TEMAHÆFTE 3 FORÆLDREANSVARSLOVEN. hvad blev der af barnets tarv?

Transkript

1 TEMAHÆFTE 3 FORÆLDREANSVARSLOVEN hvad blev der af barnets tarv?

2 Pia Deleuran (red.) Forældreansvarsloven hvad blev der af barnets tarv? Temahæfte 3 Fokus på brug af ikke-juridisk sagkyndige i familiesager Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2011

3 Pia Deleuran (red.) Forældreansvarsloven hvad blev der af barnets tarv? Temahæfte 3 Idemager advokat og mediator Pia Deleuran i samarbejde med advokat og mediator Vivian Jørgensen og cand.med. Bente Holm Nielsen 1. udgave, 1. oplag 2011 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Omslag: Bo Helsted Forsidecollage: Sisse Jarner Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Jysk Bogbind, Holstebro Printed in Denmark 2011 ISBN Stor tak til artikelskrivere, bidragydere og alle der i øvrigt har medvirket i den proces, det er at udarbejde et sådant temahæfte. Udgivet med støtte fra Jurist- og Økonomforbundets Forlag Lyngbyvej 17 Postboks København Ø Telefon: Telefax:

4 Indhold Indhold Indhold Forord... 7 Familiesager om forældremyndighed, bopæl og samvær samt eksekvering af disse i det administrative og retlige system... 9 Del 1. Faglige artikler Barnets tarv eller bare tarveligt? Af Jacob Vindbjerg Nissen Børnesagkyndiges rolle i det juridiske univers Af Vivian Jørgensen Undersøgelse af retternes og statsforvaltningernes brug af børnesagkyndige i familiesager herunder klageadgange Af Pia Deleuran og Bente Holm Nielsen Fire konkrete nedslag Fra kvindernes til børnenes sag om fælles forældremyndighed i 90 år Af Jytte Larsen Forældreansvarsloven hvad blev der af kvindens krop? Af Jytte Aa. Møller og Bente Holm Nielsen Forældreansvarsloven Sexovergreb og beviselighed Af Beth Grothe Nielsen Forældreansvarsloven Vold i familierelationer The Protective Mothers were right Af Barry Goldstein Del 2. Udvalgte artikler om forældreansvarsloven fra fagblade Gode hensigter kan have onde konsekvenser (Advokaten nr. 10/2010) Af Pia Deleuran, Bente Holm Nielsen og Vivian Jørgensen Tema: Skilsmisse (Børn & Unge nr. 5/2011) og Signe Strandby Nielsen Pædagoger i klemme... 57

5 4 Indhold Børnene taber Børn kan fare vild i skilsmissen Jag spøgelset væk Flere slagsmål om børnene (Børn & Unge nr. 6/2011) Politikere vil stramme lov (Børn & Unge nr. 7/2011) Psykologer scorer kassen på skilsmissebørn (Børn & Unge nr. 14/2011) Tema: Børnesagkyndige (Børn og Unge nr. 16/2011) Børneundersøgelser er fyldt med fejl Psykolog dømte mor skør Psykologer fortsætter trods kritik Advarsler fra børnehave skrottet Min datter er i livsfare Fejl vedkommer ikke direktør (BUPL s hjemmeside 26. september 2011) Pædagog slår alarm (Børn & Unge nr. 18/2011) Mere rod i systemet (Børn & Unge nr. 18/2011) Del 3. Personlige beretninger Introduktion til beretninger Kafkaske processer del to Oplevelsen af en udkørende fogedforretning Uddrag fra en børnesagkyndig rådgivning Magtesløshed Man tror det er løgn... men i Danmark er det faktisk sandt! Et møde med systemet, der overgår fantasien Stalking og statsforvaltninger Erfaringer fra en institution, der overvåger samvær Eventyret om Hans, der endte som en tragedie Brev til alle 179 politikere i Folketinget Klage over en børnesagkyndig undersøgelse Bedsteforældrene mod Forældreansvarsloven Fogedsag som vendepunkt To tvangsudleveringer

6 Indhold 5 Venter på fogeden og far Vores erfaring med børnesagkyndige undersøgelser En mistanke om incest Når børnesagkyndige undersøgelser er overflødige udfaldet er givet på forhånd Bilag Bilag 1. Politisk aftale om forslag til lov om forældreansvar Bilag 2. Forældreansvarsloven og uddrag af retsplejeloven om fogedforretninger Bilag 3. Vejledning om børnesagkyndige undersøgelser Bilag 4. Skrivelse fra daværende justitsminister Lars Barfoed Bilag 5. Spørgsmål tilsendt retterne og Domstolsstyrelsen Bilag 6. Svar fra retterne Bilag 7. Svar fra Domstolsstyrelsen Bilag 8. Spørgsmål tilsendt statsforvaltningerne og Familiestyrelsen Bilag 9. Svar fra statsforvaltningerne og Familiestyrelsen Bilag 10. Spørgsmål tilsendt Psykolognævnet og Patientombuddet Bilag 11. Svar fra Psykolognævnet Bilag 12. Svar fra Patientombuddet Bilag 13. Etiske principper for nordiske psykologer Bilag 14. Betragtninger i forhold til de statistiske oplysninger, som er tilgængelige via Familiestyrelsens hjemmeside Bilag 15. Bemærkninger fra fagnetværket Barnets Tarv Nu til Familiestyrelsens statistikmateriale Bilag 16. Resume fra Børns Vilkårs hæfte: Forældreansvarsloven Ændringsforslag til styrkelse af barnets rettigheder

7 Forord Forord Forord Trods den centrale samfundsmæssige funktion har familieretten ikke været i søgelyset, når retsgarantier er blevet gennemgået. Det bærer området præg af. Den manglende bevågenhed har fået som konsekvens, at helt sædvanlige retsgarantier, som betragtes som grundlæggende i en retsstat, er fraværende. Det kan undre, idet daværende justitsminister Brian Mikkelsen i 2009 til Advokatsamfundets Retssikkerhedskonference udtalte:»retssikkerheden er en af grundsøjlerne i et demokrati. Og holder vi ikke retssikkerheden skarp for øje, kan det have negativ indflydelse på demokratiet.«dette grundlæggende princip må Folketingets medlemmer have glemt, da de vedtog loven. Daværende formand for Advokatrådet Sys Rovsing supplerede ministeren med følgende udtalelse:»vi har en forpligtelse overfor det samfund vi alle sammen lever i. Og en måde at løfte det ansvar på er at tage del i den offentlige debat.«dette temahæfte, der er det tredje i en række, skal ses som et svar på invitationen til debat. Artikler og beretninger har til hensigt at tydeliggøre, hvorfor der er behov for en grundlæggende ændring af loven, som i 2007 blev vedtaget af et enigt Folketing. Der er et særskilt fokus på de ikkejuridisk sagkyndiges rolle i familiesagerne, da denne gruppe af psykologer, psykiatere og socialrådgivere har fået en central position i sagerne. Daværende justitsminister Brian Mikkelsen og daværende socialminister Karen Ellemann fremførte, at hvis der var dokumenterbare fejl, ville disse naturligvis give anledning til justering. Intet skete imidlertid. Efter regeringsskiftet i 2011 kom der igen en udmelding om, at loven skulle ændres. Denne gang fra socialminister Karen Hækkerup. Hvordan dette skal ske, er i skrivende stund uafklaret. Det er fortvivlende, da det haster efter mere end fire år med loven i kraft. Det vil fremgå af temahæftets beretninger, at der i høj grad er grund til alvorlig bekymring og brug for øjeblikkelig ændring. Selv før vedtagelsen af loven var der blæst om den, og nu har konsekvenserne af udformningen og administrationen vist sig med tydelighed. Fra politisk hold blev det i forbindelse med lovens vedtagelse bestemt, at der skulle gennemføres en evaluering af loven inden udgangen af Dette arbejde pågår i øjeblikket. Imidlertid synes evalueringen ikke at fokusere på alle relevante problemstillinger, når lovens virkninger og administrationen skal bedømmes. Når der mangler centrale områder i den officielle evaluering, bliver evalueringsgrundlaget ufyldestgørende og i værste fald direkte misvisende. Der er således behov for supplerende vinklinger på de problemer, loven skaber. Dette temahæfte og de to tidligere bidrager med sådanne. Bag forældreansvarsloven lå der uden tvivl en god intension fra politikernes side om at lade barnets bedste være i fokus ved den konkrete retlige bedømmelse i alle de situationer, hvor der mellem forældre opstår uoverensstemmelse eller tvist mellem dem om barnet. I den politiske aftale i tilknytning til lovens vedtagelse understreges netop, at»barnets perspektiv«skal være det bærende for samtlige beslutninger. Imidlertid ødelagdes denne gode hensigt af lovens modsatrettede paragraffer, hvilket temahæftet illustrerer. De regler, der er gældende, binder barnet sammen med dets genetiske forældre, og der fastsættes omfattende samværsordninger. De beviser, der skal løftes for at undgå fælles forældremyndighed og samvær, er så voldsomme, at det i mange tilfælde ikke er muligt. Det får konsekvenser for borgerne, herunder børnene. Nogle gange er omkostningerne uoprettelige for de involverede. Det viser temahæftet desværre. Hvorledes de ikke-juridisk sagkyndiges omfattende involvering i familiesagerne giver retssikkerhedsmæssige problemer illustreres i temahæftet. Dette fordi det ikke synes som om, lovgiver har undersøgt betydningen af at lade denne ikke-juridiske faggruppe placere på en så central position i såvel det administrative som i det retlige system omkring familiesagerne omhandlende både forældremyn-