Ny rolle- og magtfordeling mellem patienter og sundhedsprofessionelle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny rolle- og magtfordeling mellem patienter og sundhedsprofessionelle"

Transkript

1 Ny rolle- og magtfordeling mellem patienter og sundhedsprofessionelle Patient empowerment i teori og praksis Af Lene Pedersen og Katrine Kirk Patient empowerment vinder frem i sundhedssektoren. Det er blevet et plusord, der bruges om forskellige initiativer. Der er ikke udbredt enighed om, hvad empowerment betyder, men alligevel er det blevet et mantra, som mange af de sundhedspolitiske og sundhedsfaglige aktører finder det vigtigt at forholde sig til. I denne artikel giver vi et bud på en indkredsning af begrebet patient empowerment og hvad det betyder for relationerne mellem patienterne og de sundhedsfaglige. Vi giver nogle eksempler på initiativer som har til formål at fremme patient empowerment. Ud fra vores eksempler vil vi diskutere, hvordan videndeling aspektet empowerment rokker ved magtbalancen mellem de sundhedsfaglige og patienterne. Den nye bølge Empowerment optræder i den sundhedspolitiske debat som et svar på en af sundhedssektorens største udfordringer: et stigende pres på ressourcerne. Presset opstår som følge af flere kronikere og multisyge, samt den medicotekniske udvikling, som gør det muligt at behandle stadigt flere og mere specialiserede sygdomme. Patient empowerment ser ud til at være den nye bølge, der skal forandre relationerne mellem patienter og sundhedspersonale og bane vejen for at borgerne tager mere ansvar for sundhed og sygdom. Det sundhedsøkonomiske ræsonnement er, at jo mere borgerne passer på sig selv, og jo mere af plejen de selv kan stå for i deres behandlingsforløb, jo mindre koster det for kommuner og regioner. Det sundhedsfaglige argument er højere livskvalitet for patienterne. Patient empowerment er blevet sat på dagsordenen af både regioner og kommuner. Region Midtjylland har patient empowerment som et af sine udviklingsspor, i Region Sjælland indgår patient empowerment i visionen og Region Hovedstaden har sat særligt fokus på patient empowerment for at understøtte patientens egne ressourcer 30 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

2 og muligheder for at føle sig i kontrol over eget liv. Regionernes mål og visioner for patient empowerment er skrevet ind i kvalitetspolitikker, brugerpolitikker, kommunikationspolitikker og strategier for både psykiatrien og somatikken. Ligeledes udarbejder hospitalerne politikker og strategier for patient empowerment. Om forfatterne Lene Pedersen. Partner i PAR3 og forfatter til bogen»patientinddragelse«. Specialiseret i brugerinddragelse samt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Har solid erfaring indenfor ledelsesog organisationsudvikling med 10 års selvstændig konsulentvirksomhed og 10 års erfaring som HR konsulent i Novo Nordisk. Master i Organisationspsykologi og Voksenuddannelse. Mere aktive roller til patienter og pårørende På de enkelte hospitalsafdelinger bliver der med fondsmidler gennemført en række projekter, som skal styrke patienternes rolle i deres eget behandlingsforløb. Empowerment-bølgen ruller på toppen af en lang række af tiltag i både primær og sekundær sektor, hvor patienter og pårørende tildeles mere aktive roller. Nye telemedicinske løsninger og nytænkning af kontakt- og konsultationsformer giver patienter muligheder for selv at handle og foretage valg på måder, som var utænkelige med traditionelle behandlingsforløb. Emnet er aktuelt, og i det følgende ser vi nærmere på, hvad det Katrine Kirk. Partner i PAR3 og cand. Merc. Har leveret rådgivning, foredrag og facilitering af patientsikkerhed og kvalitetsudvikling i sundhedssektoren siden Har solid erfaring med brugerinddragelse på forskellige niveauer i sundhedssektoren og har bidraget til flere publikationer om emnet. Har flere års erfaring med ledelses- og styringsredskaber, bla Lean fra ansættelser i Implement og Økonomistyrelsen. dækker over, og hvilken betydning fineres og bruges forskelligt, men empowerment fremmende tiltag får forbindes altid med, at patienter tager en aktiv rolle i egen behandling. for både patienter og professionelle. Typisk fokuseres der på deltagelse Empowerment gennem læring om egen sygdom og et flertydigt begreb behandlingsmuligheder samt mestring af egen tilstand. Der Patient empowerment begrebet de- findes SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

