BILLAGSRAPPORT. Herning Kommunes Inklusionsstrategi

Transkript

1 BILLAGSRAPPORT Herning Kommunes Inklusionsstrategi BØRN & UNGE NOVEMBER, 2016

2 Indhold 1. Begrebsafklaring Inklusionsbegrebet Børn i udsatte positioner Principper Pixiudgave af Inklusionsstrategien til fagprofessionelle Forældrepjece om Inklusionsstrategien Visitationsprocedure Pixiudgave af Hernings Sverigesprogram Truede Børn hvad gør jeg Evidens- og forskningsbaserede indsatser i Herning Kommune håndbog for fagprofessionelle Skabelon for samarbejdskontrakt til RessourceCenterMøder Retningslinjer for Pilotprojekt: RessorceCenterMøder i dagtilbud Retningslinjer for udvikling af ressoucecentermøder Samarbejdsaftale for Projekt ELEVator Folder for Projekt ELEVator Beskrivelse af inddragende netværksmøder Evalueringskultur i skolen Projektbeskrivelse Kommunikationsplan Procedurer for omgængere og afslag på skoleudsættere Dokumentation og IT i dagtilbud

3 1. Begrebsafklaring 1.1. Inklusionsbegrebet Nutidens inklusionstanke har sine rødder i slut 60 erne og 70 erne, hvor begrebet i højere grad blev omtalt som Integration. Kort fortalt var idéen med integrationsbegrebet, at dem udenfor skulle ind, men på de præmisser, der allerede eksisterede indenfor. Lige før årtusindskiftet blev integrationsbegrebet erstattet med begrebet Rummelighed. Rummelighedsbegrebet Der kommer fokus på læringsmiljøets betydning for inklusionens succes i modsætning til integrationsbegrebets fokus på individet. For ca. 10 år siden slog begrebet Inklusion igennem. Idéen var at forene tilstedeværelse, socialisering og uddannelse, hvor flest muligt elever skulle placeres det samme sted dvs. i almenklasser. Nutidens inklusionsbegreb kræver et supplerende fokus, der ligeledes i høj grad er styrende for udarbejdelsen af Herning Kommunes inklusionsstrategi. Det nye inklusionsbegreb kan med fordel hedde Kvalitativ inklusion. Idéen med dette supplerende fokus er, at inklusion i sig selv ikke er succes hvis ikke barnet eller den unge trives. Inklusion er først en succes, hvis barnet eller den unge oplever at den nye tilværelse i en almenklasse er meningsfuld og at det føler sig anerkendt, respekteret, som en naturlig og værdifuld deltager i fællesskabet. Nedenfor præsenteres forskellige definitioner på nutidens inklusionsbegreb: Inklusion er en dynamisk og vedvarende proces, der har til formål at udvikle mulighederne for ethvert menneskes tilstedeværelse i, og udbytte af, samfundets almene arenaer. I denne proces har man fokus på kvaliteten af det enkelte individs fysiske betingelser, sociale samspil og opgaveløsning inden for rammerne af en valgt kontekst. Der tages i den forbindelse særligt hensyn til dem, der er i farezonen for marginalisering og eksklusion. (Rasmus Alenkær, ph.d. og cand. psyk.) Inklusion betyder at fremme forskellighed som en positiv ressource - der skal være plads til og respekt for alle uanset individuelle forskelle, såsom handikap, religion, kultur eller seksualitet. Målet er at alle børn og unge skal ses, anerkendes og værdsættes som de unikke personer de er, og dermed sikres en faglig, personlig og en social udvikling. Inklusion bliver ofte forvekslet med integration. Forskellen på disse begreber er, at man i et inkluderende miljø prøver at tilgodese alles behov, og ved integration prøver man at "normalisere" dem som ikke passer ind. (Det Centrale Handicapråd) Inklusion er en proces, der skal bidrage til at minimere og eliminere de mest virksomme eksklusionsfaktorer i børn og unges liv. Inklusion er ganske enkelt at undgå eksklusion (Bent Madsen, lektor AAU, cand.pæd.pæd.) 3

4 1.2. Børn i udsatte positioner Når vi i inklusionsstrategien taler om børn og unge i udsatte positioner mener vi børn og unge med særlige behov, som karakteriseres ved at befinde sig i det røde og gule niveau af evidenstrekanten. I inklusionsstrategien forstås at alle børn kan komme i en udsat position, og det er vores opfattelse, at alle børn ligesåvel kan komme ud af den udsatte position, såfremt de rette omgivelser er der. Børn i udsatte positioner kan kendetegnes ved: Indgribende niveau Foregribende niveau Forebyggende niveau Børn, som mistrives Børn, som har været igennem en udredning i PPR eller på anden vis er visiteret, eller Børn, som har været drøftet med PPR eller andre eksterne fagpersoner. Udsatte positioner kan bl.a. skyldes: Hindringer for udvikling, læring og trivsel i forhold til de læringsområder, som børnegruppen arbejder med. Hindringer for kognitiv og følelsesmæssig stimulering. Hindringer for aktiv deltagelse og inklusion i børnefællesskabet fx sproglige vanskeligheder, vanskeligheder med at indgå i sociale relationer mv. Tegn på mistrivsel grundet fx forældres skilsmisse, dødsfald/sygdom i familien. Lavt selvværd, der hindrer barnets/den unges udvikling, læring og sociale relationsdannelse. Tiltagende overvægt hos barnet eller den unge. Psykisk sygdom hos forældre fx stress eller depression. Disse hindringer kan være forårsaget af: Genetiske forudsætninger som fx udviklings- adfærdsforstyrrende diagnoser, fysiske eller psykiske handicaps. Social arv som fx kan være præget af omsorgssvigt, overgreb/misbrug, forældres alkohol- og/eller stofmisbrug, psykisk syge forældre fx skizofreni, maniodepression. Nyere forskningsbaserede fund gennem hjernescanninger af forsømte børn viser, at deres hjerner er mindre udviklede end andre børns hjerner. Deres hjerner har ikke fået den fornødne træning, så den kan udvikle sig. Forskning indikerer at, børnene mangler både kognitiv og følelsesmæssig stimulering. Den kognitive stimulering sker fx, når børnene sidder sammen med en voksen og får læst højt af en bog. Den følelsesmæssige stimulering sker blandt andet, når børnene spiser sammen med deres forældre. Den stimulering får de udsatte børn ikke. Her kan daginstitutionerne virkelig gøre en forskel via en målrettet pædagogisk indsats. 4

5 1.3. Principper I Ordbogen.com defineres principper på følgende måde: 1. grundlæggende og ufravigelig regel eller norm, som man bevidst følger i konkrete sammenhænge, da man er af den overbevisning, at det er den rette holdning at være tilhænger af denne regel eller norm 2. bestemt forskrift, hvorudfra man udfører et stykke arbejde 3. gældende lovmæssighed for metode eller funktion inden for et fagområde I skole og dagtilbud udarbejder bestyrelserne principper for arbejdet med børnene, samarbejdet med forældrene mm. I strategien benyttes begrebet i henhold til ovenstående definition også for områder, hvor det ikke er forældre/skolebestyrelsen, der fastsætter principper, fx er der opstillet principper for DUÅ dagtilbud. 5

6 2. Pixiudgave af Inklusionsstrategien til fagprofessionelle Pixiudgave Til fagprofessionelle Alle børn og unge er en del af fællesskabet - Herning Kommunes Inklusionsstrategi Implementeringsperiode November

7 Forord Denne pixiudgave af Alle børn og unge er en del af fællesskabet er udarbejdet til fagprofessionelle, som en hjælp til hurtigt at kunne få et overblik over strategiens indhold. Pixiudgaven er således en samling af Inklusionsstrategiens: Mindset Menneskesyn Læringsforståelse Anbefalinger og krav til inklusionsarbejdet Mindset, menneskesyn og læringsforståelse Mindsettet er det bærende element i Herning Kommunes inklusionsstrategi, der overordnet står i relation til den kommunale Børn og Ungepolitik og tager afsæt i FN s børnekonvention og Salamancaerklæringen. Den grundlæggende inklusionstanke er inspireret af Bent Madsen (2011): Det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan inkluderes det er en egenskab ved fællesskabet Citatet rammer noget essentielt i forhold til at forstå inog eksklusionsdynamikker. Her drejes fokus væk fra individperspektivet, der ser en eventuel problematisk adfærd, som en iboende egenskab ved barnet, mod et kontekstperspektiv, der overvejende tillægger miljøet ansvaret for at tilpasse sig barnet og dets behov. Kontekstperspektivet er kernen i inklusionsstrategiens mindset, der omfavner børn og unge i alle positioner i evidenstrekanten. Inklusionsarbejdet er således for alle børn ikke blot de børn, der kommer fra en specialtilbud til en almentilbud. Strategiens menneskesyn omfavner en overbevisning om, at hvert enkelt menneske skal respekteres, som det er. Det er af stor betydning, at alle børn og unge har en oplevelse af at møde anerkendelse, værdsættelse og samhørighed med andre samt udfordringer inden for nærmeste udviklingszone. Når udsathed beskrives, vil det helt bevidst blive formuleret på følgende måde; børn i udsatte positioner. Denne beslutning er forankret i selve mindsettet, der tillægger sprogets og italesættelsen stor betydning ift. barnets livsmuligheder. Ved at italesætte; barnet i udsatte positioner skabes der gennem sproget automatisk 7

8 en eksternalisering af udsatheden. Udsatheden eller sårbarheden anskues derfor ikke som en uforanderlig del af barnet, men en midlertidig position, som barnet er i, og som alle børn kan havne i grundet forskellige ydre faktorer som fx skilsmisse eller dødsfald. Fagprofessionelles opgave Som fagprofessionelle skal vi i hovedtræk understøtte, at alle børn og unge: Trives Oplever sig holdt af gennem særlig relationer Indgår i ligeværdige fællesskaber og oplever at have venskaber Oplever progression i læring og udvikling Vi skal som fagprofessionelle være bevidste om, at sprog skaber virkelighed. Vi skal konstant udfordre vores egen italesættelse af virkeligheden gennem refleksion af os selv, turde give reflekteret sparring til kolleger og i samme ombæring modtage reflekteret sparring fra kolleger. Vi skal som fagprofessionelle fokusere på, at udvikling skabes i en anerkendende og nysgerrig dialog. Vi skal forstå de udfordringer og problemer, vi møder ud fra de sammenhænge og relationer, de er opstået i. Endelig skal vi konsekvent invitere forældre og familie ind som medspillere i problemforståelse og handleplaner med henblik på at styrke den sociale kapital hos alle børn. Inklusionsforståelsen Børn og Unge i Herning Kommune har følgende inklusionsdefinition: Inklusion omfatter såvel fysisk integration som social integration, og der er såvel et omsorgs- som et udviklingsperspektiv. Inklusion er en proces, hvor der er fokus på udviklings- og omsorgsmiljøet og de sociale fællesskaber. Det er således udviklings- og omsorgsmiljøerne, der skal tilpasses barnet, såvel som barnet skal lære at begå sig i de mange arenaer og fællesskaber, som naturligt hører med til at være barn, ung og voksen. Tilpasningen skal ikke alene ske til børn med særlige behov, men til alle børn, idet alle børn opfattes med forskellige/særlige behov Herning Kommunes inklusionsdefinition omfatter to vidt forskellige inklusionsdefinitioner, hvilket tydeliggøres i første linje, nemlig den kvantitative/økonomiske inklusion gennem fysisk integration og den kvalitative inklusion gennem social integration. 8

9 Kvantitativ inklusion omhandler i korte træk om segregeringsgraden og således om det politiske målspor om, at 96% af danske elever skal være inkluderet i almenområdet. Kvalitativ inklusion omhandler den fysiske og psykiske velbefindende. Fokus er, at alle børn og unge skal trives og udvikle sig uanset, i hvilket miljø de befinder sig i. I Herning Kommune anskues de to definitioner på inklusion som en sammenflettet enhed, der sammensat udgør en proces, hvor fokus er på udvikling, omsorg og fællesskabet. Det er således et kommunalt udtryk for, at vi kan ikke lykkes med inklusionsarbejdet, hvis vi kun fokuserer på den kvantitative inklusion. Vi er nødt til at fokusere på den kvalitative inklusion og sikre trivslen ikke blot hos børn med særlige behov, men på trivslen og inklusionen ift. alle børn. Læringsforståelsen Læringsforståelse i Inklusionsstrategien er inspireret af Bourdieus kapitaler og Deweys vækstteori. Forudsætningen i vækstteorien er, at alle organismer stræber efter at udvikle og tilpasse sig for at kunne udnytte omgivelserne bedst muligt og dermed blive i stand til at skabe de bedst mulige betingelser for sig selv. Vi ønsker, at vore børn får de bedste muligheder for at kunne klare sig som aktive deltagere i det demokratiske samfund. Inklusion kan således siges at være et demokratisk ideal, som dagtilbud og skoler skal understøtte børnene og de unge i at lykkes med. I nærværende strategi ses dagtilbud og skole som en nøgle til at ruste børnene til deres fremtidige liv. Denne nøgle har tre takker, nemlig økonomisk/faglig kapital, kulturel kapital eller social kapital. Disse tre kapitaler giver tilsammen adgang til samfundet og danner derfor også udgangspunkt for at forstå folkeskolens og dagtilbuddenes kerneopgave. De tre kapitaler repræsenterer forskellige kompetencer, der vægtes forskelligt afhængigt af konteksten. Hvad, der fx har værdi i dagtilbuddet, har måske ikke den samme værdi i skolen, hvilket har betydning for barnets selvopfattelse. Dette er en vigtig betragtning at have for øje særligt ved barnets overgange fra en kontekst til en anden (Se desuden kapitel 6 om overgange). De tre kapitaler handler om at give børnene adgang til deltagelse i samfundet: Faglig viden Sociale kompetencer Kulturelle kompetencer Vækst/ udvikling 9

10 Økonomisk kapital handler om, at børnene opnår viden, færdigheder og kompetencer, så de kan uddanne sig og blive tilknyttet arbejdsmarkedet. I denne forstand forstår vi økonomisk kapital som faglig viden. Kulturel kapital handler om, at børn og unge kender deres kultures store fortællinger, deres egen og andres historie, hvilket gør dem i stand til at kunne tale med om samfundsrelevante emner og blive taget alvorlige som demokratiske borgere i et demokratisk samfund. Social kapital handler om, at børn og unge kan bringe deres viden, holdninger og ambitioner i spil med andre på demokratiets præmisser. Social kapital handler om netværks og relationers synergieffekt. Dagtilbud og skole handler dermed om at ruste børn og unge til hele livet, både arbejdslivet, det kulturelle og dannede liv samt livet i samspil med andre. Rammer for inklusionsarbjedet ift. mindset: Mindsettet i korte træk: Det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan inkluderes det er en egenskab ved fællesskabet Inklusionsarbejdet er for alle børn ikke blot de børn, der kommer fra et specialtilbud til almenområdet. Respekt for forskelligheder Forældrene er en ressource både ift. det enkelte barn og børnefællesskabet. Det er centralt at alle dagtilbud og skoler tager mindsettet til sig og får drøftet hvilken betydning menneskesynet, inklusions- og læringsforståelsen har lokalt set. Kompetenceudvikling Evidensbaserede indsatser i Herning Kommune anvendes som en del af kompetenceudviklingen hos personalet i dagtilbud og skoler. I Herning Kommune arbejder alle dagtilbud og skoler evidensbaseret. Følgende evidensprogrammer anvendes i Herning kommune: PALS LP DUÅ HerningModel 10

11 Tidlig indsats i Dagplejen AKT I tråd med implementeringen af de evidensbaserede programmer er det i Herning Kommune politisk bestemt, at alle dagtilbud og skoler skal have mindst én uddannet AKT ressourceperson. AKT ressourcepersonen kan rådgive og vejlede kolleger og hurtigt agere over for børn, der kommer i sårbare positioner. Desuden skal AKT eren være frontløber ift. at sætte fokus på inklusionsstrategiens mindset, der ser barnet i et kontekstperspektiv. Rammer for inklusionsarbejdet ift. evidens og AKT Alle dagtilbud og skoler arbejder evidensbaseret. I Herning Kommune skal alle dagtilbud og skoler have mindst én AKT uddannet ressourceperson og der skal foreligge en funktionsbeskrivelse, der er tilgængelig for medarbejderne. Det anbefales at der er flere AKT uddannede, afhængigt af størrelse og struktur og at flere uddannes i diplommodulet Social Inklusion. Forældresamarbejdet Dagtilbud og skole har stor betydning for børns udvikling, men den mest betydningsfulde faktor er forældrene. Flere undersøgelser viser, at børnenes læring og skoleresultater i vid udstrækning er afhængig af familiebaggrund. Forældrene er således særdeles vigtige aktører, når børns læring og inklusion skal understøttes. En del af det pædagogiske arbejde i dag handler derfor om at sikre sig, at hele forældregruppen inddrages og spiller en rolle. Udgangspunktet for Inklusionsstrategien er desuden at anskue forældre som samarbejdspartnere frem for tanken om forældre som klient og kunde i dagtilbuddet eller skolen. Forskning peger på, at det er en god ide at indføre en form for forældreindkøring eller forældreintroduktion i samme tråd med den, der er for børnene. Det anbefales, at det pædagogiske personale informerer forældrene om, at som professionelle ved de noget om barnets generelle trivsel og udvikling, men lige præcis det enkelte barn ved forældrene mest om. 11

12 Når man bliver forældre i dagtilbud eller skolen, er det en ny tilværelse, der medfører en masse nye muligheder, udfordringer og krav. Det er derfor vigtigt at samarbejdet bærer præg af en forventningsafstemning fx ift. følgende spørgsmål: Hvad vil det sige at være forældre i dagtilbud eller folkeskole?, Hvad forventes der af én? og Hvordan bidrages der bedst muligt ind i samarbejdet? Her er det vigtigt, at kravene og forventningerne til samarbejdet er kendt af alle i dagtilbuddet og skolen - både ledelsen, bestyrelsen og medarbejderne. Rammer for inklusionsarbejdet ift. forældresamarbejdet: Følgende sammenfattes kort, hvilke elementer der samlet set er med til at udgøre det gode forældresamarbejde: Inddragelse af forældre frem for udelukkende en informerende tilgang Tydelig forventningsafstemning til roller og ansvar gennem forældreintroduktion Fælles visioner og mål til forældresamarbejdet i hele dagtilbuddet/skolen (lederansvar) Forældrene tilbydes aktive og betydningsfulde positioner i arbejdet med barnet/børnefællesskabets udvikling, trivsel og læring med henblik på at styrke den økonomiske, sociale og kulturelle kapital. Dagtilbud og skoler skal arbejde fokuseret og systematiseret med det inddragende forældresamarbejde. Det anbefales at anvende Fri for Mobberi. Desuden anbefales det at anvende dialogvurderingen i Hjernen&Hjertet på alle børn. Dagtilbud og skoler har en trivsels- og antimobbestrategi, der både har et forebyggende og indgribende sigte. Det anbefales at anvende DropMob (skabelon til en antimobbestrategi). Ift. skoler anbefales det, at anvende Fri for Mobberi i indskolingen og Mobningens ABC på mellemtrinet. Alle dagtilbud og skolers værdigrundlag indeholder en handleplan for forældreintroduktion eller en henvisning til en selvstændig handleplan for forældreintroduktionen. Handleplanen kan fx indeholde bud på rollefordelingen, gensidige forventninger til samarbejdet samt en skabelon for mødestrukturen til diverse forældremøder. Børn og unge i udsatte positioner Inklusionsstrategiens mindset, det er ikke en egenskab ved det enkelte Dagtilbuds- barn, og der skoleledelsen afgør, om det udarbejder kan [inkluderes] en procedure det er for en henholdsvis egenskab det generelle og det udvidede ved forældresamarbejde, fællesskabet, der genspejles inddrager forældrene i grundtanken som en ressource. i Hernings sverigesprogram, der er formuleret omkring indsatstrappen og normaliseringsperspektivet: At barnet/den unge så vidt muligt bevarer tilknytningen til hverdagen i et nærmiljø, samt princippet om det mindst indgribende tiltag 12

13 RessourceCenterMøder I arbejdet med at holde fokus på børn og unge i udsatte positioners skolegang og dagtilbudsliv er samarbejdet mellem dagtilbud/skole og Center for Børn og Forebyggelse (CBF). afgørende. Dette samarbejde er centreret om de mødefora, der kaldes RessourcerCenterMøder skole (RCM skole) og RessourceCenterMøder dagtilbud (RCM dagtilbud). Målet med RCM skole og dagtilbud er at øge inklusionen af børn i udsatte positioner i skoler og dagtilbud. Gennem en samarbejdsstruktur med fast sparring på individ-, gruppe-, og organisationsniveau vil man kunne understøtte nogle afgørende kompetencer i dagtilbud/skole, fx: At kunne identificere målgruppen mere effektivt. At kunne identificere eksklusionsfaktorer. At arbejde systematisk og målrettet med indsatser for børn i udsatte positioner. At etablere faglige miljøer på tværs af dagtilbud og skole om konkrete temaer (fx sprog, leg, kognition, m.m.). At involvere forældrene som ressource i arbejdet. At skabe tydelighed omkring ansvarsfordelingen mellem skolen, dagtilbud og forældre og CBF. Inddragende netværksmøder I Hernings sverigesprogram såvel som i indeværende inklusionsstrategi ses forældrene som en ressource og en medvirkende aktør i at skabe forandringer for barnet og for fællesskabet i dagtilbuddet og skolen. En måde at arbejde inddragende på i samarbejdet mellem dagtilbud/skole, forvaltning og forældre til børn i udsatte positioner er at holde et inddragende netværksmøde. Metoden inddragende netværksmøde har et indlejret menneskesyn og syn på udfordringer, der er baseret på en løsningsorienteret tilgang. Disse er: Mennesker har ressourcer til at udvikle sig og komme videre, uanset hvor store problemerne ser ud til at være. Løsningerne er ofte tættere på end vi tror. Komplekse problemer kræver ikke nødvendigvis komplekse løsninger. Små skridt kan være betydningsfulde udløsere af vigtige forandringer. Fremtidsønsker og drømme fungerer energiskabende og motiverende. Vi har alle idéer og ønsker for, hvordan vores fremtid skal se ud. Det er målene, der er drivkraften i at skabe forandring. Der er altid tidspunkter, hvor problemerne ikke er til stede undtagelser fra problemet. Vi bruger målene og undtagelserne til at finde løsningerne. 13

14 Hvis det, vi gør, ikke virker, så gør vi noget andet. Og hvis det virker, så gør vi mere af det. Vi har fokus på sproget, fordi de formuleringer vi vælger, når vi taler med andre, kan fremme eller hæmme gode løsninger. Det man taler om har en tendens til at vokse. Vi beskriver og forholder os til mennesker på en måde, som kan styrke og udvikle dem ved blandt andet at gå på opdagelse efter særegne evner, talenter, fortrin og ressourcer. Det handler om at beskrive hvor, hvornår og hvordan problemet kommer til udtryk, ikke hvorfor. ELEVator Med ELEVator ønsker vi i Hernings Sverigesprogram at målrette en opsøgende indsats over for anbragte børn med henblik på at skabe et grundlag for en god skolegang. At elevere betyder at løfte, og en elev er derved én der løftes. Vi vil gerne være med til at give udsatte børn et fagligt og socialt løft, så de kan løfte sig selv ind i et børne- og voksenliv med bedre muligheder for en god tilværelse. Rammer for inklusionsarbejdet ift. børn i udsatte positioner Dagtilbud og skoler har formaliserede samarbejdsfora med CBF. Disse fora kaldes RessourceCenterMøder. Alle ledere og medarbejdere har viden om inddragende netværksmøder og ELEVator projektet, samt øvrige specialpædagogiske tilbud i Herning Kommune. Dagtilbud og skoler med specialfunktioner arbejder med mindsettet, indsatstrappen herunder normaliseringsperspektivet. Overgange Fra den forskningsbaserede viden, der er på området, ved vi: Et nært og positivt samarbejde mellem forældre og de professionelle er af stor betydning. At det har betydning, at børn og unge lærer regler og normer for adfærd i det nye miljø, hvilket øger oplevelsen af at høre til og undgå misforståelser. Væsentlige indholdsmæssige ligheder mellem det tidligere og det nye miljø, der danner bro mellem tidligere læring og den ny læring, fremhæves og understøtter en positiv oplevelse af egen formåen. 14

15 Rammer for inklusionsarbejdet ift. overgange: Hvert dagtilbud og hver skole beskriver sine overgange: Beskrivelserne skal som minimum indeholde: en beskrivelse af det fagprofessionelle samarbejde en beskrivelse for de aktiviteter, der gennemføres for såvel børn som forældre en drøftelse mellem de fagprofessionelle på såvel det faglige, det sociale som det kulturelle indhold der udarbejdes en skabelon med indhold for den fagprofessionelle drøftelse indsatserne skal evalueres hvert år i samarbejde mellem afgivende og modtagende organisation Alle dagtilbud laver en overgangsvurdering i Hjernen&Hjertet på barnet, som kortlægger barnets robusthed og forandringsparathed. Alle skoler følger op på dagtilbuddets overgangsvurdering i Hjernen&Hjertet ved at integrere data fra den samlede børneprofil i barnets elevplan. Når bilagene til den differentierede praksis er udarbejdet, skal disse anvendes. 16

16 InklusionsProfilen InklusionsProfilen er selve implementeringen og forankringen af inklusionsstrategien. Herunder konsolidering af de evidensbaserede programmer. InklusionsProfilen består af 4 pejlemærker, der er med til at kendetegne et inkluderende læringsmiljø i dagtilbud og skoler. Hvert pejlemærke har understøttende markører, der er en udarbejdet som en direkte kobling til mindsettet og kravene i inklusionsstrategien samt de kommunale årsmål. InklusionsProfilen vil blive udformet i et digitalt spørgeskema, som besvares af ledelsen forinden et kvalitetsdialogmøde med forvaltningen. InklusionsProfilen er således en hjælp til få tydeliggjort hvilke indsatser, der med fordel kan arbejdes med fremover i det/n enkelte dagtilbud/skole. De fire pejlemærker er: 1. Pejlemærke: Alle arbejder vidensbaseret og systematisk 2. Pejlemærke: Forældre inddrages som en ressource 3. Pejlemærke: Der tilbydes forskellige tiltag til forskellige behov 4. Pejlemærke: Der arbejdes med en tydelig implementeringsplan i en evalueringskultur 17

17 3. Forældrepjece om Inklusionsstrategien Forældrepjece Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi November

18 Indledning Denne forældrepjece er i korte træk en hjælp til at forstå hvad inklusion er, hvorfor inklusion er vigtigt, hvorfor der er udarbejdet en ny kommunal inklusionsstrategi og sidst men ikke mindst, hvorfor I som forældre skal inddrages i inklusionsarbejdet. I Herning Kommune arbejder vi med en inklusionsforståelse, der i høj grad omfatter alle børns psykiske og fysiske velbefindende. I vores optik, er det ikke inklusion, hvis blot barnet fysisk flyttes fra fx et specialtilbud til et almentilbud - Det er først inklusion når barnet trives og ser sin tilværelse som meningsfuld. Inklusion er i sig selv en vision om, at ingen skubbes ud, men hvor alle børn og unge er en del af fællesskabet. Et fællesskab, der giver plads til, at børn og unge bidrager på forskellige måder med forskellige afsæt. Det er rent faktisk kvaliteten i forskelligheden, der er begrundelsen for, at der skal inkluderes mere. Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag for alle børn og unge. Inklusion er derfor en vigtig pædagogisk opgave, der skal håndteres i dagtilbud, fritidshjem, folkeskole og SFO en. En af de vigtigste forudsætninger for, trivsel og succesfuld inklusion i dagtilbud og skole er, at I som forældre inddrages i at styrke fællesskabet. Dette fordi I som forældre kender jeres børn bedst, men også fordi I møder jeres barns venner og ser dem i andre sammenhænge end pædagoger og lærere gør. Herning Kommunes nye inklusionsstrategi hedder Alle børn og unge er en del af fællesskabet og er politisk besluttet. Hvorfor en ny kommunal Inklusionsstrategi? Inklusion er et begreb, der de sidste 10 år har fyldt meget både i de politiske debatter og i hverdagen i dagtilbud og skoler. Begrebet er blevet italesat i så mange sammenhænge, at det i dag har fået tildelt mange forskellige betydninger. I Herning Kommune ønsker vi at alle, der arbejder med børn og unge tilegner sig et fælles sprog og en fælles forståelse af inklusionsbegrebet. Strategien beskriver rammer for inklusionsarbjedet og det vil få den betydning, at alle dagtilbud og skoler i perioden vil arbejde med at implementere strategiens kerneelementer. Dette indebærer bl.a., at dagtilbud og skoler arbejder med deres måde at tænke på, deres måde konkret at forholde sig til deres praksis og deres måder at samarbejde på. 19

19 Som nævnt i indledningen forstår vi inklusion på den måde, at alle børn og unge er en del af fællesskabet, at de trives og ser sin tilværelse som meningsfuld. Fundamentet i Inklusionsstrategien Alle børn og unge er en del af fællesskabet er et mindset, der overordnet står i relation til den kommunale Børn og Ungepolitik og tager afsæt i FN s børnekonvention og Salamancaerklæringen. Mindsettet skal forankres i alle dagtilbud og skoler og omfatter følgende kerneelementer: Det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan inkluderes det er en egenskab ved fællesskabet Inklusionsarbjedet er for alle børn og unge ikke blot de børn og unge, der kommer fra et specialtilbud til almenområdet. Der er en respekt for forskelligheder og en anerkendelse af, at forskelligheder er en kvalitet. Forældre er en ressource både ift. det enkelte barn og børnegruppen. Mindsettet sætter fokus på, at det ikke er en iboende egenskab ved barnet, der afgør om det kan inkluderes eller ej det er en egenskab ved fællesskabet. Det betyder, at det er de voksne, der har det overordnede ansvar for barnets inklusionsmuligheder. Inklusionsarbejdet er et net, der bredes ud under alle børn og unge og ikke blot de børn og unge, der kommer fra et specialtilbud til almenområdet. Dette fordi inklusionen netop handler om at alle børn og unges trives i et fællesskab. Respekt for forskelligheder kan måske virke som en selvfølge, men vi voksne er rollemodeller for vores børn og det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at både pædagoger, lærere og forældre går forrest ift. at anerkende forskellighederne som en ressource og dette skal foregå tydeligt for børn og unge. 20

