Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan?"

Transkript

1 Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? En inspirationspjece til politiske og administrative ledere i sundhedsvæsenet December

2 Indhold Formål 3 Patientinddragelse på forskellige niveauer 5 Inddragelse af den enkelte patient i eget forløb 6 Inddragelse af patienter i overordnet planlægning, udvikling og evaluering 8 Anbefalinger til en brugerpolitik 11 Krav til fremtidens sundhedsvæsen 16 Litteratur om brugerinddragelse 18 Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? En inspirationspjece til politiske og administrative ledere i sundhedsvæsenet Danske Patienter, december 2008 Udarbejdet af Danske Patienters faglige netværksgruppe for brugerinddragelse Kan downloades fra: Eller rekvireres fra: Danske Patienter Nørre Voldgade København K Grafisk tilrettelæggelse: Peter Dyrvig Grafisk Design Medlemmer af Danske Patienter: Astma-Allergi Forbundet, Colitis-Crohn Foreningen, Danmarks Lungeforening, Dansk Epilepsiforening, Dansk Fibromyalgi-Forening, Parkinsonforeningen, Diabetesforeningen, Gigtforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, Nyreforeningen, Scleroseforeningen og Sjældne Diagnoser. 2

3 Formål Det brugerdrevne sundhedsvæsen er en fælles vision for alle sundhedsaktører. Men visionen bliver kun til virkelighed, hvis patienternes unikke viden bringes i spil. Det er dokumenteret, at patienter, der aktivt inddrages i deres behandlingsforløb, opnår bedre resultater og større tilfredshed sammenlignet med patienter, der henvises til klientrollen. Det er ikke så underligt, for patienter er naturligvis eksperter i patientoplevelser, -behov og -interesser, ligesom sundhedsprofessionelle er eksperter i behandlingsmetoder. Ligeledes er det dokumenteret, at medarbejderne i sundhedsvæsenet oplever et mere positivt arbejdsmiljø og større faglig tilfredshed, når kontakten mellem patient og behandler bygger på tæt dialog og enighed om beslutningerne. Det skaber arbejdsglæde at samarbejde med patienten som en ligeværdig part og det sparer tid og ressourcer i det lange løb, fordi både patient og behandler har en fælles, klar forståelse af det videre forløb. Mange misforståelser kan undgås, når patienterne tages i ed. Derfor skal sundhedsvæsenet blive bedre til at inddrage patienterne. Vi har brug for et brugerdrevet sundhedsvæsen med ydelser af højeste kvalitet, og det forudsætter, at sundhedsvæsenet samarbejder med patienterne som Det er dokumenteret, at patienter, der aktivt inddrages i deres behandlingsforløb, opnår bedre resultater og større tilfredshed 3

4 ligeværdige aktører på alle niveauer af sundhedsvæsenet i såvel det enkelte behandlingsforløb som i den overordnede planlægning og evaluering af sektorens ydelser. Patienternes bidrag er nødvendigt for at finde varige løsninger på sundhedsvæsenets udfordringer. Danske Patienter opfordrer alle regioner og kommuner til at udarbejde en brugerpolitik som fælles ramme for mere konkrete, lokale brugerpolitikker på de enkelte sygehuse og sundhedscentre m.v. Derfor har vi skrevet denne pjece med vores overordnede anbefalinger til indhold, implementering og evaluering af forpligtende brugerpolitikker. Vi håber, at den vil fungere som nyttig inspiration i det videre arbejde. 4

5 Patientinddragelse på forskellige niveauer Et brugerdrevet sundhedsvæsen sikrer god og sammenhængende information, kommunikation og kontinuitet i behandlingsforløbet og inddrager patienten i tilvejebringelse af passende, effektive og sikre sundhedsydelser. Brugerinddragelsen bør involvere to overordnede dimensioner. Tilrettelæggelsen af et konkret patientforløb, hvilket stiller krav til inddragelse af den enkelte patient i eget forløb Inddragelse af patientperspektivet i udviklingen af eksempelvis patientforløb, sygehusplaner, kliniske retningslinjer og indførelse af nye behandlingsformer, hvilket stiller krav om anvendelse af dokumenteret viden og repræsentativ brugerinddragelse i form af brugerrepræsentation og brugerundersøgelser. Inddragelse af patientrepræsentanter i organisering og udvikling af rammer Inddragelse af patienten i eget forløb 5