3 en bred forskningsbaseret litteratur, som demonstrerer positive kliniske og økonomiske effekter af patientinvolvering (7). Ordet empower indgår i almindeligt engelsk sprogbrug. Her betyder det noget i retning af»at give magt til«eller»bemyndige«. Empowerment begrebet er opstået i det politisk-sociologiske felt som et samlebegreb for»det der skal til«for at underpriviligerede grupper kan få adgang til viden, deltage i beslutningsprocesser og opnå autonomi, selvbestemmelse og værdighed. Udtrykket har især været anvendt i analyser af politisk undertrykkelse af sorte I USA og indenfor feminismen. På Wikipedia.org (15) findes en definition som præcist opsummerer træk ved empowerment, som går igen på tværs af de forskellige felter, som anvender ordet:»the process which enables individuals/groups to fully access personal or collective power, authority and influence, and to employ that strength when engaging with other people, institutions or society.«der findes ikke et adækvat dansk ord for empowerment, og det er blevet praksis at bruge det engelske ord i den danske sundhedssektor. Empowerment indebærer et opgør med en bestående magtrelation, hvor den ene part har autoritet og sanktionsmuligheder overfor den anden. Der er bevægelse i begrebet, idet det indikerer en øget magt hos den, som bliver empowered. Empowerment skabes altså gennem en proces, hvor en relation mellem flere parter bliver omdefineret. Empowerment på dagsordenen i EU En lederartikel i The Lancet (12) beskriver, at europæiske sundhedsministre ved en konference i 2012 blev enige om at styrke patient empowerment gennem»health literacy, chronic disease self-management, and the role of technology. Empowerment is also about respecting patients rights and voice. Participants advocated for more patient involvement in designing national policies, to make health systems more user friendly and information more accessible.«lancet peger således på vigtigheden af at formulere en national politik og strategi for empowerment og betoner vigtigheden af viden og redskaber til patienter, som giver dem myndighed og stemme. Her lægges der vægt på, at de sundhedsprofessionelle har en vigtig rolle i at fremme patienternes empowerment. Patient empowerment strategi i Region Hovedstaden Som sundhedspolitisk begreb retter»patient empowerment«sig specifikt mod selvbestemmelse i forbindelse med sygdom. I Region Hovedstadens rapport (11) om patient empowerment er der i arbejdsdefinitionen fokus på patientens tilstand og engagement på den ene side og en samarbejdskultur som skaber ligeværdighed i sundhedsvæsenet på den anden (se faktaboks). Det økonomiske rationale er fremtrædende. Også Danske Regioner (2) lægger op til, at sundhedsvæsenet skal styrke patientens aktive deltagelse gennem en samarbejdskultur når de beskriver krav til sundhedssektorens udvikling. 32 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

4 Patienten skal have adgang til hvor initiativet skal komme fra helbredsrelevant viden og støtte til altså om empowerment er noget beslutninger, og behandlingsprocesser skal bygge på en grundig forståtiv som ligger hos patienterne. sundhedsvæsenet gør, eller et initiaelse af patienternes individuelle behov og forløb skal tilrettelægges ud werment tiltag, vil noget af kontrol- Uanset hvem der initierer empo- fra disse. len og magten forsvinde fra sundhedspersonalet, når patienter bliver Definitionerne i de danske politikpapirer og rapporter lægger meget vægt på, hvad empowerment Dermed er empowerment et rela- styrket i deres handlekompetencer. betyder for patientens rolle. De er tionelt begreb, som påvirker flere lidt forskellige m.h.t. vægtningen af, parter. Derfor er det også interes-! Patient empowerment i Region Hovedstadens rapport, 2012 Empowerment er et rummeligt begreb, der sætter fokus på processer, hvor igennem mennesker kan forbedre deres evne til at udvikle, overskue, kontrollere og håndtere deres ressourcer. Patient empowerment handler således om at styrke og understøtte patienters egne ressourcer og kompetencer. En vision om patient empowerment kan indeholde to lige vigtige pointer: En tilfreds, tryg og involveret patient i det hele sundhedsvæsen Et sundhedsvæsen, der samarbejder med patienter og pårørende og ser dem som aktive og ligeværdige partnere og derigennem opnår effektiv drift med høj sikkerhed og kvalitet Patient empowerment handler ikke alene om, at sundhedsvæsenet gør noget for patienternes skyld. Det handler også om, at patienter understøttes i at være en aktiv og ligeværdig part, der gør en effektiv drift med høj kvalitet og høj sikkerhed mulig. sant at se på, hvad patientens empowerment gør ved sundhedspersonalets»power«: altså de professionelles magt og kontrol i forhold til patienterne. Magtdeling betyder nye opgaver for sundhedspersonalet Hvad sker der med sundhedspersonalets faglighed og kontrol med patienten, når patienterne bliver mere»empowered«? Det patientcentrerede fokus i empowerment strategierne indebærer øget vægt på det individuelle aspekt i behandlingen. Sundhedsprofessionelle skal balancere mellem strukturerede forløbsprogrammer og tilpasning til patienters individuelle behov. Ikke mindst får de professionelle nye opgaver med den måde, sundhedsfaglig viden formidles til patienter. Mange vil blive involveret i udvikling af redskaber til beslutningsstøtte for patienter. Det kalder på, at professionelle styrker kompetencerne i at formidle relevant sundhedsfaglig viden og omsætter den i brugbare redskaber til en bred målgruppe af patienter. SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

5 Taktikker til fortsat kontrol Sundhedsprofessionelle kan benytte en række taktikker for at bevare kontrollen over patienten. De er almindeligt kendte i litteraturen om magt (1), og er identificeret i adskillige studier om forholdet mellem patienter og sundhedsprofessionelle (3, 5, 7, 8). Patienternes deltagelse begrænses f.eks. hvis den sundhedsprofessionelle: stiller lukkede spørgsmål hvilket begrænser diskussionen og passificerer patienterne begrænser dybden og bredden af den viden, der gives til patienten - hvilket begrænser patientens autonomi i beslutningssituationer holder patienten hen i uvished om planer og sygdommen - hvilket begrænser patientens handlemuligheder opfører sig autoritært blandt andet ved at bruge normativt sprog der fortæller patienten hvad han eller hun skal eller ikke må gøre og dermed sætter snævre rammer for»acceptabel«patientadfærd. Selv om Longin et als litteratur review (7) baserer sig på engelsksprogede undersøgelser, er disse taktikker også fundet i danske studier. Helle Max Martin (8) har for eksempel observeret lignende adfærd i sit antropologiske studie af kroniske patienters situation. Her er det tydeligt, at patienter bevidst arbejder for at blive betragtet som»behandlingsværdige«i de sundhedsprofessionelles øjne for at undgå sanktioner. Patient empowerment underminerer muligheden for at begrænse patienternes deltagelse. Hvis patienterne møder velforberedte op til en konsultation, vil de næppe stille sig tilfredse med at svare på ja-nej spørgsmål. Hvis de har modtaget information om flere behandlingsmuligheder, kan en læge ikke foreskrive en bestemt behandling og smyge sig udenom at tage patienternes spørgsmål alvorligt. Relationer kan gøre hele forskellen Empowerment gør altså en forskel for relationerne mellem sundhedsperson og bruger. Forholdet udvikler sig ideelt set til et»partnerskab«hvis patienter og professionelle accepterer hinandens perspektiv og indgår et samarbejde hen imod et fælles mål for behandlingen. Hvis patienten ønsker at deltage aktivt men den professionelle ikke er åben, kan forholdet blive konfliktpræget. De mest»kompetente«patienter kan alligevel lykkes med empowerment, men jo større modstand de møder, jo flere ressourcer kræver det fra patientens side (14). Den sundhedsprofessionelle kan også agere inddragende uden at patienten tager imod invitationen til at være mere aktiv, hvorved forsøget på at skabe empowerment mislykkes. Empowerment opstår i en gensidig udveksling mellem patienter/ pårørende og personalet. Initiativet kan komme fra begge sider, men der er først tale om vellykket empowerment, når patienten opnår øget autonomi og indflydelse. Det er imidlertid klart, at jo mere»systemet«inviterer til deltagelse, jo lavere bliver barriererne, og jo bedre bliver mulighederne for at patienterne bliver empowered. Sundhedsvæsenet sætter rammer for relationerne mellem personale og patienter, der signalerer mere el- 34 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

6 ler mindre bevidste valg og forventninger, og som fastlægger principper for»spillets regler«. Viden en afgørende faktor i magtfordelingen Med empowerment øges værdien af brugerens viden, idet den betragtes som et afgørende udgangspunkt for vellykket behandling. Det rokker ved fordelingen af magten, idet denne viden stiller brugeren stærkere. Viden er således en afgørende faktor for magtfordelingen. I en traditionel rollefordeling mellem sundhedspersonale og brugere har den sundhedsfaglige viden høj gyldighed, mens brugerens viden har lavere gyldighed. Med empowerment ændres brugerens viden til at have samme gyldighed som den sundhedsfaglige viden og borgerens værdier og prioriteringer bliver ideelt styrende for behandlingsindsatsen. Brugerens viden omhandler symptomer, egne livsværdier og præferencer, og i varierende grad også sundhedsfaglig viden. I samspil med de professionelles sundhedsfaglige viden er der tale om to slags viden, som er vigtige for at brugeren kan styrkes. Det er ikke længere alene den sundhedsfaglige viden, der er udgangspunktet for den rette behandling. Et værktøj som fremmer empowerment øger patientens viden om forhold der er relevante for behandling, og det styrker deres handlemuligheder med hensyn til at indgå i dialog, tage beslutninger, udøve egenomsorg eller følge en plan. I det følgende vil vi se nærmere på, hvad der sker, når den viden, som professionelle tidligere har haft monopol på, nu deles med patienter som dermed får bedre grundlag for at træffe beslutninger om egen behandling. Empowerment tiltag på en ortopædkirurgisk afdeling Patient empowerment kan fremmes med mange forskellige midler. På Gentofte Ortopædkirurgisk Afdeling arbejder man med tre tiltag, som alle har til formål at styrke patientens forståelse og handlemulighed i forhold til eget behandlingsforløb: 1. Beslutningsstøtte til patienter: en videofilm som præsenterer to patientforløb og tilhørende lægelige udtalelser. Den ene patient vælger at blive opereret i knæet, hvorimod den anden vælger at undgå operation ved at gøre en indsats for at tabe sig og komme i bedre fysisk form. Patienter som vælger det sidste tilbydes støtte fra diætist og fysioterapeut. 2. Tjekliste om udskrivning: foruden en grundig skriftlig information om operationsforløbet modtager patienterne fra starten af indlæggelsen en tjekliste over fysiske funktioner, som de skal mestre for at blive udskrevet. 3. Individuel informationstavle: ved patientens seng er der en whiteboard tavle med information om kontaktpersoner, primære sygeplejerske i den aktuelle vagt, fysioterapeut, træningsplan, dagsplan og spørgsmål fra patienten. Lad os se på, hvordan disse værktøjer indvirker på videndeling og vidensniveau hos hhv. patienter og personale. Empowerment værktøjerne har det til fælles, at de giver patienten en viden på skrift eller video, som SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

7 ellers kun har været givet mundtligt tidligere. Mundtlige informationer er afhængige af enkeltpersoners formidlingsevner og grundighed, og Værktøj for patienter med artrose i knæ Ændret viden til patienten Nye handlemuligheder for patienten Ændret viden for frontlinie personalet derfor kan der opstå stor variation m.h.t. informationsniveauet mellem patienterne. Se tabel til højre. Empowerment tiltag som de nævnte fra Gentofte Ortopædkirurgisk Afdeling øger patientens sundhedsfaglige viden og giver dem et bedre grundlag til at tage beslutninger om egen behandling. Patientens egne overvejelser og beslutning får mere opmærksomhed og patientens Beslutningsstøtte video Grundig information om to behandlingsalternativer set fra andre patienters synsvinkel. Tydeligt, at vægttab er en reel behandlingsmulighed. Konkret visualisering af konsekvenser af beslutning. Kan forberede sig mere grundigt på konsultation med lægen. Større ansvar for beslutningen, når konsekvenserne er tydelige. Videndeling med pårørende. Personalet ved med sikkerhed, hvad patienten som minimum har fået at vide om mulighederne for behandling. Filmen giver en fælles referenceramme med eksempler som både patienter og personale kan bringe op i dialogen. viden tildeles øget gyldighed i forhold til sundhedsfagliges viden. Video giver patienter brugbar sundhedsfaglig viden Det bliver med videoen mere explicit og tydeligt, at spørgsmålet operation Tjekliste for funktionsniveau ved udskrivning Gennemskueligt, hvad de funktionelle mål er under indlæggelsen. Letter videndeling med pårørende. Patienten motiveres til selv at øve sig og»tænke med«i.f.t. behandling og træning. Patienten kan stille kvalificerede spørgsmål til sit forløb. Personalet har en standard til grundlag for vurdering af udskrivningsparathed. ikke-operation er et reelt valg, som patienterne skal tage. Før kom mange patienter med den tro, at operation var den eneste mulige løsning på deres problemer med knæene. De foreløbige resultater viser, at et stort flertal af patienterne finder, at videoen har øget deres viden om to forskellige muligheder for behand- Individuel informationstavle Overblik over alle involverede sundhedsfaglige personer samt planer for den nærmeste fremtid. Spørgsmål til personalet kan skrives op af patient og pårørende. Tydeligt, hvad patienten selv kan arbejde med dag for dag. Kan følge op hvis en aktivitet springes over. Overblik over alle kolleger omkring patienten. Fælles viden og plan for og med patienten. Eventuelle spørgsmål huskes lettere. 36 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

8 ling, og der ses en tendens til at flere patienter vælger ikke at blive opereret efter at have set videoen. Og ikke mindst interessant: en del patienter (omkring en fjerdedel af patienterne) ændrede holdning til operation efter at have set videoen. Videoen tydeliggør, at der er et valg og viser muligheder og konsekvenser. Derved løftes patientens valg ind i en tydelig beslutningsarena. Når de fagprofessionelle på denne strukturerede måde deler deres viden med patienterne ændres den ellers skjulte magt, som udøves, når sundhedsprofessionelle holder på deres viden. Det betegner Steven Lukes (1) som bevidsthedskontrollerende magt, hvor autoritet anvendes på en måde, hvor en part med en bestemt interesse accepterer, at en anden part har autoritet til at bestemme, hvad der kan tages beslutning om. Man kan sige at videoen ændrer på den spillebane, som gøres tilgængelig for beslutning. Videoen sikrer, at valgmuligheder og konsekvenser ved en beslutning gøres synlige, den etablerer klarhed om, at beslutningen er patientens. Det ændrer ved SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

9 magtbalancen, idet lægen ikke kan ignorere valgsituationen og patienten får lettere ved at tage ansvar og udøve beslutningskompetence. Spørgsmålet er, hvilke ændringer vi kan iagttage i de fagprofessionelles autoritet? Patienternes øgede viden betyder, at de spørgsmål de kan stille til personalet bliver mere kvalificerede og specifikke. Derved udfordres de sundhedsfagliges rolle som eksperter. Lone Bjørklund, ledende oversygeplejerske på Gentofte Ortopædkirurgisk afdeling, forklarer, at når patienternes viden styrkes, stiller det krav om, at de sundhedsfaglige har en mere specifik og individuelt tilpasset dialog med patienterne. Sundhedsfagligheden bliver faktisk styrket og kravene til at kunne anvende den rette sundhedsfaglige viden situationsbestemt og relateret til den enkelte patients særlige problemstilling øges. Videoens formål er at udgøre beslutningsstøtte til fælles beslutningstagning. Det stiller krav til de professionelles kommunikation og evne til at møde patientens på hans/hendes præmisser og indgå i en dialog, hvor patienten udfordres og bliver klogere i forhold til den beslutning, som skal tages. Tjekliste ved udskrivning giver patienten øget kontrol Den skriftlige patientinformation indeholder en liste over hvad patienten skal kunne for at blive udskrevet, eksempelvis klæde sig af og på. Tjeklisten fungerer både som en klinisk standard og som indlejring af sundhedsfaglig viden, som patienten får kontrol over. For patienten kan tjeklisten fungere som motivationsfaktor:»dette skal jeg øve mig på for at blive udskrevet hurtigst muligt«. Den kan også fungere som dialogværktøj til at tolke fremskridt og til diskussion af den støtte, patienten får fra sygehuset. Tjeklisten skaber så at sige en fælles»spillebane«, som kan gøres til genstand for dialog og afstemning i løbet af behandlingen. Endvidere kan den fungere som måleinstrument, hvor patienten sammen med pårørende selv kan holde øje med, hvor langt han/hun er fra målet. Tilgængeligheden af tjeklisten for patienten skaber tydelighed om forløbet, og giver patienten mulighed for at indtage en mere aktiv rolle i sin egen behandling. For sundhedspersonalet er tjeklisten et struktureret dialogværktøj til at tale med patienten om pleje og træning og samtidig en huskeliste, som rummer indlejret viden om klinisk best practice. I kraft af dens status som en godkendt standard, bliver tjeklisten også uomgængelig. Den er en standard, man ikke kan komme udenom med mindre der mobiliseres et argument, som drager tjeklistens præmisser i tvivl. En tjekliste til udskrivning frigør den sundhedsfaglige fra at huske og begrunde hvert enkelt element i vurdering af udskrivningsparatheden. Til gengæld rummer tjeklisten ikke svar på alle de individuelle og specifikke situationer, som opstår i behandlingen af og i samarbejdet med patienter. Tjeklisten holder sig indenfor det sundhedsfaglige paradigme, men når patienterne får tjeklisten som redskab udfordres standarderne af forhold og spørgsmål, der har afsæt i patienternes hverdagsliv og som er afgørende i patient empowerment. 38 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

10 Andre steder arbejdes med mere vidtgående eksempler på videndeling og tjeklister som gøres tilgængelige for patienter. Strukturerede elektroniske patientdagbøger er en type værktøj, som lægger både viden og rapportering i patienternes hænder. Patientdagbøger kan bygges op, så personalet kan monitorere patienters registrering af gennemførte trin i deres behandling. Dagbøger kan være et instrument til implementering af kliniske retningslinjer såvel som et instrument for patienten til overvågning af klinisk praksis. Viden om patientens forløb efterspørges på en sundhedsfaglig meningsfuld måde, bygget op som det forløb, en klinisk retningslinje foreskriver. Det giver patienten nyttig viden om, hvad der skal ske og samtidig skabes konkret viden om praksis gennem patientens indberetning og egen kontrol af de løbende aktiviteter. SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

11 Individuel informationstavle skaber klarhed Ortopædkirurgisk Afdeling har etableret en whiteboard tavle for enden af hver enkelt patients seng. Den giver overblik over dagens undersøgelser, hvem der er kontaktpersoner og hvem der er primær sygeplejerske på dagens vagt. Patienten får herved mulighed selv at lægge sin egen plan for dagen. Tidligere blev den slags information delt med patienter mundtligt og mere tilfældigt. Med whiteboard tavlen bliver informationen tilgængelig på en systematisk måde og individuelt tilpasset til hver enkelt patient. Det skaber en fælles referenceramme for fagpersonale og patient og gør det fx tydeligt, hvis der mangler information om en undersøgelse eller hvem der er kontaktperson. Ikke mindst giver tavlen patienten en aktiv rolle, idet der er et felt med patientens spørgsmål til personalet. Empowerment tiltag styrker videndelingen Empowerment fremmende tiltag er de redskaber og initiativer som sundhedsvæsenet udvikler, og har til formål at styrke patienternes og de pårørendes aktive deltagelse i behandlingsforløbene. Redskaberne styrker patienternes viden og øger deres adgang til at handle i egen helbredsmæssig interesse. Dog kan definitionen af, hvad patientens helbredsmæssige interesse er, også være konfliktpræget territorium, hvis det sundhedsfaglige perspektiv afviger meget fra patientens perspektiv (3). Videndeling og dermed kommunikation er et centralt omdrejningspunkt for empowerment. Empowerment kan fremmes ved at sætte ind på forskellige niveauer: 1. i det konkrete møde med patienten, hvor der skal træffes en beslutning eller gennnemføres en aktivitet som f.eks. en undersøgelse, pleje eller en behandling 2. ved at skabe bedre rammer og vilkår for at patienten kan deltage aktivt i det konkrete møde 3. ved at involvere patienter og pårørende i udviklingsprojekter og strategiarbejde, som på sigt vil styrke andre patienters muligheder for at deltage aktivt i deres forløb De forskellige niveauer er illustreret i figuren på næste side. De empowerment fremmende tiltag, som er beskrevet i eksemplet fra Gentofte Sygehus, har alle den egenskab, at de giver patienter og personale en udvidet fælles referenceramme for deres kontakt med hinanden. De tre tiltag befinder sig i modellens midterste niveau. Både videoen, informationsmaterialet med udskrivningstjeklisten og den individuelle informationstavle indlejrer en sundhedsfaglig viden, som får betydning for den dialog, der opstår når parterne mødes. Med videoen kan ingen læge komme udenom, at patienterne ved at der er to meget forskellige behandlingsstrategier som kan overvejes. Det bliver sværere at affeje en patients bekymring, hvis den er funderet i information fra en officiel videofilm til denne patientgruppe. Et tomt felt under»plejeplan«på den individuelle informationstavle er et tydeligt signal om, at her mangler noget information, hvorimod den 40 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

12 Empowerment fremmende tiltag på flere niveauer Empowerment fremmende tiltag på flere niveauer Feedback Feedback kultur kultur Rammer for mødet Rammer for mødet Mødet Patient, pårørende & Mødet professionel Patient, pårørende & professionel Empowerment som strategisk indsatsområde styrkes med feedback fra pa6enter og Empowerment pårørende. Organisatorisk som strategisk pa6en6nddragelse indsatsområde i styrkes udviklingsprojekter med feedback og fra strategi- processer pa6enter og kan pårørende. bidrage 6l pa6ent Organisatorisk empowerment pa6en6nddragelse fremover. i udviklingsprojekter og strategi- processer kan bidrage Empowerment 6l pa6ent fremmende empowerment 6ltag skaber fremover. bedre grundlag for pa6enternes deltagelse i deres Empowerment kontakt med personalet. fremmende Eksempler: 6ltag skaber sikre bedre grundlag pa6enter for adgang pa6enternes 6l forståelig deltagelse sygdomsspecifik i deres kontakt informa6onsmateriale, med personalet. pa6entdagbøger, Eksempler: sikre apps, pa6enter beslutningsstøbeværktøjer, adgang 6l forståelig pa6entuddannelse, sygdomsspecifik informa6onsmateriale, plejeplaner, tjeklister, egen pa6entdagbøger, journal, m.v. apps, beslutningsstøbeværktøjer, pa6entuddannelse, plejeplaner, Empowerment tjeklister, fremmes egen når journal, sundhedsfagligt m.v. personale eeerspørger pa6enternes input. Ledere kan sæbe kommunika6on, Empowerment pa6en6nddragelse fremmes og fælles når beslutningstagning sundhedsfagligt personale på dagsordenen eeerspørger ved personalemøder pa6enternes input. og i Ledere eeeruddannelsesini6a6ver. kan sæbe kommunika6on, pa6en6nddragelse og fælles beslutningstagning på dagsordenen ved personalemøder og i eeeruddannelsesini6a6ver. SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

13 manglende plan ville være mindre påfaldende, hvis tavlen ikke fandtes. Redskaber som skal styrke patienter og pårørendes viden og ressourcer til at tage beslutninger skal selvfølgelig altid udvikles specifikt til den pågældende målgruppe og problemstilling. Redskaberne til beslutningsstøtte, som Gentofte Ortopædkirurgisk Afdeling har udviklet viser, at det gør en stor forskel for valg af behandling, når relevant sundhedsfaglig viden gøres tilgængelig for patienterne på en systematisk og struktureret måde. Men også den lavpraktiske viden om dagsplaner og kriterier for udskrivning kan styrke patienters og pårørendes mulighed for selv at tage ansvar og deltage mere aktivt i træning. Dette underbygges af den internationale litteratur om shared decision making og patient participation (7). Vidende patienter forskyder magtbalancen Mere sundhedsfaglig viden til patienter og pårørende betyder, at de kan gøre mere selv, men det giver samtidig nye faglige udfordringer til fagpersonalet. Patienter, der ved mere, stiller flere kvalificerede spørgsmål, og professionelle bliver mødt af problemstillinger fra patientens hverdagsliv, som påvirker muligheder for helbredelse, fx sociale, psykiske eller arbejdsmæssige.»empowered«patienter er mere tilbøjelige til at fortælle om deres særlige udfordringer i valg af behandling. Det stiller krav til personalet om at have fokus på den individuelle patients behov og bekymringer. Det betyder, at den sundhedsfaglige viden skal benyttes mere specifikt og situationsbestemt. Lægen kan ikke nøjes med at give generelle informationer, træffe beslutning om en behandling, og derefter bede om patientens samtykke. Empowerment betyder at det, der er vigtigt i patientens liv får mulighed for at spille en større rolle i behandlingen. Der skabes rammer som myndiggør patienten og støtter hans/hendes egne mål. Både patientens egne værdier og patientens sundhedsfaglige viden bringes i spil. Mange patienter og pårørende søger tilmed højt specialiseret sundhedsfaglig viden på nettet og bruger det i dialogen med læger og andre sundhedspersoner. Det stiller de professionelle overfor situationer hvor de skal manøvrere i to perspektiver: et sundhedsfagligt og et hverdagslivs-perspektiv. Det har man egentlig altid skullet, men med patient empowerment sættes denne opgave mere på spidsen. Når brugerne tilegner sig mere af den sundhedsfaglige viden, mindskes det professionelle vidensmonopol. Magtbalancen forskyder sig, idet mange af de teknikker som bevidst eller ubevidst kan anvendes til at holde patientdeltagelsen på et minimum ikke længere virker, når patienterne bliver mere vidende. Spillebanen for dialog bliver herved større, og det bliver nemmere for patienterne at vælge en aktiv rolle i deres forløb. Men ligesom det er nemmere at deltage i en fest man er invitereret til end at møde op uinviteret, er det også muligt at sige nej til invitationen. 42 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

14 Litteratur 1. Christensen, Søren & Poul Erik Daugaard Jensen (2008) Kontrol I det stille. Om magt og ledelse. Forlaget Samfundslitteratur, 3. Udgave. (Der henvises til Steven Lukes, kap. 4) 2. Danske Regioner (2013): Patienten som partner. Notat dateret , Sag nr. 12/1807, Dokumentnr. 9432/1. Offentliggjort på (http://www.regioner.dk/~/media/mediebibliotek_2011/sundhed/ Publikationer%20og%20h%C3%B8ringssvar/Patienten%20som%20partner.ashx) 3. Hoffmann Pii, Kathrine & Kaspar Villadsen (2013): Protect the Patient from whom? When patients contest governmentality and seek more expert guidance. 4. Holmström, Inger & Marta Röing (2009): The relation between patient centeredness and patient empowerment: A discussion on concepts, Department of Public Health and Caring Sciences, Health Services Research, Uppsala, Sweden, Kirk, Katrine (2012): Den professionelle patientkontakt, Sund ledelse, kap. 8. Antologi udgivet af Danske Regioner 6. Kirk, Katrine (2011): Sammenstød eller samarbejde mellem læger og Googlere? Kronik i Ugeskrift for læger. 7. Longin, Yves, MD; Hugo Sax, MD; Lucian L. Leape, MD; Susan E. Sheridan, MBA; Liam Donaldson, MD; Didier Pittet, MD, MS (2010): Patient Participation: Current Knowledge and Applicability to Patient Safety Mayo Clinic Proceedings, January 2010(1): Max Martin, Helle (2010): Er der styr på mig? DSI Rapport Dansk Sundhedsinstitut. media/ /er-der-styr-paa-mig.pdf 9. Pedersen, Lene (2012): Paradigmeskift patienter bliver borgere, Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen. 10. Pedersen, Lene (2011): Patientinddragelse, - refleksion, læring, innovation og ledelse, Hans Reitzels Forlag. 11. Region Hovedstaden (2012): Patient Empowerment udgivet af Koncern Plan, Udvikling, Kvalitet, The Lancet - editorial (2012): Who Empowers Whom? The Lancet, Vol. 379, May 2012, p Thybo, Peter (2003): Sygdom er hvordan man har det sundhed er hvordan man tager det. Kognition og Pædagogik, nr. 49, Zoffmann, Vibeke & Kirkevold, Marit: Relationer og deres forandringspotentiale udviklet i vanskelig diabetes omsorg. Klinisk Sygepleje, nr. 2, Wikipedia.org: SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan?

