Folkeoplysningens pædagogiske kvaliteter

Transkript

1 11. marts 2009, Odense Folkeoplysningens pædagogiske kvaliteter Steen Elsborg indleder med at forklare, at dagen er et forsknings- og udviklingsseminar, eller et udforskningsseminar. Dagens input fra deltagerne skal bruges til at kvalificere den forskningsartikel, som Steen Elsborg og Steen Høyrup arbejder på at skrive omkring folkeoplysningens læringsrum. Øvelse ved bordet: På sporet af folkeoplysningens særlige kvaliteter. Refleksion over følgende: En særligt givende oplevelse, som jeg har haft med folkeoplysningen. Stikord fra en af grupperne: Omsorg for hinanden, fællesskab, forpligtende fællesskab, engagement, lyst, frivillighed, accept af forskellighed. Det er egentlig ikke selve det faglige indhold, som samler deltagerne, men det sociale sammenhold. (Pyt med om du kan tale fransk men kan du bage kage!) Folkeoplysningen er ikke præget af stramme regler, hvilket giver plads til en mere åben tilgang i undervisningen. En givende oplevelse: Eksport af daghøjskoleformen til Rusland. Læreren opdagede, at det var svært at forklare, hvad det var de helt præcist gjorde. Vi ved det godt, men det er svært at sætte ord på det. Videreformidling af det uformelle læringsrum og demokratiske principper. En givende oplevelse: En pige, der havde stjålet en symaskine på en daghøjskole, kom tilbage med den efter 10 år. Og 500 kroner, som hun havde stjålet dengang. Interessant at hun efter så mange år følte, hun ville aflevere den tilbage. Forpligtelse? Engagement? På en anden daghøjskole var der aldrig blevet stjålet noget til trods for gennemgang af flere hundrede elever gennem 20 år. Refleksionen er: Man stjæler ikke fra sig selv. Man bliver en del af et fællesskab på en daghøjskole og det stjæler man ikke fra for så stjæler man jo i princippet fra sig selv. En givende oplevelse: Et vejledningsforløb for arbejdsløse, hvor deltagerne var placeret på kurset. Der blev skabt et fællesskab, som gik udover den konkrete kontekst. Deltagerne hjalp hinanden udenfor kurset. En givende oplevelse: Sprogundervisning. Folk var meget omsorgsfulde over for hinanden. De kæmpede med at lære sproget og hjalp hinanden. En givende oplevelse: Et højskoleophold. Deltagelse i et begynderband. Lærerens kæmpe engagement var smittende. Det handlede mere om at have det var sjovt, end om at være dygtig til at spille musik. Folkeoplysningens læringsrum et forskningsbaseret blik. (Se PP) Teoretiske forståelser af motivations- og læringsbegrebet blev præsenteret. Grundlæggende kan der i forhold til motivation tales om to teoretiske tilgange: 1) Den personlige tilgang, hvor motivation anskues som en menneskelig egenskab. 2) Relationstilgangen, hvor motivationen skabes i en dynamisk proces bl.a. mellem underviseren og deltageren. I dette forskningsarbejde er det teoretiske udgangspunkt, at motivation skabes i en dynamisk proces. I forhold til læringsbegrebet skete der for omkring 10 år siden et diskursskift fra undervisning til læring. I folkeoplysningen har man altid arbejdet med læring, idet fokus er på deltagerens behov og den praksisnære kompetenceudvikling (se PP). I forhold til den folkeoplysende pædagogik og de punkter, der skabes samspil mellem (slide 16) foreslog Steen Høyrup, at ordet rammesættende skulle ændres til rammeinddragende, idet de samfundsmæssige betingelser i højere grad kan siges at blive inddraget i den nære pædagogik frem for at direkte at sætte rammer for den. Også et bud om at rammefaktorer, et begreb hentet fra didaktikken, ville være mere anvendeligt. Et forslag til et begrebspar, hvori den folkeoplysende pædagogik også skabes, er kollektive processer/fællesskab og individuel tilrettelæggelse. 1