6 Inddragelse af den enkelte patient i eget forløb Patienten har en unik viden, som skal bringes i spil for at virkeliggøre det brugerdrevne sundhedsvæsen. Patientens konkrete erfaringer skal udnyttes til at forbedre behandling og pleje, så patienten oplever ligeværdighed, lydhørhed, respekt, fleksibilitet og omsorg. Det skal være muligt at involvere de pårørende aktivt, når dette ønskes af patienten. Brugerinddragelse må aldrig forveksles med ansvarsfrihed for sundhedsvæsenet. I perioder kan den enkelte patient og evt. pårørende påtage sig en aktiv rolle i planlægningen af behandlingsforløbet, mens samme patient i andre perioder kan have behov for større støtte i forbindelse med beslutningstagning m.v. Det er helt centralt, at sundhedsvæsenet er i stand til at tage hånd om den enkelte patient ved at tage hensyn til individuelle behov. Det kræver et fleksibelt og samarbejdende sundhedsvæsen, hvor patienten indgår som anerkendt ekspert i egne behov og gives mulighed for evaluering af behandling og pleje. 6

7 Eksempler på metoder til inddragelse af patienten i eget forløb: Patientinformation / kommunikation Fælles beslutningstagning Patientuddannelse Empowerment strategier Patienten kan f.eks. inddrages i eget forløb ved: Patientdeltagelse ved møder i relation til behandling m.v. Systematisk undervisning i håndtering af sygdom Information om behandlingsmuligheder patienterne Brugerevaluering af det enkelte forløb Systematisk inddragelse af patient/pårørende ved analyse af fejl og utilsigtede hændelser 7

8 Inddragelse af patienter i overordnet planlægning, udvikling og evaluering Patientrepræsentanter er eksperter i patienters behov og ønsker på linje med sundhedsprofessionelles ekspertviden om behandlingsmetoder. De langsigtede, holdbare løsninger på sundhedsvæsenets udfordringer kræver patienternes aktive medspil, og derfor er det nødvendigt at inddrage professionelle patientrepræsentanter i den overordnede planlægning, udvikling og evaluering af sundhedssektoren. Patientforeningerne har ansat medarbejdere, der besidder en professionel ekspertise i patientforhold, og som kan bidrage konstruktivt i samarbejdet om at udvikle sundhedssektoren. Det er en central udfordring for både patientrepræsentanter, behandlere, embedsmænd og politikere at skabe rammerne for en samarbejdskultur, hvor patientperspektivet inddrages som en naturlig del af udviklings- og beslutningsprocesserne i sundhedsvæsenet. 8

9 Eksempler på metoder til inddragelse af patientperspektivet: Udpegning af repræsentanter for patienterne, typisk gennem patientforeninger eller forskningsmiljøer Udpegning af patienter med specifik relevant erfaring Systematisk brug af erfaringer og viden opbygget i patientforeninger og forskningsmiljøer Patientrepræsentanter kan f.eks. inddrages ved: Planlægning og forbedring af patientforløb Indførelse af nye behandlingsformer Udvikling af kliniske retningslinjer Udvikling af sygehusplaner Projektering af sygehusbyggeri Udvikling af kvalitetsstandarder repræsentanterne 9

10 Brugerundersøgelser er ligeledes redskaber til at indhente repræsentativ viden om generelle patientinteresser. Spørgeskemaundersøgelser om patienters oplevelser kan bruges i evalueringen af, om behandlingsforløbet er tilrettelagt i overensstemmelse med patienternes ønsker. Undersøgelserne er dog begrænset til evaluering inden for de eksisterende organisatoriske rammer. Kvalitative undersøgelser (enkeltinterviews, fokusgruppeinterviews, dialogmøder m.v.) kan bidrage med ny viden om patientperspektivet og kan derfor bringes ind i arbejdet med planlægning og udvikling af nye initiativer. 10

11 Anbefalinger til en brugerpolitik Patienten er den centrale bruger af sundhedsvæsenet. Derfor skal den enkelte patient altid inddrages i eget forløb, og patientperspektivet skal inddrages i den overordnede planlægning, udvikling og evaluering af sundhedsvæsenet. De pårørende er i mange tilfælde også centrale brugere af sundhedsvæsenet og skal inddrages, når dette ønskes af patienten. En brugerpolitik skal skabe rammerne for en forpligtende inddragelse af patienterne på alle niveauer af sundhedsvæsenet. Patienterne er eksperter i patientoplevelser, -behov og -interesser. Denne ekspertviden er vigtig og uomgængelig i arbejdet med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen, så det tager udgangspunkt i brugerne. Brugerpolitikken bør indeholde konkrete retningslinjer for, hvordan organisationen arbejder med inddragelse af den enkelte patient og evt. de pårørende. Brugerpolitikken bør også indeholde retningslinjer for, hvordan organisationen inddrager repræsentative brugerinteresser i udviklingen af eksempelvis patientforløb, sygehusplaner og kliniske retningslinjer, hvilket forudsætter dokumenteret viden om patientforhold generelt. Kvaliteten af brugerinddragelsen skal løbende evalueres som led i den generelle udviklingsproces inden for sundhedsvæsenet. En brugerpolitik skal skabe rammerne for en forpligtende inddragelse af patienterne på alle niveauer af sundhedsvæsenet. 11

12 brugerpolitikken En brugerpolitik skal indeholde konkrete anvisninger på, hvordan det sikres: at behandling og pleje tager udgangspunkt i den enkelte patients ønsker og behov at pårørende inddrages, når dette ønskes af patienten at patientrepræsentanter altid deltager i planlægning, udvikling og evaluering af sundhedsydelserne at alle led i organisationen arbejder med brugerinddragelse at kultur og kompetencer i sundhedsvæsenet løbende udvikles med brugerinddragelse for øje at samarbejdsformer mellem patient og behandler udvikles og implementeres med henblik på optimal brugerinddragelse at nye samarbejdsformer mellem brugerrepræsentanter og sundhedsvæsenet udvikles og implementeres med henblik på reel brugerinddragelse at brugerpolitikken evalueres i alle led af organisationen 12

13 Brugerpolitikken skal sikre rammerne for, at behandling og pleje tager udgangspunkt i den enkelte patients ønsker og behov. I sundhedsvæsenet går udviklingen i retning af mere specialiserede og planlagte forløb. Udviklingen er nødvendig med henblik på at sikre den bedste behandlingskvalitet, men brugerpolitikken bør sikre, at der inden for de overordnede rammer tages udgangspunkt i den enkelte patients behov og ønsker. Dette gøres ved en løbende dialog med patienten. Patienter er forskellige og stiller derfor også forskellige krav til deres behandlingsforløb. Der er evidens for både sundhedsfaglige, økonomiske og patientoplevede gevinster ved at inddrage patienter i eget forløb, ligesom inddragelse af patienter kan højne patientsikkerheden. Brugerinddragelse har derfor et bredere sigte end at sikre tilfredshed og tryghed for patienten. Metoderne til inddragelse af patienten er eksempelvis fælles beslutningstagning, patientuddannelse og selvmonitorering. Kliniske mikrosystemer, hvor en lille gruppe medarbejdere på tværs af faggrænser arbejder for og med patienten om behandling og pleje, kan være en model til at sikre ydelser, der tager udgangspunkt i patientens verden. Brugerpolitikken skal sikre, at pårørende inddrages, når dette ønskes af patienten. Gevinsterne ved et samarbejde med de pårørende skal udnyttes i alle indsatser på sundhedsområdet samt i rehabiliteringsforløb. De pårørende skal tilbydes professionel støtte, så de bliver i stand til at håndtere deres nye rolle. De pårørende er i mange tilfælde en væsentlig ressource for patienten og kan hjælpe patienten med at bevare overblikket over behandlingsforløbet. Pårørende skal kun involveres, hvis patienten ønsker det. En brugerpolitik bør således indeholde konkrete anvisninger på, hvordan sundhedssystemet udnytter og udvikler ressourcerne hos de pårørende. 13