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? En inspirationspjece til politiske og administrative ledere i sundhedsvæsenet December 2008 1 Indhold Formål 3 Patientinddragelse på forskellige niveauer

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse Patienttavler et værktøj til patientinddragelse Ortopædkirurgisk Sengeafsnit Patienttavler Baggrund Magnet Hospitals Baggrund Patient inddragelse Baggrund LUP 2012 Kontaktpersonsordningen Stuegang Udskrivningssamtale

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Ledelse af brugerinddragelse

Ledelse af brugerinddragelse Christina Holm-Petersen og Laura Emdal Navne Ledelse af brugerinddragelse - Tre casebaserede eksempler 2 Disposition Introduktion: status for brugerinddragelse anno 2013 Hvorfor brugerinddragelse er en

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM

SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM UDFORDRINGER FOR BRUGERINDDRAGELSE I SUNDHEDSSEKTOREN Sundhedssektoren oplever i stigende grad en række eksterne pres fra behandlere, patienter og pårørende i forhold

Læs mere

Tidsskrift for. Dansk Sundhedsvæsen. 89. årgang Nr. 1 Februar 2013. Bornholm gør op med silotænkning

Tidsskrift for. Dansk Sundhedsvæsen. 89. årgang Nr. 1 Februar 2013. Bornholm gør op med silotænkning Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen 89. årgang Nr. 1 Februar 2013 Bornholm gør op med silotænkning Resumé Det tværsektorielle samarbejde udfordres af forskelle i opgaver, vilkår, lovgivning, incitamenter

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 6 Skriv til patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Kommunikations- og patientsyn... 4 Målgruppe... 5 Dit mål med informationen... 7 Formålet med informationen... 8 Gode

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Ingen vej uden om brugerperspek1vet

Ingen vej uden om brugerperspek1vet Ingen vej uden om brugerperspek1vet Indlæg på netværksmøde - Delta Point of Care & Medico Innova1on 26. maj 2014 Lone Tjustrup Olufsen, s1ker & senior konsulent Sound Communica1ons Pa1ent Centered (e)healthcare

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland Idé-katalog til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland 1 Baggrund På baggrund af tidligere LUP resultater er der, på tværs af sygehusene, blevet udpeget regionale indsatsområder, som har relateret

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Helle Max Martin Charlotte Bredahl Jacobsen

Helle Max Martin Charlotte Bredahl Jacobsen Helle Max Martin Charlotte Bredahl Jacobsen HVORDAN UNDERSTØTTER KVALITETSORGANISATIONEN UDBREDELSEN AF FÆLLES BESLUTNINGSTAGNING? Korte oplæg dialog - erfaringsudveksling HVORDAN UNDERSTØTTER KVALITETSORGANISATIONEN

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Marts 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 Indledning

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Tværfaglig konference Egenomsorg og

Tværfaglig konference Egenomsorg og Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Tværfaglig konference Egenomsorg og patientuddannelse Den kroniske syge patient på sygehuset og i hjemmet Mellem sårbarhed og handlekraft 22. september 2011 i Aarhus

Læs mere

DEN SPECIALERETTEDE UDDANNELSE I ORTOPÆDKIRURGI FOR SYGEPLEJERSKER. F S O S 2 0 1 4.

DEN SPECIALERETTEDE UDDANNELSE I ORTOPÆDKIRURGI FOR SYGEPLEJERSKER. F S O S 2 0 1 4. DEN SPECIALERETTEDE UDDANNELSE I ORTOPÆDKIRURGI FOR SYGEPLEJERSKER. F S O S 2 0 1 4. BAGGRUND Stigende efterspørgsel på uddannelse for at matche de krav, der stilles til os. HVEM ER VI? Louise Bager, klinisk

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen Charlotte Ranzau Dall, kvalitetskoordinator Jette B. Falk-Sørensen, klinisk udviklingssygeplejerske Gynækologisk og

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Indledning Ultimo 2011 vedtog Byrådet den nye Sundheds- og Ældrepolitik for Silkeborg Kommune. Sundheds- og Ældrepolitikken skal nu implementeres,

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG

Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG Workshoppen. 1. Ledelse af et fag Sygepleje 2. Visioner på hvilket strategier niveau

Læs mere

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Baggrund Sygeplejen i Neurocentret ønsker at leve op til Rigshospitalets vision om at være Danmarks internationale hospital. Rigshospitalet har tre hovedopgaver:

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistentelever i HovedOrtoCentret 2012 2013

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistentelever i HovedOrtoCentret 2012 2013 Side 1 af 6 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistentelever i HovedOrtoCentret 2012 2013 HovedOrtoCentret vil kvalitetsudvikle klinisk undervisning af sygeplejestuderende

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere