Digitalisér eller dø! Direktør Ivar Ravn, SEGES Digital
|
|
|
- Silje Ravn
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Digitalisér eller dø! Direktør Ivar Ravn, SEGES Digital
2
3
4 Verden omkring os er i udvikling Digitale megatrends: Mobility first Sociale medier Internet of Things Data i skyen Big Data Analytics
5 IT omkostninger - falder de?
6 Ophobning af digital gæld koster knaster!
7 KONTORLØSNING
8
9 Markdatabasen Ca landbrugsbedrifter i Danmark 13 2,2 mio. ha (85%)
10 15
11 Hvor sætter man ind? Digitalisering kan føles som et stort klumpspil
12 Digital udvikling Trin 1 Styrke digitale kompetencer RPA BI-værktøjer Machine learning Digital Data Science Trin 2 Styrke digitalt samarbejde med DLBR RPA Enkle BI-løsninger Landmand.dk Trin 3 Fødevareklyngens Digitale Platform Avancerede BIløsninger Datadeling: nye partnerskaber & forretninger
13 Processen: Oprettelse af kundemappe samt optegning af markkort SEGES medarbejder har hjulpet en rådgivningsvirksomhed med RPA-processen Tidsforbrug, medarbejder til kodning af robot: 14 timer Robotten har herefter kørt processen på et par tusinde plantekunder tidsforbrug 2,5 dage Processen er nu klar til næste år Normalt vil det tage 2 fuldtidsansatte 3 uger at gennemføre manuelt for samtlige kunder Potentiale!
14 Digital forretningsudvikling Trin 1 Styrke digitale kompetencer RPA BI-værktøjer Machine learning Digital Data Science Trin 2 Styrke digitalt samarbejde med DLBR RPA Enkle BI-løsninger Landmand.dk Trin 3 Fødevareklyngens Digitale Platform Avancerede BIløsninger Datadeling: nye partnerskaber & forretninger
15 Business Intelligence Ledelsesinfo i Realtid Dashboard / BI LandbrugsAvisen, 12. april Nøgletal fra Ø90 og DMS
16
17 Digital forretningsudvikling Trin 1 Styrke digitale kompetencer RPA BI-værktøjer Machine learning Digital Data Science Trin 2 Styrke digitalt samarbejde med DLBR RPA Enkle BI-løsninger Landmand.dk Trin 3 Fødevareklyngens Digitale Platform Avancerede BIløsninger Datadeling: nye partnerskaber & forretninger
18
19 Digitalisering & præcisionsjordbrug er hot
20 Biomasse benchmark på mark-niveau
21 Decision support - vækstregulering i vinterhvede
22 30..
23 Orbit time 90 minutter Danmark overfløjet på 10 sekunder Bredde : 290 km Billeder hver 5. dag Opløsning 10 x 10 meter Sentinel
24 Gradueret gødskning
25 Præcisionssprøjtning er næste skridt Foto: Jesper Rasmussen, KU
26 Overflyvning med drone kortlægger ukrudt Fotos: Jesper Rasmussen, KU
27 Hvor langt er teknologien? vi lavede en testbane Rita Hørfarter, SEGES
28
29 Resultatet i gråtoner Jesper Rasmussen, KU
30 Sprøjtet areal med rød pølsefarve Jesper Rasmussen, KU
31 Sprøjtet areal realiseret tildeling sammenlignet med tildelingskort Jesper Rasmussen, KU
32 CASE Digital foderstyring Med digital foderstyring skaber landmanden viden i hverdagen. De digitale spor anvendes til at optimerehele kæden fra mark til produkt. Med digital foderstyring får landmanden en stor databank der kan anvendes til gavn for både dyrevelfærd, produkter og bundlinje.
