T0-SERIEN GASBRÆNDERE TG03 BETJENINGSVEJLEDNING. TG03 Manual Rev. 6

Transkript

1 T0-SERIEN GASBRÆNDERE TG03 BETJENINGSVEJLEDNING TG03 Manual Rev. 6

2

3 TO SERIE BRÆNDERE BETJENINGSVEJLEDNING VIGTIGT Vejledningen, der leveres sammen med brænderen, skal læses, inden brænderen installeres. Vejledningen indeholder information om installation, opstart og indregulering af brænderen. Da brænderen kan anvendes sammen med en lang række varme- og procesanlæg, er det dog ikke muligt at inkludere samtlige data, der kan være nødvendige for at sikre brænderens optimale ydelse i forbindelse med et specifikt anlæg. Gastech-Energi A/S opfordrer på det kraftigste til, at opstart og indregulering af brænderne foretages af Gastech-uddannede teknikere og påpeger, at det kan være umuligt at videregive al den fornødne information, som sætter andre i stand til at udføre arbejdet. Gældende regler vedr. arbejde med gasbrændere skal til enhver tid overholdes. Ved eventuel tvivl om sikker betjening af brænderen, skal Gastech-Energi kontaktes for rådgivning. Denne bestemmelse gælder også for lovgivningen i de lande, hvortil brænderne eventuelt eksporteres. Hvis der i forbindelse med brænderne anvendes udstyr, som ikke er leveret af Gastech-Energi, henvises til de respektive vejledninger eller forskrifter vedrørende installation og anvendelse af sådant udstyr. Gastech-Energi giver tilladelse til, at komponentleverandører og andre må gengive datablade samt teknisk information i denne vejledning. For at brænderen kan fungere pålideligt og effektivt, er det vigtigt at foretage løbende vedligeholdelse i henhold til anvisningerne i denne vejledning. Selvom en brænder kan være omfattet af en garanti, er brugeren ikke fritaget for dette ansvar, og utilstrækkelig vedligeholdelse kan medføre, at krav, der fremsættes under påberåbelse af materiale- eller funktionsgaranti, afvises. ER DU I TVIVL SPØRG! Gastech-Energi A/S kan ikke stilles til ansvar for konsekvenserne af de handlinger, der foretages på baggrund af informationerne i denne vejledning. Udstyret leveres udelukkende under de vilkår, der fremgår af virksomhedens gældende Leveringsbetingelser`, som er trykt på bagsiden af ordrebekræftelser og følgesedler. Kopier kan rekvireres. 2

4 INDHOLD KAPITEL 1...Generel Information KAPITEL 2.Installation KAPITEL 3.Regulering KAPITEL 4.Komponentinformation KAPITEL 5.Grundindstillinger KAPITEL 6.Betjening af brænderen KAPITEL 7.Service og vedligeholdelse KAPITEL 8.Fejl og fejlfinding DIREKTIV TIL KRAV OM VIRKNINGSGRAD I VARMTVANDSKEDLER I henhold til direktivet til krav om virkningsgrad i varmtvandskedler skal alle ændringer i forbindelse med opstart af kedlen foretages i overensstemmelse med kedelproducentens anvisninger, herunder kontrol af røggastemperatur, vandets gennemsnitstemperatur samt O2- eller CO-koncentration. 3

5 KAPITEL 1 GENEREL INFORMATION Hovedkomponenterne i T0 -brænderserien er de samme for alle varianter (dog under hensyntagen til forskellige gasrampestørrelser), men der vil være forskelle i specifikationerne afhængig af de forskellige anvendelsesmuligheder. 1.1 Brænderens monteringsflange Brænderens monteringsflange er fremstillet af LM6 aluminium, og forsiden er, som det ses på illustrationen over brænderens dimensioner, forsynet med bolteriller for at lette monteringen. Monteringsflangen føres ind i brænderrørets længderetning og fastspændes, så den har korrekt forskydning i forhold til brændkammerets dimensioner. 1.2 Brænderens blæserhus Blæserhuset består af to trykstøbte aluminiumselementer med maskinelt bearbejdede overflader, der er boltet sammen og omslutter brændermotoren samt blæserhjulet. Integreret i den forreste halvdel af blæserhuset er luftledevingerne indstøbt, og udvendigt er de eksterne hængsler med styrebolte indstøbte og monteret. På den bagerste halvdel af støbningen er forbrændingsluftindtaget monteret samt de forskellige komponenter, som anvendes til betjening af brænderen. En luftmangelsikring måler differenslufttrykket over sugesiden og tryksiden af blæserhuset. Dens funktion er at forhindre, at brænderen starter i tilfælde af utilstrækkelig forbrændingsluft eller at stoppe brænderen, hvis lufttilførslen afbrydes under normal drift. 1.3 Luftspjæld Forbrændingsluftindtaget er forsynet med et spjæld, som kontrollerer den mængde luft, der passerer gennem brænderen til forbrænding. Ved on/off brændere indstilles og låses luftspjældet ved hjælp af en manuel låseanordning. For to-trins brændere med tætsluttende lukkeluftspjæld, eller fuldt modulerende brændere, er luftspjældet reguleret af en reversibel synkronmotor. Denne motor styrer luftindtaget direkte, og micro-switch regulerer forbrændingsluften. Der foretages endelig justering under opstart og indregulering. På modulerende brændere kan spjældmotoren efter ønske udstyres med potentiometer. Modulerende brændere med hastighedsstyring er udstyret med potentiometer som standard. 1.4 Motor og blæserhjul Motoren er en enfaset motor med kapacitiv start (trefaset motor fås på anmodning). Blæserhjulet, der er monteret direkte på motorakslen og placeret inden i blæserhuset, tilfører forbrændingsluft via luftledevingerne og blæserhuset til brænderhovedet. På grund af `T0`-brænderseriens krav til ekstremt lav vibration og støjniveau er blæserhjulene afstemt efter de allerhøjeste standarder (ISO ). 4

6 1.5 Brænderens gasrampe Gasrampen opfylder samtlige bestemmelser for sikker drift af brænderen. Alle magnetventiler, der anvendes, er i henhold til EN161: 1991 Automatiske afspærringsventiler til gasbrændere og gasapparater. Magnetventilernes koblingsfølge afhænger af brændertypen. Udførlige funktions- og opstartsinstruktioner fremgår senere af denne vejledning. 1.6 Brænderhoved Forbrændingsluften passerer fra blæserhjulet, ind gennem brænderrøret til brænderhovedet under et tryk, der afhænger af kedlens modstand,. Via disse komponenter ledes gassen ind i luftstrømmen, således at der opnåes en optimal blanding sted. Gas fra gasrampen passerer ind gennem røret, som udgør hovedkomponentdelen i brænderhovedet, og derfra gennem en ring af borede huller, som danner dysen. Gassen antændes derefter ved hjælp af en højspændingsgnist, som danner en lysbue til jord på selve gasdysen. Den derved opnåede gas-/luftblanding passerer dernæst igennem og rundt om bremseskiven, som danner holdepunkt for flammen, når forbrændingen finder sted Bremseskive Bremseskiven er centreret på gasdysen og placeret lidt fremskudt i forhold til denne. Bremseskiven, der er fremstillet af rustfrit stål 321, består af to komponentdele. Den bagerste del, en rund skive, er monteret direkte på gasdysens overflade, mens den forreste del, en rustfri stålring med større diameter og en række huller omkring, er monteret på den bagerste skive ved hjælp af tre regulerbare bolte, der gør det muligt at regulere afstanden mellem skiverne, således at hastigheden på gas-/luftblandingen, der passerer gennem hullerne, ændres. Resultatet er, at der finder en omdirigering sted, hvor en del af gas-/luftblandingen føres tilbage til bremseskivens overflade, hvor den brænder, så der opstår en flammerod. Afstanden mellem de to bremseskiver fastsættes alene på baggrund af en vurdering af anlæggets betingelser, f. eks. fyrboksmodstand og træk (eller tryk). Der foretages endelig justering under opstart og indregulering. Dimensionerne, der fremgår af illustrationerne i denne vejledning, skal udelukkende betragtes som referenceværdier og opstartstallene skal tilføjes indreguleringsrapporten til fremtidig brug Low NOx brænderhoved Low NOx brænderhovedet er centreret på gasdysen og placeret lidt fremskudt i forhold til dysen. Brænderhovedet, der er fremstillet af rustfrit stål 321, består af en bremseskive med en række huller yderst. Langs det bagerste af bremseskiven er der fire kanaler, som leder gassen fra de fire huller i gasdysen til skivens kant. Resultatet er, at gas-/luftblandingen kanaliseres ind i fire særlige blandingsområder, hvor den brænder, så der opstår en flammerod. Afstanden mellem low NOx brænderhovedet og brænderrørets ende fastsættes på baggrund af en vurdering af anlæggets betingelser, fx kedelmodstand og træk (eller tryk). Der foretages endelig justering under opstart og indregulering. Dimensionerne, der fremgår af illustrationerne i denne vejledning, skal udelukkende betragtes som referenceværdier og opstartstallene skal tilføjes indreguleringsrapporten til fremtidig brug. 5

7 BEMÆRK På specielt udviklede brændere (typisk til biogas eller propan), kan der monteres forskellige typer eller kombinationer af bremseskiver afhængig af det pågældende anlægs behov. På alle brændere kan der anvendes næsten uendelige kombinationer af brænderhovedkomponenter for at opnå maksimal effektivitet, og en flammeform, der passer til en lang række varmegenererende anlæg. 1.7 Elektriske tilkoblinger Brænderens interne elektriske forbindelser findes under brænderkappen i form af et 7-polet multistik (Euro-stik). Et ekstra 4-polet multistik monteres på 2-trins og modulerende brændere. Alle elektriske tilkoblinger skal etableres i overensstemmelse med koblingsdiagrammet, der leveres med brænderen. 1.8 Brænderkappe Brænderen leveres med en kappe, der omkranser brænderens hovedkomponenter, men sikrer adgang til resetknappen. 6

8 1.9 Generelle specifikationer ** ( Se Note ) * Gas ind `R` `A` `B` 300 `C` Hængsel Monteringsflange R140 R Anbefalet monteringsbolte 4 M12 x 30mm `A` `B` `C` TG ø * Afhængig af kombibloktype BRÆNDER TYPE KAPACITET kw MIN. MAKS. BRÆNDERSTYRING INDPUT TYPE GASTILGANG `R` MIN./MAKS. GASTRYK mbar TGO On/off On/Off termostat 1 BSP 20 / 100 TGO3.34 HL Høj/Lav Høj/Lav termostat 1 BSP 20 / 100 TGO3.34 MP Modulerende 3-punkt op/ned 1 BSP 20 / 100 TGO3.34 MP Modulerende, integreret PID- regulator Termoelement eller tryktransducer 1 BSP 20 / 100 TGO3.34 MP Modulerende, 0-10V 0-10V DC 1 BSP 20 / 100 TG03.34 MP-sc TG03.34 MP1-sc Modulerende med hastighedsstyring Modulerende med hastighedsstyring og integreret PID-regulator 3-punkt op/ned 1 BSP 20 / 100 Termoelement eller tryktransducer 1 BSP 20 / 100 TGO3.45 HL Høj/Lav Høj/Lav termostat 1 BSP 20 / 100 TGO3.45 MP Modulerende 3-punkt op/ned 1 BSP 20 / 100 TGO3.45 MP Modulerende, integreret PIDregulator Termoelement eller tryktransducer 1 BSP 20 / 100 TGO3.45 MP Modulerende, 0-10V 0-10V DC 1 BSP 20 / 100 TG03.45 MP-sc TG03.45 MP1-sc Modulerende med hastighedsstyring Modulerende med hastighedsstyring og integreret PID-regulator 3-punkt op/ned 1 BSP 20 / 100 Termoelement eller tryktransducer 1 BSP 20 / 100 7

9 BRÆNDER TYPE Spænding Hz Ph Motor watt Driftsstrøm Startstrøm Vægt kg *(3) A / B / C Ordrekode TGO /50/ TGO3.34 HL /50/ TGO3.34 MP /50/ TGO3.34 MP /52/ TGO3.34 MP /52/ TG03.34 MP-sc /53/ TG03.34 MP1-sc /55/ TGO3.45 HL /50/ TGO3.45 MP /50/ TGO3.45 MP /52/ TGO3.45 MP /52/ TG03.45 MP-sc /53/ TG03.45 MP1-sc /55/ *FCAD Tætsluttende lukkeluftspjæld *(1) Baseret på naturgas C.U. 10,4kW/m *(2) Fås også med 3-faset blæsermotor *(3) A Brænder uden ventil, B Brænder med ventil, C Emballeret vægt 1.10 Arbejdsområde Fyrboksmodstand (mb) Brænderydelse kw 8

10 KAPITEL 2 INSTALLATION AF BRÆNDEREN Gasinstallationer skal altid udføres af autoriserede personer. 2.1 Generelt Brænderen skal kontrolleres på leveringstidspunktet, og eventuelle fejl eller mangler skal straks meddeles til fragtmanden eller Gastech-Energi. Gastech-Energi vil udbedre eventuelle fejl eller udskifte manglende dele helt i overensstemmelse med de gældende leveringsbetingelser. Dunphy Combustion har en målsætning om vedvarende udvikling og forbeholder sig derfor ret til, uden varsel, at foretage ændringer i brænderen eller øvrige specifikationer. Brændere med samme typenummer kan have meget forskellige detaljerede specifikationer, f. eks. de brænderrørslængder, der passer til dimensionerne på de forskellige kedler. Det er derfor umuligt i en vejledning at give detaljeret, præcis information om samtlige brændere. Data kan rekvireres hos Gastech-Energi. Opgiv venligst brænderens serienummer ved anmodning om information. Det er vigtigt kun at kombinere anlæg og brændere, der passer sammen. Er der tvivl om, hvorvidt en bestemt kombination er mulig, skal installatøren forhøre sig hos producenten. Hvis brænderen skal monteres på en eksisterende kedel, skal alle varmetransmissionsflader renses grundigt inden installationen for at opnå maksimal virkningsgrad. Alle gældende standarder skal overholdes. Installationen skal udføres efter gasreglementets krav og anvisninger. Installatøren har derfor pligt til at sætte sig ind i alle gasreglementets bestemmelser, således at installationen opfylder disse krav. TG03 brændere er ikke velegnede til brug i områder med høj luftfugtighed eller i eksplosive atmosfærer Gastype Brænderen må kun anvendes sammen med den type gas og med det tryk, der er angivet på brænderens mærkeskilt. Driftstryk for en naturgasbrænder ved brænderens tilslutning er min. 17,5 mbar Driftsparametre Temperatur C Relativ luftfugtighed % Atmosfærisk lufttryk mbar 9

11 2.2 INSTALLATION Brænderflangemontering Brænderen skal monteres sikkert på kedlen ved hjælp af brænderflangen og den medfølgende pakning. Illustrationen viser flangen set bagfra. 240 Monteringsflange R140 R BEMÆRK: Sørg for at sikre plads til brænderrøret, når kedlens monteringsplade vælges eller skæres ud. Når flangen er monteret på kedlen, føres brænderrøret ind i flangen og skydes igennem, indtil det har tilstrækkelig forskydning i forhold til forbrændingskammerets dimension. Herefter løftes brænderhuset lidt, og flangens fastspændingsbolt strammes. Ved brug af kombiblokgasventiler er det afgørende, at impulsledningen, der er monteret på flangen, kan bevæges frit, og at enden ikke er dækket. Bemærk: Det anbefales at fjerne kappen inden installationen for at minimere skadesrisikoen. Dette gøres ved at placere brænderen på brænderrørets udgang og fjerne de to skruer, som holder kappen på plads KOMBIBLOK Dungs MB VEF 412 installation 3 1 Indsæt pakningen i gasrørforskruningen og spænd (position 1). Tilslut gasrampens elektriske forbindelser, til stikket øverst på gasventilen (position 2) og gastrykvagtens elektriske forbindelse til stikket på gastrykvagten der er monteret på siden af gasventilen (position 3), og spænd med låseskruerne Tilslut det blå luftrør mellem ventiltilslutning `PL` og brænderens luftfølerrør ved hjælp af den medfølgende kobling. Tilslut det sorte luftrør mellem ventiltilslutning `PF` og brænderrøret, der stikker ud gennem monteringsflangen, ved hjælp af den medfølgende kobling. Impulsledningerne er tilstrækkelig lange til, at gastilgangen kan etableres fra begge sider (dvs. fra højre eller venstre) - eventuelt for lange rørlængder kan afkortes. 10

12 2.4 GASRØRS-/EL-INSTALLATION Gasrørsinstallation Gasrørsinstallationen skal være dimensioneret til at sikre et driftstryk på min. 17,5 mbar og maks. 100 mbar før brænderen. En afspærringsventil skal monteres før brænderen, gerne med en unionforskruning mellem denne og brænderens kombiblok. Gasledningen skal understøttes tilstrækkeligt for at undgå unødig belastning på brænderen og gasrampen. Med afspærringsventilen før brænderen lukket, udføres en tæthedsprøve af gasrørsinstallationen Afkøling af kedlens skueglas Brænderens sektion 1 har en 1/4 rørtilslutning, som sikrer kold lufttilførsel til skueglasset Elektriske forbindelser Den elektriske installation skal udføres af en autoriseret installatør i henhold til reglementet. Vær opmærksom på I.E.E.-bestemmelsen om jordforbindelse for hovedgasrørsystemet. El-forbindelser mellem brænder og kedel via det 7-polede stik skal etableres i overensstemmelse med det koblingsdiagram, der leveres med brænderen Generelle elektriske forbindelser På grund af de mange forskellige typer brænderkonfigurationer leveres hver brænder med et separat koblingsdiagram, der viser alle tilkoblinger. Installatøren skal følge de lovmæssige eksterne elektriske krav, f.eks. sikring, isolering, nødstop, etc. som vist i koblingsdiagrammet. De fleste brændere leveres med et standard 7-polet stik (se billede). Brænderen har ingen intern sikring og skal beskyttes eksternt. 1 Fase PE Jordforbindelse N - Nul T1 Drifttermostat T2 Drifttermostat S3 Tilslutning til ekstern fejllampe (230V ac) B4 Tilslutning til ekstern driftslampe og timetæller (230V ac) polet stik til to-trin eller modulering. B5 Ikke i brug T6 Fase T 7 Modulering ned T8 Modulering op 11

13 2.4.6 Tilslutning via klemrække På brændere med direkte forskruning er klemrækken generelt placeret på siden af brænderen tæt på den 7-polede stikforbindelse. Klemmerne er nummerede og anvendes til en række forskellige formål. Installatøren henvises til koblingsdiagrammet for information om anvendelse. Den sidste del af kabelføringen skal etableres som en fleksibel forbindelse, der er tilstrækkelig lang til, at service kan udføres uden demontering af el-installationen. Sørg for, at brænderens strømforsyning beskyttes af en sikring af passende størrelse eller en hovedafbryder. 2.5 VENTILATION Der skal sikres tilstrækkelig tilførsel af forbrændingsluft og rumventilation i opstillingsrummet med lukkede døre og vinduer. For at sikre en tilstrækkelig tilførsel af forbrændingsluft og rumventilation, skal fyrrummet, hvor brænderen/-erne er installeret, have en permanent ventilationsåbning på minimum: 0,9 cm2 Q pr. kw indfyret effekt. 12

14 KAPITEL 3. REGULERING 3.1 Gasregulering Gastrykket og luft-/gasblandingen ved brænderhovedet kan reguleres ved at indstille gasdysen. Dette gøres ved at løsne gasdysens to skruer med indvendig sekskant (se illustration) og føre dysen frem eller tilbage langs det indvendige gasrør, indtil den ønskede gasmængde nås. Tildækkes hullet i gasdysen mest muligt, vil hastigheden maksimeres, hvilket generelt vil medføre en bedre gasluftblanding og dermed forbedre CO-tallene. Dette afhænger naturligvis af gastilgangstrykket og kombiblokkens indstilling. Hvis gashullet tildækkes for meget, kan maksimal ydelse muligvis ikke opnås. Yderligere ændringer af gasmængden kan foretages ved at regulere kombiblokken, se afsnit 4.1. Ø12* * Ved opstart begynd med 4 mm åbning 3.2 Luftregulering Luftregulering kan foretages enten ved luftindtaget (indsugning) eller ved brænderhovedet (tryk). Forbrændingsluftmængden reguleres af spjældmotoren, som er koblet direkte til luftspjældet. Ved brænderstilstand vil spjældmotoren automatisk køre ned, indtil luftspjældet er helt lukket. Reguleringen foretages ved hjælp af knastafbrydere. Knastafbryderne i motoren frakobles ved at trykke låseknappen ind (position 1) lodret og dernæst vandret. Når afbryderne frakobles, kan luftspjældet reguleres uden tilslutning til driftsenheden. Knastafbryderne kan reguleres med hånden eller med nøglen, der er placeret inden i motordækslet. Knastafbryderne har visere (position 2), som angiver de indstillede positioner, og en viserskive er monteret på enden for at angive luftspjældets position. Den kan ses gennem skueglasset i luftspjældets motordæksel. Luftspjældet er helt åbent ved 90 indstilling. Knast I... Maks. indfyret effekt. 13

15 Knast II...Luftspjældet er helt lukket Knast III...Min.indfyret effekt Knast IV...Startlast Knast V...Ikke i brug Luftregulering ved brænderhovedet (trykfald) Trykfaldet over brænderhovedet kan ændres ved hjælp af venturiprincippet. Generelt opnås de bedste forbrændingsresultater, når der er størst muligt trykfald over brænderhovedet. Det er dog en afvejning mellem trykfald og ydelse, idet trykfaldet stiger, i takt med at forbrændingsluften aftager. Trykfaldet kan ændres ved at løsne låseskruen 1 eller 2 omgange og skyde brænderrøret frem eller tilbage: Dimension A øget = Større trykfald over brænderhovedet Dimension A mindsket = Mindre trykfald over brænderhovedet Ø12 Desuden kan B mindskes for at øge trykfaldet yderligere over brænderhovedet. De fabriksindstillede dimensioner, der angives senere i denne manual, vil generelt medføre gode forbrændingstal, og således ikke kræve regulering af B. Anlæggene er dog meget forskellige, hvorfor det på visse anlæg kan være nødvendigt at foretage regulering. 14

16 4.1 LFL1.333 Kontrolkasse KAPITEL 4. KOMPONENTINFORMATION For at undgå skade på personer eller ejendom samt belastning af miljøet, skal følgende advarsler iagttages! Undlad at åbne, forstyrre eller ændre kontrolkassen! Inden eventuel ændring af tilkoblingerne i klemrækken på LFL 1 skal kontrolkassen frakobles strømforsyningen helt (på alle klemmer) Beskyt kontrolkassens klemrække, så der ikke opstår risiko for elektrisk stød Kontroller, at ledningsføringen er intakt, og at ledningerne er fast forbundet (se afsnittet om opstart) Tryk kun på resetknappen manuelt (med en maks. kraft på 10 N), uden brug af værktøj eller spidse genstande. Tryk ikke på kontrolkassens resetknap eller fjernbetjeningens resetknap i mere end10 sekunder, idet kontrolkassens relæ derved beskadiges. Fald eller stød kan hæmme sikkerhedsfunktionerne. Sådanne apparater må ikke igangsættes, selvom de ikke udviser tegn på beskadigelse. Vær opmærksom på, ved flammeovervågning med UV-føler type QRA, at strålingskilder såsom halogenlamper, svejseudstyr, særlige lamper, tændgnister samt røntgen- og gammastråling kan forårsage falske flammesignaler Monteringsanvisninge Overhold gældende sikkerhedsbestemmelser. Ved brug af 2 UV-følere QRA, sørg for, at følerne ikke kan se hinanden Installationsanvinger Installationen må kun udførres af aut. installatør. Før altid højspændings-tændkablerne separat og hold samtidig størst mulig afstand til kontrolboksen samt til øvrige kabler. Undgå at sammenblande strømførende og neutrale ledere Elektrisk tilslutning af ioniseringsstav og flammeføler Før aldrig følerledningen sammen med andre ledninger. Stor ledningsmodstand reducerer flammesignalets størrelse. Anvend separat ledning med lav modstand Overhold den maksimalt tilladte længde for følerledninger (se under «Tekniske data»). 2 UV-følere QRA kan parallelforbindes. Ioniseringsstaven er ikke beskyttet mod risiko for elektrisk stød. Placer tændelektroden og ioniseringsstaven således, at tændgnisten ikke danner en lysbue over til ioniseringsstaven (risiko for overspænding). I forbindelse med QRA er det lovpligtigt at jordforbinde polklemme 22. Overvågning med både ioniseringsstav og UV-føler QRA er mulig, men af sikkerhedshensyn ud over anden sikkerhedstid «t9» må kun en flammeføler være aktiv ad gangen. Ved udløbet af anden sikkerhedstid skal en af følerne være inaktiv, dvs. den registrerede flamme skal slukke ved udløb af «t9», f. eks. ved at afbryde tændventilen ved klemme

17 4.1.4 Flammeovervågning med ionisering Ioniserings måling Spænding over ioniseringsstaven: Drift: AC 330 V ±10 % Test: AC 380 V ±10 % Maks. kortslutningsstrøm: 0,5 ma Min. nødvendig ioniseringsstrøm: 6 µa Anbefalet måleinterval: µa Flammeovervågning med QRA Forsyningsspænding: Drift: AC 330 V ±10 % Test: AC 380 V ±10 % Min. nødvendig følerstrøm: 70 µa Mulig følerstrøm: Drift: maks. 680 µa Test: maks µa¹) 16

18 4.1.6 LFL tekniske data Manuel tilkobling sikkerhedsterm/pressostat. Ekstern genindkobling. Ved tilslutning kontakt EK2 til klemme 3 er kun ekstern reset mulig. Ved tilslutning til klemme 1 også fjernalarmudkobling. Fordelagtig brydeeffekt mellem klemmerne 12 og 4 samt klemmerne 4 og 14 er afhængig af belastningen på klemmerne (Se tekniske data) Lufttrykovervågning: Hvis lufttrykovervågningen ikke sker med en lufttrykvagt LP skal klemme 4 forbindes med klemme 12 og klemme 6 med klemme 14. Klemme 13 er ledig! Kontrolkontakter for andre apparater i brænderstyringen skal kobles efter følgende (seriekobling): Til klemme 12: Kontakter som kun skal være sluttet ved start (ellers ingen start). Til klemme 4 eller 5: Kontakter som skal være sluttet fra start til programmæssig udkobling (ellers ingen start eller driftafbrydelse sker). Til klemme 14: Kontakter som senest ved begyndelsen af fortændingstiden skal være sluttet og forblive sluttet frem til programmæssig udkobling sker.. Tilslutning af gasventiler for et-trins brændere. For to-trins brændere anvendes BV2 i stedet for BV3... Tilslutning af gasventiler glidende 2-trins og modulerende brændere Direkte tilslutning til klemme 20 er kun tilladt på anlæg med sikkerhedsventil på tilgangssiden, som styres af klemme 18 eller 19 samt ved anvendelse af 2-trins ventiler, hvis disse ved udkobling af trin-1 lukker helt ved styring fra klemme 18 eller 19. For spjældmotorer uden endestopkontakt Z for lukket spjæld skal klemme 10 forbindes med klemme 11 (ellers ingen start af brænder). Ved simultanbrændere skal kun UV flammeovervågning anvendes. Netspænding AC 230 V 15 / +10 % AC 100 V 15 %...AC 110 V +10 % 17

19 Netspænding AC 230 V 15 / +10 % AC 100 V 15 %...AC 110 V +10 % Netfrekvens Hz ±6 % Sikring (integreret) T6,3H250V til DIN EN Primær sikring (ekstern) Strømforbrug Tilladt indgangsstrøm ved klemme 1 maks. 10A (træg) ca. AC 3,5 VA maks. 5A kontinuerligt, topeffekt 20A i 20 ms. Tilladt belastning ved kontrolklemme 3, 6, 7, , maks. 4A kontinuerligt, topeffekt op til 20A i maks. 20 ms. total maks. 5A Nødvendig kontaktkapacitet 1 A, AC 250 V - Mellem klemme 4 og 5 1 A, AC 250 V - Mellem klemme 4 og 12 min. 1 A, AC 250 V - Mellem klemme 4 og 14 Afhængig af belastningen på klemme LFL-drift Generelt Føler- og ekstern lystest genoptages straks efter udløbet af efterbrændingstiden «t13». Hvis gasventilerne ikke er lukket, eller ikke er helt lukket, går brænderen på fejl straks efter efterbrændingstiden «t13». Testen afsluttes ved forventilering «t1» ved næste startsekvens. Ved hver opstart af brænderen kontrolleres automatisk, at flammeovervågningskredsen fungerer korrekt Under efterventileringstiden «t6» tjekkes kontaktfunktioner for at sikre, at de ikke er svejset Den integrerede sikring beskytter kontrolkontakterne mod overbelastning. 18

20 Betingelser for opstart Brænderstyringen skal genindstilles Kontrolkassen skal være i startposition spændingen over klemme 4 og 11 skal være etableret og luftspjældet lukket Endestop «z» for LUKKET position skal føre spænding fra klemme 11 til klemme 8 Kontakterne på kontroltermostaten eller pressostaten «W» og andre kontaktfunktioner, der er forbundet mellem klemme 12 og «LP» skal sluttes - fx kontrolkontakten for olieforvarmningens temperatur Klemme 4 skal strømføres N.C.-kontakten for luftmangelsikringen skal sluttes - «LP» test Startsekvens A Startkommando (fx fra «R») A-B Startsekvens B Brænderens driftsposition B-C Brænderdrift (ifølge kontrolkommandoerne fra «R») C Kontrolleret driftsstop via «R» C-D Kontrolkassen går til startposition «A», efterventilering Når brænderen er stoppet, er det kun kontroludgang 11 og 12, der er strøm førende, og luftspjældet står i LUKKET position, som angivet ved spjældmotorens endestop «z» For at udføre test på føler og eksternt lys skal flammekontrolkredsen desuden være strømførende (klemme 22/23 og 22/24). A Startkommando fra «R» «R» lukker startkontrolsløjfen mellem klemme 4 og 5 - Kontrolkassen starter forventilation - Kun forventilering, strømmen ledes straks til blæsermotoren, som er tilsluttet klemme 6 - For- og efterventilering; ved afslutning af «t7», ledes strøm til blæsermotoren eller røggasblæseren, der er tilsluttet klemme 7 - Ved udløbet af «t16» føres kontrolkommandoen om at åbne luftspjældet via klemme 9 - Der ledes ingen strøm til klemme 8 i løbet af positioneringstiden - Kontrolkassen fortsætter, når luftspjældet er helt åbent. t1 Forventilering med luftspjældet helt åbent - I «t1» kontrolleres, at flammeovervågningskredsen fungerer korrekt - Hvis testen ikke giver fejlfrit resultat går brænderen på fejl Umiddelbart efter opstart af «t1» skal luftmangelsikringen skifte fra klemme 13 til klemme Ellers går brænderen på fejl - Start af lufttrykskontrol Samtidig skal klemme 14 være strømførende, idet tændtransformatoren tilføres strøm, og brændslet frigives via denne bane. Når forventileringen er afsluttet, vil brænderstyringen regulere luftspjældet til positionen for lav ydelse via klemme 10, hvilket bestemmes af omskifterpunk tet på hjælpekontakten «m». Under positioneringstiden stopper kontrolkassen igen. Kort efter skifter kontrolkassens motor til kontrolsektionen i brænderstyrin gen. Dette betyder, at positioneringssignalerne, der føres til klemme 8, ikke vil påvirke brænderens videre startsekvens (eller efterfølgende brænderdrift). 19

21 T5 Interval - Når «t5» er udløbet, ledes strøm til klemme 20, og samtidig adskilles kon- - troludgang 9 11 og kontrolindgang 8 galvanisk fra kontrolsektionen. LFL1 beskyttes derved mod returspænding fra strømforsyningens kontrolsløjfe. - Startsekvensen for LFL1 slutter med frigivelse til modulering på klemme 20 Efter en tomgangsperiode (periode, uden ændring af kontakternes position) slukker kontrolkassen automatisk. Brændere med justerbar opstart TSA Sikkerhedstid ved opstart Efter udløbet af «TSA» skal der være flammesignal ved klemme 22. Signalet må ikke afbrydes før kontrolleret driftsstop, - ellers går kontrolkassen på fejl t3 t4 Fortændingstid Frigivelse af gas via klemme 18 Interval «BV1 BV2» eller «BV1 - LR» - Efter udløbet af «t4», er klemme 19 strømførende - Som forsyner «BV2» gennem spjældmotorens trin 2 knast «v» Funktionsafprøvning under fejltilstand og blokering I tilfælde af fejl, uanset type, stopper kontrolkassen og dermed også fejlindikatoren. Symbolet over indikatorens aflæsningsmærke angiver fejltypen. Opstart sekvens Forskylletid Efterskylningstid 20

22 Ingen start: F.eks. på grund af manglende lukkesignal til klemme 8 fra endestopkontakten Z (eller hjælpeafbryderen M ) eller, hvis en kontakt mellem klemmerne 12 og 4 eller 4 og 5 ikke er sluttet. Afbrudt igangsætning: På grund af manglende åbningssignal til klemme 8 fra endestopkontakten A. Klemme 6, 7 og 14 spændingsførende til fejlen er afhjulpet. Alarmstilling: Alarmstilling: På grund af udebleven lufttrykindikering ved start af luftmangelkontrollen. Alarm sker ved alle tilfælde hvor lufttryk mangler efter dette tidspunkt. På grund af fejl i flammeovervågningskredsen. Afbrudt igangsætning: På grund af der ikke kommer stillingssignal på klemme 8 fra hjælpekontakten M fra stilling lille flamme. Klemme 6, 7 og 14 er spændingsførende til fejlen er afhjulpet. Alarmstilling: Alarmstilling: Alarmstilling: På grund af der ikke er flammesignal ved udløb af første sikkerhedstid. Fejlalarm sker, hver gang flammesignal mangler efter første sikkerhedstids udløb. På grund af manglende flammesignal ved udløb af anden sikkerhedstid (hovedflammens flammesignal i 2-rørsbrænder). På grund af manglende flammesignal eller utilstrækkeligt lufttryk. I tilfælde af fejl kan kontrolkassen straks genindkobles. - Tryk ikke på resetknappen i mere end 10 sekunder Kontrolkassen går altid først tilbage til startposition - Efter genindkobling - Efter afhjælpning af fejl, som har medført, at anlægget er gået på blokering - Efter ethvert strømudfald I den periode føres kun strøm til klemme 7 og Derefter indleder LFL1 en ny startsekvens. 21

23 4.2 Gasventil Kombiblok diagram MB-VEF Funktionsbeskrielse Gasgennemstrømning 1. Hvis ventil V1 og V2 lukkes, er kammer a på indgangstryk op til dobbeltsædet ventil V1. 2. Et hul i filteret på MB-415/420 forbinder min. trykvagten med kammer a. Hvis indgangstrykket over trykvagten overstiger referenceværdien, går den på automatisk kontrol. 3. Når den automatiske brænderstyring frigiver gassen, åbner ventil V1 og V2. Derved frigives gasstrømmen gennem kammer a, b og c på kombiblokken. Driftsmetode for ventilreguleringskombination på ventil V1. Ventilen lukker direkte på ventilpladen. Ventilerne V1 og V2 lukker samtidig. Flyttes mærkepunktet, indstilles ratio V. Nulpunktskorrektion N reagerer på denne stang. Det omgivende tryk eller forbrændingskammerets tryk pf skal tilføres modsatte side af sammenligningsdiagrammerne. Forbrændingskammerets tryk reducerer brænderens tryk ved ratio V > 1. Ændringer, der opstår som følge af den påførte ligevægt fører til ændringer i flow tværsnit D ned mod ventil V4. Trykket under arbejdsfeltet justeres og ventilpladen V1 ændrer det frie tværsnit. Driftsmetode for ventil V2 Mærkepunktet for ventil V2 er forbundet med ventilpladen. Ventil V2 åbner altid helt. Hovedventil 1 Hovedventil 2 Styreventil 3 Styreventil 4 Arbejdsdiagram Drosselpunkt Ratio indstilling Nulpunkts korrektion Tryk nipler, gasmagnetventil diagram MB-VEF 407/412/415/420 MB-VEF 425 Trykkamre i flowretning Gastryk Fyrbokstryk Barometerstand Blæsertryk 1/8 prop Test nippel Pulsrør Blokdiagram MB-VEF Ventil V4 aktiveres af ventil V2. I lukket position blokerer ventil V4 kammeret under arbejdsdiagram M fra brænderens tryk. Lukkefunktion Hvis spændingsforsyningen til magnetspolerne afbrydes, lukker trykfjedrene ventilerne < 1 sek. 22

24 4.3 TLK 32 Temperaturregulator Hvis en TLK 32 temperaturregulator er monteret, udfører den moduleringskontrol på brænderen. Den er direkte forbundet med spjældmotoren og forsyner denne med op (Out 2) og ned (Out 3) moduleringssignaler. Den er konfigureret således, at den kan fungere med en PT100 temperaturmåler tilsluttet brænderen. Selve procestemperaturen vises på det øverste 4-cifrede røde display. Sætpunktværdien vises på det nederste 4-cifrede grønne display. Begge temperaturer vises i ºC (kan også indstilles til ºF) og har en nøjagtighed på +/- 1 ºC. Det er også muligt at etablere et sætpunkt via en RS485 serie interface ved hjælp af MODBUS- RTU kommunikationsprotokol og en transmissionshastighed på op til baud. Relæudgang 4 (Out 4) er serieforbundet med brændertermostaten og anvendes til at stoppe brænderen, når temperaturen når den værdi, der er angivet i AL1. Denne værdi er absolut, og så snart kedeltemperaturen når denne værdi, vil Out 4 lampen lyse og relæudgang 4 vil aktiveres, hvorved brænderen stopper. Brænderen starter igen, når temperaturen falder til 5ºC under AL1 sætpunktet, som er den værdi, der er angivet i parameter HAL1 værdien kan ændres ved hjælp af parameterindstillingen. Når brænderen ikke kører, og spjældet er lukket, vil det øverste display blinke mellem den aktuelle kedeltemperatur og OFF. Ved varmebehov vil det øverste display fortsat vise kedeltemperaturen. Temperaturregulatoren er fabriksindstillet til en række anvendelsesmuligheder, og i de fleste tilfælde kræver parametrene ikke nogen justering. Hvis justering alligevel viser sig nødvendig, er der inkluderet et fuldt parametersæt senere i dette afsnit Indstilling af temperatursætpunkt og overkog (AL1) Ved brænderens opstart vil temperaturregulatoren udføre en selvtest i få sekunder. Når testen er udført, og forudsat at der ikke er varmebehov, vil det øverste display blinke mellem den aktuelle kedeltemperatur og displayet OFF. I denne fase deaktiveres målerens udgange, Out 4 LED vil lyse, og relækontakterne for Out 4 vil være en åben strømkreds, således at kontrolstrømkredsen afbrydes og brænderen går på Standby. Ved et enkelt kort tryk på P -tasten vises det valgte temperatursætpunkt for kedlen. Denne temperatur kan reguleres ved tryk på op- og ned-tasterne. Ved to korte tryk på P -tasten vises AL1-temperatursætpunktet. Denne temperatur kan reguleres ved tryk på op- eller ned-tasterne. Holdes P -tasten inde i to sekunder, kan brugeren ved hjælp af op- og ned-tasterne enten gå til ConF -menuen (dertil kræves et password) eller tune -menuen. Vælges CONF, kan der ved nyt tryk på P indtastes et password ved hjælp af op- og ned-tasterne. Password = 381, og når der endnu engang trykkes på P, vil dette give adgang til 23

25 samtlige parametre, jf. senere i dette afsnit. Det anbefales ikke at ændre parametrene, med mindre dette gøres af en montør. Ved tryk på P -tasten, når tune -menuen er valgt, udføres autotuning, forudsat at den aktuelle kedeltemperatur er mindre end halvdelen af den indstillede temperatur, ellers vises en fejlmeddelelse. Fejlmeddelelsen slettes ved at afbryde strømmen og dernæst tilslutte strømmen igen. Autotuning varer cirka minutter afhængig af ydelsesniveauet. Autotuningen bevæger sig over og under indstillingen for at bestemme tidskonstanten i hele systemet samt indstille de interne PID konstanter tilsvarende Beskrivelse af frontpanel 1 P-tast: Benyttes til at aktivere programmeringsparametrene og bekræfte valg. 2 DOWN-tast: Benyttes til at reducere de indstillede værdier og vælge parametre. Hvis tasten holdes inde, returneres til forrige programmeringsniveau, indtil programmeringsfunktionen forlades. Uden for programmeringsfunktionen er det også muligt med tasten at få vist strømmen målt ved TAHB-indgang. 3 UP-tast: Benyttes til at øge de indstillede værdier og vælge parametre. Hvis tasten holdes inde, returneres til forrige programmeringsniveau, indtil programmeringsfunktionen forlades. Uden for programmeringsfunktionen benyttes tasten til at vise udgangseffekten. 4 U-tast: Funktionen for denne tast vælges i parameter USrb. Den kan indstilles til at: Aktivere autotuning og selvtuning, skifte til manuel kontrol, deaktivere alarmfunktionen, ændre det aktive sætpunkt, deaktivere kontrolfunktionen. 5 - Lampe OUT1: Angiver status for udgang OUT1 (anvendes ikke) 6 - Lampe OUT2: Angiver status for udgang OUT2 (brændermodulering OP-kommando) 7 - Lampe OUT3: Angiver status for udgang OUT3 (brændermodulering Ned-kommando) 8 - Lampe OUT4: Angiver status for udgang OUT4 (AL1) 9 - Lampe SET: Blink angiver, at der er adgang til programmeringsfunktionen Lampe AT/ST: Angiver, at selvtuning er i gang (lyser) eller at autotuning (blinker) er i gang. 11 Display PV: Angiver normalt procesværdien 12 Display SV: Angiver normalt det aktive sætpunkt, men kan programmeres i parameter. DiSP til at vise andre værdier. Følgende tabel beskriver alle mulige parametre i TLK 32 temperaturregulatoren. Nogle parametre er ikke tilgængelige og vises derfor ikke dette afhænger af konfigureringen. 24

26 4.3.3 Parametertabel SP -menu (parametre for sætpunkt) Par. Beskrivelse Interval 1 nsp Antal programmerbare sætpunkter Fabriks indstilling Def. 1 til SPAt Aktivt sætpunkt 1 til nsp 1 Dunphyindstilling Def. Noter 3 SP1 Sætpunkt 1 SPLL til SPHL 0 Værdien af sætpunkt 1 Gør det muligt at definere antallet af sætpunkter, som programmeres og gemmes. Hvis mere end ét sætpunkt gemmes, er det muligt at vælge aktivt sætpunkt. 4 SP2 Sætpunkt 2 SPLL til SPHL 0 Værdien af sætpunkt 2, optræder kun hvis nsp > 2 5 SP3 Sætpunkt 3 SPLL til SPHL 0 Værdien af sætpunkt 3, optræder kun hvis nsp > 3 6 SP4 Sætpunkt 4 SPLL til SPHL 0 Værdien af sætpunkt 4, optræder kun hvis nsp > 4 7 SPLL Min. sætpunkt SPLL til SPHL Laveste programmerbare sætpunkt 8 SPHL Maks. sætpunkt SPLL til SPHL Højeste programmerbare sætpunkt InP -menu (parametre for måleindgang) Par. Beskrivelse Interval 9 SEnS Målertype 10 SSC 11 FSC Nedre grænse for indgangstype V/I Øvre grænse for indgangstype V/I 12 dp Antal decimaler 13 Enhe d 14 Fil Temperaturenhed for måling Digitalt indgangsfilter Indgang C: J / CrAL / S / Ir.J / Ir.CA / Pt1 / 0.50 / 0.60 / Indgang E: J / CrAL / S / Ir.J / Ir.CA / Pt1 / ntc / 0.50 / 0.60 / Indgang I: 0.20 / 4.20 Indgang V: 0.1 / 0.5 / 1.5 / / 2.10 Fabriks indstilling Def. J Ptc for FSC 0 SSC for Pt1/ Ptc/ntc: 0 eller 1 Norm. signal: 0 til 3 ºC/ºF ºC Off til 20 sek OFSt Offset måleindgang til Rot Ændring af lineært målesignal 0,000 til 2, Dunphyindstilling Def. Ptc 0 1 Noter Med dette parameter kan brænderen konfigureres til en bestemt temperaturmåler. Den værdi, måleren viser, når min. værdien, der kan måles på skalaen (o/4ma, 0/12mV, 0/1V eller 0/2V) er til stede ved udgangen. Den værdi, måleren viser, når maks. værdien, der kan måles på skalaen (o/20ma, 50mV, 60mV, 1V, 5V eller 10V) er til stede ved udgangen. Gør det muligt at konfigurere målingen. For normale signaler; 1 = 0, 0.1 = 1, 0.01 = 2, = 3. For Pt100, PTC og NTC målere; 1º = 0, 0.1º = 1 Sætter brugeren i stand til at opstille et digitalt softwarefilter ved måleindgangen. Forlænges tiden, vil dette reducere støjfølsomheden ved indgangen. Dette er et positivt eller negativt offset, som er tilføjet den målte værdi. Dette parameter kan anvendes, når offset OFST ikke er konstant for alle målinger. Ved at programmere rot =1.000, tilføjes værdien OFSt til den registrerede værdi inden visning og er konstant for alle målinger. Hvis der ikke ønskes et konstant programmeret offset, er det muligt at udføre kalibrering på 25

27 to valgte værdier. I det tilfælde benyttes følgende formel til at definere værdierne, der skal programmeres i parameter OFSt og rot : rot = (D2-D1) / (M2-M1) OFSt = D2 - ( rot x M2) Hvor: M1 = målt værdi 1; D1 = vist værdi ved måling M1 M2 = målt værdi 2; D2 = målt værdi ved måling M2 Måleren vil således vise: DV = MV x rot + OFSt hvor: DV = vist værdi; MV = målt værdi 17 InE OPE ved målefejl Our / Or / Ur Our Definerer fejlbetingelserne ved indgangen, således at måleren kan levere den udgangseffekt, der er angivet i parameter OPE. Mulighederne er: = Eller: Betingelsen optræder i tilfælde af oversignal eller målernedbrud. = Ur : Betingelsen optræder i tilfælde af undersignal eller målernedbrud = Our: Betingelsen optræder i tilfælde af over eller under signal eller målernedbrud 18 OPE Udgangseffekt ved -100 til 100% 0 Muliggør fastsættelse af udgangseffekt ved målefejl. For ON/ målefejl OFF-regulatorer beregnes effekten ud fra en cyklisk tid svarende til 20 sek. 19 nof = nof: Ingen funktion dif Digital nof / AsC / ASi OFF indgangsfunktion Hold / OFF / CHSP = Aac: Sluttes kontakten, der er tilsluttet digital indgang 1, SP1.2 / SP1.4 / HE.Co er det muligt at kvittere alarmen. = Asi: Sluttes kontakten, der er tilsluttet digital indgang 1, er det muligt at kvittere en aktiv alarm. = Hold: Sluttes kontakten, der er tilsluttet digital indgang 1, standses målingen (ikke aflæsningen på displayet, hvorfor angivelsen kan optræde med en tilsvarende forsinkelse til målefilteret). Med denne funktion holdes instrumentet i den lagrede indstilling. Åbnes kontakten, går apparatet tilbage til normal måling. = OFF: Sluttes kontakten, der er tilsluttet digital indgang 1, er det muligt at deaktivere udgangene = CHSP: Sluttes og åbnes kontakten, der er tilsluttet digital indgang 1, er det muligt at vælge et af de fire for programmerede sætpunkter skiftevis. = SP1.2: Sluttes kontakten, der er tilsluttet digital indgang 1, er det muligt at vælge SP2 som aktivt sætpunkt. Åbnes kontakten igen, vælges som aktivt sætpunkt SP1. Denne funktion er kun mulig, når nsp = 2, og ved dette valg deaktiverer den valget af den aktive indstilling gennem parameter SPAt og gennem U-tasten. Out -menu (parametre der er specifikke for udgangsfunktionaliteten) = SP1.4: Skift af Dig. indgang 2 digital indgang sætpunkt Dig. indgang 1 Off Off SP1 On Off SP2 Off On SP3 On On SP4 Sætpunkt Når denne funktion er valgt, deaktiverer den valget af den aktive indstilling gennem parameter SPAt og gennem U- tasten. = HE.Co : Sluttes kontakten, der er tilsluttet digital indgang 1, er det muligt at vælge SP2 i CooL modus som aktivt sætpunkt. Åbnes kontakten igen, vælges som aktivt sætpunkt SP1. Par. Beskrivelse Interval Fabriks Dunphy indstillinling indstil- Def. Def. 26 Noter

28 20 O1F Funktion, udgang 1 1.rEG / 2.rEG ALno / ALnc ALni / OFF 1.rEG OFF Fastsættelse af funktionstype for udgang 1. 1.reg: PID-udgang anvendt til opvarmningscyklus 2.reg: PID-udgang anvendt til afkølingscyklus ALno: Alarmudgang normalt åben ALnc: Alarmudgang normalt lukket ALni: Alarmudgang normalt lukket med omvendt LEDangivelse OFF: Ikke anvendt udgang 21 O2F 22 O3F 23 O4F Funktion, udgang 2 Funktion, udgang 3 Funktion, udgang 4 1.rEG / 2.rEG ALno / ALnc ALni / OFF 1.rEG / 2.rEG ALno / ALnc ALni / OFF 1.rEG / 2.rEG ALno / ALnc ALni / OFF AL1 -menu (parametre for alarm AL1- funktionen) Par. Beskrivelse Interval 24 OAL1 Valg af udgang for AL1 25 AL1t Alarm AL1 type 26 Ab1 Alarm AL1 funktion Out1/Out2 Out 3 / Out 4 OFF LoAb / HiAb LHAb / LodE HidE / LHdE ALno: ALno: ALno: Fabriks indstilling Def. 1.rEG 2.rEG ALnc: Dunphyindstilling Def. Fastsættelse af funktionstype for udgang 2 (se ovenfor) Indstil til regulering af spjældmotor OP Fastsættelse af funktionstype for udgang 3 (se ovenfor) Indstil til at køre spjældmotor NED Fastsættelse af funktionstype for udgang 4 (se ovenfor) Indstil til åben, når AL1 er aktiv Noter Out2 Out4 Definerer hvilken udgang er valgt for AL1. LoAb HiAb 0 til = LoAb: Absolut min. alarm. Alarmen aktiveres, når procesværdien kommer under alarmens indstillede grænse for parameter AL1. = HiAb: Absolut maks. alarm. Alarmen aktiveres, når procesværdien kommer over alarmens indstillede grænse for parameter AL1. = LHAb: Absolut displayalarm. Alarmen aktiveres, når procesværdien kommer under alarmens indstillede grænse for parameter AL1L eller kommer over end den indstillede alarmgrænse for parameter AL1H. = LodE: Afvigelse min. alarm. Alarmen aktiveres, når procesværdien kommer under værdien [SP AL1] = HidE: Afvigelse maks. alarm. Alarmen aktiveres, når procesværdien kommer over værdien [SP + AL1] = LHde: Alarmen aktiveres, når procesværdien kommer under værdien [SP AL1L] eller kommer over værdien [SP + AL1H] Gør det muligt at definere AL1-funktionen. ALARMADFÆRD VED TILKOBLING: +0=NORMAL FUNKTION Alarmen aktiveres altid ved alarmbetingelser. +1 = ALARM IKKE AKTIVERET VED TILKOBLING: Hvis apparatet er i alarmtilstand ved tilkobling, aktiveres alarmen ikke. Den aktiveres kun, når procesværdien overstiger og dernæst går tilbage til alarmbetingelserne. ALARMFORSINKELSE: +0=ALARM IKKE FORSINKET Alarmen aktiveres straks ved alarmbetingelser. +2=ALARMFORSINKELSE Ved alarmbetingelser starter forsinkelsen som programmeret for parameter ALnd (udtrykt i sek.) og alarmen aktiveres kun, når denne tid er gået. ALARM LÅST: +0=ALARM IKKE LÅST. Alarmen er kun aktiv ved alarmbetingelser. 27

29 27 AL1 28 AL1L 29 AL1H 30 HAL1 31 AL1d 32 ALli Alarm AL1 grænse Min. grænse vinduesalarm AL1 eller min. indstillet alarm AL1 for maks. eller min. alarm Maks. grænse vinduesalarm AL1 eller maks. indstillet alarm AL1 for maks. eller min. alarm ALARM AL1 hysterese Aktivering af forsinkelse på Alarm AL1 Alarm AL1 aktivering i tilfælde af målefejl AL1L til AL1H 0 ud +4= ALARM LÅST: Alarmen er aktiv ved alarmbetingelser og forbliver aktiv, selvom disse betingelser ikke længere er til stede, indtil tryk på den korrekt programmerede tast U ( USrb =Aac). ALARMKVITTERING: +0=ALARM IKKE KVITTERET: Alarmen er altid aktiv ved alarmbetingelser. +8=ALARMKVITTERING: Alarmen er aktiv ved alarmbetin gelser og kan deaktiveres ved hjælp af U- tasten, hvis den er korrekt programmeret ( USrb =Asi), også hvis der stadig er alarmbetingelser. Alarm AL1 grænse for min. og maks. alarmer. Ud brugerdefineret ved dobbelt tryk på P-tasten til AL1H Definerer min. værdien, som AL1 kan indstilles til. AL1L til Definerer maks. værdien, som AL1 kan indstilles til. OFF til OFF til 9999 sek. No/yES Gruppe AL2 (parametre for AL2-funktionen) Par. Beskrivelse Interval 33 OAL2 Valg af udgang for AL2 34 AL2 Alarm AL2 type 35 Ab2 36 AL2 37 AL2L 38 AL2H 39 HAL2 Alarm AL2 funktion Alarm AL2 grænse Min. grænse vinduesalarm AL2 eller min. indstillet alarm AL2 for maks. eller min. alarm Maks. grænse vinduesalarm AL2 eller maks. indstillet alarm AL2 for maks. eller min. alarm Alarm AL2 hysterese Out1/Out2 Out 3 / Out 4 OFF LoAb / HiAb LHAb / LodE HidE / LHdE 0 til 15 0 AL2L til AL2H 0 OFF no Fabrik Dunphysindstil indstillin ling g Def. Def. OFF OFF Se AL1-definitioner LoAb til AL2H AL2L til OFF til Asymmetrisk semi-grænse i forhold til alarm AL1 grænse, som definerer deaktiveringsværdien for alarm AL1. Fx ved indstilling til 5ºC vil kontakterne for udgang 4 lukke, når den målte temperatur falder til 5ºC under sætpunktet. Sikrer aktivering af forsinkelse på alarm AL1, når forsinkelsesfunktionen for parameter Ab1 er aktiveret. Dette parameter definerer, hvordan alarmen reagerer ved fejlbetingelse yes=alarm aktiv; no= alarm deaktiveret Noter ALARM AL2 TYPE: Som AL1t men henviser til alarm AL2. ALARM AL2 FUNKTION: Som Ab1t men henviser til alarm AL2. ALARM AL2 GRÆNSE: Som AL1t men henviser til alarm AL2. MIN. GRÆNSE DISPLAYALARM AL2: Som AL1L men henviser til alarm AL2. MAKS: GRÆNSE DISPLAYALARM AL2: Som AL1H men henviser til alarm AL2. ALARM AL2 HYSTERESE Som HAL1 men henviser til alarm AL2. 40 AL2d Aktivering af OFF til 9999 sek. OFF AKTIVERING AF FORSINKELSE PÅ ALARM AL2 28

30 forsinkelse på Alarm AL2 Som AL1d men henviser til alarm AL2. 41 AL2i Alarm AL2 aktivering i tilfælde af målefejl No/yES AL3 -menu (parametre for alarm AL3 funktionen) Par. Beskrivelse Interval 42 OAL3 Valg af udgang for AL2 43 AL3 Alarm AL2 type 44 Ab3 45 AL3 46 AL3L 47 AL3H 48 HAL3 49 AL3d Alarm AL3 funktion Alarm AL3 grænse Min. grænse vinduesalarm AL3 eller min. indstillet alarm AL3 for maks. eller min. alarm Maks. grænse vinduesalarm AL3 eller maks. indstillet alarm AL3 for maks. eller min. alarm Alarm AL3 hysterese Aktivering af forsinkelse på Alarm AL3 Out1/Out2 Out 3 / Out 4 OFF LoAb / HiAb LHAb / LodE HidE /LHdE no Fabriks indstilling Def. Dunphyindstilling Def. ALARM AL2 AKTIVERING I TILFÆLDE AF MÅLEFEJL: Som AL1i men henviser til alarm AL2. Noter Out2 OFF Se AL1-definitioner LoAb 0 til 15 0 AL2L til AL2H til AL2H AL2L til OFF til OFF til 9999 sek. 50 AL3i Alarm AL3 aktivering i tilfælde af målefejl No/yES LbA -menu parametre for Loop pause alarm) Par. Beskrivelse Interval 51 OLbA 52 LbAt Udgang hvor alarm Lba anvendes Ndvendig tid til aktivering af alarm LbA reg -menu (parametre for styring) Out1 / Out2 / Out3 / Out4 OFF Par. Beskrivelse Interval OFF no Fabriks indstilling Def. OFF Dunphyindstilling Def. OFF OFF til 9999 Sek. OFF OFF Fabriks indstilling Def. Dunphyindstilling Def. ALARM AL3 TYPE: Som AL1t men henviser til alarm AL3. ALARM AL3 FUNKTION: Som Ab1t men henviser til alarm AL3. ALARM AL3 GRÆNSE: Som AL1 men henviser til alarm AL3. LAV GRÆNSE DISPLAYALARM AL3: Som AL1L men henviser til alarm AL3. MAKS. GRÆNSE DISPLAYALARM AL3: Som AL1H men henviser til alarm AL3. ALARM AL3 HYSTERESE: Som HAL1 men henviser til alarm AL3. AKTIVERING AF FORSINKELSE PÅ ALARM AL3: Som AL1d men henviser til alarm AL3. ALARM AL3 AKTIVERING I TILFÆLDE AF MÅLE FEJL: Som AL1i men henviser til alarm AL3. Noter UDGANG, HVOR LOOP BREAK ALARM ANVENDES: Definerer hvilken udgang LOOP BREAK alarmen skal anvendes til. NØDVENDIG TID TIL AKTIVERING AF LOOP BREAK ALARM: Forsinkelsestid til Loop Break Alarmen aktiveres. Alarmen aktiveres, når udgangseffekten forbliver 100% for tiden, der er programmeret på dette parameter (i sek.). Noter Kont Kontroltype Pid / On.FA Pid PID KONTROLTYPE: Muliggør valg af en af brnderens 29