Ny rolle- og magtfordeling mellem patienter og sundhedsprofessionelle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny rolle- og magtfordeling mellem patienter og sundhedsprofessionelle"

Transkript

1 Ny rolle- og magtfordeling mellem patienter og sundhedsprofessionelle Patient empowerment i teori og praksis Af Lene Pedersen og Katrine Kirk Patient empowerment vinder frem i sundhedssektoren. Det er blevet et plusord, der bruges om forskellige initiativer. Der er ikke udbredt enighed om, hvad empowerment betyder, men alligevel er det blevet et mantra, som mange af de sundhedspolitiske og sundhedsfaglige aktører finder det vigtigt at forholde sig til. I denne artikel giver vi et bud på en indkredsning af begrebet patient empowerment og hvad det betyder for relationerne mellem patienterne og de sundhedsfaglige. Vi giver nogle eksempler på initiativer som har til formål at fremme patient empowerment. Ud fra vores eksempler vil vi diskutere, hvordan videndeling aspektet empowerment rokker ved magtbalancen mellem de sundhedsfaglige og patienterne. Den nye bølge Empowerment optræder i den sundhedspolitiske debat som et svar på en af sundhedssektorens største udfordringer: et stigende pres på ressourcerne. Presset opstår som følge af flere kronikere og multisyge, samt den medicotekniske udvikling, som gør det muligt at behandle stadigt flere og mere specialiserede sygdomme. Patient empowerment ser ud til at være den nye bølge, der skal forandre relationerne mellem patienter og sundhedspersonale og bane vejen for at borgerne tager mere ansvar for sundhed og sygdom. Det sundhedsøkonomiske ræsonnement er, at jo mere borgerne passer på sig selv, og jo mere af plejen de selv kan stå for i deres behandlingsforløb, jo mindre koster det for kommuner og regioner. Det sundhedsfaglige argument er højere livskvalitet for patienterne. Patient empowerment er blevet sat på dagsordenen af både regioner og kommuner. Region Midtjylland har patient empowerment som et af sine udviklingsspor, i Region Sjælland indgår patient empowerment i visionen og Region Hovedstaden har sat særligt fokus på patient empowerment for at understøtte patientens egne ressourcer 30 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

2 og muligheder for at føle sig i kontrol over eget liv. Regionernes mål og visioner for patient empowerment er skrevet ind i kvalitetspolitikker, brugerpolitikker, kommunikationspolitikker og strategier for både psykiatrien og somatikken. Ligeledes udarbejder hospitalerne politikker og strategier for patient empowerment. Om forfatterne Lene Pedersen. Partner i PAR3 og forfatter til bogen»patientinddragelse«. Specialiseret i brugerinddragelse samt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Har solid erfaring indenfor ledelsesog organisationsudvikling med 10 års selvstændig konsulentvirksomhed og 10 års erfaring som HR konsulent i Novo Nordisk. Master i Organisationspsykologi og Voksenuddannelse. Mere aktive roller til patienter og pårørende På de enkelte hospitalsafdelinger bliver der med fondsmidler gennemført en række projekter, som skal styrke patienternes rolle i deres eget behandlingsforløb. Empowerment-bølgen ruller på toppen af en lang række af tiltag i både primær og sekundær sektor, hvor patienter og pårørende tildeles mere aktive roller. Nye telemedicinske løsninger og nytænkning af kontakt- og konsultationsformer giver patienter muligheder for selv at handle og foretage valg på måder, som var utænkelige med traditionelle behandlingsforløb. Emnet er aktuelt, og i det følgende ser vi nærmere på, hvad det Katrine Kirk. Partner i PAR3 og cand. Merc. Har leveret rådgivning, foredrag og facilitering af patientsikkerhed og kvalitetsudvikling i sundhedssektoren siden Har solid erfaring med brugerinddragelse på forskellige niveauer i sundhedssektoren og har bidraget til flere publikationer om emnet. Har flere års erfaring med ledelses- og styringsredskaber, bla Lean fra ansættelser i Implement og Økonomistyrelsen. dækker over, og hvilken betydning fineres og bruges forskelligt, men empowerment fremmende tiltag får forbindes altid med, at patienter tager en aktiv rolle i egen behandling. for både patienter og professionelle. Typisk fokuseres der på deltagelse Empowerment gennem læring om egen sygdom og et flertydigt begreb behandlingsmuligheder samt mestring af egen tilstand. Der Patient empowerment begrebet de- findes SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

3 en bred forskningsbaseret litteratur, som demonstrerer positive kliniske og økonomiske effekter af patientinvolvering (7). Ordet empower indgår i almindeligt engelsk sprogbrug. Her betyder det noget i retning af»at give magt til«eller»bemyndige«. Empowerment begrebet er opstået i det politisk-sociologiske felt som et samlebegreb for»det der skal til«for at underpriviligerede grupper kan få adgang til viden, deltage i beslutningsprocesser og opnå autonomi, selvbestemmelse og værdighed. Udtrykket har især været anvendt i analyser af politisk undertrykkelse af sorte I USA og indenfor feminismen. På Wikipedia.org (15) findes en definition som præcist opsummerer træk ved empowerment, som går igen på tværs af de forskellige felter, som anvender ordet:»the process which enables individuals/groups to fully access personal or collective power, authority and influence, and to employ that strength when engaging with other people, institutions or society.«der findes ikke et adækvat dansk ord for empowerment, og det er blevet praksis at bruge det engelske ord i den danske sundhedssektor. Empowerment indebærer et opgør med en bestående magtrelation, hvor den ene part har autoritet og sanktionsmuligheder overfor den anden. Der er bevægelse i begrebet, idet det indikerer en øget magt hos den, som bliver empowered. Empowerment skabes altså gennem en proces, hvor en relation mellem flere parter bliver omdefineret. Empowerment på dagsordenen i EU En lederartikel i The Lancet (12) beskriver, at europæiske sundhedsministre ved en konference i 2012 blev enige om at styrke patient empowerment gennem»health literacy, chronic disease self-management, and the role of technology. Empowerment is also about respecting patients rights and voice. Participants advocated for more patient involvement in designing national policies, to make health systems more user friendly and information more accessible.«lancet peger således på vigtigheden af at formulere en national politik og strategi for empowerment og betoner vigtigheden af viden og redskaber til patienter, som giver dem myndighed og stemme. Her lægges der vægt på, at de sundhedsprofessionelle har en vigtig rolle i at fremme patienternes empowerment. Patient empowerment strategi i Region Hovedstaden Som sundhedspolitisk begreb retter»patient empowerment«sig specifikt mod selvbestemmelse i forbindelse med sygdom. I Region Hovedstadens rapport (11) om patient empowerment er der i arbejdsdefinitionen fokus på patientens tilstand og engagement på den ene side og en samarbejdskultur som skaber ligeværdighed i sundhedsvæsenet på den anden (se faktaboks). Det økonomiske rationale er fremtrædende. Også Danske Regioner (2) lægger op til, at sundhedsvæsenet skal styrke patientens aktive deltagelse gennem en samarbejdskultur når de beskriver krav til sundhedssektorens udvikling. 32 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

4 Patienten skal have adgang til hvor initiativet skal komme fra helbredsrelevant viden og støtte til altså om empowerment er noget beslutninger, og behandlingsprocesser skal bygge på en grundig forståtiv som ligger hos patienterne. sundhedsvæsenet gør, eller et initiaelse af patienternes individuelle behov og forløb skal tilrettelægges ud werment tiltag, vil noget af kontrol- Uanset hvem der initierer empo- fra disse. len og magten forsvinde fra sundhedspersonalet, når patienter bliver Definitionerne i de danske politikpapirer og rapporter lægger meget vægt på, hvad empowerment Dermed er empowerment et rela- styrket i deres handlekompetencer. betyder for patientens rolle. De er tionelt begreb, som påvirker flere lidt forskellige m.h.t. vægtningen af, parter. Derfor er det også interes-! Patient empowerment i Region Hovedstadens rapport, 2012 Empowerment er et rummeligt begreb, der sætter fokus på processer, hvor igennem mennesker kan forbedre deres evne til at udvikle, overskue, kontrollere og håndtere deres ressourcer. Patient empowerment handler således om at styrke og understøtte patienters egne ressourcer og kompetencer. En vision om patient empowerment kan indeholde to lige vigtige pointer: En tilfreds, tryg og involveret patient i det hele sundhedsvæsen Et sundhedsvæsen, der samarbejder med patienter og pårørende og ser dem som aktive og ligeværdige partnere og derigennem opnår effektiv drift med høj sikkerhed og kvalitet Patient empowerment handler ikke alene om, at sundhedsvæsenet gør noget for patienternes skyld. Det handler også om, at patienter understøttes i at være en aktiv og ligeværdig part, der gør en effektiv drift med høj kvalitet og høj sikkerhed mulig. sant at se på, hvad patientens empowerment gør ved sundhedspersonalets»power«: altså de professionelles magt og kontrol i forhold til patienterne. Magtdeling betyder nye opgaver for sundhedspersonalet Hvad sker der med sundhedspersonalets faglighed og kontrol med patienten, når patienterne bliver mere»empowered«? Det patientcentrerede fokus i empowerment strategierne indebærer øget vægt på det individuelle aspekt i behandlingen. Sundhedsprofessionelle skal balancere mellem strukturerede forløbsprogrammer og tilpasning til patienters individuelle behov. Ikke mindst får de professionelle nye opgaver med den måde, sundhedsfaglig viden formidles til patienter. Mange vil blive involveret i udvikling af redskaber til beslutningsstøtte for patienter. Det kalder på, at professionelle styrker kompetencerne i at formidle relevant sundhedsfaglig viden og omsætter den i brugbare redskaber til en bred målgruppe af patienter. SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

5 Taktikker til fortsat kontrol Sundhedsprofessionelle kan benytte en række taktikker for at bevare kontrollen over patienten. De er almindeligt kendte i litteraturen om magt (1), og er identificeret i adskillige studier om forholdet mellem patienter og sundhedsprofessionelle (3, 5, 7, 8). Patienternes deltagelse begrænses f.eks. hvis den sundhedsprofessionelle: stiller lukkede spørgsmål hvilket begrænser diskussionen og passificerer patienterne begrænser dybden og bredden af den viden, der gives til patienten - hvilket begrænser patientens autonomi i beslutningssituationer holder patienten hen i uvished om planer og sygdommen - hvilket begrænser patientens handlemuligheder opfører sig autoritært blandt andet ved at bruge normativt sprog der fortæller patienten hvad han eller hun skal eller ikke må gøre og dermed sætter snævre rammer for»acceptabel«patientadfærd. Selv om Longin et als litteratur review (7) baserer sig på engelsksprogede undersøgelser, er disse taktikker også fundet i danske studier. Helle Max Martin (8) har for eksempel observeret lignende adfærd i sit antropologiske studie af kroniske patienters situation. Her er det tydeligt, at patienter bevidst arbejder for at blive betragtet som»behandlingsværdige«i de sundhedsprofessionelles øjne for at undgå sanktioner. Patient empowerment underminerer muligheden for at begrænse patienternes deltagelse. Hvis patienterne møder velforberedte op til en konsultation, vil de næppe stille sig tilfredse med at svare på ja-nej spørgsmål. Hvis de har modtaget information om flere behandlingsmuligheder, kan en læge ikke foreskrive en bestemt behandling og smyge sig udenom at tage patienternes spørgsmål alvorligt. Relationer kan gøre hele forskellen Empowerment gør altså en forskel for relationerne mellem sundhedsperson og bruger. Forholdet udvikler sig ideelt set til et»partnerskab«hvis patienter og professionelle accepterer hinandens perspektiv og indgår et samarbejde hen imod et fælles mål for behandlingen. Hvis patienten ønsker at deltage aktivt men den professionelle ikke er åben, kan forholdet blive konfliktpræget. De mest»kompetente«patienter kan alligevel lykkes med empowerment, men jo større modstand de møder, jo flere ressourcer kræver det fra patientens side (14). Den sundhedsprofessionelle kan også agere inddragende uden at patienten tager imod invitationen til at være mere aktiv, hvorved forsøget på at skabe empowerment mislykkes. Empowerment opstår i en gensidig udveksling mellem patienter/ pårørende og personalet. Initiativet kan komme fra begge sider, men der er først tale om vellykket empowerment, når patienten opnår øget autonomi og indflydelse. Det er imidlertid klart, at jo mere»systemet«inviterer til deltagelse, jo lavere bliver barriererne, og jo bedre bliver mulighederne for at patienterne bliver empowered. Sundhedsvæsenet sætter rammer for relationerne mellem personale og patienter, der signalerer mere el- 34 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

