Arbejdsløsheden i København Ledighed og deltagelse i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Tal fra Københavns Statistik

Transkript

1 Ledighed og deltagelse i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger Tal fra s Statistik December 2006

2 Ledighed og deltagelse i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger Tal fra s Statistik December 2006

3 Forord Med dette hæfte offentliggør s Statistik tal for arbejdsløsheden i i Statistikken er udarbejdet på grundlag af udtræk fra Danmarks Statistiks statistikbank. Ud over at belyse de senere s udvikling i ledigheden er hovedvægten lagt på at beskrive strukturen i arbejdsløsheden bl.a. som supplement til den månedsopgjorte konjunkturstatistik, der offentliggøres løbende i "Orientering" fra s Statistik. Desuden bringes oplysninger om de arbejdsmarkedspolitiske ordninger. Disse har i de senere i betydelig grad påvirket udviklingen i ledigheden. s Statistik vil i et vist omfang være i stand til at levere mere specificerede oplysninger om ledigheden og de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, både hvad ang måneds-, kvartals- og sopgørelser. Publikationen er udarbejdet under ledelse af Bent Regner Andersen og Pia K. Jacobsen. Opsætning er foretaget af Becky Ørum., december 2006 Claus Juhl / Allan Cohen Udgivet af: s Statistik Vester Voldgade V. Telefon: Telefax: statistik@okf.kk.dk Internet: Tryk: Thomas A. Grafisk

4 Indhold Resumé... 5 Side Tekstafsnit: 1. Indledning Udviklingen i arbejdsløsheden Arbejdsløsheden i Generelt Køn og alder Forsikringsforhold A-kasser Herkomst og oprindelsesland Ledighedssager Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i Indledning Deltagelse og ledighed Deltagelsen efter foranstaltning Deltagelsen efter køn og alder Fleks- og skånejob Bruttoledigheden eller personer i arbejdsmarkedets udkant Datagrundlag og definitioner Grundlag Tidsafgrænsning Anvendte mål for ledighedens omfang Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og fleks- og skånejob Deltagere i arbejdsmarkedets udkant (bruttoledigheden) Fordelingskriterier Sammenligninger med tidligere Tabeller: Tabelfortegnelse A. Oversigtstabeller (oversigtstabel A og B) B. Udviklingen i arbejdsløsheden (tabel 1-6) C. Arbejdsløsheden i Regionale sammenligninger (tabel 7-17) D. Arbejdsløsheden i 2005 for (tabel 18-24) E. Ledighedssag, antal forsikrede mv. (tabel 25-28) F. Deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (tabel 29-34) G. Deltagere i arbejdsmarkedets udkant (bruttoledigheden) (tabel 35-36) TAL 2006

5 Resumé Fra 2004 til 2005 faldt det gennemsnitlige antal ledige (antal helsledige) i med personer - svarende til 9,0 pct. I 2005 var der i gennemsnit helsledige i, og ledighedsprocenten, dvs. antal helsledige i pct. af arbejdsstyrken (arbejdsstyrken = summen af ledige og beskæftigede), var på 6,4 pct., hvilket er 0,7 procentpoint lavere end i I Hovedstadsregionen ekskl. og i hele landet er ledighedsprocenterne ligeledes faldet med henholdsvis 0,5 og 0,7 procentpoint til 4,5 og 5,7 pct. Relativt faldt antallet af helsledige i fra 2004 til 2005 med 10,9 pct. for mænd, mens den faldt med 6,9 pct. for kvinder, svarende til færre ledige mænd og 600 færre ledige kvinder. For mænd og kvinder under ét er ledigheden blandt personer over 30 højere i end i hele landet, mens de unges ledighed er lavere i. I stiger ledighedsprocenten med alderen til 40 s alderen og falder generelt med alderen for personer over 40. Dog er der en stigning i arbejdsløshedsprocenten for de ige. Fra 2004 til 2005 faldt ledigheden for alle aldersgrupper bortset fra gruppen af de ige. I 2005 var københavnere eller 21,5 pct. af arbejdsstyrken i kortere eller længere tid berørt af ledighed med en gennemsnitlig varighed på 16 uger. I hele landet var 19,7 pct. af arbejdsstyrken ledighedsberørt med en gennemsnitsvarighed på 15 uger. I faldt antallet af ledighedsberørte med knap fra 2004 til ,7 pct. eller personer af de ledighedsberørte i var i 2005 langtidsledige (ledige i mere end 41,6 uger). I hele landet var andelen på 7,0 pct. I berørtes forsikrede og ikke-forsikrede af ledighed i 2005 med gennemsnitligt 16 ledighedsuger for de forsikrede og 11 uger for ikke-forsikrede personer. Omregnet til helsledige giver dette henholdsvis forsikrede og ikke-forsikrede ledige. Antal helsledige er sammenlignet med 2004 faldet med 10,4 pct. for de forsikrede og steget med 3,2 pct. for de ikke-forsikrede. Blandt forsikrede faldt antallet af ledighedsberørte med 3,9 pct., mens det blandt ikke-forsikrede faldt med 16,7 pct. Fra 2004 til 2005 faldt ledigheden for alle a-kassegrupper i. Sammenlignet med resten af Hovedstadsregionen og hele landet har stadig større ledighed inden for samtlige a-kassegrupper. Personer med udenlandsk herkomst (indvandrere og deres efterkommere) har generelt en større ledighed end personer med dansk herkomst. I var ledighedsprocenten i 2005 for personer med udenlandsk herkomst 11,7, mens den for personer med dansk herkomst var 5,6. Niveauet for og udviklingen i arbejdsløsheden må bl.a. vurderes ud fra niveauet for og udviklingen i deltagelsen i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, idet deltagere i disse ikke medregnes som ledige. Fra 2004 til 2005 faldt det samlede antal deltagere i arbejdsmarkedets udkant (ledige, aktiverede mv. og personer på orlov fra ledighed) med personer til i. I var i alt 10,2 pct. af arbejdsstyrken deltagere i arbejdsmarkedets udkant eller lidt flere end i hele landet, hvor procenten var 9,7. I var 61,9 pct. af det samlede antal deltagere i arbejdsmarkedets udkant ledige. I hele landet udgjorde de ledige 57,7 pct. 5 TAL 2006