2 Ved et af bordene var der enighed om, at den folkeoplysende pædagogik arbejder med undervisning og vejledning i et læringsperspektiv. Der blev talt om, at motivationen i højere grad skabes via lærerens måde at gribe undervisningen an på, end via undervisningens konkrete indhold. I det ordinære uddannelsessystem virker det som om, det er den anden vej rundt. Fordi fokus i folkeoplysningen er på undervisningens form betyder det dog langt fra, at det faglige indhold ikke er væsentligt. Også vigtigt at der fokuseres på et højt fagligt niveau. Lærerollen er central for at skabe motivationen for læring. Det er i samspillet mellem den enkelte og underviseren, at der skabes meningsfuldhed. Præsentation af de 11 punkter, der karakteriserer folkeoplysningens læringsrum. Fra salen blev der efterlyst et punkt, som knyttede sig til mødet med det forstyrrende element. Folkeoplysningen kan overraske og det er denne form for overraskelse, der kan skabe nye perspektiver på verden. De nye indsigter kan sætte skub i den enkeltes kognitive processer. Grundtvig: Plads til det uventede/overraskelser. Rum til at blive beriget. Et andet input gik på diskussionen mellem mål og middel. Lidt provokerende lød udsagnet på, at man som undervisere manipulerer deltagerne. Skal deltagerne virkelig lære gymnastik, eller er målet snarere, at få dem til at blive socialt kompetente? Den sociale kompetence blev tillærte via gymnastik på højt niveau. For at få deltagerne til at blive socialt kompetente er det helt centralt, at der er kvalitet i undervisningen og at lærerne har lyst til at skabe et godt læingsmiljø. Lærerrollen er central for at skabe motivationen. Folkeoplysningens lærere er nogle der vil det her. I det ordinære uddannelsessystem skal man tilpasse sig regler, pensum osv. I folkeoplysningen kan man tilpasse sig fra gang til gang afhængigt af deltagerne. Fokus er på hjerte, hjerne og krop, og hvordan vægten placeres på disse tre elementer er afhængigt af deltagernes behov. Punkterne åbner for dilemmaer ikke for entydighed. Spørgsmål fra salen til Steen og Steen Kunne man forestille sig et seminar, hvor forskningsresultatet bliver præsenteret i forskellige læringsstile? Man lærer på forskellige måder. Et element af undervisningsdifferentiering. Det kunne være en idé i forhold til at nå grupper, der aldrig møder op til arrangementer. Men man skal passe på med den stempling, der er tæt forbundet med brugen af læringsstile: et gøre-barn, et føle-barn. Vi lærer alle sammen på flere måder. Ikke blot på en. Hvilke typer skoler har I lavet undersøgelsen ud fra. Gælder jeres 11 teser alle de folkeoplysende skoler? Det skal præciseres, at denne undersøgelse gælder dem, der er mindst motiveret til at lære. Unge og voksne, som ikke er motiveret til et uddannelsesforløb. Undersøgelsen viser, at selv der hvor deltagerne er blevet placeret, tvunget til at være der, genfinder deltagerne deres lyst til at lære. Man kan ikke lære medmindre, man har lysten til det. 2

3 For OF erne gælder de 11 punkter også. Den kultur lærerne har med sig fra deres arbejdspladser bruger de også, når de underviser på aftenskolerne: Er de dårlige, så demotiverer de kursisterne og der kommer ingen til kurserne. Kontant afregning. Motivationen for at gå på et aftenskolekursus ligger også i at fagligheden skal være i top. Folkeoplysningen som samfundsinstitution. Folkeoplysningen kan tage fat i nogle samfundsmæssige områder, som skal løses. Skulle sådanne samfundsmæssige problemstillinger løses af andre institutioner, ville det sandsynligvis være dyrere og dårligere. Vigtigt at bevare den kritiske sans i forhold til det folkeoplysende arbejde. Folkeoplysningen skal ikke fungere som serviceorgan, fordi vi kan motivere folk til at lære. Send folk hen til os, så kan vi hjælpe med at uddanne SOSU hjælpere. Vigtigt at frivilligheden bevares. Tidligere var folkeoplysningens karakteriseret ved: Oplysning, oplevelse og oplivelse/oplivning. Oplivelse må gerne skrives mere frem som et karaktertræk ved den folkeoplysende tilgang. Det er særligt det, der kendetegner undervisningen for de lidt tungere målgrupper. Igen er det lærerens rolle, der er centralt for dette arbejde. Et samspil mellem deltagere og lærere. Den enkelte lærer lærer ved at undervise og handler efterfølgende anderledes i det kollegiale fællesskab, hvilket innoverer og overskrider læringssystemet. Lærerrollen kunne skrives mere frem i analysearbejdet. Folkeoplysningens pædagogikum - kunne det være et nyt kursusudbud i DFS? I Finland skal man eksempelvis have en formel uddannelse for at undervise i folkeoplysningen. Den teoretiske fortolkning - trekanten Mange af stikordene fra de forskellige post its viser, at drivkræfterne til læreprocesserne kommer fra de følelsesmæssige processer. Det er eksempelvis legitimt, at der er angst tilstede i undervisningen. Det sociale rum bruges til at skabe glæde og lyst til at være der, hvilket adskiller folkeoplysningen fra andre uddannelsestilbud. Fokus er på det sociale sammenhold. Det kan godt være man taler om det i andre skoleformer, men i folkeoplysningen praktiserer man det. Den kognitive stimulation sker, når den enkelte er klar til det og det er særligt. Den enkelte bliver aktør i sin egen udviklingsproces. Folkeoplysningens læring starter i det emotionelle, som så via det sociale glider over i det kognitive. Udgangspunktet for tilrettelæggelsen i det formelle uddannelsessystem er vidensdelingen, pensum eksempelvis, og den traditionelle opfattelse er, at læring starter i de kognitive processer. I folkeoplysningen er udgangspunktet for tilrettelæggelsen følelserne. Går denne slutning an? Flere syntes det var lidt problematisk, at hjerne og følelser var adskilte i modellen. Hjerne handler også om følelser og krop. Kroppen mangler i modellen. I stedet for hjerne kunne der stå viden. Begrebet viden er bredere end begrebet hjerne, idet viden lageres andre steder end blot i hjernen. Viden lagres også i kroppen. Der kunne evt også stå læring via kroppen i stedet for læring via hjernen. Kroppen er for mange udgangspunktet for læringen. Et bud gik på at vise modellen uden pile, da alle dele foregår på samme tid. Et andet bud var at pilen/processen ikke skulle stoppe i hjernen, men fortsætte som en spiral, der løb gennem alle tre hjørner i trekanten. På baggrund af de forskellige input i løbet af dagen fremstår to centrale punkter, som kan inddrages/forfølges i det videre forskningsarbejde: lærerens rolle hvordan indgår det overraskende element i undervisningen 3

4 På sporet af folkeoplysningens kvaliteter: Gengivelse af stikord fra de mange post-its fra øvelsen ved bordene. Stikordene beskriver positive kvaliteter, egenskaber og idéer i forhold til folkeoplysningen. Interesse i andre mennesker Proces= produkt det er hele udfordringen Givende at se mennesker åbne sig Fællesskab omkring fag og det personlige Når maskerne falder, kan man komme videre At kunne blive bedre til noget ved blot at prøve Livskvalitet Fællesskab Lyst Nærvær, direkte kontakt Bygger stilladser for hinanden At eksportere folkeoplysningen til Rusland. Nationaløkonomi for at få midler til skolen. Fællesskab på trods af manglende kendskab til hinanden Fra usikkerhed til sikkerhed Samhørighed Sprogundervisning: Omsorg for hinanden, engagement. Kæmpe for noget der er svært Daghøjskole: Lyst fællesskab, der gik ud over den konkrete kontekst Diskussionslyst og glæde Daghøjskolehold for 20 år siden: Meget modvillige i starten, men endte med at glæde sig hverdag + mødes privat God oplevelse at skulle verbalisere hvad folkeoplysning er til folk, der ikke har kendskab Menneskeligt samvær. Eksport af højskoleformen satte egen refleksion i gang Favner bredt: almindeligt fungerende borgere, svage, matchgruppe 4 og 5 Anderledes ideer, omstillingsparathed, rummelighed og fællesskab Noget andet end formel skole og uddannelse Muligheder, rumlighed, netværk, mod/lyst til at gå videre, positivitet, lovgivning Det hele menneske, deltagernes brug af hinanden Stor mangfoldighed Mange muligheder Netværk Villighed til hjælp Rummelighed Nærvær Kan selv definere læringsrum Kreativitet, det hele menneske Anledning og ro til fordybelse og refleksion Samarbejde med kunsten giver svage et løft At se og opleve nye ting med åbne øjne Man stjæler ikke fra sig selv. Fællesskabet er et forpligtende fællesskab. Accepterende tilgang Folkeoplysende undervisning giver rum for menneskelighed/det enkelte menneske Udveksle forskelle med andre folkeslag/kulturer ikke systemet Kan se resultatet en succesoplevelse Procesfokus frem for produktfokus 4

5 Sociale relationer Samarbejde på tværs. Engagerede lærere. Rummelighed plads til skæve Omstillingsparathed Fleksibel Åbenhed Oplevelse af menneskelig varme ved en start på et folkeoplysende hold Grundtvig Stor rummelighed og menneskelig glæde Vække interesse hos kursisten for politiske spørgsmål Hvor borgere kommer til orde Hvad kan vi bruge demokratiet til At MF ere vil bruge tiden på Du har indflydelse og er en del af samfundet Menneskelig varme At blive en del af en gruppe. Det at man bevidst sørger for at tage i mod og integrere Bred målgruppe Start netværk Mange muligheder indenfor loven Opleve andre verdener indefra Nedbryde barriere Netværk Motivere til politisk interesse Oplevelse af værdi blandt deltagerne Lærerens rolle er i øjenhøjde Fokus på den enkelte som et helt menneske Underviserens engagement Forpligtede sammen Yder med det man står med Frivillighed, mening Brede arrangementer. Mange input. Erfaringer og oplevelser Videndeling, at gøre en forskel Åbenhed, forskellighed Interessefællesskab Møder folk, hvor det fungerer Plads til forskellighed Forpligtende samvær Alle yder. Det giver mening at være der Stærk kraft i det uformelle Fællesskab: Børn- voksne Anerkendelse af det de kan Nærvær Samarbejde på tværs af folkeoplysende organisationer Fokus på positive oplevelser Plads til de utilpassede Positive kulturmøder Integration i folkeoplysningen Nye udfordringer Rummelighed til alle Undervisning der passer til f.eks. unge og ældre Aktiveringsprojekter Fokus på svage/ beskæftigelse Mangfoldighed 5

6 Forudsætning for demokrati Møder mellem mennesker Møder på tværs af kulturer vi bliver klogere på hinanden Plads til alle At turde tro på Off key in tune Uselvhøjtidelig At turde tro på at det lykkes Ideudvikling Nytænkning Ideer og erfaringsudveksling Bryde grænser Støtte til en udfordret selvtillid og selvværd Kontakt med de unge/indvandrere Fødekæden til folkeoplysningen? Mødet med ildsjæle Humor Det faglige og det personlig spiller sammen Solidaritet og dannelse Møde deltagerne hvor de er. Se det enkelte menneske. Anerkendelse Grænseoverskridelse Inkluderende Ressourcer ikke mangler Dialog Indvandrerkvinder: Finde ressourcer frem tænke i muligheder. Hvad skal der til? Evt inddragelse i madordning i daginstitutioner. Fællesskabets bånd giver faglig kraft Uddannelse dannelse Appetitvækker Inspirator Ildsjæle Foreninger, forskellige baggrunde, Bringer folk sammen, forskelligheder mødes om samvær = fællesskab. Venskaber. Udfordringer. Kendskab til andre Videndeling. Frivilligheden. Eget valg. Tilstede. Forpligtende Eksport af folkeoplysningen. Oprettelse af en daghøjskole i Skt Petersborg. Udgangspunkt i mennesket. Intet pensum, ingen plan. Vi blev gode til at finde ud af, hvad vi egentlig lavede. For 10 år siden på en tekstilskole stjal en elev en symaskine og ville 10 år senere aflevere det stjålne tilbage. Givende oplevelser. Læringsglæde. Omsorg for hinanden. Livslyst. Opgaven er at gøre det personligt ikke privat. Fællesskab Rammer Kirkegaard hvad vejledning er? Bygger på ressourcer Særligt læringsrum Selvtillid At lære nye verdener at kende Mulighed for at vokse menneskeligt At føle sig set og værdsat Et rum for menneskelighed måske fordi der ikke er et pensum Højskole: Et begynderband. Deltagerne var meget dedikerede til opgaven. Så sjovt Anerkendende tilgang Skaber selvtillid og motivation 6

7 Skaber lyst til læring Nærvær Vi anerkender reelt den enkelte Opmuntring og vedholdenhed Livsvejledning (med udgangspunkt i ressourcer og det hele menneske) Folkeoplysere er noget særligt Den menneskelige side Reparere på det formelle systems skader/huller Rummelighed Fællesskab ligeværdigt møde mellem mennesker. Samvær Forskellige AOF-kurser. Den personlige fortælling udvider horisonter nysgerrighed det sociale aspekt. Underviserens engagement og personlige interesse Frivillighed motivation Fællesskabet. Føler sig hjemme. Her må man være som man er Mulighed for at prøve noget man ikke har de formelle kompetencer til Man kan aldrig vide, hvor man bevæger sig hen Pædagogik først ><uddannelsessystemet Folkeoplysningen tiltrækker mennesker, der er interesseret i pædagogik Vægten kan være der, hvor det lige nu er vigtigt den ligger Kaffe m/brød Store kulturelle forskelle. Gensidighed og tolerance som fællestræk. Udvide horisonter og bygge bro Netværk. Holdepunkter. Fællesskab. Ildsjæle Gøre en forskel Drive tingene skal lykkes Kan med fordel tænkes ind i det ordinære uddannelsessystem Hygge og læring som en helhed Man bruger humanistisk viden. Tager udgangspunkt i situationen Glæde. Bevidsthed om det man gør. Metode. Anerkendelse af viden. Fællesskab Livsoplevelser at skabe aktiviteter for mennesker med psykiske lidelser Folkeoplysningen gav mulighed for at udleve en drøm om at sætte projektet i gang. Spændende samarbejdspartnere med lærerne. Fællesskabets styrke. Kronjuveler Helhed og forståelse. Vi er hinandens ressourcer Stolthed over det man har nået Glæde Fællesskabsfølelse Kvalitet på mange niveauer Når ud i alle afkroge af landet. Mange muligheder Favner i bredden. Flere billedskoler skaber muligheder for alle. Sundhedsområdet Nedbryde negative forventninger Tungere målgrupper. Aktuelle problemstillinger Nærværende debatter, hvor den enkelte er med. Samvær med sårbare grupper Rummelighed Omsorgsgivende Mødested Ligeværdighed Personen er i centrum, ikke planen. Personen ses som en person med kvaliteter og ressourcer Skabelse af det angst frie rum Accept af forskellighed Kurser og strategi i målsætning 7

8 Anerkendelse, succes, samspil, udviklende, fremadrettet Ligeværd Menneskelighed Anerkendelse af forskellighed Givende Positive nørklings-processer i eget tempo Betydning er måske en vej til mening Tillidsskabende Livsvejledning Menneskesyn Netværk Mange muligheder Behov hos den enkelte er i fokus Holdepunkt Modvægt til det normale Positive oplevelser af at lykkes Anerkende oplevelsen Engageret bestyrelse, der vil noget efter et kursus Positiv oplevelse af at være lykkedes Samlende på tværs af segmenter Inkluderende Nærvær Rummelighed og troværdighed Folkeoplysning til forskel for.. Fleksibilitet Deltagernes tempo Tid til andet end skemaet Plads til mangfoldigheden Samvittigheden Folkeoplysning mødested Bevægelse identitet Engagement, motivation Realkompetencevurderinger En positiv respons fra kursisten er vejledende Praktisk Projekter Stor støtte fra lærere/mentorer/vejledere Tid til etablering af relationer Ping-pong med entusiastiske undervisere. Nysgerrighed. Ægte interesse Åben lovgivning- luft! Støtte svage unge. Muligheder Mødet med forskellighed Opbygning af tolerance Støtte til at komme videre Individuel samtale motivation have tid Øget selvfærd gennem succesoplevelser Overvinde aggressioner Facilitator Vejledning Hjælp til at komme videre Løsne op give redskab 8

9 Støtte selvværd Hjælpe til selvhjælp Lykkes når de kan selv Støtte integration Fællesskab, inklusion, demokrati, give tilbage til samfundet. Oplysthed Tillid Forskelligheden var repræsenteret ved en morgensamling. Mødet med folk med alle baggrunde Plads til kreativitet Rum for anderledes måder at lære på Inspiration til nye ting Støtte hinanden i grupper Mulighed for at løsne op via idrætten Kom af med aggressioner på en god måde Opbygning af tolerance Mødet med forskellighed Samspillet med undervisere Nysgerrighed fra underviserens side giver motivation til at skabe nyt/udvikle Luft i lovgivningen Plads til at lave nye arbejdsfællesskaber Folkeoplysning = mulighedernes land Forebyggende indsats i samarbejde med det politiske niveau Lukke op for muligheder og perspektiver. Taler med folk Styrke selvagtelse og værdighed Møde folk med ligeværd Give mulighed for udvikling og anerkendelse af kompetencer Glæde, mod, positiv energi Har sin aftenskole. Har sit fag Socialt liv Ikke eksamen Fællesskab, personlig udvikling, motivation Osteklokken må vi ikke ødelægge Det frie initiativ. Det frie valg Rummelighed i forhold til forskellighed Ekstra gevinst: etablering af positive fællesskaber. Forpligtende fællesskaber Frivillig Fordomsfri = kendskab til andre Udveksling af idéer og oplevelser Ønsker at blive klogere Etablere samarbejde på tværs af andre faggrupper Opløftende Stabilitet og kontinuitet Fornyelse i sig selv Italiensk for begyndere Embedsmænd og andre organisationer, eks fagbevægelsen. Inspirerende ressource til erhvervslivet Fornyelsen sker i sig selv i aftenskolen Samtalen med deltageren er i fokus Meningsfuldhed Fællesskabet og samfundsperspektivet Den enkelte deltager Katalysator 9

10 Rum for frustration Inddragelse Formel og uformel går hånd i hånd Udvikling Erkendelse Dybde Bredde Selvværd 10