UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

Transkript

1 UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN

2 UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober Udviklingsplanen er udtryk for overordnede prioriteter, som Ungdommens Røde Kors skal fokusere på og nå i mål med i løbet af de kommende to år. Udviklingsplanen skal godkendes på Landsmødet den 24. oktober 2015, og allerede den 25. oktober begynder vi at gøre den til virkelighed på vores skriveseminarer for styregrupperne og på uddannelsesmodulet for Lokale Udviklings Råd (LUR). Her skal udviklingsplanen operationaliseres og indarbejdes i det daglige arbejde på alle Ungdommens Røde Kors aktiviteter. VI SKAL SKABE NYE MÅDER AT VÆRE FRIVILLIG PÅ! Børn og unge vil gerne engagere sig og tage ansvar efter evne, hvis de bliver spurgt og kan se, at det giver mening for dem. Men ikke alle passer ind i de traditionelle rammer for frivillighed. Hvis vi skal kunne engagere bredere, skal vi kunne tilbyde flere forskellige måder at engagere sig på. Nye former for frivillighed Nye aktivitetstyper, som tiltrækker andre typer Vi skal udvikle og teste forskellige former for frivillighed, hvor det bliver muligt at være frivillig i Ungdommens Røde Kors på andre måder end i dag. Det kan være i form af ad-hoc-frivillighed, projekt-frivillighed, event-frivillighed eller noget helt andet. Det vil forudsætte, at der tænkes nyt på den enkelte aktivitet, og at man er indstillet på at tage frivillige ind, som har andre forventninger og ønsker til hvordan de vil være frivillige. Det vil også forudsætte, at vi arbejder med nye måder at inkludere i fællesskabet, så de nye frivillige også føler sig som en del af fællesskabet. Vi skal udvikle og teste nye aktivitetstyper, som taler til andre typer af frivillige, end dem vi ser som frivillige i dag. De nye aktivitetstyper kan have mange former. Det kan være interessebaserede aktiviteter, eller aktiviteter, der rækker ud over et enkelt koncept med base i en bestemt lokalitet, eller helt andre typer aktiviteter. Initiativet til de nye former for frivillighed skal ligge så tæt på aktiviteten som muligt, men alle organisatoriske niveauer i Ungdommens Røde Kors har initiativforpligtelsen: Styregrupperne skal overveje, om der skal indarbejdes prioriteter i styregruppens handlingsplan for 2016 Den enkelte aktivitet kan iværksætte initiativer, som er koblet op på den enkelte aktivitet LUR kan iværksætte initiativer i eget geografiske område Landsstyrelsen og sekretariatet kan iværksætte initiativer, enten selvstændigt eller i samarbejde med styregrupper eller LUR 1

3 VI SKAL VISE VEJEN TIL AKTIV DELTAGELSE I FÆLLESSKABET! Vores aktiviteter skaber forpligtende fællesskaber, hvor alle er aktive deltagere. Derfor har vi fokus på, at man kan tage ansvar efter evne, og at man løbende udvikler sig i vores aktiviteter uanset hvilken baggrund og ballast man kommer med. Vi skal vise vejen til aktiv deltagelse i fællesskabet Hvis vi skal lykkes med at skabe forpligtende fællesskaber for alle, må vi begynde at omtale og kategorisere frivillige og deltagere på vores aktiviteter på nye måder. Vi skal sætte mere fokus på, at alle bidrager efter evne og forudsætninger og samtidig får mulighed for at udvikle sit eget potentiale i det tempo, som passer den enkelte. Det betyder ikke, at alle skal følge den samme udvikling eller gå den samme vej. Det afgørende er, at den enkelte bliver bevidst om, hvordan den enkelte bedst kan udvikle sig gennem sit engagement i Ungdommens Røde Kors, uanset hvilket udgangspunkt, man kommer med, og uanset hvilke forudsætninger den enkelte har. Vi skal derfor illustrere, hvordan man som deltager kan bidrage på forskellige måder, uafhængigt af alder, kvalifikationer mm. Landsstyrelsen skal først udvikle en fælles model for arbejdet, så der er en ramme for det videre arbejde. Derefter er det op til den enkelte styregruppe og LUR at beskrive mere konkret, hvilke roller og forskellige veje, som den individuelle udvikling kan tage, med udgangspunkt i den overordnede model. Det skal synliggøres, hvilke muligheder der er for den enkelte at udvikle sig, ved gradvist at tage mere ansvar og deltage mere aktivt eller på nye områder inden for den enkelte aktivitet. 2

4 VI SKAL SKABE ET FUNDAMENT AF VIDEN FOR UDVIKLINGEN AF VORES INDSATSER! Hvis vores aktiviteter skal have størst mulighed for at skabe en gavnlig effekt, er der brug for et solidt vidensgrundlag. Det grundlag kan vi skabe ved at være gode til at opsamle viden direkte fra vores aktiviteter. Servicetjek af vidensniveauet på aktiviteterne Vi skal sikre, at vi ikke mister vigtig viden på vores aktiviteter, især når der kommer nye kræfter til. Derfor skal der fokus på overdragelse til nye aktivitetsledere, gode manualer på aktiviteten, gode hjælpeværktøjer og mere viden om, hvilken hjælp man kan få andre steder i organisationen. Landsstyrelsen udarbejder først en mere detaljeret beskrivelse af, hvad servicetjekket forventes at indeholde på de forskellige områder. Styregrupperne er derefter ansvarlige for, at der indarbejdes en plan i styregruppens handlingsplan for arbejdet. Implementering af udviklingsmodellen Udviklingsmodellen giver en unik ramme for udviklingen af vores organisatoriske led i såvel LUR erne som styregrupperne. Udviklingsmodellen gør det klart, hvad rollen som LUR eller styregruppe består i og giver samtidig en anvisning på, hvordan man kan arbejde systematisk med at forbedre arbejdet. Alle LUR er og styregrupper skal senest i løbet af 2016 anvende udviklingsmodellen i deres arbejde. For styregruppernes vedkommende er udviklingsmodellen indarbejdet i handlingsplans-skabelonen for Systematisk opsamling af viden på udvalgte aktiviteter Vi har brug for viden om effekterne af vores indsatser for at kunne synliggøre, at en investering i Ungdommens Røde Kors aktiviteter har en positiv effekt, både individuelt og samfundsmæssigt. Samtidig har vi brug for viden for at kunne arbejde systematisk med videreudviklingen af vores aktiviteter, så udviklingen sker på baggrund af faktisk indsamlet viden fra aktiviteten. Det er væsentligt, at der er stærkt fokus på, at dataopsamling og dokumentation tilrettelægges, så det opleves nemt og ikke bureaukratisk for de involverede. Det vil være udvalgte nøglepersoner, der i praksis skal forestå den løbende dokumentation på aktiviteten. Nøglepersonerne skal klædes godt på til opgaven og have en grundig introduktion til dokumentationen, så alle involverede forstår, hvad dokumentationen skal bruges til, og hvordan der skal dokumenteres for at skabe valide data. Heri ligger, at nøglepersonerne skal kunne forklare øvrige deltagere på aktiviteten, hvorfor der dokumenteres, og hvad oplysningerne bruges til. 3

5 Effektiv brug af viden Vi har ikke alene brug for at opsamle og systematisere vores viden vi skal også bruge den! Både til løbende at forbedre vores aktiviteter og til at påvirke det omkringliggende samfund. Platformen skal udvikles i tæt samarbejde mellem udvalgte frivillige og sekretariatet og tilpasses de enkelte aktiviteter. Derfor er der behov for at udvikle en kultur om og en platform for viden- og erfaringsudveksling og for opsamling af de gode historier. Kommunikationskanalerne er vigtige for at sikre den bedst mulige og mest effektive brug af den viden, som alle i organisationen opbygger gennem aktiviteterne. 4

6 VI SKAL VISE DEN SAMFUNDSMÆSSIGE VÆRDI VED AT INVESTERE TID, OMSORG OG PENGE I UDSATTE BØRN OG UNGE Alt for ofte bliver udsatte børn og unge omtalt som en udgift for samfundet. Alle har et potentiale, som de kan udnytte, hvis rammerne er rigtige. Vi kan være med til at vise, at vores indsats virker. Og at det gavner den enkelte og samfundet, når vi laver en indsats for at få alle med i fællesskabet. Udvikle en model til formidling af effekten af vores aktiviteter Vi har brug for grunddata og en fast model til at formidle effekten af vores indsatser i offentligheden og som bygger på valide tal enten fra os selv eller fra andre, eksempelvis forskningsinstitutioner. Vi skal i processen involvere relevante forskningsinstitutioner, kommuner og andre, som har en viden om feltet. Derefter skal udvalgte frivillige udvikle og teste modellen i samarbejde med sekretariatet. Vi skal vise værdien af at være frivillig Vi skal arbejde med at vise, at det at være frivillig har mange positive effekter også for en selv. Derfor skal vi sætte fokus på fordelene ved at være frivillig, og på at det frivillige arbejde skal være så nemt at gå til som muligt. Det er vigtigt, at man som frivillig ikke bruger unødig tid på interne regler og bureaukrati, og det skal være nemt for frivillige at finde rundt i organisationen og finde ud af, hvor man kan få hjælp til hvad. Vi skal bringe den viden om frivillighed i spil, som vi opnår gennem eksisterende samarbejder med forskningsinstitutioner mfl. Udvalgte frivillige skal være med til at afdække, hvilke fordele der er ved at være frivillig i Ungdommens Røde Kors, og hvordan vi gør det lettere og mere attraktivt at være frivillig. Vi skal være mere kendt i offentligheden Vi skal have fokus på at få formidlet de gode historier og den tilgængelige viden til alle relevante målgrupper, så Ungdommens Røde Kors bliver mere kendt i offentligheden. Det skal vi for at kunne fortælle den gode historie til nye frivillige og potentielle og eksisterende donorer og samarbejdspartnere. De frivillige skal være med til at bringe de gode historier frem, og fungere som ambassadører og rollemodeller. Sekretariatet skal formidle de gode historier via vores officielle kanaler. Samtidig vil vi gerne kendes og anerkendes som en nøgleaktør i arbejdet med frivillighed og udsatte børn og unge. 5