6 1. Indledning Ved udtræk fra Danmarks Statistiks databank er her foretaget en opgørelse af arbejdsløsheden i for et Hovedvægten er lagt på at belyse strukturen i arbejdsløsheden ved dels at opgøre omfanget af ledighed for den enkelte, og ved dels at opgøre den gennemsnitlige ledighed i kommunen. Derudover bringes summariske oplysninger om udviklingen i arbejdsløsheden. Som supplement til de egentlige arbejdsløshedstabeller bringes tabeller, der opgør arbejdsstyrken, antal forsikrede samt deltagelsen i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. 2. Udviklingen i arbejdsløsheden Figur 1-6 viser ledighedsudviklingen fra I dette afsnit redegøres for udviklingen de senere. I afsnit 3 beskrives arbejdsløsheden i 2005 samt ændringer sammenlignet med et forud, mens afsnit 4 opgør de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger herunder summen af ledige og deltagere i de forskellige foranstaltninger. I, i resten af Hovedstadsregionen og i hele landet har arbejdsløsheden været stigende i perioden , men fra 2004 til 2005 har ledighedsprocenten atter været faldende. Figur 1. Ledighedsprocent, ledighedsprocent Hovedstadsreg. ekskl. Kbh. Figur 2. Gennemsnitlig ledighedsgrad, gnstl. ledighedsgrad/antal ledighedsuger 0,5/26,0 0,4/20,8 0,3/15,6 0,2/10,4 0,1/5,2 Hovedstadsreg. ekskl. 0/ Kilde: tabel 4 og materiale i s Statistik. Fra 2001 til 2004 har haft den kraftigste stigning i ledigheden. Ledigheden i er i den periode steget med 1,7 procentpoint til 7,1, mens den i resten af Hovedstadsregionen og i hele landet er steget med 1,2 procentpoint til henholdsvis 5,0 og 6,4 pct. Fra 2004 til 2005 er ledigheden faldet med 0,7 procentpoint i og med henholdsvis 0,5 og 0,7 i resten af Hovedstadsregionen og i hele landet. Andelen af ledighedsberørte i arbejdsstyrken er faldet fra 2004 til Andelen af ledighedsberørte er i på 21,5 pct., mens den er på 14,8 pct. i resten af Hovedstadsregionen og 19,7 pct. for hele landet. Fra 2004 til 2005 faldt antallet af ledighedsberørte med 1,4 procentpoint i, 0,8 procentpoint i resten af Hovedstadsregionen og med 1,1 procentpoint for hele landet. (figur 3). Figur 3. Ledighedsberørte i pct. af arbejdsstyrken, pct Kilde: tabel Hovedstadsreg. ekskl Kilde: tabel 3 og materiale i s Statistik. 05 TAL

7 Figur 4. Berørte af ledighed og gennemsnitlig ledighedsgrad i, berørte af ledighed (1.000) Kilde: tabel 4 og materiale i s Statistik. gnstl. ledighedsgrad/ antal ledighedsuger 1,0/52,0 0,9/46,8 0,8/41,6 0,7/36,4 0,6/31,2 0,5/26,0 0,4/20,8 0,3/15,6 10 Berørt af ledighed: Gnstl. ledighedsgrad: 0,2/10,4 mænd mænd kvinder kvinder 0,1/5,2 0 0/ I 2005 var der i færre ledige mænd end i 2004 og der var i samme periode et fald i antallet af ledige kvinder på 600. For mændene svarer det til et fald på 10,9 pct., mens det for kvinderne svarer til et fald på 6,9 pct. (figur 5) Figur 5. Gennemsnitligt antal ledige og ledighedsprocenten i, gennemsnitligt antal ledige Ledighedspct.: mænd kvinder ledighedsprocent Antallet af ledighedsberørte i er i perioden 2004 til 2005 faldet med mænd og med kvinder. Det svarer til procentvise fald på henholdsvis 8,5 og 3,8 pct. Det gennemsnitlige antal ledighedsuger faldt med ½ uge i perioden 2004 til 2005 både for mænd og for kvinder i. Betragter man s ledighed på aldersgrupper, har der fra 2004 til 2005 været et fald i ledigheden i alle aldersgrupper på nær gruppen af ige. Dette gælder for begge køn. I hele landet var der et fald i ledighedsprocenten for alle aldersgrupper for begge køn. Arbejdsløshedens niveau og dens udvikling må bl.a. vurderes ud fra det tilsvarende niveau for og udviklingen i deltagelsen i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, da deltagere i arbejdsmarkedsforanstaltninger som hovedregel ikke indg i arbejdsløshedsstatistikken, men opgøres selvstændigt (se kapitel 4). Det er muligt at deltage i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger fra beskæftigelse såvel som fra arbejdsløshed. Deltagelse fra arbejdsløshed påvirker umiddelbart ledighedstallene, da personer i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger som nævnt ikke indg i ledighedsstatistikken. Påvirkningen af ledigheden fra deltagelse fra beskæftigelse afhænger af, i hvilket omfang, stillingerne genbesættes med ledige. I oversigtstabel B, side 25, er foretaget en opgørelse af ledige og deltagere i arbejdsmarkedsforanstaltninger, hvor disse enten var ledige forud for indtræden i foranstaltningen eller må formodes at være ledige eller i ny foranstaltning, n deltagelsen ophører. Samlet kunne man kalde det en opgørelse af bruttoledigheden eller antal deltagere i arbejdsmarkedets udkant. For en nærmere beskrivelse af denne opgørelse henvises til afsnit 4.6 og definitionsafsnit Kilde: tabel 2. Gnstl. antal ledige: mænd kvinder 5 7 TAL 2006

8 Figur 6. Ledighedsprocent i, ledighedsprocent Kilde: tabel Antal deltagere i i støttet beskæftigelse steg med 800 personer fra 2004 til 2005, sådan at antallet af deltagere i støttet beskæftigelse fra 2001 til 2005 er steget med personer. Antallet af personer midlertidigt udenfor arbejdsstyrken faldt fra 2004 til 2005 med 400 personer og i alt er der fra 2001 til færre personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken. (figur 7). Der var et fald på ca personer i det gennemsnitlige antal ledige i fra 2004 til Niveauerne for antallet af ledige og antallet af personer i arbejdsmarkedets udkant ligger stadig væk over niveauerne i 2001, hvor vi sidst oplevede et knæk i kurven for arbejdsløsheden. I alt var der i københavnske deltagere i arbejdsmarkedets udkant, mens der i hele landet var Af personer i arbejdsmarkedets udkant i var 17,0 pct. i støttet beskæftigelse, 61,9 pct. ledige og 21,0 pct. midlertidigt uden for arbejdsstyrken. I hele landet var 24,7 pct. i støttet beskæftigelse, 57,7 pct. ledige og 17,6 pct. midlertidigt uden for arbejdsstyrken. Figur 7. Bruttoledigheden (det gennemsnitlige antal deltagere i arbejdsmarkedets udkant i procent af arbejdsstyrken) 2001, 2004 og pct. af arbejdsstyrken Hovedstadsregionen ekskl. Anm.: Arbejdsstyrken er inkl. deltagere midlertidigt uden for arbejdsstyrken. Kilde: Oversigtstabel B. Ledige Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Støttet beskæftigelse TAL

