Arbejdsløsheden i København 2006

Transkript

1 Ledighed og deltagelse i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger Tal fra Ledelsesinformation Koncernservice Københavns Kommune Oktober 2007

2 Ledighed og deltagelse i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger Tal fra Ledelsesinformation Oktober 2007

3 Forord Med dette hæfte offentliggør Ledelsesinformation (tidl. Københavns Statistik) tal for arbejdsløsheden i København i Statistikken er udarbejdet på grundlag af udtræk fra Danmarks Statistiks statistikbank. Ud over at belyse de senere års udvikling i ledigheden er hovedvægten lagt på at beskrive strukturen i arbejdsløsheden bl.a. som supplement til den månedsopgjorte konjunkturstatistik, der offentliggøres løbende i "Orientering" fra Ledelsesinformation. Desuden bringes oplysninger om de arbejdsmarkedspolitiske ordninger. Disse har i de senere år i betydelig grad påvirket udviklingen i ledigheden. Ledelsesinformation vil i et vist omfang være i stand til at levere mere specificerede oplysninger om ledigheden og de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, både hvad angår måneds-, kvartals- og årsopgørelser. Publikationen er udarbejdet under ledelse af Bent Regner Andersen og Pia K. Jacobsen. Opsætning er foretaget af Becky Ørum. København, oktober 2007 Helge Vagn Jacobsen Udgivet af: Københavns Kommune Koncernservice Ledelsesinformation (tidl. Københavns Statistik) Vester Voldgade København V. Telefon: Telefax: ledelsesinformation@ks.kk.dk Internet:

4 Indhold Side Resumé... 5 Tekstafsnit: 1. Indledning Udviklingen i arbejdsløsheden Arbejdsløsheden i Generelt Køn og alder Forsikringsforhold A-kasser Herkomst og oprindelsesland Ledighedsårsager Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i Indledning Deltagelse og ledighed Deltagelsen efter foranstaltning Deltagelsen efter køn og alder Fleks- og skånejob Bruttoledigheden eller personer i arbejdsmarkedets udkant Datagrundlag og definitioner Grundlag Tidsafgrænsning Anvendte mål for ledighedens omfang Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og fleks- og skånejob Deltagere i arbejdsmarkedets udkant (bruttoledigheden) Fordelingskriterier Sammenligninger med tidligere år Tabeller: Tabelfortegnelse A. Oversigtstabeller (oversigtstabel A og B) B. Udviklingen i arbejdsløsheden (tabel 1-6) C. Arbejdsløsheden i Regionale sammenligninger (tabel 7-17) D. Arbejdsløsheden i 2006 for København (tabel 18-24) E. Ledighedsårsag, antal forsikrede mv. (tabel 25-28) F. Deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (tabel 29-34) G. Deltagere i arbejdsmarkedets udkant (bruttoledigheden) (tabel 35-36) TAL

5 Resumé Fra 2005 til 2006 faldt det gennemsnitlige antal ledige (antal helårsledige) i København med personer - svarende til 10 pct. I 2006 var der i gennemsnit helårsledige i København, og ledighedsprocenten, dvs. antal helårsledige i pct. af arbejdsstyrken (arbejdsstyrken = summen af ledige og beskæftigede), var på 5,7 pct., hvilket er 0,7 procentpoint lavere end i I Hovedstadsregionen ekskl. København og i hele landet er ledighedsprocenterne ligeledes faldet med henholdsvis 0,8 og 1,2 procentpoint til 3,7 og 4,5 pct. Relativt faldt antallet af helårsledige i København fra 2005 til 2006 med 15 pct. for mænd, mens den faldt med 6 pct. for kvinder, svarende til færre ledige mænd og 450 færre ledige kvinder. For mænd og kvinder under ét er ledigheden blandt personer over 30 år højere i København end i hele landet, mens de unges ledighed er lavere i København. I København stiger ledighedsprocenten med alderen til 40 års alderen og falder derpå med alderen for personer over 40 år. Dog er der en stigning i arbejdsløshedsprocenten for de årige. I 2006 var københavnere eller 21 pct. af arbejdsstyrken i kortere eller længere tid berørt af ledighed med en gennemsnitlig varighed på 14 uger. I hele landet var 18 pct. af arbejdsstyrken ledighedsberørt med en gennemsnitsvarighed på 13 uger. I København faldt antallet af ledighedsberørte med knap fra 2005 til ,2 pct. eller af de ledighedsberørte i København var i 2006 langtidsledige (ledige i mere end 41,6 uger). I hele landet var andelen på 5,4 pct. I København berørtes forsikrede og ikke-forsikrede af ledighed i 2006 med gennemsnitligt 15 ledighedsuger for de forsikrede og 11 uger for ikke-forsikrede. Omregnet til helårsledige giver dette henholdsvis forsikrede og ikke-forsikrede ledige. Antal helårsledige er sammenlignet med 2005 faldet med 15 pct. for de forsikrede og steget med 24 pct. for de ikke-forsikrede. Blandt forsikrede faldt antallet af ledighedsberørte med 7 pct., mens det blandt ikke-forsikrede steg med 27 pct. Stigningen i ledigheden blandt ikke forsikrede kan bl.a. forklares med ændret rådighedsvurdering i forbindelse med overgangen til de nye jobcentre i løbet af Fra 2005 til 2006 faldt ledigheden i København for alle a-kassegrupper med undtagelse af fremstillingsfag. Sammenlignet med resten af Hovedstadsregionen og hele landet har København stadig større ledighed inden for samtlige a-kassegrupper. Personer med udenlandsk herkomst (indvandrere og deres efterkommere) har generelt en større ledighed end personer med dansk herkomst. I København var ledighedsprocenten i 2006 for personer med udenlandsk herkomst 10,8, mens den for personer med dansk herkomst var 4,8. Niveauet for og udviklingen i arbejdsløsheden må bl.a. vurderes ud fra niveauet for og udviklingen i deltagelsen i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, idet deltagere i disse ikke medregnes som ledige. Fra 2005 til 2006 faldt det samlede antal deltagere i arbejdsmarkedets udkant (ledige, aktiverede mv. og personer på orlov fra ledighed) med personer til i København. I København var i alt 8,7 pct. af arbejdsstyrken deltagere i arbejdsmarkedets udkant eller lidt flere end i hele landet, hvor procenten var 8,2 (deltagere er her opgjort ekskl. voksenlærlinge). I København var 65 pct. af det samlede antal deltagere i arbejdsmarkedets udkant ledige. I hele landet udgjorde de ledige 55 pct. TAL