20 Forældres rolle i inklusionsarbejdet I som forældre er en meget stærk ressource ift. at understøtte jeres barns trivsel, men også resten af børnegruppens trivsel. Undersøgelser har vist, at forældres forståelse af og opbakning til det, der sker i dagtilbuddet eller skolen, er afgørende for barnets trivsel og læring. Denne forståelse af og opbakning til har nemmere ved at opstå, når I som forældre inddrages i dagtilbuddets og skolens værdier, visioner mm. I bliver derfor som forældre inddraget ved dagtilbuds- og skolestarten bl.a. ift. at drøfte og klargøre hvilke forventninger, der er til jer som forældre og hvilke forventninger I kan have til dagtilbuddet og skolen. Også ift. inklusionsarbejdet er det vigtigt, at I som forældre inddrages fordi meget af det, der foregår i dagtilbud, fritidshjem, skole eller SFO påvirkes af, hvordan der tales om det derhjemme og hvad forældrene bekymrer sig om og glædes over. Alt i alt handler det om at fokusere på, at dagtilbuddene, skolerne og I som forældre har ét fælles mål, nemlig at sikre jeres børns trivsel, udvikling og læring. Det nye perspektiv, som i høj grad spiller ind med den nye inklusionsstrategi er øvelsen i, at se og understøtte hele børnegruppens trivsel gennem et inddragende forældresamarbejde. 21

21 Gode inklusionsforældretips: 1. Støt dit barn i at indgå legeaftaler på kryds og tværs i børnegruppen både i dagtilbuddet/skolen og fritiden. 2. Tal ikke dårligt om de andre børn i dagtilbuddet eller skolen, deres forældre, lærere eller pædagoger. 3. Indfør social fødselsdagspolitik. 4. Giv dit barn opmuntring til at sige fra og til at støtte og forsvare kammerater. 5. Vær åben og positiv, når andre forældre fortæller om deres barns problemer. Ønsker du at vide mere om inklusion, kan du kontakte: Dagtilbuddet eller skolen Dagtilbuds- eller skolebestyrelsen Inklusionskoordinator i Center for Børn og Læring Kommunens PPR Gå ind på følgende hjemmeside, der beskriver Inklusionsarbejdet, evidensindsatser og Hernings sverigesprogram Orienter dig i de bagvedliggende hensigter om inklusion ved at læse om Salamanca erklæringen og Handicaperklæringen eventuelt på ministeriernes hjemmesider 22

22 4. Visitationsprocedure CBF & CBL Visitationsprocedurer Specialpædagogiske tilbud Børn og Unge fra 0 til 18 år

23 Indhold 1 Kommissorium for arbejdsgruppen Flow fra konstatering af et problem til implementering af visitationsbeslutning Revideret Flow fra problem til implementering af visitationsbeslutning Delproces 1 På PALS-skolen Situationen, sommeren Fokuspunkter Forslag til fremtidig praksis Delproces 2 & 4 På LP-skolen og på LP-Daginstitutionen Situationen, sommeren Fokuspunkter Forslag til fremtidig praksis Delproces 3 & 5 På Herning-model-daginstitutionen - DUÅ-Daginstitutionen Situationen, sommeren Fokuspunkter Forslag til fremtidig praksis Delproces 6 Skolernes Ressourcecentermøder Situationen, sommeren Fokuspunkter Forslag til fremtidig praksis Delproces 7 Daginstitutionernes Fælles Forum møder Situationen, sommeren Fokuspunkter Forslag til fremtidig praksis Delproces 8 Intervention og afprøvning efter Ressourcecentermøde Situationen, sommeren Fokuspunkter Forslag til fremtidig praksis Delproces 9 Intervention og afprøvning efter Fælles Forum møde Situationen, sommeren Fokuspunkter Forslag til fremtidig praksis Delproces 10 Den samlede visitation Situationen, sommeren Fokuspunkter Forslag til fremtidig praksis Én visitation Faste deltagere i visitationen Ad-Hoc deltagere i visitationen Krav til dokumentation i forbindelse med at en sag sendes til visitation Visitationsafgørelsen indhold og form Frekvens af visitationer Blik for indsatstrappen Overgangen fra småbarnsområdet til skoleområdet Kommunikation Håndtering af klager Delproces 11 Implementering af Visitationsbeslutning Situationen, sommeren Fokuspunkter Forslag til fremtidig praksis Delproces 12 Revisitation Situationen, sommeren

24 Vedrørende småbørn med tildelte ressourcer til inklusion i det almene dagtilbud Vedrørende småbørn med placering i segregerede tilbud (Specialgrupper) Vedrørende skolebørn med tildelte ressourcer under 12 lektioner pr. uge (Såkaldt: enkeltinkluderede med supplerende undervisning) Vedrørende skolebørn med et støttetimetal på 12 lektioner pr. uge eller mere, med skolegang på en almen skole (Såkaldt: enkeltinkluderede med specialundervisning) Vedrørende skolebørn i segregerede tilbud (Specialklasser) Fokuspunkter Forslag til fremtidig praksis Årshjul for Visitationsprocessen...31 Undervejs i denne afrapportering vil der jævnligt blive henvist til at daginstitutioner og skoler har valgt et koncept, som man formodes at være loyal over for. Udvalget er opmærksomme på, at der findes enkelte, der har fået dispensation. Det anses for centralt, og muligt at teksten læses således, at hvis man har fået dispensation fra valget mellem koncepterne, så er denne dispensation sket på grundlag af, at man har beskrevet andre, systematiske måder at arbejde med problemfelter på. Det forventes, at hvis man har fået dispensation, så vil man i arbejdet referere til denne baggrund og de problemløsningsstrategier, som findes her. Det forventes, at man vil gøre det på samme måde som daginstitutioner og skoler, der arbejder inden for rammerne af LP-Daginstitution, Herning-modellen (DUÅ-Dagtilbud), LP-skole og PALS Undervejs i udarbejdelsen af dette papir er det blevet tydeligt for arbejdsgruppen, at det skal stå klart, at der hos PPR er notatpligt. Notatpligten kan kort udlægges som en pligt til at lave journaliserede noter fra alt arbejde, hvor man kender identiteten på det barn/den unge (mellem 0 og 18 år), som man snakker om eller snakker med. Arbejdsgruppen bag afrapporteringen: Lone Landkildehus (Daginstitutionsleder Brændgård) Dorte Georgsen (Skoleleder Vestervangsskolen) Mette Siig Wemmelund (Teamleder Psykologer og AKT ere i PPR) Ella Kragelund (Teamleder Pædagoger i PPR) Connie Brink Bolding (Center for Børn og Læring) Gitte Skov (Konsulent for Specialgrupper PPR) Dorte Mølgaard (Skolekonsulent Specialklasser - PPR) Eigil Jensen (Leder af PPR) 25

25 Kommissorium for arbejdsgruppen Godkendt på Styregruppemøde d. 10. juni 2014 Indhold Overskrift Baggrund Formål Arbejdsgruppe Opgaven Visitationsprocedurer med henblik på specialpædagogiske foranstaltninger for børn og unge fra 0 til 18 år Visitationsprocedurerne er komplekse og er opstået gennem løbende tilpasninger. Der ønskes et gennemarbejdet og gennemtænkt forslag til sammenhængende visitationsprocedure. Etablering af en sammenhængende og koordineret visitationsprocedure for visitationer til specialpædagogiske foranstaltninger for børn og unge i alderen fra 0 til 18 år. Arbejdsgruppen: Connie Brink Bolding (CBL) Mette Wemmelund (CBF PPR) Ella Kragelund (CBF PPR) Dorte Mølgaard (CBF PPR) Gitte Skov (CBF PPR) Skoleleder: Dorthe Georgsen fra Vestervangskolen Daginstitutionsleder: Lone Landkildehus, Brændgård Arbejdsgruppens opgave er udarbejdelse af skriftligt forslag til en sammenhængende og koordineret visitationsprocedure for visitationer til specialpædagogiske foranstaltninger for børn og unge i alderen fra 0 til 18 år, der tager højde for følgende: Børn og forældre skal opleve en visitationsproces, der er sammenhængende, med høj faglighed og med et godt flow Børn og forældre skal opleve en tydelig og gennemtænkt information Andre interessenter (Medarbejdere i skoler og dagtilbud, sagsbehandlere, PPR-medarbejdere, medarbejdere i dagplejen, medarbejdere i sundhedsplejen og ledere i Forvaltningen) skal opleve at medvirke i en visitationsproces, der er sammenhængende, med høj faglighed og med et godt flow. Samme interessenter skal opleve at forventninger i alle led af visitationsprocessen er klare og eksplicitte. Der skal være fokus på budgetoverholdelse (i projektindstillingen bedes om en model for tydeliggørelse af budgettet og regnskabet for de løbende udgifter. Skal dette realiseres, kræver det, at CBL giver fuld indsigt i de økonomiske vilkår og at man er villig til løbende at levere data og beregninger) Der skal udarbejdes et årshjul for visitationsprocessen Revisitationer skal indgå i den samlede beskrivelse 26

26 Sammenhæng Status Udgangspunktet er at visitationerne er opdelt i småbørnsvisitationer i to led og skolevisitationer, ligeledes i to led. Det første led i begge områder er en faglig visitation, der foregår i PPR. I skoleområdet er afgivende distriktsskoles leder inviteret i daginstitutionsområdet er lederne som hovedregel ikke inviteret med. Det andet led i begge områder er en overordnet visitation, der har til hensigt at sikre, at der er sammenhæng mellem den faglige visitation og de økonomiske rammer. I visitationer til skoleområdet skal alle sager, uden undtagelse, gennem den faglige visitation. I småbørnsområdet er der sager, der går direkte til den overordnede visitation. Evaluering Høringsberettigede Resultatet er: der opstår ventetid mellem visitationerne i de to led der er uklare procedurer i forhold til deltagelse af andre interessenter end PPR-medarbejdere der er uklare procedurer i forhold til vejen gennem visitationsprocessen (skal man gennem den faglige visitation?) der er mange gengangere i de to led i visitationsprocessen (PPR s faglige visitation og den overordnede visitation PPR/CBL), med stort tidsforbrug til følge den faglige småbørnsvisitation håndterer, ud over stillingtagen til forslag i forhold til segregerede tilbud, også de vidtgående interventioner fra PPR-pædagoger skolevisitationen i begge led (den faglige visitation og den overordnede visitation) - håndterer, ud over stillingtagen til forslag i forhold til segregerede tilbud, også økonomisk tildeling til fremme af inklusionsbestræbelser for enkeltindivider i skolesystemet (Enkeltinklusion) der er en situation, hvor visitation til et segregeret skoletilbud hører til i skolevisitationen, mens et tilhørende fritidstilbud hører hjemme i den overordnede specialvisitation der har i en flerårig periode været en afventende position i forhold til økonomisk decentralisering. Der er en central tildeling af midler til støtte af inklusionsprocesser vedr. enkeltindivider (mest i skoleområdet, men også vedrørende børnehaveområdet). Dette har ført til en incitamentsstruktur, der fremmer en uhensigtsmæssig adfærd. Man tilskyndes til at beskrive problemerne tilstrækkeligt alvorligt til at ressourcer tildeles gennem visitationsprocessen. Der er forskelligartede revisitationsprocedurer i forskellige områder af de segregerede specialpædagogisk tilbud Arbejdsgruppen kommer med forslag til en evalueringsprocedure. Evalueringen skal tydeliggøre graden af målopfyldelse, og byde på hypoteser i forhold til en eventuel manglende målopfyldelse. Styregruppen: 27

27 parter Knud Erik Riis (Til ) Pia Elgetti Britta Andersen (Til ) Bo Meldgaard Eigil Jensen Tidsplan Arbejdsgruppen mødes på følgende tidspunkter: Torsdag d kl. 16:00 17:00 Torsdag d kl. 15:00 17:00 Onsdag d kl. 11:00 13:00 Onsdag d kl. 13:00 15:00 Torsdag d kl. 15:00 17:00 Torsdag d kl. 11:00 13:00 Torsdag d kl. 15:00 17:00 Møder med Styregruppen forventes på følgende tidspunkter: Tirsdag d kl. 11:00 12:00 godk. af kommissorium Tirsdag d kl. 12:00 12:30 midtvejs Møde i forbindelse med afslutningen udgangen af oktober

28 Flow fra konstatering af et problem til implementering af visitationsbeslutning. Som det ser ud - sommeren PALS skole 2 LP-skole 3 DUÅ daginstitution 4 LP daginstitution 5 HM daginstitution 6 Ressourcecen termøde 7 Fælles Forum 8 Handlinger Efter Ressourcecentermøde 9 Handlinger efter Fælles Forum Samlet visitationsproces Faglig skolebø rnsvisitatio n Faglig småbør nsvisitatio n CBF/CBL -visitation CBF/CBL -visitation 100 Implementering af foranstaltning 11 Revisitation 12

29 Revideret Flow fra problem til implementering af visitationsbeslutning. Som det kan komme til at se ud PALS skole 2 LP-skole 3 DUÅ daginstitution 4 LP daginstitution 5 6 Ressourcecen termøde 7 Fælles Forum 8 Handlinger Efter Ressourcecentermøde 9 Handlinger efter Fælles Forum Ny visitationsproces Skolebørnsvisita tion Med deltagelse af PPR og CBL Småbørnsvisita tion Med deltagelse af PPR og CBL Implementering af foranstaltning 11 Revisitation 12 HM daginstitution DUÅ-Dagpleje 29

30 Delproces 1 På PALS-skolen Situationen, sommeren 2014 På PALS-skoler er det en del af konceptet, at der arbejdes med at reducere antallet af regler. Man tilstræber at regler ikke bæres af enkeltlærere der kan være tale om skolens regler og klassens regler. Der arbejdes med at tydeliggøre, hvad acceptabel adfærd er, og eleverne øver sig i at kunne sondre mellem det acceptable og det ikke-acceptable. På skolerne registreres overtrædelser af acceptabel adfærd som hændelser, og disse hændelser registreres i Swisdata Swisdata skal understøtte og kvalificere de beslutninger, der træffes i det pædagogiske arbejde. Swisdata identificerer hændelsesmønstre på skolens arenaer og kan give mulighed for kvalificering af problemløsning, samt støtte til teamsamarbejdet. I Swisdata skelnes mellem: Kernerapporter, Tillægsrapporter og Dybdeboring. Skolens ledelse og Swisansvarlige vurderer data og udarbejder forskellige pædagogiske spørgsmål. Data indtastes og vurderes løbende (gerne ugentligt). Swisdata anvendes i samarbejdet med PPR. Fokuspunkter Der skal være større overensstemmelse mellem, hvad der er beskrevet ovenfor som PALS-indholdet og dét, der praktiseres. Anvendelse af Swisdata forudsætter en systematisk og ensartet indrapportering af hændelser, ligesom det forudsætter at data løbende indtastes og fortolkes. Forslag til fremtidig praksis Det forventes at skolens personale har høj Fidelity (troskab over for modellen). Det forventes, at der stræbes efter en systematisk og ensartet indrapportering af hændelser, en løbende indtastning, bearbejdning og fortolkning af data. Når et problem konstateres, vil klassens team forholde sig til om PALS Kernekomponenterne er i fokus, således at grundlaget er i orden. Klassens team kontakter den Swisansvarlige med henblik på at få hjælp til at fortolke og vurdere relevante informationer fra Swisdata. Klassens medarbejder-team arbejder med at: 1. Beskrive problemet 2. Udforme hypoteser og et forståelsesgrundlag (På baggrund af bl.a. fortolkning af Swisdata) 3. Frembringe og udvælge løsninger 4. Udarbejde en handleplan og sætte denne i værk 5. Evaluere og revurdere handlingsplanen Hvis det ikke lykkes at bedre problemstillingen på en tilfredsstillende måde kan man enten gå tilbage til punkt 2 og gennemføre processen igen, eller man kan vælge at bringe problemstillingen på Ressourcecentermøde. Alle henvendelser til Ressourcecenteret vedlægges dokumentation for hvordan Swisdata er anvendt og desuden de 5 trin i problemhåndteringen.

31 Delproces 2 & 4 På LP-skolen og på LP-Daginstitutionen Situationen, sommeren 2014 På skoler og daginstitutioner, der anvender LP, er det en del af metodikken, at et problem, der udfordrer, angribes med en LP-analyse. Fremgangsmåden kan beskrives meget groft, som bestående i 3 faser. Første opgave er at opnå enighed om en præcis formulering, der beskriver problemstillingen Anden opgave er at indhente viden om problemstillingen ved at indhente viden med egne øjne f.eks. målrettet observation og ved at undersøge om der findes tilgængelig viden om problemstillingen (bøger, artikler eller andet) Tredje opgave er, på baggrund af den indhentede viden at tilrettelægge og gennemføre interventionen finde ud af forskellige faktorer, der kan opretholde problemet, beslutte en eller to af disse faktorer, som man laver en målrettet intervention over for gennem en periode på 2-3 uger. Herefter konstateres om interventionen har båret frugt, eller man må videre med andre udvalgte opretholdende faktorer Fokuspunkter Der skal være fokus på balancen mellem at skolen/daginstitutionen selv skal forsøge at løse problemet og at skolen/daginstitutionen skal arbejde så længe i problemstillingen man fornemmer udviklingsmuligheder, men ikke længere end at der stadig skal være energi tilbage til at arbejde med problemerne, når PPR kontaktes. Det vil være en styrke, om det er tydeligt, at man har anvendt forskellige perspektiver til at belyse problemstillingen. Der skal være fokus på, at det udførte LP-arbejde udnyttes optimalt. Forslag til fremtidig praksis 1 For at der arbejdes målrettet med problemerne før PPR inddrages, bør der gennemføres forløb efter den i 5.1 skitserede model. Det forventes, at LP-skolen/daginstitutionen har gennemført problembeskrivelse, indhentning af viden og mindst to runder med interventionsforsøg, à 2-3 uger. Det forventes at man, såfremt problemet ikke undervejs er bedret til et tilfredsstillende niveau, kontakter PPR og beder om assistance. Hvis man ønsker hjælp til at gennemføre processen, så kan PPR kontaktes med henblik på at få proceshjælp i forhold til gennemførelse af LP-Analyse. 2 Ved kontakt til PPR anvendes Indstillingsskema og der medsendes referater og andet materiale (ikke noget man producerer til PPR-kontakten, men blot det materiale man har lavet undervejs problembeskrivelse, referater m.v.) Følgende bør fremgå af det fremsendte materiale: Problembeskrivelse, hvilken indhentet viden er lagt til grund, hvilke opretholdende faktorer har man identificeret og hvilke har man interveneret over for. Det vil formentlig fremgå af materialet, at man har betragtet problemstillingen fra 1 Det er diskuteret om det ville være hensigtsmæssigt at erstatte Fælles Forum-møder med Inddragende Netværksmøder eller et mødeforum, der arbejder efter principperne i Inddragende Netværksmøder, men det er vurderet at en sådan ændring bør gennemføres efter et større forarbejde. Baggrunden er bl.a. at kun daginstitutioner, der er involveret i Sveriges-programmet kan formodes at kende til fremgangsmåden i forbindelse med Inddragende Netværksmøder. 2 Det vil være hensigtsmæssigt, om AKT-medarbejderne i daginstitutionerne tildeles en særlig rolle i forhold til at fastholde LP-fremgangsmåden hhv. Herning-Model-fremgangsmåden i daginstitutionen. AKT-medarbejderen i daginstitutionen vil således på sigt kunne bruges som en ressource i forhold til processer i de respektive fremgangsmåder. 1

32 forskellige perspektiver (K: Kontekst omgivelsernes indvirkning/samspil, A: Aktør hvordan ser problemstillingen ud fra barnets perspektiv og I: Individ Individbårne forudsætninger det ligger i systemteorien, at dette perspektiv sjældent vil være dominerende) Delproces 3 & 5 På Herning-model-daginstitutionen - DUÅ-Daginstitutionen Når Delproces 3 og 5 beskrives i samme afsnit, handler det om at der indholdsmæssige er et meget stort sammenfald. DUÅ-Dagtilbud er et koncept, der udgøres af 6 hele dage med workshops og desuden et system af vejledningsbesøg i institutionen. DUÅ-Dagtilbud er 100% indeholdt i Herningmodellen, som ud over DUÅ-Dagtilbud rummer tre hele temadage, med et teoretisk indhold, hvoraf systemteorien spiller en dominerende rolle. Situationen, sommeren 2014 Man laver en Udviklingsplan som det første man laver, efter at man har erkendt, at der er en udfordring. Her skal problemstillingen være meget konkret og overskuelig. Man arbejder max. 14. dage, hvorefter man evaluerer og noterer sig om de ønskede tegn er at se. Denne proces kan gentages et antal gange. Der skal være fokus på relationelle og proaktive tiltag. Hvis der ikke opnås en effekt, eller tilstrækkelig effekt, kan man gå videre til en Analysemodel. (Dette gælder for daginstitutioner med Herning-model daginstitutioner, der arbejder med den rene DUÅ-Daginstitution går ikke videre til analysemodellen) Fremgangsmåden i analysemodellen kan beskrives meget groft, som bestående i 3 faser. Første opgave er at opnå enighed om en præcis formulering, der beskriver problemstillingen Anden opgave er at indhente viden om problemstillingen ved at indhente viden med egne øjne f.eks. målrettet observation og ved at undersøge om der findes tilgængelig viden om problemstillingen (bøger, artikler eller andet) Tredje opgave er, på baggrund af den indhentede viden tilrettelægge og gennemføre interventionen finde ud af forskellige faktorer, der kan opretholde problemet, beslutte en eller to af disse faktorer, som man laver en målrettet intervention over for gennem en periode på 2-3 uger. Herefter konstateres om interventionen har båret frugt, eller man må videre med andre udvalgte opretholdende faktorer Man kan ikke få en direkte anvisning på, hvor meget eller hvor mange gange, man kan lave udviklingsplaner eller analysemodeller. Fokuspunkter Der skal være fokus på balancen mellem at daginstitutionen selv skal forsøge at løse problemet og at daginstitutionen ikke arbejder så længe i problemstillingen, at der ikke er energi tilbage til at arbejde med problemerne, når PPR kontaktes. Det vil være en styrke, at man har anvendt forskellige perspektiver til at belyse problemstillingen. Der skal være fokus på, at det udførte Herning-model-arbejde udnyttes optimalt. Forslag til fremtidig praksis (se fodnote 1) 2

33 For at der arbejdes målrettet med problemerne før PPR inddrages, bør der gennemføres forløb efter den i 6.1 skitserede model. Det forventes, at Herning-Model-daginstitutionen som første tiltag, har udarbejdet en Udviklingsplan, har arbejdet med denne i 14 dage (eventuelt to forsøg) og har gennemført analysemodel, med problembeskrivelse, indhentning af viden og mindst to runder med interventionsforsøg, à 2-3 uger. Det forventes at man, såfremt problemet ikke undervejs er bedret til et tilfredsstillende niveau, kontakter PPR og beder om assistance. Hvis man ønsker hjælp til at gennemføre processen 3, så kan PPR også kontaktes. (se fodnote 2) Ved kontakt til PPR anvendes fast Indstillingsskema 4 og der medsendes referater og andet materiale (ikke noget man producerer til PPR-kontakten, men blot det materiale man har lavet undervejs problembeskrivelse, referater m.v.) Følgende bør fremgå af det fremsendte materiale: Udviklingsplan(er), Problembeskrivelsen, hvilken indhentet viden er lagt til grund, hvilke opretholdende faktorer har man identificeret og hvilke har man interveneret over for. Det vil formentlig fremgå af materialet, at man har betragtet problemstillingen fra forskellige perspektiver (K: Kontekst omgivelsernes indvirkning/samspil, A: Aktør hvordan ser problemstillingen ud fra barnets perspektiv og I: Individ Individbårne forudsætninger det ligger i systemteorien, at dette perspektiv sjældent vil være dominerende) Delproces 6 Skolernes Ressourcecentermøder Situationen, sommeren 2014 Arbejdsgange for samarbejdet mellem skoler og PPR 5 : Ressourcecentermøder (RCM): Det aftales indbyrdes mellem den enkelte kontaktpsykolog og skolen, hvilke datoer der afholdes RCM. Skolen inviterer PPR til RCM. Som udgangspunkt kommer psykologen. Skolen har også mulighed for at invitere ergoterapeut eller høre/talelærer med på møderne, hvis det vurderes at være relevant. (Eksempelvis ved mistanke om motoriske/ sensoriske vanskeligheder inviteres ergoterapeut også til mødet). Skolen udarbejder dagsorden og elevbeskrivelser til mødet. Dette sendes ud senest en uge før afholdelse af mødet, hvis kontaktpsykologen skal have mulighed for at forberede sig. Skolen skal indhente samtykke fra forældre til at drøfte et barn på resursecentermøde. Det er skolens leder, der prioriterer hvilke børn, der er relevante/vigtige at få på dagsorden På RCM aftales det, hvorvidt barnet indstilles til PPR. Skolen udarbejder referater fra møderne. Som minimum fremgår det af referatet hvilke temaer, der er blevet drøftet ift. det enkelte barn, beslutninger på mødet, aftaler om hvem gør hvad, datoer, tidspunkter mm. 3 Her skal vi være opmærksom på at en sådan hjælp kan gennemføres uden kendskab til enkelte elevers data og den kan gennemføres på en måde, hvor PPR-medarbejderen kommer til at have kendskab til enkelte elever. I det sidste tilfælde vil PPR-medarbejderen skulle notere tiltag i elevens journal. 4 Som udgangspunkt anvendes PPR s Indstillingsskema men det er muligt, at der skal laves et arbejde for at revidere dette skema, således at de bedre lever op til det bredere formål, der her lægges op til. 5 Dette afsnit støtter sig på den fremstilling, som findes i notatet: Inklusion i Herning Kommune Retningslinjer, som blev udarbejdet af CBL i 2013, som en reaktion på ændringer i Folkeskoleloven pr. 1. maj

34 Indstilling til PPR - Skolen og hjemmet udfylder og underskriver skemaet indstilling til PPR, som findes på Herning Kommunes intranet under forvaltning, herefter børn og unge, skema og blanketter. - I særlige tilfælde kan skolen udarbejde en indstilling til PPR uden accept fra forældrene - Når PPR modtager indstilling til PPR, kvitterer PPR for modtagelse af indstilling (mundtlig eller skriftligt), hvorefter der aftales en dato for opstartsmøde ml. skole, forældrene og PPR. Opstartsmøde - Afholdes efter modtagelse af indstilling til PPR - På mødet indleder psykolog med at kvittere for indstillingen til PPR samt baggrund herfor. Psykolog orienterer i denne sammenhæng også om formålet med mødet. - Herefter bedes skolen fortælle om deres oplevelse af udfordring(er)/ problemstilling(er). Forældrenes perspektiver høres efterfølgende. - Slutteligt aftales/besluttes interventionen fremadrettet. - Deltagere: Lærerteamet, evt. skoleleder, fritidshjem/sfo. Resursecenterets opgaver: sparring og konsulterende vejledning til det enkelte læreteam/den enkelte lærer i forhold til inkluderende undervisning og ift. elever med særlige behov og forudsætninger. anbefaling af supplerende undervisning og faglig støtte opfølgning på alle elever, der modtager supplerende undervisning eller anden faglig støtte eller praktisk hjælp. Skolen kan organiseres med et særligt center, der varetager den supplerende undervisning m.m. Dette center kaldes fremadrettet Styrkecenteret. Centeret ledes af en koordinator resursekoordinator Fokuspunkter Der skal være klarhed over, hvilke forventninger parterne kan have til hinanden Det skal være tydeligt, at der arbejdes aktivt med de fremgangsmåder, der indeholdes i dét koncept, som skolen har tilsluttet sig. Diskussionen på Ressourcemøder skal have fokus på at forebygge mistrivsel og eksklusion, samt mindske hindringer for læring. Forældrenes og barnets stemme skal høres. Forslag til fremtidig praksis Det i 7.1 beskrevne fastholdes. Det præciseres, at behandling af sager på skolens Ressourcecentermøder sker med udgangspunkt i dét arbejde, som klassens lærere allerede har udført. Når der sker en henvendelse til skolens Ressourcecenter, bør det tydeligt fremgå, hvordan man har arbejdet med de fremgangsmåder, som ligger i det koncept, som skolen har tilsluttet sig (LP eller PALS). I øvrigt gøres opmærksom på at man under punkt 10 finder beskrivelser af, hvad der skal foregå efter behandling af en problemstilling på Ressourcecentermøde. Nedenfor bringes 12 principper, der forventes at danne baggrund for arbejdet i Ressourcecenteret 4

35 Principper for arbejdet i ressourcecentermøder regi. Udarbejdet efter inspiration fra studiebesøg i Helsingborg og ud fra Petri Partanens bog Att utveckla elevhälsa (2012) 1. Alle, der arbejder i skolen bør tage ansvar og være involveret i inklusionsarbejdet. 2. Arbejdet skal organiseres så ledelsesstrukturen er tydelig og effektiv De forskellige professioners mandat og kompetencer må fremgå tydeligt for alle. Endvidere skal der være tydelighed omkring mødestruktur, dokumentation og procedurer. 3. Ressourcer bør prioriteres så elever med behov for særlig støtte modtager en effektiv indsats. 4. Eleven skal altid sættes i forgrunden Teamet bør omhyggeligt overveje hvilke konsekvenser forskellige tiltag får for eleven. Desuden bør elevens og forældrenes synspunkter fremhæves i arbejdet. 5. Arbejdet bør hvile på et det nyeste vidensgrundlag og så vidt muligt tage udgangspunkt i evidensbaserede metoder. I teamet bør man både holde sig opdateret med og bruge videnskabelige og evidensbaserede arbejdsmetoder. 6. Arbejdet bør forebygge mistrivsel og eksklusion samt mindske eventuelle hindringer for læring. Arbejdet i teamet bør prioriteres i dagligdagen og der lægges vægt på regelmæssig refleksion over metodevalg - så arbejdsmetoderne tilpasses elevernes forudsætninger og specifikke behov. 7. Arbejdet bør gennemføres med en inkluderende tilgang Særlig støtte gives i første omgang inden for rammerne af den ordinære klasse, inden for elevernes fastlagte timeskema og af de i forvejen tilknyttede lærere/pædagogiske medarbejdere. Ved behov for yderligere personaleresurser omkring en elev, bør der foretages en nøje vurdering af hvilke kompetencer, der er brug for. 8. Arbejdet bør have et sundhedsfremmende fokus Kortlægninger, analyser og beslutninger som foretages i teamet bør have et sundhedsfremmende perspektiv med fokus på at øge tilstedeværelsen af beskyttelsesfaktorer. 9. Arbejdet bør have et systemteoretisk perspektiv Teamet har fokus på individ-, gruppe- og organisationsniveau. Elevens adfærd og forudsætninger kobles ikke alene til eleven selv, men også i særlig grad til de sociale og kontekstuelle sammenhænge i læringsmiljøet. 10. Arbejdet organiseres således at forskellige kompetencer i Ressourcecenteret benyttes Såvel det forebyggende som det udførende arbejde organiseres således at de forskellige fagperspektiver (medicinsk, psykologisk, psykosocialt, pædagogisk mv.) frembringes i en fælles analyse fokus på tværfaglighed. 11. Eleven og forældre inddrages i arbejdet 5

36 Ressourcecenteret er systematiske i overvejelserne omkring, hvordan eleven med stigende alder får indflydelse på eget læringsmiljø, samt på hvordan eventuelle tiltag skal udformes. Forældrenes synspunkter tages i alle tilfælde i betragtning. 12. Ressourcecenterets arbejde udvikles i interaktion med andre aktiviteter, myndigheder, institutioner og øvrige aktører fokus på at skabe helhedsorienterede indsatser Ressourcecenteret bør sikre sammenhæng, kontinuitet og koordinering mellem inklusionsarbejdet og andre regionale/lokale forebyggende og udøvende instanser. Endvidere bør Ressourcecenteret systematisk undersøge om der i elevens netværk findes støttefunktioner/ressourcer, som kan inddrages. På de følgende sider, arbejdsgruppens forslag til en samarbejdsaftale, som sætter rammer for samarbejdet om ressourcentermøder. 6

37 7

38 8

39 9

40 Delproces 7 Daginstitutionernes Fælles Forum møder Situationen, sommeren 2014 Samarbejdsaftalen er indgået mellem PPR og CBL (Dagtilbud) i 2012, hvor aftalen blev revideret. Samarbejdsaftale mellem PPR og Dagtilbud i Herning Kommune omkring Fælles Forum Fælles Forum Fælles Forum skal betragtes som dagtilbuddets møde. Fælles Forum er dagtilbuddets mulighed for at drøfte pædagogiske / psykologiske problemstillinger vedrørende et barn med relevante fagpersoner fra PPR. Deltagere i Fælles Forum Institutionsleder eller Pædagogisk leder / dagplejepædagog Stuepædagog og evt. sprogkoordinator, AKT-pædagog eller anden ressourceperson, dagplejer PPR-repræsentant/er Dagtilbuddet kan invitere forældre, hvis de ønsker dem med. Det bør overvejes, om problemstillingen vil indebære en diskussion af børnegruppens sammensætning og personaleressourcer. I dette tilfælde er det ikke hensigtsmæssigt at forældre deltager, idet der henvises til tavshedspligten. Procedure Institutionslederen eller den Pædagogiske leder, stuepædagogen eller dagplejepædagogen sender en kort beskrivelse af de observationer, der er årsag til bekymringen til den Teamleder fra PPR, som han eller hun finder mest relevant for problemstillingen. Dvs. til psykolog, talelærer, PPR pædagog eller ergoterapeut. TRAS skema, Kuno Beller, SPU eller lignende udarbejdet materiale sendes med beskrivelsen. 10

41 Den fagperson på PPR, der modtager beskrivelsen, drøfter problemstillingen med de øvrige faggrupper i området, og sammen tager de stilling til, hvilke PPR repræsentanter, der deltager i Fælles Forum. Fagpersonen fra PPR koordinerer mødetidspunkt og kontakter institutionen. Institutionslederen eller den Pædagogiske leder er ansvarlig for den indledende kontakt til PPR, for mødeafholdelse og referat. Det forventes, at dagtilbuddet har orienteret forældrene forud for drøftelsen i Fælles Forum. Beskrivelse forud for Fælles Forum Barnets navn: Alder: Institution: Pædagoger: Institution: Stue: Ved talehenvisning kan en evt. 3-års-vurdering gå i stedet. Bekymring/ Situationen Kort sigt: Hvad ønsker I at se? (Mål) Lang sigt: Hvilke tiltag har I forsøgt? & hvilke tegn på forandringer har I set? Fordele/ulemper (Handleplan kan vedlægges SMTTE model, TRAS, LP etc.) Centrale ressourcer hos 1. Barnet 2. Voksne 3. Barnet i relationer (Hvornår går det bedst?) 11

42 3. Hvad ser I som de mest centrale pædagogiske udfordringer? Hvad har I brug for i jeres proces for at afhjælpe disse udfordringer? (Forventningsafstemning) Hvad har I brug for fra PPR? Sendes til pædagog: pprek@herning.dk Talelærer: ppreh@herning.dk Ergoterapeut: pprec@herning.dk Forældre og institution har udarbejdet (inddraget) ovenstående sammen: Ja Nej Dato stuepædagog/leder og forældre Fokuspunkter Der har været synspunkter fremme, som handler om, at det kan være frustrerende, at skulle udarbejde et skema forud for Fælles Forum, for efter nogen tid at skulle udfylde en formular vedr. indstilling til PPR, altså en oplevelse af at skulle lave dobbeltarbejde. Der har været usikkerhed i forhold til, hvornår en sag oprettes. Der er behov for en klar formulering, som kan fjerne denne usikkerhed. Forslag til fremtidig praksis Som det er fremgået af det forudgående, så bør der i fremtiden kun anvendes ét skema, PPR s Indstillingsskema. Som det har været nævnt tidligere, bør det overvejes om PPR s Indstillingsskema skal revideres, således at det for det første sikres at det er up to date i forhold til den nuværende tænkning og for det andet, at det bredere anvendelsesformål indtænkes. Navnet på det beskrevne mødeforum fastholdes: Fælles Forum. Delproces 8 Intervention og afprøvning efter Ressourcecentermøde Situationen, sommeren 2014 Beskrivelse af et forløb: 1. Sagen diskuteres på Ressourcecentermøde som udgangspunkt fremlægger lærer(e), hvad de allerede har forsøgt for at bedre problemstillingen (LP eller PALS) deltagerne i mødet vil forsøge at medvirke til at nye afprøvningsmuligheder kommer frem 2. Lærerne prøver om de nye strategier virker 12

43 3. Hvis der ikke er tilstrækkelig effekt, så bringes sagen på Ressourcecentermøde igen, og hvis der ikke er nye ideer til problemets afhjælpning kan en indstilling til PPR besluttes. Man skal være opmærksom på, at PPR s AKT-medarbejdere kan involveres uden en indstilling. 4. Interventionsfase, hvor PPR-medarbejder(e) medvirker. Der bør stadig tages udgangspunkt i de fremgangsmåder, der er i hhv. LP og PALS. 5. Hvis interventionen ikke bærer frugt, så kan det blive aktuelt, at skolens ledelse i samarbejde med PPR-psykologen vælger at indstille barnet til visitation. Som udgangspunkt vil der være en undersøgelses- og interventionsperiode, som skitseret ovenfor, efter en sag har været på møde i Ressourcecenteret. Situationen kan dog være så påtrængende, at der besluttes en direkte indstilling af barnet til visitation eller en henvisning af barnet til Børnepsykiatrisk udredning. (Begge disse tiltag kun i samarbejde med forældrene). Visitation kan ske med henblik på yderligere sparring og drøftelse, anmodning om midler til ekstra støtte i nuværende klasse 6 eller indstilling til et segregeret skoletilbud. Visitationerne gennemføres efter en fast procedure, som gennemgås i det følgende: Skolens psykolog samler de påkrævede papirer: - Forside visitation til skoletilbud som indeholder faktaoplysninger. - Statusbeskrivelse oplysninger i forbindelse med visitation til skoletilbud - som udfyldes af skolen og underskrives af forældrene. - Pædagogisk Psykologisk Vurdering, indeholdende relevante informationer. - Evt. epikrise fra BUC, rapport fra talelærer/ergoterapeut/ppr-pædagog eller andre relevante papirer. Ovennævnte samles og scannes ind i ét dokument, som sendes til visitationskoordinatoren, således at denne har materialet senest en uge før visitationen. Proceduren skal sikre, at visitationerne kan planlægges rationelt i forhold til skoledistrikter. Herfra deltager skolelederen, som inviteres af koordinatoren. Indtil videre har visitation til det kommende skoleår fundet sted i januar og februar måned med en fast ugentlig mødedag. På initiativ fra PPR s konsulent for Specialklasser, fremsender PPR s psykologer i december måned en oversigt over, hvem de tænker skal på visitation med henblik på kommende skoleår. Fokuspunkter Det skal fremgå tydeligt, hvordan man har forsøgt at intervenere på skolen, og det skal fremgå tydeligt, hvordan man har anvendt de fremgangsmåder, der ligger i det valgte koncept (LP eller PALS) 6 Man skal være opmærksom på, at der pågår et arbejde, der har til formål at lave et forslag til politisk vedtagelse, der vil betyde en udlægning af specialpædagogiske midler til skolerne, således at skolerne får midler at råde over til specialpædagogisk intervention. Det vil desuden betyde at skolerne ville skulle betale et beløb ved udskillelse af en elev og i den aktuelle sammenhæng vil det betyde, at man ikke længere vil kunne søge om midler til at inkludere enkelte børn disse midler vil i fald forslaget vedtages, allerede være sendt ud på skolerne. 13

44 Forslag til fremtidig praksis Beskrivelsen, som den findes under 9.1 fastholdes. Det præciseres, at lærerne i forbindelse med henvendelse til skolens Ressourcecenter tydeligt skal vise, at man har forsøgt at anvende de fremgangsmåder, som ligger i dét koncept, som skolen har valgt (LP eller PALS) Det præciseres, hvad der bør ske, forud for en indstilling til PPR: Undersøgelse og intervention må tage udgangspunkt i dét, der er afprøvet jf. LP- eller PALSfremgangsmåderne. Undervejs i interventionen er det vigtigt, at man er skriftlig omkring dét man iværksætter hvis interventionen ikke får den ønskede effekt, så bliver disse noter vigtigt bilagsmateriale i forhold til en egentlig indstilling til PPR. Det er vigtigt, at der holdes en balance, således at der ydes et målrettet arbejde fra skolen i forhold til at intervenere, men samtidig må man ikke arbejde så længe i problemstillingen, at al energi er opbrugt, når PPR træder ind. Delproces 9 Intervention og afprøvning efter Fælles Forum møde Situationen, sommeren 2014 Den eller de medarbejder(e), der deltager i Fælles Forum har umiddelbart mulighed for at aftale eller i andre tilfælde beslutte, hvordan man vil intervenere. Der er ikke nogen forpligtelse i forhold til at PPR-medarbejdere skal tage stilling på stedet. Alle medarbejdere vil i sine interventionsmuligheder være begrænset af, at man ikke kan visitere til interventionsformer, der visiteres fra PPR s Småbørnsvisitation og den fælles visitation mellem PPR og CBL. Som udgangspunkt vil PPR-medarbejderen skulle lave et skøn i forhold til graden af alvor og kompleksitet i problemstillingen. PPR-medarbejderen vil søge den mindst indgribende, men virksomme intervention. Opstår den situation, at en daginstitutionsleder og PPR-medarbejderen ikke er enige om, hvorvidt sagen skal på visitation, så kan daginstitutionslederen få sagen sat på visitation. Efter at interventionsmåden er besluttet og det kan spænde helt fra at personale og forældre, ud fra samtalen på Fælles Forum, selv justerer sit samspil omkring barnet, over en lang række mellemformer til at situationen vurderes at være meget alvorlig i sådanne tilfælde kan der blive tale om at involvere andre faggrupper, Børne- og Ungdomspsykiatrien eller PPR s Småbørnsvisitation. Fokuspunkter De indsatser, der gøres i daginstitutionerne, bør træde tydeligere frem i forhold til visitationerne, således at det er tydeligt, hvad der er afprøvet og således at det fremgår hvilken effekt, der har været af interventionstiltagene. 14

45 Forslag til fremtidig praksis Den eller de medarbejder(e), der deltager i Fælles Forum bør i fremtiden stadig have en mulighed for, på stedet, at aftale eller i andre tilfælde beslutte, hvordan man vil intervenere. Der bør stadig ikke være nogen forpligtelse i forhold til at PPR-medarbejdere skal tage stilling på stedet. Alle medarbejdere bør i sine interventionsmuligheder fortsat være begrænset af, at man ikke kan visitere til interventionsformer, der visiteres fra Småbørnsvisitationen. Som udgangspunkt vil PPR-medarbejderen skulle lave et skøn i forhold til graden af alvor og kompleksitet i problemstillingen. PPR-medarbejderen vil søge den mindst indgribende, men virksomme intervention. I fremtiden bør medarbejderen notere i SBSYS, hvilken intervention, der besluttes og der bør være en kort (ikke mere end 4-5 linjer) begrundelse for den valgte intervention. Det skal tydeligt fremgå, hvornår, og på hvilken måde den valgte intervention evalueres. Evalueringer skal fremgå i SBSYS og det bør fremgå, hvor mange tilstedeværelsestimer, der har været i institutionen. Ingen interventioner må forløbe længere end 3 måneder før en evaluering! Alle PPR-medarbejdere er fortsat underlagt den begrænsning, at man kun selvstændigt beslutter interventioner med en alvorsgrad, der ikke begrunder en videresendelse til Visitationsbeslutning i Småbørnsvisitationen. Hvis en intervention evalueres således, at sagen sendes videre til Småbørnsvisitationen, vil der således foreligge skriftlige beslutninger og begrundelser for disse, samt løbende evalueringer, mindst hver 3. måned. Med de tiltag, der er gjort for at højne kompetencerne i daginstitutionerne LP, Herningmodel og AKT-uddannelse skabes der bedre forudsætninger for at beskrive og afprøve interventioner i daginstitutionerne. Ved behov for yderligere tiltag bygges videre på pædagogernes tiltag. Man kan forestille sig at tiltagene med tiden vil muliggøre, at flere ressourcer bevares til de meget vanskelige sager. En sådan situation vil antagelig modvirke udskillelse af børn fra de almene miljøer. Delproces 10 Den samlede visitation PPR s faglige skolebørnsvisitation + PPR/CBL-visitation & PPR s faglige småbørnsvisitation + PPR/CBL- Specialvisitation Situationen, sommeren 2014 Som illustreret i flow-diagrammet (Afsnit 2) fungerer aktuelt fire visiterende enheder. Der er to selvstændige faglige visitationer en for småbørn (og fritidstilbud) og en for skolebørn (minus fritidstilbud) begge disse faglige visitationer ligger placeret i PPR. Efter de faglige visitationer skal et andet led gennemføres det handler om flere ting en afgørende begrundelse er, at den økonomiske forpligtelse i forhold til alle segregerede tilbud ikke ligger i samme Center som den faglige visitation. Var der ikke en anden visitations-runde, hvor CBL er involveret, ville den faglige visitation disponere en økonomi, som man ikke selv har ansvar for. En anden betydningsfuld begrundelse for CBL s involvering i visitationsprocessen er, at der i CBL og CBF er en samlet og sammenhængende bestræbelse på at læringsmiljøerne i såvel 15

46 småbørnsområdet som skoleområdet, skal blive i stand til at tilrettelægge kvalitetstilbud for flere af de børn, som for få år siden ville blive segregeret. Der er således gode grunde til at visitationsprocessen ser ud, som den gør. Imidlertid er den samlede visitationsproces et resultat af en knopskydning, og der er væsentlige ulemper forbundet med den nuværende struktur. En væsentlig ulempe er at der opstår ventetider to steder. Man skal huske, at før en sag når frem til visitation har den været genstand for megen opmærksomhed i læringsmiljøet, den har været behandlet på enten Ressourcecentermøde eller Fælles Forum, der har været afprøvet forskellige tiltag efter disse møder og det er besluttet at sagen skal sendes til den faglige visitation. Der vil være ventetid før den faglige visitation. Frekvensen for visitation er i det hele taget også en væsentlig overvejelse. Sommeren 2014 er praksis, at der er en årsrytme, der betyder, at visitationer for skolebørn til det kommende skoleår er meget intensive i januar, februar og marts, hvorefter der (omkring 1. april) skal være styr på situationen for det kommende skoleår. Herefter falder frekvensen til omkring en månedlig visitation (dog med mulighed for ad hoc-indkaldelse af visitationsudvalget). Frekvensen for den faglige småbørnsvisitation har i højere grad været en nogenlunde fast rytme gennem året ca. hver anden uge. Når de faglige visitationer er gennemført arrangeres visitationer i CBL/CBF-regi. Disse visitationer har ikke ligget fast i et årshjul (dog mere systematisk for småbørn/fritidsbørn end for skolebørn). Der er tale om at travle mennesker skal mødes og det er udfordrende at så mange kalendere til at passe sammen, så jævnligt kan alle ikke møde op og jævnligt har møderne måttet placeres efter almindelig arbejdstid. For brugere af systemet (både de børn, det drejer sig om, og de voksne, som enten er forældre til børnene eller som arbejder professionelt med dem) bliver resultatet relativt megen ventetid. En væsentlig ulempe er, at der er visitationsmedlemmer, som mødes flere gange vedr. det samme barn, og som derfor spilder en del arbejdstid. Den faglige småbørnsvisitation varetages af PPR-leder, Teamleder for PPR-pædagoger og Pædagogisk konsulent, med ansvar for specialgrupper mv. Af disse tre går to personer igen i den efterfølgende visitationsprocedure i CBL/CBF-regi. (Det er uklart, hvorfor den tredje Teamleder for PPR-pædagoger ikke deltager i anden visitationsrunde. Det er der vist ikke nogen logisk grund til). Men to personer gennemgår således en lang række sager to gange, med forudgående forberedelser til begge runder. Den faglige visitation for skolebørn varetages af PPR-leder, Teamleder for Konsulenter og Skolekonsulent, med ansvar for specialklasser mv. Disse tre personer går igen i den overordnede visitation i CBL/CBF-regi, og gennemgår således (i 2014) omkring sager to gange. En væsentlig ulempe er, at der er en overkrydsning af opgaver mellem de to spor - fritid I en række af sager vedrørende skolebørn er der ikke bare tale om at disse børn har brug for hjælp i forhold til deres skolegang, men også i deres fritidstilbud. I de mest enkle af disse sager er der et specialpædagogisk fritidstilbud knyttet til det segregerede specialpædagogiske skoletilbud, men det gælder langt fra i alle tilfælde. 16

47 Når der er brug for hjælp i fritidstilbud (ud over de tilfælde der dækkes af ovennævnte tilbud), så skal fritidstilbuddet behandles i den overordnede småbørnsvisitation (i daglig tale Specialvisitationen ), som også dækker fritidstilbud. Det forsøges, så vidt det er muligt at forudse, at invitere den Pædagogiske konsulent med til skolevisitationen, hvorved der skabes en forbindelse men dette lykkes ikke altid. Fokuspunkter Arbejdsgruppen har angrebet delproces 10 ved at gennemføre en proces, hvori alle medlemmer af arbejdsgruppen havde mulighed for at bidrage ved at nedskrive kommentarer på Post-It s. Disse korte kommentarer skal, sammen med de problemfelter, der nævnes ovenfor, i beskrivelsen af den nuværende praksis, samles i en række fokuspunkter, som der skal tages højde for i forbindelse med at komme med et forslag til en ny praksis. 1. Der skal være fokus på det overordnede mål (Drømmen) at flere kan inkluderes 2. Der skal være fokus på at gøre visitationsprocessen så enkelt som overhovedet muligt 3. Der skal være fokus på at nedbringe ventetid i systemet 4. Der skal være fokus på at undgå at spilde visitationsmedlemmers tid, ved at de skal gennemgå de samme sager i flere omgange 5. Der skal være fokus på lave et system, der ikke betyder at skolebørns skole- og fritidstilbud visiteres i to forskellige visitationsudvalg 6. Der skal være fokus på at håndtere udfordringer i forbindelse med at børn med et specialpædagogisk behov overgår fra småbørnsområdet til skoleområdet. 7. Der skal være fokus på indsatstrappen det er afgørende at der kan ske bevægelser op ad trappen, men særligt skal der være fokus på bevægelser ned ad indsatstrappen 8. Der skal være fokus på kommunikation begrundede visitationsafgørelser skal kommunikeres til de berørte parter, således at afgørelsen når frem til de berørte parter nogenlunde samtidigt (Skoleleder og forældre). I kommunikationen skal der arbejdes med at sænke de berørte børns og deres forældres usikkerhed mht. det tilbud de måtte få. 9. Der skal være fokus på samspil med andre inklusionstiltag puljer i CBL (småbørn) 10. Der skal være fokus på at lave et forslag, der kan tilpasses en situation, hvor der måtte ske en decentralisering af de økonomiske ressourcer (på skoleområdet), således at midler til Enkeltinklusion ikke længere tildeles gennem visitation, men allerede er placeret decentralt. 11. Der skal være fokus på håndtering af klager først og fremmest i forhold til visitationsafgørelser, men også i forhold til klager over de specialpædagogiske tilbud og samarbejde i de forskellige led. Forslag til fremtidig praksis Én visitation Visitationen gennemføres som visitation i ét led. Dette kræver samtidig deltagelse fra CBL og PPR. Visitationerne tænkes i månederne april til og med december organiseret således, at onsdag morgen fra kl. 8:00 til 10:00 tildeles småbørn og tidsrummet 10:00 til 12:00 tildeles skolebørn. 17

48 Tidspunktet 10:00 tænkes sat som udgangspunktet, og sager sættes på dagordenen ud fra dette tidspunkt, således at første sag på småbørnsområdet slutter kl. 10:00 på skoleområdet starter første sag kl 10:00 Visitationsmødet starttidspunkt kan variere og sluttidspunkt kan variere. Småbørnsvisitation Skolebørnsvisitation 10:00 Af hensyn til den pædagogiske konsulents deltagelse sættes de sager først på skolevisitationen, som vedrører fritid, da den pædagogiske konsulent kan forlade mødet, når sager, der involverer fritidstilbud er gennemgået. I månederne januar, februar og marts sker en gennemgang af alle sager, som skal visiteres med henblik på efterfølgende skoleår, hvorfor der er en anden rytme i disse visitationer. Visitationerne på første onsdag i måneden bibeholdes efter modellen for det øvrige år, mens visitationer på alle øvrige onsdage forbeholdes skolevisitationer, der starter kl. 8:00 og kan vare indtil kl. 12:00 Skolebørnsvisitation 08:00 12:00 Skolebørns-visitationerne i månederne januar, februar og marts kendetegnes ved at Skolekonsulenten informerer bredt (f.eks. skoleledere og PPR-ansatte) om, at der udsendes afgørelser senest pr. 1. april, og at denne procedure skyldes, at man skal have overblik over det samlede specialpædagogiske behov, forud for kommende skoleår. Pr. 1. april udsendes visitationsafgørelse efter nedenstående retningslinjer. Dagsorden til visitationer udsendes elektronisk senest fredag i ugen forinden. Sager til dagsordenen kan enten placeres i et Projektrum på Intra, hvortil de kan tilgås af udvalgets medlemmer eller de kan udsendes som pdf-filer til visitationsudvalgets medlemmer. Faste deltagere i visitationen Deltagere i småbørnsdelen: PPR-Leder (Mødeleder) Teamleder for PPR-pædagoger i PPR (Medansvar for dagsorden og skriver afgørelser) 7 Pædagogisk Konsulent i PPR - specialgrupper mv. (Medansvar for dagsorden og skriver afgørelser) CBL-Leder 7 Småbørnsdelen: Afgørelser vedr. børn, der visiteres til specialgrupper (småbørn og fritidstilbud) skrives af Pædagogisk Konsulent Afgørelser vedr. børn, til hvem der visiteres ydelser, der leveres fra PPR-Pædagoger, skrives af Teamleder 18

49 Deltagere i skoledelen: PPR-Leder (Mødeleder) Teamleder for Konsulenter (Dagsorden og skriver afgørelser) 8 Skolekonsulent ved PPR for specialklasser mv. (Dagsorden og skriver afgørelser) Pædagogisk konsulent ved PPR (Sager vedr. fritid) CBL-Leder Ad-Hoc deltagere i visitationen Der indføres en ensartet procedure, således at der til enhver sag på visitation inviteres den relevante skoleleder hhv. den relevante daginstitutionsleder eller Pædagogiske leder. I forbindelse med sager vedr. skolestartere inviteres skoleleder fra kommende skole. Krav til dokumentation i forbindelse med at en sag sendes til visitation Forældrene skal være gjort bekendt med-, og skal være indforstået med at sagen bringes på visitation. Retningslinjer for handlinger på skole hhv. daginstitution, skal være overholdt, som de er beskrevet jf. delprocesserne 1 til og med 5. Der skal forefindes beskrivelse af de indsatser, der har været gjort undervejs Der skal være referat fra Ressourcecentermøde hhv. Fælles Forum møde, hvoraf det fremgår hvilke interventionsbeslutninger, der er truffet. Beskrivelser af handlinger/indsatser/afprøvninger efter Ressourcecentermøde hhv. Fælles Forum møde Der skal være en oversigt over forløbet opsummering af sagens forløb Der vedlægges i øvrigt papirer fra PPR, efter en faglig vurdering af indstilleren (Hvis sagen kommer på visitation fordi en skoleleder eller daginstitutionsleder ønsker det, men ikke i enighed med PPRmedarbejderen, så handler PPR-medarbejderen som om vedkommende var indstiller) Visitationsafgørelsen indhold og form På visitationsafgørelsen anføres visitationsudvalgets sammensætning Det skal fremgå, hvem der er kontaktperson Afgørelsen skal være dateret Der skal være et afsnit, der har en overskrift: Beslutning Der skal være et afsnit, der har overskriften: Begrundelse Der kan tilføjes et afsnit, der vedrører en særlig fokus i forhold til indsatstrappen Hvis der tilbydes et segregeret tilbud skal der anføres på hvilket tidspunkt man vil få afklaring på placering af dette tilbud og gerne, hvem der vil kontakte familien. (I samme forbindelse vil kontaktpersonen kunne afklare, hvad der skal ske i en eventuel overgangsperiode op til skolestart) Der skal være et afsnit med klagevejledning Frekvens af visitationer Alle visitationsmøder indsættes i et årshjul, som aftales minimum et kalenderår frem. Der gennemføres visitationer på onsdage om formiddagen. 8 Skolebørnsdelen: Afgørelser vedr. børn, der visiteres til klasser i de mere vidtgående specialklasser (kaldet takstfinancierede tilbud) skrives af Teamleder Afgørelser vedr. børn, der visiteres til øvrige specialklasser skrives af Skolekonsulenten. 19

50 Der er i løbet af året to forskellige frekvenser i visitationerne. I månederne januar, februar og marts er der ugentlige visitationer. I årets øvrige måneder (skoleferier undtaget) er der månedlige visitationer. I måneder, hvor der er én månedlig visitation, gennemføres den på første onsdag i måneden, og hvis den er ramt af ferie, så den anden onsdag i måneden. PPR-leder sørger for at der udsendes kalender-invitationer til alle faste deltagere i visitationerne. Blik for indsatstrappen I visitationsafgørelsen anføres, hvis der skal være særlig fokus på mulighed for at gå ned ad indsatstrappen, således at man i forbindelse med kommende Revisitationer skal gøre dette til genstand for overvejelse. Overgangen fra småbarnsområdet til skoleområdet I forbindelse med visitation af børn, der skal starte i skole, og hvor det besluttes at tilbyde et segregeret tilbud, skal der tages beslutning i forhold til perioden fra marts 9 til sommerferie, hvor andre børn går videre til før-skole-tilbud i SFO er og på Fritidshjem Kommunikation Pr. november 2014 bliver det pligtigt for alle borgere at have en digital postkasse. Fra dette tidspunkt vil det være muligt at sende visitationsafgørelsen elektronisk til skole/dagtilbud og til forældre på samme tidspunkt, hvorved problemet med at informationerne ikke når frem til alle på samme tid, skulle ophøre. Håndtering af klager Klagesvar udarbejdes af Teamleder for konsulenterne, og underskrives af såvel PPR-leder (Niveau- 3-leder) som Niveau-3-leder i CBL Det har været diskuteret i arbejdsgruppen, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at starte visitationerne en måned tidligere end beskrevet i denne tekst. Der er enighed i arbejdsgruppen om, at det ikke vil være hensigtsmæssigt i , men det kan overvejes om det skulle være gældende i de efterfølgende år. Delproces 11 Implementering af Visitationsbeslutning Situationen, sommeren 2014 Udgangspunktet har været, at når der henvises til visitation, så sker dette med henblik på at barnet skal have tilbudt et segregeret tilbud. Virkeligheden har imidlertid overhalet denne tænkning, så man i realiteten også ser henvisninger alene med henblik på at få ekstra midler ud til at lave specialpædagogiske tiltag for et barn, således at man undgår en segregering. Historisk er denne udvikling sket med åbne øjne, idet der allerede da det blev muligt at tildele midler til inklusionstiltag på skolerne, blev peget på at der formentlig ville komme mange henvisninger til segregerede tilbud, som ikke havde til formål at eleven skulle segregeres, men i stedet at der skulle tilbydes midler til særlige specialpædagogiske foranstaltninger. 9 Tidspunktet kan variere med yderpunkter i februar og april der tænkes på det tidspunkt, hvor børnehaven lader de ældste børn, der til august skal starte i skole, gå videre til en heldagsplacering i et fritidstilbud i et antal måneder, før skolegangen påbegyndes. 20

51 Det har været foreslået i flere omgange, at alle disse midler skulle lægges ud på skolerne, således at de allerede har midlerne til rådighed. Denne økonomiske omfordeling er imidlertid ikke blevet vedtaget i de foreslåede former, men der pågår et arbejde med at finde en acceptabel model. På visitationen (som jo jf. tidligere beskrivelse) foregår i to led, kan udfaldet kategoriseres i tre typer. 1. Visitationen kan afvise at imødekomme indstillingen. I dette tilfælde er barnet henvist til at få specialpædagogisk bistand på egen skole, og ud fra de midler, som skolen har fået tildelt. 2. Visitationen kan afslå at henvise til specialklasse, men i stedet tildele en enkeltinklusionsydelse til skolen, således at der er ekstra midler til specialpædagogiske tiltag på den almene skole. 3. Visitationen kan henvise til et segregeret specialpædagogisk tilbud. I realiteten har de midler, der er uddelt som Enkeltinklusionsmidler været en måde at kanalisere midler tilbage til de almene skolemiljøer. Det er imidlertid tydeligt, at muligheden for at erhverve sig ekstra midler til en skole, også kan have en uhensigtsmæssig effekt, eller man kan sige det mere neutralt der er et incitament for en skole til at beskrive problemet på en måde, så man kan få del i de midler, der kan fordeles. Når det kommer til implementering af visitationens beslutninger, så er der ret klare procedurer. For de tilfælde, der er beskrevet under punkt 1 er det skolen, der har forpligtelsen til at følge, hvordan implementeringen lykkes. For de tilfælde, der er beskrevet under punkt 2 og 3 findes krav om, at der laves særlige beskrivelser af de specialpædagogiske tiltag, der er forsøgt. Lovgivningen kategoriserer de tiltag, der er beskrevet under punkt 2 som Supplerende undervisning og her findes ingen lovgivningsmæssige forpligtelser til at følge op årligt det gør der til gengæld for de segregerede tilbuds vedkommende. Herning Kommune har imidlertid stillet ensartede krav til de omtalte ydelser om en årlig evaluering og genvurdering af støttebehovet. Fokuspunkter Det bliver af stor betydning for visitationens fremtidige praksis, om der gennemføres en økonomisk omfordeling, der fjerner de centralt placerede midler til specialpædagogiske foranstaltninger og i stedet placerer dem på skolerne. Uanset, hvad der sker i forhold til økonomisk omfordeling, så bør der etableres en ordning, hvorefter der følges op på de sager, hvor der etableres specialpædagogiske foranstaltninger for børn. Forslag til fremtidig praksis Visitationsproblemstillingen vil blive enklere, hvis der gennemføres en økonomisk omfordeling, idet der så kun vil være tale om en stillingtagen til om der skal segregeres og til hvilket tilbud. Implementeringssiden altså dét at man følger de forsøg, der gøres på at intervenere med specialpædagogisk hjælp, og at disse forsøg evalueres, bør fastholdes. Der bør i fald en økonomisk omfordeling bliver en realitet, etableres en ordning, således at der sker en opfølgning og evaluering af alle de iværksatte tiltag. 21

52 Delproces 12 Revisitation Vedrørende segregerede specialpædagogiske tilbud og tilbud under betegnelsen Specialundervisning. Desuden vedrørende børn med tildelte ressourcer (Såkaldt: enkeltinkluderede ) Situationen, sommeren 2014 For alle de nævnte grupper gælder det, at der årligt finder en revisitation sted. Vedrørende småbørn med tildelte ressourcer til inklusion i det almene dagtilbud Revisitation finder sted, med deltagelse fra PPR. Revisitationen finder sted i den berørte daginstitution. Vedrørende småbørn med placering i segregerede tilbud (Specialgrupper) Vi er forpligtiget til revisitation min. 1 gang årligt i alle specialgrupper samt 32-tilbud (Hobbitten) Dagtilbudsloven tilsiger - 4 stk. 2, at Kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn og unge under 18 år, der har behov for støtte i et dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. for at kunne trives og udvikle sig, tilbydes en sådan støtte i tilbuddet. På 0-6 års området sker revisitationen ved statusmøde med deltagelse af forældre, institution, rådgiver, Pædagogisk konsulent samt evt. andre relevante fagpersoner På fritidsområdet revisiteres der ligeledes min. 1 gang årligt. Vedrørende skolebørn med tildelte ressourcer under 12 lektioner pr. uge (Såkaldt: enkeltinkluderede med supplerende undervisning) Revisitation finder sted, med deltagelse fra PPR. Revisitationen finder sted på den berørte skole. Vedrørende skolebørn med et støttetimetal på 12 lektioner pr. uge eller mere, med skolegang på en almen skole (Såkaldt: enkeltinkluderede med specialundervisning) Revisitation finder sted, med deltagelse fra PPR. Revisitationen finder sted på den berørte skole. Vedrørende skolebørn i segregerede tilbud (Specialklasser) Der findes to modeller for revisitation inden for det segregerede område. Der er to traditioner, som er blevet videreført fra den tid, hvor alle klasserne ikke var at betegne som kommunale specialklasser (hvilket de er efter gældende lovgivning). Den ene tradition stammer fra de tidligere amtslige tilbud, som i dag dækker over de mest ressourcetunge segregerede tilbud. (tidligere kaldet Centerklasser og Specialskole ). I dag betegnes denne gruppe af specialpædagogiske tilbud også for de takstfinancierede tilbud, fordi der har været en tradition for at sælge pladser i disse tilbud til omkringliggende kommuner. Dette sker stadig, men i vigende omfang. (Faktisk sælges også pladser i de mindre ressourcetunge specialpædagogiske tilbud, men i mindre omfang) Den anden tradition stammer fra de segregerede tilbud, som tidligere blev kaldt kommunale specialklasser I de "takstfinansierede" tilbud hersker der forskellige traditioner. 22

53 På Lundgårdskolen, Herningsholmskolen afholdes revisitation på eleverne, når de har gået på skolen ét år. Fra elevernes 15. leveår afholdes revisitation hvert år med fokus på udskoling. På Sønderagerskolen afholdes revisitation efter behov og fra elevernes 15. år afholdes revisitation hvert år med fokus på udskoling. Åmoseskolen har samme procedure som ovenstående, men desuden afholdes revisitation midtvejs i skoleforløbet som regel i 5. kl. For eleverne i afdeling D opmærksomhedsforstyrrelser afholdes revisitation hvert år med fokus på inklusionsmuligheder. I revisitationsmøderne deltager repræsentant fra skolens ledelse, kontaktlærer, PPR psykolog, skolekonsulent og forældre. Selv om der ikke afholdes faste møder hvert år, evalueres der løbende, og det overvejes, om eleven kan klare sig med et mindre vidtgående tilbud, eller om vedkommende fortsat er velplaceret. Fokuspunkter Der bør tilstræbes en ensartethed i revisitationerne. Forslag til fremtidig praksis For hvert enkelt barn, til hvem der tildeles ressourcer, for at de kan forblive i enten almene dagtilbud eller almene skoler gennemføres årligt revisitationer. Der gennemføres på skoler og i daginstitutioner med henholdsvis specialklasser og specialgrupper årligt en revisitationsrunde, hvor der afsættes 1½ time pr. klasse/gruppe. Denne revisitationsrunde gennemføres alene med professionelle: Klassens lærere/pædagoger, en ledelsesrepræsentant og repræsentation fra PPR. For hvert enkelt barn laves et kortfattet notat med begrundelse for beslutningen. Hvis der er tanker om at ændre i barnets tilbud eller hvis barnets forældre ønsker at deltage i revisitationen, gennemføres et møde med forældrenes deltagelse. Årshjul for Visitationsprocessen Som beskrevet i afsnit er der i løbet af året to forskellige frekvenser i visitationerne. I månederne januar, februar og marts er der ugentlige visitationer. I årets øvrige måneder (skoleferier undtaget) er der månedlige visitationer. I måneder, hvor der er én månedlig visitation, gennemføres den på første onsdag i måneden, og hvis den er ramt af ferie, så den anden onsdag i måneden. Visitationer gennemføres med småbørn i tidsrummet fra kl. 8:00 til 10:00, således at man fylder op fra kl. 10:00 mod kl. 8:00 I tidsrummet fra kl. 10:00 til 12:00 er det skolebørn, og her fyldes op fra kl. 10:00 mod kl. 12:00 (som beskrevet i afsnit ) I ser årshjulet således ud: I december måned afleverer alle PPR-psykologer oversigter over dem, som de tænker skal på visitation med henblik på kommende skoleår. 23

54 Onsdag d. 6. januar 2015 kl. 8:00 10:00 / 10:00 12:00 småbørn/skolebørn Onsdag d. 13. januar 2015 kl. 8:00 12:00 kun skolebørn Onsdag d. 20. januar 2015 kl. 8:00 12:00 kun skolebørn Onsdag d. 27. januar 2015 kl. 8:00 12:00 kun skolebørn Onsdag d. 3. februar 2015 kl. 8:00 10:00 / 10:00 12:00 småbørn/skolebørn Onsdag d. 17. februar 2015 kl. 8:00 12:00 kun skolebørn Onsdag d. 24. februar 2015 kl. 8:00 12:00 kun skolebørn Onsdag d. 2. marts 2015 kl. 8:00 10:00 / 10:00 12:00 småbørn/skolebørn Onsdag d. 9. marts 2015 kl. 8:00 12:00 kun skolebørn Onsdag d. 16. marts 2015 kl. 8:00 12:00 kun skolebørn Onsdag d. 7. april 2015 kl. 8:00 10:00 / 10:00 12:00 småbørn/skolebørn Onsdag d. 4. maj 2015 kl. 8:00 10:00 / 10:00 12:00 småbørn/skolebørn Onsdag d. 1. juni 2015 kl. 8:00 10:00 / 10:00 12:00 småbørn/skolebørn Onsdag d. 9. september 2015 kl. 8:00 10:00 / 10:00 12:00 småbørn/skolebørn Onsdag d. 7. oktober 2015 kl. 8:00 10:00 / 10:00 12:00 småbørn/skolebørn Onsdag d. 4. november 2015 kl. 8:00 10:00 / 10:00 12:00 småbørn/skolebørn Onsdag d. 2. december 2015 kl. 8:00 10:00 / 10:00 12:00 småbørn/skolebørn 24

55 5. Pixiudgave af Hernings Sverigesprogram Daginstitutionsleder om samarbejdet med Sverigesprogrammets tværfaglige distriktsteams bestående af rådgivere, sundheds - plejersker og PPR: Vi havde et tæt samarbejde med dem før, men nu er de nemmere at få fat på, og vi har fået et godt kendskab til hinanden. Vi bliver også meget mere inddraget og oplever, at der er en tættere opfølgning på de enkelte sager. Børn og Unge 5. november 2015 En styrket indsats Herning Kommunes ambition er at være blandt de bedste på området for børn og unge i socialt udsatte positioner. Derfor er det besluttet at implementere Tættere på - Godt på vej: Hernings Sverigesprogram i hele kommunen. Programmets navn er opstået, fordi der er hentet inspiration i Sverige. Ambitionen har imidlertid ikke været at gøre præcis ligesom svenskerne men at bruge inspirationen til at udvikle Hernings helt egen model. 25

56 Programmet indebærer, at socialrådgiverne har færre børn (20-25 sager), der er et tæt tværfagligt samarbejde mellem rådgivere, sundhedsplejersker og PPR, ligesom der er tætte relationer med andre samarbejdspartnere som f.eks. skoler, dagtilbud, tandpleje og plejefamilier. Resultatet er, at der sættes hurtigere ind med den rette indsats, og der er tættere kontakt og opfølgning til gavn for børnene og de unge. Formålet er at opspore børn og unge i socialt udsatte positioner så tidligt som muligt og hjælpe dem til at udvikle et godt og normalt hverdagsliv som en del af fællesskabet. At satse på og investere i tidligere opsporing og indsatser med henblik på livsmestring og livsduelighed for disse børn og unge giver både menneskeligt og økonomisk god mening. Programmets målgruppe Børn, unge og deres familier i en socialt udsat position eller i risiko for at komme det. Antallet af børn i disse grupper vil være forskelligt fra skoledistrikt til skoledistrikt. Socialrådgivere med myndighed og de specialiserede tilbud i Center for Børn og Forebyggelse arbejder primært med børn og unge i socialt udsatte positioner (den røde cirkel), men også ud i feltet af børn/ unge i risiko (den gule cirkel). Skoler, dagtilbud, tandpleje, sundhedspleje og dele af PPR arbejde med alle børn/unge i Herning Kommune (grøn), herunder børn og unge i målgruppen. Vi er i proces med udvikling af et koncept, så handicapområdet også bliver en del af målgruppen for programmet. Læs mere: sverigesprogrammet.herning.d k Tæt tværfagligt samarbejde og tættere opfølgning Programmet indebærer, at socialrådgivere med myndighed, sundhedsplejersker og PPR er organiseret i tværfaglige distriktsteams, hvor de sammen drøfter og laver faglig sparring på fælles sager. Hvert team er knyttet til en eller flere skoler og dagtilbud. Nye samarbejdsformer gør, at de oftere rykker ud for at sparre med lærere og pædagoger om de børn, der kan være bekymring for. Det tætte samspil sikrer forskellige og skærpede blikke på barnets situation og muliggør en tidlig forebyggelse og indsats. Før kunne det være svært at få et møde i kalenderen. Nu er det meget nemmere at mødes, og så følges der også hurtigere op på tingene. De inddragende netværksmøder er en rigtig god arbejdsform. Det er en mere effektiv mødeform, hvor alle synsvinkler kommer frem, da alle har taleret. Man er der for at finde løsninger - ikke dunke nogen i hovedet. Og vi kan mærke, at familierne har fået en bedre relation til rådgiverne. Viceskoleleder i Herning Kommune Der er fokus på at udvikle og udnytte de ressourcer, der er i familie og netværk omkring barnet. Der holdes bl.a. inddragende netværksmøder, hvor alle, der spiller en rolle i barnets liv, kan deltage. Her kan deltagerne hver især få opgaver, som kan være med til at stabilisere og normalisere situationen for barnet eller den unge. 26

57 Når der iværksættes specialiserede indsatser, følges der hyppigere op på indsatsen, med kontakt til barnet/den unge, familien, indsatsen og andre relevante parter. SEI-udvalget - Sverigesprogrammet, Evidens og Inklusion I Børn og Unge er de tre indsatsområder Sverigesprogrammet, evidens og inklusion tæt forbundne. Derfor er der etableret et udvalg, hvor repræsentanter fra både forvaltning, skoler og dagtilbud er repræsenteret. Målet er at koordinere og kvalificere implementeringen og udviklingen indenfor de tre indsatsområder. Mindsettet og indsatstrappen Læs mere: sverigesprogrammet.herning.dk Med afsæt i den eksisterende viden på området arbejdes både på normalområdet og det specialiserede socialområde ud fra tankegangen om, at alle børn, der befinder sig i socialt udsatte positioner, har ret til at leve et så almindeligt hverdagsliv som muligt: Børn og unge har ret til et almindeligt hverdagsliv og til at være en aktiv del af fælleskabet Fokus på mestring og livsduelighed Fokus på skolegang, da man ved, at uddannelse er en god beskyttelsesfaktor imod livet som socialt udsat. Tidlig opsporing og indsats Mest muligt ansvar til familien og netværket Løsninger udvikles i tæt samarbejde med familierne og netværket Den nødvendige indsats på det rette tidspunkt Ved langvarige anbringelser benyttes plejefamilier Kortvarige anbringelser på døgninstitution, kan være nødvendige, men skal ses som en behandlingsindsats. På en institution kan man tilegne sig metoder og mestringsstrategier, men livet skal leves og trænes i hjemlige omgivelser Alle indsatser og tilbud rettet mod børn, unge og familier i socialt udsatte positioner eller i risiko herfor kan placeres på Hernings indsatstrappe: Indsatstrappen viser de forskellige indsatser og tilbud i forhold til graden af indgriben i hverdagen og afstanden til et almindeligt hjemmemiljø. Jo højere placering op ad trappen, des mere afviger indsatsen fra et almindeligt hverdagsliv. Hvad en indsats koster, har ikke indflydelse på, hvilken placering indsatsen har på trappen. Alle indsatstrin kan benyttes, der skal blot være fokus på at bringe barnet/den unge mod et almindeligt hverdagsmiljø (ned ad trappen) igen. mere: sverigesprogrammet.herning.dk Læs 27

58 28

59 6. Truede Børn hvad gør jeg Truede børn Hvad gør jeg? Beredskabsplan vedr. forebyggelse, opsporing og håndtering af mistanke om omsorgssvigt af børn og unge, herunder vold og seksuelle overgreb 29

60 Indholdsfortegnelse Forord...3 Hvem skal handle?...4 Hvad skal jeg reagere på?...5 Hvad gør jeg?...6 Opmærksomhedsfasen...6 Bekymringsfasen...6 Handlingsfasen...6 Netværksmøder...7 Ved kendskab til/mistanke om vold eller andre overgreb...8 Hvad gør jeg her og nu?...9 Hvad sker der videre frem? Ved mistanke om overgreb, vold mv...9 Forhold til tavshedspligt...10 Ved mistanke til en medarbejder i skole, dagtilbud m.v. vedrørende vold eller seksuelle overgreb...11 Underretning...12 Underretningspligt...12 Tilbagemelding på en underretning...13 God etik...14 Tværfagligt møde 49 a-møde...15 Udveksling af oplysninger i det tidlige eller forebyggende arbejde...15 Forebyggelsesorganiseringen i Herning Kommune...17 Illustration af forebyggelsesorganiseringen...18 Tavshedspligt videregivelse af oplysninger oplysningspligt...19 Kort resumé af reglerne se uddybende nedenfor...19 Tavshedspligt, videregivelse af fortrolige oplysninger og oplysningspligt uddybende...20 Kontaktnumre

61 Forord Børn og unge har brug for en god og tryg opvækst. Derfor har alle, der arbejder med børn, en særlig pligt til at opfange signaler på, at der kan være tale om omsorgssvigt og til at tage ansvar og handle i situationer, der gør os bekymrede. Det er helt centralt for indsatsen over for disse børn og unge: - At vi sætter ind så tidligt som muligt inden problemerne udvikler sig - At indsatsen sker så tæt på barnet som muligt i familien og lokalmiljøet - At indsatsen er tværfaglig og sker i respekt for barnet, den unge og familien - At kommunen koordinerer indsatsen overordnet på både forvaltnings- og institutionsniveau. Dette er Herning Kommunes lovpligtige beredskabsplan vedr. forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge, samtidig med disse sider skal være en hjælp til dig, som har brug for at få afklaret, hvad omsorgssvigt er, hvornår du skal handle, og hvordan du skal gøre det. Børn og Unge Juli

62 Hvem skal handle/underrette? Det skal du for eksempel i din egenskab af lærer, dagplejer, daginstitutionsmedarbejder, klubmedarbejder eller sundhedsplejerske. Alle borgere har pligt til at underrette kommunen, hvis de får kendskab til vanrøgt, alvorlig misrøgt eller nedværdigende behandling af et barn. Som offentlig ansat, der arbejder med børn og unge, har man en særlig pligt til at være opmærksom på, hvordan børn og unge trives, og man har hermed også pligt til at kontakte den relevante myndighed (Børne- og Familierådgivningen), når og hvis man har en formodning om, at et barn har behov for særlig støtte. Det er dig, der kender barnet, og derfor kan og skal være opmærksom på, om barnet udsender signaler om, at der er problemer, som barnet behøver hjælp til at få løst. Vi går derfor ud fra, at det er den enkelte medarbejder, der opfanger og forstår de signaler, som børn og unge med problemer udsender og at du reagerer og handler på din bekymring. Det forventes også, at du tilbyder din hjælp i samarbejde og dialog med forældrene. Du bør naturligvis søge hjælp hos og være i dialog med din nærmeste leder, ligesom det er naturligt efter samråd med forældrene at trække på andre faggrupper, så familierne får den rigtige hjælp. Husk: Som offentlig ansat er du omfattet af en skærpet underretningspligt. Den må du ikke tilsidesætte. Heller ikke, når der allerede er et tværfagligt samarbejde i gang omkring et barn. 32

63 Hvad skal jeg reagere på? Det er svært at afgøre, om børn eller unge er udsat for omsorgssvigt eller på andre måder har voldsomme konflikter i deres liv. Selv alvorlige overgreb efterlader ikke nødvendigvis fysiske mærker eller giver sig udslag i en mærkbart ændret adfærd. Der vil dog ofte være små signaler om, at noget er anderledes. For eksempel passivitet og indadvendt adfærd. Se for eksempel nedenstående, ikkeudtømmende liste. Barnet forsømmer eller ændrer fraværsmønster i forhold til fremmøde i skole eller daginstitution. Barnet har en uforståelig eller pludselig ændret adfærd. Barnet har mærker efter vold. Barnet har fysiske tegn på omsorgssvigt som fx manglende renlighed. Barnet udviser ligegyldighed, hjælpeløshed eller passivitet. Barnet har lavt selvværd. Barnet virker indesluttet eller vedholdende tavst. Barnet virker trist, ensom eller depressiv. Barnet virker angst, udviser nervøsitet/ængstelse eller umotiveret gråd. Barnet går tilbage i udvikling og/eller indlæring. Barnet virker meget ukoncentreret. Barnet virker opfarende eller aggressiv. Barnet virker ukritisk i sin kontakt med andre. Barnet skader sig selv eller har selvmordstanker. Barnet har spiseforstyrrelser (sulter sig eller spiser overdrevent). Forældrenes kontakt til barnet er præget af manglende indføling, vrede, bebrejdelser, ligegyldighed eller afvisning. Barnet lever under forhold, der kan bringe dets sundhed eller udvikling i fare, eller under forhold, der på andre måder er utilfredsstillende fx pga. misbrugsproblemer eller psykisk sygdom hos forældrene. Kendskabet til familien skal anvendes som baggrund for at tolke barnets signaler. Listen er ikke udtømmende. Du kan læse mere om signaler vedrørende vold og seksuelle overgreb på 33

64 Hvad gør jeg? Koncentrér dig om at observere adfærden hos barnet eller den unge og lad være med at tolke, hvad der ligger bag i hvert fald i første omgang. Det er vigtigt, at du tør tro på det, du ser og hører. Det starter altså med opmærksomhedsfasen. Opmærksomhedsfasen Denne fase vedrører den periode, hvor du opdager, at et barn skiller sig ud fra de andre børn på en lidt negativ måde. Det kan f.eks. være, at et 4-årigt barn kaster legetøj mod andre børn, måske uden at ramme. Eller at et barn konsekvent ikke tør gå med ud på legepladsen. Eller reagerer voldsomt på at blive skiftet. Eller det kan være en 10-årig dreng i skolen, der er blevet påfaldende passiv eller aggressiv i forhold til tidligere. Generelt kan det ofte handle om, at et hidtil upåfaldende barn udviser tegn på ændret adfærd. På baggrund af de signaler, du ser, bliver din opmærksomhed skærpet. Gentager det sig, eller havde barnet bare en dårlig dag? Det kan eksempelvis give anledning til, at du får en samtale med barnet for at afklare, om barnet har noget særligt at fortælle. Eller du kan drøfte med en kollega, om pågældende har samme erfaringer med barnet. Bekymringsfasen I bekymringsfasen gøres yderligere observationer samtidig med, at der i dagligdagen eksempelvis kan foretages mindre justeringer så som lidt ekstra voksenstøtte, anden gruppeinddeling etc. Bekymringsfasen bør højst vare 3 måneder. Det er vigtigt, at du deler din bekymring med dine kolleger og får afklaret, om andre bemærker noget. I bekymringsfasen registrerer, beskriver og daterer du dine iagttagelser. Observationerne skal være præcise, og du skal undgå tolkning og vurdering. Du bør i bekymringsfasen inddrage din nærmeste leder. Du kan også inddrage den lokale forebyggelsesvejleder i forhold til råd og sparring omkring den konkrete sag. I bekymringsfasen er der mulighed for at udveksle oplysninger med andre fagpersoner i det såkaldte SSD-samarbejde, som fremgår af servicelovens 49 a. Samarbejdsmuligheden er nærmere beskrevet på side 15. Det kan eksempelvis være læreren, der kan udveksle oplysninger om et barns personlige og familiemæssige omstændigheder med en medarbejder fra SFO, eller vuggestuepædagogen, der kan udveksler oplysninger med sagsbehandleren og/eller sundhedsplejersken Hovedreglen er, at forældre så vidt muligt medinddrages så tidligt som muligt i forhold til eventuel bekymring for deres barn. Ved mistanke om vold, seksuelle overgreb eller lignende i hjemmet eller i familien kontaktes familien ikke! Man bør straks tage kontakt til sin leder for at aftale det videre forløb. Se nærmere på side 9. Handlingsfasen Det er vigtigt, at forældrene bliver inddraget i handlingsfasen. Det skal ske så hurtigt som muligt, for eksempel ved en samtale, hvor du deler dine bekymringer og observationer med forældrene. Der er ikke tale om at opklare sagen, men om at afklare situationen, og om at I i fællesskab finder veje til at bedre barnets situation. Det er en god ide at tage en kollega eller din leder med til samtalen 34

65 med forældrene. Så er der en person, der kan støtte dig i en konstruktiv dialog og i en kvalificeret opfølgning. Det er vigtigt at være opmærksom på, om forældrene vil og kan forholde sig til din beskrivelse af barnets vanskeligheder. Hvis forældrene er motiverede for et samarbejde, så aftal en konkret handlingsplan og sæt en dato for opfølgning. Forældre kan godt være motiverede, men ikke i stand til at følge handlingsplanen. Så er det vigtigt at underrette Børne- og Familierådgivningen. Det gælder også, hvis forældrene ikke ønsker at samarbejde. Forældrene skal have besked om, at Børne- og Familierådgivningen bliver inddraget, ligesom forældrene normalt bør have en kopi af underretningen. Netværksmøder Netværksmøder indkaldes ad hoc. Netværksmødet skal koordinere og følge op på den konkrete hjælp og indsats omkring familien, barnet og den unge. Og HUSK: Det er den fagperson, der ser problemet og har bekymringen, der har ansvaret for at indkalde til netværksmøde! Forebyggelsesvejleder kan konsulteres. Nærmeste leder bør orienteres. Netværksmøde kan evt. afholdes som et såkaldt 49 a-møde, hvis betingelserne herfor er opfyldt (servicelovens 49 a som led i det tidlige forebyggende samarbejde, se nærmere omtale side 15). Dagsordensmodel for netværksmøder Som nævnt er det den fagperson, der ser et problem, der skal vurdere, om der er behov for at indkalde til et netværksmøde, og denne fagperson har også initiativpligten til at indkalde til mødet. Mødeledelse Den, der inviterer til møde, skal, indtil der bliver udpeget en koordinator, sørge for: - Skriftlig invitation med dagsorden og formål med mødet - Beslutningsreferat og konklusion - At forældrene er forberedt på mødet (hvem der deltager, hvad der skal ske, osv.) - At være mødeleder Værtskabet omfatter: - Velkomst til deltagerne - Præsentationsrunde, hvor alle deltagere bliver præsenteret og deres deltagelse begrundet - Kort orientering om baggrunden for mødet, evt. formalia og forventninger til mødet - At sikre, at forældrene er i centrum under hele mødet (overvejelse om fagsprog, at der bliver talt til og med forældrene, at forældrene får lov til at indlede osv.) Koordinatorrollen Der skal udpeges en koordinator af netværksmødet, jf. Sundhedslovens 123. Det er koordinatorens ansvar at: - Koordinere og formidle aktuel viden i en sag - Sikre, at alle involverede har den relevante viden - Sende beslutningsreferat til alle inviterede og involverede - Være mødeleder eller udpege en mødeleder - Sørge for, at mødeledelse, referent osv. fremgår af mødeindkaldelsen 35

66 Handlemuligheder i bekymrings- og handlingsfasen Indsende underretning Sparre med forebyggelsesvejleder Handlemuligheder i bekymrings- /handlingsfasen Indkalde til netværksmøde Indkalde til 49amøde/SSD-møde 36

67 Ved kendskab til/mistanke om vold eller andre overgreb Se også bilaget Kommunalt beredskab (Servicestyrelsen). Hvad gør jeg her og nu? Får du mistanke om, at et barn er eller har været udsat for seksuelle overgreb eller vold, er det meget vigtigt, at du: bevarer roen ikke begynder at udspørge barnet forholder dig sagligt til barnets adfærd og reaktioner, og hvad barnet eventuelt fortæller dig noterer dig barnets eventuelle adfærd og reaktioner samt barnets eventuelle udsagn så korrekt som muligt snarest kontakter din nærmeste leder eller en af de nøglepersoner, som findes i kommunen eller hos Lokalpolitiet Herning, for at få råd om, hvordan du bør forholde dig. Hvis mistanken om seksuelle overgreb er rettet mod en eller begge forældre eller en anden person i barnets hjem eller daglige omgivelser, må du under ingen omstændigheder drøfte din mistanke med nogle af disse personer uden først at have rådført dig med en af nøglepersonerne i kommunen eller hos Lokalpolitiet Herning. Navne og telefonnumre på nøglepersoner : Teamleder for børn (0-13 år) i Børne- og Familierådgivningen: Tlf.: bofic@herning.dk Teamleder for unge (14-23 år) i Børne- og Familierådgivningen: Tlf.: bofbi@herning.dk Hvad sker der videre frem? Ved mistanke om overgreb, vold mv. I Herning Kommune findes et Tværfagligt konsulentteam til brug ved mistanke om vold mod eller andre overgreb, herunder seksuelle overgreb over for børn og unge Dette team med deltagelse fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Børne- og Familie-rådgivningen og Politiet kan bruges efter behov. Det er et høringsforum for alle ansatte i Herning Kommune, som professionelt arbejder med børn og unge. Der tilbydes sparring til fagpersoner i marken, som møder problemstillingerne. Man kan få et tværfagligt input med henblik på tilrettelæggelse af den mest hensigtsmæssige videre strategi. Der er således principielt ikke tale om et beslutningsforum. Afklaringspunkter, når en sag ønskes drøftet i Voldsteamet: Når en fagperson uden for Børne- og Familierådgivningen retter henvendelse til en repræsentant for Voldsteamet, skal følgende afklares inden møde: 37

68 Skal sagen drøftes som 1) Anonym sag eller 2) Underretningssag med forældre/nærmeste netværk som mistænkt eller 3) Underretningssag med andre end forældre/nærmeste netværk som mistænkt. Denne afklaring har betydning for det videre sagsforløb. Ved henvendelse til en kommunal nøgleperson (se kontaktoplysninger ovenfor) vil du blive vejledt om, hvordan du bør forholde dig i den konkrete situation, herunder om det vil være relevant og hensigtsmæssigt at drøfte problemstillingen i et møde i det samlede konsulentteam, og hvilken sagskategori, der i så fald vurderes at være tale om, jfr. ovennævnte om fremgangsmåden. Du og eventuelle relevante kolleger kan og bør i så fald deltage i møde i Voldsteamet. Møde i teamet afholdes efter behov. En af nøglepersonerne indkalder til møde (tid og sted). Der er ikke forud for et sådant møde krav om skriftlig underretning til Børne- og Familierådgivningen, men noget af sparringen kan gå på, at der efterfølgende bør fremsendes en underretning. Ligeledes vil man i teamet forholde sig til spørgsmålet om en eventuel anmeldelse til politiet. Det vil i så fald være Kommunen/Børne- og Familierådgivningen, der foretager politianmeldelse. Det skal tilføjes, at en observation hos barnet kan være så åbenlys, at der skal handles med det samme, uden at sagen skal omkring voldsteamet. Det kan f.eks. dreje sig om, at barnet har tydelige blå mærker, eller andre helt synlige tegn på noget, der giver anledning til mistanke om vold eller seksuelle overgreb. Og eventuelt i samspil med, at barnet selv fortæller pædagogen, læreren m.v., hvad der er sket. I sådanne situationer rettes der direkte henvendelse til forvaltningen, Børne- og Familierådgivningen, som orienteres pr. telefon, suppleret med skriftlig underretning. Det er herefter Børne- og Familierådgivningen, der har ansvaret for det videre fornødne, herunder stillingtagen til politianmeldelse. Der vil i alle sager, hvor der foretages politianmeldelse på grund af mistanke om, at der kan være foregået noget strafbart, være behov for, at en for barnet kendt person (tryghedsperson/ omsorgsperson fra eksempelvis skole eller daginstitution) sammen med sagsbehandler tager med barnet til afhøring hos politiet. For børn under 12 år vil udgangspunktet efter politiets beslutning være såkaldt videoafhøring, som foregår på politigården i Holstebro. Fra marts 2014 foregår videoafhøringer i Børnehuset, Gl. Skolevej 76, 7400 Herning. Det skal præciseres, at tryghedspersonen alene skal med til afhøring for at barnet i en svær situation kan være sammen med i hvert fald én kendt person, når nu mor og far ikke kan være med. Forhold til tavshedspligt Spørgsmålet rejser sig, om sådanne personfølsomme oplysninger ved mistanke om vold, seksuelle overgreb m.v. kan drøftes uden samtykke fra forældre. Det ligger i sagens natur, at hvis det er forældre, der er under mistanke, vil der naturligvis ikke skulle søges indhentet samtykke fra dem. Der vil generelt være to muligheder for drøftelse/sparring: 1) Problemstillingen kan drøftes anonymt, altså uden at der indgår navne, cpr.nr. m.v., eller 38

69 2) Forholdene kan drøftes ikke-anonymt. Der vil typisk kunne være hjemmel i persondatalovens 8 stk. 2 nr. 2 til, at dette kan ske uden forudgående orientering til forældrene, den såkaldte værdispringsregel. Ved mistanke til en medarbejder i skole, dagtilbud m.v. vedrørende vold eller seksuelle overgreb Hvis du som medarbejder får mistanke om eller kendskab til, at en anden medarbejder har begået vold eller overgreb over for et barn, skal du straks orientere din nærmeste leder! Du må ikke drøfte sagen med hverken den pågældende medarbejder eller det berørte barn og dets forældre! Du har også i dette tilfælde skærpet underretningspligt og pligt til at handle. 39

70 Underretning Underretningspligt Alle borgere har pligt til at underrette kommunen, hvis de får kendskab til vanrøgt, alvorlig misrøgt eller nedværdigende behandling af et barn. Det står i serviceloven, kapitel 27, 153 og 154. Som offentlig ansat, der arbejder med børn og unge, har man en særlig pligt til at være opmærksom på, hvordan børn og unge trives, og man har hermed også pligt til at kontakte den relevante myndighed (Børne- og Familierådgivningen), når og hvis man har en formodning om, at et barn har behov for særlig støtte. Se Hvad skal jeg reagere på på side 5 i forhold til symptomer, der kan føre til underretning. Underretningen skal indeholde de observationer, du har gjort, samt en beskrivelse af forløbet. Det er vigtigt, at der bliver skelnet mellem vished og formodning. Den skærpede underretningspligt fremgår af servicelovens 153: Serviceloven 153 Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, 1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte, 2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold, 3) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, eller 4) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb. I Socialministeriets bekendtgørelse nr af er beskrevet endnu en personkreds med skærpet underretningspligt. Det drejer sig om Læger i privat regi Ansatte ved frie grundskoler og frie kostskoler Personer, der er beskæftiget i frie dag-, fritids- og klubtilbud, dagpleje mv., drevet i privat regi Personer, der er beskæftiget ved opholdssteder, familiepleje, krisecentre, behandlingstilbud og lign. Underretningspligten indtræder, når et eller flere af ovennævnte forhold under nr. 1), 2), 3) eller 4) foreligger, uanset hvad der er årsagen til, at barnet eller den unge kan have behov for særlig støtte. Servicelovens kap. 11 oplyser om forskellige former for særlig støtte, bl.a.: Konsulentbistand Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer Aflastningsordning Kontaktperson til barnet/den unge og/eller familien Praktiktilbud Forældrepålæg Ungepålæg Anbringelse uden for hjemmet 40

71 Elementer i underretningen: - Barnets navn, CPR-nr. samt navn og adresse på forældrene - Underretters navn, adresse, og tlf. på arbejdsstedet - Anledningen til underretningen - Beskrivelse af barnets situation, familiens situation, dine observationer gerne med eksempler. - Skriv klart, hvad der gør dig bekymret - Beskriv, hvor længe det har stået på - Er der akut fare for barnet? - Beskriv, hvad der er gjort for at udbedre forholdet og resultatet heraf - Beskriv forældrenes holdning til forløbet og til den kendsgerning, at der bliver sendt en underretning - Husk dato og underskrift Du skal sende underretningen til Børne- og Familierådgivningen via Herning.dk eller Herning Kommunes intranet. Det er dit ansvar, at der bliver underrettet. Det er ikke nok at tro, at andre kolleger gør det, selv om du har drøftet forholdet med for eksempel Pædagogisk Psykologisk Rådgivning eller en sundhedsplejerske. Underretningspligten går altid forud for tavshedspligten. Det vil sige, at du i en situation, hvor du vurderer, at du efter gældende regler skal underrette Børne- og Familierådgivningen, ALDRIG overtræder din tavshedspligt Tilbagemelding på en underretning I henholdt til serviceloven 155, stk. 1 og 2 skal kommunen sikre, at der iværksættes en rettidig og systematisk vurdering af alle underretninger efter med henblik på at afklare, om barnet eller den unge har behov for særlig støtte samt foretage central registrering af underretningerne med henblik på at understøtte tilrettelæggelsen af indsatsen. Børne- og Familierådgivningen skal senest 24 timer efter modtagelsen af en underretning vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge. Sagsbehandleren skal senest 6 hverdage efter modtagelsen af en underretning bekræfte modtagelsen af underretningen over for den, der foretog underretningen. Sagsbehandler skal desuden orientere den, der har foretaget underretningen, om, hvorvidt den har iværksat en undersøgelse eller foranstaltninger vedrørende det barn eller den unge, som underretningen vedrører. Dette gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende. Sagsbehandleren kan orientere den, der foretog underretningen, om, hvilken type foranstaltning den har iværksat, og om den planlagte varighed heraf, hvis oplysningen herom vil kunne have væsentlig betydning for den støtte, som den pågældende under udøvelse af hvervet eller tjenesten kan yde barnet eller den unge. Dette gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende (serviceloven 155 b. stk. 1-3). I det omfang, en lærer eller en pædagog eller andre professionelle af forældre eller sagsbehandler foreslås inddraget i opgaver i forbindelse med en foranstaltning, ligger det i sagens natur, at pågældende naturligvis vil blive kontaktet og inddraget. 41

72 Hvis Børne- og Familierådgivningen modtager en underretning om et barn eller en ung, over for hvem der allerede er iværksat foranstaltninger, skal sagen genvurderes med deltagelse af én, der ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen (second opinion) (serviceloven 155a). God etik Nedenstående er god etik ved underretning om omsorgssvigt: - At forældrene er inddraget fra starten (dog ikke ved incest eller vold) - At den, der har bekymringen, formulerer den for forældrene - At skabe et ligeværdigt samarbejde med forældrene - At være åben og ærlig i kommunikationen - At håndtere fortrolige oplysninger korrekt - At forældrene er informeret om underretningen og det videre forløb 42

73 Tværfagligt møde 49 a-møde Udveksling af oplysninger i det tidlige eller forebyggende arbejde Med Barnets Reform (som trådte i kraft pr ) blev der af Folketinget skabt mulighed for at udveksle oplysninger mellem forskellige fagpersoner i det tidlige eller forebyggende arbejde, det såkaldte SSD-samarbejde (Skole, Socialforvaltning, Sundhedspleje og Dagtilbud). Reglen fremgår af servicelovens 49 a. 49 a. Skole, skolefritidsordning, sygeplejersker, læger, tandlæger og tandplejere ansat i den kommunale sundhedstjeneste, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Stk. 2. Udveksling af oplysninger efter stk. 1 til brug for en eventuel sag, jf. kapitel 11 og 12, om et konkret barn eller en ung kan ske én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan der ske en udveksling af oplysninger mellem de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, ved et opfølgende møde. Stk. 3. Selvejende eller private institutioner eller friskoler, som løser opgaver for de myndigheder, der er nævnt i stk. 1, kan indbyrdes og med de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, udveksle oplysninger i samme omfang som nævnt i stk. 1. Stk. 4. De myndigheder og institutioner, der efter stk. 1-3 kan videregive oplysninger, er ikke forpligtede hertil. Hvilket personale er omfattet af SSD-samarbejdet i 49a? Alle ansatte i kommunalt regi, som arbejder med børn og unge: Dagpleje, vuggestue, børnehave Fritidshjem/SFO Sundhedsplejerske, tandplejen og kommunal børn og ungelæge Skoler, friskoler, privatskoler Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Børne- og Familierådgivningen SSP-medarbejder Sagsbehandler i Børne- og Familierådgivningen Hvilket personale er ikke omfattet af SSD-samarbejdet? Private, der ikke løser opgaver for det offentlige på de nævnte områder, herunder for eksempel spejderklubber og sportsforeninger. Familieplejere, klubtilbud og anbringelsessteder Privatpraktiserende læger Politiet Sygehuse Følgende skal være opfyldt for at holde et møde: Der er grundlag for en eller anden form for bekymring for et barn/en ung. Formålet med et tværfagligt møde er, at dette skal hjælpe til bekræftelse eller afkræftelse af bekymringen. Og at der efterfølgende kan handles derudfra, eksempelvis i form af en underretning. Inden det tværfaglige møde holdes, skal det som hovedregel være forsøgt at få samtykke fra forældrene (forældremyndighedsindehaver) til udveksling af tværfaglige oplysninger. Lykkes 43

74 det ikke fordi forældrene siger nej, eller fordi de ikke svarer på henvendelser kan det tværfaglige møde afholdes uden samtykke. I særlige tilfælde kan et møde afholdes uden at indhentelse af samtykke har været forsøgt, for eksempel fordi forældre er præget af alkohol- eller stofmisbrug. Der kan afholdes ét møde, eventuelt 2, hvis der eksempelvis ved det første møde viser sig behov for at medinddrage endnu en fagperson. Hvis der i forhold til det samme barn senere opstår en ny bekymring, kan der på ny afholdes ét, eventuelt to, møder. 44

75 Forebyggelsesorganiseringen i Herning Kommune I Herning kommune har man med indførelsen af SSD som følge af Barnets Reform, der trådte i kraft valgt at organisere både SSP- og SSD-samarbejdet i en samlet forebyggelsesorganisation (se skematisk oversigt herunder). Der er mange sammenfald mellem SSPopgaverne og SSD-opgaverne men også mange forskelle. Hensigten med den nye organisering er således at bibeholde de særlige forhold, der gør sig gældende for SSP-arbejdet, men samtidig tænke sammenfaldene ind i forhold til SSD-arbejdet. Målet er, at både SSD- og SSP-arbejdet styrkes af sammentænkningen. Hver skole/daginstitution udpeger en SSD-repræsentant og for skole og fritidstilbud en SSPrepræsentant. Disse personer samles 3 gange om året med kommunens Børne- og Ungelæge, Børneog Familierådgivningen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Sundhedsplejen, Tandplejen samt Politiet til forebyggelsesmøder, der afholdes af forebyggelseskonsulenterne i Herning kommune. Efterfølgende har de udpegede personer ansvaret for at viderebringe viden, igangsætte og videreføre SSD- og SSP-arbejdet i egen organisation. Specifikt er formålet med SSP at medvirke til, at de unge får et godt liv. Det vil sige, at de kan få støtte og vejledning til at træffe de rigtige valg, så de er i stand til at sige fra over for kriminalitet og misbrug. Endvidere er formålet at støtte forældrene, så de er godt rustet til at påtage sig forældreansvaret. Specifikt er formålet med SSD at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for børn og unge, som mistrives. De relevante fagpersoner får med Barnets Reform, mulighed for at udveksle oplysninger om et barn eller en ung i det tidlige eller forebyggende arbejde et 49a-møde (se side 15). 45

76 Illustration af forebyggelsesorganiseringen Styregruppen Lokalrådet Kommunalt niveau o o o o Centerchef for Børn og Læring Centerchef for Børn og Forebyggelse Politiet Forebyggelseskoordinator Tirsdagsmødet Det opsøgende team (DOT) Følgegruppe Forebyggelsesmøder Dagplejen, Dagtilbud, Skoler, BOF, PPR, Børn og Ungelæge, Nord Tandplejen, ØstSundhedsplejen Sydog Politiet Vest SSP- vejledermøder HHgr. deltager på nord el. syd Lokalt niveau Forebyggelseskoordinator Skoledistrikt 1 Skoledistrik t 2 Lokale forebyggelsesgrupper Skoledistrikt 3 Forebyggelsesansvarlig på skole og institution Ungdomsskolen Politiet Ad hoc mv. BOF PPR Sundhedsplejen Dagplejen Evt. andre relevante lokale repræsentanter niveau Familie- og barns Netværksgruppe Efter behov: Dagtilbud, Skoler, BOF, PPR, Børn og Ungelæge, Sundhedsplejen. Det daglige samarbejde 46

77 Tavshedspligt videregivelse af oplysninger oplysningspligt Kort resumé af reglerne se uddybende nedenfor 1) Der skelnes mellem ikke-fortrolige oplysninger, almindeligt fortrolige oplysninger og følsomme oplysninger. 2) Hovedreglen er, at en medarbejder har tavshedspligt i forhold til almindeligt fortrolige og følsomme oplysninger. 3) Almindeligt fortrolige og følsomme oplysninger kan udveksles mellem fagpersoner, hvis der foreligger konkret samtykke hertil fra forældremyndighedsindehaver(e). 4) Særlige SSD-regler i serviceloven giver mulighed for også i situationer, hvor forældrene ikke vil give samtykke at udveksle fortrolige og følsomme oplysninger én, eventuelt to gange, vedrørende en bekymring om et barn/ en ung. 5) Også i SSP-arbejdet kan der i det kriminalitetsforebyggende arbejde i et vist omfang udveksles fortrolige og følsomme oplysninger uden samtykke fra forældremyndighedsindehaver (retsplejelovens 115). 6) Fagpersoner fra samme enhedsforvaltning kan frit udveksle både fortrolige og følsomme oplysninger i det omfang, det er påkrævet i forhold til sagsarbejdet. 7) De særlige dispensationsregler om videregivelse af fortrolige og følsomme oplysninger på trods af tavshedspligt fra den ene fagperson til den anden eller til private fremgår af persondatalovens ) Underretningspligten i servicelovens 153 omkring børn og unge, der lever med betydelige vanskeligheder/mistanke om omsorgssvigt mv., går foran alle regler om tavshedspligt. En fagperson overtræder altså ALDRIG sin tavshedspligt ved at underrette til Børne- og Familierådgivningen. 9) Børne- og Familierådgivningen har med hjemmel i retssikkerhedslovens 11 c mulighed for at indhente oplysninger fra alle myndigheder, der i en given situation kan bidrage med nødvendige oplysninger omkring et barn/en familie, som formodes at være i vanskeligheder. Dette kan om nødvendigt ske uden samtykke fra forældrene. 47

78 Tavshedspligt, videregivelse af fortrolige oplysninger og oplysningspligt uddybende Tavshedspligt Tavshedspligten indebærer, at man som fagperson har tavshedspligt med hensyn til alle fortrolige oplysninger om børn, unge og deres familier, som man kommer i besiddelse af igennem sit arbejde. Formålet med reglerne om tavshedspligt er at sikre retssikkerheden og den grundlæggende tillid mellem borgeren og det offentlige. Reglerne om tavshedspligt skal bl.a. sikre, at der kun udveksles fortrolige oplysninger om børn og unge og deres familier med andre fagpersoner, når dette er nødvendigt, og når det har et sagligt formål. Det afgørende for, om en oplysning skal anses for fortrolig, er en vurdering af, om oplysningen er af en sådan karakter, at man efter den almindelige opfattelse i samfundet bør kunne forlange, at oplysningen ikke kommer til offentlighedens kendskab. Persondatalovens behandlingsregler i 6 8 skelner imellem på den ene side ikke-fortrolige og almindeligt fortrolige personoplysninger, der er omfattet af persondatalovens 6, og på den anden side følsomme oplysninger, der er omfattet af persondatalovens 7 8, også kaldet oplysninger om rent private forhold. Se bokse med eksempler. Betingelserne for at behandle, herunder videregive, personoplysninger skærpes, jo mere følsomme oplysninger, der er tale om. Det er strafbart at bryde reglerne om offentlige myndigheders tavshedspligt. Persondatalovens regler om samtykke som grundlag for videregivelse af fortrolige oplysninger Der findes flere ligestillede muligheder for at videregive oplysninger i henhold til 6 8 i persondataloven. Blandt andet er der mulighed for at videregive personoplysninger til andre myndigheder eller til private, hvis der er indhentet et samtykke. Et samtykke kan være skriftligt eller mundtligt, men det mest hensigtsmæssige vil ofte være, at samtykket er skriftligt. Et samtykke er ikke tidsbegrænset, men man kan tilbagekalde et samtykke på et hvilket som helst tidspunkt; dog ikke med tilbagevirkende kraft. Et samtykke skal være afgivet frivilligt, og det skal klart og tydeligt skal fremgå, hvad der er givet samtykke til, hvilke Eksempler på ikke-fortrolige eller almindeligt fortrolige oplysninger omfattet af persondatalovens 6 Navn og adresse (se dog nedenfor vedr. bopæl, der indikerer helbredsmæssige forhold). Fødselsdato. Nationalitet. Familiemæssige forhold, fx hvem der har forældremyndigheden, at forældrene er gift eller blevet skilt. Forældrenes økonomiske forhold, fx at familien får særligt børnetilskud. Oplysning om helbred uden angivelse af, hvori sygdommen består. Forældrenes ansættelses- eller uddannelsesforhold. Forældrenes bil- og boligforhold. Mindre sociale problemer. Lettere adfærdsproblemer hos børn. Listen er ikke udtømmende Eksempler på fortrolige oplysning-er om rent private forhold omfattet af persondatalovens 7 Oplysninger om race, religion, hudfarve eller seksuel orientering. Helbredsmæssige forhold, fx at et barn har sukkersyge, tager medicin el. lign. En oplysning om bopæl kan være en oplysning om helbredsmæssige forhold, hvis bopælen indikerer sygdom, fx adresse på psykiatrisk hospital. Listen er ikke udtømmende Eksempler på fortrolige oplysninger om rent private forhold omfattet af persondatalovens 8 Oplysninger om strafbare forhold. Oplysninger om væsentlige sociale problemer, fx at forældrene er voldelige over for hinanden, eller at der er indgivet anmeldelse for seksuelle overgreb. Oplysninger om selvmord/selvmordsforsøg. Oplysninger om, at forældrene har søgt om separation, fået separation eller begæret skilsmisse. Oplysninger om, at forældrene har været arbejdsløse i en længere periode, eller at en mor modtager førtidspension. 48 Listen er ikke udtømmende

79 typer af oplysninger, der må ske behandling og videregivelse af, til hvem oplysningerne må gives, samt med hvilket formål det sker. Den, der afgiver samtykke, skal være klar over, hvad det er, man giver samtykke til. Persondatalovens øvrige regler om videregivelse af personoplysninger Udover ved samtykke er der flere muligheder for behandling, herunder videregivelse, af personoplysninger til andre myndigheder eller til private. Ikke-fortrolige eller almindeligt fortrolige oplysninger (persondatalovens 6) Behandling, herunder videregivelse, af almindeligt fortrolige eller ikke-fortrolige oplysninger kan bl.a. finde sted, hvis behandlingen er nødvendig: For at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige. Af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse. Det betyder, at myndighedens egen indsamling, registrering og interne brug som udgangspunkt kan ske uden samtykke, hvis behandlingen sker inden for det arbejdsområde, myndigheden ifølge lovgivningen skal varetage. Det betyder desuden, at man som oftest vil kunne videregive oplysninger omfattet af persondatalovens 6 til andre offentlige myndigheder, som har behov for oplysningerne i deres sagsbehandling. For at beskytte den registreredes vitale interesser. For at den dataansvarlige eller modtageren af oplysningerne kan forfølge en berettiget interesse, der overstiger hensynet til den registrerede. Vurderingen vil bl.a. afhænge af oplysningernes karakter og formålet med videregivelsen. Følsomme oplysninger omfattet af persondatalovens 7 og 8 (oplysninger om rent private forhold) Personoplysninger omfattet af persondatalovens 7 kan behandles, herunder videregives, hvis: Det er nødvendigt for at beskytte den registreredes eller en anden persons vitale interesser i tilfælde, hvor den pågældende ikke fysisk eller juridisk er i stand til at give sit samtykke. Det kan fx være i situationer, hvor den registrerede på grund af sygdom eller andre fysisk betingede omstændigheder som fx senildemens og bevidstløshed ikke er i stand til at meddele sit samtykke. Oplysningerne er blevet offentliggjort af den registrerede. Det er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Denne bestemmelse handler om offentlige myndigheders behandling af oplysninger som led i myndighedsudøvelse. Det vil bero på en konkret vurdering, om videregivelse er nødvendig i den situation. Personoplysninger omfattet af persondatalovens 8 vil kunne videregives, hvis: Betingelserne i persondatalovens 7 er opfyldt. Det sker for at varetage private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår ( Værdispringsregel ). Det er nødvendigt for, at en offentlig myndighed kan udføre sine opgaver, eller er påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe. Denne mulighed gælder uanset, om videregivelsen er nødvendig af hensyn til den myndighed, som videregiver oplysningerne eller af hensyn til den myndighed, som modtager oplysningerne. Det er nødvendigt for udførelsen af en persons eller en virksomheds opgaver for det offentlige. Særlige regler for forvaltningsmyndigheder inden for det sociale område (persondatalovens 8, stk. 3) Forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, er under særligt 49

80 restriktive regler i forhold til videregivelse af følsomme oplysninger omfattet af persondatalovens 7 8 til andre forvaltningsmyndigheder eller til private. Reglerne fremgår af persondatalovens 8, stk. 3. De særlige regler har fx betydning, hvis socialforvaltningen har behov for at videregive følsomme oplysninger omfattet af persondatalovens 7 8 til en privatpraktiserende læge eller til en anden forvaltningsmyndighed, fx statsforvaltningen. Efter persondatalovens 8, stk. 3, kan en forvaltningsmyndighed inden for det sociale område videregive følsomme oplysninger omfattet af persondatalovens 7 8, hvis videregivelsen: Sker for at varetage private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse herunder hensynet til den, oplysningen angår. Denne mulighed for videregivelse kaldes Værdispringsreglen. Videregivelse efter denne bestemmelse kan fx ske, hvis de sociale myndigheder har mistanke om vold eller andre overgreb mod børn og i den forbindelse ønsker at kontakte andre myndigheder, såsom sygehuse, politi mv. for at beskytte børnene. Er et nødvendigt led i sagens behandling eller nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyn eller kontrol. Videregivelsen skal være et nødvendigt led i den afgivende myndigheds sagsbehandling. Der kan ikke lægges vægt på den modtagende myndigheds interesse i videregivelsen. Den kommunale enhedsforvaltning Når det skal afgøres, om der kan udveksles fortrolige oplysninger med andre fagpersoner og myndigheder, har det betydning, om der udveksles oplysninger inden for samme myndighed dvs. inden for den kommunale enhedsforvaltning, eller om der videregives oplysninger til andre myndigheder eller eventuelt til private. Persondatalovens behandlingsregler gælder også for intern behandling og udveksling af oplysninger inden for den kommunale enhedsforvaltning. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at udveksling af oplysninger inden for den kommunale enhedsforvaltning ikke anses for videregivelse til andre forvaltningsmyndigheder. Såfremt kravene i persondatalovens behandlingsregler iagttages, kan der ske intern udveksling af oplysninger inden for den kommunale enhedsforvaltning. De enkelte fagpersoner og forvaltningsenheder i en kommune udgør en samlet forvaltningsmyndighed. Man siger, at de hører under den kommunale enhedsforvaltning. For eksempel hører Børne- og Familierådgivningen, Sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og kommunale dagtilbud efter dagtilbudsloven under den kommunale enhedsforvaltning. Også de enkelte afdelinger inden for voksenområdet henhører i denne sammenhæng under den kommunale enhedsforvaltning, såsom Social, Sundhed og Beskæftigelse samt Handicap og Integration. Hvis en administrativ enhed har en selvstændig kompetence i forhold til kommunalbestyrelsen, er den administrative enhed en selvstændig forvaltningsmyndighed. Hver skole er således en selvstændig forvaltningsmyndighed. Af andre forvaltningsmyndigheder og udvalg mv., der ikke hører til den kommunale enhedsforvaltning, kan nævnes: 50

81 Skolebestyrelser, SSP, forældrebestyrelser i daginstitutioner, folkeoplysningsudvalg, børn og ungeudvalg, statsforvaltningen, politiet, privatansatte læger og institutioner, der er oprettet og organiseret på privatretligt grundlag. I SSP-samarbejdet er der andre muligheder for udveksling af oplysninger, jf. Retsplejeloven 115. Oplysningspligt Børne- og Familierådgivningen kan hos de, der er besiddelse af forskellige oplysninger om børn og unge under 18 år indhente de nødvendige oplysninger. Dvs. hos andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer mv. Hovedreglen er, at det forinden skal forsøges at få samtykke fra den, som oplysningen vedrører. Derefter kan Børne- og Familierådgivningen indhente oplysningen med eller uden samtykke, jfr. retssikkerhedslovens 11 c stk.1 nr. 1. I særlige tilfælde kan det undlades at forsøge at få samtykke. Der er en tilsvarende ret og pligt i retssikkerhedslovens 11 c stk. 2, når det drejer sig om private personer med eventuelt kendskab til barnet og familien. I praksis bliver denne ret og pligt kun brugt, hvis det drejer sig om familier og børn, hvor bekymringen er stor, og hvor det ikke er muligt at skabe de nødvendige forandringer sammen med familien. Eller i de tilfælde, hvor der kan være risiko for overgreb på barnet, hvis forældrene får kendskab til, at Børne- og Familierådgivningen indhenter oplysninger. Det kan være et problem i samarbejdet, at Børne- og Familierådgivningen ikke har oplysningspligt over for den, der giver oplysningerne. Dette har sammenhæng med tavshedspligten, sammenholdt med, at du som underretter ikke er part i sagen. Skoler, børneinstitutioner og Den sociale Myndighed har pligt til at orientere den af forældrene, der ikke har forældremyndigheden, om barnets forhold, hvis forælderen anmoder om det, jfr. forældreansvarslovens

82 Kontaktnumre Børne- og Familierådgivningen: PPR: SSP: mobil SSD: mobil Sundhedsplejen: Børne- og ungelæge: Familiecentret: Kommunens hjemmeside: 52

83 7. Evidens- og forskningsbaserede indsatser i Herning Kommune håndbog for fagprofessionelle Evidens- og Forskningsbaserede Indsatser i Herning Kommune Håndbog for fagprofessionelle Februar 2015 Center for Børn og Læring Center for Børn og Forebyggelse 53

84 1 Forord Evidensbaserede indsatser i Herning komme. Nærværende materiale er målrettet brugerne af evidensbaserede tiltag i Herning Kommune: Skoleledere, institutionsledere, lærere og pædagoger m.fl. Materialet giver en oversigt over de tilbud, som der kan henvises til og en beskrivelse af de anvendte institutionsomfattende tilbud i Herning Kommune. Materialet er opbygget således, at de forebyggende og mindst indgribende tiltag i institution og skole er beskrevet først. Disse efterfølges af de mere og mest indgribende tiltag. Materialet er endvidere opdelt således, at tiltag i aldersgruppen 0-6 år beskrives først, og derefter tiltagene for aldersgruppen 6-12 år (15 år). Forskning både i Danmark og udlandet indikerer, at antallet af børn med adfærdsproblemer i Danmark fordeler sig som i nedenstående trekant: Det røde felt: Alvorlige adfærdsproblemer.( 0-5%) Det gule felt: Risiko for udvikling af adfærdsproblemer (10-15 %) Det grønne felt: Børn og unge, der trives og er i udvikling (85%) Yderligere information kan fås ved kontakt til den ansvarlige kontaktperson for de enkelte indsatser. 54

85 2 Institutionsomfattende inklusionstilbud i Herning Kommune 2.1 DUÅ - Dagtilbud DUÅ- Dagtilbud begyndte i januar 2010 som et pilotprojekt etableret i partnerskabskommunerne Holstebro, Ikast-Brande, Herning. Pilotprojektet havde som overordnet formål at afprøve DUÅprogrammet Teachers Classroom. Uddannelsen er meget praksisorienteret med oplæring, der gennem rollespil giver deltagerne en værktøjskasse inden for de givne principper, der er gældende i konceptet Målgruppe: Samtlige pædagogiske medarbejdere i længerevarende ansættelsesforhold i daginstitutionerne i Herning kommune Beskrivelse af forløbet: Selve uddannelsen tager 6 hele dage fordelt over ca. 36 uger. Hver institution deltager med en 1/3 af personalet pr. undervisningsgang. Efter hver undervisningsgang får deltagerne en opgave, som de skal løse i deres institution ud fra de principper, der er gældende i konceptet. Der er 6 uger mellem hver undervisningsgang. I denne periode kommer vejlederne ud og gennemgår besvarelsen af opgaven med medarbejderne. Efter endt uddannelse tilbydes institutionerne en opfølgning bestående af 10 gange vejledning. Det er institutionsledelsens ansvar at definere indholdsdelen i disse vejledninger, så det giver et kvalitetsløft ind i den daglige drift og forankring af konceptet. Lederne indkalder til erfamøder med CBL og CBF Resultater: DUÅ- Dagtilbud styrker det fælles sprog i institutionen giver medarbejderne større handlekraft til konflikthåndtering. øger børns kognitive problemløsningsstrategier øger børns håndtering af strategier til at undgå konflikter.. øger børns sociale kompetencer og passende færdigheder i relationer reducerer børns problemadfærd i hjem og institution øger børns accept og vilje til at overholde forældrenes retningslinjer pædagoger, der har deltaget i programmet, er i højere grad anerkendende i deres samvær med børnene. 55

86 2.1.4 Dokumentation: DUÅ-Dagtilbud er den norske udgave af Teachers Classroom udviklet af Carolyn Webster-Stratton Tilgængelighed / Visitation: Der kan ansøges via ansøgningsskemaer som sendes til Center for Børn og læring. Skemaet kan hentes på Herning kommunes intranet: Infobasen / Børn og Unge / Forvaltningsinfo - BOU / Skemaer og blanketter 2.2 LP- modellen, INSTITUTION I 2010 startede LP på daginstitutioner. Omdrejningspunktet for uddannelsen i LP- modellen er systemteoretisk. De fastansatte medarbejdere skal reflektere over egen praksis i hverdagssituationer. Der skal oparbejdes en bevidsthed om, hvilken teori man benytter i valgte strategier og tiltag og ikke mindst, hvorfor disse teorier benyttes. LP modellen tager udgangspunkt i en analysemodel, som følges stringent af hensyn til indsatsens evidens Målgruppe: Samtlige fastansatte medarbejdere på daginstitutioner i Herning kommune Beskrivelse af forløbet: Selve uddannelsesforløbet varetages af University College Nordjylland (UCN). Vejledningen i uddannelsen varetages dels af UCN, dels af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Herning Kommune. UCN`s uddannelsesforløb for daginstitutioner er som følgende: Det første år er der 3 undervisningsgange med indføring i LP - modellen, hertil er der 4 E- læringsmoduler, hvor PPR vejleder på besvarelserne. Sideløbende er der et tovholderforløb med 4 E- læringsmoduler, hvor UCN vejleder på besvarelserne. Det andet og tredje år har UCN uddannelsestemaer med 3 undervisningsgange pr. år, med tilhørende E læringsforløb med 3 moduler, hvor det er UCN, der vejleder besvarelserne. I institutionen etableres LP- grupper, som mødes kontinuerligt. Sammensætningen i disse grupper skal helst være på tværs af arbejdsrelationer i institutionen. Størrelsen på grupperne skal være mellem 7-9 medarbejdere. Det anbefales at LP-grupperne mødes hver 14. dag. 56

87 Der tilbydes live vejledning til grupperne fra LP vejlederen 4 gange pr. år i 4 år. Der udover afholdes Leder Erfa møder på CBL 2 gange årligt til leder sparring og innovative tiltag i forankringsprocessen i institutionen Resultater i Herning kommune: LP uddannelsen giver et fælles afsæt for alle medarbejdere, som udmønter sig i en fælles forståelse for tilgangen til problemstillinger. Alle har lært at anvende den samme analysemodel ved en problemstilling og kan perspektivere opretholdende faktorer. De faglige dialoger giver et fælles sprogbrug i institutionen, Der opleves et fagligt løft i institutionen. De pædagogiske strategier og tiltag giver medarbejderne større bevidsthed om hvilke teorier, der tages i anvendelse og hvorfor. Analyseredskab til det videre arbejde i institutionen Dokumentation: Nordahl, T. (2005): Læringsmiljø og pedagogisk analyse. En beskrivelse og evaluering af LPmodellen. Oslo. NOVA Rapport 19/05. Dokumentation for indsatsen bliver givet i Kortlægningsundersøgelsen Tilgængelighed / Visitation Der ansøges via ansøgningsskema til Center for Børn og Læring Skemaet kan hentes på Herning kommunes intranet: Infobasen / Børn og Unge / Forvaltningsinfo - BOU / Skemaer og blanketter Oversigt over LP implementering mellem daginstitution og CBL og CBF centrene År 1. Ramme / grundkontrakten: Et teoretisk oplæg om systemteori, som en del af at blive LP daginstitution Leder erfa møde: ledere med CBL og CBF feb. okt. E- Learning fra UCN mar. jun. Tovholder møder på tværs af skoler / institutioner Vejledning fra PPR aug. sep. nov. 57

88 År 2. Vejledning fra PPR Vejledning fra PPR Lokalt erfa møde: leder-tovholder/koordinator/lp vejleder Leder Erfa møder: ledere med CBL og CBF feb. - maj aug. nov. jun. mar. sep. År 3. Vejledning fra PPR Vejledning fra PPR Lokalt erfa møde: leder tovholder/koordinator/ LP vejleder Leder erfa møder: for ledere med CBL og CBF feb. - maj aug. nov. jun. mar. sep. År 4. Vejledning fra PPR Lokalt erfa møde: leder-tovholder/koordinator / Lp vejleder Leder erfa - møde for ledere med CBL og CBF feb. - maj jun. mar. sep. År Lokalt erfa-møde: leder, tovholdere, koordinator CBL jun. 2.3 Herning modellen Herning modellen er bygget op omkring DUÅ Dagtilbud, (side 4) og suppleret med undervisning i systemisk teori. Programmet omfatter uddannelse af alle fast ansatte medarbejdere. Indholdsdelen er meget praktisk orienteret, ligesom der indgår rollespil og aktiv deltagerinvolvering i undervisningen Målgruppe: Samtlige fastansatte, pædagogiske medarbejdere i daginstitutioner og fritidstilbud i Herning kommune. 58

89 2.3.2 Beskrivelse af forløbet: Uddannelsen tager 9 hele dage, fordelt over 42 uger i løbet af et år.. For hver institution der deltager, udgør antallet pr. undervisningsgang 1/3 af personalet. De 9 dage består af en introduktionsdag, 2 temadage og 6 workshopdage. Efter hver workshopdag skal der løses en opgave ud fra workshoppens tema. Opgaven skal løses i institutionens hverdagspraksis. Til dette gives der live vejledning fra to vejledere Resultater: styrker det fælles sprog i institutionen giver medarbejderne større handlekraft til konflikthåndtering. øger børns kognitive problemløsningsstrategier øger børns håndtering af strategier til at undgå konflikter. øger børns sociale kompetencer og passende færdigheder i relationer reducerer problemadfærd i hjem og skole øger børns accept og vilje til at overholde forældrenes retningslinjer pædagoger, der har deltaget i programmet er i højere grad anerkendende i deres samvær med børnene Dokumentation : Tilgængelighed / Visitation: Der ansøges via ansøgningsskemaer til Center for børn og læring Herning kommunes intranet, Infobasen / Børn og Unge / Forvaltningsinfo - BOU / Pjecer og foldere Oversigt over DUÅ - Dagtilbud / Herning modellen implementering mellem daginstitution og CBL CBF centrerne. År. 1. Commitmentmøder: For ledelsen af daginstitutionen på CBL jun. For medarbejderne: et vejleder møde på institutionen undervisningsmetode / indhold jun. Parathedsskemaet indsendes til CBL Introduktionsdage til systemer og den systemiske tankegang aug. aug. Workshopsdagene samt temadagene - 9 dage fordelt over 42 uger i løbet af et år 59

90 Vejledning mellem hver workshops dag - af de vejledere som underviser Fælles erfa møder: leder / pædagogisk leder mellem CBL og CBF okt. År. 2 Brug af klippekortet til vejledning, institutionerne indkalder til vejledningen og sætter dagsordenen. Der skal bruges 5 klip år 2. Hvert klip svarer til 3,5 times vejledning. Leder erfa - møder på forvaltningen m CBL og CBF mar. sep. År. 3 Brug af klippekortet til vejledning, institutionerne indkalder til vejledningen og sætter dagsordenen. Der skal bruges 5 klip år 3. Hvert klip svarer til 3,5 times vejledning Leder-erfa-møder på forvaltningen m. CBL mar. sep. År. 4 Lokale leder erfa møder på institutionen med ledelsen vejleder jun. Temadage fælles for de institutioner som er på 4 år efter uddannelsen i Herning modellen. År. 5,6,7. Lokale Leder- erfa møder på institutionen med ledelsen vejleder jun. 2.4 DUÅ De Utrolige År DUÅ blev implementeret i Danmark i 2005 via Norge i et partnerskab mellem Ikast-Brande, Holstebro og Herning kommuner Herning kommune har siden 2006 tilbudt DUÅ til børnefamilier. De første par år som forældreprogrammet BASIC. Efter to år blev det udvidet med DINOSAURUSSKOLEN for børn, hvor forældrene følger forældreprogrammet. 60

91 I de sidste par år er også DUÅ SMÅBØRN (Toddler) og DUÅ SPÆDBØRN (Baby) føjet til. Derudover tilbyder Herning kommune DUÅ DAGTILBUD og HERNINGMODELLEN til daginstitutionspersonale. I Herning Kommune hører DUÅ under CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE og EVIDENSHUSET danner rammen om alle DUÅ- programmerne Målgrupper Herning kommunes DUÅ tilbud består af følgende: BASIC forældregrupper. Målgruppen er forældre til 3 8 årige børn med udadreagerende adfærd og / eller bekymrende adfærd med gentagne og negativt samspil mellem barn og forældre. DINOSAURUSSKOLEN børnegrupper (DINO) Målgruppen er fokusbørnene til de forældre, der følger DUÅ BASIC eller som har fulgt DUÅ BASIC. DUÅ SMÅBØRN (Toddler). Målgruppen er forældre til børn mellem 1 3 år, hvor der er begyndende eller igangværende samspilsproblemer mellem forældre og børn. DUÅ SPÆDBØRN (Baby). Målgruppen er forældre til børn 0-1 år, hvor forældrene har brug for en forebyggende indsats, der fremmer tilknytningen til barnet og derigennem opnår en positiv og omsorgsfuld forældrekompetence. DUÅ forældreprogrammerne er velegnet til alle, også til forældre med diagnoser. Vores erfaring er, at især depressive forældre har gavn af metoden Beskrivelse af forløbene. DUÅ programmerne er gruppebaserede, idet gruppedynamikken indgår positivt i sessionerne. Der er 2 gruppeledere i hver gruppe, som har til opgave at lede gruppen, så de enkelte gruppedeltagere kommer til at indgå i en proces med hinanden. Gennem denne proces får forældrene en forældreuddannelse samtidig med, at der opbygges et fremtidigt netværk. BASIC og DINO forløbene afvikles parallelt 1 gang ugentlig á 2½ time i 22 på hinanden følgende uger. SMÅBØRNs og SPÆDBØRNs grupperne afvikles over uger. Det er meget vigtigt for alene- forældrenes udbytte af forløbet, at de har en støtteperson med. Forløbene indeholder undervisning via videoklip, indlæring gennem bog / lydbånd, telefonvejledning, rollespil og gruppediskussioner. 61

92 2.4.3 Dokumentation Hver forældre udfylder et EYBERG skema, som viser barnet adfærd, graden af intensitet og omfang af problemerne. Ud fra scoren sammensættes de enkelte BASIC forældregrupper. Der er løbende 2 grupper i gang parallelt: En forbyggende gruppe (Sundhedsplejen/PPR) og en behandlende gruppe (Familiecenteret.). International forskning gennem 25 år viser, at børnenes uhensigtsmæssige adfærd reduceres betydeligt, hvis forældrene følger og arbejder med programmet. I Danmark har Rambøll lavet en evaluering af den danske implementering, og den viser samme tendens Visitation Daginstitutionen, sagsbehandleren, skolen, sundhedsplejersken, eller PPR udfylder henvisningsskemaet sammen med forældrene. Skemaet indsendes til DUÅ koordinatoren, som efterfølgende sammensætter grupperne. Se om de enkelte programmer på Herning kommunes intranet, Infobasen / Børn og Unge / Forvaltningsinfo - BOU / Pjecer og foldere udgivelser, børn og unge 62

93 2.5 PALS Skoletilbud. PALS står for Positiv Adfærd i Læring og Samspil. PALS startede i Herning kommune som pilotprojekt i Pilotprojektet var et samarbejde mellem socialstyrelsen og Ikast-Brande, Holstebro og Ålborg kommuner. Pilotperioden var i samarbejde med Norge, der uddannede de første PALS vejledere i DK. Atferdssenteret i Oslo har udarbejdet den norske model af PALS i samarbejde med Oregon i USA. I 2013 er der 7 PALS skoler og SFO er /fritidshjem. PALS er en forebyggende model, der tager sit afsæt på en anerkendende platform, hvor positiv involvering, værdsættelse og opmuntringssystemer er grundlag for et positivt læringsmiljø for alle. PALS bygger på en evidensbaseret tankegang i det pædagogiske arbejde med børn i normalområdet og børn i adfærdsproblematikker. PALS er en dynamisk udviklingsmodel, der understøtter en kompetent organisation, hvori medarbejderes erfaring og viden bringes i spil. For at styrke elevernes sociale og skolefaglige kompetencer, arbejdes der med pædagogiske refleksioner og praktiske øvelser via rollespil. PALS benytter endvidere det databaserede system SWIS, der er en løbende kortlægning af elevadfærd. PALS består af: 1) Oplæringsprogram for alle ansatte 2) Interventionsprogram med komponenter der er defineret på forhånd til alle elever 3) Implementeringsstrategi og vedligeholdelse Målgruppe: PALS omfatter alle ansatte på skolen/sfo lærere, pædagoger, forældre, teknisk personale samt alle elever på skolen/sfo Beskrivelse af forløbet: PALS implementeres over en 3 årig periode med en ekstern PALS vejleder, uddannet i Socialstyrelsen. 1. år fokuseres der på generelle og forebyggende tiltag. Der arbejdes med kernekomponenterne i PALS som er: Gode beskeder, positive interaktioner, håndtering af følelser, håndtering af problemadfærd, involverende tilsyn. Samtidig med oplæring af personalet påbegyndes involvering af eleverne. 63

94 2. år indeholder fortsat oplæring, der er handlingsorienteret, og der sættes gang i de generelle og forbyggende tiltag, herunder forældrerådgivning. Derudover sker der oplæring og tilrettelæggelse i de individuelle støttetiltag, bl.a via det skoleomfattende datamateriale, der indsamles i SWIS og analyseres. På baggrund af denne analyse iværksættes tiltag for den enkelte elev. 3. år vedligeholder skolen/sfo kernekomponenterne og igangsætter de individuelle støttetiltag. 4., 5., 6. år og frem vedligeholder, udvikler og forfiner skolerne/sfo tiltagene. Der foretages løbende selvevaluering af PALS under implementeringen. På skolen sammensættes et PALS team, der repræsenterer skolen bredt - heriblandt ledelse og tovholder. Palsteamets opgave er at koordinere skolens udviklingsarbejde, så det involverer alle ansatte, elever og forældre. PALS vejlederen introducerer og giver oplæring i teorigrundlaget for PALS. Efter endt oplæring er Palsvejlederen processtøttende Dokumentation: Anne Arnesen, Terje Ogden og Mari-Anne Sørlie: Positiv adfærd og støttende læringsmiljø i skolen 2008 Utdanningsdirektoratet: Forebyggende innsatser i skolen 2006 PALS håndbogen Resultater: Der opnås et fælles sprog på skolen. Der skabes tydelige positive fælles værdier og forventninger på skolen. Fokus ændres fra mangelproblematikker, til fokus på det, der fungerer. Øget bevidsthed om værdien af positiv involvering fra den enkelte voksne. Flere strategier for de ansatte til at undgå konfliktoptrapning. Giver flere problemløsnings muligheder for ansatte, elever og forældre. Styrket forældresamarbejde. Tæt samarbejde med PMTO. Styrke elevers sociale og skolefaglige kompetencer. Kortlægning af risiko og beskyttende faktorer Tilgængelighed / visitation: Readiness krav: Ledelse og mindst 80 % af personalegruppen skal ønske at arbejde med PALS. 64

95 Ansøgning sendes til Center for Børn og Læring. Om programmerne se, udgivelser, børn og unge 2.6 LP- modellen SKOLE LP startede på skoler i Herning kommune i Omdrejningspunktet for uddannelsen i LPmodellen er teoretisk. De fastansatte medarbejdere skal reflektere over egen praksis i hverdagssituationer. Der skal oparbejdes en bevidsthed om hvilken teori man benytter i valgte strategier og tiltag, og ikke mindst hvorfor disse teorier benyttes. LP modellen tager udgangspunkt i en analysemodel som følges stringent af hensyn til indsatsens evidens Målgruppe: Samtlige fastansatte medarbejdere på skolen Beskrivelse af forløbet: Selve uddannelsesforløbet varetages af University College Nordjylland (UCN). Vejledningen i uddannelsen varetages af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Herning kommune. Der afholdes seminar fra UCN, hvor det teoretiske indhold gennemgås suppleret med øvelser. Derefter udsendes E- læringsopgaver fra UCN til deltagerne. LP- vejlederne fra PPR kommenterer disse opgaver, hvorefter deltagerne arbejder videre med dem. Der er fire E- læringsopgaver i uddannelsen. På skolen etableres LP- grupper, som mødes kontinuerligt. Sammensætningen i disse grupper skal helst være på tværs af arbejdsrelationerne på skolen. Størrelsen på grupperne skal være mellem 7 9 medarbejdere. Det anbefales at LP- grupperne mødes hver 14. dag. Der tilbydes live-vejledning til grupperne fra LP vejlederen fire gange pr. år i fire år. Forvaltningen har etableret Leder erfa møder, til gensidig ledelses sparring samt innovative tiltag for forankringen på skolerne. UCN har nogle temaer som kan tilkøbes efter uddannelsen, f. eks. klasseledelse, kurset afholdes af UCN. Dette kursus foregår som et fyraftensmøde og deltagerne får efterfølgende digitale opgaver om emnet, hvor UCN, giver respons på opgaverne. Kurset er ligeså for samtlige fastansatte. 65

96 Der foretages to kortlægningsundersøgelser på skolen, hvor samtlige elever får stillet spørgsmål om deres oplevelse af skolen, både socialt og fagligt, samt hvad de mener om undervisningen og lærerne Resultater: LP uddannelsen giver et fælles afsæt for alle medarbejdere, og udmønter sig i en fælles forståelse for tilgangen til problemstillinger. Alle har lært at anvende den samme analysemodel ved en problemstilling og kan perspektivere på de facetter, som kan være opretholdende faktorer. De faglige dialoger giver et fælles sprogbrug i skolen, og der gives udtryk for, at LP modellen generelt giver et fagligt løft på skolen. De pædagogiske strategier og tiltag giver medarbejderne større bevidsthed om hvilke teorier, der tages i anvendelse og hvorfor Dokumentation Dokumentation bliver givet i Kortlægningsundersøgelsen. Nordahl, T. (2005): Læringsmiljø og pedagogisk analyse. En beskrivelse og evaluering af LPmodellen. Oslo. NOVA Rapport 19/ Oversigt over LP implementering mellem skole og CBL og CBF centrene År 1. Ramme / grundkontrakten: Et teoretisk oplæg om systemteori, som en del af at blive LP skole leder erfa møde: ledere med CBL og CBF feb. okt. E- Learning fra UCN mar. jun. Tovholder-møder på tværs af skoler / institutioner Vejledning fra PPR aug. sep. nov. År 2. Vejledning fra PPR Vejledning fra PPR Lokalt erfa møde: leder-tovholder/koordinator/lp vejleder feb. maj. aug. nov. jun. 66

97 Leder Erfa møder: ledere med CBL og CBF mar. sep. År 3. Vejledning fra PPR Vejledning fra PPR Lokalt erfa møde: leder tovholder/koordinator/ LP vejleder Leder erfa møder: for ledere med CBL og CBF feb. maj. aug. nov. jun. mar. sep. År 4. Vejledning fra PPR Lokalt erfa møde: leder-tovholder/koordinator / Lp vejleder Leder erfa - møde for ledere med CBL og CBF feb. maj. jun. mar. sep. År Lokalt erfa-møde: leder, tovholdere, koordinator CBL jun. 2.7 PALS forældrerådgiveruddannelsen PALS projektet tager udgangspunkt i PMTO Parent Management Training Oregon, som er en behandlingsmetode for familier med børn, der udviser alvorlig problemadfærd. PALS forældre rådgivnings forløb er rådgivning og ikke behandling. PALS forældrerådgiveruddannelsen blev introduceret i Herning i 2009 i samarbejde med partnerskabskommunerne: Ikast-Brande, Holstebro, Aalborg og Socialstyrelsen. Siden 2009 har PMTO-terapeuterne i Familiecentret tilbudt metoden til lærerne på PALS skolerne Målgruppe En PALS forældrerådgiver er en central aktør blandt frontpersonalet på PALS skolen, herunder lærere, pædagoger, sundhedsplejersker etc. Se om de enkelte programmer på Herning kommunes intranet, Infobasen / Børn og Unge / Forvaltningsinfo - BOU / Pjecer og foldere 67

98 2.7.2 Beskrivelse af forløbet Uddannelsen består af 20 timers undervisning fra 2 PMTO terapeuter. Man mødes 4 gange af 3½ times varighed og 1 gang en hel dag. Indholdet af uddannelsen er at lære konkret at rådgive forældre ud fra PMTO principper: Gode beskeder Ros og opmuntring Grænsesætning Der bliver lagt vægt på at arbejde ressourcefokuseret og møde familien, hvor den er Rådgiveren bliver klædt på til at visitere videre (PMTO Familiecentret), hvis der er tale om en problemstilling, der ikke kan afhjælpes med et afgrænset rådgivningsforløb på op til 5 samtaler. Efter uddannelsesforløbet tilbydes 3 vejledninger a 2 timer. Såfremt ansatte på PALS skoler ønsker uddannelsen, rettes henvendelse til skolens leder som kan tilmelde den/de pågældende til næste uddannelseshold 2.8 PMTO Parent Management Training Oregon PMTO er udviklet gennem mere end 35 år i Oregon Social Learning Center (OSLC), USA. PMTO blev introduceret i Herning i 2004 i samarbejde med partnerskabskommunerne Ikast Brande og Holstebro. Siden har Herning kommune tilbudt metoden til børnefamilier først som individuelle forløb og siden 2011 også som tilbud om gruppeforløb for familier. I Herning kommune foregår alle PMTO forløb i FAMILIECENTRET. PMTO terapeuterne har siden 2009 stået for uddannelsen af PALS FORÆLDRERÅDGIVERUDDANNELSEN på PALS skolerne i Herning kommune Målgrupper Herning kommunes PMTO tilbud består af følgende: PMTO individuelt forløb Målgruppen er forældre til 3 12 årige børn, der har en udadreagerende problemadfærd. Disse børn har ofte diagnoser, som f.eks. ADHD. 68

99 PMTO gruppeforløb. Målgruppen er forældre til 6 12 årige børn med samme adfærd som i børnene i det individuelle forløb, men hvor det vurderes, at forældrene kan profitere af et gruppeforløb Beskrivelse af forløbene PMTOs individuelle forløb består af samtaler og øvelser. Forløbet strækker sig over uger med et ugentligt møde af en times varighed. Varigheden tilpasses den enkelte familie. PMTO terapeuten arbejder sammen med forældrene på at finde nye positive samspilsmønstre i familien og styrker og støtter familien igennem forløbet. Barnet deltager i samspilsopgaven den første og sidste mødegang. PMTOs gruppeforløb består af forældre fra 8 familier, der mødes en gang om ugen i 14 uger. I gruppen deltager to PMTO terapeuter. I forløbet arbejdes med at styrke det positive samspil og mindske konflikter mellem forældre og børn i hjemmet. Forløbet henvender sig til forældre til skolebørn. I begge forløb er der et ugentligt telefonopkald til forældrene og forældrene har hjemmeopgaver til hvert møde Dokumentation International forskning i bl.a. Norge og USA dokumenterer, at anvendelsen af PMTO giver betydelig reduktion i barnets problemadfærd. I Danmark er der planlagt forskning af PMTO metoden gennem SFI fra januar Visitation Forældrene udfylder et henvisningsskema til PMTO. Dette foregår gennem sagsbehandler, skole, daginstitution eller PPR. Skemaet sendes til PMTO koordinatoren, som efterfølgende indkalder sagsbehandleren og familien til en indledende samtale. Ved denne samtale vurderes det, om familien er egnet til et af PMTO forløbene. 2.9 FFT Funktionel Familie Terapi FFT er et koncentreret, evidensbaseret og ambulant familiebehandlingstilbud, der arbejder med at styrke familiens kommunikation, samspil og problemløsningsfærdigheder. FFT har været et tilbud i Herning Kommune siden juni Der arbejdes ud fra en fastlagt, men dog fleksibel, skabelon, der i fastlagte sessioner fører den samlede familie igennem et forløb, hvor udvikling af færdigheder, men også kommunikative modsætninger eller vanskeligheder, er i centrum. Der er i andre lande gennemført omfattende evalueringer og undersøgelser af forløb, og 69

100 de enkelte komponenter er baseret på disse samt på værktøjer hentet i eller udviklet med henvisning til andre evidensbaserede koncepter. I Herning Kommune er tilbuddet FFT placeret som et selvstændigt team i Hedebocentrets ambulante afdeling: Støtteafdelingen. Det nuværende team består af 3 terapeuter, hvoraf 1 er under uddannelse som supervisor Målgruppen Det er en forudsætning for FFT, at den samlede men nære familie har muligheden for at deltage. Der arbejdes indledningsvis på at sikre, at alle i den nære familie far, mor, søskende og evt. andre med betydning for hverdagen i familien får tilbud og mulighed for at deltage. Den unge, der er bagrund for igangsætningen, er mellem 10/12 og 18 år. Det er sædvanligt i familierne, at den unge har gjort sig nogle (dårlige) erfaringer i forhold til stabilitet i skole/beskæftigelse eller har været tæt på kriminalitet og/eller misbrug af skadelige substanser Forløbene Forløbenes varighed kan variere mellem 3 og 6 måneder, afhængigt af udfordringerne i familien. Familien mødes i gennemsnit med terapeuten 1 gang om ugen hos FFT-teamet. Der anvendes i vid udstrækning og efter aftale med deltagerne videooptagelser til den kontinuerlige udvikling af teamets egne færdigheder. Forløbet er opdelt i 3 faser: 1. Engageringsfasen, hvor der arbejdes med motivation og mål for udbyttet for alle i familien. 2. Adfærdsændringsfasen, hvor der arbejdes med ændringsmuligheder i den interne kommunikation og i de værktøjer, familien anvender for at løse gensidige eller fælles udfordringer. 3. Generaliseringsfasen, hvor der arbejdes med at bundfælde og varighedssikre de ændringer i kommunikation og/eller problemløsningsfunktioner, der er opnået. De mål, familierne typisk opstiller, omfatter: - At finde sammen som familie igen. - At finde fælles værktøjer til at løse nuværende og fremtidige udfordringer i familien - At bringe den unge ud af sammenhænge, hvor kriminalitet optræder - At brugen af voldsom og aggressiv adfærd stopper - At den unge nedbringer eller stopper med (mis)brug af skadelige substanser - At den unge fastholder skolegang og/eller beskæftigelse 70

101 2.9.3 Dokumentation Der er til FFT tilknyttet eget dokumentationssystem, der understøtter den løbende supervision, der gives til teamet og understøtter de forskellige tilknyttede aktiviteter på vejen gennem behandlingsforløbet. I samarbejde med deltagerne i behandlingen vurderes udbyttet løbende bl.a. for at kunne styrke fokus, men også for at kunne underbygge udviklingen af terapeuternes kompetence. Ved afslutning på forløbet orienteres bestilleren (se under visitation) om familiens udbytte af forløbet, og familien udarbejder sammen med terapeuten en plan for vedligeholdelse af de erhvervede færdigheder. Der arbejdes med at generere tilstrækkeligt med datamateriale til at kunne opstille oversigter over udbytte og effekt Visitation Henvisning sker med begrundelse i servicelovens 11 og betragtes som en konsulentydelse, hvorfor der ikke kræves en børnefaglig undersøgelse ( 50-undersøgelse). Både PPR og Børneog Familierådgivningen kan henvise til FFT. Den konkretet visitation sker med henvendelse til Hedebocentrets forstander på hedebocentret@herning.dk, hvorefter et forløb kan gå i gang Cool Kids gruppebaseret angstbehandlingsprogram til børn Cool Kids programmet er introduceret i Herning Kommune i foråret Der er tale om et gruppebaseret angstbehandlingsprogram for børn og deres forældre. Cool Kids varetages af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning samt Børne- og Familiecenter Herning. Forløbene finder sted på Toften Målgruppen Målgruppen for Herning Kommunes Cool Kids program er børn i alderen 9-12 år, hvis bekymringseller angstniveau opleves hæmmende for barnet og griber forstyrrende ind i barnets og familiens 71

102 dagligdag. Forældrene deltager sammen med børnene i behandlingsforløbet for at lære de samme redskaber som børnene og for dermed at kunne understøtte arbejdet med angsten i dagligdagen. Børn, hvor angsten er en del af en anden problematik (fx ADHD), er uden for målgruppen. Herning Kommunes Cool Kids består af to grupper. Der er i hver gruppe plads til otte børn og deres forældre Forløb Cool Kids varetages af uddannede behandlere. Forløbet omfatter i alt 10 session af 2 timers varighed fordelt på 15 uger. De første 5 sessioner, hvor grundlæggende metoder og strategier introduceres, mødes gruppen en gang om ugen, herefter er der 14 dage mellem hver session. Der er hjemmearbejde for både børn og forældre mellem sessionerne. Ved hver session veksles der mellem undervisning og opgaver i henholdsvis børnegruppen, forældregruppen og i den samlede gruppe. Efter tre måneder er der en opfølgende session, hvor de lærte redskaber genopfriskes Dokumentation I Herning kommune evalueres Cool Kids forløbet efterfølgende med familierne for bl.a. at afklare effekten. Data indsamles i samarbejde med Angstklinikken ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. På landsbasis er effekten af Cool Kids programmet er afprøvet i to store undersøgelser. Et ventelistekontrolleret studie med 109 børn viste, at efter behandlingen var 66 % fri af deres primære angstdiagnose sammenlignet med 8 % i ventelistekontrolgruppen, og 48 % var fri af alle angstdiagnoser sammenlignet med 6% i ventelistegruppen. Ved 3 måneders follow-up var 74 % fri af deres primære diagnose, og 58 % fri af alle angstdiagnoser. Bedringen var vedligeholdt ved 1 års-opfølgningen. En undersøgelse af effekten i klinisk praksis med deltagelse af fire PPR-kontorer og tre børnepsykiatriske afdelinger med i alt 82 børn viste, at efter behandlingen var 37% fri af deres primære angstdiagnose og 53% fra af alle angstdiagnoser, og ved 3 måneders follow-up var 60 % fri af deres primære angstdiagnose, og 53 % var fri af alle angstdiagnoser. 72

103 Referencer: Arendt, K. B., Thastum, M., & Hougaard, E. (2015). Efficacy of a Danish version the Cool Kids Program: a randomized wait-list controlled trial. Acta Psychiatrica Scandinavica, (in press). Jónnson, H., Thastum, M., Arendt, K. B., & Sørensen, M. J. (2015). Group cognitive behavioural treatment of youth anxiety in community based clinical practice: clinical significance and benchmarking against efficacy. Submitted for publication Visitation For at ansøge om deltagelse i Cool Kids skal forældrene udfylde et henvendelsesskema, som bl.a. findes på skolernes intra, hos Sundhedsplejen, egen læge mv. Vha. anvisningerne i skemaet sendes dette til den ansvarlige Cool Kids behandler. De familier der i den efterfølgende visitation vurderes potentielt at være i målgruppen til Cool Kids vil blive indkaldt til en forsamtale ART (Aggressions erstatnings træning) ART er et metodekoncept, der kan anvendes i mange sammenhænge, hvor indlæring og udvikling af sociale færdigheder, vredes- og frustrationstræning samt udvikling af et mere nuanceret syn på andre og andres opfattelser indgår som helt centrale mål. ART er på mange måder en praktisk tilrettelæggelse af kognitiv teori og tænkning og bygger på en udviklingsmodel, hvor træning i og udvikling af personlige kompetencer er helt afgørende. Der arbejdes ud fra en forudsætning om, at træningen rummer opgaver for hver eneste deltager, der viser egen tilegnelse frem for de øvrige deltagere, der giver (anerkendende) tilbagemeldinger. Forstærkning og anerkendelse er vigtige værdier i såvel grundlaget for som udførelsen af ART. ART er udviklet af den amerikanske psykolog indstillet til at modtage Nobels Fredspris Arnold Goldstein, der havde gadebander i New York som sparringspartner. Siden er ART videreudviklet med bidrag fra Barry Gibbs, John C. Glick og Eva Feindler. Der findes flere forskellige typer med forskelligt fokusområde som børn, familier og sociale sammenhænge. ART er i Danmark først taget i brug i 2009 af Hedebocentret og siden på MultifunC-institutionerne, og der findes i dag et større antal trænere i Danmark. Der er 5 instruktører, der efter at have gennemgået den norske masteruddannelse Læring af sociale kompetencer kan uddanne trænere. Af disse 5 arbejder de 3 på Hedebocentret. I og med at ART måske mest af alt er et metodekoncept må perspektivet i anvendelsen være at få startet grupper i de sammenhænge, hvor det giver mening, og hvor behovet er (skoler, behandlingssteder, beskæftigelsessteder med målgruppen). 73

104 Målgruppen Målgruppen er børn (i skolealderen) og unge op til år, for hvem det er karakteristisk, at de har svært ved at klare sig hensigtsmæssigt i sociale sammenhænge, styre egen vrede eller frustration eller har behov for at kunne nuancere tilgangen til andres opfattelser. Grupperne bør sammensættes ud fra et ligestillingsprincip, så der ikke er for udpræget ubalance i adfærd, alder eller kognitivt behov Forløbene I den model, der anvendes flest steder i Danmark, arbejdes der med de tre komponenter som regel i 10 uger ad gangen med den samme gruppe: x sociale færdigheder, hvor der ud fra den samme genkendelige struktur og ud fra en trinvis beskrivelse arbejdes med grundlæggende sociale færdigheder: fra mere basale som at lytte, at stille et spørgsmål til lidt mere avancerede som at håndtere modgang, at følge en plan mv. alt sammen i forhold til gruppens alder, kognitive niveau og de enkeltes adfærd vredes-/frustrationshåndtering, hvor der ud fra en tydelig defineret model over stadier i udviklingen af vrede og frustration arbejdes med muligheder for at vinde tid til omtanke og anvendelse af f.eks. en social færdighed. Alle i gruppen arbejder med de enkelte stadier i modellen gennem træning og indsigt i ydre og indre udløsere, indre og ydre signaler, (påmindelser om) dæmpere, overblik over konsekvenser for en selv og andre, brug af alternativer som f.eks. sociale færdigheder x moralsk ræsonnering, hvor der arbejdes med et mål om, at deltagerne skal lære at lytte til andre og tage argumenter ind til overvejelse fremfor umiddelbart at afvise andres synspunkter. Målet er ikke at få deltageren til at tage et andet synspunkt til sig, men at fremme en mere moden overvejelsesproces. Som grundlag for sessionens indhold bruges en historie, der for målgruppen rummer relevante dilemmaer. Drøftelsen af en umiddelbar stillingtagen udvikles så gennem efterfølgende argumentation. Strukturelt følger de enkelte sessioner en bestemt skabelon, hvor der er fokus på: - Forståelse af begreber gennem formidling af definitioner - Forståelse af relevansen: hvad kan deltageren opnå ved at kunne en bestemt færdighed, få mere indsigt mv. - Forståelse af de situationer, hvor deltageren kan bruge færdigheden eller indsigten. Der arbejdes igen ud fra, at en basering i deltagerens eget behov giver mest udbytte af læringen 74

105 - At alle træner for de øvrige i gruppen, da det giver mest udbytte for den enkelte deltager - Selvevaluering i form af udtrykt erkendelse af, hvad der er lykkedes mv. - Forstærkning af læringen gennem sikring af gruppedynamikken = gensidig anerkendelse mv. - Der anvendes hjemmeopgaver, der dels er opfordring til fortsat træning og dels kan være en slags huskeseddel Dokumentation Der arbejdes ikke med en struktureret form for dokumentation af forløbets enkelte sessioner. Der findes nogen forskning i USA og Norge, mens der nu er tiltag på vej i Danmark bl.a. gennem anvendelse af Social Skills Rating System Visitation I forhold til unge til deltagelse i ART på Hedebocentret foregår dette mest som led i den øvrige behandling og visitation hertil sker gennem Børne- og Familierådgivningen PREP Målgruppen Målgruppen er forældre med børn 0-18 år. PREP retter sig til par, som er motiverede for at blive sammen og arbejde med deres relation Beskrivelse af forløb PREP er et forebyggende og relationsudviklende pædagogisk kursus, som i følge studier reducerer skilsmisserisikoen. Parrene får viden, motivation og praktiske redskaber til at blive bedre til at kommunikere. Parrene lærer at håndtere konflikter på en mere hensigtsmæssig måde og der arbejdes på at skabe mere plads til venskab og glæde i parforholdet. Kurset består af fem mødegange af 3 timer. Kursusformen er dynamisk, så der veksles mellem undervisning og kommunikative øvelser. I undervisningen indgår såvel videoklip, samtale og træning af kommunikationen med partneren. Der tilbydes vejledning af underviser, når parrene skal kommunikere sammen ud fra det underviste emne Der arbejdes med at udvikle De gode sider i parforholdet Kærlighedssprog og engagement i parforholdet Tydelig kommunikation, hvor man lærer at lytte og håndtere forskellighed Forventninger til hinanden 75

106 Underviserne er to sundhedsplejersker som er PREP certificeret via Center for Familieudvikling Dokumentation PREP konceptet er blevet vurderet til at være blandt et af de mest anvendelige ud fra sammenlignelige resultat undersøgelser. Opfølgninger har vist, at par som har gennemført et PREP kursus har det signifikant bedre, målt på deres tilfredshed i relationen. Parrene oplever færre problemer og har mere positiv interaktion samt kommunikation med hinanden. I en tysk undersøgelse havde par, der har gennemført PREP, 11 år senere en seperations,- skilsmisserate på 27, 5 % mens en kontrolgruppe, som ikke havde været på PREP kursus havde en skilsmisserate på 52, 6 % Socialforskningsinstitutet (SFI) har lavet en undersøgelse, som viser, at børn i familier hvor forældrene er skilt har en forøget risiko for ungdomsarbejdsløshed, psykiske lidelser, selvmordsforsøg og voldskriminalitet, sammenlignet med deres jævnaldrende. Derfor er der gode begrundelser for at tilbyde en skilsmisseforebyggende indsats Visitation Forældre kan selv henvende sig. Tilmeldingsblanketten finder på intra via pjecer og foldere/prep eller via Herning Kommunes hjemmeside Kursus i Fælles Forældreansvar (KIFF) samt børnegrupper Kursus i Fælles Forældreansvar er et rådgivningstilbud, som introducerer nøglerne til et godt samarbejde om børnene efter et brud mellem forældrene. En af de ting, der betyder allermest for børn, når deres forældre vælger at flytte fra hinanden, er, hvordan far og mor kommunikerer og samarbejder. Hvis man som forældre lærer at samarbejde og kommunikerer på en hensigtsmæssig måde, giver man sit barn en stor gave i opvæksten og det videre liv. KIFF giver gode redskaber til forældre, der skla samarbejde om det at være forældre efter et måske vanskeligt brud. Børnegrupperne er et samtaleforløb rettet mod børn og unge. Når mor og far går fra hinanden, får børn og unge nye udfordringer og bekymringer. Derfor kan det være en stor hjælp for dem at have et rum, hvor de kan møde jævnaldrende i samme situation, og hvor de kan snakke om de ting, de går og tænker på. 76

107 Målgruppen Forældre, som er skilt eller ligger i skilsmisseovervejelser, kan deltage i et KIFF-forløb. Det anbefales som udgangspunkt, at begge forældre deltager i kurset, men såfremt dette ikke kan lade sig gøre, er det også muligt at deltage som ene part. Kurset kan bruges som en del af en afklaringsproces, hvis forældrene er i tvivl om, hvad det kræver af forældresamarbejde, hvis de bliver skilt. Børnesamtalegrupperne udbydes hver gang til børn i en bestemt aldersgruppe ikke nødvendigvis betinget at, at børnenes forældre deltager/har deltaget i et KIFF-forløb Beskrivelse af forløbene Et undervisningsforløb i Fælles Forældreansvar udbydes: - Fordi et godt samarbejde forældrene imellem har stor betydning for børn, også selv om forældrene ikke længere er sammen, - Fordi samarbejdet kan være svært, da et samlivsbrud ofte er en stor udfordring for både voksne og børn, - Og endelig fordi viden til forældrene om børnenes behov og evnen til at kommunikere konstruktivt er en gave til børnene. KIFF kan give viden, redskaber og større motivation til at varetage det fælles forældreansvar. KIFF giver inspiration til at se og forstå sine egne reaktioner på bruddet, sin partners reaktion på bruddet og ikke mindst børnenes forskellige reaktioner på bruddet. KIFF giver praktiske samarbejds- og kommunikationsråd, som skal forebygge konflikt og fremme et godt samarbejde om de fælles børn. - Kurset varer timer - Det er et pædagogisk tilbud ikke terapi - Der drøftes ikke personligt stof med andre end den, man er på kursus med - Kurset giver viden om, hvad der fremmer og hæmmer god kommunikation - Der gives enkel og anvendelige redskaber til samarbejde og problemhåndtering - Kurset giver viden om børns reaktionsmønstre på forskellige alderstrin - Kurset giver råd om nyttige og praktiske redskaber, når børn har 2 hjem - Kurset sætter fokus på barnets perspektiv Undervisningen varetages af en KIFF-leder, som har en uddannelse, der ruster vedkommende til at undervise fraskilte forældre i det svære forældresamarbejde, som følger efter et brud. 77

108 Børnegrupperne: I gruppesamtalerne hjælpes børnene til at forstå de følelser, de tumler med, og målet med Børnegruppen er bl.a., at børnene får en større oplevelse af håndterbarhed i forhold til deres nye livssituation og mærker håb for fremtiden. Børnegrupperne faciliteres af en børnegruppeleder, som gennem sin uddannelse har redskaber til at møde børn fra brudte hjem på en måde, som hjælper børnene til at sætte ord på deres situation og skaber identifikation Dokumentation Siden 2010 har Center for Familieudvikling i København udviklet og udbudt KIFF-kurser og Børnegruppe-forløb. Fra foråret 2014 er en certificeret KIFF-leder- og Børnegruppelederuddannelse udbudt videre til fagfolk. Certificerede kursusledere underskriver en kontrakt med Center for Familieudvikling, hvor man forpligter sig til at bruge KIFF-materialet inkl. den norske manual Fortsatt Foreldre, overholde copyright samt overholde krav om kursusanmeldelser og evaluering. Der er ikke en struktureret form for dokumentation af KIFF-forløbet, men erfaringer har vist, at KIFF-undervisningen kan gavne forældres samarbejde og give de voksne mere overblik til at hjælpe sig selv og børnene bedre gennem bruddet og mange børn oplever, at et forløb i en Børnegruppe giver dem mere overskud til at takle deres nye hverdag Visitation Kursus i Fælles Forældreansvar inkluderer vejledning af de enkelte forældrepar. Man kan maksimalt være vejleder for tre forældrepar ad gange under et kursus. Forældrene kan optages på kurset med støtte fra staten. Børnegrupperne oprettes løbende. Tilbuddet retter sig hver gang til børn i en bestemt aldersgruppe. Et forløb strækker sig over 9 eftermiddage á 2 timer og bliver gennemført af undervisere fra Børne- og Familiecenter Herning. Der er mulighed for, at enkelte børn kan optages på forløbet efter gruppens opstart. Inden børnegruppens opstart vil forældrene og barnet/børnene bliver indkaldt til en forsamtale, hvor de har mulighed for at komme ind og høre om gruppen og møde en af Børne- og Familiecentrets børnegruppeledere. Se pjecer for de enkelte programmer på Herning kommunes intranet: Infobasen / Børn og Unge / Forvaltningsinfo - BOU / Pjecer og foldere udgivelser, børn og unge 78

109 8. Skabelon for samarbejdskontrakt til RessourceCenterMøder Kommer senere 79

110 9. Retningslinjer for Pilotprojekt: RessorceCenterMøder i dagtilbud Kommer senere 80

111 10.Retningslinjer for udvikling af ressoucecentermøder Kommer senere 81

112 11.Samarbejdsaftale for Projekt ELEVator Kommer senere 82

113 12.Folder for Projekt ELEVator Kommer senere 83

114 13.Beskrivelse af inddragende netværksmøder Kommer senere 84

115 14.Evalueringskultur i skolen Kommer senere 85

116 15.Projektbeskrivelse Projektejer Navn og organisatorisk tilhørsforhold Projektleder Navn og organisatorisk tilhørsforhold Revideret Dato, navn og versionsnummer Baggrund Baggrundsbeskrivelse for projektet Henrik Beyer Britta Andersen I perioden arbejdede Børn og Unge med Knæk Kurven indsatsen. Målet med indsatsen var at mindske udgiften til det specialpædagogiske område, samt ekskludere færre fra almenområdet. Den overordnede strategi i indsatsen var at styrke almenområdet med øgede resurser og kompetencer (investering), før antallet af børn i almenområdet blev øget (inkluderet). Samtidig var det et mål at have større økonomisk differentiering af de specialpædagogiske tilbud. Strategien bestod af 9 indsatser og blev iværksat i 3 faser. De 8 indsatser i Knæk Kurven : Indførelsen af: 1. Resurser til ekstra holddannelse i 0-3 årg. 2. Udarbejde et økonomisk differentieret udbud af specialpædagogiske tilbud 3. PPR skulle arbejde konsultativt i større udstrækning 4. Antallet af enkeltinkluderede børn øges 5. Ændring af procedurerne for visitation og revisitation 6. Øge kompetenceudviklingen på den enkelte dagtilbud/skole gennem uddannelse af personer med specialviden 7. Skolerne og dagtilbud øgede den inkluderende praksis via implementeringen af enten PALS, LP, DUÅ-dagtilbud eller HerningModel 8. Ændring af resursetildeling til det specialpædagogiske område De tre faser: 2009 skoleområdet I perioden blev der tilført kr. som et engangsbeløb til almenområdet, og fra blev der fjernet kr. fra det specialpædagogiske område Fra 2013 og frem er almenområdet tilført kr. pr. år og det specialpædagogisk område er reduceret med kr dagtilbud I perioden tilføres dagtilbud som et engangstilbud, og der gennemført uddannelse med puljemidler fra globaliseringspuljen 86

117 dagplejen Området forventes tilført Følgevirkninger: Arbejdet med indsatserne har forudsat et stærkt tværfagligt samarbejde mellem CBF og CBL og resulteret i udviklingen af en organisering, der kan danne rammen for styringen af Knæk Kurven. Arbejdet med Knæk Kurven er forgået i en periode med et stadig stigende fokus på inklusionen både nationalt og internationalt. Mens målet i 2009 var at knække den økonomisk stigende kurve på udgiften til det specialpædagogiske område, er der i samme periode kommet landspolitiske krav i form af at 95 % af en elevgruppe skal have en ungdomsuddannelse og 96 % af en årgangs skal være inkluderet i almenmiljøet. Disse nationale målsætninger sætter en anden dagsorden, idet målet nu er, at alle børn og unge forventes at have kompetencer, der sætter dem i stand til at yde, så de kan klare sig i samfundet. Med en viden om, at børn, der placeres i specialtilbud, ofte forbliver marginaliseret livet igennem, og dermed i mange tilfælde får en tilværelse uden for arbejdsmarkedet, er det centralt, at alle børn er en del af fællesskabet. Ud over de 8 indsatsområder er der i perioden iværksat yderligere initiativer, der arbejder mod samme målsætning: Indsatser i Sverigeprogrammet Passion for læring Undervisningsdifferentiering og differentierede lærerprocesser Indsatser i specialområdet, der fremmer tilknytning til almenområdet Forældre en vigtig brik i inklusionen De nationale målsætninger er en del af grundlaget for fastlæggelsen af de to målspor, der skal styre arbejdet i Børn og Unde i perioden Formål, målsætninger og metode til effektmåling Begrundelse for projektet. Indvirkning på fx afdeling, borger eller andre? Hvad skal projektet levere? Hvordan skal målene indfries? Forventninger til kvalitative og økonomiske afkast/udbytter/gevinster Alle børn er en del af fællesskabet En strategi - og handleplanen for inklusion skal beskrive og fastlægge pejlemærkerne for arbejdet med inklusion i Børn og Unge de kommende fire år. Projektet skal udarbejde et dynamisk dokument med Strategi og Handleplanen for inklusionsområdet de kommende fire år. Dokumentet skal løbende opdateres i forbindelse med den årlige opfølgning på indsatsområder og fastlæggelse af nye delmål. Det bliver således et styringsredskab for såvel ansatte i Børn og Unge samt decentrale ledere i dagtilbud og skoler. Strategi og handleplanen skal indeholde: 1. Definition og mindset a. Alle er en del af fællesskabet b. Definition på inklusion c. Bestyrelsen som partner d. Fra inklusionsstrategi til pædagogisk praksis 2. Inkluderende læringsmiljøer 87

118 a. Gruppe /holddannelse b. Differentierede læreprocesser c. Praktisk hjælp d. Virtuelle læringsmiljøer e. Faglig inklusion f. Passion for at lære g. AKT resursepersoner i almenmiljøet 3. Kompetenceudvikling a. Pals b. Lp c. HerningModel d. Duådagpleje e. Fremtidens dagtilbud f. Social inklusion 4. Forældreinddragelse a. Elementer fra Fremtidens dagtilbud b. Forældregruppens Sociale kapital c. Differentieret samarbejde institution/skole hjem d. Forældre som medskabere 5. Inklusion sårbare børn a. Børn i sårbare positioner b. Differentierede tilbud c. Visitation og revisitation d. Pals mentalsundhed e. Kronisk syge børn f. Sveriges programmet inklusion g. For tidligt fødte børn 6. Overgange a. Værdier for samarbejdet i overgangene b. Overgange for børn i sårbare positioner c. Skoleudsættelser - procedurer 7. Organisering i. Tværfagligt samarbejde ii. Visitation/revisitation 8. Skabelse af implementering a. Organisering b. styring 9. Kvalitet i forankringsfasen a. Data, evaluering, vurdering Interessenter og målgrupper Eksisterende Primære interessenter: Børn og familieudvalget: Dokumentet bliver en synliggørelse af, hvordan den politiske målsætning (målsporene) bliver udmøntet. Ledere på dagtilbud og skoler (dokumentet bliver et styringsredskab i forhold til de 88

119 og forventede prioriteringer, de skal foretage i styringen af den pædagogiske udvikling i egen organisation). Ledere i Børn og Unge (styringsredskab i fastlæggelse og koordinering af indsatserne i de enkelte centre) Medarbejdere i Børn og Unge (Styringsredskab og dokument til at skabe sammenhæng i det arbejdsopgaverne) Sekundære: Medarbejdere i dagtilbud og skoler STU Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse Unge enheden Beskæftigelsesafdelingen Handicap og psykiatri Forældre til børn og unge i Herning Kommune Faglige organisationer Risikovurdering Der er i Børn og Unge en række indsatser/projekter som kan betragtes som inklusionsindsatser. Der skal være tydelige snitflader mellem denne strategi og handleplan og andre indsatser. Der er iværksat projekter, der beregner resurserne til inklusionsområdet. Der skal fokus på sammenhæng mellem indholdet og resursen. Børn og Familieudvalget har besluttet at der fortsat skal være en central pulje til enkeltinklusion, foruden resursen til specialundervisning. Området er samfundsmæssigt aktuelt og bliver ofte omtalt i pressen. Inklusionsdagsordenen er negativ omtalt i pressen Inklusion opfattes af nogle som synonym for besparelser Projektet kan opfattes som et yderligere pres på medarbejderne i den aktuelle kontekst Der skal i efteråret 2014 udarbejdes oplæg til mål for 2016 inden strategi og handleplanen er udarbejdet Strategi og handleplanen er i målhierakiet underlagt Børn og Ungepolitikken, der forventes at skulle redigeres Projektorganisation Hvordan er projektet organiseret? Definition af rollerne. A. Styregruppe: Centerchef CBF Afdelingsleder CBF Centerchef CBL Afdelingsledere CBL Projektleder Projektkoordinator (ansvarlig for at skrive rapporten) B. Arbejdsgruppe: 89

120 Projektleder Teamledere CBF Afdelingsleder CBL Projektkoordinator 2 medarbejdere CBL 2 ledere (dagtilbud/skole) Evt. repræsentanter for de faglige organisationer C. Referencegruppe De faglige organisationer HLF, BUPL, lederforeningen, repræsentation samrådene, børn og unge-med, sektor -Med Tidsplan Start- og sluttidspunkt for projektet De mest centrale milepæle Aug 2014 januar 2015 afklaring af indsatser i Alle børn er en del af fællesskabet : temamøde for politikere og projektorganisationen med henblik på at skabe politisk ejerskab til planen Januar chefgruppen beslutter den endelige projektbeskrivelse November - juni arbejdsgruppen arbejder september 2015 planen forelægges BFU Driftsoverdragelse Hvem har ansvaret for driften? Hvordan skal overdragelsen af driften foregå? Ejerskab og roller i driftsfasen Kommunikation Hvilke kanaler anvendes i projektet? Hvem har ansvaret for at sikre ordentlig kommunikation? Den udvidede chefgruppe har ansvaret for at Alle børn er en del af fællesskabet en strategi og handleplan for inklusion bliver et dynamisk dokument. Alle børn er en del af fællesskabet en strategi og handleplan for inklusion skal kommunikeres via de ledelsesmæssige kanaler, og er dermed den enkelte leders ansvar. Projektets ledelse har ansvaret for, at de primære interessenter er forberedt på deres ansvar for implementering Se særskilt kommunikationsplan. Kommunikationskanaler Chefmøde Udvidede chefmøde Konsulentmøder i CBL Personalemøder i CBF Ledermøder i CBF Temamøder dagtilbud og skole Kommunikation via intranettet Forbrug af timer Estimeret/budgetteret ressourceforbrug i timer Styregruppemøder: 6 møder a 2 timer Arbejdsgruppemøder: 10 møder a 2 timer Forberedelse og efterbehandling af styregruppemøder og arbejdsmøder Planlægning og gennemførelse af temadag for udvalget og udarbejdelse af sagsfremstilling 90

121 Driftsomkostninger Budget i kr. Finansiering efter projektafslutning Projektet afviklings inden for organisationen via omlægning i nuværende opgaver. Projektledelse ekstern konsulent Sammenhænge Hvor har projektet forbindelse til andre projekter, centrale dele i driften, processer, interaktioner og strategier mv. Afgrænsninger Hvad er med i og ikke mindst, hvad er ikke en del af projektet? Sverigsprogrammet Økonomisk omfordeling Resursetildeling Evidensprogrammerne Alle børn er en del af fællesskabet en strategi og handleplan for inklusion skal ses i sammenhæng med: Målsporet Flere skal inkluderes i almenområdet, hvor der arbejdes i forhold til to målsætninger: 1) Reflekteret praksis 2) Forældresamarbejde Det tværfaglige samarbejde herunder SSD og SSP inddrages i beskrivelse med henvisning det gældende praksis, der er beskrevet i truede børn. Sprogindsatsen, der er formuleret i Strategi og handleplan for sprog og læsning, er en afgørende faktor i forhold til inklusion, men er ikke en del af denne strategi og handleplan. Helhedstilbud for børn i specialinstitutionen, der netop er vedtaget. Dette tilbud indgår i beskrivelsen af differentierede tilbud Indsatserne med evidens baserede metoder i almenområdet beskrives i forhold til implementering og forankring i institutionen. Den den centrale administration af evidensbaserede programmer indgår ikke, da den er beskrevet dels i evidensbaserede programmer, dels i beskrivelsen af de enkelte evidensbaserede programmer. Fremtidens dagtilbud er et projekt under socialministeriet m.fl. dette projekt skal anvise metoder, der øger kvaliteten i dagtilbud. Projektet arbejder sideløbende, og resultater kan inkluderes i denne beskrivelse Sverigesprogrammet arbejder sideløbende, og inkluderes i denne beskrivelse med de metoder, der forventes at blive gældende for hele området (alle dagtilbud og skoler). IT s muligheder med virtuelle læringsmiljøer inddrages ikke med henvisning til, at disse er beskrevet i Strategi og handleplan for IT og medier for skoler og dagtilbud. Projektevaluering Projektet evalueres og justeres hvert andet år 16. Kommunikationsplan 91

122 Alle børn og unge er en del af fællesskabet - Strategi og handleplan for inklusion Projektleder Britta Andersen Senest revideret Version 5 Kommunikationsplan for marts 2015 oktober 2015 Baggrund I perioden har Herning Kommune med KNÆK KURVEN strategien haft stærk fokus på at øge inklusionen i dagtilbud og skoler ved at øge kvaliteten og resurserne i almenområdet, samtidig med at færre børn og unge blev anbragt i specialtilbud. Alle børn er en del af fællesskabet - en strategi og handleplan for inklusion i Herning Kommune bygger videre på Knæk Kurven og sætter fokus på at alle børn og skal være en del af fællesskabet, og derigennem skabe mulighed for at være aktiv medborgere. - Alle børn og unge er en del af fællesskabet - Forældrene er med til at øge den sociale kapital - Medarbejdernes handlekompetencer understøttes Mål: A. Hvem Mål Budskab BFU ejerskab Være aktive ambassadører 1. Decentrale ledere i CBL 2. Centrale medarbejdere CBL 3. Centrale medarbejdere CBF Være aktive ambassadører Orientere medarbejdere i egne organisationer om Strategi og handleplanen Forberede implementeringen i egen organisation B. Hvem Mål Budskab Decentrale ledere CBF Decentrale medarbejdere i Børn og Unge Andre forvaltninger Orientering Viden om at strategien er under udarbejdelse. Viden om målet med strategi og handleplanen C. Hvem Mål Budskab Forældrerepræsentanter Kvalificering Være ambassadører Styrke forældreperspektivet Strategi: Hvem Hvordan Hvor Hvornår Ansvar A BFU Drøftelse beslutning Temamøder BFU- møder I forbindelse med BFUmøder September 2015 November 2014 maj

123 A-1 Oplæg drøftelse Ledermøder /temamøder A-2 Konsulentmøde A-3 Personalemøde B Orientering Intranettet Egne ledere C Drøftelse Møde(r) med repræsentanter Oplæg på samrådsmøder Februar april Maj 17. Procedurer for omgængere og afslag på skoleudsættere 93

124 PROCEDURE FOR OMGÆNGERE OG AFSLAG PÅ SKOLEUDSÆTTERE BØRNEHAVE OG INDSKOLINGEN HERNING KOMMUNE August

125 Indhold Definition på omgængere...16 Hvad gør dagtilbuddet?...16 Procedure ift. et barn, der vender tilbage til børnehaven fra skole...16 Hvad gør skolen?...17 Procedure ift. til omgængere i skolen...17 Afslag på skoleudsættelse...17 Bilag 1: Ansøgningsskema: Økonomisk støtte ift. børn, der er vender tilbage til børnehaven fra skolen.20 Bilag 2: Ansøgningsskema: Økonomisk støtte til dagtilbuddet ifbm. afslag på skoleudsættelse...21 Bilag 3: Ansøgningsskema: Ansøgning om pædagogisk støtte i skolen til barnet som har fået afslag på skoleudsættelse

126 Definition på omgængere Proceduren omfatter to typer omgængere. Disse to vil blive defineret i det følgende: Fra 0. klasse tilbage til børnehaven Hvis et barn starter i 0. klasse og efter en rum tid sendes tilbage til børnehaven. Gennemfører samme klasse to gange Hvis et barn gennemfører fx 0. klasse, men vurderes til at gå 0. klasse om. Hvad gør dagtilbuddet? Procedure ift. et barn, der vender tilbage til børnehaven fra skole Pædagogisk procedure Opfølgning på sprogvurdering, dialog- og overgangsprofil fra henholdsvis institution og skole. På baggrund af ovenstående udarbejdes en handleplan for barnet, der sikrer barnets skoleparathed til det kommende skoleår. Handleplanen kan med fordel udarbejdes under det enkelte barns fokuspunkter i Hjernen&Hjertet og/eller gennem en analyse af barnet via et af de evidensbaserede programmer. Inden barnet starter i skole laves der en opdateret overgangsprofil. Forældresamarbejde Forældrene præsenteres for og inddrages i den udarbejdede handleplan. Forældrene kan med fordel opfordres til at komme med bidrag til handleplanen for at sikre en rød tråd ift. barnets udvikling, læring og trivsel mellem dagtilbud og hjem. Inden barnet starter i skole anbefales det, at forældrene, ligesom personalet, besvarer overgangsvurderingen. Ansøgning om økonomisk støtte ift. børn, der er kommet retur til institutionen Dagtilbuddet kan søge om at få en ekstra ressource ift. at arbejde med de udfordringer, som skolen har tydeliggjort. Tildelingen omfatter et årsbeløb, der gradueres ift. det antal måneder barnet har tilbage i dagtilbuddet. (Se ansøgningsskema i Bilag 1) Den økonomiske tildeling er en individuel vurdering, der foretages af forvaltningen (der kan max modtages 2000 kr. pr. måned pr. barn). 96

127 Hvad gør skolen? Procedure ift. til omgængere i skolen Pædagogisk procedure når barnet vender tilbage til børnehaven I forbindelse med at barnet vender tilbage til børnehaven skal skolen lave en overgangsprofil på barnet, samt dokumentation (gennem benyttelse af fokuspunkter under barnet i Hjernen&Hjertet) for hvilke indsatser der, fra skolens side, er arbejdet med ift. at sikre barnets skolegang. På denne måde vil børnehaven have nemmere ved at arbejde videre med barnets udvikling, læring og trivsel ift. skolens indsatser. Forældresamarbejde Skolen er ansvarlig for at informere og inddrage forældrene i beslutningen om at barnet sendes tilbage til børnehaven. Det anbefales, at forældrene tager del i at udarbejde overgangsprofilen. Pædagogisk procedure når barnet går en klasse om I tilfælde af, at barnet skal gå 0., 1. eller 2. klasse om skal skolen udarbejde en ny overgangsprofil, som de sammenholder med de foregående overgangsprofiler med et sigte på, at følge barnets udvikling. Desuden anbefales det, at der udarbejdes handleplaner for barnet (gennem benyttelse af fokuspunkter under barnet i Hjernen&Hjertet) ift. at sikre barnets udvikling ved et evt. lærer- /pædagogskift. Forældresamarbejde Skolen er ansvarlig for skriftligt at informere og inddrage forældrene i beslutningen om at barnet går en årgang om. Det anbefales, at forældrene tager del i at udarbejde overgangsprofilen. Forældrene skal ligeledes gøres opmærksom på, at Herning Kommune ikke bevilger 11. skoleår. Afslag på skoleudsættelse Definition på skoleudsætter Børn, der er søgt skoleudsættelse på, som får afslag fra forvaltningen og skal starte i skole. Ansøgning om økonomisk støtte ifbm. afslag på skoleudsættelse til dagtilbuddet Institutionen kan indsende en konkret ansøgning om økonomisk støtte (Se ansøgningsskema i Bilag2). Med ansøgningen skal vedhæftes en for nylig udfyldt overgangsprofil på barnet. Støtten kan bruges i perioden fra marts til august på at arbejde med barnets udfordringer, der ligger til grund for ønsket om skoleudsættelse. Den økonomiske tildeling er en individuel vurdering, der foretages af forvaltningen (der kan max modtages 2000 kr. pr. måned pr. barn). 97

128 I overgangsprofilen vil spindelvævet blive analyseret. Det kan dog aldrig stå alene i en analyse af barnet, det er derfor vigtigt, at der medsendes supplerende dokumentation på barnet. Som udgangspunkt er der en særlig opmærksomhed hvis barnets score ligger længere inde end tredje cirkel, som vist i figur 1. Figur 1: 98

129 I figur 2 vises et spindelvæv, der ikke i enestående udgave giver en formodning om et behov for støtte. Figur 2: Ansøgning om pædagogisk støtte i skolen til barnet som har fået afslag på skoleudsættelse Hvis skolen vurderer, at barnet har behov for ekstra støtte kan skolen i samarbejde med dagtilbuddet ansøge om økonomisk støtte således, at en pædagog fra dagtilbuddet kan få støttetimer i skolen (Det er således dagtilbuddet, der modtager den økonomiske støtte). (Se ansøgningsskema i Bilag 3). Med ansøgningen skal skolen sørge for at bidrage med en for nylig udfyldt overgangsprofil på barnet. Støtten bruges til at sikre barnets udvikling, læring og trivsel i skolen, så barnet i det efterfølgende skoleår kan starte i 1. klasse. Den økonomiske tildeling er en individuel vurdering, der foretages af forvaltningen (der kan max modtages 2000 kr. pr. måned pr. barn). 99

130 Bilag 1: Ansøgningsskema: Økonomisk støtte ift. børn, der er vender tilbage til børnehaven fra skolen Baggrundsoplysninger: Institutionens navn: Adresse: Mailadresse: Kontaktperson: Telefon nr.: Barnets navn: Barnets CPR. nr.: Antal måneder tilbage i børnehaven inden skolestart: Baggrund for ansøgning 1. Sammenhæng: Hvad er vilkårene? 2. Mål: Hvad vil vi gerne opnå? 3. Inklusion Hvilke inkluderende indsatser skal der arbejdes med? 4. Tegn: Hvordan kan vi se/høre, at vi er på vej mod målet? 5. Tiltag: Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes for at nå målet? 6. Evaluering: Hvilke indsatser er blevet iværksat både i børnehaven og skolen og hvilken virkning har det haft? Kommentarer: Vedhæft venligst dokumentation på barnet i form af fx Hjernen&Hjertets: Børneprofil* eller Sprogvurdering Dialogprofil Overgangsprofil *Børneprofilen indeholder data fra de andre profiler. Hvis I sender børneprofilen er det ikke nødvendigt at medsende de andre profiler fra Hjernen&Hjertet. Ved spørgsmål, kontakt Minna Vindbjerg på cblmv@herning.dk Ansøgningsskemaet sendes til Pia Elgetti på cblpe@herning.dk 100

131 Bilag 2: Ansøgningsskema: Økonomisk støtte til dagtilbuddet ifbm. afslag på skoleudsættelse Baggrundsoplysninger: Institutionens navn: Adresse: Mailadresse: Kontaktperson: Telefon nr.: Barnets navn: Barnets CPR. nr.: Antal måneder tilbage i børnehaven inden skolestart: Baggrund for ansøgning 1. Sammenhæng: Hvad er vilkårene? 2. Mål: Hvad vil vi gerne opnå? 3. Inklusion Hvilke inkluderende indsatser skal der arbejdes med? 4. Tegn: Hvordan kan vi se/høre, at vi er på vej mod målet? 5. Tiltag: Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes for at nå målet? 6. Evaluering: Hvilke indsatser er blevet iværksat og hvilken virkning har det haft? Kommentarer: Vedhæft venligst dokumentation på barnet i form af fx Hjernen&Hjertets: Børneprofil* eller Sprogvurdering Dialogprofil Overgangsprofil *Børneprofilen indeholder data fra de andre profiler. Hvis I sender børneprofilen er det ikke nødvendigt at medsende de andre profiler fra Hjernen&Hjertet. Ved spørgsmål, kontakt Minna Vindbjerg på cblmv@herning.dk Ansøgningsskemaet sendes til Pia Elgetti på cblpe@herning.dk 101

132 Bilag 3: Ansøgningsskema: Ansøgning om pædagogisk støtte i skolen til barnet som har fået afslag på skoleudsættelse Baggrundsoplysninger: Dagtilbuddet navn: Afdeling: Adresse: Mailadresse: Kontaktperson: Telefon nr.: Skolens navn: Barnets navn: Barnets CPR. nr.: Antal måneder, der søges pædagogisk støtte til i skolen: Baggrund for ansøgning 1. Sammenhæng: Hvad er vilkårene? 2. Mål: Hvad vil vi gerne opnå? 3. Inklusion Hvilke inkluderende indsatser skal der arbejdes med? 4. Tegn: Hvordan kan vi se/høre, at vi er på vej mod målet? 5. Tiltag: Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes for at nå målet? 6. Evaluering: Hvilke indsatser er blevet iværksat i børnehaven og skolen og hvilken virkning har det haft? Kommentarer: Vedhæft venligst dokumentation på barnet i form af fx Hjernen&Hjertets: Børneprofil* eller Sprogvurdering Overgangsprofil *Børneprofilen indeholder data fra de andre profiler. Hvis I sender børneprofilen er det ikke nødvendigt at medsende de andre profiler fra Hjernen&Hjertet. Ved spørgsmål, kontakt Minna Vindbjerg på cblmv@herning.dk Ansøgningsskemaet sendes til Pia Elgetti cblpe@herning.dk 102

133 18.Dokumentation og IT i dagtilbud DOKUMENTATION & IT I DAGTILBUD HERNING KOMMUNE August

134 Indhold Forord Hjernen&Hjertet Rambøll Dokumentation Rambøll Sprog Rambøll Dialog Rambøll Overgang Fokuspunkter og noter i Hjernen&Hjertet Fokuspunkter Interne noter Noter til overgang Samtykkerklæring i Hjernen&Hjertet NemBørn/MitBarn TEA Skoleindskrivning/skoleudsættelse KMD Digital Pladsanvisning KMD Institution KMD Dagpleje ProKap Snitflader Intranet Kompetencehuset SBSYS

135 Forord Denne rapport er udarbejdet med det formål, at tydeliggøre to ting: 1. Kommunale krav til dokumentation og it 2. Anbefalinger til anvendelse af it systemer Rapporten skal ses som en vejledning og et opslagsværk i forbindelse med dokumentationsarbejdet i dagtilbud. 1. Hjernen&Hjertet I Herning Kommune anvender vi Rambølls Hjernen&Hjertet, som dokumentationsredskab. Kommunen har købt licens til fire af Hjernen&Hjertets moduler: 1. Rambøll Dokumentation 2. Rambøll Sprog 3. Rambøll Dialog 4. Rambøll Overgang Disse moduler vil i det følgende blive præsenteret med fokus på hvordan de skal og kan anvendes. Desuden vil Hjernen&Hjertets fokuspunkter og noter blive præsenteret i afsnit Rambøll Dokumentation Rambøll Dokumentationsmodul tilbyder institutionsledelsen et redskab til at beskrive og evaluere de pædagogiske læreplaner. Dokumentationsmodulet tilbyder desuden muligheden for at beskrive udviklingsplaner på organisationsniveau ift. det fremtidige sigte. På sigt kommer der ligeledes udviklingsplaner på børneniveau. Det er kun institutionsledelsen, der har adgang til dette modul. Skal-opgaver: De pædagogiske læreplaner skal beskrives i Hjernen&Hjertet. Læreplanerne skal fremgå på institutionens hjemmeside. De pædagogiske læreplaner skal evalueres i Hjernen&Hjertet hvert andet år i december i ulige år. Der skal udfyldes mindst en udviklingsplan i forlængelse af evalueringen af de pædagogiske læreplaner. Kan-opgaver: Der kan udfyldes lige så mange udviklingsplaner, som der er behov for Rambøll Sprog Rambøll Sprog er Herning Kommunes obligatoriske sprogvurderingsværktøj. Lovgivningsmæssigt skal børn omkring 3 år sprogvurderes, hvis der er formodning om at barnet har behov for sprogstimulering. Redskabet giver adgang til at vurdere sproglige kompetencer hos 3-årige, 5-årige og børn i børnehaveklassen. 105

136 Skal-opgaver: Er der formodning om, at et barn har behov for sprogstimulering, skal der laves en sprogvurdering i Hjernen&Hjertet. Kan-opgaver: Det anbefales, at der laves en sprogvurdering på alle børn omkring 3 år. Der må altid suppleres med andre sprogvurderingsredskaber, som fx TRAS Rambøll Dialog Rambøll Dialog er et refleksionsværktøj til at vurdere barnets sundhed, trivsel og kompetencer ift. de seks læreplanstemaer. Dialogmodulet er lavet med henblik på at understøtte forældresamtalen, men kan også løbende anvendes af det pædagogiske personale til at synliggøre barnets udvikling. Dialogmodulet vil fra efteråret 2015 tilbyde en vurdering af barnet, når det er 3,4, 5 og 6 år. Skal-opgaver: Såfremt der er formodning om, at et barn har behov for en særlig indsats, skal der laves en dialogprofil på barnet. Dialogprofilen skal følges op på hvert år - gerne inden den årlige forældresamtale. Kan-opgaver: Der kan med fordel laves en dialogprofil på alle børn hvert år inden forældresamtalen Rambøll Overgang Rambøll Overgang er et refleksionsredskab til at vurdere barnets robusthed og forandringsparathed i forbindelse med overgangen fra vuggestue til børnehave og fra børnehaven til skole/sfo. Overgangsprofilen bruges af dagtilbudspersonalet til at vurdere om barnet er skoleparat. Resultaterne fra overgangsredskabet kan desuden hjælpe pædagoger og lærere til at sammensætte klasser, hold eller grupper samt planlægge aktiviteter og læringsforløb, sådan at barnets trivsel, udvikling og læring understøttes på bedste vis. Skal-opgaver: Inden skolestart skal der laves en overgangsprofil på barnet. Kan-opgaver: Der kan med fordel laves en overgangsprofil på barnet i overgangen fra vuggestue til børnehave Fokuspunkter og noter i Hjernen&Hjertet Under hvert enkelt barn i Hjernen&Hjertet er der mulighed for at lave følgende dokumentation: 1. Fokuspunkter 2. Interne noter 3. Noter til overgang 106

137 Disse tre dokumentationsformer vil i det følgende blive beskrevet. Der er ingen kommunale krav til brugen af de tre dokumentationsformer, men det anbefales, at især fokuspunkter og noter til overgang udfyldes, da denne information på barnet overføres automatisk til den samlede børneprofil, som skolen har adgang til Fokuspunkter Her er det muligt at oprette fokuspunkter på det enkelte barn. Fokuspunktet kan have hvilken som helst overskrift som fx trivsel, humør eller sociale kompetencer, som jeg har brugt som eksempel nedenfor. Fokuspunkterne skal ses som vigtige iagttagelser, der kan hjælpe andre af barnets omsorgspersoner med at forstå barnets adfærd og hjælpe med at understøtte dets udviklingsmuligheder. Der kun dagtilbuddet, der har adgang til fokuspunkterne og der kan laves så mange fokuspunkter, som der ønskes. Hvis forældrene ønsker, at information fra dagtilbuddet skal overføres til skolen, skal der vinges af i feltet over samtykkerklæring (se desuden afsnit 1.6.). Derpå vil skolens personale kunne se fokuspunkterne i den samlede børneprofil Interne noter Interne noter er, som navnet indikerer, noter som kun anvendes i dagtilbuddet. Skønt forældrene giver samtykke til, at information må overføres fra dagtilbuddet til skolen, så følger de interne noter ikke med over i den samlede børneprofil, som er tilgængelig for skolen. Det skal dog siges, at forældrene altid kan bede om agtindsigt i alt i Hjernen&Hjertet. 107

138 Noter til overgang I overgangsnoten kan det pædagogiske personales blik på barnet beskrives samt de tiltag, der har været iværksat, som kan have betydning for, at barnets overgang fra dagtilbud til skole bliver så god som mulig. Barnet vil naturligt indgå i forskellige kontekster, der byder på forskellige positioner og læringsmuligheder, og denne overgangsnote vil derfor være ét perspektiv på barnet. I feltet kan fx noteres: 1) Noter der understøtter barnets positive udvikling og læring. Fx opmærksomhedspunkter der hjælper barnet videre i dialog med forældrene. 2) Noter der omhandler barnets motivation, hvad der begejstrer barnet, hvad der optager barnet, hvad der gør at barnet fordyber sig, deler med andre? Fx: Når jeg ser barnet, ser jeg et barn der motiveres af fordyber sig ift leger godt når trives ved 108

139 1.6. Samtykkerklæring i Hjernen&Hjertet For at fokuspunkter og noter til overgang overføres til den samlede børneprofil og således følger barnet i skolen/sfo en, er det nødvendigt, at forældrene giver samtykke til at information fra dagtilbuddet må videregives til skolen. Dette gøres i feltet nedenfor, som er at finde under hvert enkelt barn fra barnet er 4.0 år. Det er det pædagogiske personale, der selv skal krydse af om forældrene giver samtykke. Forældrene har allerede, ved indskrivningen af barnet, taget stilling til samtykkeerklæringen i det digitale kartotekskort i MitBarn/NemBørn, hvorfor det blot vil være tilstrækkeligt, at orientere forælderen om, at der også krydses af, at forældrene giver samtykke i Hjernen&Hjertet. *Der arbejdes lige nu på, at lave en smartere digital løsning, således at samtykkefeltet automatisk afkrydses i Hjernen&Hjertet ved at trække information fra NemBørn. 109

140 2. NemBørn/MitBarn MitBarn er Herning Kommunes digitale kommunikationskanal for forældre med børn i en kommunal eller selvejende daginstitution. MitBarn giver mulighed for at følge med i barnets hverdag i daginstitutionen, se billeder fra dagligdagen og få informationer for eksempel om aktiviteter og madplaner. MitBarn er et vigtigt værktøj til kommunikation mellem daginstitution og forældre. Ud over billeder og historier om livet i daginstitutionen er MitBarn også stedet, hvor forældrene får vigtige informationer om fx ture, nyhedsbreve, kontaktoplysninger på de andre børn og forældre. Det er også på MitBarn, at der kan meldes ferie, sygdom og fridage, ligesom man kan meddele, hvem der må hente barnet. MitBarn afløser selvfølgelig ikke den personlige kontakt og dialog med personalet om barnets trivsel, men ift. en række af praktiske informationer om aktiviteter, ferietilmelding og diverse opslag afløser MitBarn den måde, som man tidligere har fået beskeder på. Ift. de praktiske informationer vil MitBarn være den primære kanal. På den måde kan personalet i daginstitutionen koncentrere sig om børnene, mens de praktiske beskeder sendes til forældrene digitalt. En stor del af indholdet fra MitBarn er også tilgængeligt fra mobiltelefonen eller tablet via app en MobilBarn Herning Kommune Gennem MitBarn kan Institutionen: skrive dagbog og opslag mv. til forældre videndele på tværs af medarbejdergrupper tjekke børn ind via touchskærm eller ipad planlægge dagen i institutionen Personalet har adgang fra web, tablet og smartphones Udarbejde og lagre dokumenter* *Det anbefales, at dokumenter/handleplaner på barnet, der ikke er udarbejdet i Hjernen&Hjertet, som fx DUÅ/ HerningModel-udviklingsplaner, indstillingsskemaer, magtanvendelser 10 lagres digitalt i MitBarn. Det er et forsøg på at reducere i antal steder, hvor barnets dokumentation gemmes. Det anbefales således, at følgende typer dokumentation er at finde i MitBarn: Udviklingsplaner/handleplaner fra de HerningModel/DUÅ Billeder/Videoer Dagbøger Indstillings-/underretning-/indberetningsskemaer TRAS-skemaer og andre supplerende pædagogiske værktøjer Mens følgende typer dokumentation er at finde i Hjernen&Hjertet: Dialogprofil Sprogvurdering Overgangsprofil Fokuspunkter og noter (handleplaner) Pædagogiske læreplaner 10 Magtanvendelser skal desuden sendes til Pia Elgetti cblpeerning.dk, der ligger det i en SBSYS sag 110

141 3. TEA Skoleindskrivning/skoleudsættelse I forbindelse med indskrivning til 0. klasse skal forældrene bruge TEA s digitale web-indskrivnings-modul, hvor de også kan søge om udsættelse af skolegangen. (Det er lovbestemt, at indskrivningen skal være digitalt). For at sikre sig, at alle børn, der ønskes skoleudsat kommer på visitation, skal institutionerne sende en mail til Hanne Sandberg (cuoha@herning.dk) med barnets navn og cpr. nr. I de situationer, hvor forældre ønsker skoleudsættelse uden at informere institutionen vil Hanne være ansvarlig for at give institutionerne besked herom. Efter visitationen sendes et brev til familien og en mail til institutionen om hvad der fra forvaltningens side er besluttet. Sat op i punktform giver følgende ansvars- og opgavefordeling: Hvad gør institutionen? Pædagogen besvarer spørgeskemaet i barnets overgangsvurdering i Hjernen&Hjertet. Pædagogen sender samme spørgeskema til forældrene, som det anbefales, at de udfylder dette er dog frivilligt fra forældrenes side. Hvad gør forældrene? Forældrene besvarer skema i webinskrivningen i TEA (uge 48 og 49), hvor de har mulighed for at krydse af, om de ønsker deres barn skoleudsat (Herved får Hanne automatisk besked). Forældrene besvarer det tilsendte spørgeskema i Hjernen&Hjertet, som sendes af institutionen. Hvis kun institutionen mener, at barnet skal skoleudsættes? Institutionen ringer til Hanne Hanne tager efterfølgende kontakt til den skole, hvor barnet hører til. På den måde skærpes opmærksomheden på barnet i skolen fra starten af. Hvis både forældre og institutionen mener, at barnet skal skoleudsættes: Institutionen sender en mail til Hanne på cuoha@herning.dk inden 1. marts. Dette er for at sikre, at de børn som ønskes skoleudsat, kommer med på visitation i starten af marts måned. I mailen noteres barnets: Navn, CPR nr. Hvilken institution barnet er fra Institution og, så vidt mulig, forældrene laver en overgangsvurdering af barnet. Det anbefales, at supplerende og understøttende kommentarer medsendes ift. hvorfor det vurderes, at barnet skal skoleudsættes. Det er oplagt at henvise til andre af barnets profiler i Hjernen&Hjertet, som fx den samlede Børneprofil eller barnets Dialogprofil, som evt. kan indeholde vigtig information, der understøtter vurderingen af barnets skoleparathed. Rapporterne behøver ikke blive medsendt, da Hanne selv vil kunne trække dem. I barnets noter til overgang i Hjernen&Hjertet beskrives ønsket om skoleudsættelse, så denne information kan bruges fremadrettet. Se desuden kommunens Procedure for omgængere og skoleudsættere 111

142 4. KMD 4.1. Digital Pladsanvisning Bruges af borgerne til: Skrive på venteliste Svare på tilbud om plads Udmelde Søge økonomisk fripladstilskud 4.2. KMD Institution Bruges af Pladsanvisningen til: Styring af dagtilbudsdistrikter, institutioner, SFO og dagplejere Styring af vente-/visitationslister Ind- og udmeldelser Beregning af tilskud og forældrebetaling, herunder registrering af div. tillæg/fradrag Registrering af økonomisk fripladstilskud, herunder efterregulering 4.3. KMD Dagpleje Bruges af dagplejepædagogerne til: Div. oplysninger om dagplejerne (åbningstider, fravær etc.) Visitering til gæstedagpleje Bruges af Pladsanvisningen til: Se oplysninger om den enkelte dagplejer (åbningstider, røg, husdyr etc.) 4.4. ProKap Bruges fortrinsvis af økonomifolk, dagplejeledelse og institutioner til: Udtræk af rapporter Se hvilke børn der bliver ind- og udmeldt Overblik over økonomi Se venteliste 4.5. Snitflader KMD Institution sender stamoplysninger til NemBørn og Hjernen&Hjertet KMD Institution modtager oplysninger om skolebørn fra Tea Tabulex KMD Institution har direkte forbindelse til cpr. 112

143 5. Intranet er kommunens fælles kommunikations-platform, som deles mellem kommunens fem forvaltninger: Børn og Unge Teknik og Miljø Social, Sundhed og Beskæftigelse By, Erhverv og Kultur Økonomi, Personale og Borgerservice På hjemmesiden er det fx muligt, at orientere sig om seneste nyheder fra Børn og Unge, finde dagsordner, referater og diverse rapporter. Desuden er der fra intranettet en direkte adgang til kompetencehuset, som tilbyder kurser og temadage for lærere og pædagoger Kompetencehuset For at kunne tilmelde sig et kursus eller en temadag i kompetencehuset kræver det, at man er logget ind på intranettet. Under kompetencehuset er der kurser til følgende grupper: Kurser for lærere Kurser for lærere og pædagoger Kurser for pædagoger Kursus for nye ledere Kursus for skoleledere- og sekretærer Som noget nyt i kompetencehuset, er det nu muligt for institutionsledelsen, at tilmelde sit personale til et kursus. Der er ingen begrænsning på hvor mange medarbejdere, lederen kan tilmelde. Desuden er flere felter blevet fjernet, som fx postnummer og by. Endeligt vil feltet, der kræver ØS nr. og EAN nr. ikke blive vist såfremt kurset er gratis. 6. SBSYS SBSYS anvendes af forvaltningspersonalet i CBF og CBL i forbindelse med at oprette sager og lagre dokumentation på det enkelte barn ved fx sprogvurderinger, handleplaner, dispensation for alder og indstillinger mm. 113