33 Digital foderstyring fra kerne til karton Afgrøder Høst Ensilage Fodermængde Lagerstyring Gødskning Udbytter Analyser Blanding
34 Digitalisering af landbruget i en anden kontekst
35 Præcisionslandbrug som alternativ til krav om efterafgrøder Landbrugsavisen, den 26 juni 2017
36 Kr. pr. ha. Erhvervsøkonomiske gevinster ved præcisionslandbrug Forventet nettopotentiale kr. pr. ha >400 Tidshorisont Forventet potentiale kr. pr. ha Forventet 2-3 år Højt Udbredelse i pct Ejendomsstørrelse, ha Sektorpotentiale i alt mill. Kr Pedersen, M. F., & Pedersen, S. M., (2018). Erhvervsøkonomiske gevinster ved anvendelse af præcisionslandbrug, 49 s., IFRO Udredning, Nr. 2018
37 REDUKTIONSKRAV VED MÅLRETTET REGULERING I
38 Stege Nor (49) Åbenrå Fjord (102) Norsminde Fjord (146) Avnø Vig (108) Hjarbæk Fjord (158) Haderslev Fjord (106) Nærå Strand (59) Hejlsminde Nor (109) Skive Fjord og Lovns Bredning (157) Faaborg Fjord (212) Thurø Bund (65) Nyborg Fjord, Holckenhavn Fjord (86, 83) Odense Fjord, ydre og Seden Strand (92, 93) Horsens Fjord, ydre og indre (127, 128) Als Fjord, Als Sund, Augustenborg Fjord (103, 104, 105) Nakkebølle Fjord (63) Skårupøre Sund (64) Salme Nor (70) Kløven (72) Ringkøbing Fjord (132) Nissum Fjord og Felsted Kog (129, 130, 131) Kolding Fjord (124, 125) Torø Vig og Torø Nor (213) Karrebæk Fjord (35) Bredningen (74) Lunkebugten (89) Vejlen 69) Åbne vandomr. Lillebælt (216, 217, 224) Emtekær Nor (75) Helnæs Bugt (87) Tryggelev Nor (71) Nybøl Nor, Flensborg Fjord, indre og ydre (110, 113, 114) Lindelse Nor (68) Præstø Fjord (47) Limfjorden (156) Kerteminde Fjord, Kertinge Nor (84, 85) Aborg Minde Nor (82) Det sydfynske Øhav, åbne del (214) Randers Fjord (135, 136, 137) Genner Bugt (101) Mariager Fjord (159, 160) Vejle Fjord, indre og ydre (122, 123) Gamborg Fjord og Nor (78, 80) Vadehavet - Juvre Dyb, Knudedyb (107, 111, 120, 121) Vadehavet - Lister Dyb (111), Vidå-Kruså delen Avnø Fjord (37) Åbne vandomr. Skagerak og Vesterhavet (133) Langelandssund (90) Orestrand (76) Åbne vandomr. Storebælt og Smålandsfarvandet (41, 45) Åbne vandomr. Skagerak og Vesterhavet (221) Bågø Nor (81) Åbne vandomr. Skagerak og Vesterhavet (119) Åbne vandomr. Øresund og Køge Bugt og Østersøen (201) Rødsand (209) Stavns Fjord (142) Åbne vandomr. Øresund og Køge Bugt og Østersøen (46) Basnæs Nor (17) Roskilde Fjord, indre (2) Dybsø Fjord (36) Holsteinborg Nor (18) Smålandsfarvandet, syd (34) Ebeltoft Vig (141) Lillestrand (62) Musholm Bugt, indre (26) Isefjord (24, 165) Roskilde Fjord, ydre (1) Dalby bugt (61) Åbne vandomr. Storebælt SV og NV (95, 96) Åbne vandomr. Sejerøbugt, Jammerland Bugt (28, 204) Skælskør Fjord og Nor (25) Åbne vandomr. Østersøen (44, 208) Åbne vandomr. Kattegat (200, 205) Guldborgsund (38) Åbne vandomr. Kattegat (138, 139, 140) Århus Bugt, Kalø, Begtrup og Knebel Vig (144, 145, 147) Stege Bugt (48) Kalundborg Fjord (29) Korsør Nor (16) Nakskov Fjord (207) Åbne vandomr. Kattegat (154, 222, 225) Åbne vandomr. Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav (219) Åbne vandomr. Østersøen, Bornholm (56, 57) Reduktion, % Reduktion af landbrugsbetinget udledning for at nå målbelastningen i 2027 i 90 vandoplande Stege Nor 100% Åbenrå Fjord 85% Norsminde Fjord 78% Hjarbæk Fjord 70% 13 % af DK landbrugsareal skal reducere over 50 %. Omfang af braklægning vil afhænge af flere forhold, herunder mulighed for drænvirkemidler. 0
39 SEGES arbejder med udvikling af virkemidler Flere forskellige muligheder: Vådområder Minivådområder Filtermatriceanlæg Intelligente bufferzoner Skal etableres udenfor eller i kanten af dyrkningsfladen F.eks. når data og lokale forhold fortæller os at dyrkning af afgrøder ikke giver mening