6 1. Indledning Ved udtræk fra Danmarks Statistiks databank er her foretaget en opgørelse af arbejdsløsheden i København for året Hovedvægten er lagt på at belyse strukturen i arbejdsløsheden ved dels at opgøre omfanget af ledighed for den enkelte, og ved dels at opgøre den gennemsnitlige ledighed i kommunen. Derudover bringes summariske oplysninger om udviklingen i arbejdsløsheden. Som supplement til de egentlige arbejdsløshedstabeller bringes tabeller, der opgør arbejdsstyrken, antal forsikrede samt deltagelsen i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. 2. Udviklingen i arbejdsløsheden Figur 1-6 viser ledighedsudviklingen fra I dette afsnit redegøres for udviklingen de senere år. I afsnit 3 beskrives arbejdsløsheden i 2006 samt ændringer sammenlignet med året forud, mens afsnit 4 opgør de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger herunder summen af ledige og deltagere i de forskellige foranstaltninger. I København, i resten af Hovedstadsregionen og i hele landet har arbejdsløsheden været stigende i perioden , men fra 2004 har ledighedsprocenten atter været faldende. Figur 1. Ledighedsprocent København Hovedstadsreg. ekskl. Kbh. Hele landet Kilde: Tabel 2. TAL

7 Figur 2. Gennemsnitlig ledighedsgrad, ,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 København Hovedstadsregionen ekskl. Kbh. Hele landet 0, Kilde: Tabel 4 samt materiale i Ledelsesinformation. Fra 2001 til 2004 havde København haft den kraftigste stigning i ledigheden. Ledigheden i København er i den periode steget med 1,7 procentpoint til 7,1, mens den i resten af Hovedstadsregionen og i hele landet steg med 1,2 procentpoint til henholdsvis 5,0 og 6,4 pct. Fra 2004 til 2006 er ledigheden faldet med 1,4 procentpoint i København og med henholdsvis 1,3 og 1,9 i resten af Hovedstadsregionen og i hele landet. Andelen af ledighedsberørte i arbejdsstyrken er faldet fra 2004 til Andelen af ledighedsberørte er i København på 21,0 pct. af arbejdsstyrken, mens den er på 13,3 pct. i resten af Hovedstadsregionen og 17,6 pct. for hele landet. Fra 2004 til 2006 faldt andelen af ledighedsberørte med 1,9 procentpoint i København og med 2,1 procentpoint i resten af Hovedstadsregionen og 3,2 i hele landet. (figur 3). Figur 3. Ledighedsberørte i pct. af arbejdsstyrken, København Hovedstadsregionen ekskl. Kbh. Hele landet Kilde: Tabel 3 samt materiale i Ledelsesinformation. TAL

8 Figur 4. Berørte af ledighed og gennemsnitlig ledighedsgrad i København, Berørte af ledighed Mænd berørt af ledighed Kvinder berørt af ledighed 0 0, Kilde: Tabel 4 samt materiale i Ledelsesinformation Ledighedsgrad: mænd Ledighedsgrad: kvinder Gnstl. ledighedsgrad 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 I 2006 var der i København færre ledige mænd end i 2004 og der var i samme periode et fald i antallet af ledige kvinder på For mændene svarer det til et fald på 24 pct., mens det for kvinderne svarer til et fald på 12 pct. (figur 5) Figur 5. Gennemsnitligt antal ledige og ledighedsprocenten i København, Gnstl. antal ledige Gnstl. antal ledige mænd Gnstl. antal ledige kvinder Ledighedspct.: mænd Ledighedspct.: kvinder Ledighedsprocent Kilde: Tabel 2. Antallet af ledighedsberørte i København er i perioden 2004 til 2006 faldet med mænd og med 600 kvinder. Det svarer til procentvise fald på henholdsvis 13 og 2 pct. Det gennemsnitlige antal ledighedsuger faldt med 2 uger for mænd i perioden 2004 til 2006 og med 1,5 uger for kvinder i København. TAL

9 Betragter man Københavns ledighed på aldersgrupper, har der fra 2004 til 2006 været et fald i ledigheden i alle aldersgrupper (figur 6) for begge køn. Figur 6. Ledighedsprocent i København efter alder, år år år Kilde: Tabel 2. Arbejdsløshedens niveau og dens udvikling må bl.a. vurderes ud fra det tilsvarende niveau for og udviklingen i deltagelsen i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, da deltagere i arbejdsmarkedsforanstaltninger som hovedregel ikke indgår i arbejdsløshedsstatistikken, men opgøres selvstændigt (se kapitel 4). Det er muligt at deltage i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger fra beskæftigelse såvel som fra arbejdsløshed. Deltagelse fra arbejdsløshed påvirker umiddelbart ledighedstallene, da personer i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger som nævnt ikke indgår i ledighedsstatistikken. Påvirkningen af ledigheden fra deltagelse fra beskæftigelse afhænger af, i hvilket omfang, stillingerne genbesættes med ledige. I oversigtstabel B, side 32, er foretaget en opgørelse af ledige og deltagere i arbejdsmarkedsforanstaltninger, hvor disse enten var ledige forud for indtræden i foranstaltningen eller må formodes at være ledige eller i ny foranstaltning, når deltagelsen ophører. Samlet kunne man kalde det en opgørelse af bruttoledigheden eller antal deltagere i arbejdsmarkedets udkant. For en nærmere beskrivelse af denne opgørelse henvises til afsnit 4.6 og definitionsafsnit 5.5. Opgørelsen i tabel B og figur 7 er dog eksklusive voksenlærlinge med støtte. Antal deltagere i København i støttet beskæftigelse faldt med 200 personer fra 2004 til 2006, mens antallet af personer midlertidigt udenfor arbejdsstyrken faldt med personer (figur 7). Der var et fald på ca personer i det gennemsnitlige antal ledige i København fra 2004 til Antal personer i arbejdsmarkedets udkant ligger nu atter på niveau med 2001, hvor ledigheden sidst var lavest. I alt var der i københavnske deltagere i arbejdsmarkedets udkant, mens der i hele landet var Beregnet som andel af arbejdsstyrken svarede dette til 8,7 pct. i København og 8,2 pct. i hele landet. TAL

