Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001"

Transkript

1 Iltsvind i de danske farvande Iltrapport august 2001 Oversigtskort Kortet viser stationer, hvor amterne, Københavns Kommune og DMU har målt ilt, og hvor der er observeret iltsvind (<4 mg/l) eller kraftigt iltsvind (<2 mg/l) i august måned Sammenfatning august 2001 Der er i år mindre iltsvind i de danske farvande end på samme tid sidste år. Værst ser det ud i det sydlige Lillebælt med tilstødende fjorde og kystvande. Generelt kan iltforholdene karakteriseres som omkring middel. En foreløbig vurdering af årsagerne til iltsituationen foretaget på baggrund af nedbør viser, at afstrømning og kvælstofudvaskning i vinter sandsynligvis ikke har afveget markant fra middel, og vindforholdene har forår-sommer varieret mellem stille perioder og perioder med kraftig vind. Perioderne med stille varmt vejr i juli var basis for udvikling af udbredte iltsvind i Limfjorden og Vejle Fjord. Også i Mariager Fjord udviklede iltforholdene sig kritisk. Blæsten i første halvdel af august forbedrede forholdene i disse områder væsentligt, men der er igen iltsvind i Limfjorden og stadig iltsvind i Vejle Fjord, mens iltsvindet i Mariager Fjord ikke adskiller sig fra forholdene i tidligere år. Også i de dybe lagdelte områder af det sydlige Lillebælt, Åbenrå Fjord, Als Fjord og Flensborg Fjord opstod i begyndelsen af juli iltsvind, der udviklede sig til kraftigt iltsvind, og i august var der i dette område ca. 870 km2 med iltsvind, heraf ca. 355 km2 med kraftigt iltsvind. I august er der desuden 1/7

2 udviklet iltsvind i Ærøbassinet, nordlige Kiel Bugt, Langelandssund, Femer Bælt og Mecklenburg Bugt, og kraftigt iltsvind i dele af Kalø Vig og Århus Bugt, samt ved Gedser Rev og syd for Møn. Der imod er der ikke observeret iltsvind i hovedparten af de åbne farvande, nemlig Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Øresund og Storebælt, og kun kortvarige iltsvind i Randers Fjord, Horsens Fjord, Sejerø Bugt, Farvandet nord for Fyn og Arkona Havet. I Bornholmsbassinet i den egentlige Østersø er der i følge Sveriges Meteorologiske og Hydrologiske Institut svovlbrinte i bundvandet på dybder større end 85 m og iltsvind på dybder større end 70 m. Udviklingen af iltsvind i udbredelse og styrke i de næste par måneder kan ikke forudsiges, da den i høj grad er styret af vindens styrke og retning. Som bekendt kan vejret højest forudsiges en uge frem. De nuværende relativt gode iltforhold mindsker risikoen for udvikling af omfattende, langvarige iltsvind i de åbne indre farvande. Længere perioder med stille vejr kan forværre forholdene, bl.a. i Limfjorden og de iltsvindsramte dybe dele af det sydlige Lillebælt med omgivende kystvande. Indledning Den sidste fredag i august, september og oktober måned udsender Danmarks Miljøundersøgelser en rapport om de aktuelle iltforhold i de danske farvande. Formålet er at give offentligheden et overblik over, hvor der er målt iltsvind, og hvad det kan føre med sig. Oversigten er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser i samarbejde med amterne og Københavns Kommune på basis af målinger i fjorde og kystnære farvande foretaget af amterne og Københavns Kommune, mens Danmarks Miljøundersøgelser står for målingerne i hovedparten af de åbne farvande. Hvad er iltsvind? Læs hele forklaringen på Iltkoncentrationen ved bunden er resultatet af to modsatrettede processer, nemlig af iltforbruget forårsaget af nedbrydning af organisk stof, og af ilttilførslen, der først og fremmest er styret af vindforholdene, som er afgørende for vandudskiftningen nær bunden. Iltforbrugets størrelse afhænger af mængden af tilført organisk stof og af temperaturen. Forringede iltforhold forudsætter en lagdeling af vandsøjlen, så ilttilførslen begrænses. Derfor forekommer iltsvind i lavvandede farvande kun i forbindelse med stille, varme perioder med etablering af en temperaturlagdeling af vandsøjlen, eller ved indtrængen af et tyndt lag salt og tungt bundvand. I dybere farvande med permanent lagdeling i sommerhalvåret ses derimod et karakteristisk mønster med højt iltindhold i bund-vandet i vinterperioden efterfulgt af faldende iltindhold fra foråret til sensommer og efterår, hvor iltindholdet er lavest. Et forstærket iltforbrug eller en reduceret ilttilførsel kan derfor medføre lave iltindhold. I Danmark betegnes det operationelt som 'iltsvind', når iltkoncentrationen er under 4 mg/l, og 'kraftigt iltsvind' når koncentrationen er under 2 mg/l. Iltsvind kan undertiden observeres på bunden, når der dannes hvide belægninger af svovlbakterier - det såkaldte ligklæde. Bundvandets iltindhold er af afgørende betydning for livsbetingelserne for bunddyrene og de bundlevende fisk. Ved moderat iltsvind søger mange fisk væk fra området. Ved længere perioder med kraftigt iltsvind begynder bunddyrene at dø. Til sidst kan der frigives giftig svovlbrinte og de fleste bunddyr dør. Når bunddyrene dør, forsvinder fødegrundlaget for evt. genindvandrende fisk, og der går lang tid efter iltsvindets ophør, før der igen er etableret en artsrig bundfauna. 2/7

3 Vindforholdene i juli-august 2001 I nedenstående tabel gives en oversigt over den ugentlige middelvindstyrke, hovedvindretning og hyppigheden af observationer af kulingstyrke i perioden juli - august Tabellen er baseret på DMI's ugeberetninger. Uge nr. Dato Middelvind, m/s Hovedretning Hyppighed >12 m/s, % juli 3,6 Ø-SØ < juli 5,4 SV-V juli 3,1 Skiftende juli 2,8 Skiftende juli-6. aug. 5,0 V-NV aug. 5,6 SV-V aug. 4,1 SV-V aug. 3.1 Ø-SØ 2 Det fremgår, at kraftige vinde optrådte i perioder i ugerne 28, 31 og især 32, mens de øvrige uger var præget af svage vinde, især i juli. Oversigt over iltforhold i de enkelte farvande Nordsøen og Skagerrak området Der er ikke observeret iltsvind i Skagerrak, Nordsøen og Vadehavet. Der er i juli-august heller ikke observeret iltsvind i Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord. Limfjorden Med undtagelse af uge 33 ( august) er der i hele juli og august måned målt iltsvind (<4 mg/l) og kraftigt iltsvind (<2 mg/l) i dele af Limfjorden. Kortene viser den arealmæssige udbredelse i de enkelte uger. 3/7

4 Effekterne af iltsvind er belyst ved dykning i perioden 23. juli til 10. august. Der blev fundet døde bunddyr (børsteorme, muslinger, krabber, slangestjerner, søanemoner) i Skive fjord - Lovns bredning, Risgårde bredning, Bjørnsholm bugt og Dragstrup vig, men nogle dyr (muslinger, søanemoner) havde overlevet. I den centrale del af Thisted bredning var der ingen påvirkning af bundfaunaen, men i den vestlige del ved Vilsund var bunden dækket af døde alger og der blev ikke fundet levende bunddyr. Effekterne på bundfaunaen har tæt sammenhæng til længden af perioden med lavt iltindhold i de enkelte delområder. Påvirkningen har været størst i Risgårde bredning og den vestlige del af Thisted bredning, mindre i Skive fjord og Lovns bredning og mindst i Bjørnsholm bugt. Kattegat med omgivende fjorde Der er i år ikke observeret iltsvind i Kattegat. De laveste koncentrationer på 4,8-5,4 mg/l (58-65% mætning) blev målt i august nord for Læsø og i Læsø Rende. I Dybet i Mariager Fjord er der registreret kraftigt iltsvind (0,0 mg/l) og svovlbrintedannelse ved bunden på omkring 26 m dybde i hele perioden. Det svarer til, hvad der er observeret hver sommer i årene I begyndelsen af juli blev der registreret iltsvind (4 mg/l) på dybder større end 13 m og kraftigt iltsvind (<2 mg/l) på dybder større end 14,5 m. Ilten forsvandt helt i omkring 16 m dybde. I løbet af juli bevægede den iltfrie zone sig opad som følge af ringe opblanding grundet en lang periode med svag vind. Den 26. juli blev der registreret iltsvind på dybder større end 7 m og kraftigt iltsvind på dybder større end 10 m. Ilten forsvandt helt omkring 13 m dybde. I august bevægede den iltfrie zone sig atter nedad som følge af perioder med kraftig vind. Således var der kun iltsvind på dybder større end m og kraftigt iltsvind på dybder større end m. I den indre del af Randers Fjord var iltindholdet lavt (<5,8 mg/l) på alle prøvetagningsdage, og der er registreret iltsvind (3,2 mg/l) i begyndelsen af august. Der er ikke observeret iltsvind i Isefjord og Roskilde Fjord. Øresund Der er ikke registreret iltsvind i Øresund inklusiv Køge Bugt i Den laveste værdi på 5,5 mg/l (55%) blev observeret ved bunden på 52 m dybde syd for Ven den 4. juli. Midt i august var koncentrationen 5,8 mg/l (60%). 4/7

5 Storebælt med omgivende farvande Der er ikke registreret iltsvind i det åbne Storebælt i I juli optrådte et kortvarigt iltsvind (3 mg/l) i Sejerø Bugt. I Smålandsfarvandet vest for Storstrømmen er der registreret iltsvind siden midten af juli og kraftigt iltsvind siden slutningen af juli. Denne målestation ligger i et hul, og iltsvindet vedrører kun et begrænset område. I Langelandssund observeredes iltsvind (3,3-3,7 mg/l) den 20. august. Dette havde de 23. august udviklet sig til kraftigt iltsvind (1,7 mg/l) på en enkelt station i den nordlige del under et dybtliggende springlag. I Århus Bugt og Kalø Vig er iltsvind kun registreret i den seneste uge, med undtagelse af den kystnære del syd for Århus, hvor der i begyndelsen af august blev registreret et iltindhold på 2,3 mg/l. Omfattende undersøgelser den august viste, at der var iltsvind i størstedelen af Kalø Vig, Knebel Vig, samt den centrale og vestlige del af Århus Bugt. I den indre del af Kalø Vig, i Knebel Vig og i den vestlige del af Århus Bugt var iltsvindet kraftigt (<2 mg/l). Der er ikke konstateret umiddelbare effekter af de registrerede iltsvind. Udbredelsen af iltsvind sidst i august i Århus Bugt og Kalø Vig fremgår af kortet. I Farvandet nord for Fyn var der i juli iltsvind (3,7-3,9 mg/l) ved Æbelø. I begyndelsen af august var der igen iltsvind ved Æbelø (2,7 mg/l) og nu også ved Fyns Hoved. Iltsvindene var dog ved seneste undersøgelse igen ophørt og fortrængt mod vest. I den dybe del af indsejlingen til Horsens Fjord var der iltsvind (3,7 mg/l) i en periode først i august. Det iltfattige vand trængte i perioder ind gennem sejlrenden og ud på fladerne i yderfjorden. I Kolding Fjord er der ikke registreret iltsvind, men midt i august var iltindholdet nede på 4,5 mg/l efter en massiv algeopblomstring af bl.a. Prorocentrum minimum. I Vejle yderfjord var iltkoncentrationen i juli lige under iltsvindsgrænsen, og sidst i juli og først i august blev der registret kraftigt iltsvind. Midt i august var der kun iltsvind og den 20. august var iltindholdet 5/7

6 oppe på 4,7 mg/l. I den centrale del af fjorden har iltindholdet været lige under iltsvindsgrænsen siden midten af juli med koncentrationer mellem 3,1-3,9 mg/l. For den inderste del af Vejle Fjord gælder, at iltforholdene har været gode indtil midten af august, hvor der var iltsvind (3,2 mg/l) i forbindelse med en indstrømning af bundvand. Fiskere har rapporteret om døde fisk i garnene den 19. og 20. august fra Vejle Fjord broen og ud til Daugaard. De sidste iltmålinger viser forbedrede iltforhold i inderfjorden, hvor koncentrationen er oppe på 6 mg/l. Det sydlige Lillebælt med omgivende kystfarvande Der er konstateret udbredte iltsvind i de sønderjyske fjorde og det sydlige Lillebælt. Nord for Als opstod et pludseligt kraftigt iltsvind (0,7 mg/l) i begyndelsen af juli og forblev under 1 mg/l måneden ud. I den centrale dybe del af det sydlige Lillebælt opstod iltsvind (3,8 mg/l) i begyndelsen af juli, som forværredes i løbet af måneden (2,7 mg/l). I august fortsatte og intensiveredes disse iltsvind, og der opstod iltsvind syd for Helnæs (2,5 mg/l) og ved Lyø Krog (2,9 mg/l). I Åbenrå Fjord er der iltsvind på dybder større end m, og i Als Fjord på dybder større end 18 m. I området nord for Als ligger iltsvindsgrænsen ved m. Der er kraftigt iltsvind (<2 mg/l) på dybder større end m i Aabenraa Fjord og området nord for Als. I Als Fjord er der kraftigt iltsvind på dybder større end 19 m. Ved dykker inspektioner er der på 22 m dybde konstateret begyndende svovlbakterie belægninger på bunden, men endnu levende bunddyr. I området øst for Als ligger iltsvindsgrænserne i den vestlige side på ca. 18 m vanddybde, hvorimod grænsen på Ærøsiden ligger væsentlig dybere på 27 m. På dybder større end 30 m er der kraftigt iltsvind. I Flensborg Fjord er der iltsvind på dybder større end 7-12 m i den indre del, og i den ydre del på dybder større end m. Enkelte steder er der også konstateret iltsvind på 4 m dybde. Der er kraftigt iltsvind på dybder større end ca. 8 m i inderfjorden, dog har der været konstateret en svag forbedring af iltforholdene ved de seneste målinger i august. Dykkerinspektioner viste udbredte svovlbakterie belægninger på dybder større end 8 m. I yderfjorden er der registreret kraftigt iltsvind på dybder større end m. Dykkerinspektioner på 22 m i Sønderborg bugt og området umiddelbart vest for Kalkgrund viste endnu ingen tegn på effekter af iltsvind. Iltsvindet er af samme omfang som forrige år i august måned og omfatter de dybere dele af Åbenrå, Als og Flensborg fjorde, samt de dybe områder nord og øst for Als. I alt er der registreret iltsvind (<4 mg/l) i et område på 870 km², af disse er der alvorligt iltsvind (<2 mg/l) i et område på 355 km². Der er ikke registreret iltsvind i Augustenborg Fjord, Haderslev Fjord og Genner Bugt. Udbredelsen af iltsvind i de sønderjyske fjorde og det sydlige Lillebælt i august er vist på kortet. 6/7

7 I Ærøbassinet i Det Sydfynske Øhav opstod iltsvind i begyndelsen af juli, men ophørte ved delvis opblanding senere på måneden. Der opstod igen iltsvind (3,4 mg/l) i starten af august, som fortsatte måneden igennem med nu 2,5 mg/l. Det strækker sig fra syd for Avernakø og ned langs Ærøs nordkyst og står i forbindelse med iltsvindet i det sydlige Lillebælt. I Ringsgaardbassinet var der iltsvind i begyndelsen og igen i slutningen af august med 1,8-2,7 mg/l. Den samlede udbredelse af iltsvind i de fynske kystvande i perioden juli-august er vist på kortet: Vestlige Østersø og Bornholmsbassinet Der er registreret iltsvind i Femer Bælt og Mecklenburg Bugt med 3,1-3,5 mg/l. I Kadetrenden i Gedser Rev er der observeret kraftigt iltsvind (1,5 mg/l). Syd for Møn har der været iltsvind siden begyndelsen af juli, og der har været kraftigt iltsvind siden midten af juli med 0,1 mg/l den 22. august. Sveriges Meteorologiske og Hydrologiske Institut (SMHI) konstaterede iltsvind (2,5-2,8 mg/l) i Arkona Havet 31. juli, men iltsvindet var ophørt den 16. august. I Bornholmsbassinet øst for Bornholm var der den 31. juli ifølge SMHI svovlbrinte i bundvandet på dybder større end 85 m, og iltsvind på dybder større end 70 m. Der er ikke observeret iltsvind i Bornholms kystvande eller i Præstø Fjord. 7/7

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober 2001. Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober 2001. Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001 Iltsvind i de danske farvande Iltrapport oktober 2001 DMU's Afdeling for Havmiljø udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober måned.

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport september Oversigtskort. Sammenfatning september 2001

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport september Oversigtskort. Sammenfatning september 2001 Iltsvind i de danske farvande Iltrapport september 2001 DMU's Afdeling for Marin Økologi udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober

Læs mere

Iltrapport. Notat Iltforhold 1. juli august Sammenfatning af periodens iltsvind. Datagrundlag. Miljøcenter Odense

Iltrapport. Notat Iltforhold 1. juli august Sammenfatning af periodens iltsvind. Datagrundlag. Miljøcenter Odense INHOL/MIHJE/BIVIN, 21. august 2008 Notat Iltforhold 1. juli - 21. august 2008 Sammenfatning af periodens iltsvind Der er i øjeblikket udbredt iltsvind i Sydlige Lillebælt og det dybe Ærøbassin i Det Sydfynske

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober /11. Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober /11. Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi Iltsvind i de danske farvande Iltrapport oktober 2003 Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi Figur 1 Kortet viser de stationer, hvor iltforholdene (svensk: syreforholdene) er undersøgt af danske,

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport september /10. Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport september /10. Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi Iltsvind i de danske farvande Iltrapport september 2003 Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi Figur 1 Kortet viser de stationer hvor iltforholdene (svensk: syreforholdene) er undersøgt af

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport juli-august /10. Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport juli-august /10. Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi Iltsvind i de danske farvande Iltrapport juli-august 2003 Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi Figur 1 Kortene viser de stationer hvor iltforholdene (svensk: syreforholdene) er undersøgt

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i november 2011

Iltsvind i de danske farvande i november 2011 Iltsvind i de danske farvande i november 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 25. november 2011 Morten Hjorth Lars M. Storm Ole Manscher Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport september 2002. Sammenfatning august-september 2002

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport september 2002. Sammenfatning august-september 2002 Iltsvind i de danske farvande Iltrapport september 2002 Kortet viser de stationer, hvor iltforholdene (svensk: syreforholdene) er undersøgt af danske, svenske og tyske institutioner, og hvor der er observeret

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i september 2011

Iltsvind i de danske farvande i september 2011 Iltsvind i de danske farvande i september 2011 Notat fra Nationalt Center for Miljø og Energi 30. september 2011 Morten Hjorth Lars M. Storm Ole Manscher Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Varmere klima giver mere iltsvind

Varmere klima giver mere iltsvind Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2009

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2009 Afdeling for Marin Økologi Morten Hjorth Dato: 28. august 2009 Sagsnr.: DMU-23-00052 Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2009 Udarbejdet af Morten Hjorth og Ole H. Manscher, DMU Denne rapport findes

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i oktober 2012

Iltsvind i de danske farvande i oktober 2012 Iltsvind i de danske farvande i oktober 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 26. oktober 2012 Jens Würgler Hansen Lars Mølgaard Storm Ole Manscher Thorsten J. Skovbjerg Balsby Institut

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i november 2012

Iltsvind i de danske farvande i november 2012 Iltsvind i de danske farvande i november 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 30. november 2012 Jens Würgler Hansen Lars Mølgaard Storm Ole Manscher Thorsten J. Skovbjerg Balsby Institut

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i oktober 2005

Iltsvind i de danske farvande i oktober 2005 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 58 Offentligt 26/10-05 Danmarks Miljøundersøgelser Iltsvind i de danske farvande i oktober 2005 Udarbejdet af Gunni Ærtebjerg, DMU Figur 1: Kortet viser

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i september 2006

Iltsvind i de danske farvande i september 2006 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 564 Offentligt Iltsvind i de danske farvande i september 2006 Danmarks Miljøundersøgelser 29. september 2006 Udarbejdet af Gunni Ærtebjerg, DMU Denne

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober Sammenfatning

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober Sammenfatning Iltsvind i de danske farvande Iltrapport oktober 2002 Kortet viser de stationer, hvor iltforholdene (svensk: syreforholdene) er undersøgt af danske, svenske og tyske institutioner, og hvor der er observeret

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 18 MILJØBIBLIOTEKET 19 2 Hvad er iltsvind? opstår, når balancen mellem forbrug og tilførsel af ilt i havet tipper til den forkerte side. Det sker, fordi dyr og bakterier på havbunden bruger den ofte begrænsede

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2011

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2011 NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI (DMU) AARHUS UNIVERSITET Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2011 Notat Af: Morten Hjorth Lars M. Storm Ole Manscher Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2008

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2008 Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2008 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Sagsnr.: DMU-23-00052 Udarbejdet af Peter Henriksen & Ole Manscher, DMU 29. august 2008 Denne rapport findes

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2010

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2010 Afdeling for Marin Økologi Morten Hjorth Dato: 27. august 2010 Sagsnr.: 36804 Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2010 Udarbejdet af Morten Hjorth, Lars M. Storm & Ole H. Manscher, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2013

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2013 Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 30. august 2013 Jens Würgler Hansen Ole Manscher Thorsten J. Skovbjerg Balsby Institut for Bioscience,

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i oktober 2009

Iltsvind i de danske farvande i oktober 2009 Afdeling for Marin Økologi Dato: 30. oktober 2009 Sagsnr.: DMU-23-00061 Iltsvind i de danske farvande i oktober 2009 Udarbejdet af Morten Hjorth & Ole H. Manscher, DMU Denne rapport findes på DMU s hjemmeside:

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i september 2012

Iltsvind i de danske farvande i september 2012 Iltsvind i de danske farvande i september 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 28. september 2012 Jens Würgler Hansen Lars Mølgaard Storm Ole Manscher Thorsten J. Skovbjerg Balsby

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2013

Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2013 Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2013 Rapporteringsperiode: 24. oktober 20. november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 29. november 2013 Jens Würgler Hansen Ole Manscher

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i november 2009

Iltsvind i de danske farvande i november 2009 Afdeling for Marin Økologi Dato: 27. november 2009 Sagsnr.: DMU-23-00062 Iltsvind i de danske farvande i november 2009 Udarbejdet af Morten Hjorth & Ole H. Manscher, DMU Denne rapport findes på DMU s hjemmeside:

Læs mere

Hvad er status for iltsvind i 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi Disposition Iltsvindet i 2002 Årsager til iltsvind i de indre farvande Langtidsudvikling i iltkoncentrationer N-koncentrationer

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i august-september 2013

Iltsvind i de danske farvande i august-september 2013 Iltsvind i de danske farvande i august-september 2013 Rapporteringsperiode: 22. august 18. september Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 27. september 2013 Jens Würgler Hansen Ole Manscher

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i august-september 2015

Iltsvind i de danske farvande i august-september 2015 Iltsvind i de danske farvande i august-september 2015 Rapporteringsperiode: 20. august 16. september Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 25. september 2015 Jens Würgler Hansen David Rytter

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2015

Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2015 Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2015 Rapporteringsperiode: 22. oktober 19. november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 27. november 2015 Jens Würgler Hansen David Rytter

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2013

Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2013 Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2013 Rapporteringsperiode: 19. september 23. oktober Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 1. november 2013 Jens Würgler Hansen Ole Manscher

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2014

Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2014 Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2014 Rapporteringsperiode: 18. september 22. oktober Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 31. oktober 2014 (revideret 23. juni 2015) Jens

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 8 9 1 et naturfænomen løber løbsk er blevet et almindeligt ord i det danske sprog. Hver sommer hører vi nu om iltsvind i de danske farvande. Sådan har det ikke altid været. Der har godt nok været naturlige

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i oktober 2008

Iltsvind i de danske farvande i oktober 2008 Iltsvind i de danske farvande i oktober 2008 Udarbejdet af Jørgen L.S. Hansen & Ole Manscher, DMU Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Sagsnr.: DMU-23-00054 31. oktober 2008 Denne rapport findes

Læs mere

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabel 1: Vandplanernes indsatsbehov og program for kystvande Samlet indsatsbehov* Reduktion i N-udledning til overfladevand

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2014

Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2014 Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2014 Rapporteringsperiode: 23. oktober 20. november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 28. november 2014 (revideret 23. juni 2015) Jens

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i august-september 2017

Iltsvind i de danske farvande i august-september 2017 Iltsvind i de danske farvande i august-september 2017 Rapporteringsperiode: 24. august 21. september Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 29. september 2017 Jens Würgler Hansen David Rytter

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2015

Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2015 Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2015 Rapporteringsperiode: 17. september 21. oktober Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 30. oktober 2015 Jens Würgler Hansen David Rytter

Læs mere

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Oversigt over DS turbøjer Tallene henviser til efterfølgende kort

Oversigt over DS turbøjer Tallene henviser til efterfølgende kort Oversigt over DS turbøjer Tallene henviser til efterfølgende kort Thyholm Thyholm Jegindø Jegindø A B B A 9 9 º, N 0º, Ø º, N º, Ø 0º, Ø 0º, Ø º, Ø 0º, Ø Strandbjerggård Strandbjerggård º, N 0º, Ø º, N

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2015

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2015 Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2015 Rapporteringsperiode: 1. juli 19. august Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 28. august 2015 Jens Würgler Hansen David Rytter Thorsten

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2017

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2017 Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2017 Rapporteringsperiode: 1. juli 23. august Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 1. september 2017 Jens Würgler Hansen David Rytter Thorsten

Læs mere

efter iltsvindet i 2002 i de indre danske farvande

efter iltsvindet i 2002 i de indre danske farvande Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Opgørelse af skadevirkninger på bundfaunaen efter iltsvindet i 2002 i de indre danske farvande Faglig rapport fra DMU, nr. 456 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Modelleret iltsvind i indre danske farvande

Modelleret iltsvind i indre danske farvande Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober

Læs mere

MiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland

MiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland 4 MiljøBiblioteket Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg Hovedland Redaktører Peter Bondo Christensen er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi. Er

Læs mere

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Overblik og udfordringer Thomas Hansen Geolog,, ATV-møde 20. november 2008 Forurenede grunde over overfladevand: Udfordringer og samarbejder? Oplæg - Vandrammedirektivet

Læs mere

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i august-september 2014

Iltsvind i de danske farvande i august-september 2014 Iltsvind i de danske farvande i august-september 2014 Rapporteringsperiode: 21. august 17. september Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 26. september 2014 (revideret 23. juni 2015) Jens

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2014

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2014 Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2014 Rapporteringsperiode: 1. juli 20. august Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 29. august 2014 Jens Würgler Hansen David Rytter Thorsten

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2017

Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2017 Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2017 Rapporteringsperiode: 26. oktober 22. november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 1. december 2017 Jens Würgler Hansen David Rytter

Læs mere

Nr Marine Habitatområder Kode Udpegningsgrundlag Ændring. Mudder- og sandflader blottet ved ebbe

Nr Marine Habitatområder Kode Udpegningsgrundlag Ændring. Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 4 Hirsholmene, havet vest herfor og 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) Ellinge Å s udløb Ny 9 Strandenge på Læsø og havet syd 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) herfor 10 Holtemmen, Højsande og Nordmarken

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i august-september 2016

Iltsvind i de danske farvande i august-september 2016 Iltsvind i de danske farvande i august-september 2016 Rapporteringsperiode: 20. august 21. september Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 30. september 2016 Jens Würgler Hansen David Rytter

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser

Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet,OWVYLQGLGHGDQVNHIDUYDQGH LQRYHPEHU Sagsnr.: DMU-23-00045 30. november 2007 8GDUEHMGHWDI*XQQL UWHEMHUJ'08 'HQQHUDSSRUWILQGHVSn'08 VKMHPPHVLGHKWWSZZZGPXGN9DQG,OWVYLQG

Læs mere

TEMA-rapport fra DMU 42/2002

TEMA-rapport fra DMU 42/2002 19 Hver reduktionsproces giver bakterierne energi, og slutproduktet er kvælstof på gasform, der afgasser til atmosfæren. Denitrifikationen er ikke særlig vigtig for omsætningen af organisk stof i havbunden.

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2017

Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2017 Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2017 Rapporteringsperiode: 22. september 25. oktober Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 3. november 2017 Jens Würgler Hansen David Rytter

Læs mere

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m 29 Fiskerens arbejdsfelt er havet. I Nordsøen opblandes vandet hvert år mens Østersøen er mere eller mindre lagdelt hele året. De uens forhold skyldes varierende dybde- og bundforhold, der sammen med hydrografien

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august 2002. Oversigtskort

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august 2002. Oversigtskort Iltsvind i de danske farvande Iltrapport august 2002 DMU's Afdeling for Marin Økologi udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport november 2002. Sammenfatning

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport november 2002. Sammenfatning Iltsvind i de danske farvande Iltrapport november 2002 Kortet viser de stationer, hvor iltforholdene er undersøgt af danske og svenske institutioner, og hvor der er observeret iltsvind (

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:

Læs mere

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser

Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser,OWVYLQGLGHGDQVNHIDUYDQGH LRNWREHU Aarhus Universitet 26. oktober 2007 8GDUEHMGHWDI*XQQL UWHEMHUJ'08 'HQQHUDSSRUWILQGHVSn'08 VKMHPPHVLGHKWWSZZZGPXGN9DQG,OWVYLQG )LJXUKortet viser

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2016

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2016 Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2016 Rapporteringsperiode: 1. juli 19. august Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 26. august 2016 Jens Würgler Hansen David Rytter Thorsten

Læs mere

F O R M E G E T A F D E T G O D E

F O R M E G E T A F D E T G O D E 62 Dette kapitel handler om forureningen med næringssaltene, kvælstof og fosfor. Stofferne er ikke i sig selv giftige eller farlige, men tværtimod nødvendige for at planter kan vokse (se kapitel 2+4).

Læs mere

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2016

Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2016 Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2016 Rapporteringsperiode: 22. september 26. oktober Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 4. november 2016 Jens Würgler Hansen David Rytter

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser

Danmarks Miljøundersøgelser ,OWVYLQGLGHGDQVNHIDUYDQGH LMXOLDXJXVW Danmarks Miljøundersøgelser 1. september 2006 8GDUEHMGHWDI*XQQL UWHEMHUJ'08 'HQQHUDSSRUWILQGHVSn'08 VKMHPPHVLGHKWWSYDQGGPXGN9DQG,OWVYLQG )LJXU Kortene viser de stationer,

Læs mere

Breakdown of pilotage areas in Danish waters

Breakdown of pilotage areas in Danish waters reakdown of pilotage areas in Danish waters Vestkysten Nord Kattegat Øst Pilotage areas in Danish waters are denoted by solid red lines The pilotage areas are demarcated from ports, fjords and other countries

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i november 2010

Iltsvind i de danske farvande i november 2010 Afdeling for Marin Økologi Dato: 26. november 2010 Sagsnr.: 36807 Iltsvind i de danske farvande i november 2010 Udarbejdet af Morten Hjorth & Ole H. Manscher, DMU Denne rapport findes på DMU s hjemmeside:

Læs mere

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner

Læs mere

Hovedvandopland Sekretariatsmedlemmer 1.1 Nordlige Kattegat- Skagerrak 1.2 Limfjorden 1.3 Mariager Fjord

Hovedvandopland Sekretariatsmedlemmer 1.1 Nordlige Kattegat- Skagerrak 1.2 Limfjorden 1.3 Mariager Fjord Hovedvandopland Sekretariatsmedlemmer 1.1 Nordlige Kattegat- Skagerrak Agri Nord Dansk Kano og Kajakforbund Dansk Land- og Strandjagt Dansk Naturfredningsforening Dansk Vandløb Familielandbruget Midt Jylland

Læs mere

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Vandplan med et kig frem mod planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen

Vandplan med et kig frem mod planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen Vandplan 2010-2015 - med et kig frem mod 2015-2021 planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen 1 - jeg vil komme ind på: Et par hovedpunkter fra første generation vandplaner - pt. uden gyldighed Plancyklus

Læs mere

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig

Læs mere

RÅSTOFPRODUKTION I DANMARK Havområdet

RÅSTOFPRODUKTION I DANMARK Havområdet RÅSTOFPRODUKTION I DANMARK Havområdet 2009 Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen 2010 Råstofproduktion i 2009 Havområdet Produktionsmængde fra samtlige optagningslokaliteter samt udlosningssteder

Læs mere

Bestemmelser vedrørende DS turbøjer

Bestemmelser vedrørende DS turbøjer Bestemmelser vedrørende DS turbøjer Dansk sejlunions klubber har udlagt ca. 50 ankerbøjer på naturskønne og gode ankerpladser. Ankerbøjerne er gule og med sort mærket DS (Dansk Sejlunion). For benyttelse

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2016

Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2016 Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2016 Rapporteringsperiode: 27. oktober 17. november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 25. november 2016 Jens Würgler Hansen David Rytter

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Oddesund Vest, Oddesund. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Oddesund Vest, Oddesund. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune Badevandsprofil Badevandsprofil for Oddesund Vest, Oddesund Ansvarlig myndighed: Struer kommune Østergade 11-15 7600 Struer www.struer.dk Email: struer@struer.dk Tlf.: 96 84 84 84 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Råstofproduktion i Danmark. Havområdet

Råstofproduktion i Danmark. Havområdet Råstofproduktion i Danmark Havområdet 2012 Titel: Råstofproduktion i Danmark Havområdet 2012 Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk Redaktion: Poul Erik Nielsen, Ellen Hjort

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 82 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 83 5 Hvad bliver der gjort? Omfattende iltsvind begyndte at optræde i danske farvande i 1980 erne. Siden da har politikere gennemført en lang række nationale og internationale

Læs mere

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton. 72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte

Læs mere

NOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013

NOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013 NOTAT Projekt Projektnummer Emne Fra Vækst af muslinger i Danmark 132111 - KOMBI-GUDP Vækst af muslinger i Danmark Jonathan Carl Udgivet 6-9-13 Dette notat redegør for nogle af det eksisterende data for

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Remmerstrand. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Remmerstrand. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Remmerstrand Ansvarlig myndighed: Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig www.lemvig.dk Email: lemvig@lemvig.dk Tlf.: 96 63 12 00 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 6 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 61 4 Næringsstoffer, vejr og havstrømme Tilførslen af næringsstoffer har afgørende betydning for omfanget af iltsvind i havet omkring Danmark. Men vind- og vejrforhold samt

Læs mere