14 Brugerpolitikken skal sikre, at repræsentanter for patientperspektivet altid deltager i planlægning, udvikling og evaluering af sundhedsydelserne. Patienterne er eksperter i patientoplevelser, -behov og -interesser. Denne ekspertviden er vigtig og uomgængelig i arbejdet med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen, så det tager udgangspunkt i brugerne. Et brugerdrevet sundhedsvæsen inddrager patientrepræsentanter i råd, styregrupper, referencegrupper m.v. i arbejdet med at udvikle patientforløb, kliniske retningslinjer og indførelse af nye behandlingsmetoder etc. Erfaringer peger på, at jo tidligere i processen brugerinddragelsen effektueres, jo større effekt har den. Brugerpolitikken skal sikre, at alle led i organisationen arbejder med brugerinddragelse. For at realisere visionen om et brugerdrevet sundhedsvæsen er det nødvendigt, at brugerpolitikken bliver konkret og beskriver, hvordan brugerinddragelsen føres ud i livet i alle led af organisationen. Det er ikke nok med overordnede visioner og gode intentioner. Brugerpolitikken skal være kendt og virke i yderste led, for eksempel på sygehusafsnit, i sundhedscentre og lægeklinikker. Brugerpolitikken skal sikre, at kultur og kompetencer i sundhedsvæsenet løbende udvikles med brugerinddragelse for øje. Brugerinddragelse er ikke noget, der kun sker ved projekter og spredte aktiviteter gennemført af ildsjæle. Brugerinddragelse bør være en fast integreret del af kulturen i organisationen. Det er derfor nødvendigt, at en brugerpolitik sikrer, at personalet løbende udvikler kompetencer i forhold til at inddrage brugerne. Brugerinddragelsen bør eksempelvis være et centralt element i en obligatorisk efteruddannelse for alle personalegrupper. 14 Brugerpolitikken skal være kendt og virke i yderste led, for eksempel på sygehusafsnit, i sundhedscentre og lægeklinikker.

15 Brugerpolitikken bør sikre, at samarbejdsformer mellem patient og behandler udvikles og implementeres med henblik på optimal brugerinddragelse. I Danmark og internationalt arbejdes flere steder med udvikling af metoder, der sikrer optimale samarbejdsformer mellem patient og behandler. Det er dokumenteret, at patienterne oplever øget compliance og livskvalitet, når de deler viden og værdier med behandlerne, og parterne er fælles om at træffe beslutninger. Brugerpolitikken bør indeholde konkrete anvisninger til, hvordan dialogen udvikles. Brugerpolitikken bør sikre, at nye samarbejdsformer mellem brugerrepræsentanter og sundhedsvæsenet udvikles og implementeres med henblik på reel brugerinddragelse. Brugerrepræsentanters reelle indflydelse forudsætter, at brugerrepræsentanten besidder en viden om brugernes generelle ønsker og behov. Der bør derfor udvikles og implementeres retningslinjer, der beskriver de gensidige krav og forventninger, som hhv. organisationen og brugerrepræsentanterne bør stille med henblik på at opnå et fælles udbytte af brugerrepræsentationen i form at et mere brugerdrevet sundhedsvæsen. Brugerpolitikken bør sikre, at brugerinddragelsen evalueres i alle led af organisationen. Forandringer med udgangspunkt i brugernes perspektiv forudsætter, at brugerinddragelsen evalueres. Skal brugerpolitikken virke, er det nødvendigt, at alle led i organisationen aflægger regnskab for omfang og effekt af brugerinddragelsen. Det foreslås blandt andet, at evalueringer af brugerinddragelse indeholder opgørelser af: 1. omfanget af brugernes deltagelse i beslutningsprocesser 2. hvordan konkrete input fra brugere er indarbejdet i beslutninger 3. om beslutninger er brugercentrerede samt 4. patientoplevet kvalitet. 15

16 Krav til fremtidens sundhedsvæsen Det brugerdrevne sundhedsvæsen er en fælles vision for alle sundhedsaktører. Men visionen bliver kun til virkelighed, hvis patienternes unikke viden bringes i spil gennem en brugerpolitik. Det brugerdrevne sundhedsvæsen er karakteriseret ved at imødekomme patienternes efterspørgsel på: Høj faglig kvalitet Patienterne forventer en høj grad af faglig kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet bør indrettes, så det i alle led sikrer den højeste kliniske og faglige kvalitet. Støtte og omsorg Patienter forventer, at sundhedsvæsenet kan yde den nødvendige støtte og omsorg, når de har behov for det. Især for mennesker med kroniske sygdomme er overgangene mellem syg og rask, mellem patient og borger, flydende, og det er vigtigt, at sundhedsvæsenet kan tage hånd om patienten i den konkrete livssituation. Autonomi og egenkontrol Støtte og omsorg styrker patienternes mulighed for at bevare så stor autonomi og egenkontrol som muligt gennem et sygdomsforløb. Patienter ønsker at leve et normalt liv med arbejde og samvær med familie og venner etc. Det stiller krav til sundhedsvæsenet om at støtte patienten gennem fx undervisning i sygdomshåndtering, således at patienten bliver mere selvhjulpen. Tilgængelighed Patienter lægger vægt på tilgængelighed i form af adgang til høj faglig kvalitet, korte ventetider, hensigtsmæssige åbningstider og korte afstande til behandlingsstederne. 16

17 sammenhæng Patienter efterspørger sammenhæng i behandlingsforløbet både på det enkelte sygehus, mellem behandlingssteder og på tværs af sektorer. Mange patienter med kroniske sygdomme har flere diagnoser, hvilket stiller krav om sammenhæng og koordination på tværs af specialer. fokus på IndIvIdet, helhed og valgmuligheder Patienter er forskellige, har forskellige behov og ressourcer og befinder sig i forskellige livssituationer. Sundhedsvæsenet skal tilgodese den enkelte patients ønsker og behov ved at tage hensyn til det hele menneske patientens fysiske, psykiske og sociale situation. I sundhedsvæsenet opstår dilemmaer i bestræbelserne på at imødekomme de forskellige overordnede kvaliteter, som patienterne efterspørger. En fremadrettet brugerpolitik skal sikre en udvikling af sundhedsvæsenet, som løser dilemmaerne, således at patienternes samlede behov og ønsker kan imødekommes. Arbejdet skal organiseres, så ydelser og ekspertise i højere grad samles omkring patienten, i stedet for at patienten skal bevæge sig mellem flere forskellige eksperter for at få dækket sit behandlingsbehov. Sundhedsvæsenet skal anerkende og imødekomme behovet for individuel tilpasning, således at det enkelte pakkeforløb tager højde for patientens konkrete situation og behov. Der skal udvikles en organisering, kultur og arkitektur, der kan rumme de vekslende behov for autonomi og tæt støtte og omsorg. Endelig skal sundhedsvæsenet udvikle en velfungerende kommunikation mellem de involverede behandlere, således at patienten ikke skal bære ansvaret for den faglige sammenhæng i behandlingsforløbet. 17

18 Litteratur om brugerinddragelse Amtsrådsforeningen m.fl. Patientens møde med sundhedsvæsenet. De mellemmenneskelige relationer anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet. Århus, 2003 Coulter A og Ellins, J. Patient-focused interventions: a review of the evidence.london: Health Foundation, 2006 Coulter A og Jenkinson C. European patients views on the responsiveness of health systems and healthcare providers. European Journal of Public Health, 2005, vol. 15, no. 4, Enheden for Brugerundersøgelser. To sider samme sag Patienternes oplevelser af fejl under indlæggelse og patientjournalers oplysninger om utilsigtede hændelser. København: Enheden for Brugerundersøgelser, 2006 Enheden for Brugerundersøgelser. Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. København: Enheden for Brugerundersøgelser, 2007 Enheden for Brugerundersøgelser. Patienters oplevelser på landets sygehuse København: Enheden for Brugerundersøgelser, 2007 Enheden for Brugerundersøgelser. Pårørendes forventninger og behov for medinddragelse. København: Enheden for Brugerundersøgelser 2006 Farrell C. Patient and Public Involvement. The Evidence for Policy Implementation. Department of Health, London, assetroot/04/08/23/34/ pdf 18

19 Hansen, Jakob, et al. Introduktion til kliniske mikrosystemer. Kvalitetsudvikling med patienten i centrum. Københavns: DSI, Danske Regioner og Center for Kvalitet, 2008 Innovationsrådet. Brugernes Sundhedsvæsen oplæg til en patientreform. København: Huset Mandag Morgen, 2007 Jacobsen, Charlotte Bredahl et al. Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed. København: Dansk Sundhedsinstitut, 2008 Olesen F og Vedsted P. Et fælles sundhedsvæsen et spørgsmål om kultur. Tidsskrift for dansk sundhedsvæsen, marts 2006 Sundhedsstyrelsen. Patienten med kronisk sygdom. Selvmonitorering, egenbehandling og patientuddannelse. Et idékatalog. København: Sundhedsstyrelsen, 2006 Sundhedsstyrelsen. Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund. Forudsætninger for det gode forløb. København, 2005 Willaing I, Folmann N og Gisselbæk AB. Patientskoler og gruppebaseret patientundervisning en litteraturgennemgang med fokus på metoder og effekter. København: Sundhedsstyrelsen,

20 Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? Det er dokumenteret, at patienter, der aktivt inddrages i deres behandlingsforløb, opnår bedre resultater og større tilfredshed sammenlignet med patienter, der henvises til klientrollen. Vi har brug for et brugerdrevet sundhedsvæsen med ydelser af højeste kvalitet, og det forudsætter, at sundhedsvæsenet samarbejder med patienterne som ligeværdige aktører i såvel det enkelte behandlingsforløb som i den overordnede planlægning og evaluering. Denne pjece indeholder overordnede anbefalinger til forpligtende brugerpolitikker i sundhedsvæsenets institutioner. Det er håbet, at den vil fungere som nyttig inspiration i det videre arbejde. Danske Patienter er paraplyorganisation for 14 patientforeninger med til sammen flere end medlemmer. Organisationen samarbejder med myndigheder, politikere og andre aktører på sundhedsområdet i udviklingen af fremtidens sundhedssektor, så den tager udgangspunkt i patienternes interesser. 20

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Danske Patienters strategi og mål 2012-2015 og aktivitetsplan 2011/2012

Danske Patienters strategi og mål 2012-2015 og aktivitetsplan 2011/2012 12. marts 200 september 2011 Danske Patienters strategi og mål 2012-2015 og aktivitetsplan 2011/2012 1. Indledning Danske Patienter arbejder for at fremme patientinteresser i det danske sundhedsvæsen.

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Danske Patienters anbefalinger til et kommende

Danske Patienters anbefalinger til et kommende 12. marts 200 9Marts 2009 Danske Patienters anbefalinger til et kommende klagesystem Indledning Danske Patienter ønsker en revision af det nuværende klagesystem. Det nuværende klagesystem virker uoverskueligt,

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Sommer 2011 Indledning Mennesker med alvorlig eller kronisk sygdom har øget risiko for at få en psykisk

Læs mere

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland. 1. Baggrund

Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland. 1. Baggrund Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Dato: 7. maj 2012 Sagsnummer: 1-42-64-0064-11 Initialer: lnsk 1. Baggrund Fremtidens bruger vil i højere grad inddrages og

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Bedre kvalitet i sundhedssektoren Danske Patienters indspil til kvalitetsreformen

Bedre kvalitet i sundhedssektoren Danske Patienters indspil til kvalitetsreformen 12. marts 2015. oktober 2007 Bedre kvalitet i sundhedssektoren Danske Patienters indspil til kvalitetsreformen Indledning Velfærdssamfundet er betinget af en velfungerende sundhedssektor. Den danske sundhedssektor

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA

NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA Danske Patienter offentliggjorde i september 2013 indspillet: Patientcentrerede kvalitetsmål. Heri opfordrer Danske Patienter til, at der i Danmark igangsættes et strategisk

Læs mere

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Baggrund Sygeplejen i Neurocentret ønsker at leve op til Rigshospitalets vision om at være Danmarks internationale hospital. Rigshospitalet har tre hovedopgaver:

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK. - Patienternes perspektiv SUNDHEDSPOLITIK 2010-2011 DANSKE PATIENTER