10 Af personer i arbejdsmarkedets udkant i København var 16 pct. i støttet beskæftigelse, 65 pct. ledige og 20 pct. midlertidigt uden for arbejdsstyrken. I hele landet var 27 pct. i støttet beskæftigelse, 55 pct. ledige og 18 pct. midlertidigt uden for arbejdsstyrken. Figur 7. Bruttoledigheden (det gennemsnitlige antal deltagere i arbejdsmarkedets udkant i procent af arbejdsstyrken) 2001, 2004, 2005 og 2006 Pct. af arb.styrken Ledige Midlertidigt uden for arb.styrken Støttet beskæftigelse København Hovedstadsregionen ekskl. Kbh. Hele landet Kilde: Oversigtstabel B TAL

11 3. Arbejdsløsheden i Generelt Den sæsonkorrigerede ledighed i København var i 2006 faldende gennem 1. halvår, derefter stigende og fra august og året ud på et stabilt niveau. I januar 2006 var det sæsonkorrigerede antal ledige (ledighedsprocent 5,9) og i december (ledighedsprocent 5,8). I resten af Hovedstadsregionen samt i hele landet var den sæsonkorrigerede ledighed faldende over hele året (figur 8). Figur 8. Sæsonkorrigeret ledighedstal, januar-december 2006 (månedstal) København Hovedstadsregionen ekskl. Kbh. Hele landet 0 jan. feb. mar. apr. maj juni juli aug. sep. okt. nov. dec. Kilde: Tabel 8. I hele 2006 var der i gennemsnit ledige i København svarende til en ledighedsprocent på 5,7 mod 3,7 i resten af Hovedstadsregionen og 4,5 i hele landet. I hele landet var det gennemsnitlige antal ledige Fra 2005 til 2006 faldt det gennemsnitlige antal ledige med 10 pct. eller personer i København. I hele landet var faldet på personer, svarende til et fald på 21 pct. i antallet af ledige Bornholms og Nordjyllands amter havde højere ledighed end København (figur 9). Sammenlignet med de øvrige 6-byer, var ledigheden højere i København end i Esbjerg, Odense, Randers, Århus, men lavere end i Aalborg. TAL

12 Figur 9. Ledighedsprocent efter område, 2006 Københavns Kom. Frederiksberg Kom. Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns amt Sønderjyllands Amt Ribe amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele landet Århus Kommune Odense Kommune Ålborg Kommune Kilde: Tabel Ledighedsprocent I 2006 var ca københavnere berørt af ledighed. De ledighedsberørte udgjorde 21 pct. af arbejdsstyrken i København mod 13 pct. i den øvrige hovedstadsregion og 18 pct. i hele landet. I hele landet var personer berørt af ledighed (tabel 3, side 35,). Fra 2005 til 2006 faldt antallet af ledighedsberørte med personer, svarende til 2 pct. i København. I hele landet faldt antallet med 11 pct. (tabel 4, side 36). Den gennemsnitlige varighed af de ledighedsberørtes ledighed var i uger i København (en uge mindre end i 2005). I resten af Hovedstadsregionen og hele landet var antal ledighedsuger henholdsvis 14 og 13 (figur 2). Blandt de københavnere, der berøres af ledighed, er der en lidt mindre andel langtidsledige end i hele landet og resten af Hovedstadsregionen. Således var 5,2 pct. - eller af de ledighedsberørte i København ledige i mere end 41,6 uger (ledighedsgrad over 0,800), mens det i den øvrige hovedstadsregion var 6,8 pct. og i hele landet 5,4 pct. (figur 10). TAL

13 Figur 10. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad, 2006 Andel i pct København Hovedstadsregionen ekskl. Kbh. Hele landet Kilde: Tabel 9. 0,001-0,200 0,201-0,400 0,401-0,600 0,601-0,800 0,801-1,000 Figur 11. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad i København, 2005 og ,001-0,200 0,201-0,400 0,401-0,600 0,601-0,800 0,801-1,000 Kilde: Tabel 3. ledighedsgrad TAL

14 3.2. Køn og alder I 2006 var der i gennemsnit ledige mænd og ledige kvinder i København svarende til ledighedsprocenter på henholdsvis 5,6 og 5,8 (figur 12). Relativt faldt antallet af ledige mænd fra 2005 til 2006 med 15 pct., mens antallet blandt kvinder kun faldt med 6 pct. Det svarer til færre ledige mænd og 450 færre kvinder. Figur 12. Ledighedsprocent, 2006 Pct. 6 5 Mænd Kvinder Kilde: Tabel 9. København Hovedstadsregionen ekskl. Kbh. Hele landet mænd og kvinder berørtes af ledighed i København i 2006, hvilket svarer til 19,4 pct. af arbejdsstyrken for mænd og 22,6 pct. af arbejdsstyrken for kvinder (figur 13). Figur 13. Ledighedsberørte i pct. af arbejdsstyrken, 2006 Pct Mænd Kvinder Kilde: Tabel 9. København Hovedstadsregionen ekskl. Kbh. Hele landet TAL

15 En større andel af mændene end kvinderne var langtidsledige. Således var 6,3 pct. af de ledighedsberørte mænd ledige i mere end 41,6 uger af 2006, mens det kun var 4,2 pct. af kvinderne, der havde så lang en ledighed (figur 15). I gennemsnit var mændene ledige i 15 uger sammenlignet med kvindernes 13 uger (figur 14). Sammenlignes med resten af Hovedstadsregionen og hele landet var en større andel af københavnerne i arbejdsstyrken berørt af ledighed. (figur 13). De københavnske mænd var i gennemsnit ledige i en større del af 2006 end i hele landet, men i kortere tid end mændene i resten af Hovedstadsregionen. De københavnske kvinder havde en gennemsnitlig varighed af deres ledighed, der kun lå en anelse under varigheden i resten af Hovedstadsregionen og kun en anelse over varigheden i hele landet (figur 14). Den gennemsnitlige ledighed (ledighedsprocenten) var højere for både københavnske mænd og kvinder end i resten af Hovedstadsregionen og hele landet, og de københavnske kvinders ledighed var højere end ledigheden for københavnske mænd (figur 12). De ledighedsberørtes årsledighed (den gennemsnitlige ledighedsgrad) var stigende med alderen i København for de under 60 årige (figur 16). I København var de årige i gennemsnit ledige i knap 10 uger (ledighedsgrad = 0,183), mens f.eks. de årige havde en gennemsnitlig årsledighed på 23 uger (ledighedsgrad = 0,443). Ledighedsberørte københavnere i aldrene fra 25 til 64 år var ledige i længere tid end ledige i hele landet i samme aldersgrupper. Forskellene var størst blandt de årige. I disse aldersgrupper var en ledighedsberørt københavner således i gennemsnit ledig i knap 2,5 uger længere end den tilsvarende aldersgruppe i landet som helhed. Ledighedsprocenten i København var stigende til 39 års alderen og derpå faldende til omkring 55 års alderen. De årige havde med en ledighedsprocent på 8,7 den højeste ledighed i København (figur 17). Bortset fra gruppen af 25 til 44 årige, havde mænd i alle aldersgrupper en højere ledighedsprocent end kvinder i København (tabel 11, side 44). I hele landet var mændenes ledighed lavere end kvindernes inden for alle aldersgrupper. Figur 14. Gennemsnitlig ledighedsgrad, ,300 0,290 0,280 Mænd Kvinder 0,270 0,260 0,250 0,240 0,230 0,220 Kilde: Tabel 9. København Hovedstadsregionen ekskl. Kbh. Hele landet TAL