6 ler mindre bevidste valg og forventninger, og som fastlægger principper for»spillets regler«. Viden en afgørende faktor i magtfordelingen Med empowerment øges værdien af brugerens viden, idet den betragtes som et afgørende udgangspunkt for vellykket behandling. Det rokker ved fordelingen af magten, idet denne viden stiller brugeren stærkere. Viden er således en afgørende faktor for magtfordelingen. I en traditionel rollefordeling mellem sundhedspersonale og brugere har den sundhedsfaglige viden høj gyldighed, mens brugerens viden har lavere gyldighed. Med empowerment ændres brugerens viden til at have samme gyldighed som den sundhedsfaglige viden og borgerens værdier og prioriteringer bliver ideelt styrende for behandlingsindsatsen. Brugerens viden omhandler symptomer, egne livsværdier og præferencer, og i varierende grad også sundhedsfaglig viden. I samspil med de professionelles sundhedsfaglige viden er der tale om to slags viden, som er vigtige for at brugeren kan styrkes. Det er ikke længere alene den sundhedsfaglige viden, der er udgangspunktet for den rette behandling. Et værktøj som fremmer empowerment øger patientens viden om forhold der er relevante for behandling, og det styrker deres handlemuligheder med hensyn til at indgå i dialog, tage beslutninger, udøve egenomsorg eller følge en plan. I det følgende vil vi se nærmere på, hvad der sker, når den viden, som professionelle tidligere har haft monopol på, nu deles med patienter som dermed får bedre grundlag for at træffe beslutninger om egen behandling. Empowerment tiltag på en ortopædkirurgisk afdeling Patient empowerment kan fremmes med mange forskellige midler. På Gentofte Ortopædkirurgisk Afdeling arbejder man med tre tiltag, som alle har til formål at styrke patientens forståelse og handlemulighed i forhold til eget behandlingsforløb: 1. Beslutningsstøtte til patienter: en videofilm som præsenterer to patientforløb og tilhørende lægelige udtalelser. Den ene patient vælger at blive opereret i knæet, hvorimod den anden vælger at undgå operation ved at gøre en indsats for at tabe sig og komme i bedre fysisk form. Patienter som vælger det sidste tilbydes støtte fra diætist og fysioterapeut. 2. Tjekliste om udskrivning: foruden en grundig skriftlig information om operationsforløbet modtager patienterne fra starten af indlæggelsen en tjekliste over fysiske funktioner, som de skal mestre for at blive udskrevet. 3. Individuel informationstavle: ved patientens seng er der en whiteboard tavle med information om kontaktpersoner, primære sygeplejerske i den aktuelle vagt, fysioterapeut, træningsplan, dagsplan og spørgsmål fra patienten. Lad os se på, hvordan disse værktøjer indvirker på videndeling og vidensniveau hos hhv. patienter og personale. Empowerment værktøjerne har det til fælles, at de giver patienten en viden på skrift eller video, som SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

7 ellers kun har været givet mundtligt tidligere. Mundtlige informationer er afhængige af enkeltpersoners formidlingsevner og grundighed, og Værktøj for patienter med artrose i knæ Ændret viden til patienten Nye handlemuligheder for patienten Ændret viden for frontlinie personalet derfor kan der opstå stor variation m.h.t. informationsniveauet mellem patienterne. Se tabel til højre. Empowerment tiltag som de nævnte fra Gentofte Ortopædkirurgisk Afdeling øger patientens sundhedsfaglige viden og giver dem et bedre grundlag til at tage beslutninger om egen behandling. Patientens egne overvejelser og beslutning får mere opmærksomhed og patientens Beslutningsstøtte video Grundig information om to behandlingsalternativer set fra andre patienters synsvinkel. Tydeligt, at vægttab er en reel behandlingsmulighed. Konkret visualisering af konsekvenser af beslutning. Kan forberede sig mere grundigt på konsultation med lægen. Større ansvar for beslutningen, når konsekvenserne er tydelige. Videndeling med pårørende. Personalet ved med sikkerhed, hvad patienten som minimum har fået at vide om mulighederne for behandling. Filmen giver en fælles referenceramme med eksempler som både patienter og personale kan bringe op i dialogen. viden tildeles øget gyldighed i forhold til sundhedsfagliges viden. Video giver patienter brugbar sundhedsfaglig viden Det bliver med videoen mere explicit og tydeligt, at spørgsmålet operation Tjekliste for funktionsniveau ved udskrivning Gennemskueligt, hvad de funktionelle mål er under indlæggelsen. Letter videndeling med pårørende. Patienten motiveres til selv at øve sig og»tænke med«i.f.t. behandling og træning. Patienten kan stille kvalificerede spørgsmål til sit forløb. Personalet har en standard til grundlag for vurdering af udskrivningsparathed. ikke-operation er et reelt valg, som patienterne skal tage. Før kom mange patienter med den tro, at operation var den eneste mulige løsning på deres problemer med knæene. De foreløbige resultater viser, at et stort flertal af patienterne finder, at videoen har øget deres viden om to forskellige muligheder for behand- Individuel informationstavle Overblik over alle involverede sundhedsfaglige personer samt planer for den nærmeste fremtid. Spørgsmål til personalet kan skrives op af patient og pårørende. Tydeligt, hvad patienten selv kan arbejde med dag for dag. Kan følge op hvis en aktivitet springes over. Overblik over alle kolleger omkring patienten. Fælles viden og plan for og med patienten. Eventuelle spørgsmål huskes lettere. 36 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

