutikker på maks m 2 og dagligvarebutikker på maks m 2. Der kan desuden planlægges for butikker til pladskrævende varegrupper på maks m 2. Der udlægges en samlet arealramme indenfor bymidteafgrænsningen på m 2 til detailhandel. Bebyggelsens fremtræden og placering: Ny bebyggelse og ændring af eksisterende bebyggelse skal afpasses i proportioner samt farve- og materialevalg til den omkringliggende bebyggelse og bymiljøet i øvrigt, og være i overensstemmelse med retningslinierne i kommunens skilte- og facadevejledning. Bygningerne i området skal udføres med saddeltage. Forhusbebyggelsen må maks. være 12 m dyb. De fleste gaders karakter af sluttet bebyggelse bør bibeholdes og styrkes ved evt. nybyggeri. På den enkelte ejendom skal der anlægges friarealer til opnåelse af tilfredsstillende opholdsarealer for beboere og evt. ansatte. Rin.C.2 (Ric.c.02) Ringe bymidte Algade, Østergade, Stationsvej og Torvet Centerområde Bebyggelsesprocenten må højest være 150 for den enkelte grund. Den maksimale bygningshøjde er 12 m målt fra naturligt Bygningens facadehøjde må ikke overstige 7 m og skal være mindst 3 m målt fra terræn til skæringen mellem facade og tagflade. Der må højest opføres bygninger med to etager med udnyttelig tagetage (2½ etager). I Algade, Østergade, på Torvet og mod Stationsvej reserveres facadehusbebyggelsens stueetage primært til centerfunktioner såsom butikker, kiosker, restaurationsfaciliteter og lignende virksomheder, der har et udstillingsbehov evt. med tilhørende fremstillingsvirksomhed. Der må ikke i facadebebyggelsens stueetage i Algade og på Torvet indrettes bankvirksomheder, liberale erhverv og lignende administrationserhverv. Facadebebyggelsen skal i stueetagen være publikumsorienteret og have en åben karakter. Bebyggelsens øvrige etager skal primært indrettes til boliger. En del af området er indenfor bymidteafgrænsningen og der kan indenfor afgrænsningen planlægges for detailhandel. Der må etableres udvalgsvarebutikker på maks m2 og dagligvarebutikker på maks m 2. Der kan desuden planlægges for butikker til pladskrævende varegrupper på maks m 2. Der udlægges en samlet arealramme indenfor bymidteafgrænsningen på m 2 til detailhandel. Bebyggelsens fremtræden og placering: Ny bebyggelse og ændring af eksisterende bebyggelse skal afpasses i proportioner samt farve- og materialevalg til den omkringliggende bebyggelse og bymiljøet i øvrigt, og være i overensstemmelse med retningslinierne i kommunens skilte- og facadevejledning. Bygningerne i området skal udføres med saddeltage. Forhusbebyggelsen må maks. være 12 m dyb. De fleste gaders karakter af sluttet bebyggelse bør bibeholdes og styrkes ved evt. nybyggeri. På den enkelte ejendom skal der anlægges friarealer til opnåelse af tilfredsstillende opholdsarealer for beboere og evt. ansatte. 194

25 Ringe - fortsat Rin.C.3 (Ric.c.03) Ringe bymidte, Algade, Centrumpladsen og Kirkepladsen Centerområde Bebyggelsesprocenten må højest være 188 for den enkelte grund. Den maksimale bygningshøjde er 12 m målt fra naturligt Bygningens facadehøjde må ikke overstige 7 m og skal være mindst 3 m målt fra terræn til skæringen mellem facade og tagflade. Der må højest opføres bygninger med to etager med udnyttelig tagetage (2½ etager). I Algade og mod Centrumpladsen reserveres facadehusbebyggelsens stueetage primært til centerfunktioner såsom butikker, kiosker, restaurantfaciliteter og lignende virksomheder, der har et udstillingsbehov evt. med tilhørende fremstillingsvirksomhed. Der må ikke i facadehusbebyggelsens stueetage indrettes bankvirksomheder, liberale erhverv og lignende administrationserhverv. Facadebebyggelsen skal i stueetagen være publikumsorienteret og have en åben karakter. Bebyggelsens øvrige etager skal primært indrettes til boliger. En del af området er indenfor bymidteafgrænsningen og der kan indenfor afgrænsningen planlægges for detailhandel. Der må etableres udvalgsvarebutikker på maks m 2 og dagligvarebutikker på maks m 2. Der kan desuden planlægges for butikker til pladskrævende varegrupper på maks m 2. Der udlægges en samlet arealramme indenfor bymidteafgrænsningen på m 2 til detailhandel. Bebyggelsens fremtræden og placering: Ny bebyggelse og ændring af eksisterende bebyggelse skal afpasses i proportioner samt farve- og materialevalg til den omkringliggende bebyggelse og bymiljøet i øvrigt, og være i overensstemmelse med retningslinierne i kommunens skilte- og facadevejledning. Bygningerne i området skal udføres med saddeltage. De fleste gaders karakter af sluttet bebyggelse bør bibeholdes og styrkes ved evt. nybyggeri. På den enkelte ejendom skal der udlægges og anlægges friarealer til opnåelse af tilfredsstillende opholdsarealer for beboere og evt. ansatte. Rin.C.4 (Ric.c.04) Jernbanegade, Algade, Stationsvej og Østergade Centerområde Bebyggelsesprocenten må højest være 110 for den enkelte grund. Den maksimale bygningshøjde er 12 m målt fra naturligt Bygningens facadehøjde må ikke overstige 7 m og skal være mindst 3 m målt fra terræn til skæringen mellem facade og tagflade. Der må højest opføres bygninger med to etager med udnyttelig tagetage (2½ etager). I Algade, Jernbanegade, Stationsvej og Østergade reserveres facadehusbebyggelsens stueetage primært til centerfunktioner såsom butikker, kiosker, restaurationsfaciliteter og lignende virksomheder, der har et udstillingsbehov evt. med tilhørende fremstillingsvirksomhed. Der må ikke i facadehusbebyggelsens stueetage mod Algade og Jernbanegade indrettes bankvirksomheder, liberale erhverv og lignende administrationserhverv. Facadebebyggelsen skal i stueetagen være publikumsorienteret og have en åben karakter. Bebyggelsens øvre etager skal primært indrettes til boliger. En del af området er indenfor bymidteafgrænsningen og der kan indenfor afgrænsningen planlægges for detailhandel. Der må etableres udvalgsvarebutikker på maks m2 og dagligvarebutikker på maks m 2. Der kan desuden planlægges for butikker til pladskrævende varegrupper på maks m 2. Der udlægges en samlet arealramme indenfor bymidteafgrænsningen på m 2 til detailhandel. Bebyggelsens fremtræden og placering: Ny bebyggelse og ændring af eksisterende bebyggelse skal afpasses i proportioner samt farve- og materialevalg til den omkringliggende bebyggelse og bymiljøet i øvrigt, og være i overensstemmelse med retningslinierne i kommunens skilte- og facadevejledning. Bygningerne i området skal udføres med saddeltage. Forhusbebyggelsen må maks. være 12 m dyb. De fleste gaders karakter af sluttet bebyggelse bør bibeholdes og styrkes ved evt. nybyggeri. På den enkelte ejendom skal der anlægges friarealer til opnåelse af tilfredsstillende opholdsarealer for beboere og evt. ansatte. 195

26 Ringe - fortsat Rin.C.5 (Ric.c.05) Jernbanegade og Villavej Centerområde Bebyggelsesprocenten må højest være 164 for den enkelte grund. Den maksimale bygningshøjde er 12 m målt fra naturligt Bygningens facadehøjde må ikke overstige 7 m og skal være mindst 3 m målt fra terræn til skæringen mellem facade og tagflade. Der må højest opføres bygninger med to etager med udnyttelig tagetage (2½ etager). I Jernbanegade reserveres facadehusbebyggelsens stueetage primært til centerfunktioner såsom butikker, kiosker, restaurantfaciliteter og lignende virksomheder, der har et udstillingsbehov evt. med tilhørende fremstillingsvirksomhed. Der må ikke i facadebebyggelsens stueetage indrettes bankvirksomheder, liberale erhverv og lignende administrationserhverv. Facadebebyggelsen skal i stueetagen være publikumsorienteret og have en åben karakter. Bebyggelsens øvre etager skal primært indrettes til boliger. En del af området er indenfor bymidteafgrænsningen og der kan indenfor afgrænsningen planlægges for detailhandel. Der må etableres udvalgsvarebutikker på maks m2 og dagligvarebutikker på maks m 2. Der kan desuden planlægges for butikker til pladskrævende varegrupper på maks m 2. Der udlægges en samlet arealramme indenfor bymidteafgrænsningen på m 2 til detailhandel. Bebyggelsens fremtræden og placering: Ny bebyggelse og ændring af eksisterende bebyggelse skal afpasses i proportioner samt farve- og materialevalg til den omkringliggende bebyggelse og bymiljøet i øvrigt, og være i overensstemmelse med retningslinierne i kommunens skilte- og facadevejledning. Bygningerne i området skal udføres med saddeltage. Forhusbebyggelsen må maks. være 12 m dyb. De fleste gaders karakter af sluttet bebyggelse bør bibeholdes og styrkes ved evt. nybyggeri. På den enkelte ejendom skal der anlægges friarealer til opnåelse af tilfredsstillende opholdsarealer for beboere og evt. ansatte. Rin.C.6 (Ric.c.06) Ringe bymidte, Algade/Tværgade Centerområde Bebyggelsesprocenten må højest være 90 for den enkelte grund. Den maksimale bygningshøjde er 12 m målt fra naturligt Bygningens facadehøjde må ikke overstige 7 m og skal være mindst 3 m målt fra terræn til skæringen mellem facade og tagflade. Der må højest opføres bygninger med to etager med udnyttelig tagetage (2½ etager). I Algade reserveres facadehusbebyggelsens stueetage primært til centerfunktioner såsom butikker, kiosker, restaurationsfaciliteter og lignende virksomheder, der har et udstillingsbehov evt. med tilhørende fremstillingsvirksomhed. Der må ikke i facadehusbebyggelsens stueetage mod Algade indrettes bankvirksomheder, liberale erhverv og lignende administrationserhverv. Facadebebyggelsen skal i stueetagen være publikumsorienteret og have en åben karakter. Bebyggelsens øvre etager skal primært indrettes til boliger. En del af området er indenfor bymidteafgrænsningen og der kan indenfor afgrænsningen planlægges for detailhandel. Der må etableres udvalgsvarebutikker på maks m2 og dagligvarebutikker på maks m 2. Der kan desuden planlægges for butikker til pladskrævende varegrupper på maks m 2. Der udlægges en samlet arealramme indenfor bymidteafgrænsningen på m 2 til detailhandel. Bebyggelsens fremtræden og placering: Ny bebyggelse og ændring af eksisterende bebyggelse skal afpasses i proportioner samt farve- og materialevalg til den omkringliggende bebyggelse og bymiljøet i øvrigt, og være i overensstemmelse med retningslinierne i kommunens skilte- og facadevejledning. Bygningerne i området skal udføres med saddeltage. Forhusbebyggelsen må maks. være 12 m dyb. De fleste gaders karakter af sluttet bebyggelse bør bibeholdes og styrkes ved evt. nybyggeri. På den enkelte ejendom skal der anlægges friarealer til opnåelse af tilfredsstillende opholdsarealer for beboere og evt. ansatte. 196

27 Ringe - fortsat Rin.C.7 (Ric.c.07) Østre Ringvej, DSB-areal og Jernstøberiet Centerområde Bebyggelsesprocenten må højest være 40. Den maksimale bygningshøjde er 10 m målt fra naturligt Der må højest opføres bygninger med to etager uden udnyttelig tagetage (2 etager). m 2. Der må ikke etableres dagligvarebutikker indenfor området. Der udlægges en samlet arealramme indenfor bymidteafgrænsningen på m 2 til detailhandel. Området er et byomdannelsesområde, hvor der i fremtiden kan placeres administrationsvirksomheder, større butikker, kulturfaciliteter, boliger og pendlerparkering. Der skal i forbindelse med lokalplanlægning af området udarbejdes en helhedsplan for området. Området kan desuden anvendes til let erhverv i miljøklasse 1-3. På den enkelte ejendom skal der udlægges og anlægges friarealer til opnåelse af tilfredsstillende fælles opholdsarealer for ansatte. En del af området er indenfor bymidteafgrænsningen og der kan indenfor afgrænsningen planlægges for detailhandel. Der må etableres udvalgsvarebutikker på min. 500 m2 og maks m 2. Der kan desuden planlægges for butikker til pladskrævende varegrupper på min. 500 m 2 og maks m 2. Der udlægges en samlet arealramme indenfor bymidteafgrænsningen på m 2 til detailhandel. En del af området er i byzone og en del er i landzone og skal ved lokalplanlægning overføres til byzone. Område omkring jernstøberi: kun udvalgsvarebutikker på min. 500 m 2 udtaget mulighed for dagligvarer i området. Rin.C.8 (Rib.B.02) Butiksområde nord for Ørbækvej Centerområde Området er udlagt til større udvalgsvarebutikker. Der må ikke etableres boliger og andet erhverv i området. Bebyggelsesprocenten må højest være 45. Der må højest opføres bygninger med to etager uden udnyttelig tagetage (2 etager). I området kan der etableres butikker, som alene forhandler særlig pladskrævende varer, samt større udvalgsvarebutikker på min m 2 og maks

28 Ringe - fortsat Boligområder Rin.B.1 (Rio.B.01,) Boligområde ved Lundsager Rin.B.12 (Riv.B.04) Boligområde i den østlige del af Dalager Rin.B.34 (Ria.B.04) Boligområde i den nordlige del af Vesterparken Tæt-lav boligbebyggelse Grundstørrelsen skal mindst være 400 m². Bebyggelsesprocenten må højest være 40. Der må højest opføres bygninger med to etager uden udnyttelig tagetage (2 etager). I forbindelse med tæt-lav boligbebyggelse skal mindst 10 % af bebyggelsens grundareal anlægges som fælles opholdsareal i tilknytning til den samlede bebyggelse. Fællesarealer kan medtages ved beregning af bebyggelsesprocenten. Rin.B.2 (Rio.B.02) Boligområde øst for Odensevej Rin.B.7 (Rio.B.07) Boliger ved Guldhøjvej Rin.B.9 (Riv.B.01) Boligområde syd for Hestehavevej, Mellemager og Hallingager Rin.B.13 (Riv.B.05) Boligområde i den sydvestlige del af Dalager Rin.B.14 (Riv.B.06) Boligområde ved Degnemarken Rin.B.15 (Riv.B.07) Boligområde ved Rolighedsvej og Søvej Rin.B.17 (Riv.B.09) Boligområde Holmehøjvej Rin.B.25 (Rib.B.01) Boligområde ved Østre Ringvej Rin.B.28 (Ris.B.02) Boligområde ved Østre Ringvej og Kløvervej Rin.B.29 (Ris.B.03) Boligområde ved Dybendal Rin.B.36 (Ria.B.06) Boligområde ved Kildevangen, Åvangen og Søndervang Åben-lav boligbebyggelse Grundstørrelsen skal mindst være 700 m². Bebyggelsesprocenten må højest være 30. Rin.B.3 (Rio.B.03) Etageboliger ved Carl Albretsens Vej Etagebebyggelse Grundstørrelsen skal mindst være 700 m². Bebyggelsesprocenten må højest være 40. Den maksimale bygningshøjde må maksimalt være 8,5 m målt fra naturligt terræn(niveauplan). Der må højest opføres bygninger med to etager uden udnyttelig tagetage (2 etager). I forbindelse med tæt-lav og etage boligbebyggelse skal mindst 10 % af bebyggelsens grundareal anlægges som fælles opholdsareal i tilknytning til den samlede bebyggelse. Rin.B.4 (Rio.B.04) Boligområde ved Fruelundsvej Rin.B.8 (Rio.B.08) Boligområde ved Lundsager Rin.B.19 (Riv.B.11) Boligområder syd og nord for Gestelevvej Boligbebyggelse med åben-lav og tæt-lave boliger Ved åben-lave boliger skal grundstørrelsen være mindst 700 m² pr. bolig. Bebyggelsesprocenten må højest være 30 i åben-lav bebyggelse. Ved tæt-lave boliger skal grundstørrelsen være mindst 400 m² pr. bolig. Bebyggelsesprocenten må højest være 40 i tæt-lav bebyggelse. I forbindelse med tæt-lav boligbebyggelse skal mindst 10 % af bebyggelsens grundareal anlægges som fælles opholdsareal i tilknytning til den samlede bebyggelse. Fællesarealet kan medtages ved beregning af bebyggelsesprocenten. 198

29 Ringe - fortsat Rin.B.5 (Rio.B.05) Boligområde ved Svinget Rin.B.6 (Rio.B.06) Boligområde ved Tværgade Rin.B.11 (Riv.B.03) Boligområde ved Grøftager Rin.B.27 (Ris.B.01) Boligområde syd for Ørbækvej Rin.B.32 (Ria.B.02) Rækkehuse ved Søgårdsvej Rin.B.35 (Ria.B.05) Boligområde i den sydlige del af Vesterparken Tæt-lav boligbebyggelse Grundstørrelsen skal mindst være 400 m². Bebyggelsesprocenten må højest være 40. I forbindelse med tæt-lav boligbebyggelse skal mindst 10 % af bebyggelsens grundareal anlægges som fælles opholdsareal i tilknytning til den samlede bebyggelse. Fællesarealer kan medtages ved beregning af bebyggelsesprocenten. Rin.B.10 (Riv.B.02) Boligområde Dalager Åben-lav boligbebyggelse Grundstørrelsen skal mindst være 700 m². Bebyggelsesprocenten må højest være 35. Rin.B.16 (Riv.B.08) Landskabsparceller i Rikkesminde Åben-lav boligbebyggelse Der må kun opføres 1 bolig på hver grund. I område må kun opføres bygninger til boligformål, samt mindre bygninger der er nødvendiggjort af områdets anvendelse som landskabsparceller. Rin.B.18 (Riv.B.10) Boligområde Skovager Åben-lav boligbebyggelse Grundstørrelsen skal mindst være 700 m². Bebyggelsesprocenten må højest være 30. Området er omfattet af interessezone for fremtidig vej (omfartsvej nordvest om Ringe) og der må ikke indenfor denne zone etableres aktiviteter og anlæg der kan forhindre etableringen af omfartsvej. Det skal ved lokalplanlægning sikres, at en del af rammeområdet kan anvendes til etablering af støjafskærmning. Rin.B.20 (Riv.B.12) Boligområde Golfparken og Johannesminde Blandet boligbebyggelse Der må højest opføres bygninger med to etager uden udnyttelig tagetage (2 etager). Ved åben-lave boliger skal grundstørrelsen være mindst 800 m² pr. bolig. Bebyggelsesprocenten må højest være 30 i åben-lav bebyggelse. Ved tæt-lave boliger skal grundstørrelsen være mindst 400 m² pr. bolig. Bebyggelsesprocenten må højest være 40 i tæt-lav bebyggelse. Bebyggelsesprocenten må højest være 60 i etagebebyggelse. Den maksimale bygningshøjde for etageboliger er 13 m målt fra naturligt terræn(niveauplan). Etageboliger må højest opføres bygninger i fire etager uden udnyttelig tagetage (4 etager). I forbindelse med tæt-lav og etage boligbebyggelse skal mindst 10 % af bebyggelsens grundareal anlægges som fælles opholdsareal i tilknytning til den samlede bebyggelse. Fællesarealet kan medtages ved beregning af bebyggelsesprocenten. 199

30 Ringe - fortsat Rin.B.21 (Riv.B.14) Boligområde Spidstoften og Rundtoften Åben-lav boligbebyggelse Grundstørrelsen skal mindst være 800 m². Bebyggelsesprocenten må højest være 30. Rin.B.22 (Riv.B.15, Riv.B16) Boligområde Linde Allé, Platan Allé og Boltebjerg Boligbebyggelse med åben-lav og tæt-lave boliger Bebyggelsesprocenten må højest være 30. Ved åben-lave boliger skal grundstørrelsen være mindst 800 m² pr. bolig. Ved tæt-lave boliger skal grundstørrelsen være mindst 400 m² pr. bolig. I forbindelse med tæt-lav boligbebyggelse skal mindst 10 % af bebyggelsens grundareal anlægges som fælles opholdsareal i tilknytning til den samlede bebyggelse. Fællesarealet kan medtages ved beregning af bebyggelsesprocenten. Der kan desuden etableres boliger på sokkelgrunde med to etager uden udnyttelig tagetage (2 etager). Placering af sokkelgrunde reguleres ved lokalplanlægning. Rin.B.23 (Riv.B.13) Boligområde tidl. Fritidsgård Åben-lav boligbebyggelse Området må ikke udstykkes yderligere. Bebyggelsesprocenten må højest være 30. Rin.B.24 (Riv.G.01) Boliger ved Midtfyns Gymnasium Åben-lav boligbebyggelse Bebyggelsesprocenten må højest være 30. Rin.B.30 (Ris.B.04) Boligområde ved Dybdalgård Boligbebyggelse med åben-lav og tæt-lave boliger Ved åben-lave boliger skal grundstørrelsen være mindst 700 m² pr. bolig. Bebyggelsesprocenten må højest være 30 i åben-lav bebyggelse. Ved tæt-lave boliger skal grundstørrelsen være mindst 400 m² pr. bolig. Bebyggelsesprocenten må højest være 35 i tæt-lav bebyggelse. I forbindelse med tæt-lav boligbebyggelse skal mindst 10 % af bebyggelsens grundareal anlægges som fælles opholdsareal i tilknytning til den samlede bebyggelse. Fællesarealet kan medtages ved beregning af bebyggelsesprocenten. Rin.B.31 (Ria.B.01) Boligområde ved Søgårdsvej og Søtoftevej Åben-lav boligbebyggelse Grundstørrelsen skal mindst være 700 m². Bebyggelsesprocenten må højest være 30. I området kan der etableres bebyggelse til skoleformål, såsom skole, kollegium og lign. der kan indpasses i området. Rin.B.33 (Ria.B.03) Etagehuse i Vesterparken Etagebebyggelse Bebyggelsesprocenten må højest være 40. Den maksimale bygningshøjde må maksimalt være 8,5 m målt fra naturligt terræn(niveauplan). Der må højest opføres bygninger med to etager uden udnyttelig tagetage (2 etager). Mindst 10 % af bebyggelsens grundareal anlægges som fælles opholdsareal i tilknytning til den samlede bebyggelse. 200

31 Ringe - fortsat Rin.B.37 (Ria.B.07) Vestervang Åben-lav boligbebyggelse i form af parcelhuse og dobbelthuse Grundstørrelsen skal mindst være 250 m 2. Den maksimale bygningshøjde er maks. 8,5 m målt fra naturligt Rin.B.38 (Ric.B.01) Etagehuse ved Østre Ringvej/Damhusvej Etagebebyggelse Bebyggelsesprocenten må højest være 40. Der må højest opføres bygninger i 3 etager uden udnyttelig tagetage (3 etager). Mindst 10 % af bebyggelsens grundareal anlægges som fælles opholdsareal i tilknytning til den samlede bebyggelse. Rin.B.39 (nyt område) Boligområde ved Rynkebyvej Boligbebyggelse med åben-lav og tæt-lave boliger Ved åben-lave boliger skal grundstørrelsen være mindst 700 m² pr. bolig. Bebyggelsesprocenten må højest være 30 i åben-lav bebyggelse. Ved tæt-lave boliger skal grundstørrelsen være mindst 400 m² pr. bolig. Bebyggelsesprocenten må højest være 40 i tæt-lav bebyggelse. I forbindelse med tæt-lav boligbebyggelse skal mindst 10 % af bebyggelsens grundareal anlægges som fælles opholdsareal i tilknytning til den samlede bebyggelse. Fællesarealet kan medtages ved beregning af bebyggelsesprocenten. Der skal planlægges med hensyn til landsbymiljøet i Rynkeby. 201

32 Ringe - fortsat Blandet bolig og erhverv Rin.BE.1 (Rio.E.01) Odensevej, Nyvej og Villavej Blandet bolig og erhverv Grundstørrelsen skal mindst være 800 m². Bebyggelsesprocent må højest være 30 for parcelhuse og 45 for anden bebyggelse. Den maksimale bygningshøjde er 9,5 m målt fra naturligt Der må højest opføres bygninger med to etager med udnyttelig tagetage (2½ etage). Fri- og opholdsarealer i bebyggelser skal være mindst 5 % af erhvervsarealet og 50 % af boligarealet. En del af området er indenfor bymidteafgrænsningen og der kan derfor indenfor afgrænsningen planlægges for detailhandel efter følgende bestemmelser: Syd for rundkørsel ved Rolighedsvej/Algade: En del af området er indenfor bymidteafgrænsningen og der kan derfor indenfor afgrænsningen planlægges for detailhandel. Der må etableres udvalgsvarebutikker på maks m 2 og dagligvarebutikker på maks m 2. Der kan desuden planlægges for butikker til pladskrævende varegrupper på maks m 2. Der udlægges en samlet arealramme indenfor bymidteafgrænsningen på m 2 til detailhandel. Nord for rundkørsel Rolighedsvej/Algade/Odensevej: Der må ikke planlægges og etableres nye butikker i området. Der er fastlagt en samlet arealramme til udvidelse af eksisterende butikker på m 2. Eksisterende dagligvarebutikker må udvide op til maks m 2 og udvalgsvarebutikker må udvide til maks m 2. Der kan desuden planlægges for butikker til pladskrævende varegrupper på maks m 2. Erhverv i området må højest være miljøklasse 2. Ændring: Nord for rundkørsel Odensevej/Algade/ Rolighedsvej må der ikke etableres nye dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Rin.BE.2 (Rio.E.02) Jernbanegade Blandet bolig og erhverv Grundstørrelsen skal mindst være 800 m². Bebyggelsesprocent må højest være 30 for parcelhuse og 45 for anden bebyggelse. Den maksimale bygningshøjde er 9,5 m målt fra naturligt Der må højest opføres bygninger med to etager med udnyttelig tagetage (2½ etage). Fri- og opholdsarealer i bebyggelser skal være mindst 5 % af erhvervsarealet og 50 % af boligarealet. Detailhandel: Der må i området etableres mindre dagligvarebutikker, kiosker o.lign. til lokalområdets forsyning. Der må ikke etableres butikker, som er større end 300 m 2 bruttoetageareal. Erhverv i området må højest være miljøklasse 2. Rin.BE.3 (Ris.E.01) Svendborgvej Rin.BE.4 (Ria.E.01) Søvej og Vinkelvej Rin.BE.5 (Ria.E.02) Assensvej Blandet bolig og erhverv Grundstørrelsen skal mindst være 800 m². Bebyggelsesprocent må højest være 30 for parcelhuse og 45 for anden bebyggelse og højst 35 for tæt-lavt boligbyggeri. Den maksimale bygningshøjde er 9,5 m målt fra naturligt Der må højest opføres bygninger med to etager med udnyttelig tagetage (2½ etage). Fri- og opholdsarealer i bebyggelser skal være mindst 5 % af erhvervsarealet og 50 % af boligarealet. Detailhandel: Der må i området etableres mindre dagligvarebutikker, kiosker o.lign. til lokalområdets forsyning. Der må ikke etableres butikker, som er større end 300 m 2 bruttoetageareal. Erhverv i området må højest være miljøklasse 2. Rin.BE.6 (Ryn.C.02) Rynkeby syd Blandet bolig og erhverv Nyt byggeri kan placeres som udfyldningsbyggeri. Grundstørrelsen skal mindst være 800 m². Bebyggelsesprocent må højest være 30 for parcelhuse og 45 for anden bebyggelse og højst 35 for tæt-lavt boligbyggeri. Der må højest opføres bygninger med to etager uden udnyttelig tagetage (2 etager). 202

33 Ringe - fortsat Fri- og opholdsarealer i bebyggelser skal være mindst 5 % af erhvervsarealet og 50 % af boligarealet. Detailhandel: Der må i området etableres mindre dagligvarebutikker, kiosker o.lign. til lokalområdets forsyning. Der må ikke etableres butikker, som er større end 300 m 2 bruttoetageareal. Erhverv i området må højest være miljøklasse 2. Rin.BE.7 (Ryn.C.01) Rynkeby nord Blandet bolig og erhverv Området anvendes primært til boligformål samt til mindre virksomheder i form af liberale erhverv, samt mindre ikke generende værksteds- og servicevirksomheder. Grundstørrelsen skal mindst være 800 m². Bebyggelsesprocent må højest være 30 for parcelhuse og 45 for anden bebyggelse og højst 35 for tæt-lavt boligbyggeri. Der må højest opføres bygninger med to etager uden udnyttelig tagetage (2 etager). Fri- og opholdsarealer i bebyggelser skal være mindst 5 % af erhvervsarealet og 50 % af boligarealet. Detailhandel: Der må i området etableres mindre dagligvarebutikker, kiosker o.lign. til lokalområdets forsyning. Der må ikke etableres butikker, som er større end 300 m 2 bruttoetageareal. Nyt byggeri kan placeres som huludfyldning. Erhverv i området må højest være miljøklasse

34 Ringe - fortsat Erhvervsområder Rin.E.1 (Rin.I.01, Rin.I.02, Rin.I.03, nyt område) Erhvervsområder øst for Svendborgmotorvejen Erhvervsområde uden bolig Fremstillingsvirksomhed og større virksomheder herunder industri, lager og engroshandel, håndværksvirksomhed og tilhørende administration. Der må ikke etableres selvstændige kontor og administrationsvirksomheder. Det bebyggede areal må højst udgøre 1/3 af den enkelte grund. Vest for jernbanen: Den maksimale bygningshøjde er 10 m vest for jernbanen målt fra naturligt Øst for jernbanen: Den maksimale bygningshøjde er 15 m for bygninger og 30 m for siloer og højlagre målt fra naturligt Erhverv i området skal være indenfor miljøklasse 3-5. I erhvervsområdet kan der etableres butikker på maks m2, som alene forhandler særlig pladskrævende varer. Der er en samlet arealramme på m 2 til detailhandel for pladskrævende varegrupper i Ringe. Rin.E.2 (Rin.I.04) Erhvervsområde ved Kielbergvej Erhvervsområde uden bolig Fremstillingsvirksomhed og større virksomheder herunder industri, lager og engroshandel, håndværksvirksomhed og tilhørende administration. Der må ikke etableres selvstændige kontor og administrationsvirksomheder. Det bebyggede areal må højst udgøre 1/3 af den enkelte grund. Den maksimale bygningshøjde er 15 m målt fra naturligt Erhverv i området skal være indenfor miljøklasse 3-5. I erhvervsområdet kan der etableres butikker på maks m 2, som alene forhandler særlig pladskrævende varer. Der er en samlet arealramme på m 2 til detailhandel for pladskrævende varegrupper i Ringe. Rin.E.3 (nyt område) Erhvervsområde nord for Ring Nord Erhvervsområde uden bolig Fremstillingsvirksomhed og større virksomheder herunder industri, lager og engroshandel, håndværksvirksomhed og tilhørende administration. Der må ikke etableres selvstændige kontor og administrationsvirksomheder. Det bebyggede areal må højst udgøre 1/3 af den enkelte grund. Den maksimale bygningshøjde er 15 m målt fra naturligt terræn (niveauplan) for bygninger og højst 30 m for siloer og højlagre. Erhverv i området skal være indenfor miljøklasse 3-5. I erhvervsområdet kan der etableres butikker på maks m2, som alene forhandler særlig pladskrævende varer. Der er en samlet arealramme på m 2 til detailhandel for pladskrævende varegrupper i Ringe. Området skal indrettes så der sikres en helhedsvirkning mod motorvejen. Rin.E.4 (Rio.L.01) Erhvervsområde ved Odensevej Erhvervsområde uden bolig Grundarealet skal minimum udgøre m². Der må etableres bolig i forbindelse med erhverv. Der må ikke oprettes selvstændige boliger. Bebyggelsesprocenten må højest være 45. terræn(niveauplan). Der må højest opføres bygninger med to etager uden udnyttelig tagetage (2 etager). Fri- og opholdsarealer skal være mindst 5 % af erhvervsarealet. Erhverv i området må højest være miljøklasse 3. I erhvervsområdet kan der etableres butikker på maks m², som alene forhandler særlig pladskrævende varer. Der er en samlet arealramme på m² til detailhandel for pladskrævende varegrupper i Ringe. 204

35 Ringe - fortsat Rin.E.5 (Rib.L.01) Erhvervsområde ved Bygmestervej og Østre Ringvej Erhvervsområde uden bolig Lettere produktionserhverv, lagervirksomhed, herunder service- og forretningsvirksomhed, administration Grundarealet skal minimum udgøre m². Der må etableres bolig i forbindelse med erhverv. Der må ikke oprettes selvstændige boliger. Bebyggelsesprocenten må højest være 45. terræn(niveauplan). Der må højest opføres bygninger med to etager uden udnyttelig tagetage (2 etager) Fri- og opholdsarealer skal være mindst 5 % af erhvervsarealet. Erhverv i området må højest være miljøklasse 4. I erhvervsområdet kan der etableres butikker på min. 500 m² og maks m², som alene forhandler særlig pladskrævende varer. Der er en samlet arealramme på m² til detailhandel for pladskrævende varegrupper i Ringe. En mindre del af området er indenfor bymidteafgrænsningen og der kan derfor indenfor afgrænsningen planlægges for detailhandel. Der må etableres udvalgsvarebutikker indenfor området på min 500 m² og maks m². Der må ikke etableres yderligere dagligvarebutikker indenfor området. Eksisterende dagligvarebutikker må udvides op til m². Ændring: Ændret fra produktionsvirksomhed og håndværksvirksomheder til lettere produktionsvirksomhed og udtaget håndværksvirksomhed. Fastlagt miljøklasse. Der må ikke etableres yderligere dagligvarebutikker i området. Bebyggelsesprocenten må højest være 49,5. terræn (niveauplan), dog henholdsvis højst 9,2 m og højst 14,5 m for særligt udpegede byggefelter til forrum og højlager. Der må højest opføres bygninger med to etager uden udnyttelig tagetage (2 etager). Ændring: Bebyggelsesprocenten er ændret fra 42 % til 49,5 %, på grund af meddelte dispensationer. Rin.E.7 (del af RIS.G.01, nyt område) Erhvervsområde til hotel Området må kun anvendes til hotel- og kursusvirksomhed Bebyggelsen i området skal primært placeres mod Lombjergevej. Der skal tages vidtgående hensyn til Sallinge Å. Bebyggelsesprocenten må højest være 40. Den maksimale bygningshøjde er 9,5 m målt fra naturligt Der må højest opføres bygninger med to etager uden udnyttelig tagetage (2 etager). Rin.E.8 (del af RIS.G.01) Administration- og kontorvirksomhed ved Lombjergevej Erhvervsområde Området må kun anvendes til administration- og kontorvirksomhed. Bebyggelsesprocenten må højest være 40. Den maksimale bygningshøjde er 9,5 m målt fra naturligt Rin.E.6 (Ria.L.01) Erhvervsområde Rynkeby Foods ved Vestergade Erhvervsområde Området må kun anvendes til let industri, produktionsog lagerfaciliteter, håndværksvirksomhed med tilhørende service og administration, samt renseanlæg til processpildevand. 205

36 Ringe - fortsat Offentlige områder Rin.O.1 (Riv.O.01) Skole- og fritidsområde i Ringe Anvendes til skole idrætsanlæg og -haller, daginstitution og campingplads Bebyggelsesprocenten må højest være 30. Den maksimale bygningshøjde er 9,5 m målt fra naturligt terræn (niveauplan), for haller tillades en bygningshøjde på op til 11,5 m. Der må højest opføres bygninger med to etager med udnyttelig tagetage (2½ etage). Ændring: Fastlagt maks. højde for idrætshaller. Rin.O.2 (Riv.O.02) Offentligt område ved Gestelevvej Anvendes til skoler og idrætsanlæg Bebyggelsesprocenten må højest være 30. Den maksimale bygningshøjde er 9,5 m målt fra naturligt terræn (niveauplan), dog kan der for haller tillades en bygningshøjde på op til 11,5 m. Der må højest opføres bygninger med to etager med udnyttelig tagetage (2½ etage). Området er omfattet af interessezone for fremtidig vej (omfartsvej nord om Ringe) og der må ikke indenfor denne zone etableres aktiviteter og anlæg der kan forhindre etableringen af omfartsvej. Det skal ved lokalplanlægning sikres at en del af rammeområdet kan anvendes til etablering af støjafskærmning. Ændring: Fastlagt maks. højde for idrætshaller. Rin.O.3 (Riv.O.03) Offentligt område ved Hestehavevej Anvendes til børnehave Bebyggelsesprocenten må højest være 25. Området er omfattet af interessezone for fremtidig vej (omfartsvej nord om Ringe) og der må ikke indenfor denne zone etableres aktiviteter og anlæg der kan forhindre etableringen af omfartsvej. Det skal ved lokalplanlægning sikres at en del af rammeområdet kan anvendes til etablering af støjafskærmning. Rin.O.4 (Ris.O.01) Tingager Ældrecenter Anvendes til ældrecenter Bebyggelsesprocenten må højest være 25. Rin.O.5 (Ris.O.02) Tingagerskolen Anvendes til skoler og idrætsanlæg Bebyggelsesprocenten må højest være 25. Rin.O.6 (Ris.O.04) Ringe Fængsel Anvendes til fængsel Bebyggelsesprocenten må højest være 40. Der må højest opføres bygninger med to etager uden udnyttelig tagetage (2 etager). Rin.O.7 (Ria.O.01) Ringe Kost- og Realskole Anvendes til skole, idrætanlæg, kollegier og lærerboliger Bebyggelsesprocenten må højest være 50 for området som helhed. Højst 40 % af grundarealet må bebygges. Den maksimale bygningshøjde er 9,5 m målt fra naturligt Der må højest opføres bygninger med to etager med udnyttelig tagetage (2½ etage). Ændring: Udtaget at området ikke må bebygges mere end 1/3. Rammeområdet udvidet til at omfatte en del af det grønne område (nuværende ria.g.02). Rin.O.8 (Ric.O.1) Ringe Station Anvendes til posthus, station og beboerhus Bebyggelsesprocenten må højest være 25. Den maksimale bygningshøjde er 12 m målt fra naturligt Der må højest opføres bygninger med to etager med udnyttelig tagetage (2½ etager). 206

37 Ringe - fortsat Rin.O.9 (Ric.O.02) Ringe Kirke Anvendes til kirke, kirkegård, præstegård Rin.O.10 (Ric.O.03) Institution ved Søvej Anvendes til bofællesskab, støttecenter, skole og ældrecenter Bebyggelsesprocenten må højest være 25. Rin.O.13 (del af RIV.O.01) Børnehave ved Holmehøjvej Anvendes til daginstitution Bebyggelsesprocenten må højest være 10. Der må højest opføres bygninger med to etager uden udnyttelig tagetage (2 etager). Rin.O.11 (Ric.O.04) Ringe Sygehus Anvendes til sygehus, skole og ældrecenter Bebyggelsesprocenten må højest være 60. Der må højest opføres bygninger med to etager med udnyttelig tagetage (2½ etager). Den maksimale bygningshøjde er 9,5 m målt fra naturligt Taglinier i den eksisterende sygehusbebyggelse må ikke overskrides. På det skrånende terræn mod nord må etageantallet øges med 2 underetager. Bygningernes arkitektoniske udtryk bør bevares og respekteres. Rin.O.12 (Ric.O.06) Faaborg-Midtfyn Rådhus Anvendes til administration Bebyggelsesprocenten må højest være 25. Bygningernes arkitektoniske udtryk bør bevares og respekteres. 207

38 Ringe - fortsat Rekreative områder Rin.R.1 (Rio.G.01) Rekreativt område ved Guldhøjvej Anvendes til grønt område Området må ikke yderligere bebygges. Rin.R.2 (Rio.K.01) Kolonihaver Fruerlund Anvendes til kolonihaver Grundstørrelsen må ikke overstige 400 m 2. Bebyggelsen på hver enkelt parcel må ikke overstige 30 m 2. Kolonihaveområdet har status af ikke varigt kolonihaveområde. Ændring: Området er reduceret mod øst. Rin.R.3 (Riv.R.01) Midtfyns Fritidscenter Anvendes til idrætsanlæg I området må der kun opføres bygninger, der er nødvendiggjort af områdets anvendelse til sports- og fritidsformål. Den maksimale bygningshøjde er 6 m målt fra naturligt Der må højest opføres bygninger med en etage uden udnyttelig tagetage (1 etage). Rin.R.4 (Riv.R.02) Golfbane ved Gestelevvej Anvendes til golfbane Der skal sikres veje og stier i området, ligesom den frie adgang til Ringe Skov skal sikres. I området må der kun opføres bygninger, der er nødvendiggjort af områdets anvendelse til sports- og fritidsformål. Der skal ved lokalplanlægningen angives byggefelter, hvor bebyggelsen skal fastholdes eller etableres. Ny bebyggelse og anlæg skal tilpasses, så det naturligt indgår i det eksisterende landskabsbillede. Området er omfattet af interessezone for fremtidig for fremtidig vej (omfartsvej nord om Ringe) og der må ikke indenfor denne zone etableres aktiviteter og anlæg der kan forhindre etableringen af omfartsvej. Rin.R.5 (Riv.G.01) Grønt område ved Dalager og Præsteskoven Anvendes til grønt område Landskabsområder med bevarings- og beskyttelsesinteresse og naturområder til støtte for friluftslivet og lignende funktioner der naturligt kan indpasses i området. I området må der kun opføres mindre bygninger, der er nødvendiggjort af områdets anvendelse til fritidsformål f.eks. toilet, redskabsrum, legehuse og lignende. Ændring: Eksisterende boliger udtaget og udlagt som boligområde. Riv.R.6 (Riv.G.02) Ringe Sø Anvendes til grønt område Landskabsområder med bevarings- og beskyttelsesinteresse og naturområder til støtte for friluftslivet. Området må ikke bebygges. Rin.R.7 (Ris.G.01) Grønt område langs Lombjergevej Anvendes til grønt område Landskabsområder med bevarings- og beskyttelsesinteresse og naturområder til støtte for friluftslivet, bypark, legeplads og lignende funktioner der naturligt kan indpasses i området. I området må der kun opføres mindre bygninger, der er nødvendiggjort af områdets anvendelse til fritidsformål f.eks. toilet, redskabsrum, legehuse og lignende. Dele af området er i byzone, og dele er i landzone og kan ved lokalplanlægning overføres til byzone. Ændring: Del af område udtaget og udlagt som erhvervsområde (hotel). Rin.R.8 (Ris.G.02) Område ved Dybdalgård Anvendes til grønt område Landskabsområder med bevarings- og beskyttelsesinteresse og naturområder til støtte for friluftslivet og lignende funktioner der naturligt kan indpasses i området. Området må ikke bebygges. 208

39 Ringe - fortsat Rin.R.9 (Ris.K.01) Kolonihaveområde Hvidkilde Anvendes til kolonihaver Grundstørrelsen må ikke overstige 400 m 2. Bebyggelsen på hver enkelt parcel må ikke overstige 30 m 2. Området har status af varigt kolonihaveområde. Rin.R.10 (Ria.G.01) Grønt område syd for Kildevangen og Åvangen Anvendes til grønt område Landskabsområder med bevarings- og beskyttelsesinteresse og naturområder til støtte for friluftslivet. Området må ikke bebygges. Dele af området er i byzone, og dele er i landzone og kan ved lokalplanlægning overføres til byzone. Rin.R.11 (Ria.G.02) Grønt område nord for Assensvej Anvendes til grønt område Landskabsområder med bevarings- og beskyttelsesinteresse og naturområder til støtte for friluftslivet, bypark, legeplads og aktivitetscenter for et stort opland og lignende funktioner der naturligt kan indpasses i området. I området må der kun opføres mindre bygninger, der er nødvendiggjort af områdets anvendelse til fritidsformål f.eks. toilet, redskabsrum, legehuse og lignende. Rin.R.12 (Riv.R.03) Udvidelse af golfbane Anvendes til golfbane Bebyggelse: Der skal ved lokalplanlægningen angives byggefelter, hvor eventuel bebyggelse skal fastholdes eller etableres. Ny bebyggelse og anlæg skal tilpasses, så det naturligt indgår i det eksisterende landskabsbillede. Rin.R.13 (Ria.K.01) Kolonihaveområde Vestervang Anvendes til kolonihaver Grundstørrelsen må ikke overstige 400 m 2. Bebyggelsen på hvert enkelt parcel må ikke overstige 30 m 2. Området har status af ikke varigt kolonihaveområde. Rin.R.14 (Riv.R.03) Gestelevvej 18 Anvendes til grønt område Området er tænkt som et fremtidigt bynært udflugtsområde med naturoplevelse for byens og områdets beboere og et forbedret naturområde med gode levemuligheder for dyr og planter. Bebyggelse: De eksisterende landbrugsbygninger skal ved eventuel ombygning og renovering opretholde deres karakter af landbrugsejendom i udformning, materialevalg og farver. Rin.R.15 (Riv.S.01) Skovrejsning Anvendes til skov Området er udlagt til bynært skovrejsningsområde, hvor eksisterende landbrugsejendomme søges opkøbt af stat og kommune, stuehuse/boliger stykkes fra og arealerne tilplantes med skov (fredskov). Skovrejsningsområdet er tænkt som et bynært udflugtsområde med naturoplevelse for byens og områdets beboere og et forbedret naturområde med gode levemuligheder for dyr og planter. Området er omfattet af interessezone for fremtidig vej (omfartsvej nordvest om Ringe) og der må ikke indenfor denne zone etableres aktiviteter og anlæg, der kan forhindre etableringen af omfartsvej. Det skal ved lokalplanlægning sikres, at en del af rammeområdet kan anvendes til etablering af støjafskærmning. 209

40 Ringe - fortsat Tekniske anlæg Rin.T.1 (Ris.O.03) Ringe Vandværk Anvendes til vandværk Bebyggelsesprocenten må højest være 25. Rin.T.2 (Ria.O.02) Ringe Renseanlæg Anvendes til spildevandsanlæg Bebyggelsesprocenten må højest være

41 STØRRE LOKALBY - Årslev/Sdr. Nærå Beskrivelse Årslev/Sdr. Nærå ligger mellem et landbrugsområde mod syd og grusgravsområdet mod nord. Landbrugsområdet har flere mindre skove, men er ellers uden særlige landskabelige elementer. Grusgravområdet er under kraftig forandring fra et fladt landbrugslandskab til et sølandskab udnyttet til natur- og fritidsområde. Byen er en langstrakt bebyggelse uden noget egentligt centrum. De forskellige byfunktioner er spredt over hele bebyggelsen. Der er to centerområder med butikker, Lundgårdsvej/Overvejen og Stationsvej. Et vigtigt træk i byen er de Grønne områder langs Vindinge å som strækker sig hele vejen gennem bebyggelsen. Den fremtidige udvikling Placeringen tæt på Odense og motorvejsforbindelse har betydet en voldsom vækst de senere år. En udvikling som forventes at fortsætte dog ikke med så stor kraft. Sideløbende med kommuneplanudarbejdelsen er det besluttet at der skal laves en heldhedsplan for udviklingen på længere sigt. Der peges på en udbygning syd for byen med en ny vejforbindelse fra Svenborgvej over Møllehøjvej til Ibjergvej. På kort sigt udlægges 2 nye boligområder syd for byen.. Henholdsvis forlængelsen af Møllehøjvej og syd for Gl. Byvej v. Lensvej. Erhvervsområdet ved Lundmarken udvides mod nord til at omfatte hele 1 etape af erhvervsområdet i rammerne. 211

42 212

43 213

44 Årslev/Sdr. Nærå - fortsat Centerområde Års.C.1 (del af C101) Års.C.2 (C102, C102, C105, B126) Centerområde Bebyggelsesprocent må højest være 50. Der må højest opføres bygninger med to etager uden udnyttelig tagetage (2 etager). Fri- og opholdsarealer i bebyggelser skal være mindst 5 % af erhvervsarealet og 50 % af boligarealet. Erhverv i området må højest være miljøklasse 2. Detailhandel: En del af området er indenfor bymidteafgrænsningen og der kan derfor indenfor afgrænsningen planlægges for detailhandel. Der må etableres udvalgsvarebutikker på maks m2 og dagligvarebutikker på maks m 2. Der kan desuden planlægges for butikker til pladskrævende varegrupper på maks m 2. Der udlægges en samlet arealramme indenfor bymidteafgrænsningen på m 2 til detailhandel. Ændring: Års.C.1 Bebyggelsesprocent ændret fra 40. Begge områder etageantal ændret fra 1½. Boligområder Års.B.1 (B101, B121) Års.B.4 (B104, del af B105, del af B106, B122, B123, del af D102) Års.B.6 (B108, B109, B110, B111, B 114, B115, B124) Års.B.9 (B113, del af B114, B116, B117, del af C101) Års.B.10 (B118, B119, B120, nyt område) Års.B.12 (nyt område) Boligbebyggelse med åben-lav og tæt-lave boliger Bebyggelsesprocenten må højest være 30. Ved åben-lave boliger skal grundstørrelsen være mindst 700 m² pr. bolig. Ved tæt-lave boliger skal grundstørrelsen være mindst 400 m² pr. bolig. I forbindelse med tæt-lav boligbebyggelse skal mindst 10 % af bebyggelsens grundareal anlægges som fælles opholdsareal i tilknytning til den samlede bebyggelse. Fællesarealet kan medtages ved beregning af bebyggelsesprocenten. I forbindelse med lokalplanlægning skal maksimal antal og placering af eventuelle tæt-lave boliger fastlægges. I Års.B.10 skal der i det nye boligområde sikres et åbent areal med en brede på ca. 50 m fra Hestehaveskoven for at sikre bevarelsen af skovbrynet. I Års.B.12 skal sikres mulighed for vejforbindelse mellem Lensvej og Svendborgvej. Desuden skal der i lokalplanlægningen sikres sammenhæng med naturområderne mod syd og den eksisterende bebyggelse langs Gl. Byvej. Års.B.2 (B102) Års.B.8 (B125) Års.B.11 (B127) Tæt-lav boligbebyggelse Grundstørrelsen skal mindst være 400 m² pr. bolig. Bebyggelsesprocenten må højest være 40. Mindst 10 % af bebyggelsens grundareal skal anlægges som fælles opholdsareal i tilknytning til den samlede bebyggelse. Fællesarealer kan medtages ved beregning af bebyggelsesprocenten. Års.B.3 (B103) Års.B.5 (del af B105, del af B106, B107, nyt område) Års.B.7 (B112) Åben-lav boligbebyggelse Grundstørrelsen skal mindst være 700 m² pr. bolig. Bebyggelsesprocenten må højest være

45 Årslev/Sdr. Nærå - fortsat Erhvervsområder Års.E.1 (E103) Erhvervsområde uden bolig Bebyggelsesprocenten må højest være 40. Den maksimale bygningshøjde er 18 m målt fra naturligt terræn(niveauplan). Det samlede rumfang af bygninger på den enkelte parcel må ikke overstige 3 m3 pr m 2 grundareal. Fri- og opholdsarealer skal være mindst 5 % af erhvervsarealet. Erhverv i området må højest være miljøklasse 5. Bebyggelse langs Ibjergvej og Svendborgvej skal etableres således at der opnås en attraktiv facade mod vejen. Ligeledes skal der ved bebyggelse og anvendelse af arealer mod jernbanen sikres et godt visuelt indtryk. Års.E.2 (E104) Erhvervsområde uden bolig Bebyggelsesprocenten må højest være 40. Den maksimale bygningshøjde er 18 m målt fra naturligt terræn(niveauplan). Det samlede rumfang af bygninger på den enkelte parcel må ikke overstige 3 m3 pr m 2 grundareal. Fri- og opholdsarealer skal være mindst 5 % af erhvervsarealet. Erhverv i området må højest være miljøklasse 5. Bebyggelse langs Ibjergvej skal etableres således at der opnås en attraktiv facade mod vejen. Års.E.3 (del af E102) Erhvervsområde uden bolig Bebyggelsesprocenten må højest være 40. terræn(niveauplan). Fri- og opholdsarealer skal være mindst 5 % af erhvervsarealet. Erhverv i området må højest være miljøklasse 4. Års.E.4 (del af E102) Erhvervsområde med mulighed for tilknyttet bolig Der må etableres bolig i forbindelse med erhverv. Der må ikke oprettes selvstændige boliger. Bebyggelsesprocenten må højest være 40. terræn(niveauplan). Fri- og opholdsarealer skal være mindst 5 % af erhvervsarealet og 50 % af boligarealet. Erhverv i området må højest være miljøklasse 3. Års.E.5 (E101) Erhvervsområde med mulighed for tilknyttet bolig Der må etableres bolig i forbindelse med erhverv. Der må ikke oprettes selvstændige boliger. Bebyggelsesprocenten må højest være 40. terræn(niveauplan). Fri- og opholdsarealer skal være mindst 5 % af erhvervsarealet og 50 % af boligarealet. Erhverv i området må højest være miljøklasse 3. Års.E.6 (D101, del af D102) Erhvervsområde med mulighed for tilknyttet bolig Der må etableres bolig i forbindelse med erhverv. Der må ikke oprettes selvstændige boliger. Bebyggelsesprocenten må højest være 40. terræn(niveauplan). Fri- og opholdsarealer skal være mindst 5 % af erhvervsarealet og 50 % af boligarealet. Erhverv i området må højest være miljøklasse 3. Der må ikke opføres bebyggelse på østsiden af Bystævnet Ændring: Højdegrænsen ændret fra 13 m. Års.E.7 (L 509) Erhvervsområde til forskning Anvendelse til forskning indenfor landbrug og gartneri Bebyggelsesprocenten må højst være 40. Offentlige områder Års.O.1 (del af D104) Anvendes til skole, hal, idrætsanlæg og fællesareal Bebyggelsesprocenten må højst være 25. Den maksimale bygningshøjde er 13 m målt fra naturligt Der må højest opføres bygninger med to etager med udnyttelig tagetage (2½ etage). Års.O.2 (D113) Anvendes til kirke Bortset fra kirken må bygningernes højde ikke overstige 6 m målt fra naturligt 215

46 Årslev/Sdr. Nærå - fortsat Års.O.3 (D105) Anvendes til bibliotek, klubhuse og indendørs skydebane Bebyggelsesprocenten må højst være 30. Den maksimale bygningshøjde er 13 m målt fra naturligt Der må højest opføres bygninger med to etager med udnyttelig tagetage (2½ etage). Års.O.4 (D112) Anvendes til kirke Bortset fra kirken må bygningernes højde ikke overstige 6 m målt fra naturligt Års.O.5 (D111) Anvendes til skole, idrætsanlæg og boliger i tilknytning hertil Bebyggelsesprocenten må højst være 30. Den maksimale bygningshøjde er 13 m målt fra naturligt Der må højest opføres bygninger med to etager med udnyttelig tagetage (2½ etage). Års.O.6 (del af D106) Anvendes til aktivitetshus Der må kun opføres bebyggelse som har direkte tilknytning til de på området anlagte offentlige faciliteter. Rekreative områder Års.R.1 (D107) Års.R.2 (Del af D106, D109, D110) Anvendes til grønt område Der må anlægges offentligt tilgængelige legepladser, boldbaner og lignende. Der må endvidere opføres sådan bebyggelse, som har direkte tilknytning til de på området anlagte offentlige faciliteter. Den maksimale bygningshøjde er 5 m målt fra naturligt Års.R.3 (del af D106) Anvendes til idrætsanlæg Der må kun opføres bebyggelse som har direkte tilknytning til de på området anlagte offentlige faciliteter. Klubhuse må ikke opføres med mere end 2 etager, med en maksimale bygningshøjde på 8,5 m målt fra naturligt Placering som den nuværende. Den maksimale bygningshøjde for øvrige bygninger er 5 m målt fra naturligt Års.R.4 (del af D104) Anvendes til idrætsanlæg Den maksimale bygningshøjde er 5 m målt fra naturligt Bebyggelsesprocenten må højst være 30. Års.O.7 (D 114) Anvendes til institution. Bebyggelsesprocenten må højst være 30. Der må højest opføres bygninger med to etager uden udnyttelig tagetage (2 etager). 216

47 217

48 STØRRE LOKALBY - Ryslinge Beskrivelse af området Ryslinge er omgivet af et varierende landbrugs- og skovområde. Mod vest er den markant afgrænset ved Ellehavevej. Mod nord ligger et større sammenhængende skovområde i forbindelse til Ravnholt gods. I øst og sydlig retning er landskabet præget af mere åbne marker. Byen er i det væsentlige en boligby med Fabers fabrikker, som en markant virksomhed midt i byen og Højskolen som et andet kendemærke. De øvrige bebyggelser/ anlæg i byen er nært tilknyttet til boligerne. Strukturen i byen er således at de fleste butikker er placeret i den nordlige del ved Rødamsvej som er det gl. centrum ved jernbanen. De fleste offentlige tilbud som skoler idrætshal osv. er i den sydlige del ved Graabjergvej. Ryslinge er kendetegnet ved mange stier i boligområderne, hvilket skal bevares og videreføres i de nye områder. Det skal desuden sikres at der er forbindelse til det åbne land. Den fremtidige udvikling Det planlægges at der kan trækkes mere landskab ind i byen i form af skovbeplantninger mellem Fabers erhvervsarealer og den nyeste udstykning ved Maegaardsvej. Muligheder for udbygning med boliger planlægges til at ske med en varieret bebyggelse mod øst fra den nordlige del af byen eventuelt også med en udbygning mod syd ved Aavej. For at højne det nuværende byområde er der ønske om at igangsætte et helhedsorienteret byfornyelsesprojekt i centerområdet ved Rødamvej. Den gamle bygade Blåkærvej og Rødamvej er belastet af megen gennemkørende trafik. For at der kan ske en forbedring af trafikforholdene på disse veje er der udlagt en vejreservation nord for byen. Denne vejudbygning er ikke aktuelle indenfor kort sigt men med stadig generel stigning i trafikken og omlægninger skal det sikres at der senere kan ske en vejforlægning. 218

49 219

50 Ryslinge - fortsat Centerområde Rys.C.1 (Ry.1.C.1, del af Ry.1.A.1) Centerområde Grundstørrelsen må ikke være mindre end 700 m². Bebyggelsesprocent må højest være 50. Der må højest opføres bygninger med to etager uden udnyttelig tagetage (2 etager). Fri- og opholdsarealer i bebyggelser skal være mindst 5 % af erhvervsarealet og 50 % af boligarealet. Erhverv i området må højest være miljøklasse 2. Detailhandel: Rammeområdet er indenfor bymidteafgrænsningen og der kan indenfor afgrænsningen planlægges for detailhandel. Der må etableres udvalgsvarebutikker på maks m² og dagligvarebutikker på maks m². Der kan desuden planlægges for butikker til pladskrævende varegrupper på maks m². Der udlægges en samlet arealramme indenfor bymidteafgrænsningen på m² til detailhandel. Områderne langs Rødamsvej, Hestehavevej og Blaakærvej indgår i et byfornyelsesprojekt som skal vurdere nærmere bestemmelser for området. Boligområder Rys.B.1 (RY.1.B.1, RY.1.B.2) Åben-lav boligbebyggelse Grundstørrelsen skal mindst være 700 m² pr. bolig. Bebyggelsesprocenten må højest være 30. Bebyggelsen langs den nordlige del af Aaskovvej (3-9 og 4-14) er præget af 1½ etages byggeri med kviste. Ny bebyggelse skal harmonere hermed. Rys.B.2 (Ry.1.B.3) Åben-lav boligbebyggelse Grundstørrelsen skal mindst være 700 m² pr. bolig. Bebyggelsesprocenten må højest være 30. Rys.B.3 (Ry.1.B.4, Ry.1.B.5, Ry.1.B.6, del af Ry.1.B.8, Ry.1.B.9.) Rys.B.4 (nyt område) Rys.B.5 (nyt område) Boligbebyggelse med åben-lav og tæt-lave boliger Ved åben-lave boliger skal grundstørrelsen være mindst 700 m² pr. bolig. Bebyggelsesprocenten må højest være 30 i åben-lav bebyggelse. Ved tæt-lave boliger skal grundstørrelsen være mindst 400 m² pr. bolig. Bebyggelsesprocenten må højest være 40 i tæt-lav bebyggelse. I forbindelse med tæt-lav boligbebyggelse skal mindst 10 % af bebyggelsens grundareal anlægges som fælles opholdsareal i tilknytning til den samlede bebyggelse. Fællesarealet kan medtages ved beregning af bebyggelsesprocenten. I forbindelse med lokalplanlægning skal maksimal antal og placering af eventuelle tæt-lave boliger fastlægges. I Rys.B.5 skal der tages særlig hensyn til vandløbet og dets omgivelser ved at friholde areal i en rimelig afstand for bebyggelse og haveanlæg. I området kan der planlægges for en enkeltstående butik til lokalområdets forsyning på maks m

51 Ryslinge - fortsat Blandet bolig- og erhvervsområder Rys.BE.1 (del af Ry.1.A.1) Rys.BE.2 (del af RY.1.A.2) Rys.BE.3 (del af RY.1.A.2) Rys.BE.4 (Ry.1.A.3 + Graabjergvej 13 og 15) Blandet bolig- og erhverv Grundstørrelsen må ikke være mindre end 700 m². Bebyggelsesprocent må højest være 45. Der må højest opføres bygninger med to etager uden udnyttelig tagetage (2 etager). Fri- og opholdsarealer i bebyggelser skal være mindst 5 % af erhvervsarealet og 50 % af boligarealet. Erhverv i området må højest være miljøklasse 2. Erhvervsområder Rys.E.1 (Ry.1.E.1) Erhvervsområde uden bolig Grundarealet skal minimum udgøre m². Bebyggelsesprocenten må højest være 40. terræn(niveauplan). Fri- og opholdsarealer skal være mindst 5 % af erhvervsarealet. Erhverv i området må højest være miljøklasse 4. Rys. E.2 (RY.1.E.2, RY.1.E.3) Erhvervsområde med mulighed for tilknyttet bolig Der må etableres bolig i forbindelse med erhverv. Der må ikke oprettes selvstændige boliger. Grundarealet skal minimum udgøre m². Bebyggelsesprocenten må højest være 40. Fri- og opholdsarealer i bebyggelser skal være mindst 5 % af erhvervsarealet og 50 % af boligarealet. Erhverv i området må højest være miljøklasse 3. Offentlige områder Rys.O.1 (1.D.1) Anvendes til kirke, høj- og efterskole Bebyggelsesprocenten må højest være 40. Der må højest opføres bygninger med to etager uden udnyttelig tagetage (2 etager). Fri- og opholdsarealer i bebyggelser skal være mindst 50 % af etagearealet. Rys.O.2 (1.D.2) Anvendes til ældrecenter Bebyggelsesprocenten må højst være 40. Rys.O.3 (1.D.3) Anvendes til administration, bibliotek, idrætsanlæg, idrætshal, skole, fritidshjem, kirke og forsamlingshus/ kulturhus Bebyggelsesprocenten må højest være 45. Der må højest opføres bygninger med to etager uden udnyttelig tagetage (2 etager). Fri- og opholdsarealer i bebyggelser skal være mindst 50 % af etagearealet. Rys.O.4 (1.D.4) Anvendes til skole Bebyggelsesprocenten må højest være 45. Der må højest opføres bygninger med to etager uden udnyttelig tagetage (2 etager). Fri- og opholdsarealer i bebyggelser skal være mindst 50 % af etagearealet. Rys.O.5 (1.D.6) Anvendes til præstegård Bebyggelsesprocenten må højst være

52 Ryslinge - fortsat Rys.O.6 (del af 1.D.3) Anvendes til idrætshal og klubhus Bebyggelsesprocenten må højest være 45. Der må højest opføres bygninger med to etager uden udnyttelig tagetage (2 etager). Fri- og opholdsarealer i bebyggelser skal være mindst 50 % af etagearealet. Rekreative områder Rys.R.1 (Ry.1.F.2) Anvendes til nyttehaver og vandværk Der må ikke opføres bygninger på havelodderne, udover et mindre redskabsskur. På fællesareal kan der opføres et redskabsskur med rum til hver haveejer. Den maksimale bygningshøjde er 3 m målt fra naturligt terræn(niveauplan). I området med privat almen vandforsyning, må der opføres bygninger i tilknytning til vandværket. Bygningshøjden max 8,5, m. Rys.R.2 (Ry.1.F.1) Anvendes til nyttehaver Kolonihaveområde Ellehavevej Der må ikke opføres bygninger på havelodderne, udover et mindre redskabsskur. På fællesareal kan der opføres et redskabsskur med rum til hver haveejer. Den maksimale bygningshøjde er 3 m målt fra naturligt terræn(niveauplan). Rys.R.5 (nyt område) Anvendes til natur og kunstpark Ryslinge skulpturpark Der må opstilles skulpturer og indrettes aktivitetsområder. Området skal som helhed fremtræde med et grønt landskabtræk, der er åben ud mod omgivelserne. Området må ikke yderligere udstykkes. Der kan tillades terrænregulering i forbindelse med områdets anvendelse som natur- og kunstpark. I området må der kun opføres mindre bygninger, der er nødvendiggjort af områdets anvendelse såsom f.eks. toilet, redskabsrum, legehuse o.lign. Den maksimale bygningshøjde er 5 m målt fra naturligt Bygningen skal opføres med træbeklædning i farveskalaen grå-sort. Tekniske anlæg Rys.T.1 (RY.1.D.7) Anvendes til spildevandsanlæg Ryslinge Renseanlæg. Bebyggelsesprocenten må højest være 45. Rys.R.3 (del af Ry.1.D.3) Anvendes til idrætsanlæg Der må ikke opføres bebyggelse på området. Rys.R.4 (del af Ry.1.B.8, nyt område) Anvendes til grønt område Der må anlægges offentligt tilgængelige legepladser, boldbaner og lignende. Området skal fremtræde som skovbeplantning med åbne områder. 222

53 223

54 STØRRE LOKALBY - Kværndrup Beskrivelse af området Byen er karakteristisk ved at være placeret mellem jernbane og motorvej Odense-Svendborg. Hovedvejen Nyborg-Faaborg gennemskærer byen på den anden led. Kværndrup er også kendt for sit nære forhold til Egeskov Slot og det årlige Egeskovmarked. Markedet kan dateres tilbage fra år Den nye motorvej Odense-Svendborg har stor indflydelse på Kværndrup. Der er planlagt en ny omfartsvej nord om byen i forlængelse af Trunderupomfartsvejen, således at Rute 8 (Bøjden-Nyborg landevejen) bliver lagt helt uden om byen. Kværndrup Kirke, der også har været slotskirke, er noget ældre, idet der er registreret en ombygning i det 1400 århundrede. Kirken ligger på en markant høj midt i byen. Ved byggeri inden for områder, der har betydning for udsigten til Kværndrup Kirke, skal der tages et vidtgående hensyn til kirken. Der er tinglyst kirkeomgivelsesfredning ved Kværndrup Kirke. Der er en række grønne områder i byen, der hænger sammen med de to åer der løber gennem byen. Omkring skole og sportshal er der også grønne arealer. Alt i alt et grønt præg i den sydlige del af byen som skal bevares og udbygges til også at omfatte den nordlige del. Den fremtidige udvikling Der er udlagt 2 nye boligområder til åben-lav og tæt-lav boligbyggeri mod syd. Et syd for Rødhøjskvarteret mellem Hovedvejen og Svendborgvej og et mellem jernbanen og Svendborgvej Der er udlagt et nyt erhvervsområde mod nord ved motorvejen og Hovedvejen. Arealet er medtaget i Regionplan og er således ikke et nyt område, men der har ikke tidligere været rammebestemmelser for udnyttelsen. Arealerne skal fortrinsvis vejbetjenes mod motorvejstilslutningen. Der udlægges et nyt rekreativt område ved Nyborgvej og Hovedvejen. I dette område ligger stien til Trunderup, Kværndrup-Trunderup Å og to 3 søer. Området er delvis anlagt og den sidste del ingår i boligudbygningen ved Egeparken. Der udlægges også et nyt rekreativt område i den sydlige del af byen. Det er et eksistrende landskabsområde der strækker sig ind i byen. Dette medtages i rammene for at fastholde den nuværende benyttelse. 224

55 225