16 Figur 15. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad i København, 2006 Andel i pct Mænd Kvinder Kilde: Tabel 9. 0,001-0,200 0,201-0,400 0,401-0,600 0,601-0,800 0,801-1,000 Figur 16. Gennemsnitlig ledighedsgrad, ,500 København Hovedstadsregionen ekskl. Kbh. Hele landet 0,400 0,300 0,200 0,100 0,000 Kilde: Tabel år år år år år år år år år år TAL

17 Figur 17. Ledighedsprocent, ,0 8,0 København Hovedstadsregionen ekskl. Kbh. Hele landet 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, år år år år år år år år år år Kilde: Tabel Forsikringsforhold I 2006 var der i København i gennemsnit forsikrede og ikke-forsikrede ledige. Det gennemsnitlige antal forsikrede ledige faldt fra 2005 til 2006 med personer i København. Det svarer til et fald på 15 pct. Samtidig var der en stigning i antallet af ikke-forsikrede ledige på 500 personer, hvilket svarer til en stigning på 24 pct. Ledighedsprocenten faldt med 1,3 procentpoint for de forsikrede til 7,4 pct., mens den steg med 0,5 procentpoint for de ikke-forsikrede til 2,6 pct. Antallet af ikke-forsikrede ledige faldt svagt gennem 1. halvår af 2006 til i juni. Derpå var antallet kraftigt stigende året ud (til i december, tabel 8, side 41). Stigningen kan bl.a. forklares med ændret rådighedsvurdering i forbindelse med overgang til de nye jobcentre. For de forsikrede har ledigheden været faldende frem til og med juni, hvorefter den steg i de næste to måneder, og fra september var den atter faldende. I København berørtes forsikrede (heraf 350 deltidsforsikrede) og ikke-forsikrede af ledighed i 2006 (tabel 13, side 46). Den gennemsnitlige årsledighed for forsikrede lå på 15 uger, mens den gennemsnitlige årsledighed for de ikke-forsikrede lå på 11 uger. Antallet af ledighedsberørte forsikrede personer faldt med 3.500, hvilket er et fald på 7 pct. For ikke-forsikrede var der en stigning i antallet af ledighedsberørte på Det er det samme som en stigning på 27 pct. Den gennemsnitlige ledighedsgrad i 2006 blandt forsikrede var højere i København end i resten af Hovedstadsregionen og i hele landet. Forskellen mellem København og resten af Hovedstadsregionen var på ca. 1 uge, mens forskellen mellem København og hele landet var på 2 uger. For de ikke-forsikrede var årsledigheden 7 uger kortere i København end i resten af Hovedstadsregionen og 6 uger kortere end i hele landet. Ledighedsprocenten på 7,4 for de københavnske forsikrede personer var højere end i resten af Hovedstadsregionen og i hele landet, som havde ledighedsprocenter på hhv. 4,1 og 4,9. For de ikke-forsikrede ledige gælder, at deres andel af samtlige ledige i 2006 var lidt lavere i København end i landet som helhed. I København var 16 pct. af det gennemsnitlige antal ledige ikke forsikret i år 2006, mens det i hele landet var 17 pct. (figur 18). TAL

18 De ledige københavnske mænd havde en større andel ikke-forsikrede ledige end de københavnske kvinder. 17 pct. af det gennemsnitlige antal ledige mænd var ikke forsikret, mens det for kvinderne var 15 pct. (tabel 14, side 47). I København var ledighedsprocenten for ikke-forsikrede lavere end ledighedsprocenten for ikke-forsikrede i hele landet. Figur 18. Andel ikke forsikrede ledige af samtlige ledige, Kilde: Tabel 14. København Hovedstadsregionen ekskl. Kbh. Hele landet 3.4. A-kasser Fra 2005 til 2006 faldt ledigheden for alle a-kassegrupper med undtagelse af fremstillingsfaget i København. Størst var faldet for byggefagene med et fald på 3,1 procentpoint. De mindste fald i ledighedsprocenten havde Fag og Arbejde og Funktionærer og tjenestemænd, som havde et fald på 0,7 procentpoint (figur 19 og tabel 5, side 37). Figur 19. Ledighedsprocenten i København efter a-kassegrupper, 2005 og 2006 Selvstændige Akademikere Funktionærer og tjenestemænd HK Tekniske funktionærer Byggefag Metalarbejdere Faglig Fælles (3F) Fremstilling Fag og Arbejde Øvrige a-kasser Forsikrede i alt Ikke forsikrede I alt Kilde: Tabel TAL

19 I 2006 var ledighedsprocenten højere for samtlige a-kassegrupper i København sammenlignet med den øvrige Hovedstadsregion og resten af landet. (tabel 15, side 48). Den gennemsnitlige varighed af de berørtes ledighed (ledighedsgraderne) var større i København end i hele landet inden for alle a-kassegrupperne. (tabel 15, side 48). Den laveste ledighed i København havde Byggefagene med 4,3 pct. Den højeste ledighed havde 3F og Fremstillingsfaget med ledighedsprocenter på hhv. 11,0 og 11, Herkomst og oprindelsesland I oversigtstabel A, side 31, tabel 24, side 57, samt i figur 20 og 21 er ledigheden opgjort efter herkomst (dansk/ indvandrer/efterkommer) og oprindelsesland. Figur 20. Ledighedsprocent efter herkomst, København Hovedstadsregionen ekskl. Kbh. Hele landet Dansk I alt Indvandrer Efterkommer Udenlandsk oprindelse Kilde: Oversigtstabel A. Figur 21. Ledighedsprocent i København efter herkomst, 2005 og Kilde: Tabel 24 Dansk Vestlig Ikke vestlig Udenlandsk oprindelse TAL

20 Udenlandsk oprindelse omfatter indvandrere og efterkommere fra alle lande uden for Danmark. Indvandrere er personer født i udlandet af forældre, der er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Efterkommere er personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Indvandrere og efterkommere kan være statsborgere i Danmark. Ledighedsprocenten i København for personer med dansk herkomst var på 4,8 pct. For personer med udenlandsk herkomst var ledighedsprocenten i København på 10,8 i Af personer med udenlandsk herkomst havde indvandrere med 11,2 pct. en højere ledighed end efterkommere, som havde end ledighedsprocent på 7,7. Personer fra ikke vestlige lande havde under ét en ledighedsprocent på 13,2, mens den for personer fra vestlige lande var 6,3 pct. I København faldt ledigheden fra 2005 til 2006 for personer med vestlig og ikke-vestlig oprindelse. For begge grupper var faldet en del mindre end for personer med dansk herkomst (figur 21) Ledighedsårsager Tabel 25, side 58, angiver årsager til ledighed i København og hele landet. I København var af de dagpengemodtagere opsagt af arbejdsgiveren, hvilket svarer til 44 pct., mens 6 pct. selv havde sagt op og 10 pct. var nyuddannede (dimittender). For hele landet var 53 pct. af dagpengemodtagerne opsagt af arbejdsgiveren og 6 pct. var nyuddannede. TAL

21 4. Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i Indledning Som supplement til den egentlige arbejdsløshedsstatistik bringes i tabel 29-33, side 62ff, oplysninger om deltagelsen i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Tabel 34, side 67, giver en oversigt over personer i fleks- eller skånejob. Endelig bringes i oversigtstabel B, side 32, tabel 35 og 36,, side 68, opgørelser af bruttoledigheden eller deltagere i arbejdsmarkedets udkant. Statistikken over de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger medtager alle aktiveringsordninger for ledige dagpengeberettigede (forsikrede) i AF-regi og kontanthjælpsmodtagere samt udlændinge med integrationsydelse (kommunal aktivering) i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsespolitik, lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven. Desuden medregnes personer på orlov (både fra beskæftigelse og ledighed) i henhold til lov om orlov og personer med fleks- og skånejob. Deltagerne placeres i 3 grupper: beskæftigelse, vejledning og opkvalificering eller anden aktivering (f.eks. orlov). Opgørelsesenheden "antal deltagere" i året eller kvartalet er det gennemsnitlige antal fuldtidsdeltagere i perioden. Årsopgørelserne er mere fuldstændige end kvartalsopgørelserne Deltagelse og ledighed I 2006 var der i gennemsnit deltagere i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København. I hele landet var der deltagere. Målt i forhold til arbejdsstyrken var deltagelsen i 2006 i København 3,5 pct. og i hele landet 4,1 pct. Antal deltagere faldt med 12 pct. i København fra 2005 til I hele landet var faldet på 3 pct. Den samlede deltagelse og ledighed var i København på 9,2 pct. af arbejdsstyrken og i hele landet lidt lavere med 8,7 pct. Det samlede antal deltagere og ledige faldt med 11 pct. i København og med 13 pct. i hele landet fra 2005 til Deltagelsen efter foranstaltning Af deltagerne i København var ca i støttet beskæftigelse i 2006, heraf var beskæftiget i fleksjob, mens ca. 140 var beskæftiget i et skånejob. 900 var beskæftiget som voksenlærlinge. Omkring var i aktivering med vejledning og opkvalificering. Deltagelsen i andre foranstaltninger var lidt under 300. TAL

22 Figur 22. Deltagere efter foranstaltning i København, Deltagere Andre foranstaltninger Vejledning og opkvalificering Støttet beskæftigelse Kilde: Tabel Af de aktiverede var aktiveret i AF-regi (dagpengeberettigede), mens var kommunalt aktiverede (kontanthjælpsberettigede og udlændinge, der modtager integrationsydelse). Sammenlignet med 2005 faldt AF-aktiveringen med 22 pct., mens den kommunale aktivering faldt med 18 pct. Sammenlignet med hele landet var deltagelsen i 2006 noget større i København inden for vejledning og opkvalificering (1,6 pct. af arbejdsstyrken i København mod 1,3 pct. for hele landet), mens den var væsentlig mindre for støttet beskæftigelse (1,8 pct. i København mod 2,8 pct. i hele landet) (figur 23). Figur 23. Deltagere efter foranstaltning i 2006 Pct. af arbejdsstyrken Andre foranstaltninger Vejledning og opkvalificering Støttet beskæftigelse 1 0 Kilde: Tabel 29 København Hovedstadsregionen ekskl. København Hele landet TAL

23 4.4. Deltagelsen efter køn og alder I København var ca. halvdelen af deltagerne kvinder, mens det i hele landet var 56 pct. I forhold til arbejdsstyrken var 3,6 pct. af de københavnske kvinder deltagere i en foranstaltning, mens der i hele landet var en større andel nemlig 4,9 pct. Blandt mændene deltog 3,4 pct. af den mandlige københavnske arbejdsstyrke, hvilket er tæt på deltagelsen i hele landet på 3,5 pct.. Figur 24. Deltagere efter køn og foranstaltning, København 2006 Deltagere Mænd Kvinder Støttet beskæftigelse Vejledning og opkvalificering Andre foranstaltninger Kilde: Tabel 33 Mænd er i højere grad aktiveret i beskæftigelse med en andel på 52 pct. af samtlige deltagere i støttet beskæftigelse. Omvendt er kvindeandelel størst i vejledning og opkvalificering, her udgør kvinder 52 pct. (figur 24). I den kommunale aktivering var der flest mænd, idet disse udgjorde 52 pct. af samtlige, mens der i AF-aktivering var flest kvinder, idet disse her udgjorde 53 pct. (tabel 33, side 66). Fra 2005 til 2006 faldt antallet af deltagere i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i alle aldersgrupper. I alt deltog 500 unge under 25 år, i alderen år og personer på 30 år og derover. Målt i forhold til arbejdsstyrken deltog 1,1 pct. af de under 25 årige, 2,7 pct. af de årige og 4,4 pct. blandt de 30 årige og derover. I hele landet svarede deltagelsen i de forskellige aldersgrupper til 1,9 pct. blandt de under 25 årige og 4,5 pct. blandt de årige og de 30 årige og derover. Således er deltagelsen lavere i København i forhold til hele landet (tabel 30, side 63). Af de knap deltagere under 30 år i København var 46 pct. i kommunal aktivering, mens 26 pct. var aktiverede i AF-regi. Blandt personer under 25 år var 85 pct. af deltagerne i kommunal aktivering. Blandt de årige var 32 pct. i kommunal aktivering og 32 pct. i AF-aktivering Fleks- og skånejob I tabel 34, side 67, er det gennemsnitlige antal personer, der har haft et fleks- eller skånejob i 2006, opgjort på køn, alder og sektor københavnere var i gennemsnit i år 2006 i enten et fleks- eller skånejob fordelt på ca i fleksjob og ca. 150 i skånejob. 55 pct. af personerne i fleksjob var kvinder, mens mændene udgjorde 64 pct. af personerne i skånejob. Efter alder var 70 pct. af personerne i fleksjob 45 år eller derover, i skånejobbene var kun 39 pct. 45 år og derover. 46 pct. af fleksjobbene og 61 pct. af skånejobbene var i den private sektor. TAL

24 4.6. Bruttoledigheden eller personer i arbejdsmarkedets udkant Oversigtstabel B, side 32, tabel 35 og 36, side 68, viser en opgørelse af den gennemsnitlige deltagelse i arbejdsmarkedets udkant, eller hvad man kan kalde bruttoledigheden. Den registrerede ledighed omfatter kun personer uden arbejde, der er til rådighed for arbejde, og som er aktivt arbejdssøgende. Personer, der er i en aktiveringsforanstaltning (støttet beskæftigelse, vejledning og opkvalifisering mv.), opfylder som hovedregel ikke disse betingelser. Det samme gælder for ledige, der er på arbejdsmarkedsorlov. Disse personer indgår i stedet for i arbejdsmarkedsforanstaltningsstatistikken. Denne omfatter dog også personer, der er på orlov fra beskæftigelse. Et mål for bruttoledigheden kunne derfor være summen af ledige, aktiverede, der forud for aktiveringen var ledige og personer på arbejdsmarkedsorlov fra ledighed. Derudover bør man medregne andre personer på arbejdsmarkedet, der er i støttet beskæftigelse, og som sandsynligvis ville være ledige, hvis der ikke blev givet støtte til beskæftigelsen, f.eks. fleks- og skånejob og voksenlærlinge med særlig støtte. De ovenfor nævnte personer er alle deltagere på arbejdsmarkedet, men ikke i ordinær beskæftigelse. Her er de benævnt personer i arbejdsmarkedets udkant. Personer i arbejdsmarkedets udkant kan grupperes efter, om de er i arbejdsstyrken, der omfatter beskæftigede med løn (tilskud til en virksomhed) og arbejdsløse, eller om de er midlertidigt uden for arbejdsstyrken. Personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken kan yderligere grupperes efter, om de er under uddannelse eller i andre former for aktivering mv. Af tabel 35 og 36, side 68, fremgår det, hvilke arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, der henføres til hvilke grupper. I tabel 36 og figur 25 ses, at der i 2006 i København i gennemsnit var deltagere i arbejdsmarkedets udkant svarende til 9,0 pct. af arbejdsstyrken, hvilket svarer til et fald i antallet af deltagere i arbejdsmarkedets udkant på 11 pct. siden Antallet af ledige faldt med 10 pct. og antallet i støttet beskæftigelse holdt sig nogenlunde konstant med et fald på kun 2 pct. Antallet af personer, der var midlertidigt udenfor arbejdsstyrken faldt med 20 pct. fra 2005 til Figur 25. Deltagere i arbejdsmarkedets udkant (bruttoledigheden) i København Deltagere Midlertidigt uden for arbejdsmarkedet Ledige Støttet beskæftigelse Kilde: Tabel 36 I hele landet (tabel 35, side 68) var der personer i arbejdsmarkedets udkant et fald på 13 pct. i forhold til I hele landet faldt antallet af ledige med 21 pct. og antal deltagere i støttet beskæftigelse steg med 4 pct., mens antal personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken faldt med 13 pct. TAL

25 5. Datagrundlag og definitioner 5.1. Grundlag Arbejdsløsheden i København 2006 er udarbejdet på grundlag af Danmarks Statistiks arbejdsløshedsstatistik, der er en viderebearbejdning af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsens centrale register for arbejdsmarkedsstatistik (CRAM). Statistikken omfatter samtlige arbejdsløshedskassemedlemmer (ekskl. efterlønsmodtagere og modtagere af overgangsydelser) samt ikke-forsikrede personer med bistandshjælp, hvis disse er registreret som arbejdsløse hos kommunen eller arbejdsformidlingen. For at blive betragtet som arbejdsløs skal en person opfylde 3 betingelser: 1. Være uden arbejde. 2. Stå til rådighed for arbejdsmarkedet. 3. Være aktivt arbejdssøgende. Personer, der deltager i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger som f.eks. støttet beskæftigelse eller orlov, vil som hovedregel ikke opfylde disse betingelser og indgår derfor ikke i opgørelsen af ledigheden, men i en særlig opgørelse af deltagelsen i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, der er udarbejdet på grundlag af Danmarks Statistiks AMFORA-statistik. Oplysninger om arbejdsstyrken (beskæftigede og arbejdsløse) kommer fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Personkredsen i arbejdsløshedsstatistikken omfatter i 2006 aldersgruppen år (mod tidligere år). Årsagen er, at det efter nedsættelse af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år ikke længere er muligt for årige at blive registreret som ledige. I arbejdsmarkedsforanstaltningsstatistikken er afgrænsningen fortsat år, da nogle ordninger fortsat kan benyttes af årige. Geografisk refereres til personernes bopæl Tidsafgrænsning Opgørelsesperioderne i arbejdsløshedsstatistikken er henholdsvis de enkelte måneder eller kvartaler i 2006 og hele året Desuden giver tabel 1-6, side 33ff, oplysninger om arbejdsløsheden i tidligere år. En månedsperiode omfatter 4 eller 5 uger svarende til arbejdsløshedskassernes månedsafregningsperiode for dagpenge. Denne slutter normalt med næstsidste søndag i kalendermåneden. Kvartals- og årsperioder er afgrænset efter de månedsperioder, der indgår. For hele 2006 således perioden uge uge i alt 52 uger. Ledighedsopgørelserne refererer til hele den periode, de vedrører, mens antallet af forsikrede er opgjort ultimo perioden. De forskellige fordelingskriterier (bopæl, køn, alder, a-kasse mv.) er for såvel ledighedsopgørelsen som de forsikrede opgjort ultimo perioden, for helårsstatistikken 2006 således ultimo Dog henføres ledigheden for personer udtrådt af en a-kasse i løbet af perioden og som ikke siden er registreret som ikke-forsikrede ledige, til den a-kasse vedkommende er udtrådt af Anvendte mål for ledighedens omfang Ledighedsgrad Ledighedsopgørelserne er baseret på oplysninger om antallet af ledige timer i perioden (måneden, kvartalet eller året) sat i forhold til antallet af forsikrede (mulige) arbejdstimer i perioden. Forholdet betegnes som personens ledighedsgrad. For heltidsforsikrede arbejdsløshedskassemedlemmer og for ikke-forsikrede ledige forudsættes en normal arbejdsuge på 37 timer for året For deltidsforsikrede anvendes en arbejdsuge på timer afhængigt af det gennemsnitlige antal arbejdstimer forud for ledigheden. I øvrigt medregnes kun de ikkeforsikrede, der i den enkelte uge var ledige om onsdagen. Disse regnes da som fuldt ledige i hele ugen. Som eksempel på beregning af ledighedsgraden kan anføres, at en heltidsforsikret person, der i 2006 var ledig i 962 timer får beregnet ledighedsgraden 962/(52 x 37) = 0,500 (svarende til 26 uger). Tilsvarende vil en del- TAL

26 tidsforsikret, der var forsikret med 30 timer pr. uge, og som havde 780 ledige timer have en ledighedsgrad på 780/(52 x 30) = 0,500. Ledighedsgraden er således udtryk for personens ledighed i løbet af perioden. Ledighedsgraden kan angives i et antal ledighedsuger i året ved multiplikation med antallet af uger i årsperioden. For 2006 gælder nedenstående omregninger: Ledighedsgrad Antal uger , ,4 0, ,8 0, ,2 0, ,6 1, , Antal berørt af ledighed Som berørt af ledighed regnes enhver person med en ledighedsgrad større end 0. Hver person medregnes kun én gang, selv om der har været flere adskilte perioder med ledighed Gennemsnitligt antal ledige Det gennemsnitlige antal ledige i en periode beregnes som summen af de ledighedsberørtes ledighedsgrader. Deltidsforsikrede ledige indgår på lige fod med heltidsforsikrede og ikke-forsikrede ledige. I eksemplet ovenfor havde såvel den heltidsforsikrede som den deltidsforsikrede en ledighedsgrad på 0,500 i Ved summation giver det 1 gennemsnitlig ledig. Det gennemsnitlige antal ledige svarer således til antal fuldtidsledige i henholdsvis den enkelte måned og hele året. Det gennemsnitlige antal ledige i de enkelte måneder af 2006 (tabel 8, side 41,) er angivet med såvel det faktiske som et sæsonkorrigeret antal. Ved sæsonkorrigeringen er der ikke foretaget nogen forhåndskorrektion for svingninger i ledigheden, der kan henføres til specielle forhold som f.eks. vejrligsledighed og virksomhedslukninger i forbindelse med ferie og arbejdskonflikter. Såvel det faktiske som det sæsonkorrigerede antal ledige er opsummeret til årsniveau, idet der er korrigeret for de ledighedsoplysninger, der kom for sent til at indgå i den løbende månedsstatistik, men som er medtaget i årsstatistikken Gennemsnitlig ledighedsgrad Den gennemsnitlige ledighedsgrad fremkommer ved at dividere det gennemsnitlige antal ledige med antallet af berørte af ledighed i perioden. Den gennemsnitlige ledighedsgrad er således udtryk for samtlige ledighedsberørtes gennemsnitlige ledighed i perioden Ledighedsprocent Ledighedsprocenten beregnes som det gennemsnitlige antal ledige i procent af arbejdsstyrken inden for hver gruppering. Som nævnt er antallet af forsikrede i arbejdsstyrken opgjort ultimo 2006, mens den samlede arbejdsstyrke senest er opgjort ultimo Ved beregning af ledighedsprocenter for forsikrede herunder hel- og deltidsforsikrede samt for de enkelte a-kasser (a-kassegrupper) er der tidsmæssig overensstemmelse mellem ledighedsopgørelsernes og arbejdsstyrkens (de forsikredes) fordelingskriterier, mens der for de ikke-forsikrede og dermed hele arbejdsstyrkens vedkommende i 2006 er en tidsmæssig forskydning på 1 år mellem ledighedsopgørelsens og arbejdsstyrkens fordelingskriterier. Dette vil i de fleste tilfælde være af mindre betydning, men i de tilfælde, hvor antallet i en gruppering har udvist større ændringer siden opgørelsen af arbejdsstyrken, kan det medføre væsentlige afvigelser i ledighedsprocenten. Dette vil særlig være tilfældet for de specificerede aldersgrupperinger. I tabel 11, side 44, tabel 18, side 51, og tabel 20, side 53, er arbejdsstyrken til beregning af ledighedsprocenter for de forskellige aldersgrupper derfor justeret til ultimo 2006-niveau på grundlag af befolkningsudviklingen fra til TAL

27 Arbejdsstyrken Oplysningerne om arbejdsstyrken baserer sig på den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), hvor befolkningen pr i året fordeles efter dens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november året før. Den seneste RAS-opgørelse pr (ultimo november 2005) er anvendt i forbindelse med ledighedsopgørelserne for året I det følgende kaldt arbejdsstyrken ultimo Aldersmæssigt er arbejdsstyrken afgrænset som i arbejdsløshedsstatistikken. I 2006 således aldersgruppen år Erhvervsfrekvens De aldersbetingede erhvervsfrekvenser er udregnet som arbejdsstyrken i procent af hele befolkningen ultimo Forsikringsgrad Forsikringsgraden for 2006 er udregnet som antal forsikrede ultimo 2006 i procent af arbejdsstyrken. I tabel 27, side 60, er anvendt arbejdsstyrken ultimo 2005 og i tabel 28, side 61, en skønnet arbejdsstyrke ultimo 2006 jfr. afsnit Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og fleks- og skånejob Antal deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger er opgjort som det gennemsnitlige antal (fuldtids)- deltagere i året eller kvartalet og er opgørelsesmæssigt sammenlignelige med arbejdsløshedsstatistikkens "gennemsnitligt antal ledige". Således fordeles deltagerne ligesom i arbejdsløshedsstatistikken geografisk efter deres bopæl ultimo perioden. De arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger omfatter aktiveringsforanstaltninger: virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og vejledning og opkvalificering. Desuden medregnes voksenlærlinge med særlig støtte, service-, fleks- og skånejob samt børnepasningsorlov. Aktiveringsforanstaltninger kan foregå i AF-regi (dagpengeberettigede) eller i kommunalt regi (kontanthjælpsberettigede og udlændinge med introduktionsydelse). Aktivering i AF-regi omfatter foranstaltningerne: Ansættelse med løntilskud, virksomhedspraktik, ordinære og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, korte vejlednings- og afklaringsforløb. Kommunal aktivering omfatter foranstaltningerne: Ansættelse med løntilskud, virksomhedspraktik, ordinære og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, særligt tilrettelagte projekter, korte vejlednings- og afklaringsforløb, integrationsuddannelse og forsøgsprojekter Deltagere i arbejdsmarkedets udkant (bruttoledigheden) I denne opgørelse indgår personer, som er deltagere på arbejdsmarkedet, men ikke har ordinær beskæftigelse. Der er medtaget alle personer aktiveret i støttet beskæftigelse med løn eller med tilskud til drift af egen virksomhed som arbejdsmarkedsforanstaltning, alle ledige og alle, som er midlertidigt uden for arbejdsstyrken, og som var ledige, før de indgik i foranstaltningen. Der medtages dog kun personer, der gennem foranstaltningen sigter mod at opnå arbejde på ordinære vilkår, eller som, når foranstaltningen udløber, formodentlig atter er ledige eller i en ny foranstaltning (orlov til børnepasning fra ledighed). Tilbagetrækningsordninger (overgangsydelse og efterløn) eller orlov fra beskæftigelse indgår ikke. I tabel 35 og 36, side 68, er specificeret, hvilke foranstaltninger, der indgår. Ved beregning af deltagelse i forhold til arbejdsstyrken er anvendt en udvidet arbejdsstyrke, hvor personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken også indgår. TAL

28 5.6. Fordelingskriterier I årsstatistikken for 2006 fordeles de ledige og arbejdsstyrken i alderen år efter køn, alder, statsborgerskab, forsikringskategori og arbejdsløshedskasse (a-kasse eller a-kassegruppe) samt geografisk efter bopælskommune mv. Hertil kommer de fordelingskriterier, der er relateret til ledighedsstørrelser som ledighedsgrad mv. Selvstændige: Akademikere: Funkionærer og tjenestemænd mv.: HK: Tekniske funktionærer mv.: Byggefag: Metalarbejdere: Faglig Fælles (3F): Fremstillingsfag: Fag og Arbejde: Øvrige a-kasser: A-kassegrupper ASE, a-kasse for selvstændige, DANA, a-kasse for selvstændige Akademikere, økonomer, ingeniører, magistre Børne- og ungdomspædagoger, danske sundhedsorganisationer, lærere, frie funktionærer, funktionærer og tjenestemænd, journalistik, kommunikation og sprog, socialpædagoger, stats- og teleansatte. Handels- og kontorfunktionærernes a-kasse Danske sælgere, it-faget og merkonomer, funktionærer og servicefag, ledere, teknikere. Blik og rør, el-faget, malerfaget og maritime, træ-industri-byg Specialarbejdere, kvindelige arbejdere, restaurationsarbejdere Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere Fag og Arbejde (FOA) Danske lønmodtagere, kristelig Geografisk er hovedsagelig anvendt følgende områder: København Københavns Kommune Hovedstadsregionen ekskl. København Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Hele landet Samtlige kommuner i Danmark Uden for Danmark Uoplyst bopælskommune 5.7. Sammenligninger med tidligere år Opgørelserne for er i denne publikation opgjort efter samme metode og afgrænsninger. I øvrigt kan nævnes, at for årene er ledighedsprocenten og forsikringsgraden beregnet på grundlag af arbejdsstyrketal ultimo året, dvs. at der er tidsmæssig overensstemmelse mellem ledighedsopgørelsernes fordelingskriterier og arbejdsstyrkeopgørelserne, ligesom de forsikrede og den samlede arbejdsstyrke er opgjort på samme tidspunkt. For året 2006 henvises til afsnit og TAL

29 Tabelfortegnelse A. Oversigtstabeller (oversigtstabel A og B) Side Oversigtstabel A. Gennemsnitligt antal ledige, Oversigtstabel B. Gennemsnitligt antal deltagere i arbejdsmarkedets udkant (bruttoledigheden) B. Udviklingen i arbejdsløsheden (tabel 1-6) Tabel 1. Gennemsnitligt antal ledige i amter, Ledighedsprocenten i amter, Tabel 2. Gennemsnitligt antal ledige i København, Ledighedsprocenten i København, Tabel 3. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad og køn, Tabel 4. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad og køn, Tabel 5. Ledighedsprocent for forsikrede efter a-kassegruppe, Tabel 6. Ledighedsprocent for forsikrede i København efter a-kasse, C. Arbejdsløsheden i Regionale sammenligninger (tabel 7-17) Tabel 7. Gennemsnitligt antal ledige og ledighedsprocenten i amter og kommuner efter køn, Tabel 8. Gennemsnitligt antal ledige, månedstal Faktiske tal.. Gennemsnitligt antal ledige efter forsikringskategori, månedstal Faktiske tal.. Gennemsnitligt antal ledige, månedstal Sæsonkorrigerede tal Tabel 9. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad, køn og alder, Tabel 10. Ledighedsberørte og den gennemsnitlige ledighedsgrad efter køn og alder, Tabel 11. Gennemsnitligt antal ledige og ledighedsprocenten efter køn og alder, Tabel 12. Gennemsnitligt antal ledighedsberørte efter forsikringskategori og alder, Tabel 13. Ledighedsberørte og den gennemsnitlige ledighedsgrad efter forsikringskategori, køn og alder, Tabel 14. Gennemsnitligt antal ledige og ledighedsprocent efter forsikringskategori, køn og alder, Tabel 15. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad og a-kassegruppe, Tabel 16. Gennemsnitligt antal ledige og ledighedsprocent efter a-kassegruppe og køn, Tabel 17. Gennemsnitligt antal ledige, ledighedsprocent og arbejdsstyrken efter a-kasse, D. Arbejdsløsheden i 2006 for København (tabel 18-24) Tabel 18. Ledighedsberørte i København efter køn, alder og ledighedsgrad, Tabel 19. Ledighedsberørte og den gnstl. ledighedsgrad i København efter forsikringskategori, køn og alder, Tabel 20. Gnstl. antal ledige og ledighedsprocenten i København efter forsikringskategori, køn og alder, TAL