8 ling, og der ses en tendens til at flere patienter vælger ikke at blive opereret efter at have set videoen. Og ikke mindst interessant: en del patienter (omkring en fjerdedel af patienterne) ændrede holdning til operation efter at have set videoen. Videoen tydeliggør, at der er et valg og viser muligheder og konsekvenser. Derved løftes patientens valg ind i en tydelig beslutningsarena. Når de fagprofessionelle på denne strukturerede måde deler deres viden med patienterne ændres den ellers skjulte magt, som udøves, når sundhedsprofessionelle holder på deres viden. Det betegner Steven Lukes (1) som bevidsthedskontrollerende magt, hvor autoritet anvendes på en måde, hvor en part med en bestemt interesse accepterer, at en anden part har autoritet til at bestemme, hvad der kan tages beslutning om. Man kan sige at videoen ændrer på den spillebane, som gøres tilgængelig for beslutning. Videoen sikrer, at valgmuligheder og konsekvenser ved en beslutning gøres synlige, den etablerer klarhed om, at beslutningen er patientens. Det ændrer ved SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

9 magtbalancen, idet lægen ikke kan ignorere valgsituationen og patienten får lettere ved at tage ansvar og udøve beslutningskompetence. Spørgsmålet er, hvilke ændringer vi kan iagttage i de fagprofessionelles autoritet? Patienternes øgede viden betyder, at de spørgsmål de kan stille til personalet bliver mere kvalificerede og specifikke. Derved udfordres de sundhedsfagliges rolle som eksperter. Lone Bjørklund, ledende oversygeplejerske på Gentofte Ortopædkirurgisk afdeling, forklarer, at når patienternes viden styrkes, stiller det krav om, at de sundhedsfaglige har en mere specifik og individuelt tilpasset dialog med patienterne. Sundhedsfagligheden bliver faktisk styrket og kravene til at kunne anvende den rette sundhedsfaglige viden situationsbestemt og relateret til den enkelte patients særlige problemstilling øges. Videoens formål er at udgøre beslutningsstøtte til fælles beslutningstagning. Det stiller krav til de professionelles kommunikation og evne til at møde patientens på hans/hendes præmisser og indgå i en dialog, hvor patienten udfordres og bliver klogere i forhold til den beslutning, som skal tages. Tjekliste ved udskrivning giver patienten øget kontrol Den skriftlige patientinformation indeholder en liste over hvad patienten skal kunne for at blive udskrevet, eksempelvis klæde sig af og på. Tjeklisten fungerer både som en klinisk standard og som indlejring af sundhedsfaglig viden, som patienten får kontrol over. For patienten kan tjeklisten fungere som motivationsfaktor:»dette skal jeg øve mig på for at blive udskrevet hurtigst muligt«. Den kan også fungere som dialogværktøj til at tolke fremskridt og til diskussion af den støtte, patienten får fra sygehuset. Tjeklisten skaber så at sige en fælles»spillebane«, som kan gøres til genstand for dialog og afstemning i løbet af behandlingen. Endvidere kan den fungere som måleinstrument, hvor patienten sammen med pårørende selv kan holde øje med, hvor langt han/hun er fra målet. Tilgængeligheden af tjeklisten for patienten skaber tydelighed om forløbet, og giver patienten mulighed for at indtage en mere aktiv rolle i sin egen behandling. For sundhedspersonalet er tjeklisten et struktureret dialogværktøj til at tale med patienten om pleje og træning og samtidig en huskeliste, som rummer indlejret viden om klinisk best practice. I kraft af dens status som en godkendt standard, bliver tjeklisten også uomgængelig. Den er en standard, man ikke kan komme udenom med mindre der mobiliseres et argument, som drager tjeklistens præmisser i tvivl. En tjekliste til udskrivning frigør den sundhedsfaglige fra at huske og begrunde hvert enkelt element i vurdering af udskrivningsparatheden. Til gengæld rummer tjeklisten ikke svar på alle de individuelle og specifikke situationer, som opstår i behandlingen af og i samarbejdet med patienter. Tjeklisten holder sig indenfor det sundhedsfaglige paradigme, men når patienterne får tjeklisten som redskab udfordres standarderne af forhold og spørgsmål, der har afsæt i patienternes hverdagsliv og som er afgørende i patient empowerment. 38 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

10 Andre steder arbejdes med mere vidtgående eksempler på videndeling og tjeklister som gøres tilgængelige for patienter. Strukturerede elektroniske patientdagbøger er en type værktøj, som lægger både viden og rapportering i patienternes hænder. Patientdagbøger kan bygges op, så personalet kan monitorere patienters registrering af gennemførte trin i deres behandling. Dagbøger kan være et instrument til implementering af kliniske retningslinjer såvel som et instrument for patienten til overvågning af klinisk praksis. Viden om patientens forløb efterspørges på en sundhedsfaglig meningsfuld måde, bygget op som det forløb, en klinisk retningslinje foreskriver. Det giver patienten nyttig viden om, hvad der skal ske og samtidig skabes konkret viden om praksis gennem patientens indberetning og egen kontrol af de løbende aktiviteter. SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

11 Individuel informationstavle skaber klarhed Ortopædkirurgisk Afdeling har etableret en whiteboard tavle for enden af hver enkelt patients seng. Den giver overblik over dagens undersøgelser, hvem der er kontaktpersoner og hvem der er primær sygeplejerske på dagens vagt. Patienten får herved mulighed selv at lægge sin egen plan for dagen. Tidligere blev den slags information delt med patienter mundtligt og mere tilfældigt. Med whiteboard tavlen bliver informationen tilgængelig på en systematisk måde og individuelt tilpasset til hver enkelt patient. Det skaber en fælles referenceramme for fagpersonale og patient og gør det fx tydeligt, hvis der mangler information om en undersøgelse eller hvem der er kontaktperson. Ikke mindst giver tavlen patienten en aktiv rolle, idet der er et felt med patientens spørgsmål til personalet. Empowerment tiltag styrker videndelingen Empowerment fremmende tiltag er de redskaber og initiativer som sundhedsvæsenet udvikler, og har til formål at styrke patienternes og de pårørendes aktive deltagelse i behandlingsforløbene. Redskaberne styrker patienternes viden og øger deres adgang til at handle i egen helbredsmæssig interesse. Dog kan definitionen af, hvad patientens helbredsmæssige interesse er, også være konfliktpræget territorium, hvis det sundhedsfaglige perspektiv afviger meget fra patientens perspektiv (3). Videndeling og dermed kommunikation er et centralt omdrejningspunkt for empowerment. Empowerment kan fremmes ved at sætte ind på forskellige niveauer: 1. i det konkrete møde med patienten, hvor der skal træffes en beslutning eller gennnemføres en aktivitet som f.eks. en undersøgelse, pleje eller en behandling 2. ved at skabe bedre rammer og vilkår for at patienten kan deltage aktivt i det konkrete møde 3. ved at involvere patienter og pårørende i udviklingsprojekter og strategiarbejde, som på sigt vil styrke andre patienters muligheder for at deltage aktivt i deres forløb De forskellige niveauer er illustreret i figuren på næste side. De empowerment fremmende tiltag, som er beskrevet i eksemplet fra Gentofte Sygehus, har alle den egenskab, at de giver patienter og personale en udvidet fælles referenceramme for deres kontakt med hinanden. De tre tiltag befinder sig i modellens midterste niveau. Både videoen, informationsmaterialet med udskrivningstjeklisten og den individuelle informationstavle indlejrer en sundhedsfaglig viden, som får betydning for den dialog, der opstår når parterne mødes. Med videoen kan ingen læge komme udenom, at patienterne ved at der er to meget forskellige behandlingsstrategier som kan overvejes. Det bliver sværere at affeje en patients bekymring, hvis den er funderet i information fra en officiel videofilm til denne patientgruppe. Et tomt felt under»plejeplan«på den individuelle informationstavle er et tydeligt signal om, at her mangler noget information, hvorimod den 40 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

12 Empowerment fremmende tiltag på flere niveauer Empowerment fremmende tiltag på flere niveauer Feedback Feedback kultur kultur Rammer for mødet Rammer for mødet Mødet Patient, pårørende & Mødet professionel Patient, pårørende & professionel Empowerment som strategisk indsatsområde styrkes med feedback fra pa6enter og Empowerment pårørende. Organisatorisk som strategisk pa6en6nddragelse indsatsområde i styrkes udviklingsprojekter med feedback og fra strategi- processer pa6enter og kan pårørende. bidrage 6l pa6ent Organisatorisk empowerment pa6en6nddragelse fremover. i udviklingsprojekter og strategi- processer kan bidrage Empowerment 6l pa6ent fremmende empowerment 6ltag skaber fremover. bedre grundlag for pa6enternes deltagelse i deres Empowerment kontakt med personalet. fremmende Eksempler: 6ltag skaber sikre bedre grundlag pa6enter for adgang pa6enternes 6l forståelig deltagelse sygdomsspecifik i deres kontakt informa6onsmateriale, med personalet. pa6entdagbøger, Eksempler: sikre apps, pa6enter beslutningsstøbeværktøjer, adgang 6l forståelig pa6entuddannelse, sygdomsspecifik informa6onsmateriale, plejeplaner, tjeklister, egen pa6entdagbøger, journal, m.v. apps, beslutningsstøbeværktøjer, pa6entuddannelse, plejeplaner, Empowerment tjeklister, fremmes egen når journal, sundhedsfagligt m.v. personale eeerspørger pa6enternes input. Ledere kan sæbe kommunika6on, Empowerment pa6en6nddragelse fremmes og fælles når beslutningstagning sundhedsfagligt personale på dagsordenen eeerspørger ved personalemøder pa6enternes input. og i Ledere eeeruddannelsesini6a6ver. kan sæbe kommunika6on, pa6en6nddragelse og fælles beslutningstagning på dagsordenen ved personalemøder og i eeeruddannelsesini6a6ver. SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

13 manglende plan ville være mindre påfaldende, hvis tavlen ikke fandtes. Redskaber som skal styrke patienter og pårørendes viden og ressourcer til at tage beslutninger skal selvfølgelig altid udvikles specifikt til den pågældende målgruppe og problemstilling. Redskaberne til beslutningsstøtte, som Gentofte Ortopædkirurgisk Afdeling har udviklet viser, at det gør en stor forskel for valg af behandling, når relevant sundhedsfaglig viden gøres tilgængelig for patienterne på en systematisk og struktureret måde. Men også den lavpraktiske viden om dagsplaner og kriterier for udskrivning kan styrke patienters og pårørendes mulighed for selv at tage ansvar og deltage mere aktivt i træning. Dette underbygges af den internationale litteratur om shared decision making og patient participation (7). Vidende patienter forskyder magtbalancen Mere sundhedsfaglig viden til patienter og pårørende betyder, at de kan gøre mere selv, men det giver samtidig nye faglige udfordringer til fagpersonalet. Patienter, der ved mere, stiller flere kvalificerede spørgsmål, og professionelle bliver mødt af problemstillinger fra patientens hverdagsliv, som påvirker muligheder for helbredelse, fx sociale, psykiske eller arbejdsmæssige.»empowered«patienter er mere tilbøjelige til at fortælle om deres særlige udfordringer i valg af behandling. Det stiller krav til personalet om at have fokus på den individuelle patients behov og bekymringer. Det betyder, at den sundhedsfaglige viden skal benyttes mere specifikt og situationsbestemt. Lægen kan ikke nøjes med at give generelle informationer, træffe beslutning om en behandling, og derefter bede om patientens samtykke. Empowerment betyder at det, der er vigtigt i patientens liv får mulighed for at spille en større rolle i behandlingen. Der skabes rammer som myndiggør patienten og støtter hans/hendes egne mål. Både patientens egne værdier og patientens sundhedsfaglige viden bringes i spil. Mange patienter og pårørende søger tilmed højt specialiseret sundhedsfaglig viden på nettet og bruger det i dialogen med læger og andre sundhedspersoner. Det stiller de professionelle overfor situationer hvor de skal manøvrere i to perspektiver: et sundhedsfagligt og et hverdagslivs-perspektiv. Det har man egentlig altid skullet, men med patient empowerment sættes denne opgave mere på spidsen. Når brugerne tilegner sig mere af den sundhedsfaglige viden, mindskes det professionelle vidensmonopol. Magtbalancen forskyder sig, idet mange af de teknikker som bevidst eller ubevidst kan anvendes til at holde patientdeltagelsen på et minimum ikke længere virker, når patienterne bliver mere vidende. Spillebanen for dialog bliver herved større, og det bliver nemmere for patienterne at vælge en aktiv rolle i deres forløb. Men ligesom det er nemmere at deltage i en fest man er invitereret til end at møde op uinviteret, er det også muligt at sige nej til invitationen. 42 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

14 Litteratur 1. Christensen, Søren & Poul Erik Daugaard Jensen (2008) Kontrol I det stille. Om magt og ledelse. Forlaget Samfundslitteratur, 3. Udgave. (Der henvises til Steven Lukes, kap. 4) 2. Danske Regioner (2013): Patienten som partner. Notat dateret , Sag nr. 12/1807, Dokumentnr. 9432/1. Offentliggjort på (http://www.regioner.dk/~/media/mediebibliotek_2011/sundhed/ Publikationer%20og%20h%C3%B8ringssvar/Patienten%20som%20partner.ashx) 3. Hoffmann Pii, Kathrine & Kaspar Villadsen (2013): Protect the Patient from whom? When patients contest governmentality and seek more expert guidance. 4. Holmström, Inger & Marta Röing (2009): The relation between patient centeredness and patient empowerment: A discussion on concepts, Department of Public Health and Caring Sciences, Health Services Research, Uppsala, Sweden, Kirk, Katrine (2012): Den professionelle patientkontakt, Sund ledelse, kap. 8. Antologi udgivet af Danske Regioner 6. Kirk, Katrine (2011): Sammenstød eller samarbejde mellem læger og Googlere? Kronik i Ugeskrift for læger. 7. Longin, Yves, MD; Hugo Sax, MD; Lucian L. Leape, MD; Susan E. Sheridan, MBA; Liam Donaldson, MD; Didier Pittet, MD, MS (2010): Patient Participation: Current Knowledge and Applicability to Patient Safety Mayo Clinic Proceedings, January 2010(1): Max Martin, Helle (2010): Er der styr på mig? DSI Rapport Dansk Sundhedsinstitut. media/ /er-der-styr-paa-mig.pdf 9. Pedersen, Lene (2012): Paradigmeskift patienter bliver borgere, Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen. 10. Pedersen, Lene (2011): Patientinddragelse, - refleksion, læring, innovation og ledelse, Hans Reitzels Forlag. 11. Region Hovedstaden (2012): Patient Empowerment udgivet af Koncern Plan, Udvikling, Kvalitet, The Lancet - editorial (2012): Who Empowers Whom? The Lancet, Vol. 379, May 2012, p Thybo, Peter (2003): Sygdom er hvordan man har det sundhed er hvordan man tager det. Kognition og Pædagogik, nr. 49, Zoffmann, Vibeke & Kirkevold, Marit: Relationer og deres forandringspotentiale udviklet i vanskelig diabetes omsorg. Klinisk Sygepleje, nr. 2, Wikipedia.org: SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Patientinddragelse. Søvnkonference d. 14. marts 2013 Maribo Medico. Lene Pedersen, lene@par3.dk www.par3.dk

Patientinddragelse. Søvnkonference d. 14. marts 2013 Maribo Medico. Lene Pedersen, lene@par3.dk www.par3.dk Patientinddragelse Søvnkonference d. 14. marts 2013 Maribo Medico Lene Pedersen, lene@par3.dk www.par3.dk CV - Lene Pedersen o Forfatter til: Patientinddragelse, - refleksion, læring, innovation og ledelse,

Læs mere

Emner. Tendenser. CV Lene Pedersen. Feedbackkultur - patientinddragelse i korte forløb. Borgeres/patienters nye roller

Emner. Tendenser. CV Lene Pedersen. Feedbackkultur - patientinddragelse i korte forløb. Borgeres/patienters nye roller Emner Feedbackkultur - patientinddragelse i korte forløb Temadag i patientsikkerhed Hospitalsenheden Vest den 25. april 2012 Patienter og pårørende som samarbejdspartnere Hvad er udbyttet ved at inddrage

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Fra. vision til strategi

Fra. vision til strategi Fra vision til strategi Fra vision til strategi Visionens bærende værdier er RESPEKT VÆRDIGHED NÆRHED FLEKSIBILITET TILGÆNGELIGHED KVALITET Visionen følger tre strategiske hovedspor. 1. Inddragelse af

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Patientinddragelse Patient Ekspert Panel, 1 års fødselsdag Sydvestjysk Sygehus, den 29. marts 2012 www.par3.dk

Patientinddragelse Patient Ekspert Panel, 1 års fødselsdag Sydvestjysk Sygehus, den 29. marts 2012 www.par3.dk Patientinddragelse Patient Ekspert Panel, 1 års fødselsdag Sydvestjysk Sygehus, den 29. marts 2012 29.03.2012 - Lene Pedersen www.par3.dk Program o Velkomst ved Sygeplejefaglig direktør Birthe Mette Petersen

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Video som beslutningsstøtte

Video som beslutningsstøtte Video som beslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Fælles beslutningstagning en dialog mellem sundhedsprofessionelle og patienter.

Læs mere

P O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

P O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland P O L I T I K Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken udtrykker vores fælles holdning til,

Læs mere

Visionen. Patient, pårørende og sundhedsvæsen. Et stærkt og udviklende partnerskab

Visionen. Patient, pårørende og sundhedsvæsen. Et stærkt og udviklende partnerskab Visionen Patient, pårørende og sundhedsvæsen - Et stærkt og udviklende partnerskab Vores fælles sundhedsvæsen Visionen er et sundhedsvæsen, som borgerne i regionen opfatter som deres. Det gør de, fordi

Læs mere

Set, hørt - og forstået

Set, hørt - og forstået Strategi for inddragelse af patienter og pårørende 2015-2018 Set, hørt - og forstået Somatiske sygehuse i Region Syddanmark Vedtaget af regionsrådet xx. dato Hvorfor denne strategi? Set, hørt og forstået

Læs mere

Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde 2012 - Workshop den 13. januar

Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde 2012 - Workshop den 13. januar Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde 2012 - Workshop den 13. januar Susanne Vestergaard, Projektleder, Herlev Hospital Morten Finnemann, Projektleder, Vestegnsprojektet Patientambassadører

Læs mere

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome :

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : HVAD ER PRO(M)? Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : Any report of the status of a patient s health condition that comes directly from the patient, without

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling PATIENTEN SOM PARTNER 2 Indledning 4 Patientens egne ressourcer skal sæt tes i spil 6 Det sundhedsfaglige personale skal være patientens guide

Læs mere

Patientinddragelse i det nationale PRO-arbejde. e-sundhedsobservatoriet d. 11. oktober 2017 Sanne Jensen, PRO-sekretariatet, Sundhedsdatastyrelsen

Patientinddragelse i det nationale PRO-arbejde. e-sundhedsobservatoriet d. 11. oktober 2017 Sanne Jensen, PRO-sekretariatet, Sundhedsdatastyrelsen Patientinddragelse i det nationale PRO-arbejde e-sundhedsobservatoriet d. 11. oktober 2017 Sanne Jensen, PRO-sekretariatet, Sundhedsdatastyrelsen Baggrund for det nationale PRO-arbejde Aftalt i ØA for

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Video som beslutningsstøtte

Video som beslutningsstøtte Video som beslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Fælles beslutningstagning en dialog mellem sundhedsprofessionelle og patienter.

Læs mere

Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis

Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis Dato: 31. januar 2017 Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis Indhold 1 Bilag 1: Redegørelse for behovet fremover... 2 1.1 Generel opkvalificering af social- og sundhedsassistenter til:...

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,

Læs mere

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

Fælles beslutningstagning i Den Involverende Stuegang

Fælles beslutningstagning i Den Involverende Stuegang Fælles beslutningstagning i Den Involverende Stuegang Få erfaringer, men de der er, er til gengæld meget positive Af Lene Pedersen og Katrine Kirk Fælles beslutningstagning er en tilgang til patientkommunikation,

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling UDKAST PAT IEN T EN SOM PA R T NER

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling UDKAST PAT IEN T EN SOM PA R T NER Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling UDKAST PAT IEN T EN SOM PA R T NER INDLEDNING Regionsrådet besluttede i budgetaftale 2013, at der skulle udarbejdes en strategi for styrkelse

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Kvalitet for og med patienten

Kvalitet for og med patienten Kvalitet for og med patienten Region Syddanmarks Kvalitetsprogram Region Syddanmarks Kvalitetsprogram er en fælles ramme for de fem sygehus i regionen. Ambitionen med programmet er at skabe større værdi

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen Marlene Würgler, Leder af Enhed for Kvalitet, Danske Regioner Det går jo godt! Eller? Landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser (LUP) Andel svar: Slet

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Ledelse af brugerinddragelse

Ledelse af brugerinddragelse Christina Holm-Petersen og Laura Emdal Navne Ledelse af brugerinddragelse - Tre casebaserede eksempler 2 Disposition Introduktion: status for brugerinddragelse anno 2013 Hvorfor brugerinddragelse er en

Læs mere

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse Patienttavler et værktøj til patientinddragelse Ortopædkirurgisk Sengeafsnit Patienttavler Baggrund Magnet Hospitals Baggrund Patient inddragelse Baggrund LUP 2012 Kontaktpersonsordningen Stuegang Udskrivningssamtale

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

KRITERIER FOR INDDRAGELSE

KRITERIER FOR INDDRAGELSE KRITERIER FOR INDDRAGELSE Hvad er ORGANISATORISK INDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er INDIVIDUEL INDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 8 VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet KRITERIER

Læs mere

Morten Freil Direktør

Morten Freil Direktør Morten Freil Direktør ALLE ØNSKER INDDRAGELSE. Men hvad er det vi/i vil? HVAD ER PATIENTINDDRAGELSE? Det handler blandt andet om, at personalet anerkender, at man ikke kan forvalte andre menneskers liv

Læs mere

Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen Martin Grønberg Johansen, seniorkonsulent og projektleder Hvad er vigtigt for dig? - i dit møde med sundhedsvæsenet Borgernes perspektiver skal være udgangspunkt

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden INDHOLD 1. Kvalitet og patientperspektivet 2. Hvad er Patient Reported Outcome (PRO)? 3. Program PRO: Baggrund, fokus, anvendelse og potentiale 4. Måling og evidens 5. Opsummering 6. Spørgsmål VIBIS Videnscenter

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

HVORFOR ET PROGRAM PRO?

