R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR. fra Retspolitisk Forening. vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven
|
|
- Bertha Thorsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR fra Retspolitisk Forening vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Dommeres fremtræden i retsmøder) Justitsministeriets sagsnr Retspolitisk Forening kan af følgende grunde ikke støtte regeringens forslag om at forbyde dommere at bære religiøse symboler eller påbudet om, at byretsdommere skal bære kappe i retsmøder: Lovens formål opnås ikke, men modarbejdes snarere Lovgiverne blander sig i forhold, som dommerne selv bør regulere Dommerne har for et år siden afvist at bruge kapper Loven strider imod religionsfriheden Utilsigtede negative virkninger på integration og globalisering Loven bestemmer ikke konsekvenserne af, at påbudet ikke efterleves. Lovens formål opnås ikke, men modarbejdes snarere Formålet med lovforslaget er ifølge Justitsministeriets høringsbrev, at dommere fremstår neutrale for dermed at opnå borgernes respekt for og tillid til domstolene. Retspolitisk Forening mener ikke, at man opnår respekt eller tillid ved at iklæde dommere en kappe eller ved at forbyde dem at bære almindeligt accepterede religiøse beklædningsdele og smykker, som kors, kalot, turban eller tørklæde. I det moderne demokratiske Danmark er vi en del, hvis tillid ikke vindes ved autoritære magtsymboler som slips, uniform eller kappe. Et moderne Danmark, hvor dommeres og andres troværdighed ikke bygger på signaler, men på, hvad de gør og siger. Desværre er signaler en flittig brugt begrundelse for lovforslag i dag. Tillid skal være begrundet i en rationel begrundelse og ikke ydre fremtræden eller formel symbolik. Uniformering kan have et praktisk formål i visse sammenhænge. Det er nødvendigt, at man hurtigt kan udskille politimænd, brandmænd og redningsfolk fra almindelige borgere. Men et sådan praktisk formål er der ikke for at uniformere dommere i en retssal.
2 Kapper er fra en anden tid med andre værdier. Vigtige værdier for dagens domstole er ikke alene uafhængighed og upartiskhed, men også dialog og åbenhed helt i tråd med moderne retsfilosoffer og retssociologers idealer som for eksempel Habermas og Teubner. Kravet om kappeklædte dommere vil direkte modarbejde de to sidste værdier. De skaber en unødig distance til de folk, der kommer i retten, og giver indtryk af elitære, virkelighedsfjerne dommere, der ikke afspejler samfundet. Man opnår ikke respekt og tillid til dommere, der distancere sig fra den almindelige omgangstone, adfærd og forståelse af autoriteter i samfundet. Tværtimod. Tendensen til at ville sterilisere samfundet i dette tilfælde dommere er meget udansk og udemokratisk, da man bevæger sig væk fra at kæmpe og diskutere med åbent visir. Man skal vide, hvem man står overfor. Hvem der anklager en, hvem det er man skal overbevise og synliggøre de bevæggrunde, der kan ligge bag. At sterilisere og usynliggøre er vejen mod noget kafkask. At forsøge at sterilisere dommere er en underkendelse af, at dommere også er mennesker, der har en bagage med sig fra livets gang. Inden for retssociologien er det dokumenteret, at dommere kan have en tendens til at tillægge visse værdier og hensyn større vægt end andre i for eksempel en lov, hvis formål er at afveje modstående hensyn. Det er også dokumenteret, at kvindelige dommere statistisk set dømmer mildere end mandlige. Dommere har lært en juridisk metode til at finde frem til en juridisk korrekt afgørelse. De har et katalog over retskilder og fortolkningsmetoder, der kan give svar på, hvordan politikere har tænkt sig afgørelsen skulle være. Men i valget af metode og retskilde, vælger dommeren også ud fra, hvad han finder socialt ønskeligt. Man kan kalde det dommerens moralsk præget rimelighedsvurdering, som dommeren bagefter finder et juridisk belæg for. Man kan spørge, hvorfor det er så vigtigt, at dommere netop nu skal til at tydeliggøre deres uafhængighed og neutralitet. Har det været et problem med det? Nej, tværtimod. For et år siden kårede den internationale organisation Transparency International Danmark som det sted i verden, hvor befolkningen har størst tillid til, at dommerne ikke er korrupte. Dommere kan altså fint fremstå uafhængige og tillidsvækkende i kraft af deres adfærd og argumenter helt uden kappe. En kappe gør ikke en muslim mindre muslimsk eller en mand mindre mandlig. Vil man have fuldstændig neutralitet må man forbyde kvinder og mænd som sådan. Det kom næsten på tale for et par år siden. Nogle mente, at ofre for voldtægt havde for svært ved at få medhold i retten. Og når de fik medhold, var straffene for milde. De mente, årsagen var, at mandlige dommere havde svært ved at sætte sig i kvindens sted, og lod derfor tvivlen komme voldtægtsmændene til gode. Det er der en pointe i, men at gemme dommeren bag en kappe er ikke løsningen. Retfærdighed skal ikke signaliseres, men udrettes. Retspolitisk Forening mener modsat lovforslagets intention, at tiden er moden til at helt at afskaffe kapperne i dansk retspleje. I øvrigt kan man i forlængelse af Justitsministeriets begrundelse om, at det er vigtigt at fremstå uafhængig og ikke alene at være det, undrer sig over et andet synspunkt i andre lignende spørgsmål. For eksempel må man undrer sig over, at regeringen ikke har forholdt sig kritisk til, hvordan Højesteretsdommerne fremstår neutrale og tillidsvækkende, når deres væsentligste indtægt kommer fra bijob. Eller hvordan politi og anklagemyndighed fremstår tillidsvækkende og uafhængige af hinanden, når de praktisk talt sidder side om side, og når klager over politiet behandles af politiet selv.
3 Indblanding i forhold som domstolene selv bør regulere Med lovforslaget retsliggør regeringen et område, der ikke tidligere har været under politikernes styring, nemlig dommeres påklædning. Det er der flere problemer i. For det første skal lovgiver ud fra princippet om magtens tredeling blande sig så lidt som nødvendigt i domstolenes forhold. Selvom der ikke er tale om, at politikere agerer som dømmende magt ved at vedtage påbud om kapper, er det en utidig indblanding og detailstyring. Armslængdeprincippet der kendetegner dansk forvaltning burde også gælde på dette område. Domstolene bør fortsat selv beslutte, hvilken påklædning og øvrige forhold, det er hensigtsmæssigt at indrette sig under i forhold til deres opgave og praktiske udførsel af den. Det bør også være dommerne selv, der drøfter og vedtager etiske retningslinjer for arbejdet. Retsplejeloven indeholder i dag regler, der gør at en dommer i konkrete sager kan erklæres inhabil eller uværdig på grund af i princippet alle tænkelige forhold og i helt specielle sager også på grund af påklædning eller religiøst tilhørsforhold. Den konkrete vurdering bør dommerne fortsat selv foretage efter de gældende og velfungerende regler. Desuden er dommere ansat som tjenestemænd. Dermed skal de leve op til værdighedskravene i tjenestemandsloven. Det vil sige de i og uden for tjenesten skal vise sig værdige til den agtelse og tillid, som stillingen kræver. Retspolitisk Forening mener, det er yderst kritisabelt, at en dommer generelt vurderes som inhabil på grund af en bestemt religiøs påklædning, der i øvrigt er almindelig accepteret i samfundet. Dommere har for et år siden diskuteret og afvist kapperne Dommerforeningen har klart givet udtryk for, de er imod, at folketinget skal regulere etik og fremtræden hos domstolene. På årsmødet i november 2007 vedtog man, at man intet så til hinder for, at ansatte ved domstolene kan bære tørklæde, turban eller lignende hovedbeklædning af religiøse eller kulturelle grunde, så længe ansigtet ikke er tildækket. Man har også diskuteret hvorvidt, man synes byretsdommere skal bære kappe eller ej, og det blev klart afvist. Dommerne er dem, der har skoene på og må formodes at vide, hvor de trykker. De ser altså ikke selv noget behov for at opnå eller vinde befolkningens tillid ved at bære kapper. Den beslutning bør regeringen tage til efterretning og respektere.
4 Strider imod religionsfriheden Justitsministeriet vurderer i sit høringsbrev, at en generelt udformet lov, der forbyder dommere at bære religiøse symboler ikke vil være i strid med religionsfriheden i Den Europæiske Menneskeretskonvention art. 9. Der er ingen tvivl om, at religionsfriheden indebærer en ret til at bære synlige, religiøse symboler som for eksempel kors, tørklæde, kalot eller turban i sit hverv. Men i art 9, stk. 2 accepteres indskrænkninger i friheden, hvis de er nødvendige i et demokratisk samfund og i øvrigt er proportionale í forhold til, hvad formålet tilsiger. Retspolitisk Forening tvivler på, at Justitsministeriet har ret i sin vurdering. Den Europæiske Menneskeretsdomstol har ikke haft anledning til at tage stilling til det konkrete spørgsmål før. I de to andre lignende sager, som Justitsministeriet nævner som eksempler på, at domstolen accepterede et lands tørklæde forbud, stod det klart, at forbudet var vedtaget med det formål at opnå et sekulariseret samfund. I Danmark er folkekirken og staten ikke adskilt, og vi har en monark, hvis religion er bestemt i Grundloven, og den foreslåede lov har ikke samme begrundelse for at vedtage indgrebet i religionsfriheden. Derimod er formålet alene, at dommere skal fremstå neutrale og tillidsvækkende. Retspolitisk Forening mener ikke, det er nødvendigt eller proportionalt indgreb i religionsfriheden at forbyde almindeligt accepterede religiøse påklædningsdele. Det er derimod diskriminerende og en underkendelse af religionsfriheden om ikke den retlige så ånden bag religionsfriheden ikke at have tillid til, at et religiøst menneske kan være neutral og vække tillid hos den almindelige befolkning. Danmark vil i en given sag ved Den Europæiske Menneskeretsdomstol skulle klargøre, hvorfor almindeligt anerkendte og brugte religiøse påklædninger og smykker rent faktisk er et problem. Når man vedtager et forbud mod, at dommere bærer religiøse symboler, siger man reelt til den, der søger jobbet som dommer: Befolkningen anerkender ikke dig med et tørklæde, kors, turban eller kalot som ligeså kvalificeret til at varetage jobbet som en, uden et religiøst symbol. Retspolitisk Forening vil også påpege, at loven ikke skelner mellem religiøse og politiske symboler, hvilket er nødvendigt. Når man som dommer skilter med politiske holdninger, bevæger vi os inden for princippet om magtens tredeling. Hvis dommere, samtidig med at de dømmer, også udøver politisk virksomhed blander de reelt lovgivende og dømmende magt sammen. Anderledes forholder det sig med religion. Her er ikke på samme måde tale om at sammenblande lovgivende og dømmende magt, selvom en dommer skilter med sin religion.
5 Utilsigtede negative virkninger på integration og globalisering Danmark er et moderne, åbent og tolerant samfund i en tid præget af globalisering, herunder mangfoldighed på mange planer, blandt andet i befolkningens sammensætning. Regeringens lovforslag er en dårlig forvaltning af denne mangfoldighed. Domstolene bør afspejle samfundet i videst muligt omfang. Lovforslaget skaber en unødig barriere for, at for eksempel danske muslimer rekrutteres som dommere. Domstolene har i forvejen problemer med en meget skæv rekruttering, og man har i flere år arbejdet målrettet for at rekruttere bredt til dommerembedet. Lovforslaget vil også have utilsigtede virkninger på et mere langsigtet og overordnet niveau, der ikke direkte vedrører dommerne, men befolkningens sammenhængskraft. Lovforslaget er en konsekvens af Dansk Folkepartis annoncer i landsdækkende aviser og andre steder, hvor en kvinde i sort burka eller hijab svinger en hammer, mens der står underkastelse henover. Det er manipulation og propaganda, som vækker minder om noget, som grusomme diktatorer finder på i deres argumentation for uhyrlige overgreb mod bestemte uønskede grupper i samfundet. Annoncerne giver et fejlagtigt indtryk af, at den gældende ret tillader burkaklædte kvinder som dommere. Det er ikke tilfældet. Loven er skabt på initiativ af dette usaglige, manipulerende politiske stunt, der taler til frygten i os og vores laveste fællesnævner. Når der faktisk fremsættes et lovforslag på den baggrund, må befolkningen tro, at annoncen er dækkende for retstilstanden, og at lovforslaget derfor er nødvendigt for at forhindre skræmmescenariet. Det er meget, meget trist og bidrager desværre endnu mere til at skabe splid, intolerance og kløfter mellem store dele af befolkningen i stedet for integration gennem dialog. Loven nævner ikke konsekvenserne ved, at påbudet ikke holdes Det bør fremgå af loven, hvad konsekvenserne er ved for eksempel dommeres civile ulydighed, altså det tilfælde, at de nægter at tage kappe på eller glemmer det. Skal retslige handlinger annulleres og kendes ugyldige? En sådan konsekvens finder Retspolitisk Forening dog vil være uproportionalt, men det bør fremgå, hvad de retlige konsekvenser er af domsforhandlinger, hvis dommeren ikke har kappe på. På vegne af Retspolitisk Forening Den 8. december 2008 Formand Bjørn Elmquist Bestyrelsesmedlem Jeff Jørgensen
Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma
Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma Er det muslimske tørklæde udelukkende et symbol på kvindeundertrykkelse, som bør forbydes i liberale demokratier eller er forbud et udemokratisk indgreb i
Læs mereAf lovforslagets fremsættelse den 19. december 2008 fremgår det af afsnit 4.2, at bestemmelsen:
Afdeling: Koncern HR, Jura og Forhandling Journal nr.: 16/40737 Dato: 28. marts 2017 Juridisk vurdering af forslag fra Liberal Alliance og Nye Borgerlige om krav til Region Syddanmarks sundhedspersonale
Læs mereHøringssvar til Forslag om ændring af straffeloven (tildækningsforbud)
straffeloven (tildækningsforbud) 1. Forholdet til dansk ret er enig i lovforslagets vurdering af, at et generelt tildækningsforbud er foreneligt med grundlovens 67, 70 og 77. 2. Forholdet til Den Europæiske
Læs mereForslag. Lov om ændring af retsplejeloven
2008/1 LSF 98 (Gældende) Udskriftsdato: 7. maj 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-740-0299 Fremsat den 19. december 2008 af justitsministeren (Brian Mikkelsen)
Læs mereForslag. Lov om ændring af retsplejeloven
Dato: 11. november 2008 Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2008-740-0299 Dok.: LOJ41414 UDKAST Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Dommeres fremtræden i retsmøder) 1 I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereHØRINGSNOTAT. Høringssvar over forslag til lov om ændring af straffeloven (Tildækningsforbud). Sagsnr )
HØRINGSNOTAT København, den 6. september 2018. Høringssvar over forslag til lov om ændring af straffeloven (Tildækningsforbud). Sagsnr. 2017-0090 0233) Ved mail af 6. februar 2018 har Justitsministeriet
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af retsplejeloven
2008/1 BTL 98 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 7. maj 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereLigestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om forbud mod maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum
2016/1 BSF 8 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2016 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie
Læs mereIntegration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Læs mereHvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle
Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en
Læs mereVær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o
Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske
Læs mereRetsudvalget L 192 Bilag 6 Offentligt
Retsudvalget 2016-17 L 192 Bilag 6 Offentligt I det følgende redegøres der for forslagets forhold til grundlovens 73 om ekspropriation (pkt. 2.1), EMRK artikel 6 om retten til en retfærdig rettergang (pkt.
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1142 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af samrådsspørgsmål CA Sundheds- og Ældreudvalget
Læs mereOrientering om tildækningsforbuddet
Dato: 26. juni 2018 Sagsbeh: Stephan Andreas Damgaard Sagsnr.: 2017-0090-0233 Dok.: 787133 Orientering om tildækningsforbuddet 1. Indledning Den 1. august 2018 træder det nye tildækningsforbud i kraft
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereGod adfærd og etik i anklagemyndigheden
God adfærd og etik i anklagemyndigheden En guide om god adfærd og etik for ansatte i anklagemyndigheden Rigsadvokaten, september 2015 Indhold 3 5 6 7 9 10 11 12 14 15 15 Indledning Fremtoning Sprogbrug
Læs mereKulturministeriet Nybrogade København K Danmark. Att. og
Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Danmark Att. kum@kum.dk og stp@kum.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 6 L G H
Læs mereHovedpunkterne i lovforslaget om Politiets Efterretningstjeneste og lovforslaget om ændring af den parlamentariske kontrolordning
Hovedpunkterne i lovforslaget om Politiets Efterretningstjeneste og lovforslaget om ændring af den parlamentariske kontrolordning 1. Indledning Justitsministeren vil som led i udmøntningen af den politiske
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereUddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus
2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og
Læs mereRetsudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt
Retsudvalget 2017-18 (Omtryk - 17-11-2017 - Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt REU høring om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, onsdag den 11.10.2017 Ærede medlemmer
Læs mereMenneskerettighederne
1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december
Læs mereDISKUSSIONSSPØRGSMÅL
DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod
Læs mereR E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR. fra Retspolitisk Forening. vedrørende betænkning 1523/2010 om en fremtidig statsadvokatordning
R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR fra Retspolitisk Forening vedrørende betænkning 1523/2010 om en fremtidig statsadvokatordning Justitsministeriets sagsnummer 2009-730-0858 Politi- og
Læs mere1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a.
OFFENTLIG RET I. DEN OFFENTLIGE SEKTOR 1. Indledning Det offentlige, dvs. staten, regionerne og kommunerne, udfører et hav af opgaver. Det kan være konkrete arbejdsopgaver som pasning af børn eller gamle,
Læs mereFrihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
Læs mereEN GOD START FOR NYDANSKERE I FINANSSEKTOREN
EN GOD START FOR NYDANSKERE I FINANSSEKTOREN RÅD OG VEJLEDNING TIL TILLIDSMÆND Finansforbundet November 2006 Tekst og layout: Kommunikation Tryk: Datagraf Oplag: 1.000 KÆRE TILLIDSMAND I de kommende
Læs mereOmskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet
Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed
Læs mereFolketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 21. maj 2008. Betænkning. over
Til lovforslag nr. L 175 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 21. maj 2008 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om tjenestemænd og forskellige
Læs meretil brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AA og AB (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg den 2. marts 2017
Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 415 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. februar 2017 Kontor: Sikkerhedskontoret Sagsbeh: Niels Dam Dengsøe Petersen Sagsnr.:
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark
Retsudvalget 2018-19 REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 225 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 19. december 2018 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret
Læs mereRETS HEDS GUIDE SIKKER
RETS SIKKER HEDS GUIDE 1 FORORD Guiden er udarbejdet af Advokatsamfundet og Institut for Menneskerettigheder, som led i drøftelserne i Advokatsamfundets Center for Lov og Ret. Center for Lov og Ret har
Læs mereUndervisningsudvalget, Folketinget Christiansborg 1240 København K Danmark HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL
Undervisningsudvalget, Folketinget Christiansborg 1240 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 6 1 L O H O @ H U M
Læs mereRespektfor borgeren. LiberalAliancesoplægtil retssikkerhedspakkeipå skateområdet
Respektfor borgeren LiberalAliancesoplægtil retssikkerhedspakkeipå skateområdet Forslag 1) Omlæg Skatteministeriet til en Styrelse under Finansministeriet 2) Udarbejd etisk kodeks for Skats ageren og definition
Læs mereFaktaark - Ytringsfrihed
Faktaark - Ytringsfrihed 1.1. Hvad er ytringsfrihed, og hvorfor er den vigtig? At have ytringsfrihed betyder, at man kan udtrykke sig frit og dermed kan sige, skrive, tegne mm, hvad man ønsker også selvom
Læs mereUDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011
Dok.: KNO40167 UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 1. Deres Majestæt, Deres Kongelige Højheder, mine damer og herrer.
Læs mereJustitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark
Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K øbe n h a v n K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5 6 7 3 M A
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereFra forskelsbehandling til fælles trivsel
Fra forskelsbehandling til fælles trivsel LO-fagbevægelsens holdning til forskelsbehandling og diskrimination på baggrund af etnisk eller national oprindelse, race, tro, religion og hudfarve. Marts 2012
Læs mereVærdier, kvalitet og omstilling
DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning
Læs mereretssikkerhed AdvokAtrådets program 2009
retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereRollespil for konfirmander
Rollespil for konfirmander Rollespillerne er gode til at presse konfirmanderne og sætte dem i nogle situationer, som vi ikke kan. Hvis vi som præster gjorde det samme, så ville det ikke virke. De er unge
Læs mere71, stk. 3? 5. juni 1849.
Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 1? Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 3? Den personlige frihed er ukrænkelig. Enhver der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvad omhandler Grundlovens
Læs mereHVAD MÅ JEG SIGE OG SKAL JEG SIGE FRA? Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed mv.
HVAD MÅ JEG SIGE OG SKAL JEG SIGE FRA? Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed mv. FORORD Whistleblowerordningen i Københavns Kommune er vedtaget af Borgerrepræsentationen. Ordningen giver kommunens
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 117 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget Svar på samrådsspørgsmål
Læs mereVejledning om ytringsfrihed
Inspirationsnotat nr. 22 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 23. oktober 2013 Vejledning om ytringsfrihed Anbefalinger Hovedudvalget bør drøfte, hvordan kommunen eller regionen får tilvejebragt en grundlæggende
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 22. maj 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2008-730-0618 Dok.: JEE41060 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16
Læs mereJustitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk
Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D
Læs mereVejledning om meddelelse af zoneforbud efter ordensbekendtgørelsens
Civil- og Politiafdelingen Dato: 18. juni 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-945-1475 Dok.: THK40131 Vejledning om meddelelse af zoneforbud efter ordensbekendtgørelsens 6, stk. 4 Efter 6, stk. 4,
Læs mereLindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10
Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David
Læs mereKAN TRO FLYTTE BJERGE?
KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereBørne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att: Laura Brogaard Poulsen med kopi til
Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø B E N H A V N K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5 6 1 1 N I N I @ H U M A N
Læs mereDer findes flere bestemmelser i Kriminalloven, som regulerer sådanne forhold, eksempelvis:
Aningaasaqamermut Akileraartarnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter NAALj'."'KERSU SUT GOVERNMENT OF GREENLAND Steen Lynge Medlem af Inatsisartut, Demokraterne Besvarelse af
Læs mereBekendtgørelse om godkendelse af frie grundskoler uden statstilskud
Bekendtgørelse om godkendelse af frie grundskoler uden statstilskud I medfør af 7 a, stk. 3, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 30 af 12. januar 2018, som ændret
Læs mereREDEGØRELSE om lovovervågning af retsplejelovens 267 b om god skik for rettergangsfuldmægtige
Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 426 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 18. april 2011 Kontor: Civilkontoret Sagsbeh: Morten Daniel Dahm- Hansen Sagsnr.: 2011-440-0002 Dok.: 178118 REDEGØRELSE
Læs mere[Det talte ord gælder]
Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt T A L E 23.08.2016 J.nr. 2016-4514 Ministerens tale ved samråd den 1. september 2016 om spørgsmål stillet ved jobsamtaler
Læs mereOpgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten
Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk
Læs mereR E T S P O L I T I S K F O R E N I N G
R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR Til: Justitsministeriet. Høring over forslag til lov om ændring af forvaltningsloven (Klare juridiske rammer for effektiv digital forvaltning) Høringsbrev
Læs mereSEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?
SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?hånden. Denne folder skal være med til at skabe DBU Sjællands arbejde består blandt andet i at støtte den gode adfærd og tone på og udenfor fodboldbanerne,
Læs mereSUPPLERENDE SPØRGESKEMA B
ESS DOKUMENTDATO: 09/09/10 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4252 Periode: 2010-2011 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B ESS 5. RUNDE 2010 VERSION: B: H + I TIL INTERVIEWEREN: HVIS IP ER AF EN MAND,
Læs mereEuropaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 19. februar 2010 Kontor: Det Internationale Kontor Dok.: HLL40258 G R U N D N O T A T vedrørende forslag til Europa-Parlamentets
Læs mereVedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning
Folketinget Att.: medlemmerne af Erhvervsudvalget Christiansborg 1240 København K cc. medlemmerne af Retsudvalget 8. januar 2010 Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager
Læs mereSF et debatparti og ej et brokkerøvsparti
SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et
Læs mereHVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender
HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon
Læs mereRetsudvalget L 219 Bilag 1 Offentligt
Retsudvalget 2017-18 L 219 Bilag 1 Offentligt Dato: 2. april 2018 Sagsbeh: Stephan Andreas Damgaard Sagsnr.: 2017-0090-0233 Dok.: 668402 K O M M E N T E R E T O V E R S I G T over Høringssvar vedrørende
Læs mereLandets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P
PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske
Læs mereJustitsministeriet. hun agter at tage som opfølgning på udtalelserne i. Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer
Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 145 Offentligt 02-06-05 Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 11. maj 2005 Dok.: DBO40164 Menneskeretsenheden Udkast til tale Til ministeren
Læs mereJYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER
JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede
Læs mereSkoleleder og tjenestemand. når dit. job er. i fare. så kontakt altid skolelederforeningen...
Skoleleder og tjenestemand når dit job er i fare så kontakt altid skolelederforeningen... 1 når dit job er i fare Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske er du
Læs mereH Ø R I N G S S V A R V E D R
Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A
Læs mereH Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M F O R S V A R E T S E F T E R R E T N I N G S T J E N E S T E
Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 L O M J @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N E S K E R E T. D K J. N R. 5 4 0. 1 0 / 3 1 801/
Læs mereRetsudvalget, Retsudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 96, L 69 endeligt svar på spørgsmål 96 Offentligt
Retsudvalget, Retsudvalget 2017-18 L 68 endeligt svar på spørgsmål 96, L 69 endeligt svar på spørgsmål 96 Offentligt Dato: 27. marts 2018 Kontor: Databeskyttelseskontoret Sagsbeh: Nanna Due Binø Sagsnr.:
Læs merePresse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune
Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Refleksioner, der bygger på fem interview med politikere fra Byrådet i Århus i efteråret 2009 Karin Kildedal Aalborg Universitet Juni 2010 Politik
Læs mereSamtaleskema (anklager)
Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår
Læs mereFremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde
Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt
Læs mereJustitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Christian Fuglsang, og
Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. Christian Fuglsang, cfu@jm.dk og jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T
Læs mereIntegration. - plads til forskellighed
Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde
Læs mereetik i pædagogisk praksis debat
etik i pædagogisk praksis debat etiske principper Pædagogen i relationen Pædagoger tager udgangspunkt i såvel fællesskabet som i den enkelte og dennes forhold til fællesskabet, derfor skal pædagogen: møde
Læs mereFN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE
FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE Vedtaget og offentliggjort den 10. december 1948 af De forenede Nationers Generalforsamling INDLEDNING Da anerkendelse af den mennesket iboende værdighed
Læs mereKommunikation at gøre fælles
Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale
Læs mereLigebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - kompetence - fagretlig - ej medhold
KEN nr 9543 af 08/05/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Journalnummer: 7100565-12 Økonomi- og Indenrigsministeriet Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Læs mereTeknologi og Demens - Etiske Problemstillinger. Kasper Mosekjær
Teknologi og Demens - Etiske Problemstillinger Kasper Mosekjær Moralfilosofi. Hvad er rigtigt og forkert? Hvad er etisk problematisk? Hvorfor? Meninger og argumenter. TEKNOLOGI Teknologi er ikke i sig
Læs mereAnvendelse af embedsværket til oplysningskampagne om folkeafstemning om patentdomstol. 6. maj 2014
2014-13 Anvendelse af embedsværket til oplysningskampagne om folkeafstemning om patentdomstol Ombudsmanden modtog en klage fra et medlem af Europa-Parlamentet, som på vegne af organisationerne PROSA, NOAH
Læs mereUndersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed
Notat 6. august 2018, opdateret 1. november 2018 MEB+JT+NP Side 1 af 18 Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed Dansk Socialrådgiverforening (DS) gennemførte i 2017 en undersøgelse blandt vore medlemmer
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereMangfoldighed Denne pjece giver værdifulde informationer om en god integration af medarbejdere med mangfoldig baggrund
Ligebehandlingens Emma Gad Mangfoldighed Denne pjece giver værdifulde informationer om en god integration af medarbejdere med mangfoldig baggrund regionsyddanmark.dk På engelsk hedder det Diversity På
Læs mereLANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner:
1 FAKTABOKS LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner: 1. Sammenlægning af EF/EU til en union med retssubjektivitet ( juridisk person ). 2. Kompetencekategorierne 3. EU' s tiltrædelse af Den europæiske
Læs mereBruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.
Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.
Læs mereNOTAT. Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne.
NOTAT Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne. Nedenstående spørgsmål fremsættes: 1) Med udgangspunkt i den eksisterende statsretlige situation, hvilken stilling
Læs mereUdvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 26.1.2016 ARBEJDSDOKUMENT om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt
Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 8. december 2016 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh:
Læs mereJustitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark
Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5 7 69 E M K I
Læs mereVejledning 29. januar 2007
Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,
Læs mere