Psykiatri og Social Administrationen. Kvalitet Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel

Transkript

1 Psykiatri og Social Administrationen Kvalitet Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel Oplæg til drøftelse af sundhedsopgaven på det sociale område På PSL-møde den 10. november blev det besluttet, at OL-kredsen skal drøfte de sundhedsrelaterede emner i den socialfaglige praksis. Dette skyldes, at socialområdet ser et øget behov for fokus på de sundhedsfaglige opgaver. Udviklingen er blandt andet udtryk for, at kommunerne visiterer borgere med stadigt mere komplekse behov og større behov for støtte til somatisk og psykiatrisk behandling. Dette har eksempelvis sammenhæng til kortere hospitalsindlæggelser og betyder, at specialområdernes opgave til stadighed ændrer sig for at imødekomme borgernes (og kommunernes) behov. Drøftelsen af de sundhedsfaglige opgaver har derved betydning for den opgave, specialområderne skal løse, og sammenhæng med socialområdets konkurrencedygtighed som leverandør af specialiserede sociale ydelser. Dato Sigrid Maarup Kath Tel Sigrid.Kath@ps.rm.dk Side 1 Det helt overordnede tema for drøftelsen er kompetencer, herunder hvilke kompetencer der skal til for at løfte opgaven, og hvordan socialområdet imødekommer dette, og dermed har emnet en klar sammenhæng til HR-området. Samtidig er Øget sundhed et tema i Social Strategi, hvor Region Midtjylland vil øge sundheden for borgere på regionens sociale tilbud. Gennem arbejde med forebyggelse og fokus på sundhedsfremmende faktorer skal den enkelte borger støttes til en sundere hverdag. I den seneste tid har revidering og udarbejdelse af retningslinjerne for borgere med medicinsk risikoprofil, fysisk og mental sundhed og trivsel samt medicinhåndtering været eksempler på områder, hvor socialfaglig og sundhedsfaglig praksis mødes. Retningslinjerne er netop udtryk for, hvordan Region Midtjyllands socialområde vil lægge det faglige niveau i disse opgaver, og udfordringerne ved at have snitflader til de sundhedsfaglige opgaver er derfor blevet tydelige. Som oplæg til drøftelsen, skitserer de kommende afsnit en række af de knaster, der er blevet afdækket igennem arbejdet med de krav, der stilles til det sociale område og som konkretiseres i retningslinjer, der indeholder sundhedsfaglige emner.

2 Lovgivning og ansvar Når der bliver udført sundhedsfaglig behandling på det sociale område er det Sundhedsloven, der gælder. Dette er ikke en ny oplysning, men en grundlæggende præmis for drøftelsen af de sundhedsfaglige opgaver på socialområdet. Oplysningen er derfor blevet bekræftet af PS- Administrationens jurist i forbindelse med udarbejdelsen af dette oplæg. I den nyeste version af Sundhedsstyrelsens Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler er ledelsens og medarbejdernes ansvar blevet præciseret i forhold til medicinopgaver på steder, hvor der ikke er en fast tilknyttet læge. Vejledningen beskriver, at når en læge har delegeret en sundhedsfaglig opgave til regionens medarbejdere, er selve udførelsen af opgaven ikke længere lægens ansvar. Det er i stedet den administrative ledelse, der overtager ansvaret. I Psykiatri og Social må den administrative ledelse forstås som Psykiatri- og Socialledelsen og Områdelederne. Ansvaret indebærer at sikre: At personalet er kvalificeret til at udføre opgaven At der er klare og entydige retningsgivende dokumenter for udførelse af opgaven At der bliver ført relevant tilsyn med opgaven At personalet er instrueret og oplært i, hvordan de skal reagere ved tvivl om håndtering af lægemidler Ovenstående betyder altså, at PSL og OL har ansvaret for hvordan opgaven bliver udført i det regionale socialområde samt hvilket personale, der må udføre opgaven. Ifølge vejledningen, er det imidlertid den enkelte medarbejder, der er ansvarlig for at udføre opgaven efter de retningslinjer, ledelsen har besluttet. Vælger medarbejderen at tilsidesætte retningslinjen, eksempelvis ved at videredelegere en opgave, er det medarbejderens ansvar at opgaven kan udføres fagligt korrekt og at føre tilsyn. Det er ligeledes medarbejderen selv, der er ansvarlig for at sige fra overfor en opgave, hvis pågældende ikke ser sig i stand til at udføre opgaven forsvarligt. Overordnet giver præciseringen anledning til at drøfte: Hvordan socialområdet imødekommer ansvaret Hvorvidt der er behov for særlige tiltag, der sikrer at socialområdet lever op til dette ansvar Medicinhåndtering inkl. injektioner og anafylaktisk chok Af hensyn til borgernes sikkerhed er det væsentligt, at de nødvendige kompetencer til medicinhåndtering er til stede i specialområdet. De nødvendige kompetencer skal sikre, at borgeren får det korrekte lægemiddel i rette dosis, på rette måde og på rette tidspunkt. I specialområderne er der i dag ansat pædagoger, sygeplejersker, SOSU-assistenter mv., som har forskellige kompetencer i forhold til medicinopgaven. Medicinsurveyet i foråret 2015 viste dog, at den største udfordring i forhold til at løfte medicinopgaven, ligger i systematisk observation af symptomer på virkninger og bivirkninger ved den medicin, borgeren har fået. Side 2

3 Desuden viste surveyet at kompetenceniveauet er ekstra sårbart i forhold til sygdom, ferie og generel vagtplanlægning i de enheder, hvor der kun er én medicinansvarlig. I forhold til injektioner, oplyser Sundhedsstyrelsens Embedslægeinstitution, at: Det er ikke svært at oplære andre personalegrupper i at give injektioner, men de observationer, der skal foretages før, under og efter en injektion kræver faglig kompetence og viden som kan være vanskelig at opnå ved delegation. Disse opnås ved at tage en uddannelse. Af hensyn til borgernes sikkerhed og ifølge lovgivningen skal der være adrenalin til rådighed i forbindelse med alle former for injektioner samt kompetencer til at anvende adrenalin og observere virkninger og bivirkninger. Egen læge kan dog vurdere, at der ikke er behov for dette, såfremt personalet har tydelige retningslinjer for, hvad de skal observere og hvordan de skal reagere på observationerne. I disse tilfælde må en ikke-sundhedsfaglig medarbejder godt give injektionen, forudsat at medarbejderen er instrueret og oplært i at lave de nødvendige observationer efter injektionen er givet. Pædagoger må altså gerne give insulin på videredelegation, hvis borgerens egen læge har taget stilling til at beredskab for anafylaktisk chok ikke behøver være til stede. Ovenstående giver anledning til at drøfte: Hvordan opgaven med injektionsgivning og beredskab for anafylaktisk chok løses Hvilke kompetencer, der som minimum skal være til stede på den enkelte afdeling for at medicinopgaven kan løses sikkert Om kurset for medicinansvarlige giver det tilstrækkelige kompetenceniveau Hvordan man sikrer, at den gruppe af medarbejdere, der ikke har medicinkurset, har tilstrækkelige kompetencer til at varetage medicinhåndteringen Hvordan socialområdet imødekommer kompetencebehovet bedst muligt, herunder kompetencerne til at observere virkning og bivirkning ved medicin og injektioner Til orientering bliver der i øjeblikket udviklet et E-læringsprogram for det sociale område. Dette program vil dog kun handle om udlevering af lægemidler. Kosttilskud Et yderligere område, der er blevet præciseret i Sundhedsstyrelsens vejledning for håndtering af lægemidler omhandler kosttilskud. Vejledningen skriver: Patienterne indtager under tiden ikke lægeordinerede håndkøbslægemidler. Ved begrundet mistanke om, at håndkøbslægemidler eller kosttilskud mv. kan medføre alvorlige interaktioner med de lægeordinerede lægemidler, skal medhjælperen efter inddragelse af patienten orientere lægen herom. Medhjælperen kan også opfordre patienten til at oplyse lægen om indtagelsen. Side 3

4 Når specialområdernes medarbejdere håndterer håndkøbslægemidler er det fortsat relevant at disse bliver ordineret af lægen. Udfordringen ligger i, hvordan specialområderne vil vurdere om der er begrundet mistanke om alvorlige interaktioner ved kosttilskud. Emnet knytter sig igen til hvorvidt kompetencerne til at foretage en sådan vurdering er til stede i specialområderne og at det i bedste fald afføder en udefinerbar gråzone for hvornår en interaktion er alvorlig såvel som hvornår en mistanke er begrundet. Derfor er overvejelsen, at retningslinjen foreskriver, at medarbejderne orienterer lægen om alle kosttilskud, den enkelte borger tager. Derved kan lægen foretage vurderingen vedrørende interaktioner i forhold til den samlede medicinliste. Med denne tolkning følger imidlertid en række overvejelser: Medarbejderne bliver pålagt en opgave i forhold til at orientere lægen om indtagelse af kosttilskud Lægen bliver pålagt en opgave i forhold til at forholde sig til kosttilskud, der i mange tilfælde kan synes som en bagatel og derfor er det væsentligt at medarbejderne kommunikerer med lægen på en måde, så det ikke forstyrrer lægens øvrige opgaver (eksempelvis ved brug af edifact, der er en elektronisk kommunikationsform til lægen) Dette giver anledning til at beslutte: Hvilket krav til håndtering af kosttilskud, der vil være hensigtsmæssigt at stille i retningslinjen for medicinhåndtering: o At alle medarbejdere orienterer lægen om kosttilskud o At medarbejderne foretager vurderingen af, hvornår lægen skal orienteres, herunder hvilke kompetencer dette kræver Fælles MedicinKort (FMK) Alle der har med en borgers medicinske behandling at gøre kan få adgang til oplysninger om borgerens ordinerede medicin via FMK. Det blev drøftet i socialområdet for ca. 1½ år siden om der skulle etableres en integration mellem FMK og Bosted System og to tilbud har pilottestet adgangen til oplysningerne i FMK via FMK Online. Formålet med pilottesten var, at finde ud af, hvilke muligheder FMK giver for at øge sikkerheden i medicinhåndteringen på socialområdet. Pilottesten viste, at oplysningerne om borgernes ordinationer ofte ikke var opdaterede i FMK, og at det var uklart hvem der havde ansvaret for at opdatere dem. Ved nogle borgere var det desuden svært at gennemskue hvilke ordinationer, der var gældende. Erfaringen var derfor at en adgang til oplysninger i FMK Online ikke i sig selv bidrager til at øge sikkerheden i medicinhåndteringen. Siden pilottesten er der imidlertid sket en væsentlig forbedring af sikkerheden for at oplysningerne i FMK er korrekte. Dette skyldes en aftale mellem KL og Danske Regioner, der indebærer, at kommunerne siden medio 2015, udelukkende har brugt oplysningerne i FMK til håndtering af borgernes medicin. Samtidig blev der aftalt et tæt samarbejde mellem kommunerne og regionerne om at sikre korrekte oplysninger i FMK. Det vil derfor være relevant, at socialområdet modtager oplysninger om borgeres ordinationer fra sundhedsvæsnet på samme måde som kommunerne. Det vil mindske forskellen på Side 4

5 hvordan ordinerende læger skal kommunikere med forskellige samarbejdsparter og dermed øge sikkerheden for borgeren. I det nye Bosted System, er der tilkøbt en integration med FMK til alle specialområder. Denne kan tages i brug ved implementering af nye sites i specialområderne fra april På baggrund af dette er det relevant at beslutte: At alle specialområder skal tage FMK i brug når det nye Bosted System bliver implementeret Og drøfte: Hvordan specialområderne forbereder integrationen af FMK Afdækning af borgerens fysiske og mentale sundhed Da den fælles regionale retningslinje for fysisk og mental sundhed og trivsel blev sendt i høring, var det med en formulering om at specialområdernes medarbejdere skulle afdække borgerens fysiske og mentale sundhed samt generelle trivsel. Desuden var der lagt op til at der skulle opstilles mål for borgerens sundhed i den individuelle plan. Tilbagemeldingen fra flere specialområder var, at dette ikke ligger indenfor de socialfaglige kompetencer og at det er en sundhedsfaglig opgave, man ikke ønskede, skulle ligge i specialområderne. Desuden kan opgaven ligge udover kommunernes bestilling. På denne baggrund blev de specialområder, der havde kommentarer på området, inddraget i at tolke standardens krav på en mindre indgribende måde. I den nu godkendte version er formuleringen blev ændret til at medarbejderne forholder sig til borgerens generelle sundhed og trivsel og opstiller mål og delmål, hvis de vurderer, at der er behov herfor. Dette er således en mindre indgribende tolkning af den nationale standards krav om at der findes: Retningslinjer for, hvordan borgerens fysiske og mentale sundhed og trivsel afdækkes og Retningslinjer for, hvordan identificerede sundhedsrelaterede problemstillinger omsættes i relevante mål for borgerens sundhed og trivsel, og dokumenteres løbende i den individuelle plan Da retningslinjen blev godkendt af PSL, var det med en løbetid på kun ét år, og en beslutning om at emnet Hvordan arbejder vi med det sundhedsfaglige område, når vi også arbejder med det socialpædagogiske område tages med til drøftelse på et OL-møde. Dette giver anledning til at drøfte: Hvordan arbejder socialområdet med sundhedsfaglige opgaver, når udgangspunktet er det socialpædagogiske område? Hvor skal niveauet i forhold til de sundhedsrelaterede emner ligge? Hvordan kan specialområderne imødekomme Social Strategis tema om Øget sundhed? Side 5