Himmelvid forskel på lysløsninger hvad vælger du? SIDE 6. Bruger du dine målerdata smart? Velkommen til Rasmus Helveg Petersen Side 2

Transkript

1 LED-kvaliteten stiger priserne rasler ned. Professor Marc Fontoynont ( Mona Lisa) tager imod lysrevolutionen med et smil. Side 22 N RI FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN Rift om kursus i energirenovering En ny uddannelse til BedreBolig-rådgiver handler bl.a. om at genkende kundetyper. Er boligejeren en Egon Olsen eller en Yvonne? Side 10 FOTO: NILS ROSENVOLD Nyhedsbladet Dansk Energi NR februar 2014 Velkommen til Rasmus Helveg Petersen Side 2 Sæt strøm på skibene Side 4 FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN Himmelvid forskel på lysløsninger hvad vælger du? SIDE 6 Bruger du dine målerdata smart? CGI er eksperter indenfor smart metering har foretaget markante investeringer i smart teknoli, der allerede i dag supporterer en række europæiske energi- forsyningsselskaber. Besøg cgi.dk/energi læs om vores kåring som markedets førende leverandør af Smart Grids eller kontakt Christina Jørgensen på hør mere.

2 LEDER FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN Det er nu, at de store investeringer skal lægges, for at vi kan reducere CO2-udledningen massivt Af Anders Stouge / vicedirektør / Dansk Energi 410 Udvikling i atmosfærens CO2-koncentration (ppm) Kære Rasmus Helveg Petersen KLIMA-PROBLEMER. Udledningen af CO2 stiger år for år, koncentrationen i atmosfæren nærmer sig nu 400 milliontedele (ppm). Ifølge FN s klimapanel er de atmosfæriske koncentrationer af CO2, metan lattergas steget til niveauer, der er uden fortilfælde gennem de seneste år eller mere. CO2-koncentrationen er steget med 40 procent siden industrialiseringens begyndelse primært pga. udledninger fra fossile brændstoffer sekundært fra udledninger pga. ændringer i udnyttelsen af landjorden (bl.a. skovfældning). Havene har opsuget ca. 30 procent af den menneskeskabte kuldioxidudledning, det har ført til en forsuring af oceanerne. KILDE: IPCC Velkommen som klima-, energi- bygningsminister velkommen tilbage, fristes man til at sige. Du har som tidligere energiordfører en bundsolid baggrund, som vi ser frem til at nyde godt af. Du har selv i 2012 været med til at træffe nle ambitiøse vidtrækkende beslutninger om, hvordan vi skal investere massivt i at modernisere omlægge hele vores energisystem. Vi er i gang, så det er nu, at planerne for alvor bevæger sig fra papir til praksis. Det er nu, at de store investeringer skal lægges, for at vi kan reducere CO2-udledningen massivt - gennem vindenergi, ved at gå fra kul til biomasse på kraftværker ved at energieffektivisere. Det er nu, at vi skal udnytte den grundsten til et smartere energisystem, der er lagt med regeringens beslutning om fjernaflæste elmålere til alle. Og det er nu, at vi skal træffe holdbare beslutninger, der værner mod at underminere kvaliteten af vores energiinfrastruktur, som er rygraden i ethvert højproduktivt samfund. Hvad skal der til? Ingen er i tvivl om, at energisystemet kræver lang planlægning. Det lever i lang tid er kapitaltungt. Rettidig omhu samt sunde, stabile vilkår er et must. For at undgå stilstand økonomisk uføre er her tre centrale principper, som bør være omdrejningspunktet i den kommende tid: Solide rammer: Med energiforliget fik sektoren solide, langsigtede rammer med et bredt flertal bag. De rammer skal udfyldes med øje for, at sektoren fortsat understøtter konkurrenceevnen. For uanset om det gælder tårnhøj leveringssikkerhed eller de internationalt, konkurrencedygtige priser på el, så er energi en del af fundamentet for meget produktion i Danmark. Simpel regulering: Energiområdet kan fremstå kompliceret, men vi står os faktisk bedst med gennemsigtig regulering. Uanset om det er rammerne for fremtidens elmarked, reguleringen af elnetselskaber eller indsatsen for at modernisere vores energisystem, så er simpel regulering ofte bedre. Det øger muligheden for investeringer for at flere engagerer sig hvilket præcis er det, som vi har brug for på energiområdet. Internationalt udsyn: Hvis vi tænker for nationalt, ender det galt. Energi flyder over grænser - ganske som CO2-udledninger gør. Derfor skal der tænkes internationalt i alt fra fælles ambitiøse EU-mål, globale klimaaftaler (om muligt) til nye transmissionsforbindelser samt hul igennem på eksisterende udlandskabler. En energikommission Energiforliget løber til 2020, men det får betydning i mange, mange år frem. Derfor er det allerede nu, at vi skal tænke i næste skridt. De beslutninger, vi træffer, skal passe til målene for tiden efter Danmark har historisk set haft stor gavn af den brede opbakning til energipolitikken. Forliget i 2012 blev rost af landbrug, industri mange, mange andre. Det skete blandt andet, fordi fundamentet var solidt. Det bør det næste forlig så være. Derfor anbefaler vi i Dansk Energi, at du nedsætter en energikommission, som med det lange lys tændt kan skabe et solidt grundlag overblik over vores energisystem. Uanset om det er morgendagens beslutninger eller det lange seje træk, ser energisektoren frem til at bidrage til den politisk ønskede omstilling af energisystemet. Der er udfordringer, men de matches så rigeligt af store potentialer. Vi ser frem til det videre arbejde. 31,4 TWh I 2013 eksporterede Tyskland knap 70 TWh el. Importen blev på knap 40 TWh, så eksportoverskuddet blev på rekordstore 31,4 TWh. Det svarer til næsten hele Danmarks forbrug. Det tyske elforbrug lå på i alt 560 TWh i Vindkraften dækkede 47,2 TWh (8,4%), solceller stod for 29,7 TWh (5,3%). Vindkraften gav mindst i juli, hvor solen havde sin smukkeste stund. KILDE: FRAUNHOFER INSTITUTE FOR SOLAR ENERGY SYSTEMS Politisk Tvekamp Per Clausen vs. Lars Chr. Lilleholt Regeringen er på vej med en klimalov er det et skridt i den rigtige retning for Danmark? Side 20 EN ER GI 109. årgang Nyhedsbladet Dansk Energi Rosenørns Allé 9 DK 1970 Frederiksberg C Telefon: (+45) Redaktion Jesper Tornbjerg (ansvarshavende) Telefon: jto@danskenergi.dk Abonnement Nyhedsbladet Dansk Energi koster kr. incl. moms for en årgang med 15 numre. Studerende: Gratis. Pensionister: 539 kr. inkl. moms Annoncer Niels Hass Rosendahls A/S Mediaservice Telefon (+45) nh@rosendahls.dk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S, der er miljøcertificeret efter ISO EMAS. Kontrolleret oplag eks. i perioden ISSN: Tegning af abonnement Layout opsætning Lotte Bøknæs, MailMak WOER GREGORIUS ApS Tegning af abonnement Fabriksvej 6, 9490 Pandrup Telefon: Lotte Bøknæs, MailMak Telefon: Fabriksvej 6, 9490 Pandrup danskenergi@mailmak.com Telefon: No danskenergi@mailmak.com KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG Udgiver Dansk Energis holdninger fremgår af lederen. Bladets artikler afspejler ikke nødvendigvis foreningens holdninger. Dansk Energi ønsker livlig debat i bladet, men redaktionen forbeholder sig ret til at afvise debatindlæg, der er ærekrænkende ikke overholder en sober tone fri for personangreb. Redaktionen vurderer debatindlæg ud fra relevans aktualitet. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte redigere debatindlæg. Artikler kan citeres med tydelig kildeangivelse. 2 ENERGI NR. 3 FEBRUAR 2014

3 KORT NYT Følg dem på Twitter Per Så får vi en klimalov med pligt til at fastlægge konkrete mål et uafhængigt klimaråd. God dag for os alle. #dkpol 6. feb. DI kalder vores nye #klimalov glædelig på grund af hensynet til arbejdspladser! #dkpol Ulrich #dkpol Myter om energi konkurrenceevne: For 92% af tysk industri udgør energiregning kun 1,6% af omkostningerne uk.mobile.reuters.com/article/idukl5 Klimarapport på dansk Det er ekstremt sandsynligt, at menneskelig påvirkning har været den dominerende årsag til den observerede opvarmning siden midten af det 20. århundrede. Det fremgår af en ny, dansk udgave af første del af FN s Klimapanels (IPCC) femte hovedrapport Klimaforandringer 2013: Det naturvidenskabelige grundlag - sammendrag for beslutningstagere. Sammendraget opsummerer hovedbudskaberne fra IPCC s sider store statusrapport om Jordens klimaændringer. - Udgivelsen gør den meget efterspurgte viden om fortidens, nutidens fremtidens klima lettere tilgængelig for danskerne - både politikere, undervisere, journalister borgere, siger Jens Hesselbjerg Christensen, forskningsleder for Danmarks Klimacenter på DMI hovedforfatter på den IPCC-rapport, der ligger bag sammendraget. Læs mere på LYS TIL DET SIXTINSKE KAPEL. Belysningsproducenten Osram skal sammen med en række partnere nu udstyre Det Sixtinske Kapel i Vatikanstaten med en ny type LED-løsning med lys. Efter 500 år vil detaljerne i kunsthistoriske mesterværker dermed træde stærkere frem. Den kunstbevarende lysinstallation vil ifølge Osram muliggøre et markant klarere lys med højere belysningsværdier. Belysningsstyrker bliver på ca. 50 til 100 lux (tidligere 5 til 10 lux). Den nye LED-løsning forventes af bruge 60 procent mindre strøm end den tidligere lysinstallation. Udsmykningen af loftet i Det Sixtinske Kapel blev udført af kunstneren Michelangelo, der færdiggjorde værket i Projektet med titlen LED4Art er støttet af EU s Subsidy Prram for Information and Communication Technoly, der skal vise nye muligheder for LED-teknoli dermed opnå en hurtigere markedsindtrængning. Læs mere på A golden age of gas does not imply a golden age for humanity. While natural gas is the cleanest fossil fuel, it is still a fossil fuel Vibeke Produktionen af elbiler stiger med 67 procent i Håber så #elbilerne rammer DK marked #dkgreen. dk/ Maria van der The big problem for EU competitiveness is not #renewable subsidies but cost of #natgas, which is much higher than US Christiana I for goal of making Copenhagen CO2-neutral capital by #climateambition #JoburgC40 Elbil runder to milepæle Når Insero Live Lab i Horsens hjemmeplejen i København tester elbilen Nissan LEAF, så er de langt fra alene. Den populære elbil har netop rundet to milepæle en for Nissan Nordic Europe en globalt. Efter at have været til salg i lidt over to år i et område, der omfatter Danmark, Norge, Sverige, Finland de tre baltiske lande, er Nissan LEAF nu solgt i eksemplarer. - Vi ser, at Norge er kommet rigtig langt, når det drejer sig om regeringsinitiativer til fremme af salget af nul-emissions-biler. Og LEAF har klaret sig godt hele vejen igennem - senest med en 3. plads på listen over de mest solgte personbiler i 2013, siger kommunikationsdirektør Taina Erkkilä fra Nissan. Globalt har Nissan LEAF været til salg i tre år, eksemplar nummer er nu blevet solgt til en engelsk kunde. Læs mere på Velkommen i klubben, TDC! Energiselskabernes fiberbredbåndsselskab, Waoo!, glæder sig over, at TDC, der ejer det gamle danske kobbernet, nu slår ind på et spor, hvor man giver kunderne, hvad man lover i form af hastighedsgaranti på internetforbindelser. Waoo! finder det positivt, at TDC nu endeligt støtter op om en mere retvisende markedsføring. - Vi indførte total hastighedsgaranti for både upload download allerede i 2011, vi er rigtig glade for, at den øvrige branche nu følger efter. Det er vores klare oplevelse, at kunderne sætter pris på garantien, som vi nu har haft over tre år, siger adm. dir. Jørgen Stensgaard fra Waoo! Waoo! er særligt glad for, at udmeldingen ser ud til at gøre en ende på den op til markedsføring, som har været udbredt selv efter, at regeringen i Forbrugerpolitisk eftersyn 2012 opfordrede til et generelt opgør med den type markedsføring. - Vi glæder os over, at det initiativ, som Waoo! t i 2011 med indførelsen af hastighedsgaranti på internetforbindelser, nu bliver fulgt af TDC. Det vil forhåbentlig gøre udbuddet mere overskueligt, vi glæder os til at byde endnu flere TDC-kunder velkommen hos Waoo!, når det går op for dem, at den op til hastighed, de blev stillet i udsigt, nu veksles til en lav garanteret hastighed, siger Jørgen Stensgaard. Læs mere på Martin Suggesting colleagues that #euco in March must go for ambitious climate&energy targets. Important for climate & competitiveness #GAC #dkpol The Climate London gets its first fleet of electric taxis, backed by Warren Buffett: (Sheila Sund) pic.twitter.com/ldwdtm06xs VERDENS STØRSTE CSP-ANLÆG. I Californiens Mojave-ørken tæt på grænsen til Nevada har NRG Solar, Gole BrightSource Energy indviet et koncentreret solkraftværk på 392 MW. CSP-anlægget oplyses at komme til at producere, hvad der svarer til elforbruget i amerikanske hjem. Solkraftværket består af ca computerstyrede spejle, der reflekterer solstråler til kedler turbiner i et stort tårn. The Ivanpah Solar Electric Generating System, som det hedder, er (som det femte CSP-anlæg) støttet under et statsligt låneprram. Strømmen er afsat på langsigtede kontrakter til energiselskaberne Pacific Gas & Electric Southern California Edison. Indvielsen falder sammen med en ekstrem tørkeperiode i Californien. FOTO: CHRIS CARLSON/AP PHOTO/ POLFOTO. ENERGI NR. 3 FEBRUAR

4 POLITIK OG REGULERING Sæt strøm til skibene Lovforslag fra regeringen åbner for, at NOx-forureningen over byerne kan reduceres ved at bruge strøm fra land frem for dieseltunge generatorer på skibe i havnen. København er klar til at gribe muligheden i Esbjerg er det lokale energiselskab ved at afsøge mulighederne. AF JAKOB ULLEGÅRD LANDSTRØM KLAR TIL BRUG. I 2011 brugte skibene i Gøteborg Havn over MWh. Det tal steg til over MWh i FOTO: GÖTEBORGS HAMN Røgen stiger op fra skorstenene på de krydsttskibe, der lægger til kaj ved København. De skal nemlig producere strøm til at holde deres mikrosamfund i gang, det sker oftest med dieselgeneratorer. Resultat: NOx-partikler meget andet sendes ind over byen. Sådan behøver det ikke at være. En række havne verden over tilbyder havnestrøm, så skibene kan koble sig på det lokale elnet. Den mulighed har ikke været attraktiv i Danmark grundet en massiv elbeskatning. Det ændrer sig formodentlig nu. Regeringen vil nemlig ganske som det er sket i Tyskland Sverige sænke beskatningen af havnestrøm massivt til EU s minimumssats. Det vil pludselig gøre havnestrøm relevant, det overvejes allerede i København, Esbjerg flere andre havnebyer. Positiv samfundsøkonomi - Det er en rigtig god idé, at regeringen laver det her om. Der er intet tab af skatteprovenu, for vi kan alligevel ikke beskatte krydsttskibenes brændstof. Til gengæld åbner man for, at vi kan mindske udledningen af NOx andre partikler til luften over flere danske byer, fortæller Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Energi. Sammen med selskaber som Schneider Electric ABB har Dansk Energi regnet på de samfundsøkonomiske konsekvenser af en konkret case med en ny kaj til krydsttskibe i Nordhavnen. Her viser tallene et samfundsøkonomisk overskud ved havnestrøm på 22 mio. kr. Det giver et fingerpeg om potentialet. Et potentiale, som den ansvarlige borgmester i København, Morten Kabell (EL), så har øjne for: - Jeg er stærk tilhænger af, at krydsttskibe skal anvende landstrøm, når de ligger i Københavns Havn frem for at lade dieselmotorerne køre derudad for af holde skibets aircondition i gang. Dieselbenzinen forurener vanvittigt meget er medvirkende årsag til, at 500 københavnere hvert år dør for tidligt af luftforurening. Med landstrøm kan vi tilslutte miljøvenlig strøm i stedet, siger han. Morten Kabell ser den foreslåede ændring af beskatningen som en forudsætning. Endvidere skal regeringen i hans optik så arbejde for internationale regler for havnestrøm. Teknik- miljøborgmesteren vil nu udnytte Københavns Kommunes ejerandel i By & Havn til at sætte gang i udviklingen: - Jeg vil stille et forslag i Borgerrepræsentationen om, at vi skal tilbyde landstrøm for krydsttskibe andre skibe i Københavns Havn. Jeg forventer flertal bag det, da det er mindre end et halvt år siden, vi vedt en ren luft-plan for København. Jeg vil samtidig opfordre regeringen til at kontakte den internationale maritime organisation, IMO, for at få lavet internationale regler, så fx alle havne i Nordeuropa stiller krav om landstrøm, fortæller Morten Kabell. Også fra den anden side af byrådssalen finder man ideen om havnestrøm værd at gå videre med. Pia Allerslev, kultur- fritidsborgmester leder af Venstre, siger: - Venstre er positiv overfor at se på de nye muligheder, som lovforslaget fra regeringen giver. Hvis luftforureningen kan nedbringes på en omkostningseffektiv måde, så skal der selvfølgelig kigges på det. Det må bero på en politisk forhandling. Ikke kun i København Der er potentiale for havnestrøm flere steder i landet. Fx er energiselskabet SE ved at afsøge mulighederne i Esbjerg. - Vi synes, at der er interessante perspektiver i havnestrøm, da vi derved kan udnytte kapaciteten i vores net endnu bedre. Der er ingen tvivl om, at den afledte effekt med lavere NOx- CO2-udledninger gør det ekstra interessant for lokalområdet at koble skibene på elnettet, fremfor at de producerer el med olie eller diesel på skibene, fortæller Ole Fruekilde Madsen, koncerndirektør for SE Energi & Klima. Nu ser SE frem til at blive konkret i forhold til Esbjerg andre steder i regionen. - På Esbjerg Havn har vi f.eks. et rederi, der har udvist interesse for at benytte sig af havnestrøm. Rederiets skibe anløber regelmæssigt, energiforbruget vurderes til ca. 8 GWh årligt, mens skibene ligger i havn. Vi ser med andre ord store muligheder for at tilbyde havnestrøm i vores forsyningsområde, hvor ikke blot Esbjerg Havn, men f.eks. så havnen i Aabenraa færgerne til de mange syddanske øer rummer store muligheder, siger Ole Fruekilde Madsen. Lovforslaget om havnestrøm er netop nu i høring. Gode svenske erfaringer Gøteborg Havn har i årevis arbejdet for havnestrøm, hvilket blev fremmet af, at den svenske stat i 2011 besluttede at sænke deres elafgifter for havnestrøm til EU s minimum. Målet er, at alle kajanlæg i 2015 tilbyder havnestrøm. Det er især den tilbagevendende trafik, som har stor glæde af havnestrømmen. I 2011 reducerede brugen af havnestrøm NOx-udledningen over Gøteborg med 80 tons. I 2012 steg denne miljøgevinst til 130 tons. Læs mere på 4 ENERGI NR. 3 FEBRUAR 2014

5 Fremtidens belysning Innovative LED løsninger med fokus på kvalitet, økonomi miljø Belysning er med til at skabe sikkkerhed, tryghed fremkommelige omgivelser bringer byer til live om natten. Gadebelysning kan være med til at understøtte stemningen oplevelsen i en by. Det er derfor vigtigt, at æstetik funktionalitet går hånd i hånd. Hos LITE har vi udviklet PRIMO serien, hvor design funktionalitet går op i en højere enhed. LITE PRIMO er i yderst høj kvalitet. Det har en overlegen optik avancerede dæmpningsfunktioner med fjernstyringsenhed, der gør det muligt at anvende dagslysregulering. Med disse egenskaber i LITEs gadearmatur kan det samlede elforbrug reduceres med op til 70%. LITE PRIMO er udviklet til boligkvarterer, mindre større indfaldsveje, parkeringsarealer samt motorveje. Det har et design, der integreres i omgivelserne på en harmonisk måde. Med PRIMO serien kan byen gøres mere indbydende være på forkant med bæredygtig belysning, der samtidig reducerer vedligeholdelses- energiomkostninger. Ønsker I at vide mere om LITEs PRIMO serie, kontakt da LITE A/S på tlf Læs mere, omkring LITEs gadearmatur hvor vi allerede har monteret LITE PRIMO, på Lighting the future ENERGI NR. 3 FEBRUAR

6 BELYSNING 6 ENERGI NR. 3 FEBRUAR 2014

7 BELYSNING Lys gør en masse ved mennesker INTERVIEW: Direktør Anne Bay fra Dansk Center for Lys fastslår, at mere bevidst brug af lys kan forbedre folkesundheden. AF JESPER TORNBJERG FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN Lys gør net ved mennesker, det handler ikke kun om, hvordan vi ser ud i forskelligt lys. Lys påvirker så vores humør, vores døgnrytme med søvn, stressniveau aktivitet - i sidste ende vores helbred. Direktør Anne Bay fra Dansk Center for Lys i Stenløse ser det som en vigtig mission at gøre danskerne klere på, hvordan lys kan bruges med omtanke i hjem på arbejdspladser. Forskningsresultater fra det seneste tiår viser, at det er nle celler i øjnene, der styrer vores døgnrytme. Det er især den blå ende af spektret, der påvirker, fortæller Anne Bay, der mener, at den viden kan være guld værd ikke mindst for psykiatriske afdelinger på hospitaler, intensivafdelinger plejehjem med demente beboere, men så for indeklimaet trivslen på skoler arbejdspladser. - Kombinationen af forskningen i lysets påvirkning lysrevolutionen med LED-pærernes udbredelse giver fantastiske muligheder, vurderer Anne Bay. Hun påpeger, at Fakta om Dansk Center for Lys Foreningen blev stiftet i 1948 med det formål at udbrede kendskabet til godt hensigtsmæssigt lys i Danmark. Videndeling blandt professionelle med interesse for belysning er fortsat et af hovedformålene sammen med networking at se lys i praksis via arrangementer. Derudover arbejder Dansk Center for Lys med standardisering politisk interessevaretagelse herunder at skabe offentlig fokus på lys. LED-belysning inde i bygninger giver mulighed for at komme tæt på det sundeste lys: Dagslyset med dets rigt varierede blanding af bølgelængder. - Med LED står vi midt i et teknolispring. Det er en megatrend, der kan give enorme elbesparelser mange andre fordele. Med LED har vi fået en lyskilde, der kan give os det spektrum, vi vil. Teknisk kan vi fx manipulere lyset til at ligne dagslys eller glødepærelys, siger Anne Bay. Lys på supersygehuse Øjenafdelingen på Glostrup Hospital forsker i sammenhænge mellem lys helbred, ifølge Anne Bay vil det være fint, at de nye erkendelser bliver spredt via videnskabelige artikler til lægekorpset, så der - forhåbentligt - kommer en efterspørgsel fra den side på sund belysning bl.a. på Danmarks nye supersygehuse. Dansk Center for Lys er i dial med arkitekter ingeniørfirmaer som COWI, Rambøll, Grontmij ÅF Lighting, men faren ved store byggerier er altid, at bygherrerne i den sidste ende leder efter besparelser på anlægsbudgettet. Ifølge Anne Bay vil det imidlertid være ærgerligt, hvis det betyder, at der vælges discountløsninger på belysning. - Lyskvaliteten er altså meget vigtig. Belysningen skal være i orden! fastslår Anne Bay fra Dansk Center for Lys, hvis fem ansatte lever af kontingenter fra 950 personlige medlemmer, indtægter fra arrangementer bidrag fra forskningsprojekter herunder Dansk Energis ELFORSK-prram, der gennem de seneste mange år har understøttet udviklingen af et dansk LED-miljø. Dansk Center for Lys ELFORSK har en fælles interesse i at sprede viden om LED andre nye lysløsninger bringe de energieffektive teknolier i anvendelse. Derfor indgår Dansk Center for Lys nu i et ELFORSK-støttet SBi-projekt, der skal formidle viden om dynamisk lys på arbejdspladser. Dynamisk lys handler om, at den enkelte person på en arbejdsplads skal kunne få godt arbejdslys såvel som velvære af at regulere lysintensitet farvetemperatur (fra det rødlige over til det blålige skær). Makeup udsat for dagslys Anne Bay understreger, at det gode lys så er vigtigt i private sammenhænge. De fleste mennesker bliver påvirket af vinterens mangel på dagslys har brug for hjælp fra et godt kunstlys. Belysning i boliger skal tjene forskellige formål, så derfor er det ikke en voldsom god idé blot at gå efter elbesparelser, når der købes armaturer pærer, påpeger Anne Bay. - På et spisebord er det vigtigt at kunne se nuancer. Farvegengivelsen er derfor helt afgørende. I en garage eller en gang, der ikke bliver brugt ret meget, kan en billig lampe med ringere farvegengivelse mere være på sin plads, mener Anne Bay nævner - med et smil - at dårlig belysning i badeværelser især for mange kvinder kan gøre en stor forskel, når makeuppen efterfølgende bliver udsat for dagslys. Anne Bay påpeger så, at ens øjne typisk bliver mere lyskrævende med årene. Som tommelfingerregel skal en 40-årig have dobbelt så meget lys som en 20-årig, fra 40 til 60 år fordobles behovet en gang til. - Jeg håber, at flere vil begynde at sætte sig ind i hvilke muligheder, LED-teknolien giver, siger Anne Bay erkender, at belysningens teknoliske muligheder for de fleste er knap så interessant som eksempelvis smartphones. Dial med supermarkeder Markedet for LED udvikler sig med lynets hast, som forbruger kan det være svært at skelne mellem skidt kanel. DTU Fotonik har med støtte fra ELFORSK lavet et måleprram starten på en positivliste for LED-pærer, men det er endnu ikke lykkedes at finde penge til at vedligeholde listen. - Det er så næsten en uoverkommelig opgave at måle sig igennem alle de nye produkter, for det tager flere måneder at gøre det seriøst, der kommer hele tiden nye produkter. Kvaliteten for LED stiger år for år, hvis EU s regler for forbrugerprodukter holdes, så er det OK, siger Anne Bay, der er i dial med supermarkedernes indkøbere for at forsøge at sikre, at kvaliteten holder. Også IKEA, der har et mål om kun at sælge LED-produkter fra 2016, er en del af dialen. Fakta om LED LED står for light-emitting diode. De første menneskeskabte lysdioder blev lavet i 1962, men et egentligt gennembrud har ladet vente på sig. Lysdioder har først vundet indpas i lommeregnere, digitale armbåndsure, måleinstrumenter, radio- tv-apparater biler, men nu kan dioderne levere lys i alle regnbuens farver er efterhånden alle vegne til næsten alle anvendelser. Siden 2008 er prisen på LED-produkter faldet med ca. 85 procent, vurderer det amerikanske energiministerium. Læs mere på energy.gov/articles/history-light-bulb Gadelys for milliarder Forbud mod gammel teknoli sætter gang i udbredelsen af LED til gadelys. Københavns Kommune har bevilget en kvart milliard kroner til ny belysning. AF JESPER TORNBJERG Kviksølvdamplamperne, som anvendes i stor stil i dansk gadebelysning, skal udfases ved udgangen af Derfor har en række kommuner - bl.a. København - fået travlt med at skifte til mere moderne belysningsanlæg med LED. Københavns Kommunes borgerrepræsentation har i december 2013 bevilget 261 mio. kr. til udskiftning af gadebelysning. Bevillingen dækker udskiftning af ca af kommunens ca lyspunkter, ældre master samtlige af kommunens tændskabe, der styrer tænding af gadebelysningen. Projektet skal udføres over de næste to år af den franske belysningsentreprenør Citelum, der i et udbud sl to danske konsortier et italiensk firma. Udførelsen skal ske i et bredt samarbejde ifølge en Belysnings-Masterplan, der netop i disse dage er til behandling på rådhuset i København. Masterplanen beskriver, hvordan lyssætningen optimeres bedst i forhold til vejklasser, byrumstyper bydelenes karakter. Eksempelvis kan løsningerne tage særlige hensyn i områder, hvor der er problemer med utryghed, oplyser kommunen. Belysningsløsningerne kan så forbedre forholdene for cyklister fodgængere, på den måde give bedre trafiksikkerhed få flere til at gå cykle. Belysnings-Masterplanen beskriver så etableringen af et kommunikationsnetværk, så kommunen kan styre dæmpningen af lyset henover natten overvåge de enkelte lyskilders tilstand. I alt dækker fornyelsen ca. 300 km af byens veje stier. Aftalen med Citelum omfatter så varetagelse af drift vedligeholdelse af vejbelysningen i 12 år frem til Samtidig sikrer Københavns Kommune sig en garanteret energibesparelse, så forbruget til gadebelysning bliver mere end halveret fra 19 GWh 2010 til 8,3 GWh Dermed bidrager investeringen så til kommunens mål om i 2025 at være verdens første CO2-neutrale hovedstad. ENERGI NR. 3 FEBRUAR

8 BELYSNING LED-løsninger på et sølvfad På EL & TEKNIK 2014 kan energirådgivere andre ansatte i energiselskaber få en opdatering på, hvad der rører sig inden for belysning, overvågning, eldistribution, elteknik, intelligente installationer, smartgrid, solceller, fibernet mm. AF JESPER TORNBJERG Energirådgivere, installatører andre med interesse i energieffektiv belysning mange andre tekniske emner kan få masser af inspiration på Danmarks største elfagmesse, EL & TEKNIK, den maj i Odense. Messen afvikles hvert andet år, ikke mindst inden for LED er der sket rigtig meget siden sidst, vurderer direktør Willy Goldby fra VELTEK, der arrangerer messen sammen med Dansk Energi. - På messen får man serveret en række praktiske løsninger på et sølvfad i øjenhøjde. Det er løsninger, der kan bruges i virkeligheden i morgen. LED er virkelig trådt i karakter, det vil man kunne se på messen, hvor vi kan præsentere en masse lyskilder styringssystemer, der er supergode, siger Willy Goldby påpeger, at LED erne efterhånden er ved at tage over for såvel glødepærer, halenpærer som sparepærer. SPOT ON. Belysning fyldte meget på EL & TEKNIK 2012 vil gøre det igen på messen i år. Direktør Willy Goldby fra VELTEK lover, at mange tusinde gæster vil få serveret en række praktiske løsninger på et sølvfad. ARKIVFOTO: JOACHIM RODE D vil der fortsat være anvendelser, hvor alternativerne (fx tynde lysstofrør) vil være mere attraktive i en del år frem. - Men det vil ikke undre mig, hvis LED generelt har overtaget om fem år, siger Willy Goldby, der selv har en fortid som direktør i Phillips. Fuldt hus i Odense Med ca. 170 tilmeldte udstillere tegner Odense Congress Center til at blive fyldt op under EL & TEKNIK Willy Goldby er sikker på, at der vil blive lanceret en masse nyheder bl.a. inden for LED KNX, der er verdens eneste åbne standard til bolig- bygningsautomation. På det professionelle marked for belysning til industrier, kontorer, sygehuse, kommuner mm. ser Willy Goldby en tendens til, at de fleste producenter af armaturer designer LED-lyskilder ind i den samlede løsning. Dermed bliver det sværere at skifte belysning, men kunderne kan se frem til lang levetid. På det almindelige forbrugermarked forudsiger Willy Goldby ekstrem hård konkurrence i de kommende år. Mange nye spillere herunder elektronikgiganten Samsung sender nu produkter på markedet. - Udviklingen går rigtig stærkt, det har branchen slet ikke været vant til. Det tricky bliver nu at få forbrugerne til at følge med. De skal bl.a. vænne sig til ikke at tænke i watt, men i lumen, der er et mål for den samlede mængde lys, en lyskilde udsender, siger Willy Goldby nævner, at mens man tidligere fx efterspurgte en pære på 40 watt, så skal man nu lede efter en med 400 lumen. Kendt for kvalitet Ifølge Willy Goldby har der været en del LED-produkter på markedet af ringe kvalitet, men kvaliteten er blevet god. Inden for de næste 1-2 år vil priserne falde kraftigt, forventer han. Nyhedsbladet: Tidligere lovede mange fabrikanter en levetid på timer, men nu ser det ud til, at timeantallet er reduceret i hvert fald for nle produkter - LED erne bliver testet via forcerede forløb, så der er en usikkerhed. Levetiden for LED er meget, meget lang, jeg vil tro, at de seriøse forhandlere er på sikker grund i deres angivelser, siger Willy Goldby fra VELTEK, der anbefaler, at man køber produkter fra virksomheder, der er kendt for kvalitet. VELTEK er en af Danmarks største tekniske brancheorganisationer repræsenterer over 100 virksomheder med en samlet omsætning på ca. 25 mia. kr. LED spreder sig som ringe i vandet AF MANFRED SCHOU, INGENIØR LED-lamper er nu for alvor kommet om bord på skibe. Rederiet DFDS Seaways skifter almindelige lamper ud med LED på rederiets omkring 50 fartøjer. Jens Grauballe Eriksen, maskinchef på Sirena Seaways, der sejler på ruten Esbjerg-Harwich, øser velvilligt af erfaringerne: - LED er enestående, der er penge at spare ved at udskifte almindelig belysning med LED, siger maskinchefen henviser til fordelene: Lavt energiforbrug, lang levetid, ufølsomhed over for rystelser vibrationer samt retningsbestemt lysudsendelse. Hertil kommer, at LED-lamper tænder øjeblikkeligt er kolde, så man kan tage på dem med fingrene. Eneste minus er høj pris. - Det er ikke gjort med blot at udskifte lamper. Der er andre hensyn at tage for at få et godt resultat. Lys er ikke bare lys, siger Jens Grauballe Eriksen henviser til, at der ved siden af det kunstige dagslys, der er rart til ophold arbejde, så er det varme røde lys til hygge afslapning samt det kolde hvide lys, der bruges i lager- maskinrum. Lyset karakteriseres ved farvetemperaturen, der måles i grader Kelvin. Dagslys har grader Kelvin, varmt rødt lys omkring grader koldt hvidt lys over grader. Disse tal er anført på lampens emballage. Det ser tosset ud, hvis en ny lampe lyser helt anderledes end de øvrige, siger Jens Grauballe Eriksen. Han peger på, at rederiet lægger vægt på en harmonisk belysning til gavn for passagerer besætning. Ved siden af farvetemperaturen skal lysets styrke vælges med omhu. Lumen er mål for lysudbyttet, mens watt er mål for, hvad det koster i elforbrug. Her er LED anderledes end glødelamper, energisparepærer halenspots. De tre sidste udsender lys i alle retninger, hvorfor der er brug for reflektorer lampeskærme, mens LED lyser i én bestemt retning. Derfor kan man ikke umiddelbart sammenligne de lumen, der står angivet på lampepakningen. - Man må prøve sig frem, siger Jens Grauballe fremhæver farvegengivelsen som vigtigt. Farvegengivelsen er lampens evne til at gengive farver i forhold til dagslys. Sagt populært: Virker personen overfor ligbleg, eller er maden på tallerkenen ikke appetitvækkende, fordi farven på de røde tomater grønne agurker virker forkert? Farvegengivelsen måles i Ra, som er anført på lampens emballage. Dagslys har Ra 100, lampens Ra-værdi bør ikke være under 80. VOGNDÆK MED GOD BELYSNING. Alle lamper lyser ens. Belysningen er væsentlig for sikkert arbejde på vndækket uden buler skrammer i lakken på de tæt parkerede biler trailere. Udskiftning af lamper kræver en lift, så løsninger med lang levetid er at foretrække. FOTO: DFDS SEAWAYS - Når en lampe er gået eller begynder at blinke, skal den skiftes. Ellers vil det se sjusket ud. Om bord på et skib skal passagerer besætning føle, at alt er i bedste orden at sikkerheden i top, siger Jens Grauballe. Udskiftning er dyrt i mandskab, der skal ofte bruges stiger på vndækket lift. Rederiet DFDS Seaways har en erklæret politik om at spare på energien skåne miljøet. På alle skibene kigges energiforbruget efter i sømmene, der iværksættes energibesparende foranstaltninger. Resultatet rapporteres kvartalsvis til rederiet. Skibet med bedste resultat belønnes med en præmie. - Skibene kommunikerer indbyrdes, så erfaringerne bstavelig talt spredes som ringe i vandet, fortæller Jens Grauballe Eriksen. 8 ENERGI NR. 3 FEBRUAR 2014

9 BELYSNING Nyt lys styrker økonomien Falkonercentret sparer kwh årligt med ny belysning. Med hjælp fra Energi Nord bliver den ATP-ejede ejendom energioptimeret - dermed en bedre forretning. AF JESPER WITH, JOURNALIST Falkonercentret på Frederiksberg rykker nu energimæssigt op i en højere liga. ATP Ejendomme har som led i et bæredygtighedskoncept i flere år arbejdet med at opgradere samtlige sine ejendomme. Turen er nu kommet til Falkonercentret, hvor effektiv belysning er udvalgt som et af tre indsatsområder, der med relativt kort tilbagebetalingstid bidrager til at styrke bygningens økonomi. - Vi har nærmest ingen positive erfaringer med at få belysning til at bidrage væsentligt til reduktion af energiforbruget, men her vil de anbefalede tiltag medføre store elbesparelser være tilbagebetalt på under fire år. Det glæder os, da installeringerne samtidig giver en langt bedre lyskomfort, siger Thomas Joensen, der er projektchef hos ATP Ejendomme. Som led i et samarbejde mellem ATP Ejendomme Energi Nord er centret, der blev færdigbygget i 1959, blevet energiscreenet. Centret rummer et 16-etagers hotel, konferencecenter, erhvervslokaler parkeringskælder. Energi Nords rådgivere har leveret en række anbefalinger, hvoraf ATP Ejendomme har valgt at igangsætte tre projekter, der alle har en tilbagebetalingstid på 2-4 år. Ud over belysning handler det om at installere effektive pumper forbedre ventilationen. system, som er grundlaget for at kunne fastsætte energiforbruget på ATP s ejendomme, som giver ATP Ejendommes bæredygtighedsingeniør adgang til parametre, som han aldrig har kunnet måle på før. På den måde kan man sammenligne bygninger, der minder om hinanden derfor burde have nenlunde identisk forbrug. Det giver ATP et langt bedre overblik mulighed for hurtigt at sætte ind med tiltag, hvor de giver størst effekt. - Man trimmer først bygningen, så alt overflødigt energiforbrug skæres væk. Derefter bliver alarmer sat op på grundlastforbruget, så en alarm går i gang ved pludseligt forhøjet forbrug, siger Steen Sømod. Det gør, at man hurtigt kan reagere rette op på skaden, så et ventilationsanlæg ikke kører skævt i ugevis, uden at man opdager det, eller at der er en vandlækage et sted, hvor man ikke kan se det. - Den type samarbejde mellem os som energirådgivere kunder i ATP s størrelse får vi stadig flere af. Vi samarbejder fx med pensions- revisionsselskaber, større private virksomheder boligforeninger, fortæller Sten Søemod fra Energi Nord, der ejes af HEF Nord Energi (tidligere ENV ESV). Billigere LED Thomas Joensen peger på, at LED er kommet så langt ned i pris, at man for første gang kan opnå en overskuelig tilbagebetalingstid på et belysningsprojekt. For ATP Ejendomme, der ikke er produktionsvirksomhed derfor må betale fuld energipris, betyder energibesparelserne, at den kommercielt udfordrede ejendom med Thomas Joensens ord sendes i en fornuftig retning. En af udfordringerne i Falkonercentret er, at der hidtil ikke har været forbrugsmålere opsat, så man har kun en årlig aflæsning at gå ud fra. Man kender derfor ikke brugernes adfærd i løbet af året, men forbruget kan variere temmelig meget efter, hvor mange konferencer der eksempelvis er afviklet. - Fremover bliver belysningen CTS-styret, så der bliver langt bedre overblik over forbruget, der kan sættes hurtigt ind ved udsving, siger Thomas Joensen. Tilskud fra rådgiver Energi Nord arbejder tæt sammen med ATP Ejendommes bæredygtighedsafdeling om at finde egnede energibesparelsesprojekter på alle selskabets ejendomme, hvorefter man udarbejder en prioriteret liste over anbefalinger. - Vores beregninger for Falkonercentret viser en samlet energibesparelse på de tre projekter på ca kwh. Vi giver så et tilskud til gennemførelsen i forhold til besparelsens størrelse indberetter den til Energistyrelsen, siger Steen Sømod, der er energirådgiver hos Energi Nord. Energiselskabet driver det energistyrings- SAMLET BESPARELSE. Den beregnede el- varmebesparelse for Falkonercentrets tre projekter er ca kwh, hvoraf belysningen står for de kwh. Indsatsen fører samlet til en CO2-reduktion svarende til ca. 200 tons. FOTO: ATP EJEMDOMME. DCL S LYSKURSER GIVER UVILDIG VIDEN OM LYS Grundkursus i lys med fokus på LED 11. marts 2014 i København 30. september 2014 i Odense Kursus i Dialux - Beregning af belysning Lys indendørs 6. maj 2014 i København Lys udendørs 21. oktober 2014 i København Yderligere information tilmelding: ENERGI NR. 3 FEBRUAR

10 ENERGIRENOVERING Spot Egon Yvonne! En del af en ny uddannelse til BedreBolig-rådgiver handler om at lære at genkende kundetyper. Er boligejeren en Egon Olsen eller en Yvonne? Vurderingen spiller en stor rolle for, hvordan rådgiveren skal tackle boligejere, når de skal sælge en energirenovering. AF TORBEN SVANE CHRISTENSEN, JOURNALIST Rådgivning om energirenovering af huse bygninger handler i høj grad om kommunikation, så det emne er en vigtig del af en ny eftertragtet uddannelse som BedreBolig-rådgiver. Og derfor sidder håndværkere, arkitekter ingeniører i et lokale hos Byggecentrum i Middelfart lytter til Rikke Schack, kommunikationskonsulent fra Grøn Erhvervsvækst, der bl.a. underviser i kundetyper: - Kender I Yvonne fra Olsen Banden som type? Hun ved, hvad hun vil have, hun kan godt lide at tinge om prisen, fortæller Rikke Schack. Nle af tilhørerne nikker. Hver af bandens medlemmer repræsenterer en kundetype, som deltagerne kan støde på, når de skal ud at rådgive om energiforbedringer. Egon har altid en plan klar, han ved nok, hvad han snakker om. Keld er den forsigtige, der skal overbevises, mens Benny er den hurtige flegmatiske type, som er let at rive med, men hvor planerne tit ikke bliver til net. Lyt til kunderne Deltagerne får så at vide, at det betyder rigtig meget, hvordan de optræder overfor kunden, når de skal ud at give rådgivning. - I skal lytte til kunden. Jeg har selv prøvet at få et tilbud fra et firma, der lå meget langt fra det, vi havde snakket om. Så jeg valgte et andet firma, siger Rikke Schack. Når deltagerne har bestået fagkurser indenfor klimaskærm, installationer vedvarende energianlæg, skal de til den endelige eksamen, hvor de skal interviewe en boligejer udføre en energigennemgang af et hus. Derefter skal de lave en rapport med forslag til energiforbedringer, men der bliver så i bedømmelsen kigget på, hvordan de opfører sig over for boligejeren, om de har tænkt boligejerens ønsker ind i rapporten. Populær uddannelse Der er 25 deltagere på hvert grundkursus, der har været meget stor søgning på uddannelsen. Ca var inde på hjemmesiden, da uddannelsen, som Energistyrelsen står bag, blev slået op. Der var kun 125 pladser på den første fase af uddannelsen, KURSUSLEDER. Lotte Lindgaard Andersen, projektchef fra Grøn Erhvervsvækst, mener, at det gode ved uddannelsen er, at den er fleksibelt opbygget, så deltagerne kan vælge til. Rikke Schack i baggrunden gøre sig klar til at fortælle om Olsen Banden. FOTO: NILS ROSENVOLD Lenni F. Brødsgaard Kristensen, indehaver af Brødsgaard Byggeri i Årslev: Jeg ser det som en overbygning på det, jeg allerede gør. Jeg håber da så, at det kan føre til flere opgaver. Jeg tror, at med det her stempel, så får mit firma mere pondus. Jeg håber, de får BedreBolig godt markedsført, så det får en effekt. FOTO: NILS ROSENVOLD 10 ENERGI NR. 3 FEBRUAR 2014

11 ENERGIRENOVERING Energihåndværkere øger omsætningen Deltagerne på uddannelsen får et stempel på deres viden, markedsføring en gratis uddannelse. Styrken i forbindelse med BedreBolig er, at det har en lokal forankring, fordi kommunerne er med Lotte Lindgaard Andersen, projektchef, Grøn Erhvervsvækst Bo Bechfeldt, projektleder fra Frederikshavn Forsyning: Jeg er taget på kursus, fordi det er kompetencegivende, vi bliver en del af den markedsføring, der bliver lavet i forbindelse med BedreBolig i vores kommune. Jeg synes, at jeg har fået meget ud af det, der skal arbejdes videre på det, når jeg kommer hjem. FOTO: NILS ROSENVOLD men det blev udvidet til 150, fortæller Lotte Lindgaard Andersen, projektchef fra Grøn Erhvervsvækst. - Det gode ved uddannelsen er, at den er fleksibelt opbygget, så deltagerne kan vælge til. Der er deltagere med forskellige faglige baggrunde, som vi har blandet ved bordene. Det giver gode dialer på tværs af faggrænser. Deltagerne har da så allerede efterlyst et lukket forum på nettet, hvor de kan fortsætte med at udveksle erfaringer, fortæller hun. Ni udvalgte kommuner (Esbjerg, Fredensborg, Frederikshavn, Høje-Taastrup, Morsø, Næstved, Odense, Roskilde Skanderborg) har udarbejdet handlingsplaner for udrulningen af BedreBolig gennemfører i øjeblikket informationsmøder for byggebranchen, energiselskaber, finanssektoren ejendomsmæglere i deres områder. Efter planen præsenteres BedreBolig for boligejere i de enkelte kommuner i starten af marts. For at en virksomhed kan godkendes som Anders Larsen, medejer af tømrer- snedkerfirmaet Ole Larsen Sønner i Odense: Jeg er med for at få den brede pallette, som uddannelsen tilbyder. Jeg tror, det kan være med til at give mig et skub i den rigtige retning. Jeg tror så på, at vi kan ramme bredere hos nye kunder, det vil give flere spændende opgaver. Jeg kan godt lide at være frontløber. FOTO: NILS ROSENVOLD BedreBolig-rådgiver, skal virksomheden have ansatte, som opfylder ordningens kompetencekrav. De skal have bestået en prøve et optagelseskursus. Det er så en betingelse, at virksomheden har et kvalitetsstyringssystem, som er godkendt af en kontrolinstans eller certificeret af et certificerende organ. - Deltagerne på uddannelsen får et stempel på deres viden, markedsføring en gratis uddannelse. Styrken i forbindelse med BedreBolig er, at det har en lokal forankring, fordi kommunerne er med, siger Lotte Lindgaard Andersen. Tilbagemeldingerne fra de første hold er positive, Energistyrelsen anvender nu evalueringerne til at kvalificere næste uddannelsesrunde yderligere. - Kursisterne har især mange spørgsmål til rådgiveransvar certificering i forbindelse med BedreBolig. Energistyrelsen vil indarbejde svar på dette i den vejledning, som kommer i løbet af marts 2014, siger Lotte Lindgaard Andersen. De godkendende kontrolinstanser certificerende organer deltager inden for de kommende uger i et kursus hos ByggeCentrum, hvor de får viden om BedreBolig. Godkendte kontrolinstanser kommer til at fremgå på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside ( Første uddannelsesrunde for BedreBolig-rådgivere bliver afsluttet i marts 2014, de næste hold starter i forsommeren Her står der allerede 200 på venteliste, oplyser fuldmægtig Kåre Groes fra Byggeri Energieffektivisering i Energistyrelsen. BedreBolig er en del af regeringens Vækstplan DK. T e n r enter e j T 4-sferencec ne n r ø kon k s ur velse t a n i gi Om Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at håndværkere med en særlig uddannelse inden for energiområdet har øget deres omsætning med 29 procent sammenlignet med traditionelle håndværkere, skriver Lean Energy Cluster i en pressemeddelelse om initiativet Grøn Erhvervsvækst, der genne flere år har satset på at uddanne håndværkere i at bygge renovere energieffektivt. Håndværkere i Kolding, Middelfart Odense Kommune har gennemgået en særlig uddannelse har efterfølgende fået et diplom på, at de er Energihåndværkere. Det har øget deres omsætning med 29 procent til forskel fra andre håndværkere i landet, hvor billedet er status quo. Grøn Erhvervsvækst er fra årsskiftet blevet en del af klyngen Lean Energy Cluster. Grøn Erhvervsvækst fokuserer på at efteruddanne energihåndværkere lave aktiviteter, der hjælper boligejere med at styre deres energiforbrug. Foreløbig har de skabt 165 nye jobs en gevinst til samfundet på 38,5 mio. kr., fordi en lang række håndværkere er i job frem for at være ledige. De 165 årsjobs svarer til 110 mio. kr. i meromsætning for virksomhederne. Hertil kommer 38,5 mio. kroner i positiv samfundseffekt. Det vil sige, at hver af de håndværkere, der får nyt arbejde til kr., skaber positive dønninger i samfundet for kr. Pengene kommer i form af sparede dagpenge tjent indkomstskat. Indsatsen har sat gang i energirenoveringsopgaver i syv syddanske kommuner. Fremover vil langt flere kommuner i hele Danmark få mulighed for at være med, da Lean Energy Cluster er en national cleantechklynge. dagmøde 529,kursusdøgn 1.439,i delt dobb. værelse kursusdøgn 1.689,i enkeltværelse Vi er Danmarks mest fleksible pålidelige konferencecenter, hvor kundernes individuelle ønsker behov opfyldes af engagerede medarbejdere, der er vant til at have mange bolde i luften. Vi leverer komplette løsninger til alle typer af arrangementer, store som små. Vi tilbyder gratis parkering internet på hotellet. Prøv så vores aktive TIMEOUT pausekoncept. Velkommen til VINGSTED hotel & konferencecenter - en verden af uanede muligheder i naturskønne omgivelser! ny EnErgI I unikke omgivelser vingsted.dk VINGSTED hotel & konferencecenter ligger centralt placeret i den smukke Vejle Ådal i hjertet af Danmark. ENERGI NR. 3 FEBRUAR

12 TRENDS Elproduktion i Tyskland i 2013 (TWh) Månedlig elproduktion fra vind sol (TWh) Atomkraft Brunkul Kul Naturgas Vind Sol Vandkraft KUL PÅ. Det tyske elforbrug lå i 2013 på 560 TWh, der blev eksporteret flittigt. Produktionen blev især dækket af kul, atomkraft vind. Produktionen fra naturgasfyrerede kraftværker var 10,5 TWh lavere end året før. KILDE: FRAUNHOFER INSTITUTE FOR SOLAR ENERGY SYSTEMS 1 Januar Februar Marts April Maj Juni Vind Sol MERE VE. Elproduktionen fra vindmøller solceller i Tyskland stiger kraftigt i disse år. De to energikilder supplerer hinanden ganske godt hen over året. Vindkraften dækkede 8,4 procent af årsforbruget solceller 5,3 procent. KILDE: FRAUNHOFER INSTITUTE FOR SOLAR ENERGY SYSTEMS Juli August September Oktober November December Kul kvoter presser tyske elpriser AF PETER MEIBOM, ANALYSECHEF, DANSK ENERGI I de seneste år har der været en tydelig tendens med faldende tyske elspotpriser, der gradvist nærmer sig prisniveauet på det nordiske elspotmarked. De finansielle årskontrakter på elmarkedet indikerer, at markedsaktørerne har en forventning om, at denne tendens forsætter (jf. figur 1). Parallelt med de faldende priser på det tyske marked har der været en massiv kapacitetsudbygning af vedvarende energikilder (VE) i Tyskland, primært solceller landbaseret vindkraft. Solcellekapaciteten er fra 2011 til 2013 øget med MW til MW, mens landbaseret vindkraft tilsvarende er øget med MW til MW. Det er således nærliggende at drage den konklusion, at det overvejende er VE-udbygningen, der har medført lavere priser i Tyskland, men den udgør kun en del af forklaringen. En anden væsentlig bidragsyder til lavere elpriser i Tyskland er vækst i billig kulkraft. De tyske priser har traditionelt været forankret i et termisk elsystem, hvor gaskraft i høj grad har været prissættende. Det nordiske elsystem er derimod et vandkraftbaseret Elpriser i Norden Tyskland (EURO/MWh) Udviklingen i markedsforventningen til næste års priser PETER MEIBOM: Kulfyret elproduktion er - med de seneste års kollapsede CO2-kvotepriser fald i kulprisen - blevet særdeles profitabel. FOTO:THOMAS STEEN SØRENSEN Spænd mellem kul gas marginal 30 Nordisk systempris - førstkommende år 50 Tysk Elpris - førstkommende år Marginal pris for kulkraft 25 0 Jan Maj Sept Jan Maj Sept Jan Kulkraft FIGUR 1. Udviklingen i finansielle årskontrakter på elmarkedet. De marginale omkostninger for kulkraft gaskraft er vist ift. udviklingen i førstkommende årskontrakt for Norden Tyskland. Kurverne er beregnet som 4 ugers rullende gennemsnit. Marginalomkostningen for kulkraft gaskraft inkluderer brændsels- CO 2 -omkostninger system, hvor elpriserne afhænger af fyldningsgraden i de nordiske vandreservoirer. Faldende produktion fra gas I det nordiske system er elprisen typisk afledt af billigste alternative omkostning (ofte kulkrafts marginalomkostninger) ved ikke at anvende vandressourcerne. Historisk har de nordiske elpriser derfor ligget lavere end de tyske elpriser. Et faktum som så har været afspejlet i markedets forventninger (jf. figur 1). Kulfyret elproduktion er - med de seneste års kollapsede CO2-kvotepriser fald i kulprisen - blevet særdeles profitabel. Kulfyret elproduktion i Tyskland er således steget fra 238 TWh/år i 2011 til 255 TWh/år i Forskellen (17 TWh/år) svarer til knap halvdelen af Danmarks årlige elforbrug (jf. figur 2). Omvendt er gasfyret elproduktion faldet med ca. 13 TWh i tilsvarende periode. Produktion fra vind sol er i perioden steget med knap 9 TWh på årsbasis. Når der produceres mere el fra kulkraft - mindre fra gaskraft - vil den tyske elpris Tysk elproduktion nettoeksport (ETWh/år) Kulkraft, gaskraft, vind sol Gaskraft Vind sol Export FIGUR 2. Udvikling i tysk kulkraft, gaskraft, vind, sol samt nettoeksport i perioden Gaskraft, kulkraft, vind sol udgør ca. 2/3 af den samlede tyske elproduktion. naturligt nærme sig de marginale omkostninger ved kulkraft. I figur 1 er de markedsbaserede forventninger for de marginale omkostninger for kulfyret gasfyret kraft vist i forhold den nordiske tyske elpris. Det ses, at forventninger til de fremtidige tyske priser bevæger sig fra gaskraftmarginalen mod kulkraftmarginalen. VE har imidlertid så bidraget til øget prispres, da VE prioriteres i elsystemet, dvs. at det altid bliver afsat på markedet dermed fortrænger anden produktion. Solceller producerer hovedsageligt midt på dagen, hvor størstedelen af forbruget ligger. I disse timer er det hovedsageligt dyr el fra gasfyrede værker, som fortrænges, dermed falder elpriserne. Enorm tysk eksport Tysklands stærke transmissionsforbindelser til omverdenen begrænser omfanget af produktion, som VE fortrænger. I perioden fra 2011 til 2013 er Tysklands nettoeksport således seksdoblet fra 6 TWh til over 30 TWh (jf. figur 2). Den imponerende eksportstigning er sket i en periode, hvor der samtidig har været pæn nedgang i det tyske elforbrug. Tyskland eksporterer den største mængde el i dagtimerne. Årsagerne er, at det er særdeles lukrativt at producere el - på billige brunkul - i Tyskland eksportere denne til nabolande, hvor elprisen i dagtimerne ofte prissættes på baggrund af dyrere stenkul eller gasfyret kraft. Historien er altså tosidet. VE har medvirket til at sænke de tyske priser, men en væsentlig faktor er skiftet fra gasfyret til billigere kulfyret produktion. VE har fortrængt dyrere spidslastproduktion, men billig kulkraft i Tyskland er blevet en profitabel forretning at eksportere til nabolandene. En højere CO2-kvotepris vil gøre det mindre attraktivt at fyre med kul i Tyskland, øge priserne sikre bedre rammer for eksport af el baseret på nordisk VE. Skurken er derfor i høj grad den lave CO2-kvotepris den lave kulpris. 12 ENERGI NR. 3 FEBRUAR 2014

13 KORT NYT OM TEKNOLOGI NY ELBIL SNART PÅ MARKEDET. Elbilen DENZA får verdenspremiere på 2014 Beijing Auto Show. Bag elbilen står Shenzhen BYD Daimler New Technoly Co., der er joint venture etableret af BYD Auto, som er førende inden for Kinas elbilindustri, Daimler. Dette joint venture, som blev etableret i 2010, koncentrerer sig om F&U inden for ny energi til biler specialiserer sig i at levere miljøvenlige biler af høj kvalitet, der er sikre nemme at bruge. Læs mere i Jespers Bl på side 22. FOTO: PR-FOTO. Rapport om kabler I dag er der over km APB-kabler i drift i Danmark ved systemspændingerne kv, det må forventes, at mange af dem vil være i drift i mange år fremover. Tidligere har det ofte været forsøgt at undgå at blande APB-kabler med PEX-kabler. I dag er det d ikke længere tilladt at anvende bly i landkabler ved spændinger under 100 kv, APB-kabler må derfor ikke anvendes ved fx nyanlæg eller udskiftning af ældre kabler. Skal en ny netstation indsløjfes i et eksisterende APB-kabelsystem, eller skal en del af et APB-kabelsystem udskiftes med et nyt kabel, dikterer reglerne derfor, at man skal bruge PEX-kabler. Fremover må det derfor forventes, at PEX-kabler i stigende grad anvendes i oprindelige APB-kabelsystemer. Se resultaterne fra de statistiske analyser i DEFU-rapport RA589 PEX-kabler i oprindelige APB-kabelsystemer betyder det net for APB-kablers pålidelighed? Læs mere på Måling af spændingskvalitet Dansk Energi Forskning & Udvikling har udgivet den tredje i en serie af rapporter om målinger af spændingskvalitet i elnettet. Anvendte måleinstrumenter er beskrevet i detaljer i den første rapport i serien, som primært har fokuseret på målinger på mellemspændingsniveau. I den anden rapport i serien er der fokuseret på at foretage målinger fra det yderste kabelskab på en lavspændingsudføring til så tæt på transmissionsniveau som muligt, i en kæde af målinger. Områderne, der er analyseret, dækker 1) bynet med høj kundetæthed samt S-t/metro, 2) landnet med lav kundetæthed lange, ældre, kabelstræk, 3) bynet med mellemhøj kundetæthed lokal kraftvarme 4) bynet med mellemhøj kundetæthed sporadisk til høj tæthed af varmepumper solceller. Sidstnævnte er behandlet i den nye rapport, RA 586. Gasdreven lastbil i Skive Læs mere på Danmarks første gasdrevne lastbil ruller nu ud i Skive som et bevis på, at så tunge køretøjer kan blive grønnere. Lastbilen er specialbygget til kommunen produceret af Iveco, der i november 2013 modt en europæisk pris for bæredygtig transport. Det er Skive Kommunes Vej- Parkafdeling, der har investeret i en 6 meter lang 12 tons tung lastbil, der kører på naturgas i stedet for diesel. Vores nye lastbil på gas er endnu et skridt på vejen til at gøre Skive Kommune CO2-neutral i I første omgang vil CO2-besparelsen være beskeden ved at skifte fra diesel til naturgas. Men senere skal lastbilen ligesom alle vores andre nye gaskøretøjer jo i stigende grad over på bias, som er CO2-neutralt. Og så bliver klimagevinsten til at tage at føle på, siger Skives borgmester, Peder Chr. Kirkegaard (V), i en pressemeddelelse. Skive har så fået leveret en kg gasdrevet Iveco Daily-varevn fra Thybo Biler, som i samarbejde med kommunen HMN-koncernen har etableret en gastankstation i byen. Læs mere på Software fra fly til energi Horsens-virksomheden DSE Airport Solutions har skiftet navn til Insero Software. Navneskiftet er et udtryk for, at selskabet er blevet en del af Insero-koncernen, der ejer 51 procent af virksomheden. Insero Software har netop færdiggjort en løsning for Flyvevåbnet Naviair, der sikrer en effektiv koordinering mellem flere danske lufthavne. I projektet har Insero Software udviklet integreret et værktøj, som hjælper lufthavne med at koordinere flytrafikken i forhold til hastighed, højde destination. Fra at skulle opnå telefonisk kontakt, når et fly skifter kontrolzone, styres det hele nu automatisk via en computer. Næste skridt bliver at udbrede teknolien til lufthavne på det internationale marked sprede erfaringerne med software til energibranchen. - Vi udvikler software til intelligent styring af forskellige energiteknolier, vi vil være blandt de første på markedet, der har et konkret bud på fremtidens smartgrid, siger adm. dir. Anders Midtgaard fra virksomheden, hvis teknoli testes i regi af Green Tech Center i Vejle. Læs mere på Dansk elforsyning i topklasse Det danske elsystem kommer fornemt ud i en international undersøgelse af forsyningssikkerhed foretaget af sammenslutningen af europæiske energireguleringsmyndigheder (CEER), der har sammenlignet strømudfald i 24 lande i de seneste fem år. Ifølge opgørelsen er Danmark kun overgået af Luxembourg ligger foran både Tyskland, Holland Schweiz samt de nordiske naboer. CEER opgør nedetiden via det internationale System Average Interruption Duration Index (SAIDI), som måler den gennemsnitlige årlige afbrudsvarighed pr. elforbruger. Danmarks nedetid er på 22 minutter årligt fra Helt i bunden af listen ligger bl.a. Letland Polen. Det lettiske net har en årlig nedetid på ca. 13 timer. - Strøm i stikkontakten er ikke net, som er givet. Fejl i elnettet strømafbrud for elforbrugere vil forekomme før eller siden. De danske netvirksomheders målrettede indsats med at kabellægge de mest sårbare dele af eldistributionsnettet har haft en stor, positiv effekt på vores leveringssikkerhed, siger chefkonsulent i Dansk Energi Peter Hansen. Læs mere på Innovationspris til superlederprojekt Nexans har modtaget en prestigefyldt pris uddelt af RWE, Tysklands næststørste energileverandør, til innovative leverandører. Nexans har fået udmærkelsen for sin indsats i AmpaCity-projektet, som omfatter installation af et HTS-kraftkabel (højtemperatur-superleder) i Essen. Projektet skal påvise superlederes evne til at lede strøm med minimale tab. Ifølge Nexans er det 1 km lange HTS-kabel verdens længste superledende kraftkabel det første, der er installeret i en bykerne. Denne innovationsudmærkelse kroner et mangeårigt produktivt samarbejde mellem RWE Nexans, den cementerer vores verdensførende position inden for superlederudstyr til strømforsyning, siger Frank Schmidt, som er chef for dette forretningsområde i Nexans, i en pressemeddelelse. Læs mere på ENERGI NR. 3 FEBRUAR

14 TEKNOLOGI OG INNOVATION KLAR, PARAT, KØR. Projekt VICTORIA præsenteres for pressen i Málaga. Den store elbus fra det kinesiske firma BYD skal nu ombygges til trådløs opladning. De festklædte herrer er fra venstre direktøren for Endesa, borgmesteren i Málaga direktøren for energiforeningen i Andalusien. FOTO: ENDESA Forsøg med trådløs overførsel af el Induktiv opladning af kinesiske elbusser skal afprøves i Spanien. Infrastrukturen er dyr, men der kan være penge at spare på stærkt trafikerede ruter. GRØN TRANSPORT TIL ALLE. Et vellykket forsøg med eldrevne delebiler i Paris har overbevist alle om, at grøn transport har et sandt potentiale i byernes by. Så nu skal både taxaer, busser, lastvne udbringningsbiler konverteres til el. FOTO: RENAULT AF MANFRED SCHOU, INGENIØR Spanien går nye veje med opladning af store elbusser. I Málaga skal en elbus fra den kinesiske virksomhed BYD ombygges til trådløs opladning i et projekt med navnet VICTORIA. Elbussen oplades uden brug af ledninger, stikkontakter strømaftagere. I stedet anvendes spoler anbragt i bunden af bussen under asfalten. Sidstnævnte er i forbindelse med elnettet skaber et magnetfelt, som spolen i bussen kan aftage som ladestrøm. Altså induktiv opladning. En effekt på 3 kw kan efter sigende overføres 20 cm med et tab på mindre end ti procent. Opladning foretages på tre måder: Ved endestationer, stoppesteder under kørsel. Formålet er at øge køredistancen på elbussen, men man kan så køre en given distance med et mindre batteri. Her er der penge at spare. For det første koster det energi at køre rundt med et fire tons tungt batteri. For det andet betyder batterivægten færre betalende passagerer i bussen. - En almindelig dieselbus har en totalvægt på 16,5 tons kan befordre 72 passagerer, mens elbussen vejer 18 tons kun kan transportere 61 passagerer, påpeger regionschef Henrik Thomsen fra Arriva i Danmark. Projektet udføres på linje 16, som er ti km lang går parallelt med kysten igennem det centrale Málaga. Infrastrukturen er dyr, men ikke nødvendigvis uden fremtid i Danmark. - Det ser lovende ud, vi er meget interesserede i at afprøve teknolien. Infrastrukturen er uhyre kostbar, så kun meget stærkt trafikerede ruter kan komme på tale, men til gengæld kan et mindre batteri give plads til flere betalende passagerer, siger teknisk chef i City-Trafik, Michael Stubtoft Petersen. Deltagere i det spanske projekt er energiselskabet Endesa, det kommunale transportselskab i Málaga, Universitetet i Málaga plus flere firmaer organisationer. Budgettet er på 28 mio. kr. EU giver tilskud. Kørsel skal starte i december Elektriske Paris For to år siden lancerede man i Paris verdens største forsøg med eldrevne delebiler - et forsøg, der har overgået alle forventninger. Bystyret vil nu udvikle brugen af eldreven transport hos både private professionelle. AF PERNILLE CHRISTIANSEN, JOURNALIST, PARIS Den franske hovedstad har sat grøn transport på dagsordenen. Fremover skal pariserne have adgang til en palet af miljøvenlige transportmidler inden for så forskellige kategorier som taxaer, busser, cykler personbiler. Det vellykkede delebilsforsøg Autolib (omtalt i Nyhedsbladet Dansk Energi nr. 14/2013, red.) har bevist, at grøn transport har et sandt potentiale i Paris, lyder argumentet fra viceborgmester med ansvar for byudvikling arkitektur, Anne Hidalgo fra Parti Socialiste. Paris ønsker især at give udbringninger af varer et grønt løft. I dag foregår 99 procent af dem nemlig i dieselkøretøjer som varevne scootere. Inden 2017 skal den andel nedbringes til 50 procent, ligesom alle professionelle i besiddelse af lastbiler på op til 26 tons skal opmuntres til at investere i elektriske køretøjer eller hybridvne. Også taxaerne skal overtales til at hoppe med på den grønne bølge. Et forslag vedtaget i juni 2013 gældende fra med september samme år lover nemlig at øge miljøbonussen ved køb af en taxa, der er enten eldreven eller hybrid. Bystyret i Paris tilbyder helt konkret alle taxaejere at fordoble GRØN STIL. Viceborgmester Anne Hidalgo vil fremme miljøvenlig transport vil tredoble forbruget af vedvarende energi i løbet af de næste ti år ved bl.a. at satse på biomasse varmepumper. den bonus, som den franske stat giver dem ved køb af en miljøvenlig bil: euro for hybridbiler euro for elbiler. Man kunne imidlertid indvende, at hvis en eldreven taxa kører 250 km om dagen, skal den typisk oplades fire gange, hvilket er tidsrøvende. Ikke desto mindre har chauffører allerede udskiftet deres taxa med en mere miljøvenlig. Når de grønne taxaer skal oplades, kan de ligesom alle andre elbiler hybridkøretøjer benytte et netværk af opladningsstationer. I løbet af 2014 vil det blive øget til at omfatte 700 offentlige stationer, hvoraf størstedelen tilhører Autolib, men som kan benyttes af en hvilken som helst elbil. Stationerne skal ideelt set stilles gratis til rådighed om natten for alle private professionelle ejere af genopladelige køretøjer - i hvert fald hvis det står til Anne Hidalgo. Genvælges hun til byrådet her i slutningen af marts, lover hun nemlig at gøre Paris til en af verdens ledende byer inden for bæredygtig transport. Målet er at nedbringe udledningen af drivhusgasser med 25 procent halvere brugen af diesel inden ikke bare ved at anspore private professionelle til at vælge elkøretøjer hybridbiler, men så ved fx at gøre busserne grønnere. Paris første eldrevne bus har siden oktober 2013 kørt på en rute på 8 km, så så den del af fremtiden er i gang. 14 ENERGI NR. 3 FEBRUAR 2014

15 TEKNOLOGI OG INNOVATION Brint tilbyder fleksibel lagring Partnerskabet for Brint & Brændselsceller Dansk Energi får støtte til et større udredningsarbejde om mulighederne for at indpasse brint i energisystemet. AF JESPER TORNBJERG Lige nu kører der blot 17 brintbiler rundt i Danmark, de serviceres af blot to tankstationer en i København en i Holstebro. - Jeg regner med, at der er ti stationer i Danmark i Brintbilerne har allerede en rækkevidde på ca. 600 km på en tank en køreradius, der kontinuerligt øges med den teknoliske udvikling, så til den tid vil rækkevidde ikke være et kritisk parameter for teknolien, siger direktør Aksel Mortensgaard fra Partnerskabet for Brint & Brændselsceller. Sammen med Dansk Energi, Ea Energianalyse en række øvrige interessenter har Partnerskabet for Brint & Brændselsceller netop fået bevilget knap tre millioner kroner fra Energistyrelsens energiforskningsprram, EUDP, til et ambitiøst udrednings- analyseprojekt. For at sikre, at resultaterne bliver objektive kan anvendes i flest mulige sammenhænge er Klima-, Energi- Bygningsministeriet med i en følgegruppe. Med projektet skal parterne gøre status kigge nøgternt ind i fremtiden. Ambitionen er at opnå enighed om grunddata, om hvilke brintteknolier der kan erstatte hvilke eksisterende teknolier ( til hvilken pris hvornår), hvilke fordele for samfundet det kan udløse. - Vi kommer til at se på brintteknolierne i en bred, energi- samfundsmæssig sammenhæng, siger analysechef Peter Meibom fra Dansk Energi. Uforudsigelig el Analyserne skal kunne bruges til at inspirere Energistyrelsens teknolikatal til at udarbejde et Roadmap frem til 2020 videre frem til 2050, hvor det danske samfund skal være frit for brug af fossile brændsler. Allerede i 2020 skal der være 50 procent vindkraft i elsystemet, udbygningen stopper næppe med det: - Vindkraft el fra solceller er uforudsigeligt, så energikonvertering fra en type energi til en anden lagring af energi bliver stadig mere nødvendigt, siger Aksel Mortensgaard påpeger, at brint udmærker sig ved at være en uhyre fleksibel energibærer. Brint kan fremstilles ved elektrolyse, når prisen på el er lav returneres som el af en brændselscelle, når elprisen er høj. Brint kan så bruges til at opgradere bias til metan dermed blive indsluset til gasnettet. Brint kan så sammen med forgasningsgasser indgå i syntetiske brændstoffer bl.a. til transportsektoren. Involveret i udviklingen af de mange processer er bl.a. Haldor Topsøe (som omtalt i Nyhedsbladet Dansk Energi nr. 2/2014). Milliardinvesteringer I Danmark har virksomheder offentlige prrammer siden 2001 investeret over 3 mia. kr. i udvikling af brint- brændselscelleteknolier. Det offentlige har bl.a. bidraget via bevillinger fra EUDP, Det Strategiske Forskningsråd, Energinet.dk, Højteknolifonden Trafikstyrelsen. Danmark kar klare kompetencer, men udviklingen - ikke mindst hvad angår biler - foregår i andre lande. - Teknolierne virker, men priserne skal ned dét er branchens største udfordring. Priserne på brintbiler falder allerede, den tendens vil blive forstærket, når en række bilfabrikker sætter køretøjerne i serieproduktion, siger Aksel Mortensgaard, der forventer pænt mange nye modeller på markedet i årene Priserne for en stor mellemklassebil vil typisk ligge på mellem kr., lyder forventningen. Asiatiske fabrikanter som Hyandai, Toyota, Honda Nissan fører an, men så eksempelvis tyske Daimler rører på sig. Inden for tankstationer er tyske Linde, franske Air Liquide danske H2Lic godt med senest med en ordre på levering af en station til Hamborg. 400 tyske tankstationer Udviklingen er i høj grad international, BRINT I MULIG NØGLEROLLE. Figuren fremhæver elektrolyse-, brint brændselscelleteknoliernes rolle i værdikæden fra produktion til forbrug. lige syd for grænsen rykker Tyskland. Shell, Total, Daimler, Air Liquide, Linde OMV har under H2Mobility-initiativet aftalt at etablere op mod 400 brinttankstationer frem mod 2023 til en samlet investering på 2,6 mia. kr. Om alt går vel, vil planen sikre minimum ti tankstationer i hver af de større tyske byer. I 2023 kan der være under 90 km mellem brinttankstationer på det tyske motorvejsnet. I England er der planer om over tankstationer frem mod 2030, staten Californien diskuterer et forslag om en årlig investering på 110 mio. kr. frem mod 2023 i etablering af et netværk af brinttankstationer. OK til biasstøtte EU-kommissionen har accepteret, at driftsstøtte til brug af bias til elproduktion opgradering til naturgasnettet kan kombineres med anlægstilskud til biasanlæg. En juridisk uklarhed om energiaftalens biasstøtte er dermed væk. Energiaftalens støttesatser til bias til elproduktion opgradering blev statsstøttegodkendt af EU-kommissionen i november Godkendelsen var betinget af, at støttemodtagerne ikke samtidig modt investeringsstøtte til de samme udgifter. Den betingelse gælder fortsat, men EU-kommissionen har nu accepteret Danmarks fortolkning af, hvornår der er tale om de samme udgifter. Biasanlæg vil dermed kunne få energiaftalens forhøjede støttesatser, selvom de har fået investeringsstøtte fx fra Fødevareministeriets Landdistriktsprram eller EUDP. - Det glæder mig, at der nu er klarhed om energiaftalens forhøjede støtte til el opgradering. En lang række eksisterende planlagte biasanlæg kan nu komme ud af ventepositionen blive klar til at tage investeringsbeslutninger, siger klima-, energi bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R). Læs mere på Ingen udfordringer er for store - eller for små. Jeg kan hjælpe jer! Mit fundament er en mangeårig erfaring som leder indenfor energiområdet, hvor jeg bl.a. har arbejdet med: Forretningsudvikling Risikostyring Energihandel regulatoriske forhold. Ved løsning af opgaverne kan jeg trække på et stærkt netværk i energiverdenen. Jeg arbejder indenfor 2 hovedområder: Udvikling af jeres forretning fra ide til implementering. - Konkrete projekter følges helt til dørs. Analyser af rammer trends på energimarkederne. - Rådgivning indenfor el, fjernvarme naturgas. Centervej 2A DK Kolding leif@wicon-consulting.dk Leif Winum Cand. oecon. ENERGI NR. 3 FEBRUAR

16 2030: The Rumble in the Jungle AF ULRICH BANG Marts måneds politiske diskussioner mellem de 28 EU-lande om mål for CO 2 -reduktioner, vedvarende energi, energieffektivitet, energipriser meget andet rammes fint ind af overskriften på den legendariske boksekamp i det daværende Zaire mellem George Foreman Muhammed Ali i oktober Første omgang er, når klimaministrene den 3. marts drøfter EU-kommissionens 2030-pakke fra den 22. januar med særlig vægt på CO 2 en reform af CO 2 -kvotesystmet. Gongongen til næste omgang er dagen efter, den 4. marts, når energiministrene tager sagen op, inden boksehandskerne gives videre den marts til stats- regeringscheferne. Her skal Merkel, Hollande, Tusk, Helle Thorning alle de andre forsøge at opnå enighed om nye energi- klimapolitiske mål. Der er d meget, som taler for, at sidste omgang ikke bliver før topmødet i juni, da en enighed i marts synes urealistisk rent tidsmæssigt. Landene er simpelthen ikke klar med positioner så tidligt. Fronterne er trukket op, hvor Tyskland, Frankrig, Storbritannien sammen med bl.a. Holland de nordiske lande arbejder for en ambitiøs pakke. Modsat slås Polen støttet af en række østeuropæiske lande for at begrænse ambitionerne. På ægte EU-manér, så handler de første slagudvekslinger om, hvorvidt man overhovedet skal blive enig nu, eller om man ikke skal vente til 2016, når man kender udfaldet af FN s klimamøde i Paris (COP21). Polen er fortaler for at vente. Det spegede spil bliver ikke mindre speget af, at Storbritannien har stillet sig i det polske ringhjørne, når det handler om mål for fx vedvarende energi. ULRICH BANG er EU-chef for Dansk Energi skriver i hvert nummer af Nyhedsbladet en personlig klumme fra Bruxelles. FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN Med premierminister Cameron i det blå hjørne mener briterne ikke, at VE-mål skal besluttes i EU. Den slags skal udelukkende være et nationalt anliggende. Hvorfor er det så vigtigt med mål for 2030? Det er jo om 16 år! Sagen er, at 2030-mål giver retning for investeringer efter 2020 dels i form af hvilken CO 2 -kvotepris, der kommer, dels i forhold til hvilke mål instrumenter der skal fremme vedvarende energi energieffektivitet. I løbet af de næste par år begynder man at planlægge de kraftværker, som skal bygges efter 2020, da det er mia. store anlæg, som tager 2-10 år at opføre alt efter hvilken teknoli, man vælger. Derfor er 2030-dagsordenen presserende i dag. Samtidig skrottes der løbende gamle udtjente kraftværker, som skal erstattes af nye. Derfor er klarhed over de politiske rammer afgørende. Et kraftværk producerer i år, så det er beslutninger i dag, der afgør vores landsigtede klimaudledninger. Forslaget fra EU-kommissionen er i den forstand ikke ambitiøst nok, mener vi i Dansk Energi. Særligt i forhold til vedvarende energi er der med forslaget kommet betydelig usikkerhed ind, da det er net uklart, hvordan kommissionen vil sikre, at EU s bindende mål om mindst 27 procent VE i 2030 skal indfris, når der ikke skal være bindende mål på de enkelte lande i første omgang. Det er ukonkret - uambitiøst. De 27 procent kommer så at sige af sig selv i det scenarie, som EU-kommissionen har lagt frem. Det har stor betydning for Danmark andre lande med en stor industri indenfor vedvarende energi. Helt konkret vil Danmarks eksport indenfor VE-teknolier stige med 5 mia. ved et 30 procent VE-mål, hvis vi kan opretholde samme markedsandel som i dag. Det svarer til et par tusinde danske jobs i de eksportrettede virksomheder. Politik er det muliges kunst, net tyder på, at der ikke er tilfredshed hele vejen rundt med det, som blev fremlagt af EU-kommissionen. Knap var blækket tørt på udspillet, før energikommissær Oettinger gik på talerstolen i industriorganisationen BusinessEurope frejdigt sagde, at han mener, at 40 procent er urealistisk. Derfor havde han arbejdet for 35 procent. Så meget for kollegial opbakning. Udmeldingen hænger måske sammen med, at Oettinger efter sigende ikke kan komme tilbage i tysk politik eller få en ny kommissærpost af Merkel, når han efter planen afslutter sit embede til november i år. Så Oettingers udfald har måske mere karakter af en ansøgning til at optræde i en ny arena, efter denne embedsperiode er slut! Hver gang trækker vi lod om 2x3 flasker rødvin 3x2 billetter til Energimuseet. Vindere fra nr. 2/2014: Bent Henriksen, Tranbjerg Henrich Leist, Stouby Jens Jakobsen, Juelsminde Claus Genz, Them Hans Jørgen A. Jacobsen, Vordingborg Til lykke! Skriv løsningsordet på kuponen send den til: Nyhedsbladet Dansk Energi Rosenørns Alle Frederiksberg C eller send løsningen pr. mail til: jto@danskenergi.dk Skriv Energi-X på kuverten/ i emnefeltet. Vi skal have løsningen senest d. 10/ ENERGI NR. 3 FEBRUAR 2014

17 INTERNATIONALT UDSYN Et marked på 260 mia. euro plus/minus det løse EU s energieffektiviseringsdirektiv skaber nye markedsmuligheder i EU s 28 medlemslande. Ikke mindst Polen Tyskland er interessant set med danske eksportøjne. Internationale talere til Danmark Danske internationale talere er på prrammet, når Dansk Energi den 22. april inviterer en event om New Global Trends in Energy Efficiency Finance. Mød bl.a. partner Mark Fulton fra ET-Advisors vicedirektør Gunnar Betz fra Berlin Energy Agency. Læs mere på AF JESPER TORNBJERG Energieffektive pumper, termostater, isoleringsmaterialer, lavenergivinduer, energimålinger analyser Markedet for rådgivning energieffektivt udstyr kommer til at vokse eksplosivt i en række EU-lande i de næste seks år. Beregninger foretaget af konsulent Rasmus Tengvad fra Dansk Energi viser, at krav fra artikel 7 i EU s nye energieffektiviseringsdirektiv vil skabe investeringer for rundt regnet 260 mia. euro i perioden 2014 til Artikel 7 forpligter de europæiske energiselskaber til hvert år frem til nytår 2020/21 at realisere energibesparelser, der svarer til 1,5 procent af deres salg af energi. Vurderingen fra Dansk Energi er, at danske energiselskaber rådgivere står særdeles godt rustet på det nye, spændende marked, for artikel 7 er næsten en kopi af de danske regler, der har fungeret fint her i landet i en årrække. Den polske børs De andre EU-lande skal altså indføre systemer, der minder om den danske model, eller et alternativ med samme effekt. Polen er et eksempel på det første. - I Polen er der nu ca forpligtede parter, der er oprettet en børs for energibesparelser. Systemet er lidt mere bureaukratisk end i Danmark, markedet er forholdsvis umodent, men man burde kunne lave gode forretninger i Polen, hvis man finder nle gode partnere at arbejde sammen med, vurderer konsulent Jacob Høgh fra Dansk Energi. I Danmark er ca. 500 virksomheder inden for el, fjernvarme, naturgas olie forpligtet til at finde betydelige energibesparelser hvert år. Selskaberne kan sammen med deres kunder enten selv sørge for, at besparelserne bliver gennemført, eller de kan købe besparelserne af virksomheder, håndværkere eller mellemmænd på markedet. - I Polen består de forpligtede af aktører på energibørsen; nærmere bestemt el- gasleverandører, fjernvarmeleverandører med en kapacitet på mere end 5 MW, store slutbrugere mæglere, som agerer på energibørsen, fortæller Jacob Høgh. 20 procent i 2020 Energieffektiviseringsdirektivet blev vedtaget under det danske EU-formandskab i Her lykkedes det daværende klima-, energi- bygningsminister Martin Lidegaard (R) at få sat mere handling bag EU s mål om 20 procent forbedret energieffektivitet i Med direktivet forpligter hvert medlemsland sig til at fastsætte årlige mål for energispareindsatsen. De fleste lande har nu meldt deres planer ind til EU-kommissionen, der er i fuld gang med at oversætte dokumenterne til engelsk. Direktivet forpligter ikke de enkelte lande på det samlede EU-mål, men der er bindende mål i de enkelte artikler, de fastlægger en bund for indsatsten i Europa. Et af målene er det nævnte fra artikel 7. Et andet handler om energirenovering af statslige bygninger, så dét vil skubbe til markedet for energibesparelser. Tysk firedobling Tyskland er EU s største marked for energibesparelser, tyskerne er ved at opskalere. Markedet er i gang, men tyskerne opfylder kun en fjerdel af det, de skal, så vi ser ind i en firedobling af indsatsen. - Setuppet i Tyskland er et andet end i Danmark, men der er enorme muligheder for danske virksomheder, hvis de kender deres besøgelsestid, siger konsulent Tina Sander fra Dansk Energi. I Tyskland hviler ansvaret for energibesparelser i høj grad på forbrugernes eget initiativ. Helt centralt står Energi- Klimafonden KfW s støtteprrammer, der retter sig mod energieffektiv renovering af boliger energieffektivt boligbyggeri. KfW tilbyder hjælp til finansiering tilskud til boligejere/bygherrer, der renoverer eller bygger over dagens lovmæssige standard. KfW er ikke forpligtet til at opnå en vis FOTO: COLOURBOX markedsandel eller energibesparelse. - Dermed mangler ordningen en drivkraft, der kan sikre, at en vis mængde af besparelser nås inden for en defineret tidshorisont, påpeger Tina Sander. Også tysk industri er ved at få øjnene op for, at de kan hente konkurrencefordele ved at være mere energieffektive. I et interview med Nyhedsbladet Dansk Energi (se side 24) påpeger adm. dir. Michael Mikkelsen fra Scanenergi, at tyske virksomheder nu ikke alene fokuserer på deres bygningers klimaskærm, men så begynder at analysere, hvad der er at hente på adfærdsændringer processer. - En vigtig del af Energiewende er at reducere energiforbruget. Det mærker vi tydeligt, det kan vi tjene penge på, siger Michael Mikkelsen fra Scanenergi, der i øvrigt lige har ansat tre medarbejdere i Polen. Vurderingen fra Dansk Energi er så ganske entydig: Det nye direktiv er en unik mulighed for danske teknolivirksomheder, private rådgivere energiselskaber til at udnytte den viden knowhow, som vi i Danmark har opbygget gennem de seneste 20 år. - EU s energisparemål vil kunne sikre danske rådgivere teknolivirksomheder milliardindtægter de kommende år, konkluderer Rasmus Tengvad. Hvad med 2030? Mens EU-landene er i fuld gang med at finde ud af, hvordan de skal leve op til 2020-kravene, foregår der så et politisk spil om, hvad der skal ske på længere sigt. EU-kommissionen foreslår, at EU i 2030 reducerer udledningen med drivhusgasser med 40 procent øger andelen af vedvarende energi med mindst 27 procent. Kommissionen har ikke endnu givet et bud på, hvad der skal ske inden for energieffektivisering. Kommissærerne afventer en evaluering af de foreløbige erfaringer, men et flertal i EU-parlamentet presser på for et tredje mål. Udviklingen følges meget nøje af Dansk Energi mange af de virksomheder, der gør forretninger på området herunder Danfoss: - Vores bekymring er, at der ikke kommer et mål for energieffektivitet, men vi håber på en modig proces, siger portfolio delevelment director Henrik Bjerregaard fra Danfoss. Han påpeger, at 40 procent af EU s energiforbrug foregår i bygninger, ligesom der er enorme samfundsværdier bundet i bygningsmassen. - Et energisparemål for 2030 kan være med til at sikre værdierne mange lokale jobs, vurderer Henrik Bjerregaard. Også klima- energimedarbejder Søren Dyck-Madsen fra Det Økoliske Råd håber på et ambitiøst mål. - Energibesparelser er enormt omkostningseffektive, siger han nævner, at et mere effektivt energiforbrug styrker konkurrenceevnen, bidrager til jobskabelse, mindsker EU s import af brændsler reducerer udledningen af klimagasser. - Det er ærgerligt, at energieffektivitet altid kommer som nr. 3, når vi diskuterer det her, konstaterer Søren Dyck-Madsen. Konference om tysk industri Onsdag den 12. marts afvikler Dansk- Tysk Handelskammer med flere en konference i København om energieffektivitet i industrien. Hvis man vil vide mere om de danske tyske udviklinger løsninger inden for området, er der her en chance for en transnational drøftelse muligheder for at networke med specialister. Læs mere på ENERGI NR. 3 FEBRUAR

18 INTERNATIONALT UDSYN DRAGE-ENERGI. Enhver, der har forsøgt at holde en drage oppe i luften, ved, at der er tale om stærke kræfter. Linernes holdbarhed er da så en af de kritiske punkter for det italienske projekt. Italienere vil lave strøm fra drager Fantastisk eller fantasteri? KiteGen har indgået aftale med kemikoncern om at teste flyvsk teknoli i Saudi-Arabien. AF BJÖRN FORSMAN, JOURNALIST At udvinde vindenergi ved hjælp af flyvende drager kan lyde som en utopi, men nu vil en saudiarabisk kemikoncern udnytte teknikken i et projekt. Efter ti års udviklingsarbejde begynder drageflyvere fra virksomheden KiteGen i Torino så småt at få luft under vingerne. Sjældent har udtrykket højtflyvende planer passet så godt i en energisammenhæng, for når det gælder den italienske innovatør Massimo Ippolito KiteGen, så kan det tolkes både bstaveligt billedmæssigt. Ippolito mener nemlig, at den teknoli, som han hans medarbejdere har udviklet patenteret udvinding af vindenergi i høj højde ved hjælp af drager på sigt er den eneste vedvarende energiteknik, der kan dække menneskehedens behov for store mængder ren el til en rimelig pris. Højt at flyve I sin enkleste form bygger konceptet på, at man lader en bueformet kg vinge af halvhårdt komposit svæve højt oppe i luften. Vingen trækker i to mm tynde styreliner, nede på jorden overføres kraften til en generator. Når vingen når sin maksimale højde, justeres forholdet mellem linerne, så vingen taber højde for så at blive strammet op igen. Denne styring koster energi, men... Energitilførslen svarer til en eller to procent af den energi, som produceres, men det afgørende er, at justeringen foregår så hurtigt som muligt. Indrulningen koster jo tabt produktionstid, påpeger Marcello Corongiu, der er en af KiteGens ingeniører. Teoretisk set kan en vinge flyve i op mod meters højde, men i praksis forventer italienerne en arbejdshøjde på mellem meter. Flere vinger kan kobles på et anlæg, nede på jorden styres dragerne via en svingarm på toppen af en kuppelformet bygning. Inde fra bygningen, der så huser generatoren et reservekraftanlæg, styres linerne af et sofistikeret kontrolsystem, som blandt andet modtager information fra sensorer på vingen. Test i ørkenen Om teknolien vitterligt kan flyve så at sige skal nu testes sammen med den saudiske kemikoncern SABIC. Sammen har de planer om et anlæg i MW-størrelse i Jubail ved Den Persiske Bugt et anlæg, der så skal udnytte overskydende kuldioxid fra processerne (carbon capture and utilization). Forudsætningen er d, at KiteGen kan leve op til en række præstationskrav sandsynliggøre, at dragerne til demonstrationsprojektet så kan præstere det, selskabet lover. KiteGen skal derfor rebe sejlene finpudse teknolien, så den kan flyve over den saudiarabiske ørken. Fordelene ved drageteknolien er, at det blæser mere vedholdende stærkt højt oppe i luften end nede på jorden, at der kræves færre materialer end for almindelige vindmøller. Vores teknoli afmaterialiserer vindkraften, lyder det fra KiteGen, der regner med at have et produkt klar til verdensmarkedet om fire år om alt går vel. Anlægget fra KiteGen kan blive en del af Saudi Arabiens massive investeringsplaner inden for vedvarende energi bl.a. til afsaltning af vand ENERGI NR. 3 FEBRUAR 2014

19 INTERNATIONALT UDSYN Nyt bud på kollektiv transport i storbyer EL TIL TRANSPORT: Svævebaner flytter tusindvis af ski-entusiaster i bjergene er installeret i storbyer som New York, Barcelona Rio. Også Toulouse Paris vil med på vnen AF PERNILLE CHRISTIANSEN, JOURNALIST, PARIS Fortove, cykelstier, veje, tskinner undergrundsbaner okkuperer allerede de fleste kvadratmeter af den jord, vi går står på. Derfor vender stadig flere storbyer blikket mod himlen, når de vil udvide deres netværk af transportmuligheder. Nu skal svævebanen nemlig gøre vores liv lettere hjælpe os med at komme fra det ene sted til det andet. Svævebanen omfavnes i stigende grad af byer, der ønsker at udvide deres udbud af offentlige transportmidler. For udspændt over husenes tage gør den det muligt for enhver at deplacere sig hurtigere end med sporvn, bus eller bil. Dermed har svævebanen en række listiske fordele kan hjælpe med at løsne op for trafik, der cirkulerer dårligt. For eksempel har svævebanen kapacitet til at transportere mellem passagerer pr. time, hvilket sikrer et optimalt flow i selv de mest tætbefolkede områder. - Svævebanen er en god løsning til byer, der vil komplettere deres allerede eksisterende transportnet, forklarer Edouard Dovillaire, underdirektør hos Poma, som er et af de ledende navne inden for kabeltransport. Billigere end sporvne Den nye transportform er tilmed interessant fra en økonomisk vinkel, idet prisen for at opføre en kilometerlang svævebane er det halve af en kilometers sporvnsskinner det kvarte af en kilometerlang bro. Derudover rummer svævebanen så miljømæssige gevinster. I kraft af at være eldrevet er den CO2-venlig, ligesom den kan være med til at mindske luftforureningen i storbyen ved at få byboerne til at lade bilen stå. Fra et brugermæssigt synspunkt er svævebanen blandt andet interessant, fordi den er mildere mere behagelig end for eksempel busser, der tit ofte må nødbremse eller svinge skarpt i deres forsøg på at zigzagge gennem trafikken. Samtidig er risikoen for uheld på sit laveste, hvilket gør svævebanen til en yderst sikker form for transport. På vej mod global succes Svævebanen er rykket ind i adskillige storbyer verden over. I New York transporterer den op til 125 passagerer ad gangen fra Manhattan ved 59th Street over East River til Roosevelt Island. I Barcelona hæver den sig fra bymidten op til Castell de Montjuïc. Og i Rio forbinder den 12 favelas med hinanden med storbyens centrum. Nu kommer den nye transportform muligvis så til Paris, hvor man på længere sigt vil lade et udbygget netværk af svævebaner dække hele byen. Projektet dirigeres af FREMTIDENS BY. I samarbejde med Poma Dassault Systèmes har Eiffage efter længere tids forskning præsenteret et bud på en bæredygtig by anno Arbejdet er bl.a. inspireret af erfaringer fra New York City, hvor en svævebane transporterer op til 125 passagerer fra Manhattan over East River til Roosevelt Island. ILLUSTRATION: EIFFAGE Poma, første skridt bliver efter planen at opføre en svævebane mellem Gare de Lyon Gare d Austerlitz, så trejsende ikke længere skal tilbagelægge de godt 500 meter mellem de to banegårde til fods. I ét med bybilledet Men som enhver anden transportform har så svævebanen sine ulemper. For den har unægteligt en visuel indvirkning på bybilledet, kun de færreste synes om at se kabiner svæve frem tilbage over deres hustage. Hvis svævebanen rykker ind i den franske hovedstad, skal der derfor gøres en stor indsats for, at den integreres i landskabet falder i ét med de parisiske kulisser. Derfor har Poma foreslået at kamuflere pylonerne give dem multiple funktioner for eksempel ved at transformere dem til cykelparkering eller installere systemer i dem til at opfange energi. Gøres det rigtigt, rummer svævebanen et hav af muligheder. Faktisk spås den nye transportform så gode fremtidsudsigter, at indbyggerne i Toulouse frygter for en ejendomsinflation, når byen får sin egen svævebane inden Vilde planer Den stigende interesse har givet østrigske Wolfgang Lehrner en idé: Han vil forbinde Wien Tokyo med en svævebane, der skal gå over Dubai Bangkok. Her er tale om intet mindre end en kilometer lang rejse tilbagelagt over 12 dage. Det ambitiøse projekt skal efter planen igangsættes i 2015 skønnes at løbe op i 22 milliarder euro. Svævebanen, som skal gå igennem 34 byer, forventes at stå færdig 30 år senere, prisen for en billet er allerede fastlagt. En plads i kabinen vil kunne købes for samme pris som en flybillet på første klasse, forklarer Lehrner. ENERGI NR. 3 FEBRUAR

20 Fast panel MEP Bendt Bendtsen (K) MF Villum Christensen (LA) MF Per Clausen (EL) MF Steen Gade (SF) MF Lars Christian Lilleholt (V) MEP Morten Messerschmidt (DF) MF Andreas Steenberg (R) MEP Britta Thomsen (S) POLITISK TVEKAMP: Regeringen er på vej med en klimalov er det et skridt i den rigtige retning for Danmark? JA Klimaloven sikrer fire vigtige formål PER CLAUSEN (EL) NEJ Klimalov kan koste job konkurrenceevne LARS CHR. LILLEHOLT (V) Aftalen om klimaloven ligger i naturlig forlængelse af den plan, som S, EL, RV SF fremlagde allerede før sidste valg. Det var en plan, som skulle sikre, at Danmark inden 2050 var uafhængig af fossile brændstoffer, at vi i 2020 havde reduceret Danmarks CO2-udslip markant. Med denne plan sendte den daværende opposition et klart signal om, at et nyt flertal en ny regering ville føre en langt mere ambitiøs klima- energi- miljøpolitik end den daværende VK-regering. Det lever den nye aftale om en klimalov op til. Klimaloven sikrer opfyldelsen af fire vigtige formål: 1. Den er vores bidrag til at sikre, at vores børn børnebørn får gode muligheder for at leve et liv, hvor klima- andre miljøkatastrofer ikke begrænser deres muligheder mere end højst nødvendigt. Vi vil ikke lade miljø- klimaregningen ligge i børneværelset. 2. Vi påtager os vores ansvar for at reducere CO 2 -udslippet i den rige verden. Det giver plads til, at de fattige lande kan få mulighed for en økonomisk social udvikling, som giver dem de samme muligheder, som vi har. 3. Ved at gå foran med et godt eksempel styrker vi Danmarks muligheder for at påvirke de internationale klimaforhandlinger i EU FN. Det skaber så gode betingelser for, at Danmark kan indgå i et forpligtende samarbejde med andre lande, som er indstillet på at gå i spidsen for at løse klimaudfordringen. 4. Vi styrker markant de dele af det danske erhvervsliv, som leverer løsninger, der kan reducere vores ressourceforbrug, styrke omstillingen til vedvarende energi eller på anden måde reducere CO 2 -belastningen. Med efterspørgsel udviklingsmuligheder i Danmark styrkes disse virksomheder, når de skal afsætte deres produkter deres viden internationalt. Hermed kan der skabes i titusindvis af nye arbejdspladser i Danmark. Klimaloven fastslår vores målsætninger både på kort langt sigt vil sikre, at fremtidige regeringer kommer med planer for CO 2 -reduktion med et tiårs perspektiv hvert femte år. Vi får et uafhængigt klimaråd, der løbende følger udviklingen kommer med input til, hvordan målsætningerne kan opfyldes. Klimaloven kan d ikke stå alene. Vi mangler stadig, at regeringen sætter gang i de initiativer, der skal sikre, at vi lever op til målsætningen i Regeringen kunne have taget fat på dette i finansloven for 2014 sammen med Enhedslisten, men valgte i stedet at indgå en aftale uden klimavisioner med VK. Nu er det sidste udkald for regeringen, hvis den skal levere. Derfor ser jeg frem til at indgå aftaler med regeringen, der kan sikre dette. Med energiaftalen fra marts 2012 reduceres Danmarks CO2-udslip med 34 procent i 2020 i forhold til Det er et meget strengt reduktionskrav, der gør Danmark til et af de lande i verden, der gør mest for klimaet satser mest på grøn energi. Det er d ikke nok for regeringen. Sammen med partierne EL, SF K vil regeringen i den netop vedtagne klimalov pålægge virksomhederne forbrugerne flere byrder omkostninger. Klimaloven skal reducere CO2-udledningen med yderligere seks procentpoint for at nå målet i regeringsgrundlaget om at reducere CO2-udledningerne med 40 procent i Det ligger markant over Danmarks internationale forpligtelser, dermed går Danmark alt for langt foran resten af verden med nye strenge klimakrav. For at nå målene i klimaplanen skal regeringen gøre brug af et rædselskatal af virkemidler. Katalet er blevet kritiseret massivt rammer især transport landbrug. Jeg er meget bekymret for, hvad det er for nle af redskaberne i virkemiddelkatalet, som regeringen vil hive fat i for at nå de meget skrappe mål, som der er skrevet ind i klimaloven. Spørgsmålet er, hvem der skal rammes? Vil regeringen afskaffe pendlernes skattefradrag? Det vil give en pendler, der har 30 km til arbejde, et skattesmæk på kr. om året. Eller vil regeringen hæve afgiften på kunstgødning eller sænke kvælstofnormen for landbruget? Det risikerer at begrænse produktionen koste jobbet for ikke bare landmanden men så slagteriarbejderen, mejeristen smeden. Det Europæiske Miljøagentur påpegede i en rapport fra november 2013, at lige knap hver tredje EU-land med deres nuværende indsats for klima- energipolitikken næppe vil leve op til deres klimaforpligtelser om at nå de fælles EU-mål. Danmark lever allerede mere end op til EU s mål, vi har i forvejen påtaget os nle af de strengeste reduktionskrav i EU. I stedet for at fokusere på at ligge forrest i førerfeltet om EU s klimamål burde vi tænke på de danske arbejdspladser. Danmark er ikke en isoleret ø men en del af en globaliseret verden, hvor vi i fællesskab skal håndtere klimaudfordringerne. Derfor skal vi arbejde for at få de andre EU-lande med til at opfylde deres forpligtelser i stedet for at piske os selv endnu hårdere. Særligt når der er danske arbejdspladser på spil. Lars Chr. Lilleholt er medlem af Folketinget Venstres klima- energiordfører. Per Clausen er gruppeformand for Enhedslisten. Han er ordfører på energi, klima & miljø, dyrevelfærd, fødevarer, landbrug & fiskeri samt medier. 20 ENERGI NR. 3 FEBRUAR 2014