Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001
|
|
- Malene Schmidt
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Iltsvind i de danske farvande Iltrapport august 2001 Oversigtskort Kortet viser stationer, hvor amterne, Københavns Kommune og DMU har målt ilt, og hvor der er observeret iltsvind (<4 mg/l) eller kraftigt iltsvind (<2 mg/l) i august måned Sammenfatning august 2001 Der er i år mindre iltsvind i de danske farvande end på samme tid sidste år. Værst ser det ud i det sydlige Lillebælt med tilstødende fjorde og kystvande. Generelt kan iltforholdene karakteriseres som omkring middel. En foreløbig vurdering af årsagerne til iltsituationen foretaget på baggrund af nedbør viser, at afstrømning og kvælstofudvaskning i vinter sandsynligvis ikke har afveget markant fra middel, og vindforholdene har forår-sommer varieret mellem stille perioder og perioder med kraftig vind. Perioderne med stille varmt vejr i juli var basis for udvikling af udbredte iltsvind i Limfjorden og Vejle Fjord. Også i Mariager Fjord udviklede iltforholdene sig kritisk. Blæsten i første halvdel af august forbedrede forholdene i disse områder væsentligt, men der er igen iltsvind i Limfjorden og stadig iltsvind i Vejle Fjord, mens iltsvindet i Mariager Fjord ikke adskiller sig fra forholdene i tidligere år. Også i de dybe lagdelte områder af det sydlige Lillebælt, Åbenrå Fjord, Als Fjord og Flensborg Fjord opstod i begyndelsen af juli iltsvind, der udviklede sig til kraftigt iltsvind, og i august var der i dette område ca. 870 km2 med iltsvind, heraf ca. 355 km2 med kraftigt iltsvind. I august er der desuden 1/7
2 udviklet iltsvind i Ærøbassinet, nordlige Kiel Bugt, Langelandssund, Femer Bælt og Mecklenburg Bugt, og kraftigt iltsvind i dele af Kalø Vig og Århus Bugt, samt ved Gedser Rev og syd for Møn. Der imod er der ikke observeret iltsvind i hovedparten af de åbne farvande, nemlig Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Øresund og Storebælt, og kun kortvarige iltsvind i Randers Fjord, Horsens Fjord, Sejerø Bugt, Farvandet nord for Fyn og Arkona Havet. I Bornholmsbassinet i den egentlige Østersø er der i følge Sveriges Meteorologiske og Hydrologiske Institut svovlbrinte i bundvandet på dybder større end 85 m og iltsvind på dybder større end 70 m. Udviklingen af iltsvind i udbredelse og styrke i de næste par måneder kan ikke forudsiges, da den i høj grad er styret af vindens styrke og retning. Som bekendt kan vejret højest forudsiges en uge frem. De nuværende relativt gode iltforhold mindsker risikoen for udvikling af omfattende, langvarige iltsvind i de åbne indre farvande. Længere perioder med stille vejr kan forværre forholdene, bl.a. i Limfjorden og de iltsvindsramte dybe dele af det sydlige Lillebælt med omgivende kystvande. Indledning Den sidste fredag i august, september og oktober måned udsender Danmarks Miljøundersøgelser en rapport om de aktuelle iltforhold i de danske farvande. Formålet er at give offentligheden et overblik over, hvor der er målt iltsvind, og hvad det kan føre med sig. Oversigten er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser i samarbejde med amterne og Københavns Kommune på basis af målinger i fjorde og kystnære farvande foretaget af amterne og Københavns Kommune, mens Danmarks Miljøundersøgelser står for målingerne i hovedparten af de åbne farvande. Hvad er iltsvind? Læs hele forklaringen på Iltkoncentrationen ved bunden er resultatet af to modsatrettede processer, nemlig af iltforbruget forårsaget af nedbrydning af organisk stof, og af ilttilførslen, der først og fremmest er styret af vindforholdene, som er afgørende for vandudskiftningen nær bunden. Iltforbrugets størrelse afhænger af mængden af tilført organisk stof og af temperaturen. Forringede iltforhold forudsætter en lagdeling af vandsøjlen, så ilttilførslen begrænses. Derfor forekommer iltsvind i lavvandede farvande kun i forbindelse med stille, varme perioder med etablering af en temperaturlagdeling af vandsøjlen, eller ved indtrængen af et tyndt lag salt og tungt bundvand. I dybere farvande med permanent lagdeling i sommerhalvåret ses derimod et karakteristisk mønster med højt iltindhold i bund-vandet i vinterperioden efterfulgt af faldende iltindhold fra foråret til sensommer og efterår, hvor iltindholdet er lavest. Et forstærket iltforbrug eller en reduceret ilttilførsel kan derfor medføre lave iltindhold. I Danmark betegnes det operationelt som 'iltsvind', når iltkoncentrationen er under 4 mg/l, og 'kraftigt iltsvind' når koncentrationen er under 2 mg/l. Iltsvind kan undertiden observeres på bunden, når der dannes hvide belægninger af svovlbakterier - det såkaldte ligklæde. Bundvandets iltindhold er af afgørende betydning for livsbetingelserne for bunddyrene og de bundlevende fisk. Ved moderat iltsvind søger mange fisk væk fra området. Ved længere perioder med kraftigt iltsvind begynder bunddyrene at dø. Til sidst kan der frigives giftig svovlbrinte og de fleste bunddyr dør. Når bunddyrene dør, forsvinder fødegrundlaget for evt. genindvandrende fisk, og der går lang tid efter iltsvindets ophør, før der igen er etableret en artsrig bundfauna. 2/7
3 Vindforholdene i juli-august 2001 I nedenstående tabel gives en oversigt over den ugentlige middelvindstyrke, hovedvindretning og hyppigheden af observationer af kulingstyrke i perioden juli - august Tabellen er baseret på DMI's ugeberetninger. Uge nr. Dato Middelvind, m/s Hovedretning Hyppighed >12 m/s, % juli 3,6 Ø-SØ < juli 5,4 SV-V juli 3,1 Skiftende juli 2,8 Skiftende juli-6. aug. 5,0 V-NV aug. 5,6 SV-V aug. 4,1 SV-V aug. 3.1 Ø-SØ 2 Det fremgår, at kraftige vinde optrådte i perioder i ugerne 28, 31 og især 32, mens de øvrige uger var præget af svage vinde, især i juli. Oversigt over iltforhold i de enkelte farvande Nordsøen og Skagerrak området Der er ikke observeret iltsvind i Skagerrak, Nordsøen og Vadehavet. Der er i juli-august heller ikke observeret iltsvind i Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord. Limfjorden Med undtagelse af uge 33 ( august) er der i hele juli og august måned målt iltsvind (<4 mg/l) og kraftigt iltsvind (<2 mg/l) i dele af Limfjorden. Kortene viser den arealmæssige udbredelse i de enkelte uger. 3/7
4 Effekterne af iltsvind er belyst ved dykning i perioden 23. juli til 10. august. Der blev fundet døde bunddyr (børsteorme, muslinger, krabber, slangestjerner, søanemoner) i Skive fjord - Lovns bredning, Risgårde bredning, Bjørnsholm bugt og Dragstrup vig, men nogle dyr (muslinger, søanemoner) havde overlevet. I den centrale del af Thisted bredning var der ingen påvirkning af bundfaunaen, men i den vestlige del ved Vilsund var bunden dækket af døde alger og der blev ikke fundet levende bunddyr. Effekterne på bundfaunaen har tæt sammenhæng til længden af perioden med lavt iltindhold i de enkelte delområder. Påvirkningen har været størst i Risgårde bredning og den vestlige del af Thisted bredning, mindre i Skive fjord og Lovns bredning og mindst i Bjørnsholm bugt. Kattegat med omgivende fjorde Der er i år ikke observeret iltsvind i Kattegat. De laveste koncentrationer på 4,8-5,4 mg/l (58-65% mætning) blev målt i august nord for Læsø og i Læsø Rende. I Dybet i Mariager Fjord er der registreret kraftigt iltsvind (0,0 mg/l) og svovlbrintedannelse ved bunden på omkring 26 m dybde i hele perioden. Det svarer til, hvad der er observeret hver sommer i årene I begyndelsen af juli blev der registreret iltsvind (4 mg/l) på dybder større end 13 m og kraftigt iltsvind (<2 mg/l) på dybder større end 14,5 m. Ilten forsvandt helt i omkring 16 m dybde. I løbet af juli bevægede den iltfrie zone sig opad som følge af ringe opblanding grundet en lang periode med svag vind. Den 26. juli blev der registreret iltsvind på dybder større end 7 m og kraftigt iltsvind på dybder større end 10 m. Ilten forsvandt helt omkring 13 m dybde. I august bevægede den iltfrie zone sig atter nedad som følge af perioder med kraftig vind. Således var der kun iltsvind på dybder større end m og kraftigt iltsvind på dybder større end m. I den indre del af Randers Fjord var iltindholdet lavt (<5,8 mg/l) på alle prøvetagningsdage, og der er registreret iltsvind (3,2 mg/l) i begyndelsen af august. Der er ikke observeret iltsvind i Isefjord og Roskilde Fjord. Øresund Der er ikke registreret iltsvind i Øresund inklusiv Køge Bugt i Den laveste værdi på 5,5 mg/l (55%) blev observeret ved bunden på 52 m dybde syd for Ven den 4. juli. Midt i august var koncentrationen 5,8 mg/l (60%). 4/7
5 Storebælt med omgivende farvande Der er ikke registreret iltsvind i det åbne Storebælt i I juli optrådte et kortvarigt iltsvind (3 mg/l) i Sejerø Bugt. I Smålandsfarvandet vest for Storstrømmen er der registreret iltsvind siden midten af juli og kraftigt iltsvind siden slutningen af juli. Denne målestation ligger i et hul, og iltsvindet vedrører kun et begrænset område. I Langelandssund observeredes iltsvind (3,3-3,7 mg/l) den 20. august. Dette havde de 23. august udviklet sig til kraftigt iltsvind (1,7 mg/l) på en enkelt station i den nordlige del under et dybtliggende springlag. I Århus Bugt og Kalø Vig er iltsvind kun registreret i den seneste uge, med undtagelse af den kystnære del syd for Århus, hvor der i begyndelsen af august blev registreret et iltindhold på 2,3 mg/l. Omfattende undersøgelser den august viste, at der var iltsvind i størstedelen af Kalø Vig, Knebel Vig, samt den centrale og vestlige del af Århus Bugt. I den indre del af Kalø Vig, i Knebel Vig og i den vestlige del af Århus Bugt var iltsvindet kraftigt (<2 mg/l). Der er ikke konstateret umiddelbare effekter af de registrerede iltsvind. Udbredelsen af iltsvind sidst i august i Århus Bugt og Kalø Vig fremgår af kortet. I Farvandet nord for Fyn var der i juli iltsvind (3,7-3,9 mg/l) ved Æbelø. I begyndelsen af august var der igen iltsvind ved Æbelø (2,7 mg/l) og nu også ved Fyns Hoved. Iltsvindene var dog ved seneste undersøgelse igen ophørt og fortrængt mod vest. I den dybe del af indsejlingen til Horsens Fjord var der iltsvind (3,7 mg/l) i en periode først i august. Det iltfattige vand trængte i perioder ind gennem sejlrenden og ud på fladerne i yderfjorden. I Kolding Fjord er der ikke registreret iltsvind, men midt i august var iltindholdet nede på 4,5 mg/l efter en massiv algeopblomstring af bl.a. Prorocentrum minimum. I Vejle yderfjord var iltkoncentrationen i juli lige under iltsvindsgrænsen, og sidst i juli og først i august blev der registret kraftigt iltsvind. Midt i august var der kun iltsvind og den 20. august var iltindholdet 5/7
6 oppe på 4,7 mg/l. I den centrale del af fjorden har iltindholdet været lige under iltsvindsgrænsen siden midten af juli med koncentrationer mellem 3,1-3,9 mg/l. For den inderste del af Vejle Fjord gælder, at iltforholdene har været gode indtil midten af august, hvor der var iltsvind (3,2 mg/l) i forbindelse med en indstrømning af bundvand. Fiskere har rapporteret om døde fisk i garnene den 19. og 20. august fra Vejle Fjord broen og ud til Daugaard. De sidste iltmålinger viser forbedrede iltforhold i inderfjorden, hvor koncentrationen er oppe på 6 mg/l. Det sydlige Lillebælt med omgivende kystfarvande Der er konstateret udbredte iltsvind i de sønderjyske fjorde og det sydlige Lillebælt. Nord for Als opstod et pludseligt kraftigt iltsvind (0,7 mg/l) i begyndelsen af juli og forblev under 1 mg/l måneden ud. I den centrale dybe del af det sydlige Lillebælt opstod iltsvind (3,8 mg/l) i begyndelsen af juli, som forværredes i løbet af måneden (2,7 mg/l). I august fortsatte og intensiveredes disse iltsvind, og der opstod iltsvind syd for Helnæs (2,5 mg/l) og ved Lyø Krog (2,9 mg/l). I Åbenrå Fjord er der iltsvind på dybder større end m, og i Als Fjord på dybder større end 18 m. I området nord for Als ligger iltsvindsgrænsen ved m. Der er kraftigt iltsvind (<2 mg/l) på dybder større end m i Aabenraa Fjord og området nord for Als. I Als Fjord er der kraftigt iltsvind på dybder større end 19 m. Ved dykker inspektioner er der på 22 m dybde konstateret begyndende svovlbakterie belægninger på bunden, men endnu levende bunddyr. I området øst for Als ligger iltsvindsgrænserne i den vestlige side på ca. 18 m vanddybde, hvorimod grænsen på Ærøsiden ligger væsentlig dybere på 27 m. På dybder større end 30 m er der kraftigt iltsvind. I Flensborg Fjord er der iltsvind på dybder større end 7-12 m i den indre del, og i den ydre del på dybder større end m. Enkelte steder er der også konstateret iltsvind på 4 m dybde. Der er kraftigt iltsvind på dybder større end ca. 8 m i inderfjorden, dog har der været konstateret en svag forbedring af iltforholdene ved de seneste målinger i august. Dykkerinspektioner viste udbredte svovlbakterie belægninger på dybder større end 8 m. I yderfjorden er der registreret kraftigt iltsvind på dybder større end m. Dykkerinspektioner på 22 m i Sønderborg bugt og området umiddelbart vest for Kalkgrund viste endnu ingen tegn på effekter af iltsvind. Iltsvindet er af samme omfang som forrige år i august måned og omfatter de dybere dele af Åbenrå, Als og Flensborg fjorde, samt de dybe områder nord og øst for Als. I alt er der registreret iltsvind (<4 mg/l) i et område på 870 km², af disse er der alvorligt iltsvind (<2 mg/l) i et område på 355 km². Der er ikke registreret iltsvind i Augustenborg Fjord, Haderslev Fjord og Genner Bugt. Udbredelsen af iltsvind i de sønderjyske fjorde og det sydlige Lillebælt i august er vist på kortet. 6/7
7 I Ærøbassinet i Det Sydfynske Øhav opstod iltsvind i begyndelsen af juli, men ophørte ved delvis opblanding senere på måneden. Der opstod igen iltsvind (3,4 mg/l) i starten af august, som fortsatte måneden igennem med nu 2,5 mg/l. Det strækker sig fra syd for Avernakø og ned langs Ærøs nordkyst og står i forbindelse med iltsvindet i det sydlige Lillebælt. I Ringsgaardbassinet var der iltsvind i begyndelsen og igen i slutningen af august med 1,8-2,7 mg/l. Den samlede udbredelse af iltsvind i de fynske kystvande i perioden juli-august er vist på kortet: Vestlige Østersø og Bornholmsbassinet Der er registreret iltsvind i Femer Bælt og Mecklenburg Bugt med 3,1-3,5 mg/l. I Kadetrenden i Gedser Rev er der observeret kraftigt iltsvind (1,5 mg/l). Syd for Møn har der været iltsvind siden begyndelsen af juli, og der har været kraftigt iltsvind siden midten af juli med 0,1 mg/l den 22. august. Sveriges Meteorologiske og Hydrologiske Institut (SMHI) konstaterede iltsvind (2,5-2,8 mg/l) i Arkona Havet 31. juli, men iltsvindet var ophørt den 16. august. I Bornholmsbassinet øst for Bornholm var der den 31. juli ifølge SMHI svovlbrinte i bundvandet på dybder større end 85 m, og iltsvind på dybder større end 70 m. Der er ikke observeret iltsvind i Bornholms kystvande eller i Præstø Fjord. 7/7
Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober 2001. Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport oktober 2001 DMU's Afdeling for Havmiljø udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober måned.
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport september Oversigtskort. Sammenfatning september 2001
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport september 2001 DMU's Afdeling for Marin Økologi udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober
Læs mereIltrapport. Notat Iltforhold 1. juli august Sammenfatning af periodens iltsvind. Datagrundlag. Miljøcenter Odense
INHOL/MIHJE/BIVIN, 21. august 2008 Notat Iltforhold 1. juli - 21. august 2008 Sammenfatning af periodens iltsvind Der er i øjeblikket udbredt iltsvind i Sydlige Lillebælt og det dybe Ærøbassin i Det Sydfynske
Læs mereIltrapport Notat Iltforhold 24. august 18. september 2009 Sammenfatning af periodens iltsvind
MIHJE/BIVIN, 18. september 2009 Notat Iltforhold 24. august 18. september 2009 Sammenfatning af periodens iltsvind Der er fortsat udbredt iltsvind (under 4 mg/l) i det sydlige Lillebælt og i bassinerne
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober /11. Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport oktober 2003 Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi Figur 1 Kortet viser de stationer, hvor iltforholdene (svensk: syreforholdene) er undersøgt af danske,
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport september /10. Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport september 2003 Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi Figur 1 Kortet viser de stationer hvor iltforholdene (svensk: syreforholdene) er undersøgt af
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport juli-august /10. Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport juli-august 2003 Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi Figur 1 Kortene viser de stationer hvor iltforholdene (svensk: syreforholdene) er undersøgt
Læs mereIltsvind i de danske farvande i november 2011
Iltsvind i de danske farvande i november 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 25. november 2011 Morten Hjorth Lars M. Storm Ole Manscher Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereIltsvind i de danske farvande i oktober 2011
Iltsvind i de danske farvande i oktober 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 28. oktober 2011 Morten Hjorth Lars M. Storm Ole Manscher Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport september 2002. Sammenfatning august-september 2002
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport september 2002 Kortet viser de stationer, hvor iltforholdene (svensk: syreforholdene) er undersøgt af danske, svenske og tyske institutioner, og hvor der er observeret
Læs mereIltsvind i de danske farvande i oktober 2006
Iltsvind i de danske farvande i oktober 2006 Danmarks Miljøundersøgelser 27. oktober 2006 Udarbejdet af Gunni Ærtebjerg, DMU Denne rapport findes på DMU s hjemmeside: http://www.dmu.dk/vand/iltsvind Figur
Læs mereIltsvind i de danske farvande i oktober 2010
Afdeling for Marin Økologi Morten Hjorth Dato: 29. oktober 2010 Sagsnr.: DMU 36806 Iltsvind i de danske farvande i oktober 2010 Udarbejdet af Morten Hjorth & Ole H. Manscher, DMU Denne rapport findes på
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.
UDKAST Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Husdyrefterafgrødekravet for planperioden 2018/2019) I bekendtgørelse nr. 865 af 23. juni 2017
Læs mereVarmere klima giver mere iltsvind
Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker
Læs mereIltsvind i de danske farvande i september 2011
Iltsvind i de danske farvande i september 2011 Notat fra Nationalt Center for Miljø og Energi 30. september 2011 Morten Hjorth Lars M. Storm Ole Manscher Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereIltsvind i de danske farvande i september 2006
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 564 Offentligt Iltsvind i de danske farvande i september 2006 Danmarks Miljøundersøgelser 29. september 2006 Udarbejdet af Gunni Ærtebjerg, DMU Denne
Læs mereIltsvind i de danske farvande i november 2005
Danmarks Miljøundersøgelser Iltsvind i de danske farvande i november 2005 Dato: 23. november 2005 Udarbejdet af Gunni Ærtebjerg, DMU Denne rapport findes på DMU s hjemmeside: http://www.dmu.dk/vand/iltsvind
Læs mereIltsvind i de danske farvande i juli-august 2009
Afdeling for Marin Økologi Morten Hjorth Dato: 28. august 2009 Sagsnr.: DMU-23-00052 Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2009 Udarbejdet af Morten Hjorth og Ole H. Manscher, DMU Denne rapport findes
Læs mereIltsvind i de danske farvande i oktober 2012
Iltsvind i de danske farvande i oktober 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 26. oktober 2012 Jens Würgler Hansen Lars Mølgaard Storm Ole Manscher Thorsten J. Skovbjerg Balsby Institut
Læs mereIltsvind og landbruget
Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet
Læs mereIltsvind i de danske farvande i november 2012
Iltsvind i de danske farvande i november 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 30. november 2012 Jens Würgler Hansen Lars Mølgaard Storm Ole Manscher Thorsten J. Skovbjerg Balsby Institut
Læs mereIltsvind i de danske farvande i oktober 2005
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 58 Offentligt 26/10-05 Danmarks Miljøundersøgelser Iltsvind i de danske farvande i oktober 2005 Udarbejdet af Gunni Ærtebjerg, DMU Figur 1: Kortet viser
Læs mereIltsvind i de danske farvande i oktober 2005
Danmarks Miljøundersøgelser Iltsvind i de danske farvande i oktober 2005 Dato: 26. oktober 2005 Udarbejdet af Gunni Ærtebjerg, DMU Denne rapport findes på DMU s hjemmeside: http://www.dmu.dk/vand/iltsvind
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober Sammenfatning
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport oktober 2002 Kortet viser de stationer, hvor iltforholdene (svensk: syreforholdene) er undersøgt af danske, svenske og tyske institutioner, og hvor der er observeret
Læs mereIltsvind i de danske farvande i juli-august 2008
Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2008 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Sagsnr.: DMU-23-00052 Udarbejdet af Peter Henriksen & Ole Manscher, DMU 29. august 2008 Denne rapport findes
Læs mereIltsvind i de danske farvande i september 2009
Afdeling for Marin Økologi Dato: 25. september 2009 Sagsnr.: DMU-23-00060 Iltsvind i de danske farvande i september 2009 Udarbejdet af Morten Hjorth & Ole H. Manscher, DMU Denne rapport findes på DMU s
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
18 MILJØBIBLIOTEKET 19 2 Hvad er iltsvind? opstår, når balancen mellem forbrug og tilførsel af ilt i havet tipper til den forkerte side. Det sker, fordi dyr og bakterier på havbunden bruger den ofte begrænsede
Læs mereIltsvind i de danske farvande i juli-august 2010
Afdeling for Marin Økologi Morten Hjorth Dato: 27. august 2010 Sagsnr.: 36804 Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2010 Udarbejdet af Morten Hjorth, Lars M. Storm & Ole H. Manscher, Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereIltsvind i de danske farvande i juli-august 2011
NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI (DMU) AARHUS UNIVERSITET Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2011 Notat Af: Morten Hjorth Lars M. Storm Ole Manscher Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Læs mereIltsvind i de danske farvande i oktober 2009
Afdeling for Marin Økologi Dato: 30. oktober 2009 Sagsnr.: DMU-23-00061 Iltsvind i de danske farvande i oktober 2009 Udarbejdet af Morten Hjorth & Ole H. Manscher, DMU Denne rapport findes på DMU s hjemmeside:
Læs mereIltsvind i de danske farvande i juli-august 2013
Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 30. august 2013 Jens Würgler Hansen Ole Manscher Thorsten J. Skovbjerg Balsby Institut for Bioscience,
Læs mereIltsvind i de danske farvande i september 2010
Afdeling for Marin Økologi Morten Hjorth Dato: 6. oktober 2010 Sagsnr.: DMU 36805 Iltsvind i de danske farvande i september 2010 Udarbejdet af Morten Hjorth, Lars M. Storm & Ole H. Manscher, DMU Denne
Læs mereHvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI
Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle
Læs mereIltsvind i de danske farvande i august-september 2008
Iltsvind i de danske farvande i august-september 2008 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Sagsnr.: DMU-23-00053 Udarbejdet af Jørgen L.S. Hansen & Ole Manscher, DMU 26. september 2008 Denne
Læs mereIltsvind i de danske farvande i oktober-november 2013
Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2013 Rapporteringsperiode: 24. oktober 20. november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 29. november 2013 Jens Würgler Hansen Ole Manscher
Læs mereIltsvind i de danske farvande i september 2012
Iltsvind i de danske farvande i september 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 28. september 2012 Jens Würgler Hansen Lars Mølgaard Storm Ole Manscher Thorsten J. Skovbjerg Balsby
Læs mereIltsvind i de danske farvande i november 2009
Afdeling for Marin Økologi Dato: 27. november 2009 Sagsnr.: DMU-23-00062 Iltsvind i de danske farvande i november 2009 Udarbejdet af Morten Hjorth & Ole H. Manscher, DMU Denne rapport findes på DMU s hjemmeside:
Læs mereHvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?
Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions
Læs mereHvad er status for iltsvind i 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi Disposition Iltsvindet i 2002 Årsager til iltsvind i de indre farvande Langtidsudvikling i iltkoncentrationer N-koncentrationer
Læs mereIltsvind i de danske farvande i oktober-november 2018
Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2018 Rapporteringsperiode: 25. oktober 21. november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 30. november 2018 Jens Würgler Hansen David Rytter
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereIltsvind i de danske farvande i september 2007
Iltsvind i de danske farvande i september 2007 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet 28. september 2007 Udarbejdet af Gunni Ærtebjerg, DMU Denne rapport findes på DMU s hjemmeside: http://www.dmu.dk/vand/iltsvind
Læs mereIltsvind i de danske farvande i august-september 2013
Iltsvind i de danske farvande i august-september 2013 Rapporteringsperiode: 22. august 18. september Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 27. september 2013 Jens Würgler Hansen Ole Manscher
Læs mereIltsvind i de danske farvande i oktober-november 2015
Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2015 Rapporteringsperiode: 22. oktober 19. november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 27. november 2015 Jens Würgler Hansen David Rytter
Læs mereKonsekvensnotat vedr. forslag om reduceret iltsvindsovervågning
Konsekvensnotat vedr. forslag om reduceret iltsvindsovervågning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 12. november 2014 Jens Würgler Hansen David Rytter Jacob Carstensen Institut for Bioscience,
Læs mereIltsvind i de danske farvande i august-september 2015
Iltsvind i de danske farvande i august-september 2015 Rapporteringsperiode: 20. august 16. september Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 25. september 2015 Jens Würgler Hansen David Rytter
Læs mereIltsvind i de danske farvande i september-oktober 2013
Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2013 Rapporteringsperiode: 19. september 23. oktober Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 1. november 2013 Jens Würgler Hansen Ole Manscher
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
8 9 1 et naturfænomen løber løbsk er blevet et almindeligt ord i det danske sprog. Hver sommer hører vi nu om iltsvind i de danske farvande. Sådan har det ikke altid været. Der har godt nok været naturlige
Læs mereTabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne
Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabel 1: Vandplanernes indsatsbehov og program for kystvande Samlet indsatsbehov* Reduktion i N-udledning til overfladevand
Læs mereIltsvind i de danske farvande i september-oktober 2014
Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2014 Rapporteringsperiode: 18. september 22. oktober Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 31. oktober 2014 (revideret 23. juni 2015) Jens
Læs mereIltsvind i de danske farvande i juli-august 2019
Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2019 Rapporteringsperiode: 1. juli 23. august Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 30. august 2019 Jens Würgler Hansen David Rytter Institut
Læs mereIltsvind i de danske farvande i september-oktober 2018
Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2018 Rapporteringsperiode: 20. september 24. oktober Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 2. november 2018 Jens Würgler Hansen David Rytter
Læs mereIltsvind i de danske farvande i oktober 2008
Iltsvind i de danske farvande i oktober 2008 Udarbejdet af Jørgen L.S. Hansen & Ole Manscher, DMU Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Sagsnr.: DMU-23-00054 31. oktober 2008 Denne rapport findes
Læs mereIltsvind i de danske farvande i august-september 2019
Iltsvind i de danske farvande i august-september 2019 Rapporteringsperiode: 24. august-18. september Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 27. september 2019 Jens Würgler Hansen David Rytter
Læs mereIltsvind i de danske farvande i oktober-november 2014
Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2014 Rapporteringsperiode: 23. oktober 20. november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 28. november 2014 (revideret 23. juni 2015) Jens
Læs mereStatus for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.
Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.
Læs mereModelleret iltsvind i indre danske farvande
Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober
Læs mereMiljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side
Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.
Læs mereIltsvind i de danske farvande i august-september 2017
Iltsvind i de danske farvande i august-september 2017 Rapporteringsperiode: 24. august 21. september Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 29. september 2017 Jens Würgler Hansen David Rytter
Læs mereIltsvind i de danske farvande i juli-august 2018
Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2018 Rapporteringsperiode: 1. juli 23. august Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 31. august 2018 Jens Würgler Hansen David Rytter Institut
Læs mereModeller for danske fjorde og kystnære havområder
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport
Læs mereBasisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Læs mereDet sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet
Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2
Læs mereOversigt over DS turbøjer Tallene henviser til efterfølgende kort
Oversigt over DS turbøjer Tallene henviser til efterfølgende kort Thyholm Thyholm Jegindø Jegindø A B B A 9 9 º, N 0º, Ø º, N º, Ø 0º, Ø 0º, Ø º, Ø 0º, Ø Strandbjerggård Strandbjerggård º, N 0º, Ø º, N
Læs mereIltsvind i de danske farvande i juli-august 2017
Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2017 Rapporteringsperiode: 1. juli 23. august Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 1. september 2017 Jens Würgler Hansen David Rytter Thorsten
Læs mereIltsvind i de danske farvande i september-oktober 2015
Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2015 Rapporteringsperiode: 17. september 21. oktober Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 30. oktober 2015 Jens Würgler Hansen David Rytter
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer
Læs mereefter iltsvindet i 2002 i de indre danske farvande
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Opgørelse af skadevirkninger på bundfaunaen efter iltsvindet i 2002 i de indre danske farvande Faglig rapport fra DMU, nr. 456 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereIltsvind i de danske farvande i juli-august 2015
Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2015 Rapporteringsperiode: 1. juli 19. august Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 28. august 2015 Jens Würgler Hansen David Rytter Thorsten
Læs mereKortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5
Læs mereIltsvind i de danske farvande i juli-august 2014
Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2014 Rapporteringsperiode: 1. juli 20. august Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 29. august 2014 Jens Würgler Hansen David Rytter Thorsten
Læs mereEffekter af danske kvælstoftilførsler for miljøtilstanden i danske vandområder
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Effekter af danske kvælstoftilførsler for miljøtilstanden i danske vandområder Notat fra DCE og DHI Dato: Forfattere: Karen
Læs mereMiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland
4 MiljøBiblioteket Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg Hovedland Redaktører Peter Bondo Christensen er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi. Er
Læs mereHvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?
Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt
Læs mereIltsvind i de danske farvande i oktober-november 2017
Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2017 Rapporteringsperiode: 26. oktober 22. november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 1. december 2017 Jens Würgler Hansen David Rytter
Læs mereBiologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Læs mereVandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder
Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Overblik og udfordringer Thomas Hansen Geolog,, ATV-møde 20. november 2008 Forurenede grunde over overfladevand: Udfordringer og samarbejder? Oplæg - Vandrammedirektivet
Læs mereNr Marine Habitatområder Kode Udpegningsgrundlag Ændring. Mudder- og sandflader blottet ved ebbe
4 Hirsholmene, havet vest herfor og 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) Ellinge Å s udløb Ny 9 Strandenge på Læsø og havet syd 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) herfor 10 Holtemmen, Højsande og Nordmarken
Læs mereSammenfatning. Målinger
Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater
Læs mereIltsvind i de danske farvande i august-september 2014
Iltsvind i de danske farvande i august-september 2014 Rapporteringsperiode: 21. august 17. september Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 26. september 2014 (revideret 23. juni 2015) Jens
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereIltsvind i de danske farvande i august-september 2018
Iltsvind i de danske farvande i august-september 2018 Rapporteringsperiode: 24. august 19. september Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 28. september 2018 Jens Würgler Hansen David Rytter
Læs mereIltsvind i de danske farvande i august-september 2016
Iltsvind i de danske farvande i august-september 2016 Rapporteringsperiode: 20. august 21. september Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 30. september 2016 Jens Würgler Hansen David Rytter
Læs mereDanmarks Miljøundersøgelser
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet,OWVYLQGLGHGDQVNHIDUYDQGH LQRYHPEHU Sagsnr.: DMU-23-00045 30. november 2007 8GDUEHMGHWDI*XQQL UWHEMHUJ'08 'HQQHUDSSRUWILQGHVSn'08 VKMHPPHVLGHKWWSZZZGPXGN9DQG,OWVYLQG
Læs mereIltsvind i de danske farvande i september-oktober 2017
Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2017 Rapporteringsperiode: 22. september 25. oktober Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 3. november 2017 Jens Würgler Hansen David Rytter
Læs mereStationsudvælgelse VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
DANGØDNING MARINE OVERVÅGNINGSDATA, TIL MEDIO SEPTEMBER 2016. ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Formål 2 2
Læs mereDanmarks Miljøundersøgelser
,OWVYLQGLGHGDQVNHIDUYDQGH LQRYHPEHU Danmarks Miljøundersøgelser 24. november 2006 8GDUEHMGHWDI*XQQL UWHEMHUJ'08 'HQQHUDSSRUWILQGHVSn'08 VKMHPPHVLGHKWWSZZZGPXGN9DQG,OWVYLQG )LJXU Kortet viser de stationer,
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mere200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m
29 Fiskerens arbejdsfelt er havet. I Nordsøen opblandes vandet hvert år mens Østersøen er mere eller mindre lagdelt hele året. De uens forhold skyldes varierende dybde- og bundforhold, der sammen med hydrografien
Læs mereTEMA-rapport fra DMU 42/2002
19 Hver reduktionsproces giver bakterierne energi, og slutproduktet er kvælstof på gasform, der afgasser til atmosfæren. Denitrifikationen er ikke særlig vigtig for omsætningen af organisk stof i havbunden.
Læs mereTærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS
Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS ATV møde: Grundvand / overfladevand interaktion - Schäffergården, Gentofte, 27.1.2009 VRD og
Læs mereIltsvind i de danske farvande i november 2008
Iltsvind i de danske farvande i november 2008 Udarbejdet af Jørgen L.S. Hansen & Ole Manscher, DMU Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Sagsnr.: DMU-23-00055 28. november 2008 Denne rapport findes
Læs mereDigitalisér eller dø! Direktør Ivar Ravn, SEGES Digital
Digitalisér eller dø! Direktør Ivar Ravn, SEGES Digital Verden omkring os er i udvikling Digitale megatrends: Mobility first Sociale medier Internet of Things Data i skyen Big Data Analytics IT omkostninger
Læs mere25 års jubilæum for Det store Bedrag
25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg
Læs mereAgenda. 11. september 2017 Side 1
Agenda 10:15 Kaffe og brød 10.30 Velkommen 10:40 DMI s stormflodsarbejde og -varsling 11:10 Opfølgning på de sidste års stormflodssæsoner Urd og 4. januar Indlæg fra deltagerne Verifikation 12:30 Frokost
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016
Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereUmulige reduktionskrav for kvælstof i store dele af landet
Umulige reduktionskrav for kvælstof i store dele af landet Foretræde for Miljø- og fødevareudvalget, den 27. sept. 2017 Carl Chr. Pedersen, Agri Nord Jens Gammelgaard, Landboforeningen Odder-Skanderborg
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereDanmarks Miljøundersøgelser
,OWVYLQGLGHGDQVNHIDUYDQGH LMXOLDXJXVW Danmarks Miljøundersøgelser 1. september 2006 8GDUEHMGHWDI*XQQL UWHEMHUJ'08 'HQQHUDSSRUWILQGHVSn'08 VKMHPPHVLGHKWWSYDQGGPXGN9DQG,OWVYLQG )LJXU Kortene viser de stationer,
Læs mere