Sort Vand. Sommernat, sex og forliste drømme På Edison. Instruktør Anja Behrens

Transkript

1 PRESSEMATERIALE: Sort Vand Sommernat, sex og forliste drømme På Edison Instruktør Anja Behrens Foto: Karoline Lieberkind Premiere lørdag den 21. januar 2017 kl Spiller frem til 12. februar Billetter købes på Pressekontakt: Line Bilenberg, , Pressemateriale billeder downloades på: - brugernavn: teater adgangskode: presse MEDVIRKENDE: Marie Louise Wille, Ernesto Piga Carbone, Gerard Carey Bidstrup, Özlem Saglanmak, Christine Sønderris & Jakob Femerling. 1

2 Indhold: Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 5 Synopsis Instruktørens tanker og motivation v. Instruktøren Anja Behrens Om forfatteren Roland Schimmelpfennig. Kort om Betty Nansen Teatret og anneksscenen Edison Creditliste Synopsis: En mørk og stjerneklar sommernat forcerer to grupper unge hegnet ind til byens friluftsbad. De mødes, og natten bliver magisk. De kommer fra helt forskellige steder, men den nat ved det sorte vand flettes deres håb og drømme sammen. Tyve år senere. Hvad blev der af dem? Blev livet det, de drømte om? Sort Vand er en tekst, der med lige dele poesi og melankoli fortæller historien om uskylden i den første store kærlighed og afmonterer utopien om den gensidige forståelse på tværs af sociale skel. Dramatikeren Roland Schimmelpfennig beskriver selv forestillingen således: Han møder hende tilfældigt på gaden. Hun begynder pludseligt at græde og han spørger hende om han kan hjælpe? De kender hinanden fra tidligere. Venner fra tidligere og tidligere var alt ligegyldigt, herkomsten, pengene, skolen, forældrene. Nu er han minister og den anden sælger biler og en sidder ved kassen i supermarkedet. Byen er stor nok, men alligevel støder man ind imellem på hinanden. Det regner og han bringer den grædende kvinde hjem i hendes lejlighed i den lejlighed har hendes forældre tidligere boet. Og senere spørger hans kone om alt er i orden? Ja, siger han, men fra denne dag af, er intet mere i orden, intet. 2

3 Instruktørens tanker og motivation: Af Anja Behrens Sort Vand er en forestilling, som stiller det overordnede spørgsmål hvordan bliver vores liv, ud fra de valg vi træffer? Er det vore egne valg, vi træffer eller er det i virkeligheden nogle andre, der træffer valgene for os? Lader vi os subtilt styre af enten en familiearv, eller noget som vi måske har en klar fornemmelse af, at vores forældre forventer af os? At vores venner forventer af os? Eller måske at vores skole forventer af os eller måske endda ligefrem at samfundet forventer af os? Stykket prøver at sige, at selvom vi måske ikke umiddelbart er klar over det, så bliver vi styret i en konkret retning i form af den opvækst vi har, eller den verden vi vokser op i. Det interessante spørgsmål for mig er, hvornår begynder man at træffe egne valg? Jeg tror, at vi alle har den opfattelse at vi, i det her moderne samfund, træffer vores egne valg. Vi er jo så liberale og mangfoldige og bliver tudet ørerne fulde med, at vi kan, hvad vi vil osv., men alligevel er det meget tydeligt, at der er en stor afstand imellem mennesker og sociale klasser, som er med til at træffe valgene for os. Familie og/eller samfundet træffer nogle beslutninger for os og sætter nogle ting processer i gang inde i os. De processer er med til at afgøre, om vi eksempelvis vælger at gå til højre i livet, selvom vi udmærket er klar over inderst inde, at vi nok ville blive mere glade, hvis vi gik til venstre. Det smukke ved Sort Vand er, at den her gruppe af unge mødes en aften og pludselig er alt muligt. Det er nærmest magisk alle skel er forsvundet, alle forventninger og det er blot et fuldkommen rent møde imellem en gruppe unge. Den følelse tror jeg, at vi alle kender fra vores ungdom. De her tidspunkter, aftner eller dage, hvor vi tænker, at ALT er muligt! Det er berusende. Men hvor forsvinder det hen? Følelsen af og længslen efter frihed bliver jo siddende i kroppen for evigt. Så hvorfor er det så svært at nå derhen igen? Hvorfor fylder konventionerne så meget mere? Det er hele essensen af Sort Vand. Det er vigtigt at sige, at vi i forestillingen ikke er ude i de her store klicheer om, at nogen konkret bestemmer for én. Hovedpersonens far har altså ikke sagt til sin søn, at han (Frank) SKAL blive minister. Derimod handler det om de her usynlige krav, som de fleste nok kender dét at man gerne vil leve op til de forventninger, man føler, der bliver stillet til én. Og på et tidspunkt opdager de fleste, at man ikke længere kan skifte retning i livet. Og hvis man kunne skifte retning, så vil det betyde, at der er rigtig meget på spil. I forestillingen ser vi, at Frank får et moment, hvor han mærker spørgsmålet: Er det egentlig det her liv, du vil? I det moment ligger der en voldsom erkendelse i stykket... Sort Vand er en ensemble forestilling bestående af seks fantastiske skuespillere, som fungerer utrolig godt med hinanden. Derudover arbejder jeg meget med rum, krop og lyd. Selve teksten er utrolig smuk. Det er en smuk historie og en poetisk historie til alle generationer. Så jeg håber, at mange vil se forestillingen i selskab med både de unge fra familien samt de ældste. 3

4 Om forfatteren Roland Schimmelpfennig: Den tyske dramatiker og instruktør Roland Schimmelpfennig (født 1967) er i disse år den i særklasse mest spillede samtidsdramatiker i det tysksprogede område. Hans stykker er med opførelser i over 40 lande nået langt ud over de tyske grænser. Efter en uddannelse som instruktør fra Otto-Falckenberg-Schule i München i begyndelsen af 1990erne, debuterede Schimmelpfennig som dramatiker i Schimmelpfennigs dramatik skriver sig med sit ordknappe, poetiske sprog ind i en litterær tradition, hvor teksten er forestillingernes centrale omdrejningspunkt. I modsætning til meget af den postdramatiske dramatik der skrives i disse år er Schimmelpfennigs stykker konstrueret omkring et dramatisk plot med begyndelse, midte og afslutning. Dog sjældent i nævnte rækkefølge. Tværtimod arbejder Schimmelpfennig som regel med betydningsbærende tidsspring, som det er overladt til tilskueren at organisere i kronologisk rækkefølge. I Sort vand springer stykket således frem og tilbage mellem personernes ungdom og nutiden, og væver således de forskellige tidsplaner sammen til et hele. Gennem årene har Schimmelpfennig udviklet sit helt særegne fortællende teatersprog, der hele tiden sprænger sine egne grænser, ikke alene gennem de konstante flash backs og flash forwards, men ligeledes med sine magiske øjeblikke. Schimmelpfennigs dramatik er således fuld af små sprækker gennem hvilket vi tilskuerne - får et glimt ind i noget andet; det være sig en drøm, en uudtalt tanke hos en af figurerne eller den alvidende dramatiker, Roland Schimmelpfennigs, fingerpeg om, hvad der sker personerne i fremtiden. Det kan lyde kompliceret, men med Schimmelpfennigs kyndige og intelligente teatersprog er det en leg. Schimmelpfenning debuterede med Die ewige Maria Med stor dramaturgisk snilde og en veludviklet sans for fortættede og spændingsmættede situationer bevæger S sig ubesværet mellem ydre og indre virkelighedsplaner som i Die arabische Nacht 2001 (Den Arabiske Nat DRradio 2002, Husets Teater 2003), Push Up (Det Kongelige Teater 2003) og Angebot und Nachfrage 2005 (Udbud og efterspørgsel Holland House på Kbh.s Universitet 2006). Den hyppige brug af magiske elementer og dobbeltbundede karakterer medvirker til skabelsen af et univers, hvor såvel tid som orientering svært lader sig fastholde. I flere perioder har S været knyttet til forskellige teatre som husdramatiker, bl.a. Schaubühne am Lehninerplatz 1999/2000. Dramatiske værker: Keine Arbeit für die junge Frau im Frühlingskleid 1996; Fish um Fish 1999; Mez 2000; Vorher/Nach 2002; Frau von früher 2004; Auf der Greifswalderstrasse 2006 (Greifswalderstrasse Aarhus Teater 2006). 4

5 Kort om Betty Nansen Teatret og anneksscenen Edison: Betty Nansen Teatret er et prisvindende teater kendt for nyfortolkede klassikere og de største skuespilsstjerner gennem historien, der går helt tilbage til 1800-tallet, hvor scenen åbnede på Frederiksberg Allé under navnet Odéon. Betty Nansen Teatret præsenterer desuden også meget gerne ny dramatik. Til teatret hører også anneksscenen Edison. Edison er Betty Nansen Teatrets anneksscene. Den er etableret i et nedlagt elværk, som nu er teatrets legeplads og eksperimentarium, hvor der er højt til loftet, fysisk såvel som kunstnerisk. Her er der mulighed for at lege med publikums perspektiv og skabe skelsættende og overraskende dramatik i afvekslende rammer. Med det erfarne Betty Nansen Teatret i ryggen lever anneksscenen op til sit mål om at kaste nyt og anderledes lys over det gamle Frederiksberg. Creditliste: Medvirkende: Marie Louise Wille, Ernesto Piga Carbone, Gerard Carey Bidstrup, Özlem Saglanmak, Christine Sønderris & Jakob Femerling. Instruktør: Scenografi: Komponist: Af: Oversætter: Kostumedesign og skræddersal: Lysdesign: Produktionsleder: Scenemester: Forestillingsleder: Instruktørassistent: Anja Behrens Christian Albrechtsen Søs Gunver Ryberg Roland Schimmelpfennig Karen-Maria Bille Stine Terp Christian Alkjær Christian Hinnerup John Jensen Kenn Nielsen Ditte Bertelsen 5