SUNDHEDSPOLITIK. - Patienternes perspektiv SUNDHEDSPOLITIK 2010-2011 DANSKE PATIENTER SUNDHEDSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK 2010-2011 - Patienternes perspektiv - Patienternes perspektiv DANSKE PATIENTER Danske Patienter er paraplyorganisation for patientforeningerne i Danmark. Medlemskredsen

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Plan for. Borgernes Sundhedsvæsen vores sundhedsvæsen 1 / PLAN FOR BORGERNES SUNDHEDSVÆSEN - VORES SUNDHEDSVÆSEN

Plan for. Borgernes Sundhedsvæsen vores sundhedsvæsen 1 / PLAN FOR BORGERNES SUNDHEDSVÆSEN - VORES SUNDHEDSVÆSEN Plan for Borgernes Sundhedsvæsen vores sundhedsvæsen 1 / PLAN FOR BORGERNES SUNDHEDSVÆSEN - VORES SUNDHEDSVÆSEN Indhold Kursen mod Borgernes Sundhedsvæsen er sat 4 Behov for en kulturforandring 4 Input

Læs mere

Patientevaluering af sundhedsvæsenet

Patientevaluering af sundhedsvæsenet 1666 VIDENSK AB Ugeskr Læger 171/20 11. maj 2009 En styrket brugerinddragelse bør i videst muligt omfang ske på et evidensbaseret grundlag. Behovet for mere forskning på området er åbenbart, idet metoderne

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen Charlotte Ranzau Dall, kvalitetskoordinator Jette B. Falk-Sørensen, klinisk udviklingssygeplejerske Gynækologisk og

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale Information om det nye patientklagesystem - til sundhedspersonale Forord Pr. 1. januar 2011 trådte et nyt patientklagesystem i kraft. Med det nye patientklagesystem får patienter og pårørende en lettere

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Helle Max Martin Charlotte Bredahl Jacobsen

Helle Max Martin Charlotte Bredahl Jacobsen Helle Max Martin Charlotte Bredahl Jacobsen HVORDAN UNDERSTØTTER KVALITETSORGANISATIONEN UDBREDELSEN AF FÆLLES BESLUTNINGSTAGNING? Korte oplæg dialog - erfaringsudveksling HVORDAN UNDERSTØTTER KVALITETSORGANISATIONEN

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel D Onkologisk Afdeling D Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010 for

Læs mere

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Psykiske problemer har mange ansigter

Psykiske problemer har mange ansigter Psykiske problemer har mange ansigter mød nogle af dem her DANSKE PATIENTER Psykiske problemer har mange ansigter mød nogle af dem her Danske Patienter, maj 2011 Kan downloades fra: www.danskepatienter.dk

Læs mere

Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment

Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment Høringssvar bedes sendt til helle.hoestrup@regionh.dk senest d. 20. april 2011. Udfyldt af: Lotte Fonnesbæk og Elisabeth

Læs mere

NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015

NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015 NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015 1 Vision for fremtidens kvalitetsarbejde på sundhedsområdet Det er en hjørnesten i det danske velfærdssamfund, at vores fælles sundhedsvæsen

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Informationsmateriale til pårørende i Psykiatrien

Informationsmateriale til pårørende i Psykiatrien INFORMATIONSINDSATS Informationsmateriale til pårørende i Psykiatrien Første møde med Psykiatrien som behandlingssted kan være en overvældende oplevelse for patienten, men i høj grad også for pårørende.

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM

SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM UDFORDRINGER FOR BRUGERINDDRAGELSE I SUNDHEDSSEKTOREN Sundhedssektoren oplever i stigende grad en række eksterne pres fra behandlere, patienter og pårørende i forhold

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets Til adressaterne på den vedlagte liste over høringsparter j.nr. 7-203-02-516/6/CIU Høring vedrørende s Anbefalinger for sundhedspersonalets møde med pårørende til alvorligt syge Hermed udsender Anbefalinger

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december 2012 rettede Kræftens

Læs mere

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Innovationschef Alexandra Instituttet A/S Jane Clemensen: Sygeplejerske, cand.cur., phd.stipendiat indenfor Pervasive Healthcare, Leder af det højteknologiske

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere