Det psykologiske forsvar mod vægttab
|
|
- Tove Strøm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ARTIKEL Af Inge Vinding, psykolog, klinisk diætist, JCVU, Ernæring og Sundhedsuddannelsen samt privatpraktiserende Diætbehandling af overvægt nytter det overhovedet? 8 At fastholde et opnået vægttab via permanente ændringer af spisevaner kan ikke adskilles fra det at mestre sin tilværelse i det hele taget. Psykologiske og sociale aspekter skal inddrages meget mere i den fremtidige behandling af overvægt. Inge Vinding Alle, der arbejder inden for området ved, at behandling af overvægt er en meget vanskelig opgave. Den manglende langtidseffekt er en evig kilde til frustration, og flere både læger og diætister er begyndt at give op. Således har den tidligere formand for Motions- og Ernæringsrådet, Bjørn Richelsen (1), været fremme med synspunkter, der kan tolkes som om, det ikke nytter at forsøge at ændre kostvaner, når man først vejer for meget. Selvom viljen og motivationen er stærk, er kroppens fysiologiske våben mod vægttabet hos mange endnu stærkere, mener han. Det fysiologiske forsvar er uden tvivl stærkt, men der findes andre mindst lige så stærke forsvar mod det opnåede vægttab, nemlig psykologiske og sociale faktorer, som man i den hidtidige behandling ikke eller kun i ringe grad har taget højde for. Det psykologiske forsvar mod vægttab Der ligger generelt mange psykologiske mekanismer bag vores spisevaner, og dermed også bag forandringsprocessen: At ændre kostvaner. Vaner er generelt meget svære at ændre, og især når de er velsmagende. Det kræver en god portion motivation, dvs. at det skal være meget vigtigt for én samtidig med, at man har en høj tiltro til (self-efficacy), at man godt kan klare det. Det er vigtigt at skelne mellem motivation til at tabe i vægt, og motivation til varigt at ændre kostvaner. Der er ingen tvivl om, at de overvægtige er særdeles motiverede for at komme ned i vægt. Til gengæld kniber det som hovedregel med motivationen til at ændre kostvaner for resten af livet. Mange har da også utopiske ønsker i retningen af: Bare jeg kunne blive ved med at spise, hvad jeg har lyst til, og alligevel tabe mig og holde vægten. Dvs. at mange stadig tror, at de kan nøjes med en slankekur, der tager et vist antal uger eller måneder. Men det er ikke en kur, der skal til, men derimod varige ændringer i livsstilen, som ikke nødvendigvis behøver at være radikale. Her har diætister en væsentlig opgave. Et for godt liv eller trøst og flugt fra ubehagelige følelser For rigtig mange skal grunden til at spise for meget findes i hedonisme: Lyst, velsmag og sanselig tilfredsstillelse. Mad er vidunderligt, og meget mad er endnu mere vidunderligt., som det blev udtalt af en overvægtig i TV-programmet Kontant i efteråret Årsagen til overvægten skal dermed findes i et for godt liv, hvor man har vanskeligheder med at prioritere
2 imellem de mange fristelser i dagligdagen niveauet, der er forbundet med psykisk kombineret med en generel manglende *: Binge Eating Disorder (BED) ro, velvære og vellyst, er der tale om en opmærksomhed på at dyrke de mange kaldes også for bulimi uden udrens- kraftig forstærkningseffekt (10). Det skal andre værdier i livet, som kunne kompen- ning, idet der er tale om anfald af ikke sidestilles med afhængighed af alko- sere for nydelsen ved at spise. overspisning uden regelmæssige hol- og narko. For det første er der her vægtregulerende tiltag eksempelvis tale om en fysiologisk afhængighed, og Men der er også dem, der bruger mad til opkastning og ekstrem motion, for det andet forårsager rusmidler en at opnå følelsesmæssig lettelse: Fjerne hvilket ofte resulterer i overvægt. betydeligt større frigivelse af dopamin ubehag, tristhed, kedsomhed, bekymring, Binge eating består af mindst to (11). stress, skam og oplevelsen af lavt elementer, et subjektivt element i selvværd (2-5). Problemet ved denne cop- form af en følelse af tab af kontrol, At komme ud af denne fælde kræver moti- ing-strategi er, at løsningen ender med at og et objektivt element, nemlig vation, udholdenhed og selvkontrol, fordi blive problemet, nemlig svær overvægt, mængden af mad, der indtages på man er nødt til at presse sig til at gøre som giver en oplevelse af endnu flere ne- én gang. Overvægtige med BED noget, der i øjeblikket er forbundet med gative følelser inkl. lavt selvværd og skam synes at have en tendens til at over- ulyst, men som giver gevinst senere. I - og dermed endnu en grund til at spise spise også i forbindelse med modsætning til denne måde at løse for meget. måltiderne og har således vist sig problemer på kræver en egentlig prob- at have en højere energiindtagelse lemløsning en bevidst og aktiv indsats. For nogle ender det i en egentlig spise- end overvægtige uden BED. Der er tale om en læreproces, som ved- forstyrrelse som Binge Eating Disorder*, Overvægtige med BED udviser kommende skal have hjælp til fx i form af der hidtil ikke har været særligt fokus på i mere alvorlig overvægt, tidligere kognitiv terapi**. behandlerkredse til trods for, at forekomsten skønnes at ligge på op mod 30% af dem, der søger hjælp til at tabe sig, og måske op mod 52% af de patienter, der er indstillet til operation for deres overvægt (6,7). Resultater fra et tværfagligt interventionsstudie med fem års follow up (8) viste, at patienter i regainer-gruppen (dem, der tager på igen efter et opnået vægttab) havde en signifikant højere score mht. Binge Eating Disorder. De rapporterede ligeledes signifikant hyppigere om psykosociale vanskeligheder som depression, angst, arbejdsløshed, familieproblemer, skilsmisse, stress på arbejdet, sorg og ensomhed. Blandt regainer-gruppen rapporterede dem med Binge Eating Disorder hyppigere om ensomhed, familie- og parproblemer og sorg som årsag til overspisning. Og et signifikant højere antal identificerede følelsesmæssig labilitet, depression (52%) eller angst (58%) snarere end sult som trigger til overspisning. Er der tale om en bagvedliggende spiseforstyrrelse, forklarer det meget godt, hvorfor den traditionelle be- debut af overvægt, tidligere debut mht. slankekure og hyppigere slankekure. Der er desuden en øget forekomst af psykiske lidelser især depression og angst (6,7,9). psykiater Finn Skårderuds ord: Med overspisningsforstyrrelser som en ny kategori af spiseforstyrrelser er vi i færd med at forstå visse former for overvægt som primært psykiske tilstande (9, p.19). Psykologisk afhængighed Men kan de overvægtige så ikke bare lade være med at overspise, når de oplever problemer? Nej! Selvom det kan synes dybt irrationelt, hænger de fast i en form for afhængighed. De er afhængige af øjeblikkelig tilfredsstillelse i forhold til forsinket tilfredsstillelse med andre ord en psykologisk afhængighed. Vi har at gøre med en automatisk proces, hvor vedkommende oplever ikke at have kontrol. Og netop fordi det faktisk hjælper at spise, fordi det påvirker hjernens beløn- **: Kognitiv terapi: Et væsentligt formål med kognitiv terapi er at fremme motivationen, skabe indsigt i sammenhængen mellem overvægt og psykologiske faktorer samt i, hvorfor og i hvilke situationer man spiser for meget, udvikling af coping-strategier og værktøjer til at tackle højrisikosituationer og tilbagefald, fange depression, angst og spiseforstyrrelser. Væsentlige elementer er kognitiv restrukturering med henblik på at ændre dysfunktionelle tanker om mad, spisning og vægt og med henblik på at ændre negativ selvopfattelse, manglende selvtillid og lav self-efficacy, træning i problemløsning, stressreduktionsmetoder og hensigtsmæssige copingstrategier. Kognitiv terapi foretages både som individuel terapi og gruppeterapi (29). 9 handling ikke hjælper. Med den norske ningssystem og dermed øger dopamin-
3 ARTIKEL 10 På den næste planet boede en dranker. Det blev et meget kort møde, men det hensatte den lille prins i det dybeste mismod. Hvad bestiller du der? Spurgte han drankeren, som han fandt siddende foran en hær af tomme flasker og en hær af fulde flasker. Jeg drikker, svarede drankeren og så dyster ud. Hvorfor drikker du? Spurgte den lille prins. For at glemme, svarede drankeren. For at glemme hvad, forhørte den lille prins sig. Han var allerede ved at få ondt af drankeren. For at glemme, at jeg skammer mig, indrømmede drankeren, og bøjede hovedet. Skammer dig over hvad? Spurgte den lille prins, som gerne ville hjælpe ham. Over at jeg drikker, sagde drankeren afsluttende og indhyllede sig i fuldkommen tavshed. Og den lille prins flygtede forvirret. De voksne er bestemt meget mærkelige, sagde han til sig selv, da han drog videre ud i verden (12, p.42-43). Overvægt og overspisning er kun toppen af isbjerget Mennesker, der bruger spisning til at flygte fra ubehagelige følelser, er ofte karakteriseret ved, at de ikke kun har problemer mht. vægt og spisning. De har generelt problemer med personlig styrke og mestringsevne, det vil sige at kunne sætte realistiske mål, at kunne se en mening med livet, at have basal tillid til sig selv og andre, at kunne se muligheder og at have en dybfølt fornemmelse af eget ansvar. Mangler man psykisk styrke, kan livet generelt føles vanskeligt og svært at tackle, og man synes at mangle viljestyrke og evne til selvmotivation. At holde fast i sine mål i dette tilfælde nye spisevaner og vægttab trods modgang kræver en vis robusthed over for frustrationer. Denne robusthed er et resultat af vores opvækst og erfaringer og dermed en del af vores personlighed. Ikke alle har her været lige heldige. Man kan sammenligne denne robusthed med en elastik: Hvis vores livserfaringer er prægede af nederlag og skuffede forventninger, som ikke er blevet bearbejdede, vil vores elastiktråd være usmidig med tendens til hurtigt at knække, når den udspændes (13, p.173). Min antagelse er, at evnen til at ændre spisevaner, tabe i vægt og fastholde et vægttab ikke kan betragtes adskilt fra evnen til at mestre tilværelsen generelt. Målet må derfor være at udvikle kompetence til at håndtere eget liv, herunder spisevaner og vægt. Dette stemmer godt overens med undersøgelser af børn og unges sundhedsvaner. Problemer med dårlige kostvaner, overvægt, manglende motion, rygning og alkoholmisbrug synes at hænge sammen med manglende trivsel (14-16). Bente Jensen (14) definerer trivsel som alment velbefindende, glæde ved tilværelsen, selvtillid, selvværd og følelsen af at leve et godt liv. Det lykkes faktisk for nogle! At man nemt tager de tabte kilo på igen, er således ikke vanskeligt at forstå ud fra et psykologisk perspektiv. Men ikke desto mindre lykkes det faktisk for nogle, nemlig dem, der holder fast i de ændrede kost- og motionsvaner de såkaldte maintainere. Det er vigtigt at huske på midt i frustrationen over, at mange tager på igen. Måske kan vi som behandlere lære noget af maintainerne. Selvom der ikke er forsket meget i, hvilke faktorer der har betydning for vedligeholdelse af vægttab, peger de eksisterende undersøgelser i retningen af, at maintainere har mere velegnede coping-strategier i forbindelse med stress og negative følelser, er mindre tilbøjelige til at give ydre forhold skylden for overvægten (internal locus of control), de er karakteriseret ved indre motivation og højere grad af self-efficacy, ligesom de har en mere fleksibel kontrol over spisningen og sætter realistiske mål, som de når og er tilfredse med. Generelt synes de at have større psykisk styrke og at være mere socialt kompetente (17-20). Noget tyder således på, at vi som behandlere skal inddrage de mere personlige kompetencer, da det er dem, der er med til at gøre, at de overvægtige patienter kan, vil og tør bruge den viden, og de
4 færdigheder de får bla. hos diætisten behandlingen, men (21,22). Man er nødt til at se på overvægt intet vægttab. Derfor i et bredere perspektiv at se på hele er det nødvendigt at mennesket, og den livssituation vedkom- kombinere den mende befinder sig i, og dermed også ind- psykologiske drage de psykologiske aspekter. behandling med Psykologisk behandling af overvægt I forbindelse med psykologisk behandling diætbehandling, gerne samtidigt, da parallelindsatser ikke synes af overvægt er det vigtigt at understrege, at være kon- at overvægtige ikke er psykisk syge. traindiceret (24). Derimod kan overvægtige være præget af psykologiske forhold, der enten skyldes aktuelle problemstillinger, eller som har rødder længere tilbage i tiden fx forskel- Paradigmeskift i behandlingen Der er almindelig enighed om, at kort- lige former for omsorgssvigt i barndom- varig intervention ikke virker. Til gengæld men. Overvægt kan desuden enten være kan man ikke på det foreliggende grund- en følge af psykologiske forhold, eller lag konkludere, at ændrede kost- og mo- Naturligvis ville det være rart med flere overvægt har ført problemer med sig af tionsvaner ikke virker som elementer i en undersøgelser og dermed dokumentation psykologisk karakter. I virkelighedens helhedsorienteret, langsigtet intervention. for effekten af en tværfaglig, længere- verden er det svært at afgøre, hvad der kom først: Hønen eller ægget. Det er principielt også uden betydning for interventionen, idet den tager udgangspunkt i den aktuelle problemstilling, som patienten kommer med i hvert fald, når det drejer sig om kognitiv terapi. Men nytter det så at kombinere den traditionelle behandling med psykologisk intervention? Konklusionen på et Cochrane-studie fra 2005 er, at overvægtige har gavn af psykologisk intervention, især kognitiv adfærdsterapi (kommentar: Der findes meget få undersøgelser, der evaluerer andre typer af psykologisk intervention). Det øger vægttabet, og gør det lettere at fastholde det opnåede vægttab. Psykologisk intervention er især nyttig i kombination med intervention på kost- og motionsområdet (23). Og er der tale om spiseforstyrrelser som Binge Eating Disorder*, viser et andet Cochranestudie fra 2003, at der ved psykologisk behandling generelt ses en forbedring af psykologiske parametre (selvværd, depression, angst), samt reduktion i hyppigheden af Desværre er der kun lavet meget få undersøgelser på dette område. Det allerede omtalte tværfaglige interventionsstudie med fem års follow up (8) viste, at 20% havde fastholdt det initiale vægttab i fem år, mens 25,5% havde tabt sig yderligere. Dermed havde kun 54,5% taget de tabte kilo på igen, hvilket er et væsentlig bedre resultat end hidtil (25). Noget tyder desuden på, at vi skal lægge vægt på varige livsstilsændringer med mere moderat energireduktion i stedet for mere kortvarige diæter med relativt lavt energiindhold. Ganske vist tabte dem på den traditionelle behandling sig mest under den 13 uger lange intervention, men derefter fulgte de det sædvanlige mønster med langsomt at tage på (dog tog de ikke det hele på igen), hvorimod den anden gruppe, hvor interventionen desuden omfattede elementer af kognitiv terapi og vægt på at lære at vælge og prioritere, og dermed oplæres i en mere fleksibel kontrol af spisningen, fortsatte med at tabe i vægt (26). Det tyder således på, at det ikke er ligegyldigt, hvordan de overvægtige taber varende intervention med vægt på både kost, motion og psykosociale aspekter. Men indtil de (forhåbentligt) foreligger, kunne vi jo prøve at ændre på vores hidtidige måde at gøre tingene på i stedet for at blive ved med mere af det samme, som jo tilsyneladende ikke virker, og som fører til frustration: Hvorfor gør de ikke, som vi siger? Eller gør, at vi helt opgiver Men jeg kunne godt tænke mig en gang, hvor man simpelthen tog både vægten, motionen og måden at købe ind på og måden at tænke på for det er egentlig det, der skal ændres det skal ind på rygraden. Du omlægger kosten, men du omlægger ikke hele personen, så problemerne bliver ved med at være der, ikke? (citat fra en kvalitativ undersøgelse, jeg lavede under mit psykologistudie). 11 binge eating i op til 12 måneder efter sig.
5 ARTIKEL og overlader opgaven til De Danske sociale oplevelser. En anden vigtig grund Referencer Vægtkonsulenter og kirurgerne. Dette er er, at spisevanerne er blevet en del af 1. Richelsen B. Fedmebehandling: Diæt, i overensstemmelse med Sundhedsstyr- vores identitet, og måden vi opfatter os vægttab og vægtstigning hvad er elsens anbefalinger (27). De konkluderer selv på, og det er ikke sådan lige til at problemet? Motions- og Ernærings- i deres rapport, at utilstrækkelig opfølg- ændre på. En forandring vil i givet fald på rådets Nyhedsbrev 2006; 1: 4-6. ning og for kort interventionsperiode er mange måder gribe ind i vores daglige liv. 2. Canetti L, Bachar E, Berry EM. Food et problem i en del projekter. De anbe- Vi holder fast i selv dårlige vaner, fordi vi and emotion. Behavioural Processes faler derfor, at interventionen skal være kender dem så godt, at de giver tryghed 2002; 60(2): mindst seks måneder, og at deltagerne og er en del af den, vi er. 3. Heatherton TF, Striepe M, Wittenberg skal følges meget længere. Ligeledes peger de på en kombination af teori og praksis, tværfaglighed, netværksdannelse og tværsektionelt samarbejde. Konsekvenser for diætisters arbejde Dette paradigmeskift får betydning for, L. Emotional distress and disinhibited eating: The role of the self. Personality and Social Psychology Bulletin 1998; 24(3): hvordan diætister udfører deres behand- 4. Heatherton TF, Baumeister RF. Binge Det betyder, at vi som behandlere i langt ling af den overvægtige patient bedst. eating as escape from self-awareness. højere grad skal inddrage patienterne Behandlerrollen skal ændres fra ekspert Psychol Bull 1991; 110(1): aktivt i den kompetencefremmende pro- til både ekspert og samarbejdspartner/ 5. Polivy J, Herman CP. Distress and eat- ces, hvor der fokuseres på hele personen coach. Heri ligger, at den overvægtige ing: Why do dieters overeat? Int J Eat og på det liv, vedkommende lever, og på patient skal opfattes som aktør frem for Disord 1991; 26(2): den sociale kontekst. Og dermed på et passiv modtager af information. Det kræ- 6. Stunkard AJ, Allison KC. Two forms meget bredere udsnit af de faktorer, der ver ikke blot en ændret tankegang, men of disordered eating in obesity: binge 12 har betydning for ændring af vaner, og som støtter den enkeltes forudsætninger til at mestre tilværelsen, frem for kun at fokusere på de traditionelle helbredsrelaterede aktiviteter som fx kost-, motions- og rygevaner. Og sidst, men ikke mindst betydningsfuld: Accept af, at det tager lang tid at ændre vaner. Det er meget svært at ændre kostvaner, blandt andet fordi de er grundlagt allerede i barndommen under stor indflydelse af følelsesmæssige og også ændrede professionelle kompetencer på det kommunikative og det menneskelige plan (21). På det metodemæssige plan kunne der være tale om anvendelse af motivationssamtalen (28) og elementer fra kognitiv terapi. Desuden skal der etableres tværfaglige teams med henvisningsmuligheder til psykolog især i tilfælde med spiseforstyrrelse, depression og andre væsentlige psykologiske problemstillinger. Meningen er ikke at psykologisere overvægt, men at medtænke de psykiske aspekter i en tværfaglig forståelse af overvægt, og dermed en tværfaglig interventionsstrategi med flere tilbud til den meget forskelligartede gruppe af overvægtige patienter ingevinding@vip.cybercity.dk eating and night eating. Int J Obes 2003; 27: Grothe KB, Dubbert PM, O jile JR. Psychological assessment and management of the weight loss surgery patient. Am J Science 2006; 331(4): Golay A, Buclin S, Ybarra J et al. New interdisciplinary cognitive-behavioural-nutritional approach to obesity treatment: a 5-year follow-up study. Eating Weight Disorder 2004; 9(1): Skårderud F. Stærk svag. En håndbog om spiseforstyrrelser. København: Hans Reitzels Forlag Hart S. Hjerne, samhørighed, personlighed. København: Hans Reitzels Forlag Lindroos AK. Sukker og afhængighed. Perspektiv 2006; 1: Saint-Exupéry A de. Den lille prins, 4. udg. Lindhardt og Ringhof Hermansen M. Omlæring. Århus: Klim Jensen B. Sundhed og sårbarhed.
6 Inge Vinding Uddannelser Psykolog (cand. pæd. psych.). Speciale: Hvorfor er det så svært at fastholde et opnået vægttab? Om sammenhængen mellem følelser, spisevaner og overvægt. Beskrivelse, forståelse og intervention årig videreuddannelse i kognitiv terapi på Kognitiv Terapi Center, Århus 2005 Klinisk diætist Husholdningslærer, Suhrs Seminarium Arbejde Siden august 2003: Adjunkt, JCVU, Ernæring og Sundhedsuddannelsen. Underviser i psykologi og sundhedspædagogik på de tre specialelinjer klinisk diætetik, human ernæring og ernæring og fysisk aktivitet. Kernemedarbejder i Videncenter Sundhedsfremme. Fra februar 2005: Psykolog på projekt JobForm et tværfaglig forløb for overvægtige uden for arbejdsmarkedet, Jobcenter Djursland i Grenaa samt medlem af den overordnede projektgruppe. 2006: Psykolog på projekt Vægt på Job på Jobcenter Århus Syd et tværfagligt tilbud til overvægtige ledige. En række freelanceopgaver (undervisning, foredrag, konsulent, klientarbejde) inden for temaet overvægt og psykologi : Klinisk diætist på afd. M, Århus Kommune Hospital vejledning af primært diabetikere : Konsulent i Image Selskabet, Århus. PR og kommunikation inden for sundhed, fødevarer og ernæring. Andet Har sammen med to andre diætister udgivet to kogebøger i samarbejde med Diabetesforeningen: Den nye kogebog (1994) og Kager der smager (1996). Har udgivet bogen: Sundt, nemt og lækkert. Opskrifter og tips til mad i en travl hverdag. Forlaget Klim (2005). Eget firma: Mad og Psykologi 2005: Store børns beretninger om sundhed review of factors associated with tive-behavioral decision-based treat- og hverdagsliv. København: Hans Reitzels Forlag Jørgensen PS, Holstein BE, Due P. Sundhed på vippen. En undersøgelse om de store skolebørns sundhed, trivsel og velfærd. København: Hans Reitzels Forlag Aaen S, Nielsen GA. Trivsel, sundhed og sundhedsvaner blandt 16-20årige i Danmark. København: Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Byrne SM. Psychological aspects of weight maintenance and relapse in obesity. J Psychosom Res 2002; 53: Byrne SM, Cooper Z, Fairburn C. Weight maintenance and relapse in obesity: a qualitative study. Int J Obes 2003; 27: Byrne SM, Cooper Z, Fairburn CG. Psychological predictors of weight regain in obesity. Behav Res Ther 2004; 42 (11): Elfhag K, Rössner S. Who succeeds in weight loss maintenance and weight regain. Obes Rev 2005; 6(1): Jensen B. Kompetencebegrebet og pædagogisk design en skitse til en model. København: Gyldendal Vinding I. Psykologiske barrierer i forbindelse med vægttab. Perspektiv 2003; 3: Shaw K, O rourke P, Del Mar C, Kenardy J. Psychological interventions for overweight or obesity. Cochrane Database Syst Rev. 2005; Apr 18(2). 23. Hay, P.J.; Bacaltchuk, J. Psychotherapy for bulimia nervosa and binging (CochraneReview). I: Cochrane Libary, Issue 2, Oxford: Update Software. 24. Jeffery RW, Drewnowski A, Epstein LH et al. Long-term maintenance of weight loss: Current status. Health Psychol 2000; 19(1 Suppl): Sbrocco T, Nedegaard RC, Stone JM, Lewis EL. Behavioral choice treatment promotes continuing weight ment for obesity. J Consult Clin Psychol 1999; 67(2): Hejgaard T, Hølund U, Bruun JJ et al. Metoder og redskaber til indsatser mod overvægt. Erfaringer fra 26 projekter belyst ud fra forskellige temaer. København: Sundhedsstyrelsen Miller WR, Rollnick S. Motivationssamtalen. København: Hans Reitzels Forlag Mørch MM, Rosenberg NK. Kognitiv terapi. Modeller og metoder. København: Hans Reitzels Forlag maintaining weight loss? A conceptual loss: Preliminary results of a cogni-
JobForm - et erhvervsrettet forsøgsprojekt for ledige med overvægt
Af psykolog og klinisk diætist Inge Vinding, JCVU Ernæring og Sundhedsuddannelsen JobForm - et erhvervsrettet forsøgsprojekt for ledige med overvægt Svær overvægt kan være en fysisk og psykisk barriere
Læs mereVaner. Af Hanne Voldby Jensen
Vaner Af Hanne Voldby Jensen Vaner er svære at bryde, fordi de med tiden bliver mere eller mindre ubevidste. De fleste kender til argumentet jamen, vi plejer at., når der er nogen, der udfordrer de normale
Læs mereOverspisning Teori og Praksis
Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning
Læs mereKursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013
Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager
Læs mereOverspisning- Tankernes magt
Overspisning- Tankernes magt d. 12 januar 2017 Hvad er overspisning Definition og hyppighed Årsager til overspisning Den kognitive model Øvelse: Min bedste ven Psykologiske aspekter Hvad kan jeg selv gøre?
Læs mereSå spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen
Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser
Læs mereBedre sundhed din genvej til job. Side 1
Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og
Læs mereBinge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til
Læs mereKommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.
Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent
Læs mereKontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale
sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør
Læs mereSpiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention
Spiseforstyrrelser Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Anorexia Nervosa Vægttab på 15% under normalvægt Frygt for at blive fed Forstyrret kropsopfattelse Menstruationsophør
Læs mereKost Rygning Alkohol Motion
Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og
Læs mereNår kiloene sidder fast
VÆGTPROBLEMER Når kiloene sidder fast Sult, lyst, vane og overdreven kontrol er alle kræfter, der har indflydelse på vores spiseadfærd. Det er også dem, hver for sig og i samspil, der forhindrer den overvægtige
Læs mereI det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.
Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din
Læs mereLev dit liv med glæde
Lev dit liv med glæde Institut for Sundhed og Livskvalitet Velkommen til Institut for Sundhed og Livskvalitet I dag er den første dag i resten af dit liv. Har du besluttet dig for, at du vil leve sundere,
Læs mereSundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version
Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereFakta om spiseforstyrrelser
SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller
Læs meredepression Viden og gode råd
depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereDu kan også få individuel mindfulness træning, evt sammen med samtaleterapi.
Hvor og hvordan? Træningen foregår i trygge rammer i små grupper på 6-9 personer. Der aftales tavshedspligt i gruppen. Vi mødes i gruppen 2½ - 3 timer (incl. pause) 1 gang om ugen i 8 uger. Hver gang vi
Læs mereTæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN
Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Af: Christina Bølling, foto: Ditte Capion Jeg har altid taget store portioner, både af mad og af livet Efter
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereNår selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.
Selvtillid og selvværd Selvværd og selvtillid I denne artikel (4 sider) kan du læse om selvværd og selvtillid. Du kan også læse om assertion, der kan oversættes med sund selvhævdelse, og du kan læse om
Læs mereFædres sundhed. En undersøgelse ved Forum for Mænds Sundhed
Fædres sundhed En undersøgelse ved Forum for Mænds Sundhed Indledning Fædres sundhed: En undersøgelse af hvad det at blive far betyder for mænds sundhed Ændringer i forhold til: Kost Rygning Alkohol Motion
Læs mereHandleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018
Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere
Læs mereJeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om
INDLEDNING Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om selvværd med håb om, at så mange som muligt kan få indblik i selvværdets grundlæggende betydning for vores velbefindende og for at give nogle
Læs mereJob og Aktiv Jobcenter Kolding
September 2015. Job og Aktiv Jobcenter Kolding Sundstyrelsen, Sundhedscenter Kolding og Job center Kolding Tilkendelser af førtidspensioner i Kolding kommune Baggrund 3-årigt projektsamarbejde mellem Jobcenter
Læs mereSanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup
Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte
Læs mereBilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper
Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt
Læs mereKvalitetssikring. Måling 1: Opstart på Integro. Er du: Gift Samlevende Enlig. Blev der under samtalen taget hensyn til dig og vist dig respekt?
Kvalitetssikring Måling : Opstart på Integro Baggrund: Cpr. nummer: _ Køn: Kvinde Mand Er du: Gift Samlevende Enlig Hvor mange børn har du: Hvor længe har du været ledig inden for de sidste år? Har du
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereAnorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser
Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,
Læs mereBaggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb
Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15
Læs mereTil patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri
Til patienter og pårørende Spiseforstyrrelser - fakta om spiseforstyrrelser Vælg billede Vælg farve Børne- og Ungdomspsykiatri Der bliver talt meget om spiseforstyrrelser. Denne pjece fortæller kort om
Læs mereFysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir
Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig
Læs mereGør noget få det godt til mennesker med kræft
Gør noget få det godt til mennesker med kræft Lifestyle Redesign Interventionen Lifestyle Redesign blev udviklet i starten af 1990 erne Formålet med Lifestyle Redesign var gennem forebyggende ergoterapi
Læs mereRAW CAKE Workshop. -Pimp Dine Vaner PROGRAM. Tirsdag den 1. marts kl. 15-00-21.00. DOT House, Vesterbrogade 112C, 1. sal.
RAW CAKE Workshop -Pimp Dine Vaner PROGRAM Tirsdag den 1. marts kl. 15-00-21.00 DOT House, Vesterbrogade 112C, 1. sal 1620 København V Kender du til trøstespisning? Altså, de dage hvor du "kommer til"
Læs mereRygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage
Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver
Læs mereDanmark har et alvorligt sundhedsproblem
Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil
Læs mereHvad er tvangsoverspisning og hvordan behandles det?
Hvad er tvangsoverspisning og hvordan behandles det? Mette Fuglsang Diætist Psykoterapeutstuderende Tidligere tvangsoverspiser Indehaver af firmaet www.mettefuglsang.dk Overspisning Tvangsoverspisning/
Læs mereEn af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital
En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske
Læs mereADD. Viden-Forståelse-Håndtering. Skrevet af: Jan og Rikke Have Odgaard
ADD Viden-Forståelse-Håndtering Skrevet af: Jan og Rikke Have Odgaard Titelblad ADD Viden Forståelse - Håndtering Skrevet af : Rikke og Jan Have Odgaard Forlag : JHOconsult 997731 ISBN: 978-87-997731-5-5
Læs mereVurderingsark. til at vurdere en persons motivation til at forandre en adfærd. University of Rhode Island Change Assessment Scale (URICA)
Vurderingsark til at vurdere en persons motivation til at forandre en adfærd University of Rhode Island Change Assessment Scale (URICA) De følgende udsagn beskriver, hvordan en person kan føle, når han/hun
Læs mereFølelser og mentaliserende samspil
Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation
Læs mereDiætisten - Din hjælp til et sundere liv
Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages
Læs mereUniversity of Copenhagen
University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,
Læs mereProjekt Robuste Ældre
Projekt Robuste Ældre Om ældres menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering
Læs mereEndorfin-jagten - et foredrag om stress og afstresning
Endorfin-jagten - et foredrag om stress og afstresning v/ Livsstilsterapeut Sanne Anthony CV for Susanne Anthony Tankefelt Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Lægemiddel Konsulent
Læs mereVEJLE den 6. november 2014
VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for
Læs mereGuide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil
Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan laver du en mental u-vending 12 sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil Mental u-vending
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereSenfølger af opvæksten i en alkoholramt familie
Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereMåden du tænker på baner vejen for din personlige vækst
SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du
Læs mereSelvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Læs mereMindful Self- Compassion
Mindful Self- Compassion Et evidensbaseret træningsprogram til professionelle omsorgsgivere Professionel træning i mindful selv-medfølelse gør dig bedre til at navigere i en kompleks hverdag, ved at mindske
Læs mereREDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
Læs mereHvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?
Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor
Læs mereADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.
ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er
Læs mereVirkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereLektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
Læs mereChris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt
Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,
Læs mereFølelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT.
Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsmæssig balance Når hjernen og hjertet taler sammen Chris Nunan Med Cand. Mag i Psykologi, ADHD Facilitator, Mindfulness
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereJeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster
Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne
Læs mereEr du sygemeldt på grund af stress?
Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,
Læs mereSelvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos
Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus
Læs mereMental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!
Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre
Læs mereDet gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke
Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereEvaluering Livsstil for familier
Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste
Læs mereGuide: Få flad mave på 0,5
Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave
Læs mereOg deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.
4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mereIndledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.
1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereUng. i en præstationskultur. jeg føler mig aldrig god nok
lings vik selvud camp jeg føler mig aldrig god nok Ung i en præstationskultur Der kan være mange årsager til, at man som ung kan have brug for hjælp. Mange unge presses hårdt af samfundets krav og forventninger.
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereOvervægtige gravide. Hvilke udfordringer er der i mødet med den gravide, som man vil motivere til en ændret livsstil?
Overvægtige gravide Hvilke udfordringer er der i mødet med den gravide, som man vil motivere til en ændret livsstil? Sundhedsstyrelsen anbefaler Overvægtige gravide tilbydes rådgivning med henblik på at
Læs mereForord. Borgmester Torben Hansen
1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers
Læs mereProjektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.
Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken
Læs mereMindful Self-Compassion
Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion
Læs mereBedre Balance testen:
Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert
Læs mereHvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag
Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Lørdag den 29. november 2014 Bente Juul Neuropædagog PD psyk. Certf. Coach 04-12-2014 1 VISO- specialist Det drejer sig om: -
Læs mereVærdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Læs mereJobForm et erhvervsrettet forsøgsprojekt for ledige med overvægtsproblemer
JobForm et erhvervsrettet forsøgsprojekt for ledige med overvægtsproblemer Den samlede evaluering af projekt JobForm består af: Slutevalueringsrapport: Evalueringsrapporten er udarbejdet af en ekstern
Læs merewww.psykologcentret.dk
Mens I venter kan I scanne QR koden og besøge vores hjemmeside Mestring og Mestringsstrategier med udgangspunkt i Psykolog Lisbeth Rasmussen www.psykologcentret.dk Hvad vil det sige at arbejde efter? Den
Læs mereTab dig 20-25 kg uden kirurgi
Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt
Læs mereFlygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?
Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser
Læs mereSpiseforstyrrelser. Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning
Spiseforstyrrelser Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning www.spiseforstyrrelser.net Åben anonym rådgivningr 78473349/21370193 Program Hvad er spiseforstyrrelser? Hvorfor
Læs mereSLIP SUKKERVANEN. Find balancen og få øget velvære KAREN NORBERG FORLAGET PRESSTO
SLIP SUKKERVANEN Find balancen og få øget velvære KAREN NORBERG FORLAGET PRESSTO Indledning Idéen til denne bog udsprang af min egen nysgerrighed både som professionel sundhedskonsulent og som privatperson.
Læs mereER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?
Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude
Læs mere