VEDR. KLAGE TIL NATUR- OG MILJØKLAGENÆVNET

Transkript

1 Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej København NV VEDR. KLAGE TIL NATUR- OG MILJØKLAGENÆVNET 15. AUGUST 2013 Kommunens bemærkninger til retlig klage over Lokalplan 167 og Kommuneplantillæg 23 Erhvervsområde ved Nørre Alslev Kommunen har den 10. juli 2012 modtaget vedlagte klage fra Danmarks Naturfredningsforening over den endelige vedtagelse af Lokalplan 167 for Erhvervsområde ved Nørre Alslev samt Kommuneplantillæg 23. Klagen er rettidigt indkommet, da klagefristen først udløb den Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af vedlagte tilladelse fra Miljøministeriet (Naturstyrelsen) til planlægning inden for kystnærhedszonen ved Nørre Alslev, jf. planlovens 5v. Tilladelser efter denne paragraf kan i lighed med andre af miljøministerens beslutninger, jf. planlovens 3, ikke påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Det skal derfor gøres gældende, at dele af klagen bør bortfalde, da disse emner ikke kan påklages i denne sammenhæng. Naturstyrelsen har afgivet vedlagte kommentarer til lokalplanforslaget. Disse forhold er afklaret med Naturstyrelsen inden den endelige vedtagelse af lokalplanen. GULDBORGSUND KOMMUNE RÅDHUSET PARKVEJ NYKØBING F TLF FAX KOMMUNEN@ GULDBORGSUND.DK SAGSNR. 11/42275 SAGSBEHANDLER: EMO DIR NATUR-MILJOE- PLAN@GULDBORGSUND.DK CVR NR TELEFONTIDER: MAN-ONS KL TORS KL FRE KL Naturstyrelsen har ikke fremsat veto mod nogen dele af lokalplan eller tilhørende kommuneplantillæg. Guldborgsund Kommune har følgende bemærkninger/kommentarer til klagen fra Danmarks Naturfredningsforening: Det er Kommunens vurdering, at lokalplanlægningen er i overensstemmelse med plantilladelsen og dennes vilkår. Naturstyrelsen har ikke fundet, at planlægningstilladelsens vilkår er tilsidesat, heller ikke for bygningshøjde, landskab og transporttung erhverv. Kommunen er ikke enig i, at planlægningstilladelsen hviler på et forkert/misvisende grundlag, og finder, at ikke kan klages over dette forhold.

2 SIDE 2/6 Gennemførelsen af planforslaget kan ifølge vedlagte udvidede screening ikke beskadige bilag IV-plantearter - eller ødelægge bilag IV-dyrearters yngle- eller rasteområder, jf. Habitatbekendtgørelsen 11, stk. 2. Kommunen har anvendt to forskellige makroøkonomiske analysemodeller til den tidligere vurdering af de lokaløkonomiske konsekvenser! Jf og 6.1 i lokalplanen kan område 3 ikke anvendes til byggeri. Derfor er der naturligvis ingen detaljeringsgrad for byggeri i lokalplanen. Der er i øvrigt på arealet tinglyst vejbyggelinje, og staten har foretaget en arealreservation til mulighed for anlæg af naturgasledning, jf. Miljøministeriets cirkulære af 2. august Lokalplan 167 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 23 og miljøvurdering vedlægges. Med venlig hilsen Bruno Andersen Direktør Bilag: Klage af fra Danmarks Naturfredningsforening Guldborgsund Planlægningstilladelse af fra Naturstyrelsen Kommentarer fra Naturstyrelsen Notat af 15. august 2013 vedrørende screening for bilag IV-arter Lokalplan 167 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 23 og miljøvurdering

3 SIDE 3/6 NOTAT OM SCREENING BILAG IV-ARTER LOKALPLAN 167 ERHVERV VED NØRRE ALSLEV Supplerende screening Umiddelbart syd for området (på den anden side af landevejen fra lokalplanområdet) ligger Gundslev å-dal. I og omkring å-dalen er en række 3 naturtyper, bestående af Skerne Sø, overdrev, mose og eng. Inden for Lokalplan-området er registreret lavbundsarealer, et 3 beskyttet vandhul på ca m2 overvejende lysåbent (målt og vurderet på luftfoto), og der løber et rørlagt vandløb. Lavbundsarealerne, et åbent vandløb og vandhullet/vandhuller vil kunne danne grundlag for en grøn korridor midt gennem erhvervsområdet. Den grønne korridor vil kunne danne en spredningsmulighed mellem kystområderne i nord bl.a. naturområdet Ravnse Holme og å-dalen i syd ved fx at udvide vandhullet, etablere flere vandhuller og åbne det rørlagte vandløb. Landevejen kan dog udgøre en barriere for spredningsmulighederne mellem lokalplanområdet og Gundslev Å-dal. Dette taler for, at man kunne undersøge muligheden for at etablere en faunapassage for padder på tværs af landevejen, så mulighederne for spredning på tværs af vejen kunne forbedres. Søgning efter bilag IV-arter i og omkring lokalplanområdet blev foretaget den i Naturdata, og der fremkom ingen resultater inden for planlægningsområdet. Søgning i Naturdata er gentaget den Der fremkom resultater fra 8 besigtigelser foretaget i perioden Resultaterne var observationer af plantearter (ikke bilag IV-arter) fra følgende områder: Ravnse Holme, Syd for Ravnse Holme, Tårup Bro og Vest for Tårup Bro (uden yderligere mulighed for stedfastsættelse). Efter ændringer i Naturdatastrukturen mv. har det fx heller ikke været muligt at få resultater af særskilte artsfund. Det er det stadig ikke. Udbredelse af bilag IV-padder i og omkring lokalplan-området Springfrø er udbredt på Lolland og Falster og specielt i områder nær løvskov. Arten forventes at yngle i hovedparten af vandhuller, der som minimum er delvist lysåbne.

4 SIDE 4/6 Stor Vandsalamander er almindelig i det sydøstlige Danmark i vandhuller og formodes at findes i op mod halvdelen af vandhullerne. Især i vandhuller med bedst vandkvalitet og uden fisk vil sandsynligheden være størst. Arten opholder sig efter yngleperioden forsat lige omkring vandhullet eller op til 300 m derfra. Spidssnudet Frø er også almindeligt forekommende i hele kommunen, men er ikke i samme grad som Springfrø knyttet til egentlige vandhuller, men er i højere grad knyttet til oversvømmede partier i moser og på enge. Især Stor Vandsalamander og Spidssnudet Frø er afhængige af, at der findes naturarealer eller ekstensivt drevne arealer omkring ynglelokaliteterne. Grønbroget Tudse har tidligere været ret almindelig på Falster, men er gået stærkt tilbage. Grønbroget Tudse yngler i nygravede vandhuller eller lavninger uden eller med sparsom vegetation. Endvidere kan den yngle i vandhuller, hvor vegetationen holdes lav ved afgræsning, eller i gamle ajlebeholdere og lignende kunstige anlæg. Udover ovennævnte bilag IV-arter kan der findes Skrubtudse, Lille Vandsalamander og Grøn Frø. Ved søgningen i Naturdata den i og omkring lokalplan-området fremkom følgende resultater: Nord for området på Strandvedgård er der i 2004 fundet bilag IV-arten, Grønbroget Tudse. Lidt nordligere bl.a. ved Ravnse Holme er der i 2009 konstateret forskellige bilag IV-arter af padder. I forbindelse med lokalplanarbejdet vedr. statsfængslet på Nordfalster udarbejdede NIRAS i 2010 en naturundersøgelse. Lokalplanområdet for statsfængslet ligger ca. 1 km syd for indeværende lokalplanområde. I vandhuller inden for og lige udenfor statsfængslets område blev der konstateret ægklumper af springfrø og larver af stor vandsalamander. Endvidere har BaneDanmark i forbindelse med udvidelse af jernbanen leveret en rapport i februar 2011, hvor det fremgår, at der på østsiden af banen og 1,2 km øst for lokalplanområdet i Skjoldemose er konstateret ægklumper af springfrø. Ligesom der nord for Alslev Skov og nord for Ravnstrup er konstateret ægklumper, haletudser og frøer af springfrø. Samlet set kan der derfor være sandsynligt, at både Springfrø og Stor Vandsalamander raster og/eller yngler i vandhuller indenfor og udenfor lokalplanområdet nr. 167 fra Ravnse Holme til Gundslev Å-dal/Skerne Sø. Mindre sandsynligt er forekomsten af grønbroget tudse, da vandhuller i og lige omkring lokalplanområdet ikke vurderes til at være nyetablerede. Udbredelse af bilag IV-flagermus i og omkring lokalplan-området Flagermusbestandene kan færdes i en radius på flere km fra dagopholdsstederne. Flagermusenes aktiviteter på de enkelte steder varierer gennem natten, fra nat til nat og gennem sæsonen. Det skyldes bl.a., at insekterne fordeler sig forskelligt afhængig af vind og vejr. Kolonierne flytter ligeledes opholdssted igennem yngletiden, hvilket påvirker brugen af bestemte flyveruter og fødesøgningsområder. Derudover forekommer gennemtrækkende individer. Dagopholdssteder er fx i hulheder, sprækker, spættehuller mv. i træer, i forskellige slags bygninger og sjældnere i sprækker under broer og i fugle- eller flagermuskasser. Kommunen er beriget med ca. 11 arter flagermus ud af de 14 arter, der med sikkerhed forekommer i Danmark.

5 SIDE 5/6 NIRAS og BaneDanmark har i deres undersøgelser nævnt ovenfor også undersøgt forekomst af flagermus. Alle flagermus er bilag IV-arter. NIRAS har i lokalplanområdet for fængslet observeret Dværgflagermus og Sydflagermus. NIRAS påpeger, at der ikke er tegn på forekomst af rastende flagermus, men at det er sandsynligt at flere af de nærmeste gårde og den lidt fjernere landsby Skerne vest for fængsel-området rummer raste- og ynglesteder for Dværgflagermus og Sydflagermus. Skerne er beliggende ca. 700 m syd for indeværende Lokalplan nr BaneDanmark har oplyst i deres rapport, at de langs banen sydvest for Skerne v. Trættefang og Nørre Kirkeby Skov og langs den sydlige del af Alslev Skov har observeret følgende flagermus, bl.a. Bredøret flagermus, Brunflagermus, Dværgflagermus, Langøret flagermus, Pipistrelflagermus, Sydflagermus, Troldflagermus. BaneDanmark oplyser, at Alslev Skov er et vigtigt fødesøgningsområde for op til syv arter af flagermus, at der sandsynligvis er en ynglekoloni for Dværgflagermus samt rasteområder. Der menes også at være yngle- og rasteområder i nærliggende huse vest for skoven. De oplyser videre, at Trættefang og Nørre Kirkeby Skov er et vigtigt fødesøgningsområde for op til fem arter af flagermus. Formentlig er der et rastested ved skoven ved for Nebøllegård. Begge steder er der konstateret flyveruter langs og på tværs af banen. Udover disse arter kan der også have været forekomst af Vandflagermus, da det er en af de almindeligste arter i Danmark og kan være vanskelige at bestemme. På denne baggrund må det være sandsynligt, at der indenfor nærværende lokalplanområde forekommer flere arter af nævnte flagermus måske rastende omkring det 3 beskyttede vandhul, og måske rummes yngle- og rastesteder i de gårde, der er beliggende i området. Lokalplan nr Der er i Lokalplanen givet mulighed for at etablere den grønne korridor, der følger det rørlagte vandløb, og som omfatter lavbundsarealerne og det beskyttede 3 vandhul. Der gives endda mulighed for at udvide vandhuller og/eller at etablere flere vandhuller samt at åbne det rørlagte vandløb. Følgende er oplyst i Lokalplan nr. 167: I det grønne område ligger i dag et mindre vandhul, som skal bevares og evt. udbygges, endvidere ligger et rørlagt vandløb, som evt. kunne åbnes til gavn for områdets rekreative interesser. Der gives generelt mulighed for, at der indarbejdes søer i den grønne kile. Disse søer skal fremstå som naturlige søer, men kan også anvendes i håndteringen af regnvandet. Og følgende er oplyst i Lokalplanens bestemmelser (R1og R2 følger det rørlagte vandløb, og R3 er areal langs motorvejen og erhvervsområdet): Delområde R1: Udlægges til rekreativt grønt område med skovrejsning. Delområde R2: Udlægges til rekreativt grønt område, som kan anvendes til fælles formål. Delområde R3: Udlægges til grønt friareal langs motorvejen med mulighed for infrastrukturanlæg (evt. udvidelse af motorvej). Samlet vurdering Det kan samlet antages, at der kan forekomme både yngle- og rastesteder for bilag IV-padder som Stor Vandsalamander og Springfrø samt for de nævnte flagermus-arter, der alle er bilag IV-arter. Det vurderes, at en åbning af vandløbet, udvidelse og etablering af flere vandhuller vil være en fordel for alle bilag IV-arterne. Flere vandhuller kan øge mulighederne for yngle- og rastemuligheder for padder. Et åbent vandløb og flere

6 SIDE 6/6 vandhuller kan komme til at udgøre vigtige lokaliteter for fouragerende flagermus pga. forekomsten af større mængder insekter end andre steder i landskabet. Plantning af træer/rejsning af skov kan også bidrage positiv for fødesøgnings- og rasteområde for visse flagermus. Samtidig kan det skabe rastesteder for padder. Der skal dog gøres opmærksom på, at nedrivning af gårde/huse kan mindske eventuelle yngle- og rastesteder for flagermus. Inden eventuelle nedrivninger skal der undersøges for forekomsten af flagermus i husene/gårdene. Vejledning kan fås hos Naturstyrelsens vildtkonsulent. Der kan dog kompenseres for eventuelle manglende yngle- og rastesteder ved at etablere den grønne korridor gennem erhvervsområdet. Derudover kan nye bygninger i området bevirke, at flagermus får nye muligheder for yngle- og rastesteder. Der skal også gøres opmærksom på, at en udvidelse af det 3 beskyttede vandhul forudsætter kommunens dispensation. I en eventuel dispensation bliver der tilknyttet vilkår, der beskytter padder. Det vurderes derfor, at gennemførelsen af planforslaget ikke kan beskadige eller ødelægge bilag IV-plantearter samt yngle- og rasteområder for bilag IV-dyrearter, jf. Habitatbekendtgørelsen 11, stk. 2, (BEK nr. 408/2007). Ovenstående skal i øvrigt fremgå af redegørelsen til planforslaget, jf. 11, stk. 3 i Habitatbekendtgørelsen nr. 408/2007. I henhold til Artsfredningsbekendtgørelsen 2 (Bekendtgørelse nr. 901 af ) må visse vildtlevende dyr, omfattet af bilag 1 og 2 til BEK nr. 901, ikke slås ihjel, indfanges eller indsamles uanset hvilken metode, der anvendes. Det gælder fx alle padder og flagermus. Med venlig hilsen Dennis Grønbæk Christensen Byplanlægger