Civilsamfundet som motor i facilitetsudviklingen. v/evald Bundgaard Iversen, CISC og Trine Hedegaard Jensen, Faaborg-Midtfyn Kommune

Transkript

1 Civilsamfundet som motor i facilitetsudviklingen v/evald Bundgaard Iversen, CISC og Trine Hedegaard Jensen, Faaborg-Midtfyn Kommune

2 Civilsamfundet og faciliteter Lang tradition for at kommuner stiller faciliteter til rådighed Dels på baggrund af lovgivning (fx Folkeoplysningsloven) og dels på baggrund af tradition/kutyme udviklet

3 Etablering og drift af faciliteter Mange faciliteter er kommet nedefra via indsatser, investeringer og formuleringer af ønsker fra civilsamfundet Kommunen har ofte støttet etablering og også efterfølgende drift Kommuner har også selv etableret faciliteter og måske i stigende grad? Forskel på etablering af kommunale faciliteter med eget personale og driftsbudget og kommunale faciliteter med inddragelse af frivillige kræfter Her ser vi på det sidste og med fokus på kommunens (projektlederens) muligheder for at engagere civilsamfundet i kommunale faciliteter

4 2 cases i Faaborg-Midtfyn Kommune Pipstorn Skov: Privat skov Kommunal brugsaftale Brugerdreven skov ( brugerråd, der skulle varetage den daglige drift, brug og koordinering af Pipstorn Skov) Etablering af fysiske støttefaciliteter (MTB spor, toilet, bålhytter mv.) Inden for fem år skulle økonomien være selvbærende Både civilsamfundet, men også en række andre brugergrupper inviteret til at bruge skoven mere

5 Signatur Parkering Informations-skilte Hytter Shelterpå hems Naturlegeplads Bord og bænke Kirsten Skovs kilde Toilet Drikkevand Togstop - Lucienhøj Sti Trampe sti Jernbane MTB-Spor MTB-Spor start/slut O-løb start Fortidsminder Dysser/Bondestenalder Gravhøje/Bronzealder Tuegrave/Jernalder Højryggede agre/middelalder

6

7

8

9 POLYMEREN Faaborg-Midtfyn Kommune Slip kræfterne løs - Civilsamfundet som motor

10 Fra ingenting - til alt (er) muligt

11

12 Bibliotekets TALK SHOWS her Sys Bjerre Classic Motorclub RC Truck Midtfyn Genbrugsbutik

13 Polymeren lige nu Den Fynske Spilfabrik iværksætteri og spiludvikling Fælleskøkken Gastro & Gaming ungdommens Røde Kors gamercafe Økologisk frisør Tatol lille butik med gaveartikler Tingcentralen genbrug, kunst og upcykling i samspil med kommunens virksomheder og institutioner bl.a. Røde Kors Genbrugsbutik Skatehal Polymeren Veteran fællesskab/værksted - mødested for krigsveteraner og foreninger for veteranbiler Højhallen - Crossfit, streetdance, basket, parkour, klatrevæg, floorball.. Cafe og kulturrum foredragssal mv. RC Truck - fjernstyrede biler Multirum - pop up events Filmlab Pol redigeringsrum for filmproduktion Artifact Game Solutions Iværksætter miljø: Baldusfilm, FirmaFokus, Landsforeningen Hjemvendingsprogrammerne, TrainE Kunstlab Pol - kunstværksted Pol Rep værksted for 60+ mænd der reparerer ting der går i stykker Nordic Performance Art Byværkstedet lokale til udstilling og information omkring Fremtiden Forstad Værksted udlejet til smed og til veteranbil entusiast

14 Hvad kræver det af aktørerne? Udholdenhed/tålmodighed, drive, ansvarlighed, rummelighed, hårdt arbejde..

15 Forventninger til civilsamfundet Afklaringsfase er der behov for faciliteterne (set fra et foreningsperspektiv)? Hvilke forventninger er der til foreningerne? Udfordringer i forbindelse med midlertidighed

16 Projektlederens rolle i og ejerskabet til faciliteten Projektledernes rolle (på begge projekter) Gate-keeper i forhold til ressourcer Primære kontaktperson mellem foreninger og kommune Ansvar for at melde tilbage til kommunen både administrativt og politisk i forhold til, hvad der kommer ud af projektet Være med til at sikre projektets langsigtede legitimitet og forankring

17 Forskelle i projektlederens rolle Pipstorn: Mere låst projektbeskrivelse Målgruppe beskrevet Overordnede beskrivelser af installationer/hjælpefaciliteter og formidling Krav om at være økonomisk selvbærende inden for fem år Polymeren: Åben spillebane

18 Udfordringer ved projektlederens rolle Kommunikation med brugerne Inddragelse af brugerne i initiativer Afvente kontra igangsætte/sikre fremdrift af projektet Koordinering af, hvordan midler bruges og investeres

19 Hvad kan der være af faldgruber? - Overgangen fra midlertidighed til almindelig drift - Foranderlighed er vigtigt også når hverdagen sniger sig ind i projektet - Hvor store krav kan man stille til de frivillige? - Hvordan vedligeholder man en succes der udspringer af pionerånd og lysten til at gøre/bevise det umulige?

20 Hvad har vi lært? - At borgerne kan flytte bjerge - At politisk mod belønnes - At nogle projekter kræver, at man er risikovillige - At kommunen skal være indstillet på, at være meget løsningsorienteret og fleksibel - At borgerdrevent byudvikling har store potentialer - At den værdi sådan et projekt kan skabe, rækker langt ud over de økonomiske regnestykker man normalt stiller op

21 Efter projektperiodens udløb? Pipstorn Færre foreninger end forventet engageret i skov og brugerråd De, der er, vil gerne fortsætte deres engagement Mange fine nye muligheder og faciliteter Reduktion af tid, som projektlederen har til rådighed Polymeren Normalisering og foreningsdannelse Kommunalisering en udfordring?

22 Anbefalinger/opmærksomhedspunkter Tidlig og dyb inddragelse af frivillige styrker det frivillige engagement Projektlederen understøtter og inspirerer civilsamfundet Uensartet behandling kan være en forudsætning for succes Hav respekt for konteksten! Kan der opnås vilje til også at bidrage økonomisk eller med lignende ressourcer, hvis tidlig og dyb inddragelse står i centrum?

23 Spørgsmål? Adjunkt Evald Iversen, mobil