HVORFOR ET PROGRAM PRO? HVORFOR ET PROGRAM PRO? For at skabe et solidt vidensgrundlag for, hvordan man kan anvende PRO-data i systematisk kvalitetsudvikling af patientforløb på tværs af sektorer- og For at et levere bud på, hvordan

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Den palliative indsats

Den palliative indsats Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland

Læs mere

Mennesket i centrum i Region Nordjylland

Mennesket i centrum i Region Nordjylland Mennesket i centrum i Region Nordjylland Inddragelse af patienter og pårørende fylder meget i den offentlige debat såvel som i alle organisatoriske niveauer i sundhedsvæsenet også i Region Nordjylland.

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan?

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? En inspirationspjece til politiske og administrative ledere i sundhedsvæsenet December 2008 1 Indhold Formål 3 Patientinddragelse på forskellige niveauer

Læs mere

Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen

Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens National handlingsplan for demens Overordnede mål 2025 1. Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde

Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde Gerontologisk Årskonference November 2016 Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde Sine Lehn-Christiansen Ph.d., Lektor, Uddannelsesleder, Forskningsgruppeleder Center for Sundhedsfremmeforskning

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet LÆGEFORENINGEN Styrk arbejdet med den faglige kvalitet - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet Politikpapir - Lægeforeningen 2014 den faglige kvalitet skal professionaliseres,

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Inddragelse af borgere og pårørende i pa2entsikkerhedsarbejdet i den kommunale ældrepleje.

Inddragelse af borgere og pårørende i pa2entsikkerhedsarbejdet i den kommunale ældrepleje. Inddragelse af borgere og pårørende i pa2entsikkerhedsarbejdet i den kommunale ældrepleje. Vibeke Rischel, sundhedsfaglig chef Dansk Selskab for Patientsikkerhed De % gode råd Pa%entens Bog Sig Undskyld

Læs mere

Oplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker. Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder

Oplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker. Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder Oplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder 99% af danske sygeplejersker mener at det er vigtigt at inddrage patienter i pleje

Læs mere

Strategi for Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen

Strategi for Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen Strategi for Hospitalsenheden Horsens 2017-2020 Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen FORORD Udgangspunktet for 'Strategi 2017-20 for Hospitalsenheden Horsens' er det fælles, regionale målbillede,

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

information der vedrører én patient af patienten selv af anden kilde, dvs. ikke af patienten selv eller en sundhedsprofessionel

information der vedrører én patient af patienten selv af anden kilde, dvs. ikke af patienten selv eller en sundhedsprofessionel NBS - Kommentarskema til diagram [ 20150831 ] - udtræk [ 2015 08 31 11.24 ] Diagramnavn Nr. Oplysningstype (Kommentaren vedrører: term, begreb, synonym, diagram,definition, etc.) Oplysning (begreb, term,

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

SUNDHED. - sammen gør vi dig bedre

SUNDHED. - sammen gør vi dig bedre SUNDHED - sammen gør vi dig bedre Michell Olesen Pårørende gennem 14 år til Dorthe (mor) kronisk nyresyg Sygeplejerske Cand. cur. speciale i brugerinddragelse 2 I dag Hvad er brugerinddragelse? Hvorfor

Læs mere

Løft kompetencerne i patientinddragelse

Løft kompetencerne i patientinddragelse Løft kompetencerne i patientinddragelse Hvordan patienters ressourcer kan bidrage til udvikling af kvalitet og bedre arbejdsgange Af Lene Pedersen, Katrine Kirk, Joann Sønder og Mikala Ritzau Ledere og

Læs mere

Morten Freil Direktør

Morten Freil Direktør Morten Freil Direktør KVALITET FRA PATIENTERNES PERSPEKTIV DDKM kan være rammen, der sikrer høj og ensartet kvalitet DDKM skal understøtte Høj faglig kvalitet Sammenhæng og helhed Tilgængelighed Inddragelse

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb

Læs mere

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland FORORD... 3 BAGGRUNDEN FOR STRATEGI FOR SYGEPLEJEN I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND... 4 Nationale og regionale politiske strategier

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Indsatsområder Et af temaerne

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger VEJLE SYMPOSIER 2016 Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger Karina Dahl Steffensen Overlæge, ph.d., lektor, Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus en del af Sygehus Lillebælt

Læs mere

Paradigmeskift patienter bliver borgere

Paradigmeskift patienter bliver borgere Paradigmeskift patienter bliver borgere Kalder på helt ny rollefordeling mellem sundhedspersonale og patienter/borgere Af Lene Pedersen Der tales meget om, at sundhedssektoren har brug for innovation og

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab

Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab Vision for patienten som partner Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab 2 Forord Med visionen»patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab«vil

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Inddragelse af patienten kræver dialog og god ledelse

Inddragelse af patienten kræver dialog og god ledelse Grete Brorholt, seniorprojektleder, ph.d. antropolog grbr@kora.dk Inddragelse af patienten kræver dialog og god ledelse Harpa d. 25. maj 2016 LNN konference 3 Brugerinddragelse begreber Bruker metvirkning

Læs mere

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Markedsdialog Nationalt Ledelsesprogram - Generelt møde den 3. maj 2016

Markedsdialog Nationalt Ledelsesprogram - Generelt møde den 3. maj 2016 Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling Danske Regioner Markedsdialog Nationalt Ledelsesprogram - Generelt møde den 3. maj 2016 Danske Regioner Formålet med markedsdialogen At indhente markedets input til

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt Horsens en vækstkommune kendt for koncerter og FÆNGSLET 87.000 borgere - vokser med 800 pr. år en procentvækst på niveau med Storkøbenhavn og Aarhus Er

Læs mere

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler Dilemmakort Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende Vejledning og udvalgte eksempler Januar 2013 Version 1.02 Kontakt os vi modtager gerne feedback:

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

Reduktion i antal genindlæggelser og sengedage

Reduktion i antal genindlæggelser og sengedage Reduktion i antal genindlæggelser og sengedage To kommuner er gået systematisk til værks det har givet bonus Af Lene Pedersen Genindlæggelser er et økonomisk og kvalitetsmæssigt problem, der ligger højt

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere