DECEMBERKONFERENCEN 2009 EMNE: Udsatte børn

Transkript

1 EMNE: Udsatte børn VÆRT: Rose TID: STED: 12 DELTAGERE: 7 Inddragelse af forældre Integration og brobygning Frivilligcentre og samarbejde på tværs Grupper for misbrugsbørn + psykiatri Godt samarbejde med kommunen Tænke helheder

2 EMNE: Demokrati VÆRT: Hanne TID: 13:45 STED: 4 DELTAGERE: Hanne, Janne, Signe, Laura, Astrid, Hans, Johs, Eva og Maibritt Kan vi have en demokratisk struktur på tværs af frivillige og ansatte? Hvad er demokrati i frivillige organisationer Deliberativt demokrati. Formelt set demokrati når der kun kommer de, der skal vælges ind. Eksempelvis Obamas valgkampagne med utallige frivillige, men uden demokrati (alt er reguleret) Lokale frivillige vs. ansatte (hovedkontor). Med ønsket om at gå ind fordi man gerne vil en aktivitet. Overfor ansatte med ønsket om at forandre. Hvordan får man de frivillige til at gå ind og engagere sig i demokrati? De frivillige er mere engageret i sagen end demokratiet og organisationen. Hvilken form for demokrati vil vi have i organisationen? Hvem bestemmer, hvad de frivillige har behov for? Og hvad demokrati er? Hvornår sætter vi i virkeligheden skueprocesser i gang? Er svaret bestemt på forhånd? Demokrati fungerer kun for en oplyst gruppe Demokrati fungerer kun for en oplyst gruppe Er det nødvendigt for en organisation at være demokratisk? Man behøver det ikke, men hvorfor gør vi det så?

3 Eksempler: Frivillige er chefer for frivillige. Ansatte er sparringspartnere for frivillige på direktionsniveau (bestyrelsen) En gang omåret diskuteres der,, hvad demokrati er for den enkelte organisation, og hvor grænsen for demokrati går?

4 EMNE: Frivillighed på tværs til gavn for hele lokalsamfundet VÆRT: Brian Lentz TID: STED: DELTAGERE: 10 HVAD DISKUTEREDE VI (hovedpunkter) og forslag? Koordinering: Frivillighedspolitik Materiale oversigt/ bank Inviter alle foreninger Nye borgeres dag Events Gadefest Brug det rette ord/udtryk Byfest Mentalt geografisk afgrænsende Tillid og tryghed - kendskab Øvelse i at tænke på tværs.

5 EMNE: Frivillig virksomheds samarbejde VÆRT: Margun (ØHKN) TID: STED: 8 DELTAGERE:8 Virksomheders synlighed. Hvordan finder vi virksomheden? Partnerens legitime motiver Forening vi kan tilbyde, virksomhed vi kan tilbyde God ide: konkret ydelse kan tilbyde arkitekt bistand Frivillig centre bør lave børs virksomheder og frivillige finder hinanden. Midtjysk netværk af sociale bevidste virksomheder Virksomheder stiller maskiner til rådighed Ansatte skal yde frivilligt arbejde i arbejdstiden. Sponsorkontrakter Cykelløb virksomheder betaler x-antal kroner pr. Kørt kilometer. Sælge plads på hjemmesiden Borgeren giver morgenbrød i metroen og foreninger får sine budskaber ud. To parter vælger hinanden og arbejder om et fælles formål Frivillige rydder for eksempel op i en virksomheds lagerhal for x-antal kroner. Hvad kan i som virksomhed bruge os til? Så gør vi det for penge.

6 EMNE: Ideer til åben Cafe ovenpå VÆRT: Birgitte Poulsen TID: STED: 7 DELTAGERE: 5-7 deltagere Åbningstider. Flere frivillige Cafe i andre områder, andre dage Cafe-Alzheimer Der er værter (frivillige i cafeen. Cafe i flygtninge lejr. Åbningstider aften. Tema i cafeen Henvendelse til kommunen/sagsbehandlere Varm/ kold aftens mad.

7 EMNE: Rummelighed i organisationen VÆRT: Kim (koms) TID: STED: 2 DELTAGERE: 10 Hvilke barrierer og rutiner er med til at skab rummelighed? Skal alle grupper være 100 % rummelige eller kan man sælge fra overfor rummelighed? Lave arrangementer hvor rutiner og vaner brydes. Selvkontrol/ kritik for at fremme rummelighed. Rummelighed fremmes af relationer. Manglende rummelighed er blandt andet en form for frygt, som kan afmystificeres. o Tage emnet op med jævne mellemrum o Mentorordning

8 EMNE: Frigørelsesprocesser fra de pårørende efter en afdød VÆRT: Kirsten og Lisbeth TID: STED: 10 DELTAGERE: Kirsten, Lisbeth, Gurli Hvordan får man sagt pænt farvel til den efterladte, så de forstår, at man ikke kommer mere, på en pæn måde. Evt. skrive i vores pjece om afløsningstjenesten, at når vedkommende er død, kommer man på besøg en gang og tager afsked med den efterladte. Har man selv lyst, så kan man blive ved med at komme hos den efterladte.

9 EMNE: Socialøkonomisk virksomhed mulighed eller faldgrubbe VÆRT: Kasper TID: STED: 9 DELTAGERE: Ungdommens Røde Kors, Frivillig Job, Frivilligt Forum, Arendal Kommune Norge, Kontaktudvalg KBH, Frivilligrådet, Ældresagen Frivillige skal kunne arbejde med kommercielle.. Uproblematisk metode, der kan begejstre de frivillige dog kan man let komme til at alt for mange frivillige + for meget sekretariatsbistand. Socialøkonomisk virksomhed som en mulighed til at udnytte/bruge den kapital/arbejdsevne udenfor det ordinære arbejdsmarked. Frivillige organisationer skal være præcise omkring, hvad de vil være med til i forhold til socialøkonomiske virksomheder. De skal gøre op med dem selv, hvilken værdi de genererer og som kan profilerer deres indsats. Vigtigt at definitionen på socialøkonomisk virksomhed er klar og entydig der er mange opfattelser, der giver begrebsforvirring. Balancen mellem profit og nonprofit arbejde set i forhold til frivilligt socialt arbejdes værdigrundlag. Har en frivillige verden overhovedet forudsætninger for at være virksomheder på markedsvilkår? Dagsorden socialøkonomisk virksomhed. Hvordan forholder ministeriet sig til det? Det er vigtigt at se potentialet i socialøkonomisk virksomheder som en mulighed for at få nye aktører til området. Hvad er hvad hvordan skal socialøkonomisk virksomhed defineres. Få det defineret ud fra en dansk kontekst, i stedet for den anglosaksiske tilgang. Finde ud af hvem det kommer til gavn?

10 Frivillige organisationer skal tiltrække mennesker, der har forstand på markedsvilkår Frivillige organisationer skal gå ind i socialøkonomiske virksomheder af egen vilje og en knivskarp vurdering af deres evne/udkom af social iværksætteri. Stil spørgsmålene: Hvem er vi til for? Og hvad skal der komme ud af det? Summeret op: Finde ud af hvordan vi klarer at tænke ud af boksen