Etablering og drift af faciliteter forankring på frivillige hænder. Naturpark Åmosen d. 14. september 2016 V. Julia Bjerre Hunt

Transkript

1 Etablering og drift af faciliteter forankring på frivillige hænder Naturpark Åmosen d. 14. september 2016 V. Julia Bjerre Hunt

2 Hvad skal vi i dag? Snakke om jeres køreplaner, dem der har lavet dem Hovedpointer fra de første to dage Kontrakter hvad kan de? Forankringsmodellen Betragtninger om faciliteter generelt En lille gåtur Hvad så fremadrettet?

3 Hvad er der sket? Præsentér dig med navn, område og det du har gjort siden sidst (etablering og drift med frivillige og/eller lodsejer)

4 Hovedpointer E&D med frivillige: Hovedregler organisering selvkørende grupper Hovedpointer E&D med frivillige Hovedreglerne Organisering Selvkørende grupper

5 Hovedpointer E&D med frivillige: Hovedregler organisering selvkørende grupper Hovedreglerne Des tidligere du involverer de frivillige, des større er muligheden for, at de får ejerskab for projektet Des mere du involvere de frivillige i, des større er muligheden for, at de tager ansvaret for projektet på sig Des bedre fællesskabet og relationerne blandt de frivillige er, des større er chancen for at deres motivation fastholdes Des større opbakningen er i organisationen, des større er din chance for succes

6 Hovedpointer E&D med frivillige: Hovedregler organisering selvkørende grupper Forskellige former for involvering Ad hoc/projektbaseret Projektledelse Beslutninger Økonomi Drift/aktiviteter Selvkørende grupper Projektledelse Økonomi Sparring Frivillig-ledelse Drift/aktiviteter Projektledelse Beslutninger Økonomi Frivillig-ledelse Drift/aktiviteter

7 Hovedpointer E&D med frivillige: Hovedregler organisering selvkørende grupper Selvkørende grupper Hvis du på sigt ønsker at forankre projektet på frivillige hænder, skal du arbejde på selvkørende grupper, og fokusere på: Rammer Opgaver Ledelse Frivillige Rolf skal være selvkørende Der skal være mulighed for, at gruppen er en enhed, med et fælles mål, over tid

8 Hovedpointer E&D med frivillige: Hovedregler organisering selvkørende grupper Rammer: Vær tydelig fra start om hvad der er til diskussion, og hvad der ikke er, hvad dit mandat og beslutningskompetence er, og hvordan arbejdsdelingen mellem dig og de frivillige skal være. Opgaver: Der skal mulighed for indflydelse og inddragelse fra start. Hvis det er bestillingsarbejde bliver gruppen ikke selvkørende der skal være mulighed for at de arbejder ud fra et drive. Samtidig skal I se på ansvar og rollefordeling; så meget som muligt skal ligge hos de frivillige, og der skal være en klar organisering. Ledelse: Du er en flippermaskine og en bulldozer, du skal fortælle de frivillige når de er på vej ud over rammerne og ellers hjælpe med at nedbryde barriererne. Frivillige: Du skal have den rette sammensætning af frivillige, både dem der kan lede og motivere de andre, og dem der gerne vil ledes og varetage driftsopgaver. Og så skal du understøtte deres fællesskab.

9 Hovedpointer E&D med lodsejer: Dialog og forhandling konflikthåndtering forstå modstanden gode råd Hovedpointer E&D med lodsejer Dialog og forhandling Konflikthåndtering Forstå modstanden Gode råd og betragtninger

10 Hovedpointer E&D med lodsejer: Dialog og forhandling konflikthåndtering forstå modstanden gode råd Dialog og forhandling Dialogens grundprincipper: Tillid: Når man føler sig hørt føler man sig tryg. Åbenhed: Om hvad man selv står for. Ærlighed: Fremstå autentisk. Vise egne behov og værdier. Ligeværdighed: Alle har en stemme og deltager på lige fod. Forhandlingens fem trin 1. Gå en tur op på balkonen 2. Se sagen fra deres side 3. Omformuler deres modstand 4. Byg en gylden bro 5. Kommuniker konsekvenserne

11 Hovedpointer E&D med lodsejer: Dialog og forhandling konflikthåndtering forstå modstanden gode råd Konflikter er uoverensstemmelser, der indebærer spændinger i og mellem mennesker De bygger på en sag, og en relation, og løsninger indebærer fokus på begge dele. Konflikter opstår når der er en oplevet uretfærdighed og uopfyldte behov, som skaber modstand i relationen. Derfra optrappes konflikten: Vi kan ikke være sammen Vi er modstandere Du er ikke et ordentligt menneske Det kan være lige meget Sådan er det altid Det er din skyld Vi vil ikke det samme Konfliktnedtrapning sker igennem konfliktnedtrappende sprog og ved at forstå modstanden

12 Hovedpointer E&D med lodsejer: Dialog og forhandling konflikthåndtering forstå modstanden gode råd Forstå modstanden Behovene der kommer i spil er behovet for: Sikkerhed snæversynethed og forstokkethed At høre til indspisthed At blive hørt magtsyge Kontrol perfektionisme eller mangel på gå-på-mod At mestre selvtilstrækkelighed Retfærdighed let fornærmet og tolker alt i værste mening

13 Hovedpointer E&D med lodsejer: Dialog og forhandling konflikthåndtering forstå modstanden gode råd Gode råd og erfaringer Skab rum til relationen og relationsarbejde Find fællesnævneren Giv plads til, at det kan komme nedefra (frivillige, borgere, lodsejere) Involvér lodsejeren/borgerne fra start Find den enkeltes motivation eller modstand, og arbejd på den. Man skal kunne handle med noget

14 Frokost

15 Forankring: Kontakter forankringsmodellen om faciliteter - hvad så fremadrettet? Nu til forankring! Kontrakter hvad kan de? Betragtninger om faciliteter generelt Forankringsmodellen Hvad så fremadrettet?

16 Forankring: Kontakter forankringsmodellen om faciliteter - hvad så fremadrettet? Kontrakter og aftaler hvad kan de? De er gode til: At lave en forventningsafstemning Skabe en følelse af forpligtigelse Give de frivillige et rum til at sætte ord på deres ideer for samarbejdet At holdes statusmøder ud fra At stille tydelige krav og rammer til de frivillige At definere hvad man eventuelt mangler nogen der kan At bruge som basis for opsigelse af et samarbejde De kan ikke bruges til: At forcere ejerskab eller begejstring At tvinge de frivillige til at føle noget bestemt At skabe en fuldstændig uafhængighed fra organisationen Hvad er jeres erfaringer med kontrakter og aftaler?

17 Forankring: Kontakter forankringsmodellen om faciliteter - hvad så fremadrettet? Hvorfor taler vi om forankring? Forankringen er der, hvor vi sikrer at en indsats kører videre på frivillig basis også efter bevillingens eller projektperioden ophører. Vi har i Ingerfair afdækket et mønster i både succesfulde og fejlslagne forankringsforsøg. Derfor har vi været i stand til at udvikle en generel model for forankring. Den er ikke specifik for naturområdet, men kan også bruges her. En vellykket forankring følger 5 faser, som hver især har et afgrænset sæt af overvejelser og handlinger tilknyttet. Derfor kan forankringsmodellen nemt inkorporeres i den øvrige projektstyring, projektbeskrivelse samt forandringsteori for en indsats.

18 Forankring: Kontakter forankringsmodellen om faciliteter - hvad så fremadrettet? FORANKRINGSMODELLEN Key findings: 1. Forankring skal tænkes ind fra start. 2. Det er afgørende for forankring, at der er etableret en kultur for videndeling frivillige i mellem og blandt frivillige og ansatte. 3. Ofte er det ligeså meget de ansatte, som forhindrer forankringen, som det er mangel på frivillige (og deres virkelyst). 4. Det er faktisk ikke muligt at forankre noget 100% på frivillige hænder det skal understøttes.

19 Forankring: Kontakter forankringsmodellen om faciliteter - hvad så fremadrettet? De fem faser 1. Fase: Opstart 5. Fase: Succesfuld forankring 2. Fase: Plan for den praktiske udmøntning 4. Fase: bevillingen eller indsatsen udløber 3. Fase: Styring af forankringsprocessen

20 1. Fase - opstart Forankring: Kontakter forankringsmodellen om faciliteter - hvad så fremadrettet? Fasen er kendetegnet ved at være strategisk og omhandle de langsigtede mål og planlægning. Vigtigt for fasen: Èn projektleder som kan føre det til dørs Realistisk og tydelig planlægning Tidlige overvejelser om involvering af frivillige og forankring Skab fælles mening for alle og fokuser på visionen Sørg for kompetenceudvikling af de frivillige der skal med hele vejen En typisk faldgrube er, at projektbeskrivelser ofte ikke beder om en plan for forankring af projektet samt en specificering af hvem de frivillige hænder er og hvilken type frivillige, der kan og vil fører indsatsen videre.

21 Forankring: Kontakter forankringsmodellen om faciliteter - hvad så fremadrettet? 2. Fase - Plan for den praktiske udmøntning Fasen er kendetegnet ved at tanker skal gøres til handling, og den praktiske planlægning af forankringen foregår. Vigtigt er: At involvere de frivillige før alt er planlagt At der er fokus på projektets bedste vision og mission At I skaber et godt samarbejde mellem frivillige og ansatte En typisk faldgrube er, at der ikke er sket forventningsafstemning med projektmedarbejderen: Desværre er det ofte sådan at projektmedarbejderen har travlt med at gøre sig selv uundværlig enten i håb om ansættelse efter projektudløb, eller fordi det er svært at dele sit (ledelses)ansvar.

22 Forankring: Kontakter forankringsmodellen om faciliteter - hvad så fremadrettet? 3. Fase - Styring af forankringsprocessen Fasen er kendetegnet ved at indsatsen nu er i gang, etableringen er ved at ske. Vigtigt er at: Man kan tilpasse sig udfordringer og virkeligheden Have løbende fokus på motivation Arbejde med selvsupplerende frivilliggrupper suppleant, mentor eller andre ordninger Sørg for at de frivillige bruger deres kompetencer En typisk faldgruber er, at man ikke aktivt arbejder for at etablere en kultur for vidensdeling undervejs, så man undgår at viden ophober sig hos enkeltpersoner, der jo kunne risikere at smutte (og det er ikke kun de frivillige). Netværk: Man glemmer ofte, at ansatte og frivillige sammen skal skabe et netværk, de frivillige kan trække på, når indsatsen efterfølgende er forankret både inden for organisationen, kommunen og lokalsamfundet.

23 Forankring: Kontakter forankringsmodellen om faciliteter - hvad så fremadrettet? 4. Fase Bevillingen eller projektet udløber Fasen er kendetegnet ved at forankringen nu skal finde sted. Vigtigt er: Revurder organisering og ansvarsfordeling Vær tydelige og enige om beslutningsgange og kompetence Sikre netværk og del holdninger, færdigheder og viden Typisk glemmer man at revurdere arbejds- og ansvarsområder det er ikke hensigtsmæssigt at have en homogen frivilliggruppe, som deler ansvaret mellem sig, men ikke har nogen leder. Derudover skal man sikre at lavpraktiske forhold (nøgler, lokaler, te/kaffe, materialer etc.) er på plads og at relevante personer fra projekt/indsatsperioden er til rådighed.

24 Forankring: Kontakter forankringsmodellen om faciliteter - hvad så fremadrettet? 5. Fase Succesfuld forankring Fasen er kendetegnet ved, at de frivillige nu har overtaget indsatsen og kører videre med et lille støtteberedskab. Personafhængige aftaler er ofte et problem, og det kan desværre ødelægge tilslutningen. En anden faldgrube er, at der mangler et støtteberedskab: Hvem skal frivilliggruppen eller foreningen gå til, hvis de er udfordrede?

25 Forankring: Kontakter forankringsmodellen om faciliteter - hvad så fremadrettet? De fem faser 1. Fase: Opstart plan for forankring Kan I genkende elementerne? Hvornår har I oplevet udfordringer? 5. Fase: Succesfuld forankring personafhængighed og støtteberedskab 2. Fase: Plan for den praktiske udmøntning forventningsafstemning Har I gode råd? 4. Fase: bevillingen eller indsatsen udløber revurdering og praktik 3. Fase: Styring af forankringsprocessen vidensdeling og netværk

26 Forankring: Kontakter forankringsmodellen om faciliteter - hvad så fremadrettet? Det handler om faciliteter!

27 Forankring: Kontakter forankringsmodellen om faciliteter - hvad så fremadrettet? Om faciliteter (Andkjær et. Al) Oplevelsesmotiver Sociale støttefaciliteter Tilknytning til stedet

28 Forankring: Kontakter forankringsmodellen om faciliteter - hvad så fremadrettet? Faciliteten skal passe til brugernes/de frivilliges oplevelsesmotiver Naturoplevelser Sundhed, velvære og rekreation Fysisk udfoldelse, udfordring og mestring Det sociale

29 Forankring: Kontakter forankringsmodellen om faciliteter - hvad så fremadrettet? Derudover har sociale støttefaciliteter en væsentlig betydning Borde, bænke Toiletter Overdækkede opholdssteder Vandposter

30 Forankring: Kontakter forankringsmodellen om faciliteter - hvad så fremadrettet? Tilknytning til stedet igennem kropslige oplevelser og fortællinger samt stedets særpræg betyder noget. Og så er ejerskabet vigtigt: Medvirken til udvikling, planlægning og etablering!

31 Forankring: Kontakter forankringsmodellen om faciliteter - hvad så fremadrettet? Gå en tur i par Lad jer inspirere af de dejlige faciliteter her i området og drøft hvordan I kan arbejde med etablering og drift af faciliteter med frivillige og lodsejere og hvordan I fremadrettet kan sikre forankringen allerede fra starten af projekterne

32

33 Forankring: Kontakter forankringsmodellen om faciliteter - hvad så fremadrettet? Hvad er I nået frem til?

34 Hvad så fremadrettet? Hvad vil I gøre i fremtiden, når I skal arbejde med etablering og drift af faciliteter? Tak for i dag husk evalueringen