0"-$+1$"-+2,3"4 5)#$+*46+',57889+$ :141-'1-';,57+17"!"#$%&'()'*$&$+,-,.//. <"=,>=,,./=,84"1',.//?

Transkript

1 "-$+1$"-+2,3"4 5)#$+*46+',57889+$ :141-'1-';,57+17"!"#$%&'()'*$&$+,-,.//. <"=,>=,,./=,84"1',.//?

2 Arbejdsløsheden i 22 Bent Regner Andersen Tlf.: Indledning Hermed bringes hovedtal for arbejdsløsheden i 22. I tabel 1 og 2 vises de seneste års udvikling i ledighedens fordeling, mens tabel 3-5 indeholder mere specificerede opgørelser fordelt på køn, alder, forsikringskategori og a-kassegrupper. Tabel 6 og 7 viser kun den gennemsnitlige ledighed opgjort efter a-kasser, køn, alder og herkomst. Meget detaljerede opgørelser vil senere blive bragt i TAL-serien fra Statistisk Kontor. Opgørelsen af ledigheden i 22 er foretaget på basis af udtræk fra Danmarks Statistikbank. Datagrundlag og definitioner findes i afsnit Arbejdsløsheden i 22 Fra 21 til 22 steg det gennemsnitlige antal ledige (antal helårsledige) i med 1.1 eller med 7 pct. til 15.9, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 5,8. Ledigheden lå i 22 på samme niveau som i 2. Dermed vendtes det fald i den københavnske ledighed, der begyndte i 1994, hvor ledighedsprocenten var oppe på 16,6 pct. (se figur på bagsiden). Ledigheden er det seneste år steget mere i end i resten af, mens hele landet har haft næsten uændret ledighed. Samlet set er ledigheden siden 1994 dog faldet mest i, idet ledighedsprocenten er 1,8 procentpoint mindre i 22 end i 1994, mens faldet i resten af kun var på 6,5 procentpoint og på 7,1 i hele landet. Ledighedens niveau er dog fortsat højere i, idet ledighedsprocenterne i resten af og hele landet var henholdsvis 3,9 og 5,2 i 22. I 22 var 53. københavnere eller 1.7 flere end i 21 berørt af ledighed. I forhold til arbejdsstyrken udgjorde de ledighedsberørte 19 pct. i 22, og disse var i gennemsnit ledige i 16 uger (gennemsnitlig ledighedsgrad x antal uger i året =,31x52), hvilket var ½ uge mere end i 21. Stigningen i den gennemsnitlige ledighed skyldes således både, at flere berørtes af ledighed, og at de, der blev berørt, var ledige i en større del af året end i 21. I resten af var 14 pct. af arbejdsstyrken ledige i 15 uger (gnstl. ledighedsgrad =,283) og i hele landet 19 pct. ledige i 14 uger (gnstl. ledighedsgrad =,271). Figur 1. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad, 21 og 22. Antal ,1-,2,1-1,4,21-,4,41-,6 1,5-2,8 2,9-31,2 ledighedsgrad/ledighedsuger,61-,8 31,3-41,6,81-1, 41,7-52, 2 Orientering 23 nr. 9

3 Figur 2. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad, 22. Andel i procent ekskl. 2 1,1-,2,1-1,4,21-,4 1,5-2,8,41-,6 2,9-31,2 ledighedsgrad/ledighedsuger,61-,8 31,3-41,6,81-1, 41,7-52, Antal langtidsledige (ledige i mere end 41,6 uger) steg med 6 eller 19 pct. (figur 1) i. I resten af og hele landet var der kun en meget beskeden stigning i antallet af langtidsledige. har en lidt større andel af langtidsledige end i hele landet, idet 7,5 pct. af de ledighedsberørte i var langtidsledige mod 6 pct. i hele landet (figur 2). Omkring halvdelen af de ledighedsberørte var kun ledige kortere tid (under 1,5 uger) - en lidt større andel i hele landet end i (figur 2). Blandt de årige steg det gennemsnitlige antal ledige fra 21 til 22 med 14 pct. i, mens det blandt de årige steg med 9 pct. De 5-66 årige havde et fald i antal ledige på 2 pct. Fordelt efter køn steg mændenes ledighed med 1 pct. og kvindernes med 4 pct. (tabel 3 og Tal nr. 3 "Arbejdsløsheden i 21" fra s Kommune, Statistisk Kontor, november 22). Ledigheden blandt mændene er lidt højere end blandt kvinderne i. I resten af regionen og hele landet er ledigheden derimod størst blandt kvinderne (figur 3). I var det mænd på år, der havde væsentlig højere ledighed sammenlignet med kvinder, mens mænd i alderen år havde lavere ledighed end kvinder (tabel 7). Figur 3. Ledighedsprocent efter køn, 22. Pct Mænd Kvinder Figur 4. Ledighedsprocent efter alder, 22. Pct år år 3-49 år 5-66 år ekskl. Kbh. ekskl. Kbh. Hele landet Orientering 23 nr. 9 3

4 For personer på 3 år og derover var ledigheden væsentlig større i end i resten af og hele landet, mens ledigheden blandt de årige var lavere end landsgennemsnittet (figur 4). Den højeste ledighed findes blandt de årige fulgt af de 3-39 årige (tabel 7) forsikrede og 5.4 ikke forsikrede berørtes af ledighed i 22 i med i gennemsnit 16 ledighedsuger for begge grupper. Omregnet til helårsledige svarer det til 14.2 forsikrede og 1.7 ikke forsikrede (tabel 4). I var 11 pct. af de helårsledige ikke forsikrede, mens det i hele landet var 15 pct. Sammenlignet med året forud steg antal helårsledige i blandt forsikrede med 5 pct. (75 flere ledige), mens den relative stigning på 26 pct. (35 flere ledige) blandt ikke forsikrede var en del større. I hele landet var antal helårsledige blandt forsikrede næsten uforandret, mens det blandt ikke forsikrede kun steg med 1 pct. (tabel 4 og Tal nr. 3 "Arbejdsløsheden i 21" fra s Kommune, Statistisk Kontor, november 22). Fra 21 til 22 havde byggefag, akademikere og metalarbejdere kraftigt stigende ledighed i (figur 5). Ledighedsprocenten steg i byggefagene med 1,9 procentpoint (99 flere ledige), blandt akademikerne med 1,5 procentpoint (662 flere ledige) og blandt metalarbejderne med 1,2 procentpoint (37 flere ledige). Men også blandt de tekniske funktionærer og HK'erne var der en vis stigning i ledigheden på henholdsvis,9 og,7 procentpoint. Offentligt ansatte, der bl.a. omfatter social- og sundhedspersonale, rengørings- og husassistenter, en del af det pædagogiske personale i dag- og døgninstitutioner samt beredskabs- og vagtpersonale i den kommunale sektor, havde et fald i ledigheden fra 22 til 21 på 1,3 procentpoint (215 færre ledige), mens der var mindre fald blandt specialarbejdere, kvindelige arbejdere og i gruppen af øvrige a-kasser. Den laveste ledighed blandt a-kassegrupperne i i 22 (tabel 5) havde offentligt ansatte med en ledighedsprocent på 4,5, mens den højeste ledighedsprocent fandtes hos specialarbejdere med en ledighedsprocent på 12,. I byggefagene og blandt de kvindelige arbejdere var kun 4,1 pct. af de ledighedsberørte langtidsledige (ledige i mere end 41,6 uger i 22), mens det blandt de selvstændige var 1 pct. af de ledighedsberørte, der var langtidsledige. Blandt a-kasserne (tabel 6) var ledighedsprocenten i restaurationsbranchen størst med 15,2 pct., mens den var lavest blandt sygeplejersker med,4 pct. Figur 5. Ledighedsprocent i i 21 og 22 efter a-kassegrupper. Selvstændige 21 Akademikere Funktionærer og tj.mænd 22 HK Tekniske funktionærer Byggefag Metalarbejdere Specialarbejdere Kvindelige arbejdere Fremstillingsfag Offentligt ansatte Øvrige a-kasser Forsikrede i alt Ikke forsikrede I alt Orientering 23 nr. 9

5 Indvandrere har (figur 6) større ledighed end efterkommere og i særlig grad end personer med dansk herkomst. I havde personer med dansk herkomst således en ledighedsprocent på 5,1, mens personer med udenlandsk oprindelse under ét havde en ledighedsprocent på 1,6, heraf var efterkommernes på 7,9 og indvandrernes på 11,. I hele landet gør tilsvarende forskelle sig gældende, men da indvandrere og efterkommere udgør henholdsvis 11,4 og 1,5 pct. af den københavnske arbejdsstyrke mod i hele landet henholdsvis 5,2 og,5 pct., påvirker deres overledighed i højere grad den samlede ledighed i opadgående retning i end i hele landet. ere med dansk herkomst har således en ledighed, der er,3 procentpoint over niveauet i hele landet, idet ledighedsprocenten i som nævnt var 5,1, mens den i hele landet var 4,8 i 22. Ledighedsprocenterne for samtlige personer er,6 procentpoint større i end i hele landet. Figur 6. Ledighedsprocent efter herkomst, 22. Pct ekskl. Personer med Indvandrere Efterkommere dansk herkomst Orientering 23 nr. 9 5

6 3. Datagrundlag og definitioner 3.1. Datagrundlag Arbejdsløshedsstatistikken for året 22 og tidligere år udarbejdes af Danmarks Statistik. Statistikken omfatter arbejdsløshedsforsikrede ledige samt ikke forsikrede personer, der modtager bistandshjælp og er registreret som arbejdsløse ved arbejdsformidlingen eller i kommunen. For at blive betragtet som arbejdsløs skal en person opfylde 3 betingelser: 1. Være uden arbejde. 2. Stå til rådighed for arbejdsmarkedet. 3. Være aktivt arbejdssøgende. Personer, der deltager i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger indgår ikke i opgørelsen af ledigheden. Personkredsen i statistikken omfatter aldersgruppen år, og geografisk refereres til personernes bopæl ultimo året Ledighedsgrad, -berørte, gnstl. antal ledige og gnstl. ledighedsgrad Ledighedsgraden for en person udregnes ved at dividere antallet af ledige timer med antallet af mulige (forsikrede) timer i løbet af året. Ledighedsgraden er således udtryk for omfanget af personens ledighed i løbet af året. Ledighedsgraden kan angives i et antal ledighedsuger i året ved multiplikation med antal uger i den aktuelle årsperiode. For året 22 var årsperioden på 52 uger. Personer med en ledighedsgrad større end kaldes ledighedsberørte. Det gennemsnitlige antal ledige i året eller antal helårsledige beregnes som summen af de ledighedsberørtes ledighedsgrader. Som følge af afrundinger kan summer af det gennemsnitlige antal ledige i tabellerne afvige fra totalerne. Den gennemsnitlige ledighedsgrad i året fremkommer ved at dividere det gennemsnitlige antal ledige med antallet af ledighedsberørte og er udtryk for samtlige ledighedsberørtes gennemsnitlige ledighed i løbet af året Ledighedsprocenter Der beregnes 3 sæt ledighedsprocenter. For samtlige beregnes en ledighedsprocent ud fra forholdet mellem årets gennemsnitlige antal ledige og arbejdsstyrken, senest opgjort pr For de forsikrede foretages beregningen i forhold til antal forsikrede ultimo året og for de ikke forsikrede i forhold til antal ikke forsikrede i arbejdsstyrken, beregnet som forskellen mellem den samlede arbejdsstyrke og antal forsikrede ultimo året A-kassegrupper Selvstændige: ASE og DANA a-kasser for selvstændige. Akademikere: Akademikere, civiløkonomer, erhvervssproglige, ingeniører, magistre. Funktionærer og tjenestemænd mv. Børne- og ungdomspædagoger, danske sygeplejersker, frie lønmodtagere (før firmafunktionærer), folkeskolelærere, funktionærer og tjenestemænd, journalister, socialpædagoger, stats- og teleansatte. Handels- og kontorfunktionærer (HK). Tekniske funktionærer mv. Danske sælgere, EDB-faget og merkonomer, funktionærer og servicefag, ledere, teknikere. Byggefag: Blik og rør, el-faget, malersvende, træ-industri-byg. Metalarbejdere. Specialarbejdere. Kvindelige arbejdere. Fremstillingsfag: Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere. Offentligt ansatte. Øvrige a-kasser: Danske lønmodtagere (fra oktober 22), kristelig, maritim, pædagogmedhjælpere, restaurationsbranchen. 6 Orientering 23 nr. 9

7 Berørte i pct. af arbejdsstyrken Tabel 1. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad, Ledighedsgrad Berørte i alt pct , , ,4 ekskl , , , , , ,1 1 Frederiksberg Kommune, s, Frederiksborg og Roskilde amtskommuner. Ledighedspct. Tabel 2. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad og køn, Ledighedsgrad Berørte i alt antal ledige ledighedsgrad pct pct. Mænd ,3 2,6 13,3 9, 9, , , ,9 22,4 15,1 9,6 8, 25289, , ,3 22,3 15,8 9,6 8, , ,1 Kvinder ,4 19,9 12,1 7,8 6, , , ,2 21,5 13,5 7,9 5, 25947, , ,1 21,3 13,9 7,8 6, 26231, ,5 Mænd og kvinder ,4 2,2 12,7 8,4 8,3 5424, , ,6 21,9 14,3 8,7 6, , , ,2 21,8 14,9 8,7 7, , ,8 ekskl ,2 19,9 12,1 7,8 8, 1136, , ,5 21,2 12,8 7,8 6,7 9693, , ,3 21,6 13, 8,4 6,7 9742, , ,4 2,5 12,1 7,2 6, , , ,7 21,4 12,6 7,2 6, , , ,1 21,7 12,7 7,2 6, , ,2 1 Frederiksberg Kommune, s, Frederiksborg og Roskilde amtskommuner. Orientering 23 nr. 9 7

8 Ledighedspct. Tabel 3. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad, køn og alder, 22. Ledighedsgrad Berørte i alt antal ledige ledighedsgrad pct pct. Mænd år... 53,2 23,4 13,8 3,9 5,7 2132, , år... 44,5 22,3 15,6 9,4 8,2 266, , år... 33,8 21,6 17,5 13,4 13,8 4529, ,2 I alt... 43,3 22,3 15,8 9,6 8, , ,1 Kvinder år... 57,6 21,9 11,7 3,7 5,1 1719, , år... 52,9 21,2 13,5 7,3 5,1 2785, , år... 37,9 21,3 17, 12,4 11,3 3727, ,8 I alt... 51,1 21,3 13,9 7,8 6, 26231, ,5 Mænd og kvinder år... 55,2 22,7 12,9 3,8 5,5 3851, , år... 48,8 21,7 14,6 8,3 6,6 4851, , år... 35,6 21,5 17,3 12,9 12,7 8256, ,5 I alt... 47,2 21,8 14,9 8,7 7, , ,8 ekskl. 1 Mænd år... 55,8 27, 11, 3,8 2,3 471, , år... 48,3 23,5 13,6 8,5 6, , , år... 37, 21,7 16, 12,8 12, , ,5 I alt... 45,8 23,3 14, 9,3 7,6 4453, ,8 Kvinder år... 58,8 25,4 1,2 3, 2,7 3357, , år... 59,4 19,3 1,8 6,5 4, 36774, , år... 37,4 21,5 16,3 12,1 12, , ,1 I alt... 54, 2,2 12,1 7,6 6, 52989, ,1 Mænd og kvinder år... 57,1 26,3 1,7 3,5 2,4 858, , år... 54,7 21, 12, 7,4 4, , , år... 37,2 21,6 16,1 12,4 12, , ,8 I alt... 5,3 21,6 13, 8,4 6,7 9742, ,9 Mænd år... 58,2 25,1 1,7 3,6 2,4 2821, , år... 52,1 22,2 12,7 7,2 5, , , år... 41,8 21,7 14,9 1,4 11, , ,5 I alt... 5,2 22,4 13, 7,6 6, , ,6 Kvinder år... 56,7 25,3 1,8 3,8 3,4 244, , år... 57,5 2,5 11,6 6,1 4, , , år... 39,9 21,7 15,9 1,8 11, , ,9 I alt... 53,7 21,2 12,4 6,9 5, , ,8 Mænd og kvinder år... 57,5 25,2 1,7 3,7 2,9 5261, , år... 55,2 21,2 12, 6,6 4, , , år... 4,9 21,7 15,4 1,6 11, , ,1 I alt... 52,1 21,7 12,7 7,2 6, , ,2 1 Frederiksberg Kommune, s, Frederiksborg og Roskilde amtskommuner. 8 Orientering 23 nr. 9

9 Tabel 4. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad, forsikringskategori og alder, 22. Ledighedsgrad Berørte i alt Ledighedspct antal ledige ledighedsgrad pct pct. Forsikrede år... 53,3 26,5 15,3 3,9 1, 2375, , år... 52,8 22,2 13,9 6,9 4, , , år... 43,2 22,9 16,1 1,5 7,3 344, ,6 I alt... 46, 22,9 15,5 9,3 6, , ,9 Ikke forsikrede år... 58,2 16,6 8,9 3,7 12,7 1476, , år... 59,5 12,3 9,3 3,8 15,1 187, , 3-66 år... 56,4 9,4 8,6 3,5 22,1 2881, ,3 I alt... 57,5 12, 8,8 3,6 18,1 5444, ,8 I alt år... 55,2 22,7 12,9 3,8 5,5 3851, , år... 53,4 21,3 13,5 6,6 5, , , år... 44,3 21,8 15,5 9,9 8, , ,2 I alt... 47,2 21,8 14,9 8,7 7, , ,8 ekskl. 1 Forsikrede år... 57,1 25,4 12,3 4,2 1, 4319, , år... 57,9 21,5 1,7 6,5 3, , , år... 49,3 2,8 13,5 9,3 7,1 776, ,4 I alt... 5,8 21,1 13,1 8,7 6, , ,6 Ikke forsikrede år... 57,1 27,4 8,8 2,6 4, 3739, , år... 49,2 27,2 11,1 5,5 7, 1842, , år... 38,1 23,8 14,3 8,2 15,6 5549, ,5 I alt... 46,3 25,6 11,9 5,9 1,3 1113, , I alt år... 57,1 26,3 1,7 3,5 2,4 858, , år... 56,7 22,3 1,8 6,4 3, , , år... 48,4 21, 13,6 9,3 7, , ,1 I alt... 5,3 21,6 13, 8,4 6,7 9742, ,9 Forsikrede år... 58,7 25,2 11,5 3,5 1,1 2916, , år... 59,3 21,4 11, 5,4 2, , , år... 51,4 21,4 13,2 8, 6, 36871, ,4 I alt... 53,1 21,6 12,8 7,3 5, , ,7 Ikke forsikrede år... 56, 25,3 9,8 3,9 5, , , år... 45,2 23,9 13, 6,4 11,5 1373, , år... 36, 2,2 13,7 8,4 21, , ,6 I alt... 44,9 22,7 12,1 6,4 13, , ,4 I alt år... 57,5 25,2 1,7 3,7 2,9 5261, , år... 57,5 21,8 11,3 5,5 3,9 8325, , 3-66 år... 5,3 21,3 13,3 8, 7, , ,4 I alt... 52,1 21,7 12,7 7,2 6, , ,2 1 Frederiksberg Kommune, s, Frederiksborg og Roskilde amtskommuner. Orientering 23 nr. 9 9

10 Ledighedspct. Tabel 5. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad og a-kassegruppe, 22. Ledighedsgrad Berørte i alt antal ledige ledighedsgrad pct pct. Selvstændige... 31,8 25,8 19,1 13,3 1, 1349, ,8 Akademikere... 46,2 23,9 14,8 9,2 5,9 1171, ,6 Funk. og tj.mænd mv.. 52,1 21,6 14,6 7,6 4,2 8996, ,8 HK... 43,6 22,1 17,2 1, 7, 6481, ,1 Tekniske funktionærer. 38,7 23,2 18,6 11,8 7,7 2958, , Byggefag... 5,1 22,8 14,9 8,1 4,1 1656, , Metalarbejdere... 42,3 21,7 17,4 9,2 9,4 1116, ,7 Specialarbejdere... 41,3 23,6 16,4 1,2 8,5 511, , Kvindelige arbejdere... 48,5 23,6 15,1 8,7 4,1 18, ,9 Fremstillingsfag... 43,9 23,3 16,4 1,7 5,7 262, ,4 Offentligt ansatte... 57,5 18,9 1,8 7,5 5,3 2836, ,5 Øvrige a-kasser... 43,3 24,7 15,7 9,7 6,6 5571, ,5 Forsikrede i alt... 46, 22,9 15,5 9,3 6, , ,9 Ikke forsikrede... 57,5 12, 8,8 3,6 18,1 5444, ,8 I alt... 47,2 21,8 14,9 8,7 7, , ,8 ekskl. ¹ Selvstændige... 3,6 24,7 18,5 13,4 12,8 3237, ,6 Akademikere... 5,3 21,5 13,2 8,8 6,1 9937, ,9 Funk. og tj.mænd mv.. 57,6 17,9 11,7 7,6 5, , ,9 HK... 49,9 19,8 13,4 9,5 7, , ,2 Tekniske funktionærer. 43,4 22,6 14,2 11,5 8,3 6186, ,2 Byggefag... 58,1 21,6 11,5 5,4 3,4 3754, ,2 Metalarbejdere... 48,8 2,2 13,9 1, 7,1 277, ,8 Specialarbejdere... 48,6 24, 13,4 8,3 5, , ,1 Kvindelige arbejdere... 53,5 21,9 12, 7,6 4,9 2985, ,1 Fremstillingsfag... 56,6 16,4 12,5 8,1 6,4 714, ,5 Offentligt ansatte... 64,1 17,8 9,1 5, 4, 4297, ,6 Øvrige a-kasser... 48,6 22,5 14, 9, 6, 12111, ,8 Forsikrede i alt... 5,8 21,1 13,1 8,7 6, , ,6 Ikke forsikrede... 46,3 25,6 11,9 5,9 1,3 1113, , I alt... 5,3 21,6 13, 8,4 6,7 9742, ,9 Selvstændige... 32, 24,1 17,5 13,3 13, , ,4 Akademikere... 48,4 22,8 14,1 8,9 5, , ,4 Funk. og tj.mænd mv.. 59,3 18,7 11,4 6,3 4,3 6517, ,5 HK... 49,4 21,9 14,1 8,3 6, , ,4 Tekniske funktionærer. 44,8 22,1 15,3 1,2 7, , ,5 Byggefag... 64, 18,9 9,6 4,7 2,7 2526, ,6 Metalarbejdere... 59,1 18,8 11,1 6,3 4, , , Specialarbejdere... 52,2 24, 12,7 6,6 4,5 9852, ,1 Kvindelige arbejdere... 55,2 2,8 12,3 6,9 4, , ,3 Fremstillingsfag... 6,6 19,2 1,4 5,7 4,1 1377, ,4 Offentligt ansatte... 63,4 19, 9,2 4,8 3,6 3286, ,9 Øvrige a-kasser... 48,6 23,7 14,4 8,1 5, , ,4 Forsikrede i alt... 53,1 21,6 12,8 7,3 5, , ,7 Ikke forsikrede... 44,9 22,7 12,1 6,4 13, , ,4 I alt... 52,1 21,7 12,7 7,2 6, , ,2 1 Frederiksberg Kommune, s, Frederiksborg og Roskilde amtskommuner. 1 Orientering 23 nr. 9

11 Tabel 6. Gennemsnitligt antal ledige, ledighedsprocent og arbejdsstyrken efter a-kasse 22. Gennemsnitligt antal ledige Ledighedsprocent Forsikrede i arbejdsstyrken hele landet hele landet Hovedstadsreg. ekskl. Kbh. Hovedstadsreg. ekskl. Kbh. Hovedstadsreg. ekskl. Kbh. hele landet Akademikere ,2 3,4 4, ASE - A-kasse for selvstændige ,8 3,1 3, Blik og rør ,4 6,5 6, Børne- og ungdomspædagoger , 2, 3, Civiløkonomer ,7 4,7 5, DANA - A-kasse for selvstændige ,7 5, 4, Danske lønmodtagere , 1,3 1, Danske sygeplejersker ,4,4, Danske sælgere , 4,3 4, Edb-faget og merkonomer ,6 4,8 6, El-faget , 2,8 2, Erhvervssproglige ,9 5, 7, Folkeskolelærere , 1,5 2, Frie lønmodtagere ,8 5,1 5, Funktionærer og servicefag ,6 5,1 5, Funktionærer og tjenestemænd ,8 3,6 4, HK (Handels- og kontorfunkt.) ,1 5,2 6, Ingeniører ,3 2,8 3, Journalister ,6 7,5 8, Kristelig ,7 6,5 7, Kvindelige arbejdere ,9 8,1 1, Ledere ,2 3,2 3, Magistre ,2 6, 8, Malersvende ,8 5,9 6, Maritim ,8 14,3 14, Metalarbejdere ,7 4,8 5, Nærings- og nydelsesmiddelarb ,4 6,5 6, Offentligt ansatte ,5 2,6 3, Pædagogmedhjælpere ,5 6,9 1, Restaurationsbranchen ,2 11,6 14, Socialpædagoger ,3 3,1 3, Specialarbejdere , 8,1 9, Stats- og Teleansatte , 2,2 2, Teknikere ,7 5,7 6, Træ-industri-byg ,2 6,6 6, Forsikrede i alt ,9 4,6 5, Ikke forsikrede ,8 2, 3, I alt ,8 3,9 5, Orientering 23 nr. 9 11

12 Tabel 7. Gennemsnitligt antal ledige efter køn, alder og herkomst, 22. Gennemsnitligt antal ledige hele landet ekskl. Kbh. Ledighedsprocent hele landet ekskl. Kbh. Mænd år ,9,7, år ,8 3,4 4, år ,1 4,8 5, år ,2 3,7 4, år ,5 3,5 4, år , 3,3 4, år ,6 3,2 4, år ,2 2,9 3, år ,5 5,7 6, år ,6 5,8 6,9 I alt ,1 3,8 4,6 Kvinder år ,8,6 1, 2-24 år ,7 2,6 4, år ,3 4,8 6, år ,9 4,7 7, år ,7 4,5 6, år ,9 3,5 5, år ,9 2,9 4, år ,9 2,9 4, år ,7 6,8 9, år ,2 7,7 9,8 I alt ,5 4,1 5,8 Mænd og kvinder år ,8,6 1, 2-24 år ,2 3,1 4, år ,2 4,8 6, 3-34 år ,5 4,2 5, år ,6 4, 5, år ,5 3,4 4, år ,8 3,1 4, år ,6 2,9 4, år ,6 6,2 8, år ,4 6,5 7,9 I alt ,8 3,9 5,2 Herkomst Mænd ,1 3,8 4,6 Dansk ,3 3,3 4,3 Udenlandsk oprindelse , 9, 1,7 heraf: Indvandrere ,3 9,4 11,1 Efterkommere , 6,2 7,3 Kvinder ,5 4,1 5,8 Dansk ,9 3,7 5,4 Udenlandsk oprindelse ,1 9,3 11,7 heraf: Indvandrere ,5 9,7 12,1 Efterkommere ,7 6,2 7,6 Mænd og kvinder ,8 3,9 5,2 Dansk ,1 3,5 4,8 Udenlandsk oprindelse ,6 9,1 11,2 heraf: Indvandrere , 9,5 11,5 Efterkommere ,9 6,2 7,4 1) Inkl. uoplyst herkomst. 2) Omfatter indvandrere og efterkommere fra alle lande uden for Danmarks grænser (ekskl. Grønland og Færøerne) inkl. indvandrere og efterkommere med uoplyst oprindelsesland. 12 Orientering 23 nr. 9

13 en i 22 I 22 var det gennemsnitlige antal ledige (antal helårsledige) i 15.9 svarende til en ledighedsprocent på 5,8. Antal helårsledige steg med 1.1 eller 7 pct. (1 pct. blandt mænd og 4 pct. blandt kvinder) fra 21 til 22. I hele landet blev ledighedsprocenten for 22 5, københavnere (1.7 flere end i 21) eller 19 pct. af arbejdsstyrken berørtes af ledighed i 22 med i gennemsnit 16 ledighedsuger (½ uge mere end i 21). Antallet af langtidsledige (ledige i mere end 41,6 uger af 22) steg med 6 eller 19 pct. i fra 21 til 22. For personer på 3 år og derover var ledigheden væsentlig højere i sammenlignet med hele landet, mens ledigheden for personer under 3 år lå under landsgennemsnittet. Fra 21 til 22 steg antal helårsledige i blandt de årige, mens det faldt lidt blandt de 5-66 årige. Antal helårsledige steg i med 26 pct. blandt ikke forsikrede (35 flere ledige) og med 5 pct. blandt forsikrede (75 flere ledige). Ledighedsprocenten i steg fra 21 til 22 mest i byggefagene med 1,9 procentpoint (99 flere ledige) og blandt akademikerne med 1,5 procentpoint (662 flere ledige). Offentligt ansatte, der bl.a. omfatter social- og sundhedspersonale, rengørings- og husassistenter, en del af det pædagogiske personale i dag- og døgninstitutioner samt beredskabs- og vagtpersonale i den kommunale sektor, havde et fald i ledighedsprocenten på 1,3 procentpoint (215 færre ledige) fra 21 til 22. Den laveste ledighed blandt a-kassegrupperne i i 22 havde offentligt ansatte med en ledighedsprocent på 4,5, mens den højeste ledighedsprocent fandtes hos specialarbejdere med en ledighedsprocent på 12,. Inden for byggefagene og blandt de kvindelige arbejdere var kun 4,1 pct. af de ledighedsberørte københavnere langtidsledige, mens det blandt selvstændige var 1 pct. I havde personer med dansk herkomst i 22 en ledighedsprocent på 5,1, mens personer med udenlandsk herkomst havde en ledighedsprocent på 1,6. Heraf var indvandrernes på 11, og efterkommere efter disse på 7,9. Ledighedsprocent Pct s Kommune ekskl. Pct Orientering og andre af Statistisk Kontors publikationer kan ses på internettet. Herfra kan artiklen udskrives magen til papirudgaven (PDF-format), eller tabellerne kan hentes som regneark (Excel) til viderebearbejdning. Ekspedition og abonnement: s Statistiske Kontor Vester Voldgade V. ISSN Telefon: Telefax: sk@of.kk.dk Internet: