nordhavn FOR NORDHAVN ÅRLIG HANDLINGSPLAN med beslutning fra kommunens budget 2011 Nordhavnen

Transkript

1 nordhavn ÅRLIG HANDLINGSPLAN FOR NORDHAVN med beslutning fra kommunens budget 211 Nordhavnen 13. oktober 21

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. VISION FOR NORDHAVN 2. STATUS 2.1 HVAD NÅEDE VI SIDSTE ÅR 2.2 NYE PROGNOSER 3. FORVALTNINGERNES BUDGETFORSLAG 3.1 SAMLET OVERSIGT KULTUR- OG FRITIDSFORVALTNINGENS FORSLAG NR. 1. KANO- OG KAJAKKNUDEPUNKT NR. 2. KUNSTGRÆSBANE TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGENS FORSLAG NR. 3. ÅBNING AF KRYDS I ÅRHUSGADE NR. 4. OMBYGNING AF KRYDS TUBORGVEJ NR. 5. CYKELSTI I ÅRHUSGADE NR. 6. MIDLERTIDIGE REKREATIVE BYRUM NR. 7. CYKELSTIBRO FRA ØSTRE GASVÆRK TIL NORDHAVN NR ,5 KM GRØN CYKELRUTE 3.2 ØVRIGE BEMÆRKNINGER 4. SAMLET TIDSPLAN FOR DET KOMMENDE ÅR 4.2 FOR DE KOMMENDE OVERSLAGSÅR KOMMUNALØKONOMI 5.1 INVESTERINGER 5.2 SAMLET KOMMUNALØKONOMISK PÅVIRKNING 6. SAMMENFATNING 6.1 SAMMENFATNING 6.2 ANLÆG OG DRIFT BESLUTTET I FORBINDELSE MED KOMMUNENS BUDGET 211 FOR NORDHAVN

3 1. VISION FOR NORDHAVN Bæredygtighed og Grøn Vækst bliver det, der kendetegner Nordhavn i fremtiden. Miljømæssigt, socialt og økonomisk bliver Nordhavn et internationalt fyrtårn, der skal sætte nye standarder for bæredygtig byudvikling i det 21. århundrede. Udviklingen af Nordhavn fi nder sted over de næste 4 5 år. Det er en lang tidshorisont, der giver nogle forpligtelser og nogle helt unikke muligheder for at bygge en ny bydel fra bunden - en bydel, der fra starten indeholder de nødvendige løsninger på de udfordringer København, som storby står over for og som resten af verdens storbyer står over for. Danske såvel som internationale virksomheder får mulighed for at udvikle og afprøve nye løsninger i Nordhavn inden for blandt andet energineutralt byggeri, køling og lokal afl edning af regnvand. Udviklingen af Nordhavn tager udgangspunkt i områdets fortid som industrihavn og gradvise arealudvidelse med opfyldninger ud i Øresund. I fremtiden vil nye kanaler opdele området i holme, der gør vandet nærværende overalt i bydelen. På længere sigt giver holmestrukturen mulighed for en fortsættelse med nye holme ud i Øresund. Den enkelte holm bygges færdigt som et helstøbt kvarter med butikker, daginstitutioner, kulturtilbud, fritidsfaciliteter og legepladser, inden udbygningen fortsætter. Nordhavn skal være en tæt by som resten af København, men gøres grøn og bære præg af havnens skift mellem store siloer og lave pakhuse. Københavns Kommune har i forbindelse med aftalen om Metrocityringen aftalt med Staten, at København skal tilvejebringe det nødvendige plangrundlag i Indre Nordhavn (Århusgade-området). Plangrundlaget skal give mulighed for etablering af minimum 4. etagemeter bolig og erhverv. Dette betegnes som fase 1. Figur 1A NØGLETAL 7. m 2 eksisterende byggeri (erhverv og lagerhaller) POTENTIALE: 3-4 mio. m 2 byggeri, heraf 4. m 2 byggeri i første fase 2. m 2 byggeri i anden fase 4. indbyggere 4. arbejdspladser Figur 1B HOVEDMÅLSÆTNINGER De 6 visioner for Nordhavn: en miljøvenlig by en levende by en by for alle en by ved vandet en dynamisk by en by med grøn trafi k Figur 1C: Rækkefølgeplan i Kommuneplan 29 Derudover skal Københavns Kommune under hensyntagen til stationsnærhedsprincippet tilvejebringe det nødvendige planmæssige grundlag, der muliggør byudviklingen af yderligere 2. etagemeter bolig og erhverv i Ydre Nordhavn (nord for Århusgade-området) fra 215, dette kan enten være op langs Kalkbrænderihavnsløbet eller på Levantkaj (dette kaldes fase 2a eller 2b). Kommuneplan 29 Arbejdet med udviklingen af et plangrundlag for Nordhavn er i fuld gang. Der har været afholdt en idékonkurrence, der indeholder et rumligt koncept, strukturplan, bebyggelsesplan og en strategi for implementering. De udgør tilsammen grund laget for kommuneplantillæg og lokalplaner, som forventes at blive fremlagt til politisk forhandling i 211. Kommuneplan 29 har prioriteret Nordhavn som et af de byudviklings områder, man skal i gang med at udvikle nu i overenstemmelse med aftalen med Staten. I første (29-14) og anden del (215-21) af planperioden i Kommuneplan 9 er Indre Nordhavn udlagt til byudvikling. Ydre Nordhavn er en del af perspektivperioden (221 - ). 1. del af planperioden (29-214) (Indre Nordhavn) 2. del af planperioden (215-22) (Face 2a og 2b) Perspektivområder (221 -) Arealer i landzone 3

4 Konkret om områderne Den inderste del af Nordhavn, som udgør første fase af udviklingen, rummer industribygninger, som vidner om den historisk industrielle arv i området op gennem sidste århundrede. Disse bygninger vil i et vist omfang blive bevaret og / eller genanvendt. Første etape i Indre Nordhavn består af 3 delområder: 1. Århusgadekvarteret, hvor hovedparten af den industrielle bygningsarv befi nder sig, 2. Sundmolen, der strækker sig ud mellem Orientbassinet og Kronløbsbassinet præget af de lange pakhuse og 3. Trælastholmen, som bliver et nyt kvarter mellem Sundmolen og Kalkbrænderihavnsområdet. Udfordringer Nordhavn er et meget stort område og udviklingen vil strække sig mange år frem. Samtidig betyder Nordhavns geografi, at det kun er den inderste del af Nordhavn, som er direkte knyttet op på den eksisterende by og som således kan supplere og benytte sig af eksisterende faciliteter i naboområdet. Dette stiller store krav til timingen af nye anlæg i området i forhold til udbygningstakten, så snart første fase er udbygget. Samtidig vil inderste del af Nordhavn i en årrække være præget af, at infrastrukturen til de næste faser af udbygningen skal etableres i den inderste del, efter at denne del i øvrigt vil være fuldt udbygget. 4

5 Figur D: Illustration fra vinderforslaget (Idékonkurrence 29) 5

6 2. STATUS 2.1 HVAD NÅEDE VI SIDSTE ÅR (29 - medio 21) Efter den åbne konkurrence om udformningen af Nordhavn blev afsluttet i starten af 29 med valg af Cobe, Sleth og Rambøll som rådgivere for By & Havn, begyndte arbejdet med at kvalifi cere materialet fra rådgiverne i samarbejde med grundejeren, By & havn. Dette arbejde afsluttes i sommeren 21 med, at grundejeren fremsender sin anmodning om udarbejdelse af lokalplan. Der er ikke opført nogle private anlæg og byggerier af betydning for den forestående byudvikling, da Nordhavn i dag er et fungerende havne- og erhvervsområde. Indre Nordhavn er i dag stort set tømt for traditionel havneaktivitet, bortset fra i sommerhalvåret, hvor de store krydstogtsskibe benytter bassinerne og faciliteterne til de såkaldte turn-arounds, hvor nye gæster og forsyninger ankommer til skibene inden næste togt. En lang række af de eksisterende bygninger, herunder ombyggede pakhuse, rummer i dag kontorer til havnedriften, virksomheder tilknyttet transportbranchen samt kreative erhverv. Figur 2A PLANLÆGNINGSAKTIVITETER TID Endeligt valg af rådgivere for By og Havn marts 29 Plangrundlag for udvidelse af Nordhavn og ny krydstogtsterminal, politisk godkendt 11. februar 21 Plangrundlag og anlæg af Nordhavnsvej (udenfor byudviklingsområdet,) politisk godkendt 29. april 21 Aftale med staten om modernisering af Nordhavn station indgås Vinderforslaget kvalifi ceres i samarbejde ml. By og Havn og Københavns Kommune til brug for udarbejdelse af plangrundlag Forventet 2. kvartal 21 august 29 juni 21 Udbygningsaftaleforhandling er indledt maj 21 KOMMUNALE ANLÆG, besluttet Grøn cykelrute på Østerbro Ombygning af krydset Sundkrogsgade / Kalkbrænderihavnsgade BUDGET 17 mio. kr 7 mio. kr PRIVATE ANLÆG ANTAL m 2 6

7 2.2 NYE PROGNOSER Nordhavn har i dag ikke nogen beboere. Figur 2B viser estimater over udviklingen i befolkningstallet, antallet af boliger, antallet af nye arbejds pladser og forventet tilvækst i bolig- og erhvervsbyggeri. Estimaterne er lavet for byudviklingsområdet i Nordhavn. Figur 2B Estimater for udviklingen i byudviklingsområdet i Nordhavn NORDHAVN Pr. 1. januar Estimeret antal beboere Estimeret antal boliger Estimeret nye arbejdspladser NORDHAVN Forventet nybyggeri i årene: Antal boliger Erhvervsbyggeri (m 2 )* *Inkl. erhvervsudvikling på Sundkrogs Kaj, der i omfatter 7. m 2. Estimaterne i fi gur 2B er lavet på baggrund af Københavns Kommunes gældende befolkningsprognose, som omfatter et større område end byudviklingsområdet i Nordhavn. Dette skyldes, at beregningen af en befolkningsprognose forudsætter dels 3. personer bosat i området, dels at området er afgrænset af en forud fastlagt nøgle (rode). Prognoseområdet omfatter foruden byudviklingsområdet i Nordhavn også Søndre Frihavn og kvarteret omkring Østre Gasværk. Figur 2C viser prognoseområdet i forhold til byudviklingsområdet. Figur 2D: Københavns Kommunes gældende befolkningsprognose for Nordhavn, Søndre Frihavn og Østre Gasværk Figur 2C: Handlingsplanområde (rød) og prognoseområde (blå) BEFOLKNINGSPROGNOSE Pr. 1. januar år år år år år I ALT Grundejerforventninger Grundejeren har meddelt, at man regner med, at de første indbyggere kan fl ytte ind i 214. Grundejeren har ikke leveret forventninger til udviklingen på erhvervsmarkedet. 7

8 3. FORVALTNINGERNES BUDGETFORSLAG 3.1 SAMLET OVERSIGT - Kommende års aktiviteter der indgår i Budget 11 (skrevet med fed) Figur 3A: Budgetforslag i uprioriteret rækkefølge. I parentesen angives årlige merudgifter til drift. Alle tal i 1. kr. NR. FUNKTION/ÅRSTAL I alt EFTER 214 BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN Har ingen budgetforslag til handlingsplanen BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN Har ingen budgetforslag til handlingsplanen KULTUR OG FRITIDSFORVALTNINGEN 1 Kano- og kajakknudepunkt 11. (5) 2 Kunstgræsbane 7. (1) TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN 3 Kryds ved Århusgade 7. (1) (1) (1) 7. (3) (1) 4 Kryds ved Tuborgvej 7. (1) (1) 7. (2) (1) 5 Cykelsti Århusgade ml. Strandboulevarden og Kalkbrænderihavnsgade, forb.t. Nordhavn (uafklaret) 6 Midlertidige rekreative arealer Cykelstibro fra Østre Gasværk til Nordhavn (anlæg) 168. (uafklaret) 8 11,5 km grøn cykelrute (uafklaret) (uafklaret) (uafklaret) SOCIALFORVALTNINGEN Har ingen budgetforslag til handlingsplanen SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN Har ingen budgetforslag til handlingsplanen ØKONOMIFORVALTNINGEN Har ingen budgetforslag til handlingsplanen

9 Placering af budgetforslag Figur 3B 4 Nordhavnen

10 Nr. 1. Kano- og kajakknudepunkt Der ønskes etableret et kano - og kajakknudepunkt - en maritim vandidrætsfacilitet hvor der kan trænes og undervises i mange former for vandidrætter. Faciliteten, som er tiltænkt etableret i vandrummet i bunden af Kronløbsbassinet, vil blive et samlingssted for bl.a. kano- og kajakroere og vil indeholde omklædningsrum, café, materieludlejning samt opbevaringsrum til vandidrætsforeninger og selvorganiserede brugeres kajakker, kanoer og andet materiel. Knudepunktet skal derudover henvende sig til andre vandidrætter som f.eks. dykning, surfi ng, vandski, vandpolo, kajakpolo m.m. Det første år er driftudgiften 5. kr. til opstart. Herefter skal faciliteten som udgangspunkt drives af brugerne. Der kan dog vise sig et behov for fortsat drift efter første år. Det bemærkes, at vandrummet i bunden af Kronløbsbassinet først etableres efter 214, hvilket betyder at et evt. kano- og kajakknudepunkt ligeledes først kan etableres efter 214. ANSVAR Kultur- og Fritidsforvaltningen BUDGET ANLÆG MERDRIFT År 211: kr. kr. År 212: kr. kr. År 213: kr. kr. År 214: kr. kr. År 214 +: 11.. kr. 5. kr. TIDLIGERE BESLUTNINGER INDGÅR IKKE I BUDGET 11 Nr. 2. Kunstgræsbane Der er et meget stort behov for boldbaner i København. Det gælder også Østerbro-området generelt, hvor byudviklingen (Nordhavnsvej mv.) i området bevirker, at boldbanekapaciteten forringes. Ønsket om at etablere en kunstgræsbane - tilknyttet skolen - i Nordhavn er bundet op på det store behov for boldbaner. Kultur- og Fritidsforvaltningen forsøger derfor at afbøde effekten af manglende græsboldbaner ved at etablere kunstgræsbaner i stedet for græsbaner. Da kunstgræsbaner ikke skal fl yttes eller hvile i længere perioder, kan de udnyttes mere optimalt. En græsbane kan ikke anvendes på samme måde, da den skal omplaceres, idet sliddet er forskelligt på banen. Samtidig kan kunstgræsbanerne anvendes hele året. Græsbaner og kunstgræsbaner medfører de samme driftsudgifter. En 11- mandsbane koster 1. kr. i drift om året. Etableringen af boldbanen skal følge skolens tidsplan (og den tilhørende idrætshals). De 7 mio. kr. er ekskl. køb af grund. Grundet udbygningstakten i området vil det først være relevant at anlægge eventuelle kunst græsbaner efter 214. ANSVAR Kultur- og Fritidsforvaltningen BUDGET ANLÆG MERDRIFT År 211: kr. kr. År 212: kr. kr. År 213: kr. kr. År 214: kr. kr. År 214+: 7.. kr. 1. kr. TIDLIGERE BESLUTNINGER INDGÅR IKKE I BUDGET 11 1

11 Nr. 3. Åbning af kryds i Århusgade Åbning af kryds i Århusgade ved Kalkbrænderihavnsgade skal ske for at kunne håndtere såvel den stigende trafi k af busser med krydstogtsgæster, som jordkørsel fra metrocityringprojektet samt den forøgede trafi k som følge af udviklingen af Nordhavn. Driftsudgifterne øges med 5. kr. årligt fra år 212. ANSVAR Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGET ANLÆG MERDRIFT År 211: 7.. kr. kr. År 212: kr. 1. kr. År 213: kr. 1. kr. År 214: kr. 1. kr. TIDLIGERE BESLUTNINGER Arbejdet med Metrocityringen er igangsat og BR har fået forelagt Trafi kafviklingsplan for Cityringen og Nordhavnsvej, som anbefaler, at jordtransporterne føres ad Ring 2 ned til Nord havn INDGÅR I BUDGET 11 Nr. 4. Ombygning af kryds Tuborgvej Krydset Tuborgvej/Strandvejen skal ombygges for at kunne klare jordtransporterne fra metrocityringbyggeriet og sikre adskillelse af tung trafi k og bløde trafi kanter. ANSVAR Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGET ANLÆG MERDRIFT År 211: 7.. kr. kr. År 212: kr. kr. År 213: kr. 1. kr. År 214: kr. 1. kr. TIDLIGERE BESLUTNINGER Arbejdet med Metrocityringen er igangsat og BR har fået forelagt Trafi kafviklingsplan for Cityringen og Nordhavnsvej, som anbefaler, at jordtransporterne føres ad Ring 2 ned til Nordhavn INDGÅR I BUDGET 11 11

12 Nr. 5. Cykelsti i Århusgade Skal ses i sammenhæng med Københavns Kommunes trafi kpolitik og visionen for Nordhavn. For at sikre at målet om max. 1/3 biler, 1/3 kollektiv trafi k og mindst 1/3 cyklister nås, bør der åbnes cykelsti i Århusgade ml. Strandboulevarden og Østbanegade for at sikre ankomst til Århusgade i Nordhavn og starten af det Grønne Loop. Det foreslås at udskyde beslutningen om anlægget, således at det kan anlægges sammen med en ombygning af Nordhavn Station. Forventningen er 214. ANSVAR Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGET ANLÆG MERDRIFT År 211: kr. kr. År 212: kr. kr. År 213: kr. kr. År 214: kr. kr. År 214+: kr. (uafklaret) TIDLIGERE BESLUTNINGER INDGÅR IKKE I BUDGET 11 Nr. 6. Midlertidige rekreative byrum For at sikre et attraktivt og levende bymiljø allerede i opstarten af udviklingen af Nordhavn ønskes midlertidige rekreative byrum indrettet. Dette vil medvirke til at forøge kendskabet til Nordhavn. Udviklingen af byrummene herunder lommeparker, næridrætsanlæg, aktivitetsstier, midlertidige boldbaner m.m. - vil kunne ske i synergi og samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen. ANSVAR Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen BUDGET ANLÆG MERDRIFT År 211: kr. kr. År 212: kr kr. År 213: kr kr. År 214: kr kr. TIDLIGERE BESLUTNINGER INDGÅR IKKE I BUDGET 11 12

13 Nr. 7. Cykelstibro fra Østre Gasværk til Nordhavn Projektet bliver først relevant efter 214, når byudviklingen når ud over de 6. m 2 og er derfor ikke beskrevet nærmere. ANSVAR Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGET ANLÆG MERDRIFT År 211: kr. kr. År 212: kr. kr. År 213: kr. kr. År 214: kr. kr. År 214+: kr. uafklaret TIDLIGERE BESLUTNINGER Projektet indgår i tidligere budgetaftale INDGÅR IKKE I BUDGET 11 Nr ,5 km grøn cykelrute Cykelloopet Nordhavn rundt (indre og ydre). Driftsudgifter bliver tidligst aktuelt fra år 214. ANSVAR Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGET ANLÆG MERDRIFT År 211: kr. kr. År 212: kr. kr. År 213: kr. kr. År 214: kr. uafklaret TIDLIGERE BESLUTNINGER INDGÅR IKKE I BUDGET 11 13

14 14

15 3.2 ØVRIGE BEMÆRKNINGER Der foreligger ingen budgetforslag fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Socialforvaltning en og Økonomiforvaltningen. Der er behov for yderligere 15 vuggestuegrupper i distrikt Østerbro frem til 214. Der er ligeledes behov for skolekapacitet, dog primært på Indre Østerbro. Første fase af udbygningen af Nordhavn forventes i 214, hvorfor Nordhavn kan være relevant til at dække behovet fremadrettet. Derfor vil Børne- og Ungdomsforvaltningen gerne sikre, at daginstitutioner og skole indtænkes i byudviklingen for Nordhavn. I tilknytning til en skole ønsker Kultur- og Fritidsforvaltningen at etablere en skoleidrætshal. Nordhavn Station Københavns Kommune har i juni 21 på baggrund af et Kommissorium med staten og By & Havn om modernisering af Nordhavn Station peget på løsninger for bedre forhold for gående og cyklister ved Nordhavn Station. Under de igangværende forhandlinger med Transportministeriet om fi nansiering af delelementer i løsningsmodellerne er der peget på kommunal fi nansiering af en nordlig tunnel for gående og cyklister under banedæmningen ved Nordhavn Station. I forbindelse med vedtagelsen af Budget 11 er der afsat 16 mio. kr. i cykelpakken til forbedring af skifteforholdene mellem bus og S-tog samt cyklister m.m. Mulige synergieffekter Der vil være mulighed for at anlægge en idrætshal i forbindelse med en eventuel folkeskole jfr. kommunens politik om synergier på dette område. Ligeledes vil der kunne være samspil mellem eventuelle kunstgræsbaner og folkeskole. 15

16 4. SAMLET TIDSPLAN FOR DET KOMMENDE ÅR Dec Nov Okt Sep Aug Jul Jun Maj Apr Mar Feb Jan Omlægning af kryds ved Tuborgvej og ved Århusgade Lokalplan og kommuneplantillæg for Indre Nordhavn, vedtaget i Borgerrepræsentationen Offentlig høring (8 uger) Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg i Borgerrepræsentationen Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg i Økonomiudvalget Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg i Teknik- og Miljøudvalget

17 FOR DE KOMMENDE OVERSLAGSÅR Første nybyggeri forventes taget i brug Jordkørsler fra metrocityring begynder 17

18 5. KOMMUNALØKONOMI 5.1 Investeringer I nedenstående fi gur fremgår fi nansierede kommunale anlæg/ udgifter i området frem til 22. Figur 5A: Årlige investeringer i byudviklingen inkl. fi nansierede udgifter i Indre Nordhavn m.m i 1. kr Teknik og miljø Der er indgået aftale med regeringen og By og Havn om etableringen af Nordhavnsvej til en anlægssum på i alt 1,8 mia. kr., hvoraf Københavns Kommune skal fi nansiere 1,1 mia. kr. Vejen anlægges som en 4-sporet tunnel. Det bemærkes, at fi nansieringen af Nordhavnsvej ikke fremgår af investeringerne ovenfor. 18

19 5.2 Samlet kommunaløkonomisk påvirkning Indre Nordhavn er et nyt byudviklingsområde, som kræver store kommunale initialinvesteringer i processen til at blive en integreret del af byen. I planperioden er der samlet set budgetønsker i Indre Nordhavn samt Marmormolen, Søndre Frihavn og Østre Gasværk for 361 mio. kr., når man ser bort fra Nordhavnsvej. Størstedelen af disse ønsker vedrører anden del af planperioden og er derfor ikke indgået i Budget 11, hvor der er afsat penge til sikring af adgangen til området ved omlægning af to kryds. Modelberegningen, der ligger til grund for fi gur 5A og 5B, viser endvidere, at kommunens indtægter overstiger kommunens udgifter i 212. Der opnås således kommunaløkonomisk balance i 215 og med de nuværende investeringer vil kommunens akkumulerede nettoindtægt i 22 udgøre 256 mio. kr. Det er imidlertid forventningen, at der på længere sigt skal investeres i fl ere kommunale services i Nordhavn i takt med tilfl ytningen. Nedenstående fi gur over den akkumulerede likviditetspåvirkning baserer sig på de kommunale udgifter i området, som beskrevet ovenfor, og de kommunale indtægter i form af indkomstskat, grundskyld og dækningsbidrag, beregnet på baggrund af befolknings-, bolig- og erhvervsprognoserne for områderne. Figur 5B: Akkumuleret likviditetspåvirkning for byudvikling i Nordhavn kr

20 6. SAMMENFATNING 6.1 SAMMENFATNING Nordhavns status som et levende erhvervsområde og havn uden boliger og plangrundlag for udviklingen gør, at investeringsbehovet i 211 er beskedent. Plangrundlag forventes vedtaget umiddelbart efter sommeren 211. Startredegørelsen for området blev fremlagt til politisk behandling i september og oktober 21, og forslag til lokalplan og kommuneplantillæg forventes fremlagt i starten af 211. De vigtigste projekter drejer sig om klargøring af området til at håndtere forberedelsen til den store byudvikling, som vil fi nde sted på sigt. Ombygningen af de to kryds ved Århusgade og Tuborgvej, er nødvendig for at håndtere jordmængderne fra byggeriet af metrocityringen og disse jordmængder er igen nødvendige for fl ytningen af havneaktiviteterne, som vil give plads til byomdannelsen i Indre Nordhavn. Disse to ombygninger vil fi nde sted i løbet af 211, og der er afsat ekstra penge til drift fra henholdsvis 212 og 213. Udviklingen i Indre Nordhavn nødvendiggør ikke i sig selv etablering af institutioner før tidligst i 214. Børne- og Ungdomsforvaltningen har peget på, at Østerbro til at begynde med eventuelt vil kunne løfte det første behov fra Indre Nordhavn og/eller omvendt. Det kan på samme måde, som det gør sig gældende for forslagene fra Børneog Ungdomsforvaltningen, overvejes om forslagene fra Kultur- og Fritidsforvaltningen skal løfte et behov uden for byudviklingsområdet. Forslagene vedrører ikke Budget 11 og er ikke direkte demografi afhængige, hvorfor det ikke er nødvendigt i år at tage stilling til investeringerne og tidspunktet herfor. Overordnet set er det infrastrukturinvesteringerne, som i første række presser sig på for at sikre en god adgang til området med kollektiv trafi k og for cyklister og gående. Derfor arbejdes der sammen med staten og By & Havn på et projekt om opgradering af Nordhavn Station med forbedret adgang til Århusgade. Derudover forhandles der ligeledes med By & Havn om en udbygningsaftale for Indre Nordhavn for at sikre en høj kvalitet og tidsmæssig korrekt udvikling af området. 2

21 6.2 Anlæg og drift besluttet i forbindelse med kommunens budget 211 for Nordhavn Tabel. Anlægsudgifter og afl edte serviceudgifter Samlet anlæg Samlet drift 3. Kryds ved Århusgade Drift 4. Kryds ved Tuborgvej Drift Alle tal i mio. kr Anlæg (drift) 14, (,) 7, (,) 7, (,) Anlæg (drift), (,1), (,1), (,) Anlæg (drift), (,2), (,1), (,1) Anlæg (drift), (,2), (,1), (,1) Anlæg (drift) 14, (,5) 7, (,3) 7, (,2) 21

22 22

23 23

24