40 Tak for opmærksomheden!
UDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.
UDKAST Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Husdyrefterafgrødekravet for planperioden 2018/2019) I bekendtgørelse nr. 865 af 23. juni 2017
Effekter af danske kvælstoftilførsler for miljøtilstanden i danske vandområder
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Effekter af danske kvælstoftilførsler for miljøtilstanden i danske vandområder Notat fra DCE og DHI Dato: Forfattere: Karen
Udkast til ny revideret bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning
UDKAST Tilskud J.nr. SVANA-335-05415 Ref. MAKLA Den 8. juni 2017 Udkast til ny revideret bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning 1) I medfør
Umulige reduktionskrav for kvælstof i store dele af landet
Umulige reduktionskrav for kvælstof i store dele af landet Foretræde for Miljø- og fødevareudvalget, den 27. sept. 2017 Carl Chr. Pedersen, Agri Nord Jens Gammelgaard, Landboforeningen Odder-Skanderborg
Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning 1)
BEK nr 814 af 24/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-300-00073 Senere ændringer
Bekendtgørelse om tilskud til vådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder 1)
BEK nr 1600 af 14/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juni 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Landbrugsstyrelsen, j.nr. 18-23312-000015 Senere ændringer
Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Beregning af indsatsbehov og målbelastning iht kvælstof-tilførsler og miljøstatus
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder
Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen ler for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Beregning af indsatsbehov og målbelastning for de åbne farvande med udgangspunkt i
Fordeling af N- og P-vådområdeindsatsen indenfor hovedvandoplande, tons N og kg P
Bilag 1 Fordeling af N- og P-vådområdeindsatsen indenfor hovedvandoplande, tons N og kg P Revideret bilag 1 til bekendtgørelse nr. 575 af 2. juni 2016 om kriterier for vurdering af kommunale kvælstof-
Beregning af målbelastninger svarende til vandrammedirektivets fem tilstandsklasser
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Beregning af målbelastninger svarende til vandrammedirektivets fem tilstandsklasser Notat fra DCE og DHI Dato: 24. januar
Modeller for danske fjorde og kystnære havområder
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen ler for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsbehov og målbelastning under hensyntagen til 2030 WPE 2014 (NEC) Naturstyrelsen
Oversigt over DS turbøjer Tallene henviser til efterfølgende kort
Oversigt over DS turbøjer Tallene henviser til efterfølgende kort Thyholm Thyholm Jegindø Jegindø A B B A 9 9 º, N 0º, Ø º, N º, Ø 0º, Ø 0º, Ø º, Ø 0º, Ø Strandbjerggård Strandbjerggård º, N 0º, Ø º, N
Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne
Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabel 1: Vandplanernes indsatsbehov og program for kystvande Samlet indsatsbehov* Reduktion i N-udledning til overfladevand
Velkommen til Informationsmøde
Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Flichs Hotel Samsø Onsdag, den 5. januar kl. 17-20 Program Kl. 17.00 17.10 Velkomst v/ Henning Madsen, formand Samsø Landboforening Kl. 17.10 17.40 Hovedvandopland
Baseline i forslag til vandplaner. Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen
Baseline i forslag til vandplaner Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen 23 forslag til vandplaner i høring Se: www.nst.dk Hovedoplande I, 1 Forslag til vandplaner Kortbilag Tekniske baggrundsnotater SMV-rapport
Nr Marine Habitatområder Kode Udpegningsgrundlag Ændring. Mudder- og sandflader blottet ved ebbe
4 Hirsholmene, havet vest herfor og 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) Ellinge Å s udløb Ny 9 Strandenge på Læsø og havet syd 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) herfor 10 Holtemmen, Højsande og Nordmarken
Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?
Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt
Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
DANSK PLANTEPRODUKTION - VÆKST MED MENING
Torben Hansen Gårdejer og formand, L&F Planteproduktion Troels Toft Sektordirektør, SEGES DANSK PLANTEPRODUKTION - VÆKST MED MENING INDLEDENDE SLIDE landskabsbillede? Juli 2017 Juli 2018 2018 Det tørreste
Velkommen til Informationsmøde
Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Vestermølle, Skanderborg Torsdag, den 20. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Jens Gammelgaard, formand for Landboforeningen Odder-Skanderborg
Vurdering af alternative metoder til beregning af indsatsbehov og målbelastning
Vurdering af alternative metoder til beregning af indsatsbehov og målbelastning Notat fra DCE og DHI Dato: 5. november 2015 Forfattere: Karen Timmermann (AU) og Anders Chr. Erichsen (DHI) Kvalitetssikring
Velkommen til Informationsmøde
Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Ørum Aktivcenter Onsdag, den 26. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Hans Gæmelke, formand for Djursland Landboforening Kl. 19.10-19.25
Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport august 2001 Oversigtskort Kortet viser stationer, hvor amterne, Københavns Kommune og DMU har målt ilt, og hvor der er observeret iltsvind (
Velkommen til Informationsmøde
Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Jysk Musik & Teaterhus, Papirfabrikken 80, Silkeborg Mandag, den 24. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Frede Lundgaard Madsen,
Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016
Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center
Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober 2001. Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport oktober 2001 DMU's Afdeling for Havmiljø udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober måned.
Vandplan med et kig frem mod planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen
Vandplan 2010-2015 - med et kig frem mod 2015-2021 planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen 1 - jeg vil komme ind på: Et par hovedpunkter fra første generation vandplaner - pt. uden gyldighed Plancyklus
Hovedvandopland Sekretariatsmedlemmer 1.1 Nordlige Kattegat- Skagerrak 1.2 Limfjorden 1.3 Mariager Fjord
Hovedvandopland Sekretariatsmedlemmer 1.1 Nordlige Kattegat- Skagerrak Agri Nord Dansk Kano og Kajakforbund Dansk Land- og Strandjagt Dansk Naturfredningsforening Dansk Vandløb Familielandbruget Midt Jylland
Vandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg
Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,
Kommentarer vedr. Basisanalyse 2013: Opgave 3.2 Marin Justering af vandområde-inddeling med tilhørende opland
Kommentarer vedr. Basisanalyse 2013: Opgave 3.2 Marin Justering af vandområde-inddeling med tilhørende opland Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. oktober 2013 Henrik Fossing &
Analyse af omkostningerne ved scenarier for en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget i relation til Vandplan 2.0
Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Brian H. Jacobsen 1. december 2014 Analyse af omkostningerne ved scenarier for en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget i relation til Vandplan
Miljøstyrelsen. Sammensætning af vandråd 2017
Miljøstyrelsen Sammensætning af vandråd 2017 Hovedvandopland Medlemsorganisationer og -foreninger 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Grøn Guide Hjørring Sportsfiskerforeningen for Hjørring og Omegn Vendsyssel
Fremtidens landbrug er digitalt. Direktør Ivar Ravn, SEGES Digital
Fremtidens landbrug er digitalt Direktør Ivar Ravn, SEGES Digital COST=>0 FRICTION=>0 KNOWLEDGE GAP=>0 FORANDRING Hvad kan digitalisering gøre for os? Dokumentere produktion, hændelser og forløb Optimere
Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder
Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Overblik og udfordringer Thomas Hansen Geolog,, ATV-møde 20. november 2008 Forurenede grunde over overfladevand: Udfordringer og samarbejder? Oplæg - Vandrammedirektivet
Bekendtgørelse om basisanalyser 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-400-00082 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om basisanalyser
Breakdown of pilotage areas in Danish waters
reakdown of pilotage areas in Danish waters Vestkysten Nord Kattegat Øst Pilotage areas in Danish waters are denoted by solid red lines The pilotage areas are demarcated from ports, fjords and other countries
Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Satellitdata til landbruget Skaber det værdi eller er det varm luft?
Satellitdata til landbruget Skaber det værdi eller er det varm luft? Lars Byrdal Kjær, Sektionsleder, Teknologisk Institut Vækst i rumerhvervet afslutningskonference 13. december 2018 Markforsøg, teknologi
Bestemmelser om flyvning over særligt støjfølsomme naturområder
Bestemmelser for Civil Luftfart BL 7-15 Bestemmelser om flyvning over særligt støjfølsomme naturområder i Danmark 1) Udgave 2, 28. april 2017 I medfør af 82 i luftfartsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare-
Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?
Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner
Bestemmelser vedrørende DS turbøjer
Bestemmelser vedrørende DS turbøjer Dansk sejlunions klubber har udlagt ca. 50 ankerbøjer på naturskønne og gode ankerpladser. Ankerbøjerne er gule og med sort mærket DS (Dansk Sejlunion). For benyttelse
Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Modeller for danske fjorde og kystnære havområder
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport
Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale kvælstof- og fosforvådområder
BEK nr 575 af 02/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00049 Senere ændringer
BL 7-15 Bestemmelser om flyvning over særligt støjfølsomme naturområder i Danmark 1)
BEK nr 9413 af 28/04/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 6. april 2019 Ministerium: Journalnummer: TS30302-00094 Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Senere ændringer til forskriften Ingen BL 7-15 Bestemmelser
Bekendtgørelse om kriterier for vådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder
BEK nr 215 af 02/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 4. november 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Miljøstyrelsen, j.nr. SVANA-300-00011 Senere ændringer
Reduktion i topskatten går til Nordsjælland
Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger
Implementering af Vandrammedirektivet
Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,
BILAG til: Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52. Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne
BILAG til: Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Oversigt 2 Råbjerg Mile og Hulsig Hede... 7 3 Jerup Hede,
DMU, AU - Danmarks ynglebestand af skarver i 2007
Page 1 of 6 Danmarks ynglebestand af skarver i 2007 Af Thomas Bregnballe & Jörn Eskildsen Skarv foto Florian Möllers I 2007 var der 35.261 skarvreder i Danmark. Det er det laveste antal i 15 år. Ud fra
Geografisk indkomstulighed
Januar 2019 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Geografisk indkomstulighed Resume Der er stor forskel på den gennemsnitlige indkomst imellem kommunerne i Danmark. Helt i toppen er Gentofte kommune, hvor
Bestemmelser om flyvning over særligt støjfølsomme naturområder i Danmark (BL 7-15) Udgave 1, 24. september 2012
BEK nr 9524 af 24/09/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Journalnummer: TS30302-00001 Transport- og Bygningsministeriet Senere ændringer til forskriften Ingen Bestemmelser om flyvning
Bestemmelser om flyvning over særligt støjfølsomme naturområder i Danmark
Bestemmelser for Civil Luftfart BL 7-15 Bestemmelser om flyvning over særligt støjfølsomme naturområder i Danmark Udgave 1, 24. september 2012 I medfør af luftfartslovens 82, jf. lovbekendtgørelse nr.
Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport september Oversigtskort. Sammenfatning september 2001
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport september 2001 DMU's Afdeling for Marin Økologi udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober
Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser
Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng
Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?
Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug NiCA seminar 9. oktober 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Økonomiske effekter af differentieret
Historiske observationer af makroalger og andre blomsterplanter end ålegræs i danske kystområder
Historiske observationer af makroalger og andre blomsterplanter end ålegræs i danske kystområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. februar 2018 Signe Høgslund, Jacob Carstensen,
Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner.
Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner. Velkomst v/ Niels Vestergaard Salling, formand for
Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Del 1 Metode til bestemmelse af målbelastning
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen ler for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Del 1 Metode til bestemmelse af målbelastning Dokumentation Naturstyrelsen Rapport
Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion
Aktuelt om planteproduktionen Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion Grundsten Vi brænder for bønder Høj faglighed og i front med ny viden Sørge for at nogen opdager det Tæt samspil med rådgivning og
Danmarks ynglebestand af skarver i 2008
1 Danmarks ynglebestand af skarver i 2008 Af Thomas Bregnballe og Jörn Eskildsen Skarvkolonien i Stavns Fjord, Samsø foto Thomas Kjær Christensen. I 2008 var der 33.700 skarvreder i Danmark. Det er det
Partnerskab om sprøjte- og præcisionsteknologi Anita Fjelsted Miljøstyrelsen
Partnerskab om sprøjte- og præcisionsteknologi Anita Fjelsted Miljøstyrelsen Plantekongres Jan. 2019 Hvorfor et partnerskab om præcisionssprøjtning? Politisk aftale om Pesticidstrategi 2017-2021 Den dobbelte
DET ØKONOMISKE POTENTIALE VED PRÆCISIONSLANDBRUG.
DET ØKONOMISKE POTENTIALE VED PRÆCISIONSLANDBRUG. Plantekongres, 16 januar 2019, Herning Søren Marcus PEDERSEN Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi 16/01/2019 2 Udviklingen i Danmark 1970-1980: GPS
Præsentation af en vandplan
Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh
Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.
19. juni 2017 Kort gennemgang af: IFRO-rapport nr. 258, Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Stormrådet. Stormflods skadestatistik - maj 2009
Stormrådet Stormflods skadestatistik - maj 2009 1 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Generel statistik 4 Antal skader 4 Ramte kyststrækninger 4 Antal skader pr. kommune 5 Erstatning pr. kommune 6 Sager
Iltrapport. Notat Iltforhold 1. juli august Sammenfatning af periodens iltsvind. Datagrundlag. Miljøcenter Odense
INHOL/MIHJE/BIVIN, 21. august 2008 Notat Iltforhold 1. juli - 21. august 2008 Sammenfatning af periodens iltsvind Der er i øjeblikket udbredt iltsvind i Sydlige Lillebælt og det dybe Ærøbassin i Det Sydfynske
KONFERENCE D. 30. OKTOBER 2019 ARKEN, KØBENHAVN. Digitale forretningsløsninger 2019 Processer og teknologier, der øger bundlinjen
KONFERENCE D. 30. OKTOBER 2019 ARKEN, KØBENHAVN Digitale forretningsløsninger 2019 Processer og teknologier, der øger bundlinjen Den digitale transformation har potentialet til at ændre virksomhedernes
Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne. Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen
Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen Vand- og Natura 2000-planlægning Stat -kommuner -regioner Statens Vandplaner (4 vanddistrikter,
Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser
Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner
Implementering af vandplanerne
Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og
Bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2019/2020 1)
Bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2019/2020 1) I medfør af 17, stk. 3 og 4, 38, 39, stk. 1-3, 44, 48, stk. 1 og 2, og 53, stk.
Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Bilag 1 Analyse af vandområdedistriktets karakteristika og vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning på overfladevandets og grundvandets tilstand
FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016
FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK
Referencetilstand - udfordringer
Referencetilstand - udfordringer Fjorde og havet Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord, Limfjorden og Vesterhavet Martha Laursen, By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Ringkøbing Disposition Kvalitetselementerne
Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?
Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer? Uffe Jørgensen Økologiens særlige udfordringer troværdighed og økonomi Et krav om
Bilag 1. Antallet af kørte tog. Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt
Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Bilag 1 Antallet af kørte tog 3. kvartal 2014 Strækning Planlagt Realiseret Realiseret % Planlagt København H - Kbh Lufthavn 5.830 5.577 95,7%
Privatskoleudvikling på kommuneniveau
Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til
Stormflod 12.-13. nov. 1872 Screeningsområde (farvelagt) Registrerede ekstremvandstande
-16 Aalborg 48 Thyborøn 107 Als Odde 96 Anholt Fyr 157 Fornæs 111 96 2 Sjællands Odde 105-59 Vejle 191 Horsens 160 215 Kolding 310 Middelfart 270 Hjarnø 128 Odense 144 Endelave 191 Bogense 160 Ballen 142
Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande
1. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande omkring Fyn Indledning Dette notat er tilsigtet konsulenter som har vandplaner som fagligt arbejdsområde. I notatet søges
Analyse af omkostningerne ved scenarier for en reduktion af N-tabet i relation til Fødevare- og Landbrugspakke 2015 Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen University of Copenhagen Analyse af omkostningerne ved scenarier for en reduktion af N-tabet i relation til Fødevare- og Landbrugspakke 2015 Jacobsen, Brian H. Publication date:
International outlook - satellitdata og præcisionslandbrug i verden. Lars Byrdal Kjær, Teknologisk Institut
International outlook - satellitdata og præcisionslandbrug i verden Lars Byrdal Kjær, Teknologisk Institut Præcisionslandbrug i Danmark Undersøgelse fra Danmarks Statistik. Gennemført i 2018. 32833 bedrifter
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Bilag 3 Vurdering af overvågningsresultater og klassifikation af vandforekomsters tilstand Del A. Overvågningssystemer for overfladevand 1. Kvalitetselementer
Regeringens skattelettelse giver mest til Nordsjælland
Regeringens skattelettelse giver mest til Nordsjælland Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til borgere i Nordsjælland. Mens den gennemsnitlige borger i Gentofte får 8.100
CFU s Lønkort for staten pr. 1/
Side 1 af 10 CFU s Lønkort for staten pr. 1/10-2018 Indholdsfortegnelse 1.0 Grundbeløb... 2 2.0 Aktuelle satser pr. år... 4 3.0 Aktuelle satser pr. måned... 6 4.0 Procentregulering i staten... 8 5.0 Lønrammer
Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 122 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 122 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København
Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten
Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje
CFU s Lønkort for staten pr. 1/4-2018
Side 1 af 10 CFU s Lønkort for staten pr. 1/4-2018 Indholdsfortegnelse 1.0 Grundbeløb... 2 2.0 Aktuelle satser pr. år... 4 3.0 Aktuelle satser pr. måned... 6 4.0 Procentregulering i staten... 8 5.0 Lønrammer
Tabel 1: Fortsættes:
Bilag 1 Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Kommunens effektive sagsbehandlingstid er sagsbehandlingstiden
CEPOS Notat: Kommunernes potentiale for udgiftsreduktioner ifølge budgetterne for 2018
Notat: Kommunernes potentiale for udgiftsreduktioner ifølge budgetterne for 2018 05-07-2018 Af Henrik Christoffersen (33456035) Bemærk: Den oprindelige CEPOS analyse, der blev offentliggjort 11. juni 2018,
NOTAT. Vandplaner J.nr. NST Ref. Heljo/mik Den 13. januar Fordeling af vådområdeindsatsen 2016
NOTAT Vandplaner J.nr. NST-4259-00052 Ref. Heljo/mik Den 13. januar 2016 Fordeling af vådområdeindsatsen 2016 I dette notat gives en kort redegørelse for den foreløbige fordeling af N- og P- vådområdeindsatsen
Rekordlav andel af de unge går den faglærte vej
Rekordlav andel af de unge går den faglærte vej De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at ca. 84 procent af de unge forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 8 år efter 9. klasse.
Landbrugsaftalen, punkt for punkt
Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer
Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt 7. december 2015 J.nr. 15-3201569 Til Folketinget Finansudvalget Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret 2016 Hermed sendes
Oversigt over 3 natur i de nye kommuner
Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De
Vandområdedistrikt Jylland og Fyn Km vandløb med indsatser indenfor eller i umiddelbar tilknytning til Natura 2000-områder
Bilag 2 Vandområdedistrikt Jylland og Fyn med indsatser indenfor eller i umiddelbar tilknytning til Natura 2000-områder Natura2000-nummer og -navn 003 - Jerup Hede, Råbjerg og Tolshave Mose I alt 12,2