9 3. Arbejdsløsheden i Generelt Den sæsonkorrigerede ledighed i var i 2005 faldende gennem hele et med undtagelse af en stigning i juli måned. I januar 2005 var det sæsonkorrigerede antal ledige (ledighedsprocent 6,8) og i december (ledighedsprocent 6,1). Samme tendens viste sig i de sæsonkorrigerede ledighedstal for resten af Hovedstadsregionen og hele landet. (figur 8). Figur 8. Sæsonkorrigeret ledighedstal, januar - december 2005 (månedstal). pct jan. feb. mar. apr. maj juni juli aug. sep. okt. nov. dec Kilde: tabel 8. Hovedstadsreg. ekskl. I hele 2005 var der i gennemsnit ledige i svarende til en ledighedsprocent på 6,4 mod 4,5 i resten af Hovedstadsregionen og 5,7 i hele landet. I hele landet var det gennemsnitlige antal ledige Fra 2004 til 2005 faldt det gennemsnitlige antal ledige med 9,0 pct. eller personer i. I hele landet var faldet på personer, svarende til et fald på 10,7 pct. i antallet af ledige Bornholms, Nordjyllands og Fyns amter havde højere ledighed end (figur 9). Sammenlignet med de øvrige 6-byer, var ledigheden højere i end i Esbjerg, men lavere end i Odense, Randers, Århus og Aalborg. For kvinderne havde alle andre 6-byer end Esbjerg en højere ledighed end, mens det for mændene var sådan, at kun Aalborg havde en højere ledighed end. Figur 9. Ledighedsprocent, s Kom. Fr.berg Kom. s Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Århus Kommune Odense Kommune Ålborg Kommune Kilde: tabel ledighedsprocent I 2005 var ca københavnere berørt af ledighed. De ledighedsberørte udgjorde 21,5 pct. af arbejdsstyrken i mod 14,8 pct. i den øvrige hovedstadsregion og 19,7 pct. i hele landet. I hele landet var personer berørt af ledighed (tabel 3, side 28,). Fra 2004 til 2005 faldt antallet af ledighedsberørte med personer, svarende til 8,5 pct. i. I hele landet faldt antallet med 5 pct. (tabel 4, side 29). Den gennemsnitlige varighed af de ledighedsberørtes ledighed holdt sig i 2005 på 16 uger i, mens den faldt med en uge i resten af Hovedstadsregionen og hele landet til henholdsvis 16 og 15 uger (figur 2). Blandt de københavnere, der berøres af ledighed, er der en lidt mindre andel langtidsledige end i hele landet og resten af Hovedstadsregionen. Således var 6,7 pct. af de ledighedsberørte i ledige i mere end 41,6 uger (ledighedsgrad over 0,800), mens det i den øvrige hovedstadsregion var 8,1 pct. og i hele landet 7,0 pct. (figur 10). 9 TAL 2006

10 Figur 10. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad, andel i pct Hovedstadsregionen ekskl Køn og alder I 2005 var der i gennemsnit ledige mænd og ledige kvinder i svarende til ledighedsprocenter på henholdsvis 6,6 og 6,3 (figur 12). Figur 12. Ledighedsprocent, pct. 8 6 Mænd Kvinder 0 0,001-0,200 0,201-0,400 0,401-0,600 ledighedsgrad 0,601-0,800 0,801-1, ,1-10,4 Kilde: tabel 9. 10,5-20,8 20,9-31,2 ledighedsuger 31,3-41,6 41,7-52,0 2 Figur 11. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad i, 2004 og ledighedsberørte (1.000) Kilde: tabel 9. Hovedstadsreg. ekskl mænd og kvinder berørtes af ledighed i i 2005, hvilket svarer til 20,6 pct. af arbejdsstyrken for mænd og 22,5 pct. af arbejdsstyrken for kvinder (figur 13) ,001-0,200 0,1-10,4 Kilde: tabel 3. 0,201-0,400 10,5-20,8 0,401-0,600 ledighedsgrad 20,9-31,2 ledighedsuger 0,601-0,800 31,3-41,6 0,801-1,000 41,7-52,0 Figur 13. Ledighedsberørte i pct. af arbejdsstyrken, pct. 25 Mænd 20 Kvinder Hovedstadsreg. ekskl. Kilde: tabel 3 og beregnet på grundlag af tabel 9 og 27. TAL

11 En større andel af mændene end kvinderne var langtidsledige. Således var 8,1 pct. af de ledighedsberørte mænd ledige i mere end 41,6 uger af 2005, mens det kun var 5,3 pct. af kvinderne, der havde så lang en ledighed (figur 15). I gennemsnit var mændene ledige i 17 uger sammenlignet med kvindernes 15 uger (figur 14). Sammenlignes med resten af Hovedstadsregionen og hele landet var en større andel af københavnerne i arbejdsstyrken berørt af ledighed. (figur 13). De københavnske mænd var i gennemsnit ledige i en større del af 2005 end i hele landet, og i lige så lang tid som mændene i resten af Hovedstadsregionen. De københavnske kvinder havde en gennemsnitlig varighed af deres ledighed, der kun lå en anelse under varigheden i resten af Hovedstadsregionen og hele landet (figur 14). Den gennemsnitlige ledighed (ledighedsprocenten) var højere for københavnske mænd end i resten af Hovedstadsregionen og hele landet, mens de københavnske kvinders ledighed var lavere end landsgennemsnittet, men var højere end i Hovedstadsregionen uden for. I var ledighedsprocenten for kvinder lavere end ledighedsprocenten for mænd, mens det var modsatgældende for resten af Hovedstadsregionen og hele landet. (figur 12). De ledighedsberørtes sledighed (den gennemsnitlige ledighedsgrad) var stigende med alderen i for de 20 til 59 ige (figur 16). I var de ige i gennemsnit ledige i 13 uger, mens f.eks. de ige havde en gennemsnitlig sledighed på 25 uger. Ledighedsberørte københavnere i aldrene fra 25 til 64 var ledige i længere tid end ledige i hele landet i samme aldersgrupper. Forskellene var størst blandt de ige. I disse aldersgrupper var en ledighedsberørt københavner således i gennemsnit ledig i knap 3 uger længere end den tilsvarende aldersgruppe i landet som helhed. Ledighedsprocenten i var stigende til 39 s alderen og derpå faldende til omkring 55 s alderen. De ige havde med en ledighedsprocent på 9,5 den højeste ledighed i. (figur 17). Bortset fra gruppen af 30 til 44 ige, havde mændene i alle aldersgrupper en højere ledighedsprocent end kvinderne i. (tabel 11, side 37). I hele landet var mændenes ledighed lavere eller på samme niveau som kvindernes inden for alle aldersgrupper. Figur 14. Gennemsnitlig ledighedsgrad, gnstl. ledighedsgrad/antal ledighedsuger 0,4/20,8 0,3/15,6 0,2/10,4 0,1/5,2 0 Kilde: tabel 9. Hovedstadsreg. ekskl. Mænd Kvinder Figur 15. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad i, andel i pct ,1-10,4 Kilde: tabel 9. 10,5-20,8 Mænd Kvinder 0,001-0,200 0,201-0,400 0,401-0,601-0,600 0,800 ledighedsgrad 20,9-31,3-31,2 41,6 ledighedsuger 0,801-1,000 41,7-52,0 11 TAL 2006

12 Figur 16. Gennemsnitlig ledighedsgrad, gnstl. ledighedsgrad/antal ledighedsuger 0,7/36,4 0,6/31,2 0,5/26,0 Hovedstadsregionen ekskl. 0,4/20,8 0,3/15,6 0,2/10,4 0,1/5,2 0/ Kilde: tabel 10. Figur 17. Ledighedsprocent, pct Hovedstadsregionen ekskl Kilde: tabel 11. TAL

13 3.3. Forsikringsforhold Det gennemsnitlige antal forsikrede ledige faldt fra 2004 til 2005 med personer i. Det svarer til et fald på 10,4 pct. Samtidig var der en stigning i antallet af ikke-forsikrede ledige på 60 personer, hvilket svarer til en stigning på 3,2 pct. Ledighedsprocenten faldt med 1,1 procentpoint for de forsikrede til 8,6 pct., mens den steg med 0,1 procentpoint for de ikke-forsikrede til 2,2 pct. Antallet af ikke-forsikrede ledige holdt sig mellem og gennem Lavest var antallet i efteret (tabel 8, side 34). For de forsikrede har ledigheden været faldende frem til og med juni, hvorefter den steg i de næste to måneder, og fra september var den atter faldende. I berørtes forsikrede (heraf knap 400 deltidsforsikrede) og ikke-forsikrede af ledighed i 2005 (tabel 13, side 39). Den gennemsnitlige sledighed for forsikrede lå på ca. 18 uger, mens den gennemsnitlige sledighed for de ikke-forsikrede lå på 11 uger. Antallet af ledighedsberørte forsikrede personer faldt med personer, hvilket er et fald på 3,9 pct. For ikke-forsikrede personer var der et fald i antallet af ledighedsberørte på personer. Det er det samme som et fald på 16,7 pct. Den gennemsnitlige ledighedsgrad i 2005 blandt forsikrede var højere i end i resten af Hovedstadsregionen og i hele landet. Forskellen mellem og resten af Hovedstadsregionen var på ca. ½ uge, mens forskellen mellem og hele landet var på knap 2 uger. For de ikke-forsikrede var sledigheden 6 uger kortere i end i resten af Hovedstadsregionen og 8 uger kortere end i hele landet. Ledighedsprocenten på 8,6 for de københavnske forsikrede personer var højere end i resten af Hovedstadsregionen og i hele landet, som havde ledighedsprocenter på hhv. 5,1 og 6,3. For de ikke-forsikrede ledige gælder, at deres andel af samtlige ledige i 2005 var lavere i end i landet som helhed. I var 11,5 pct. af det gennemsnitlige antal ledige ikke forsikret i 2005, mens det i hele landet var 15,6 pct. (figur 18). De ledige københavnske mænd havde en større andel ikke-forsikrede ledige end de københavnske kvinder. 12,8 pct. af det gennemsnitlige antal ledige mænd var ikke forsikret, mens det for kvinderne var 10,0 pct. Figur 18. Andel ikke forsikrede ledige af samtlige ledige, andel i pct Kilde: tabel 14. (tabel 14, side 40). I var ledighedsprocenten for ikke-forsikrede lavere end ledighedsprocenten for ikke-forsikrede i både resten af Hovedstadsregionen og i hele landet A-kasser Hovedstadsreg. ekskl. Fra 2004 til 2005 faldt ledigheden for alle a-kassegrupper i. Størst var faldet for byggefagene med et fald på 3,6 procentpoint. Det mindste fald i ledighedsprocenten var for gruppen af offentlige ansatte, som havde et fald på blot 0,1 procentpoint (figur 19 og tabel 5, side 30). Figur 19. Ledighedsprocenten i efter a-kassegrupper, 2004 og A-kassegruppe Selvstændige Akademikere Funkt.-og tj.mænd HK Tekniske funkt. Byggefag Metalarbejdere Faglig Fælles (3F) Fremstilling Offentligt ansatte RestaurationsBranchen Øvrige a-kasser Forsikrede i alt Ikke forsikrede I alt Kilde: tabel ledighedsprocent TAL 2006

14 I 2005 var ledighedsprocenten højere for samtlige a- kassegrupper i sammenlignet med den øvrige Hovedstadsregion og resten af landet. (tabel 15, side 41). Den gennemsnitlige varighed af de berørtes ledighed (ledighedsgraderne) var større i end i hele landet inden for alle a-kassegrupperne. (tabel 15, side 41). Den laveste ledighed i havde offentligt ansatte med 5,5 pct. Den højeste ledighed havde restaurationsbranchen med en ledighedsprocent på 16, Herkomst og oprindelsesland I oversigtstabel A, side 24, tabel 24, side 50, samt i figur 20 og 21 er ledigheden opgjort efter herkomst (dansk/indvandrer/efterkommer) og oprindelsesland. Figur 20. Ledighedsprocent efter herkomst, pct Hovedstadsregionen ekskl. 0 Dansk Udenlandsk oprindelse I alt Indvandrer Efterkommer Kilde: oversigtstabel A. Udenlandsk oprindelse omfatter indvandrere og efterkommere fra alle lande uden for Danmark. Indvandrere er personer født i udlandet af forældre, der er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Efterkommere er personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Indvandrere og efterkommere kan være statsborgere i Danmark. Ledighedsprocenten i for personer med dansk herkomst var på 5,6 pct. For personer med udenlandsk herkomst var ledighedsprocenten i på 11,7 i Af personer med udenlandsk herkomst havde indvandrere med 12,2 pct. en højere ledighed end efterkommere, som havde end ledighedsprocent på 8,5. Personer fra ikke vestlige lande havde under ét en ledighedsprocent på 13,0, mens den for personer fra vestlige lande var 8,5 pct. havde i 2005 en højere ledighed blandt personer med dansk herkomst og blandt efterkommere end i hele landet, mens havde en lavere ledighed for indvandrere end ledigheden for indvandrere i hele landet. I faldt ledigheden fra 2004 til 2005 for personer med vestlig og ikke-vestlig oprindelse. For begge grupper lidt mere end for personer med dansk herkomst (figur 21) Ledighedssager Tabel 25, side 51, angiver sager til ledighed i og hele landet. I var af de dagpengemodtagere opsagt af arbejdsgiveren, hvilket svarer til 43 pct., mens 6 pct. selv havde sagt op og 10 pct. var nyuddannede (dimittender). For hele landet var 54 pct. af dagpengemodtagerne opsagt af arbejdsgiveren og 6 pct. var nyuddannede. Figur 21. Ledighedsprocent i efter herkomst, 2004 og pct Dansk Udenlandsk oprindelse Vestlig Ikke-vestlig Kilde: tabel 24. TAL

15 4. Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i Indledning Som supplement til den egentlige arbejdsløshedsstatistik bringes i tabel 29-33, side 55ff, oplysninger om deltagelsen i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Oplysningerne i dette afsnit er ikke alle direkte sammenlignelige med tidligere opgørelser, idet flex- og skånejob nu indg i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, mens efterløn og overgangsydelse ikke længere indg. Tabel 34, side 60, giver en oversigt over personer i fleks- eller skånejob. Endelig bringes i oversigtstabel B, side 25, tabel 35 og 36, side 61ff, opgørelser af bruttoledigheden eller deltagere i arbejdsmarkedets udkant. Statistikken over de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger medtager alle aktiveringsordninger for ledige dagpengeberettigede (forsikrede) i AF-regi og kontanthjælpsmodtagere samt udlændinge med integrationsydelse (kommunal aktivering) i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsespolitik, lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven. Desuden medregnes personer på orlov (både fra beskæftigelse og ledighed) i henhold til lov om orlov og som nævnt personer med fleks- og skånejob. Aktiverede ledige placeres efter, om aktiveringen er beskæftigelse, vejledning og opkvalificering eller anden aktivering (f.eks. kombination af beskæftigelse og uddannelse). Under beskæftigelse henregnes desuden personer i service-, fleks- og skånejob. Opgørelsesenheden "antal deltagere" i et eller kvartalet er det gennemsnitlige antal fuldtidsdeltagere i perioden. Årsopgørelserne er mere fuldstændige end kvartalsopgørelserne Deltagelse og ledighed I 2005 var der i gennemsnit deltagere i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i. I hele landet var der deltagere. Målt i forhold til arbejdsstyrken, der her er tillagt personer midlertidigt udenfor arbejdsstyrken, var deltagelsen i 2005 i 4,0 pct. og i hele landet 4,3 pct. Den samlede deltagelse og ledighed var i på 10,5 pct. af arbejdsstyrken og i hele landet lidt lavere med 10,0 pct. Det samlede antal deltagere og ledige faldt med 6,6 pct. i og med 6,3 pct. i hele landet fra 2004 til Deltagelsen efter foranstaltning Af deltagerne i var i støttet beskæftigelse i 2005, heraf var ca beskæftiget i fleksjob, mens ca. 150 var beskæftiget i et skånejob. 800 var beskæftiget som voksenlærlinge. Omkring var i aktivering med vejledning og opkvalificering. Deltagelsen i andre foranstaltninger faldt med knap 50 personer til lidt over 300 deltagere. Figur 22. Deltagere efter foranstaltning i, 2004 og deltagere (1.000) Kilde: tabel Andre foranstaltninger Vejledning og opkvalificering Støttet beskæftigelse Af de aktiverede var aktiveret i AF-regi (dagpengeberettigede), mens var kommunalt aktiverede (kontanthjælpsberettigede og udlændinge, der modtager integrationsydelse). Sammenlignet med 2004 faldt AF-aktiveringen med 3,6 pct., mens den kommunale aktivering faldt med 13,0 pct. Sammenlignet med hele landet var deltagelsen i 2005 noget større i inden for vejledning og opkvalificering (2,0 pct. af arbejdsstyrken i mod 1,4 pct. for hele landet), mens den var væsentlig mindre for støttet beskæftigelse (1,9 pct. i mod 2,7 pct. i hele landet) (figur 23). 15 TAL 2006

16 Figur 23. Deltagere efter foranstaltning i pct. af arbejdsstyrken Kilde: tabel 29. Andre foranstaltninger Vejledning og opkvalificering 4.4. Deltagelsen efter køn og alder Støttet beskæftigelse I var ca. halvdelen af deltagerne kvinder, mens det i hele landet var 56 pct. I forhold til arbejdsstyrken var 4,1 pct. af de københavnske kvinder deltagere i en foranstaltning, mens det i hele landet var en lidt større andel nemlig 5,0 pct. Blandt mændene deltog 3,9 pct. af den mandlige københavnske arbejdsstyrke, hvilket var var en større andel end i hele landet, hvor procenten var 3,6. De københavnske kvinder var i langt højere grad end mændene brugere af orlovsordningerne (børnepasningsorlov), idet 64 pct. af deltagerne var kvinder (figur 24). Figur 24. Deltagere efter køn og foranstaltning, deltagere Mænd Kvinder Mænd er i højere grad aktiveret i beskæftigelse med en andel på 52 pct. af samtlige deltagere i støttet beskæftigelse. På området for vejledning og opkvalificering er forskellen i deltagelsen kønnene imellem mindre. I den kommunale aktivering var der flest mænd, idet disse udgjorde 53 pct. af samtlige, mens der var ca. lige så mange mænd som kvinder i AF-aktivering (tabel 33, side 59). Fra 2004 til 2005 faldt antallet af deltagere i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i alle aldersgrupper for mænd, mens antallet af deltagende kvinder faldt for aldersgrupperne op til 29, og steg for gruppen af personer på 30 og derover. I alt deltog 700 unge under 25, i alderen og personer på 30 og derover. Målt i forhold til arbejdsstyrken deltog 1,7 pct. af de under 25 ige, 3,0 pct. af de ige og 4,9 pct. blandt de 30 ige og derover. I hele landet svarede deltagelsen i de forskellige aldersgrupper til 2,4 pct. blandt de under 25 ige, 4,8 pct. blandt de ige og 4,5 pct. blandt de 30 ige og derover. Således er deltagelsen lavere i for de yngste aldersgrupper i forhold til hele landet (tabel 30, side 56). Af de ca deltagere under 30 i var 51,5 pct. i kommunal aktivering, mens 29,6 pct. var aktiverede i AF-regi. Blandt personer under 25 var 84,6 pct. af deltagerne i kommunal aktivering. Blandt de ige var 37 pct. i kommunal aktivering og 37 pct. i AF-aktivering Fleks- og skånejob I tabel 34, side 60, er det gennemsnitlige antal personer, der har haft et fleks- eller skånejob i 2005, opgjort københavnere var i gennemsnit i 2005 i enten et fleks- eller skånejob fordelt på ca i fleksjob og ca. 150 i skånejob. 56 pct. af personerne i fleksjob var kvinder, mens mændene udgjorde 64 pct. af personerne i skånejob. Efter alder var 71 pct. af personerne i fleksjob 45 eller derover, i skånejobbene var kun 48 pct. 45 og derover. 44 pct. af fleksjobbene og 55 pct. af skånejobbene var i den private sektor Kilde: tabel 33. Støttet beskæftigelse Vejledning og opklasificering Anden foranstaltning TAL

17 4.6. Bruttoledigheden eller personer i arbejdsmarkedets udkant Oversigtstabel B, side 25, tabel 35 og 36, side 61ff, viser en opgørelse af den gennemsnitlige deltagelse i arbejdsmarkedets udkant, eller hvad man kan kalde bruttoledigheden. Den registrerede ledighed omfatter kun personer uden arbejde, der er til rådighed for arbejde, og som er aktivt arbejdssøgende. Personer, der er i en aktiveringsforanstaltning, i beskæftigelse eller uddannelse, opfylder som hovedregel ikke disse betingelser. Det samme gælder for ledige, der er på arbejdsmarkedsorlov. Disse personer indg i stedet for i arbejdsmarkedsforanstaltningsstatistikken. Denne omfatter dog også personer, der er på orlov/uddannelse fra beskæftigelse og fra ledighed. Et mål for bruttoledigheden kunne derfor være summen af ledige, aktiverede, der forud for aktiveringen var ledige og personer på arbejdsmarkedsorlov fra ledighed. Derudover bør man medregne andre personer på arbejdsmarkedet, der er i støttet beskæftigelse, og som sandsynligvis ville være ledige, hvis der ikke blev givet støtte til beskæftigelsen, f.eks. fleks- og skånejob og voksenlærlinge med særlig støtte. De ovenfor nævnte personer er alle deltagere på arbejdsmarkedet, men ikke i ordinær beskæftigelse. Her er de benævnt personer i arbejdsmarkedets udkant. Personer i arbejdsmarkedets udkant kan grupperes efter, om de er i arbejdsstyrken, der omfatter beskæftigede med løn (tilskud til en virksomhed) og arbejdsløse, eller om de er midlertidigt uden for arbejdsstyrken. Personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken kan yderligere grupperes efter, om de er under uddannelse eller i andre former for aktivering mv. Af tabel 35 og 36, side 61ff, fremg det, hvilke arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, der henføres til hvilke grupper. I tabel 36, side 61, og figur 25 ses, at der i 2005 i i gennemsnit var deltagere i arbejdsmarkedets udkant svarende til 10,2 pct. af arbejdsstyrken, hvilket svarer til et fald i antallet af deltagere i arbejdsmarkedets udkant på 6,6 pct. siden Antallet af ledige faldt med 9,0 pct. og antallet i støttet beskæftigelse holdt sig nogenlunde konstant ved blot at have et fald i antallet på 0,6 pct., mens antallet af personer, der var midlertidigt udenfor arbejdsstyrken faldt med 4,2 pct. fra 2004 til Figur 25. Deltagere i arbejdsmarkedets udkant (bruttoledigheden) i. deltagere (1.000) Kilde: tabel 36. Midlertidigt uden for arbejdsmarkedet Ledige Støttet beskæftigelse I hele landet (tabel 35, side 61) var der personer i arbejdsmarkedets udkant et fald på 6,3 pct. i forhold til I hele landet faldt antallet af ledige med 10,7 pct. og antal deltagere i støttet beskæftigelse steg med 1,7 pct., mens antal personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken faldt med 1,8 pct. 17 TAL 2006

18 5. Datagrundlag og definitioner 5.1. Grundlag er udarbejdet på grundlag af Danmarks Statistiks arbejdsløshedsstatistik, der er en viderebearbejdning af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsens centrale register for arbejdsmarkedsstatistik (CRAM). Statistikken omfatter samtlige arbejdsløshedskassemedlemmer (ekskl. efterlønsmodtagere og modtagere af overgangsydelser) samt ikke-forsikrede personer med bistandshjælp, hvis disse er registreret som arbejdsløse hos kommunen eller arbejdsformidlingen. For at blive betragtet som arbejdsløs skal en person opfylde 3 betingelser: 1. Være uden arbejde. 2. Stå til rådighed for arbejdsmarkedet. 3. Være aktivt arbejdssøgende. Personer, der deltager i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger som f.eks. støttet beskæftigelse eller orlov, vil som hovedregel ikke opfylde disse betingelser og indg derfor ikke i opgørelsen af ledigheden, men i en særlig opgørelse af deltagelsen i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, der er udarbejdet på grundlag af Danmarks Statistiks AMFORA-statistik. Oplysninger om arbejdsstyrken (beskæftigede og arbejdsløse) kommer fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Personkredsen i statistikken omfatter aldersgruppen Geografisk refereres til personernes bopæl Tidsafgrænsning Opgørelsesperioderne i arbejdsløshedsstatistikken er henholdsvis de enkelte måneder eller kvartaler i 2005 og hele et Desuden giver tabel 1-6, side 26ff, oplysninger om arbejdsløsheden i tidligere. En månedsperiode omfatter 4 eller 5 uger svarende til arbejdsløshedskassernes månedsafregningsperiode for dagpenge. Denne slutter normalt med næstsidste søndag i kalendermåneden. Kvartals- og sperioder er afgrænset efter de månedsperioder, der indg. For hele 2005 således perioden uge uge i alt 52 uger. Ledighedsopgørelserne refererer til hele den periode, de vedrører, mens antallet af forsikrede er opgjort ultimo perioden. De forskellige fordelingskriterier (bopæl, køn, alder, a-kasse mv.) er for såvel ledighedsopgørelsen som de forsikrede opgjort ultimo perioden, for helsstatistikken 2005 således ultimo Dog henføres ledigheden for personer udtrådt af en a-kasse i løbet af perioden og som ikke siden er registreret som ikke-forsikrede ledige, til den a-kasse vedkommende er udtrådt af Anvendte mål for ledighedens omfang Ledighedsgrad Ledighedsopgørelserne er baseret på oplysninger om antallet af ledige timer i perioden (måneden, kvartalet eller et) sat i forhold til antallet af forsikrede (mulige) arbejdstimer i perioden. Forholdet betegnes som personens ledighedsgrad. For heltidsforsikrede arbejdsløshedskassemedlemmer og for ikke-forsikrede ledige forudsættes en normal arbejdsuge på 37 timer for et For deltidsforsikrede anvendes en arbejdsuge på timer afhængigt af det gennemsnitlige antal arbejdstimer forud for ledigheden. I øvrigt medregnes kun de ikke-forsikrede, der i den enkelte uge var ledige om onsdagen. Disse regnes da som fuldt ledige i hele ugen. Som eksempel på beregning af ledighedsgraden kan anføres, at en heltidsforsikret person, der i 2005 var ledig i 962 timer f beregnet ledighedsgraden 962/ (52 x 37) = 0,500 (svarende til 26 uger). Tilsvarende vil en deltidsforsikret, der var forsikret med 30 timer pr. uge, og som havde 780 ledige timer have en ledighedsgrad på 780/(52 x 30) = 0,500. Ledighedsgraden er således udtryk for personens ledighed i løbet af perioden. Ledighedsgraden kan angives i et antal ledighedsuger i et ved multiplikation med antallet af uger i sperioden. For 2005 gælder nedenstående omregninger: Ledighedsgrad Antal uger , ,4 0, ,8 0, ,2 0, ,6 1, , Antal berørt af ledighed Som berørt af ledighed regnes enhver person med en ledighedsgrad større end 0. Hver person medregnes kun én gang, selv om der har været flere adskilte perioder med ledighed. TAL

19 Gennemsnitligt antal ledige Det gennemsnitlige antal ledige i en periode beregnes som summen af de ledighedsberørtes ledighedsgrader. Deltidsforsikrede ledige indg på lige fod med heltidsforsikrede og ikke-forsikrede ledige. I eksemplet ovenfor havde såvel den heltidsforsikrede som den deltidsforsikrede en ledighedsgrad på 0,500 i Ved summation giver det 1 gennemsnitlig ledig. Det gennemsnitlige antal ledige svarer således til antal fuldtidsledige i henholdsvis den enkelte måned og hele et. Det gennemsnitlige antal ledige i de enkelte måneder af 2005 (tabel 8, side 34,) er angivet med såvel det faktiske som et sæsonkorrigeret antal. Ved sæsonkorrigeringen er der ikke foretaget nogen forhåndskorrektion for svingninger i ledigheden, der kan henføres til specielle forhold som f.eks. vejrligsledighed og virksomhedslukninger i forbindelse med ferie og arbejdskonflikter. Såvel det faktiske som det sæsonkorrigerede antal ledige er opsummeret til sniveau, idet der er korrigeret for de ledighedsoplysninger, der kom for sent til at indgå i den løbende månedsstatistik, men som er medtaget i sstatistikken Gennemsnitlig ledighedsgrad Den gennemsnitlige ledighedsgrad fremkommer ved at dividere det gennemsnitlige antal ledige med antallet af berørte af ledighed i perioden. Den gennemsnitlige ledighedsgrad er således udtryk for samtlige ledighedsberørtes gennemsnitlige ledighed i perioden Ledighedsprocent Ledighedsprocenten beregnes som det gennemsnitlige antal ledige i procent af arbejdsstyrken inden for hver gruppering. Som nævnt er antallet af forsikrede i arbejdsstyrken opgjort ultimo 2005, mens den samlede arbejdsstyrke senest er opgjort ultimo Ved beregning af ledighedsprocenter for forsikrede herunder hel- og deltidsforsikrede samt for de enkelte a- kasser (a-kassegrupper) er der tidsmæssig overensstemmelse mellem ledighedsopgørelsernes og arbejdsstyrkens (de forsikredes) fordelingskriterier, mens der for de ikke-forsikrede og dermed hele arbejdsstyrkens vedkommende i 2005 er en tidsmæssig forskydning på 1 mellem ledighedsopgørelsens og arbejdsstyrkens fordelingskriterier. Dette vil i de fleste tilfælde være af mindre betydning, men i de tilfælde, hvor antallet i en gruppering har udvist større ændringer siden opgørelsen af arbejdsstyrken, kan det medføre væsentlige afvigelser i ledighedsprocenten. Dette vil særlig være tilfældet for de specificerede aldersgrupperinger. I tabel 11, side 37, tabel 18, side 44, og tabel 20, side 46, er arbejdsstyrken til beregning af ledighedsprocenter for de forskellige aldersgrupper derfor justeret til ultimo 2005-niveau på grundlag af befolkningsudviklingen fra til Arbejdsstyrken Oplysningerne om arbejdsstyrken baserer sig på den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), hvor befolkningen i alderen pr i et fordeles efter dens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november et før. Den seneste RAS-opgørelse pr (ultimo november 2004) er anvendt i forbindelse med ledighedsopgørelserne for et I det følgende kaldt arbejdsstyrken ultimo Erhvervsfrekvens De aldersbetingede erhvervsfrekvenser er udregnet som arbejdsstyrken i procent af hele befolkningen ultimo Forsikringsgrad Forsikringsgraden for 2005 er udregnet som antal forsikrede ultimo 2005 i procent af arbejdsstyrken. I tabel 27, side 53, er anvendt arbejdsstyrken ultimo 2004 og i tabel 28, side 54, en skønnet arbejdsstyrke ultimo 2005 jfr. afsnit Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og fleks- og skånejob Antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger er opgjort som det gennemsnitlige antal (fuldtids-)deltagere i et eller kvartalet og er opgørelsesmæssigt sammenlignelige med arbejdsløshedsstatistikkens "gennemsnitligt antal ledige". Således fordeles deltagerne ligesom i arbejdsløshedsstatistikken geografisk efter deres bopæl ultimo perioden. De arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger omfatter aktiveringsforanstaltninger (beskæftigelse, fleks- og skånejob mv.), vejledning og opkvalificering samt orlov. Desuden medregnes voksenlærlinge med særlig støtte, service-, fleks- og skånejob. Aktiveringsforanstaltninger kan foregå i AF-regi (dagpengeberettigede) eller i kommunalt regi (kontanthjælpsberettigede og udlændinge med introduktionsydelse). Aktivering i AF-regi omfatter foranstaltningerne: Ansættelse med løntilskud, virksomhedspraktik, ordinær uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, intensiv jobsøgning, vejlednings- og afklaringsforløb. 19 TAL 2006

20 Kommunal aktivering omfatter foranstaltningerne: Ansættelse med løntilskud, virksomhedspraktik, ordinære og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, særligt tilrettelagte projekter, vejlednings- og afklaringsforløb, integrationsuddannelse og forsøgsprojekter. Ved beregning af antal deltagere, antal ledige og det samlede antal deltagere og ledige i procent af arbejdsstyrken er der i tabellerne, som belyser de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, anvendt en udvidet arbejdsstyrke, som indeholder personer midlertidigt udenfor arbejdsstyrken. For ledige i procent af arbejdsstyrken betyder det således, at procenterne er ca. et halvt procentpoint lavere i disse tabeller sammenlignet med ledighedstabellerne i denne publikation Deltagere i arbejdsmarkedets udkant (bruttoledigheden) I denne opgørelse indg personer, som er deltagere på arbejdsmarkedet, men ikke har ordinær beskæftigelse. Der er medtaget alle personer aktiveret i støttet beskæftigelse med løn eller med tilskud til drift af egen virksomhed som arbejdsmarkedsforanstaltning, alle ledige og alle, som er midlertidigt uden for arbejdsstyrken, og som var ledige, før de indgik i foranstaltningen. Der medtages dog kun personer, der gennem foranstaltningen sigter mod at opnå arbejde på ordinære vilk, eller som, n foranstaltningen udløber, formodentlig atter er ledige eller i en ny foranstaltning (orlov til børnepasning fra ledighed). Tilbagetrækningsordninger (overgangsydelse og efterløn) eller orlov fra beskæftigelse indg ikke. I tabel 35 og 36, side 61ff, er specificeret, hvilke foranstaltninger, der indg. Ved beregning af deltagelse i forhold til arbejdsstyrken er anvendt en udvidet arbejdsstyrke, hvor personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken også indg Fordelingskriterier I sstatistikken for 2005 fordeles de ledige og arbejdsstyrken i alderen efter køn, alder, statsborgerskab, forsikringskategori og arbejdsløshedskasse (a-kasse eller a-kassegruppe) samt geografisk efter bopælskommune mv. Hertil kommer de fordelingskriterier, der er relateret til ledighedsstørrelser som ledighedsgrad mv. Selvstændige: Akademikere: Funkt. og tj.mænd mv.: HK: Tekniske funkt. mv.: Byggefag: Metalarbejdere: Faglig Fælles a-kasse: Fremstillingsfag: Offentligt ansatte: Restaurationsbranchen Øvrige a-kasser: A-kassegrupper ASE, a-kasse for selvstændige, DANA, a-kasse for selvstændige Akademikere, civiløkonomer, ingeniører, magistre Børne- og ungdomspædagoger, danske sygeplejersker, folkeskolelærere, frie funktionærer, funktionærer og tjenestemænd, journalister, socialpædagoger, stats- og teleansatte. Handels- og kontorfunktionærernes a-kasse Danske sælgere, it-faget og merkonomer, funktionærer og servicefag, ledere, teknikere. Blik og rør, el-faget, malerfaget og maritime, træ-industri-byg Specialarbejdere, kvindelige arbejdere Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere Fag og Arbejde (FOA) RestaurationsBranchen Danske lønmodtagere, kristelig Geografisk er hovedsagelig anvendt følgende områder: s Kommune Hovedstadsregionen ekskl. Frederiksberg Kommune s Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Samtlige kommuner i Danmark Uden for Danmark Uoplyst bopælskommune TAL

21 5.7. Sammenligninger med tidligere Opgørelserne for er i denne publikation opgjort efter samme metode og afgrænsninger. I øvrigt kan nævnes, at for ene er ledighedsprocenten og forsikringsgraden beregnet på grundlag af arbejdsstyrketal ultimo et, dvs. at der er tidsmæssig overensstemmelse mellem ledighedsopgørelsernes fordelingskriterier og arbejdsstyrkeopgørelserne, ligesom de forsikrede og den samlede arbejdsstyrke er opgjort på samme tidspunkt. For et 2005 henvises til afsnit og TAL 2006

22 Tabelfortegnelse A. Oversigtstabeller (oversigtstabel A og B) Side Oversigtstabel A. Gennemsnitligt antal ledige, Oversigtstabel B. Gennemsnitligt antal deltagere i arbejdsmarkedets udkant (bruttoledigheden) B. Udviklingen i arbejdsløsheden (tabel 1-6) Tabel 1. Gennemsnitligt antal ledige i amter, Ledighedsprocenten i amter, Tabel 2. Gennemsnitligt antal ledige i, Ledighedsprocenten i, Tabel 3. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad og køn, Tabel 4. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad og køn, Tabel 5. Ledighedsprocent for forsikrede efter a-kassegruppe, Tabel 6. Ledighedsprocent for forsikrede i efter a-kasse, C. Arbejdsløsheden i Regionale sammenligninger (tabel 7-17) Tabel 7. Gennemsnitligt antal ledige og ledighedsprocenten i amter og kommuner efter køn, Tabel 8. Gennemsnitligt antal ledige, månedstal Faktiske tal.. Gennemsnitligt antal ledige efter forsikringskategori, månedstal Faktiske tal.. Gennemsnitligt antal ledige, månedstal Sæsonkorrigerede tal Tabel 9. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad, køn og alder, Tabel 10. Ledighedsberørte og den gennemsnitlige ledighedsgrad efter køn og alder, Tabel 11. Gennemsnitligt antal ledige og ledighedsprocenten efter køn og alder, Tabel 12. Gennemsnitligt antal ledige efter forsikringskategori og alder, Tabel 13. Ledighedsberørte og den gennemsnitlige ledighedsgrad efter forsikringskategori, køn og alder, Tabel 14. Gennemsnitligt antal ledige og ledighedsprocent efter forsikringskategori, køn og alder, Tabel 15. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad og a-kassegruppe, Tabel 16. Gennemsnitligt antal ledige og ledighedsprocent efter a-kassegruppe og køn, Tabel 17. Gennemsnitligt antal ledige, ledighedsprocent og arbejdsstyrken efter a-kasse, D. Arbejdsløsheden i 2005 for (tabel 18-24) Tabel 18. Ledighedsberørte i efter køn, alder og ledighedsgrad, Tabel 19. Ledighedsberørte og den gnstl. ledighedsgrad i efter forsikringskategori, køn og alder, Tabel 20. Gnstl. antal ledige og ledighedsprocenten i efter forsikringskategori, køn og alder, TAL

23 D. Arbejdsløsheden i 2005 for (tabel 18-24) (fortsat) Side Tabel 21. Gennemsnitligt antal ledige og ledighedsprocenten i efter køn, a-kassegruppe og alder, Tabel 22. Ledighedsberørte i efter ledighedsgrad og a-kasse, Tabel 23. Gennemsnitligt antal ledige, ledighedsprocent og arbejdsstyrken i efter køn og a-kasse, Tabel 24. Gennemsnitligt antal ledige og ledighedsprocenten i efter oprindelsesland, herkomst og køn, E. Ledighedssag, antal forsikrede mv. (tabel 25-28) Tabel 25. Gennemsnitligt antal ledige og udbetalte dagpenge efter ledighedssag, Tabel 26. Forsikrede efter køn, Tabel 27. Befolkningen, antal forsikrede og forsikringsgrad, ultimo 2005, samt arbejdsstyrken og erhvervsfrekvens, ultimo Tabel 28. Befolkningen, arbejdsstyrken og antal forsikrede samt erhvervsfrekvens og forsikringsgrad i, ultimo F. Deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (tabel 29-34) Tabel 29. Gennemsnitligt antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, Tabel 30. Gennemsnitligt antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger efter køn og alder, Tabel 31. Gnstl. antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger efter foranstaltning, Tabel 32. Gennemsnitligt antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger efter foranstaltning, og 1. kvartal kvartal Tabel 33. Gennemsnitligt antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i efter køn, alder og foranstaltning, Tabel 34. Gennemsnitligt antal personer i fleks- og skånejob efter køn og alder, G. Deltagere i arbejdsmarkedets udkant (bruttoledigheden) (tabel 35-36) Tabel 35. Gennemsnitligt antal deltagere i arbejdsmarkedets udkant (bruttoledigheden), Tabel 36. Gennemsnitligt antal deltagere i i arbejdsmarkedets udkant (bruttoledigheden), Signaturforklaring - nul. 0 mindre end 1/2 af den anvendte enhed 0,0 mindre end 1/2 af den anvendte enhed.. anvendes i rubrikker, hvor der efter sagens natur ikke kan forekomme tal... oplysning for usikker til at angives eller diskretionshensyn.... oplysning foreligger ikke. Som følge af afrundinger kan summer af tallene i tabellerne afvige fra totalen. TAL