Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Hotel Hvide Hus

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd By- og Landskabsudvalget Mødet den kl Hotel Hvide Hus

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse og gennemgang af dagsorden 1 2 Godkendelse af Kommuneplantillæg (med Miljørapport) for den nordvestlige del af Midtbyen, Aalborg (2. forelæggelse) 2 3 Godkendelse af Lokalplan (med Miljørapport) Boliger, erhverv m.m., Strandvejen og Badehusvej, Vestbyen (2. forelæggelse) 13 4 Godkendelse af opsamling på fordebat - Mandelvej Stae 19 5 Godkendelse af tillæg til Planstrategi 2016 for Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder 6 Godkendelse af opsamling på naboorientering. Omdannelse af Bygaden 28 til boliger Godkendelse af projekter til realiseringen af afsatte midler: 4 x 3. mio. kr. til almene familieboliger i oplandet 39 8 Orientering og politiske drøftelser - Plan og Udvikling 41 9 Orientering om Trafik- og Miljøberetning Orientering og politiske drøftelser - Trafik og Veje Orientering og politiske drøftelser - Park og Natur Orientering og politiske drøftelser - Byggeri og Digital Service Godkendelse af fastsættelse af salgspriser for parcelhusgrunde Ferskenvej, Hasseris - etape Godkendelse af forslag fra Det Radikale Venstre om parkering uden betaling for elbiler og brintbiler Orientering fra rådmand og direktør Eventuelt Godkendelse af referat Godkendelse af lokalplan (med Miljørapport) Spritfabrikkens omdannelse, Strandvejen og Vestre Havnepromenade, Vestbyen (2. forelæggelse) 56

3 Tid Torsdag 8. juni 2017, kl Sted Hotel Hvide Hus Afbud Til stede Øvrige deltagere Øvrige oplysninger Christian Korsgaard, John Gregers Nielsen, Rose Marie Sloth Hansen, Jens Toft-Nielsen, Kirsten Algren, Hans Henrik Henriksen, Mariann Nørgaard Direktør Christian Bjerg, Jurist Bettina Vitnes, Stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen deltog under pkt. 2-8, 18, Stadsingeniør Svend Erik Pedersen deltog under pkt. 9-10, 14 Efter mødet blev der afholdt budgetseminar.

4 Punkt 1. Godkendelse og gennemgang af dagsorden Beslutning: Godkendt. kl Side 1 af 168

5 Punkt 2. Godkendelse af Kommuneplantillæg (med Miljørapport) for den nordvestlige del af Midtbyen, Aalborg (2. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Kommuneplantillæg endeligt med nedenstående ændringer. Forslag til ændringer i kommuneplantillæg Mulighed for opførelse af parkeringshus i Fjordmarken udgår af planen. Dette medfører følgende ændringer: Ændringerne i rammeområderne 1.3.D1 Skudehavn, 1.3.R1 Søheltenes Have og 1.3.T1 Nærbane-station udgår Rammeområde 1.3.T2 Kloakforsyning og parkering udgår. Herudover er der foretaget redaktionelle konsekvensrettelser i tekst samt revidering af illustration side 12 og 15. Beslutning: Anbefales. kl Side 12 af 11 68

6 Sagsbeskrivelse Fordebat By- og Landskabsudvalget godkendte igangsætning af fordebat på møde 19. marts 2015 (punkt 8). Fordebatten var i perioden 23. marts 13. april By- og Landskabsudvalget behandlede opsamling på fordebatten på møde 16. juni 2015 (punkt 13). 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 26. januar 2017 (punkt 12) Magistratens møde 6. februar 2017 (punkt 7) Byrådets møde 13. marts 2017 (punkt 5). Forslaget har været offentliggjort i perioden 15. marts til og med 10. maj Link til digital plan Kommuneplantillæg Oversigtskort kl Side 23 af 11 68

7 Formål og baggrund Den nordvestlige del af Aalborg midtby rummer flere historiske fabriksområder herunder den tidligere spritfabrik, hvor produktionen blev indstillet i sommeren 2015, og de tidligere tobaksfabrikker, der i dag anvendes til bl.a. undervisning og kontorer. Aalborgs midtby ønskes udvidet mod nordvest, således at de tidligere fabriksområder i fremtiden kan indgå som en levende del af byen. Der ønskes igangsat en omdannelse af Spritfabrikken til blandede bymæssige funktioner i form af boliger, butikker, hotel, erhverv og kulturinstitutioner. C.W. Obels tidligere tobaksfabrikker ønskes revitaliseret med tilsvarende blandede funktioner. Kommuneplantillæggets indhold Ændringerne i Kommuneplantillæg skaber dels de planmæssige rammer for omdannelsen af Spritfabrikken med mulighed for etablering af forskellige blandende byfunktioner, bl.a. boliger, hotel, kunst og kulturformål, herunder teater samt fortætning, og dels de planmæssige rammer for revitalisering af C.W. Obels tidligere tobaksfabrikker. Den eksisterende bymidteafgrænsning for detailhandel i retningslinje Aalborg City udvides, så afgrænsningen frem over følger jernbanen, hvilket svarer til en udvidelse af Aalborg og Nørresundby bymidter med ca m² svarende til knap 13%. Den eksisterende retningslinje Højhuse ændres, så den også omfatter Spritfabrikken som potentielt højhusområde. Den eksisterende retningslinje Bevaringsværdige bygninger er revurderet, hvilket medfører ændringer i bevaringsværdierne. Bydelsbeskrivelsen for Aalborg Vestby tilrettes hvad angår omdannelsen af Spritfabrikken, de tidligere tobaksfabrikker og udvidelse af bymidteafgrænsningen. Rammeområde 1.3.D10 Spritfabrikken er en ny kommuneplanramme som erstatter den eksisterende 1.3.I1 Spritfabrikken og i stedet udlægger det eksisterende industriområde til et område til blandende byfunktioner. Området er udvidet med et areal ud mod fjorden for at give mulighed for at etablere højvandssikring samt en landskabelig bearbejdning langs kysten. I rammeområde 1.3.D2 Vestre Havnepromenade m.fl. foretages ændringer som følge af udvidelsen af bymidten. I rammeområde 1.3.D6 Kastetvej, Poul Paghs Gade m.fl. udpeges en ny zone (Zone 1) hvor den maksimalt tilladte bebyggelsesprocent fastsættes til 290. Miljøvurdering Miljørapporten er udbygget med en sammenfattende redegørelse. Her beskrives, hvordan de modtagne indsigelser / bemærkninger mv. er taget i betragtning, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, hvorfor den godkendte plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet, og hvordan kommunen vil overvåge de væsentlige påvirkninger af planen. Økonomi Gennemførelsen af kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelser i forbindelse med den samlede høring af Kommuneplantillæg og Lokalplan : 1. Susan Mølvang 2. Jens Erik Jensen 3. Pia Brask 4. Asbjørn K. Jensen 5. Ernst Hansen 6. Jan Tengstedt 7. Mona Lisa Dahms 8. Irene Marie Basholm kl Side 34 af 11 68

8 9. Jytte Ahrenkiel Jensen 10. Lisbeth Christensen 11. Lis Nielsen 12. Helge Morell 13. Kirsten Sørensen 14. Jørn Clement Andersson 15. Lars Larsen 16. Kirsten Kjølby 17. Søren Christensen 18. Kathrine Rander Milner 19. Aff Ullersted 20. Banedanmark 21. Allan Korup 22. Helle Mønster Jørgensen 23. Joachim Lindflaten 24. Claus Haulund 25. Clas Kihlberg 25a. Clas Kihlberg 26. Lis Hvid 27. Inga Bodil Kristiansen 28. Ole Bach 29. Anne Marie Allesø Rasmussen 29a. Anne Marie Allesø Rasmussen 29b. Anne Marie Allesø Rasmussen 30. Karina Brøndum Møller 31. Navne- og adressebeskyttet 32. Anders Hind 33. Ingelise Tarber 34. Sascha Rasmussen 35. Jacob Panduro 36. Dorte Ive 37. Alba Liv Hansen c/o Astrid Øster Mortensen 38. Steen Bjerre 39. Peter Munk Andersen 40. Freya Rose Hansen 41. Shaghayegh Ashkani c/o Iciti 42. H Peter Østergaard 43. Ole Pihl 44. Mikkel Ventoux Kjær 45. Hans Petersen 46. Sanne Ord 47. Christian Grund Sørensen 48. Fjordlisten for Aalborg Kommune v/anette Valentin 49. Kirsten Skou 50. Aalborg Midtby Samråd v/formand Jørgen Andersen 51. Lucie Petersen 52. Klubberne på Søsportsvej v/formand Gitte Dausel Vinther - Aalborg Dameroklub 53. Karen Busck 54. Ole Riis 54a. Ole Riis 55. Andreas Nørgaard 56. Elvina Ibrahimovic 57. Hanne Agerholm 58. Lene Rubæk 59. A. Enggaard A/S 60. Dorte Carøe 61. Christian Kirkegaard 62. Bent H. Andersen kl Side 45 af 11 68

9 63. Mona Lisa Dahms 64. Annette Flak 65. Dorte Balsgaard og Torben F Christensen 66. Aalborg Teater 67. Erik Worm 68. Steen Trant 68a. Steen Trant 68b. Steen Trant 69. Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Aalborg 70. Navne- og adressebeskyttet 71. Trine Kammer Henvendelserne er behandlet efter emne nedenfor. 1. Indsigelse vedrørende opførelse af parkeringshus i Fjordmarken. Følgende er kommet med indsigelse vedrørende opførelse af parkeringshus i Fjordmarken: 1 13, 16 19, 22-24, 27-31, 33-37, 40, 41, 45, 46, 48, 50-54, 56, 57, 60, 61, 63, 65, Parkeringsbehovet bør løses på Spritfabrikkens egen grund. Der må ikke bygges i de grønne arealer i Fjordmarken. Der henvises til parkeringshuset på Kastetvej som har ledig kapacitet. Det skal sikres at det nuværende p-anlæg på grus ved Strandvejen indrettes til en grøn del af Fjordmarken. Der bør udarbejdes en analyse af parkeringsbehovet i Vestbyen. Svar: Imødekommet. Parkeringshuset (Delområde E) udgår af kommuneplantillægget. I stedet gives der mulighed for etablering af parkering på terræn i delområde C. Hvis teatret ønskes realiseret i delområdet, skal der udarbejdes en parkeringsløsning på baggrund af en analyse af parkeringssituationen. 2. Bemærkninger med forskellige ideer til indretning af parkeringshus. Følgende er kommet med ideer til bearbejdning og indretning af parkeringshus: 14, 24, 38, 43, 50, 68a. Det forslås at parkeringshuset - udformes som kælkebakke, - nedgraves - placeres tæt på jernbanelinjen - udformes med grønne områder på taget - indrettes som et flydende parkeringsanlæg/-skib placeret på fjorden. - etableres som et undersøisk p-hus i fjorden med grønt areal på taget. - placeres langs Strandvejen som støjskærm - udformes som et amfiteater til koncerter m.m. Svar: Ikke imødekommet. Parkeringshuset udgår af planen. Der henvises til svar under pkt Indsigelse vedrørende opførelse af et eller flere højhuse på Spritfabrikken. Følgende er kommet med indsigelse vedrørende at opføre et eller flere højhuse på Spritfabrikken: 3, 4, 7, 10, 18, 22, 25, 26, 31, 42, 45, 49, 50-54, 56, 57, 60, 63, 65, 67, 68, 69, 71. Bebyggelse højere end Vestbyens sædvanlige 4 6 etager og Spritfabrikkens eksisterende højde vil skæmme området. Desuden er der bekymring for gener i form af skyggevirkninger. Svar: Ikke imødekommet. Udlægning af højhusområde i Kommuneplantillægget fastholdes. Det er opfattelsen, at de tre højhuse vil skabe en markant og fin afslutning af den tætte og høje midtbys afgrænsning mod vest. Spritfabrikken er et tidligere industriområde og har dermed en anden status og skala end Vestbyens beboelsesområder højhuse vurderes således ikke at forekomme skæmmende hverken ift. de bevarede bygninger eller Vestbyen. kl Side 56 af 11 68

10 Højhusene er placeret i Spritfabrikkens vestlige side således at skygge fra formiddagssol vil falde på jernbanelegemet. Om eftermiddagen vil en stor del af skyggen ramme vejanlægget eller ud i fjorden. Skyggevirkningerne vil være stort set de samme ved betydeligt lavere bygninger fx 5-7 etager. 4.Indsigelse vedrørende bebyggelse ud til kajkanten. Følgende er kommet med indsigelse vedrørende at bygge ud til kajkanten: 15, 29b, 31, 33, 39, 42, 45, 48, 52, 55, 63, 65, 67, 69, 71. Bebyggelse helt til havnekajen (Habourgate) vil afbryde den vigtige visuelle og trafikale sammenhæng langs fjorden. Svar: Ikke imødekommet. Indsigelsen vedrører Lokalplan Bygningen udføres med tre meget store bueformede åbninger nærmest vandet med en max. højde på 5,5 meter og en bredde på åbningen i bunden på 12 meter. Den midterste er 10 meter høj. Endvidere er der en stor åbning ud mod vandet i gavlen af bygningen. Det vurderes på denne baggrund ikke, at bygningen vil afbryde den visuelle sammenhæng langs fjorden, men snarere danne en interessant portalvirkning i forhold til Sprittens byrum. 5. Bemærkning vedrørende sikring af adgang for handicapbusser til parkeringshuset. Følgende er kommet med en bemærkning: 16. Ønsker sikkerhed for at handicapbusser kan benytte parkeringshuset. Svar: Taget til efterretning. Bemærkningen vedrører Lokalplan På Spritfabrikkens område etableres et antal handicapparkeringspladser på fladen. Disse vil kunne benyttes af handicapbusser. I øvrigt henvises til pkt Bemærkning vedrørende grønne tage. Følgende er kommet med bemærkning vedrørende grønne tage: 18. Det fremhæves som meget positivt, at en væsentlig del at den nye bebyggelse udføres med grønne tage. Svar: Taget til efterretning. Bemærkningen vedrører Lokalplan Bemærkninger fra Banedanmark vedrørende Jernbaneloven m.m. Følgende er kommet med bemærkninger vedrørende Jernbaneloven m.m.: 20 Indsigelse fra Banedanmark vedrørende følgende: a. Jernbanespor skal overholde gældende normer og regler. b. Byggeri skal kunne tåle støj og vibrationer fra jernbanen. c. Gravearbejder m.m. skal have tilladelse ifht. jernbaneloven 24. d. Der må ikke grundvandssænkes under banearealer. e. Banedanmark kan stille krav om hegning o.lign. hvis der opstår øget sporkrydsning o.lign. f. Ledninger som krydser spor skal have godkendelse fra Banedanmark. g. Lys, facadebeklædninger m.m. må ikke genere togdriften. h. Påtænkte rådighedsindskrænkende servitutter i forbindelse med elektrificering af banen. Svar: Taget til efterretning. Bemærkningen vedrører Lokalplan De nævnte forhold vil blive håndteret i forbindelse med det konkrete byggeri. 8. Bemærkning med ide om indretning af bazar eller kunstnerværksteder. Følgende er kommet med ideer til bazar, værksteder o.lign.: 21, 65. Det foreslås at der på Spritfabrikken indrettes - en bazar - små arbejdende kunstnerværksteder kl Side 67 af 11 68

11 - små gallerier. Svar: Taget til efterretning. Bemærkningen vedrører Lokalplan Indsigelse mod at nedrive Aalborgs kulturarv og -historie. Følgende er kommet med indsigelse vedrørende nedrivning: 22, 62. Planerne legaliserer at rive en del af Aalborgs kulturarv og historie ned i stedet for at bevare de eksisterende bygninger. Svar: Taget til efterretning. Indsigelsen vedrører Lokalplan Det er kun en del af bygningerne på Spritfabrikken som der gives mulighed for at rive ned. Det drejer sig primært om de nyere betonhaller samt enkelte mindre ældre bygninger som er vurderet til at have en lav bevaringsværdi. De markante bygninger i rød tegl er fredet og rives ikke ned. 10. Indsigelse vedrørende øget trafikbelastning og støjgener i Vestbyen. Følgende er kommet med indsigelse vedrørende øget trafikbelastning og støjgener i Vestbyen: 29a, 60. Bekymring for øget trafik og medfølgende støj- og luftforurening på Strandvejen når Kastetvej lukkes og Spritfabrikken omdannes. Svar: Delvis imødekommet. En omdannelse af Spritfabrikken vil give en vis øget trafikmængde af personbiler. Til gengæld en reduktion i antallet af lastbiler. Den samlede vurdering er, at belastningen ikke vil medføre væsentligt forøgede gener. 11. Bemærkninger til landskabsprojektet for havnefronten ud for Spritfabrikken. Følgende er kommet med bemærkninger til landskabsprojektet for havnefronten: 29b, 63. Spørgsmål vedrørende ejerforholdene for det runde element på havnefronten og om højvandssikring i forhold til C.A. Olesens Gade. Svar: Taget til efterretning. Bemærkningen vedrører Lokalplan Det runde landskabselement på havnefronten er beliggende i den del af havnefronten som Aalborg Kommune ejer, men som forventes solgt til Spritfabrikkens ejer. Omdannelsen af havnefronten skal også fungere som sikring mod oversvømmelse også ved C.A. Olesens Gade. 12. Bemærkning om samtænkning med øvrige kulturinstitutioner på havnefronten. Følgende er kommet med bemærkninger til kulturprojekterne på Spritfabrikken: 32. Alle kulturprojekter langs havnefronten bør samtænkes. Svar: Taget til efterretning. Bemærkningen vedrører Lokalplan De planlagte kulturinstitutioner og indsatser på Spritfabrikken vil indgå i byens samlede kulturudbud og ses i høj grad som et supplement til det eksisterende udbud på havnefronten. 13. Indsigelse mod manglende bopælspligt i ny bebyggelse. Følgende er kommet med indsigelse mod manglende bopælspligt: 37, 51, 63, 65. Der peges på risikoen for at nye boliger anvendes til ferieboliger. Svar: Ikke imødekommet. Indsigelsen vedrører Lokalplan Det vurderes ikke at problemet har et omfang så det kan få betydning for områdets byliv. kl Side 78 af 11 68

12 14. Bemærkning om vigtigheden af at sikre høj arkitektonisk kvalitet ved udformningen af højhuse. Følgende er kommet med bemærkning om arkitektonisk kvalitet: 44. Kritik af det arkitektoniske niveau i lokalplan s visualiseringer og understregning af betydningen af at især højhusenes arkitektur har et højt niveau. Svar: Taget til efterretning. Bemærkningerne vedrører Lokalplan I lokalplanens pkt. 6.1 understreges betydningen af høj arkitektonisk kvalitet. Dette skal sikres i den efterfølgende dialog med bygherrerne. 15. Bemærkning om vigtigheden af aktiviteter og liv. Følgende er kommet med bemærkning om aktiviteter og liv: 47. Der peges på vigtigheden af at understøtte aktiviteter og byliv i den nye bydel på Spritfabrikken. Svar: Taget til efterretning. Bemærkningen vedrører Lokalplan Indsigelse mod placering af Aalborg Teater på Spritfabrikken. Følgende er kommet med indsigelse mod placering af Aalborg Teater på Spritfabrikken: 48. Parkringsudfordringen gør det problematisk, at placere teatret på Spritfabrikken. I stedet foreslås Stigsborgområdet. Svar: Ikke imødekommet. Indsigelsen vedrører Lokalplan Det parkeringsbehov som et teater vil udløse, vurderes at kunne løses enten på Spritfabrikken eller i nærområdet på baggrund af en nærmere analyse af behov og muligheder. 17. Indsigelse mod udvidelse af udviklingsområdet. Følgende er kommet med indsigelse mod udvidelse af udviklingsområdet: 48. Udviklingen af Spritfabrikken bør foregå inden for egen matrikel. Aalborg Kommune skal ikke involvere sig økonomisk i udviklingen af projektet hverken ved grundsalg eller tilskud til kunstværk. Svar: Ikke imødekommet. Det er vurderet, at der opnås flest fordele for kommunen og dens borgere ved at indgå i et samarbejde omkring dele af udviklingen af Spritfabrikken - især kulturindsatserne og udvikling af havnefronten. 18. Indsigelse mod placering af dagligvarebutik på Spritfabrikken. Følgende er kommet med indsigelse mod dagligvarebutik: 51, 67. Der er rigeligt med dagligvarebutikker i lokalområdet. Svar: Ikke imødekommet Indsigelsen vedrører Lokalplan Lokalplanen giver mulighed for placering af op til 3000 m² dagligvarebutikker med et maksimum på 1500 m² pr butik. Dette er vurderet som passende i forhold til kundegrundlaget i området som udvides med boliger samt erhverv. 19. Indsigelse mod anlæg af opholdsøer o.lign. ud i fjorden. Følgende er kommet med indsigelse mod anlæg ud i fjorden: 52. Anlægget skaber øget risiko for opstuvning af fjordvand og dermed oversvømmelse. Svar: Ikke imødekommet. Indsigelsen vedrører Lokalplan Det skal ved detailprojektering sikres at anlægget ikke skaber øget risiko for opstuvning. Højvandssikring skal indarbejdes som en del af projektet for omdannelse af havnefonten. kl Side 89 af 11 68

13 20. Bemærkninger til kommuneplanens Bilag M Restrummelighed samt Bilag K. Følgende er kommet med spørgsmål til kommuneplanens Bilag M og K: 58 Svar: Taget til efterretning. 21. Bemærkninger vedrørende justeringer af helhedsplanen. Følgende er komme med justeringer af helhedsplanen: 59. Justering og præcisering af byggefelter. Mindre byggefelter udgår. Ønske om udvidelse af Delområde C. Ønske om rampe til C.A. Olesens Gade er efterfølgende frafaldet. Svar: Imødekommet. Bemærkningerne vedrører Lokalplan Justeringerne og udladelserne vurderes at have en karakter og et omfang som kan indarbejdes uden at påvirke planens principper. 22. Bemærkning om offentlige p-pladser som nedlægges. Følgende er kommet med bemærkninger om p-pladser: 61. De offentlige p-pladser som nedlægges på havnefronten skal retableres. Svar: Imødekommet. Bemærkningen vedrører Lokalplan Lokalplanens pkt. 8.5 fastslår, at offentlige p-pladser som nedlægges skal erstattes med et tilsvarende antal, til enhver tid offentligt tilgængelige, parkeringspladser. 23. Bemærkning til parkeringshus på Fjordmarken. Følgende er kommet med en bemærkning til parkeringshuset: 64. Det er en god ide og en nødvendighed med et parkeringshus på Fjordmarken. Svar: Taget til efterretning. 24. Bemærkning om teaterets arealbehov. Følgende er kommet med en bemærkning om teatrets arealbehov: 66. Det skal sikres at der er mulighed for at teatret kan råde over 43 meter regnet fra Malteribygningen og mod vest. Svar: Imødekommet. Bemærkningen vedrører Lokalplan Indsigelse mod parkeringsformål og usammenhængende stistystem i Fjordmarken. Følgende er kommet med indsigelse mod parkeringsformål og usammenhængende stier: 68a Parkeringsløsninger i Fjordmarken skal tages ud af lokalplanens formål. Desuden skal den sammenhængende sti langs banelegemet bevares. Svar: Imødekommet. Se pkt Indsigelse mod bestemmelserne om boliger i kommuneplanrammens zone 3 og 4. Følgende er kommet med indsigelse mod boliger i zone 3 og 4: 68b. Opførelse af boliger i Vestre Bådehavnsområdet vil medføre at området mister dele af sin identitet. Svar: Ikke imødekommet. kl Side 910 af af 1168

14 Bestemmelsen som der indsiges imod indgår ikke i det foreliggende forslag til kommuneplantillæg. Ændringerne i Kommuneplanramme 1.3D1 udgår. Det vil sige, at muligheden for at opføre boliger i området opretholdes. Der er dog tale om et begrænset omfang og op til 2½ - 3½ etage med en maritim karakter. 27. Indsigelse mod manglende udendørs opholdsarealer. Følgende er kommet med indsigelse mod manglende opholdsarealer: 69. Kommuneplanens bestemmelse om at udendørs opholdsarealer skal udgøre 30% af etagearealet er ikke overholdt. Svar: Ikke imødekommet. Indsigelsen vedrører Lokalplan Der er foretaget en afvejning af ønskerne om en tæt bebyggelse og kvalitetsfyldte udearealer. Den foreliggende plan indeholder en bred vifte af forskellige opholdsarealer, herunder altaner, taghaver, terrasser, byrum, havnefront, shared-space arealer m.m. Det vurderes således at kommuneplanens bestemmelser er overholdt. kl Side af 11 68

15 Bilag: By- og Landskabsudvalget Kommuneplantillæg for den nordvestlige del af Midtbyen, Aalborg Indsigelser i samlet PDF kl Side af 11 68

16 Punkt 3. Godkendelse af Lokalplan (med Miljørapport) Boliger, erhverv m.m., Strandvejen og Badehusvej, Vestbyen (2. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Lokalplan endeligt uden ændringer. Beslutning: Anbefales. kl Side 13 af af 668

17 Sagsbeskrivelse Startredegørelse By- og Landskabsudvalget godkendte startredegørelse på møde 23. juni 2016 (punkt 9). 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 26. januar 2017 (punkt 12) Magistratens møde 6. februar 2017 (punkt 7) Byrådets møde 13. marts 2017 (punkt 5). Forslaget har været offentliggjort i perioden 15. marts til og med 10. maj Link til digitale planer Lokalplan Oversigtskort Formål og baggrund kl Side 214 af af 668

18 Formålet med lokalplanen er at muliggøre nybyggeri samt om- og tilbygning i området for C.W. Obels p-hus og tidligere tobaksfabrikker, som ligger ved Strandvejen og Badehusvej i Aalborg Vestby. Lokalplanen skal sikre, at omdannelse og fortætning sker under hensyntagen til det tidligere fabriksanlægs bevaringsværdier samt i balance og harmoni med den omkringliggende by. Området har en strategisk placering tæt ved den kommende BRT/+BUS, som gør det interessant at fortætte og omdanne til en blanding af boliger, undervisning, kontorer, service, butikker og kulturelle formål mv. Området er beliggende mellem midtbyen og Spritfabrikken, og forventes derfor i fremtiden at få en rolle som bindeled. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen i forhold til detailhandel, bebyggelsesprocent og bygningers bevaringsværdier. Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg 1.031, som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplan og kommuneplan. Kommuneplantillægget behandles i et forudgående dagsordenspunkt. Lokalplanens indhold Bygningerne, der udgør C.W. Obels tidligere fabrikskompleks, har høj eller middel bevaringsværdi, og udgør som helhed et vigtigt stykke kulturhistorie. Lokalplanen sikrer at vigtige arkitektoniske elementer og sammenhænge bevares, mens der samtidigt gives mulighed for om- og tilbygning. Der gives mulighed for tilbygninger i form af 1-2 ekstra etager på det tidligere fabrikskompleks vest for Badehusvej. De nye etager sikres et moderne arkitektonisk udtryk, der samtidigt harmonerer med de gamle fabriksbygninger. Øst for Badehusvej gives der mulighed for nedrivning af to bygninger, for til gengæld at opføre et nybyggeri i op til 7 etager, der dog på hjørnet af Badehusvej og Strandvejen kan være op til 10 etager. Nybyggeriet skal fremstå som en sluttet hjørnebebyggelse i tegl. Områdets fremtidige anvendelsesmuligheder bliver en blanding af eksempelvis boliger, erhverv, kontorer og detailhandel. Den blandede anvendelse skal være med til at skabe et levende bymiljø. Gårdrum og stiforbindelser revitaliseres, så der skabes varierede udendørs opholdsarealer til beboere og brugere. Vejbetjening til området sker fra Strandvejen og sekundært fra Borgergade / Kastetvej. Parkering forudsættes løst i områdets eksisterende parkeringshus. Ophævelse af lokalplaner Området øst for Badehusvej er omfattet af Lokalplan Området nord for Strandvejen er omfattet af Lokalplan Arealet med parkeringshuset og C. W. Obels villa ved Kastetvej er omfattet af Lokalplan Med lokalplanens godkendelse ophæves Lokalplan og Lokalplan ophæves for det område, der er omfattet af lokalplan , mens Lokalplan ophæves i sin helhed. Miljøvurdering Miljørapporten er udbygget med en sammenfattende redegørelse. Her beskrives, hvordan de modtagne indsigelser / bemærkninger mv. er taget i betragtning, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, hvorfor den godkendte plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet, og hvordan kommunen vil overvåge de væsentlige påvirkninger af planen. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Kirsten Kjølby, Brohusgade 3 B,3 th, 9000 Aalborg 2. Helge Morell Nielsen, Poul Paghs Gade 33,2 tv, 9000 Aalborg 3. Lis Nielsen, Poul Paghs Gade 33,2 tv, 9000 Aalborg 4. Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Aalborg 5. ABF Fjordgården I ved Ditte Vestenbæk kl Side 315 af af 668

19 6. Erik Toppenberg, Poul Paghs Gade 31,4 th, 9000 Aalborg (m. underskrift fra 3 borgere) Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor. 1. Indsigelse fra Kirsten Kjølby vedrørende højden på hjørnebebyggelsen ved Badehusvej og Strandvejen. Svar: Ikke imødekommet. Placeringen af hjørnebygningen på op til 10 etager er valgt efter en vurdering af afstanden til bebyggelsen nord for samt skyggevirkningerne på denne. Som det fremgår af skyggediagrammerne i lokalplanens redegørelse, vil skyggerne kun i vinterhalvåret ramme facaden nord for. Denne skyggevirkning vurderes at være inden for det normale i tætbyen. 2. Indsigelse fra Helge Morell Nielsen vedrørende tilføjelsen af en ekstra etage på bygningen langs Poul Paghs Gade. Svar: Ikke imødekommet. Skygge fra forhøjelsen af bygningen langs Poul Paghs Gade vil påvirke facaden af bygningerne på gadens modsatte side i formiddagstimerne, specielt i vinterhalvåret. Skyggevirkningen vurderes dog at være inden for det normale i kvarteret. I tætbyen må der forventes skyggepåvirkninger fra omkringliggende bygninger på forskellige tidspunkter af dagen og året. 3. Indsigelse fra Lis Nielsen vedrørende tilføjelsen af en ekstra etage på bygningen langs Poul Paghs Gade. Svar: Ikke imødekommet. Skygge fra forhøjelsen af bygningen langs Poul Paghs Gade vil påvirke facaden af bygningerne på gadens modsatte side i formiddagstimerne, specielt i vinterhalvåret. Skyggevirkningen vurderes dog at være inden for det normale i kvarteret. I tætbyen må der forventes skyggepåvirkninger fra omkringliggende bygninger på forskellige tidspunkter af dagen og året. 4. Indsigelse fra Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Aalborg vedrørende hjørnebygningens manglende tilpasning til helheden, manglende parkering og opholdsarealer samt planens manglende hensyn til sundhed, trivsel og beboersammensætning. Svar: Ikke imødekommet. Hjørnebygning på op til 10 etager tilfører området boligtæthed og udgør et moderne bud på en bygning mellem karrébebyggelse og tidligere fabriksanlæg. Der er tale om en selvstændig hjørnebebyggelse, der med sin højde og arkitektur forholder sig til det forskelligartede bymiljø omkring den. Parkering i lokalplanområdet kan anvises i det eksisterende parkeringshus, med undtagelse af enkelte p- pladser på terræn. De rekreative arealer er primært reserveret i gårdrummene, men også som ophold på tage og altaner. Der stilles i lokalplanen krav til kvaliteten af de forskellige opholdsarealer, således at de bliver velbeliggende og anvendelige for beboerne. Der er i planlægningen foretaget en afvejning mellem ønsket om tæthed og ønsket om at sikre en tilfredsstillende forsyning med udendørs opholdsarealer. Med de forskelligartede opholdsarealer og den bynære placering, vurderes lokalanen at danne en god ramme for beboernes trivsel og sundhed. Der er ingen planlægningsmæssige hindringer for at indrette familieboliger i området. Bemærkningerne vedrørende byudvikling og planlægning i Aalborg tages til efterretning. 5. Indsigelse fra ABF Fjordgården I ved Ditte Vestenbæk vedrørende tilføjelsen af en ekstra etage på bygningen langs Poul Paghs Gade. Svar: Ikke imødekommet. Forhøjelsen af bygningen langs Poul Paghs Gade fra 5 til 6 etager er i overensstemmelse med den bevaringsværdige bygnings industrihistorie og karakter. Skygge fra forhøjelsen vil påvirke facaden af bygningerne på gadens modsatte side i formiddagstimerne, specielt i vinterhalvåret. Skyggevirkningen vurderes dog at kl Side 416 af af 668

20 være inden for det normale i kvarteret. I tætbyen må der forventes skyggepåvirkninger fra omkringliggende bygninger på forskellige tidspunkter af dagen og året. De indkigsgener, der forårsages af ændringen fra erhverv til boliger er ligeledes inden for det normale i tætbyen. 6. Indsigelse fra Erik Toppenberg (m. underskrift fra 3 borgere) vedrørende tilføjelsen af en ekstra etage på bygningen langs Poul Paghs Gade. Svar: Ikke imødekommet. Forhøjelsen af bygningen langs Poul Paghs Gade fra 5 til 6 etager er i overensstemmelse med den bevaringsværdige bygnings industrihistorie og karakter. En tagetage i form af saddeltag passer ikke til bygningens funktionalistiske stil, og der arbejdes derfor med en fuld etage i lette materialer. Skygge fra forhøjelsen vil påvirke facaden af bygningerne på gadens modsatte side i formiddagstimerne, specielt i vinterhalvåret. Skyggevirkningen vurderes dog at være inden for det normale i kvarteret. I tætbyen må der forventes skyggepåvirkninger fra omkringliggende bygninger på forskellige tidspunkter af dagen og året. De indkigsgener, der forårsages af ændringen fra erhverv til boliger er ligeledes inden for det normale i tætbyen. kl Side 517 af af 668

21 Bilag: By- og Landskabsudvalget Forslag til Lokalplan Boliger, erhverv m.m., Strandvejen og Badehusvej, Vestbyen Sammenfattende redegørelse for miljørapport Indsigelser i samlet PDF kl Side 618 af af 668

22 Punkt 4. Godkendelse af opsamling på fordebat - Mandelvej Stae By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender, at der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for et område ved Mandelvej i Stae. Beslutning: Godkendt. kl Side 19 af af 1068

23 Sagsbeskrivelse Oversigtskort By- og Landskabsudvalget godkendte på mødet den 9. marts 2017 punkt 7 igangsætning af fordebat for nyt boligområde ved Mandelvej, Stae. Fordebatten blev afholdt i perioden 15. marts 29. marts Kommunen har modtaget 13 skriftlige henvendelser. 1. Aalborg Stift, Thulebakken 1, 9000 Aalborg 2. Simon og Dorthe Rothmann, Agernvej 5, Stae, 9310 Vodskov 3. Joan og Klaus Wehner, Mandelvej 5, Stae, 9310 Vodskov 4. Evelien Metselaar og Morten Larsen, Agernvej 12, Stae, 9310 Vodskov 5. Ole Stein, Agernvej 16, Stae, 9310 Vodskov 5a. Ole Stein, Agernvej 16, Stae, 9310 Vodskov 6. Susanne og Bjarne Thøgersen, Agernvej 14, Stae, 9310 Vodskov 7. Jan Stig Jensen, Ellevej 4, Stae, 9310 Vodskov (på vegne af Ellevej 4 og 8) 8. Jakob Iversen, Agernvej 4, Stae, 9310 Vodskov 9. Familie i Stae, Stae, 9310 Vodskov 10. Ove og Hanne Lykke, Mandelvej 2, Stae, 9310 Vodskov kl Side 20 af af 1068

24 11. Stae Vester Hassing Samråd v/formand Mads Peter Sørensen 12. Mads Peter Sørensen, Nøddevej 48, Stae, 9310 Vodskov Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor. 1. Bemærkning fra Aalborg Stift vedrørende fjernbeskyttelseszonen for Horsens Kirke De eksisterende boligområder ved Nøddevej er placeret inden for fjernbeskyttelseszonen for Horsens Kirke i Langholt. Aalborg Kommune anmodes derfor at udvise mest muligt hensyn til kirken og at inddrage Aalborg Stift i den videre planlægning. Aalborg Stift forbeholder sig retten til at komme med yderligere bemærkninger. Svar: Taget til efterretning. 2. Bemærkning fra Simon og Dorthe Rothmann vedrørende udvikling af Stae Dejligt at der er en der tør tage initiativ og risiko for at udvikle byen. En fantastisk idé. Svar: Taget til efterretning. 3. Bemærkning fra Joan og Klaus Wehner vedrørende udvikling, sammenhæng, trafik og grøn kile Nærmeste naboer lige syd for områdets østligste hjørne, hvor indkørslen til området vil komme til at være. Finder udvidelsen er en god mulighed for at udvikle byen og skabe større variation i boligmassen, som er præget af Nøddevejskvarteret fra starten af 1970 erne. Spændende med grunde fra 400 m 2 til m 2. Vigtigt at der bliver en sammenhæng mellem det eksisterende Nøddevejskvarter og det nye område. Stiforbindelser bliver derfor vigtige, ligesom det er vigtigt at skabe rum/pladser i bebyggelsen med små aktivitetsområder. Området må forventes at tiltrække børnefamilier. Derfor vigtigt at gøre det børnevenligt f.eks. ved at sikre lav fart gennem begrænsninger, smalle veje mv. Desuden opfordres til et blødt vejforløb, med så få kryds som muligt, så der ikke bliver start/stop steder på tilkørselsvejen. I forhold til den grønne kile mellem vores ejendom og tilkørselsvejen til området, ønskes tinglyst krav om et tæt minimum 2 meter højt levende hegn for at skabe en afgrænsning til vejen. Det kan ligeledes være med til at skabe en flot indkørsel til området fra Mandelvej med skrænter og træer på begge sider. Svar: Taget til efterretning. De nævnte fokuspunkter er alle forhold, der skal arbejdes med i den videre planlægning for området. Det er meget væsentligt, at der arbejdes med at skabe en god sammenhæng mellem det eksisterende boligområde og det nye område. Desuden at der tages højde for de eksisterende boligers kvaliteter i forhold til omgivelserne f.eks. i forhold til beplantning og terræn. 4. Bemærkning fra Evelien Metselaar og Morten Larsen vedrørende modstand mod den nye udstykning Vi har købt hus op til de åbne marker på en rolig blind vej. Vi læste om byen inden vi købte hus i september 2016 og blev blandt andet forelsket i den ro der er, ligesom det faldt os i øjnene igen og igen, at der er et godt sammenhold i byen. Det var bestemt ikke en del af vores tanker, at der ville komme nye naboer i baghaven. Vi ser det ikke som noget godt at udstykke flere grunde i Stae, hvilket skyldes både personlige holdninger men også faktuelle bekymringer. Hvordan kan der udstykkes 50 nye grunde i en by der har ca. 140 boliger. Betyder de 10 ældre/singleboliger at man vil have flere ældre til byen, hvor der ingen service er. Og singleboliger hvad er formålet med disse små boliger der er snakket om børnefamilier. Vi er imod udstykningen på grund af; mistet udsigt, mistet ro og det private i haven, indsigt fra de nye huse til vores hus og have, nye veje langs begge vores skel, bekymring for vores fremtidige børn på grund af hurtigt kørende biler, salg af gamle huse vil ikke være attraktivt efter udstykning. Hvem kommer til at passe de fælles områder. Gangstien ser i dag generelt træls ud, og borgerforeningen har sagt at de ikke skal have noget med fællesområderne at gøre. kl Side 321 af af 1068

25 Der er tomme byggegrunde i Vester Hassing. Hvis de ikke engang kan sælges, hvordan skal det så ske i Stae? Vores hus havde stået til salg i 3 år, og flere huse i Stae har stået til salg i flere år. Virker lidt for optimistisk at udstykke 50 byggegrunde. Sammenholdet i Stae er super godt, der er masser af aktiviteter og et dejligt borgerhus, der bliver passet godt på. Hvordan bliver det med 50 nye huse? Byen splittes i to, og borgerhuset vil forfalde, da nordsiden af byen ikke kommer til at bruge det længere, da der kommer nye fællesområder her. Er ikke meget for flere fællesområder i så lille en by som Stae, da børnene nord for Halsvej så ikke længere vil komme på legepladsen ved borgerhuset. Endelig er vi bekymret for om vores hus vil kunne holde til den tunge maskinkørsel. Husene på Agernvej er bygget på bakkesand, og kan ved mange vibrationer godt give sig, og slå revner i soklen. Hvem skal betale for det? Håber vores synspunkter bliver taget med i overvejelserne om at stoppe udstykningen. Vi har mange bekymringer, og vil ikke miste vores drømmehus og vores fred og ro i dejlige Stae. Svar: Taget til efterretning. I forbindelse med den videre planlægning er der fokus på dels at skabe en sammenhæng mellem de eksisterende boligområder og det nye område, og dels at tage højde for de eksisterende boligers kvaliteter i forhold til omgivelserne. Det kan være i form at beplantning og/eller grønne arealer med stiforbindelser mellem det nye og det gamle område. Det kan være placering og udformning af veje og stier. I forbindelse med en planlægningen ikke bare i Stae men også i andre byer/områder vil kommunen gerne sikre en mangfoldighed i udbuddet af grunde og boliger. Et delområde med tæt/lav boliger stemmer godt overens med dette, så det ikke udelukkende er parcelhusgrunde, der åbnes mulighed for. Når der planlægges nye boligområder, stilles der krav om, at der skal etableres fælles fri- og opholdsarealer i forbindelse med området. Disse drives af den grundejerforening, der skal oprettes i området. Det kan betegnes som lokale fri- og opholdsarealer, som skal medvirke til at sikre noget kvalitet i boligområdet. Det er ikke en afløser for byens fællesområde ved borgerhuset, der fortsat må forventes at være der, hvor byen samles. Det kan altid diskuteres, hvad behovet er for nye grunde i en by. Hvilken type grunde og boligtyper, hvor mange etaper skal udstykningen deles op i osv. Den videre planlægning vil tage udgangspunkt i en samlet plan, så der sikres sammenhæng særligt i forhold til veje, stier, beplantning og grønne områder. Selve udbygningstakten er ikke noget vi fra kommunens side kan gå ind og fastsætte krav om. 5. Bemærkning fra Ole Stein vedrørende samrådet og borgerforeningens rolle samt en række grunde til at der ikke skal ske udstykning For det første forundret over at kommunen sender forslag om 46 byggegrunde i høring, når det allerede sidste år blev underkendt af Erhvervsstyrelsen, som det står i Nordjyske 18. august. For det andet undrer det at kommunen ikke har undersøgt Samrådets såkaldte opbakning, da den ikke er objektiv men personlig. Samrådet har ikke givet tilsagn til at formanden kunne tage sagen op med kommunen, men alene at Samrådet generelt bakker op om udviklingsplanen for Stae-Vester Hassing. Dette kom også til udtryk på repræsentantskabsmøde i Samrådet, hvor der var uenighed om Samrådets rolle, og flere var enige om at byens borgere skulle spørges, før evt. planer gik i gang. Det eneste borgerne i Stae er informeret om var til en oplysningsaften om udstykningen. Her ytrede samrådsformanden Samrådets opbakning og borgerforeningsformanden ytrede borgerforeningens opbakning begge uden at have hørt byens borgere. Projektet blev fremlagt som om lokalplanen allerede var vedtaget, hvorfor der ikke var nærmere diskussion om det var til gavn eller gene for byen. Tegninger over udstykningen er heller aldrig udleveret, hvilket kan undre, hvis grundejer vitterligt ønsker byen involveret. Endeligt undrer det at kommunen ikke har tjekket for inhabilitet, når samrådsformanden er medejer af et firma, der arbejder med udstykninger, og som derfor kunne have økonomisk interesse i projektet. Ved at acceptere dette siger kommunen reelt ok til at man melder sig ind i et samråd for at pleje egne interesser og ikke lokalområdet, som ellers er formålet. Disse forhold burde være nok til at kommunen sætter sagen i bero. Men for at tilsvarende planer ikke skal komme på bordet igen er her en række grunde til at der ikke skal ske udstykning op de udvalgte grunde: kl Side 422 af af 1068

26 - 46 nye grunde i en by med 140 grunde er på ingen måde tilpasning til byens identitet og størrelse. Tiltrækningen til Stae er netop dens størrelse. Det vil ødelægge byens fred og ro. Der vil komme langt flere biler som vil genere beboerne ud til Mandelvej. - Limen mellem den større del af byen nord for Halsvejen og den mindre del syd for er borgerhuset og dets legeplads. I planerne er der grønne legeområder til børn, så de ikke længere skal over Halsvejen. Det vil fjerne interessen for legepladsen ved borgerhuset, og dermed også interessen for fælles arrangementer ved borgerhuset. - Byen vil blive skævvredet endnu mere end den er i dag, og den sydlige del vil bestå af huse uden tilknytning til resten af byen. - Huse til salg er ofte til salg i måneder og år, hvilket ses på de 8 der er til salg. 50 nye boliger vil ikke gøre det nemmere at sælge de eksisterende. Blot afskrække folk fra en by hvor mange huse er til salg. - Tæt/lav bebyggelse på 110 m 2 er ikke attraktivt for børnefamilier, da de er for små. Det er interessant for enlige, men byen lever ikke op til et sted for ældreboliger, da der ikke er indkøbsmuligheder. Hvem skulle så have interesse i at købe boligerne. - I forhold til boligpriserne er det urealistisk at de overhovedet kan sælges i Stae. - Der er ikke godkendt nye udstykninger de sidste 40 år. Hvis Stae vitterlig var så attraktiv og efterspørgslen så stor som kommunen hævder, så ville byen for længst have udviklet sig som Vester Hassing - Kan kloaksystemet håndtere 46 nye boliger der er allerede problemer i dag. Det vil være en stor udgift for kommunen. - Stae er bygget på sandjord med risiko for sætningsskader og efterfølgende erstatningskrav. - Udviklingen bør ske i Vester Hassing, så byens funktioner og butikker understøttes. Får ikke samme effekt ved at placere grundene i Stae, da man så lige så godt kan køre til Vodskov, hvor udvalget er større. - Endelig har os der har købt hus ud til marken netop købt huset for adgangen til markerne. Ændres denne udsigt til boliger, fjernes værdien for os som ejere. En udstykning i den nordlige del af Stae vil ikke være en udvikling af byen, men en afvikling af dens harmoni, idyl og nære adgang til natur, og vil blot gøre den til en uinteressant middelstørrelses landsby, som ingen gider flytte til kun fra incl. os selv. Vi er derfor stærkt imod udstykningen. Svar: Taget til efterretning. Problematikken om udlæg af byggegrunde var ikke en Stae-problematik det var generelt udlæg af nye grunde i hele kommunen. Det har der været en dialog med Erhvervsstyrelsen om, som nu er afsluttet. Samme problematik har desuden været i andre kommuner. I forhold til den lokale opbakning er det vanskeligt for kommunen at vurdere hvordan sammensætningen af samrådet er, om det repræsenterer og varetager alle og alles interesser. Indtrykket har været, at der var en interesse i at understøtte mulighederne for en udvikling af området i form af et boligområde med parcelhuse og tæt/lav byggeri. I forhold til information om projektet i lokalområdet, er det op til bygherre hvad der skal orienteres om. Det er ikke noget vi fra kommunens side blander os i. Bygherre har haft et bud på hvordan området ønskes disponeret, og det har været udgangspunkt for at tage en dialog med kommunen. Fra kommunens side har vi ikke forholdt os konkret til den ønskede disponering det vil først ske i den næste fase af planlægningen, hvor der skal udarbejdes et lokalplanforslag. Her involveres de forskellige fagligheder i den konkrete planlægning. Når kommunen sætter gang i en planlægning involveres lokalområderne. Dels i forbindelse med fordebatten, som er den der aktuelt er indsendt bemærkninger til. Dels i forbindelse med lokalplanen, hvor der bliver en offentlig høring på 8 uger. Se i øvrigt besvarelse til bemærkning 4. 5a. Bemærkning fra Ole Stein vedrørende Borgerforeningens holdning til udstykning kl Side 523 af af 1068

27 Efter Samrådsmøde har Borgerforeningen orienteret os om, at de nu ikke har nogen holdning til udstykningen modsat tidligere på borgermødet om udstykningen, hvor man alene talte for udstykningen, da man satte lighed mellem udvikling og enhver form for udstykning. Det virker på os til at nogen har indset at opbakningen alene tilgodeså en enkelt jordejers interesser frem for flertallet af borgernes. Svar: Taget til efterretning. 6. Bemærkning fra Susanne og Bjarne Thøgersen vedrørende betydning for Stae, hegn, vedligeholdelse og behovet for nye grunde Umiddelbart kunne man, ligesom der blev forsøgt fremsagt på borgermødet, fristes til at syntes at flere boliger i Stae vil være en god ting. Men faktum er at det vil have den modsatte effekt. Vi bor op til marken, hvor grundene eller vejnettet anlægges. Der er en tinglyst servitut om at der skal være tre rækker lige hegn i skel. Træerne blev fjernet for 4,5 år siden af den tidligere ejer med ordene sker der ændringer på marken bag ved jer reetablerer jeg naturligvis læhegnet igen. Nu er der planer om byggeri, og det lader ikke til at lodsejeren har i sinde at tage hensyn til dette. Nu kommer der grønne områder/legeområder lige bag vores hus med direkte udsigt til vores have. Det vil aldrig give fred og ro i haven. De eksisterende grunde er sandjord, hvor der vil være risiko for sætningsskader med de tunge køretøjer mv. I byggeperioden. Vores forsikringsselskab siger de ikke dækker sætningsskader men hvor skal regningen så sendes hen? Har svært ved at forstå behovet for byggegrunde i Stae. Flere ejendomme har været til salg gennem længere tid. Det vil være bedre at få dem solgt inden man begyndte at tale om nybyggeri. Vil nybyggeriet betyde, at det bliver sværere at komme af med vore ældre huse. Vi der ligger tæt op ad marken vil døje med støv og støjgener i byggeperioden, der kan vare flere år. Har man et bud på hvor mange grunde der allerede skulle være solgt? Det ville være bedre at rykke grundene til Vester Hassing for derved at styrke byens handelsliv. Hvem skal vedligeholde de grønne områder? Er det os lodsejere der ligger op til arealerne eller påtager Aalborg Kommune sig udgiften? 50 nye boliger vil ødelægge freden og roen. Der vil komme 50% flere biler til byen, som vil genere dem der bor ud til Halsvej, Mandelvej eller den nye vej på det udstykkede område. Tvivler meget på at folk vil betale det en grund eller et hus kommer til at koste, når de tilsvarende i nabobyerne koster mindre. Mener ikke børnefamilier ønsker små boliger på 110 m2, og ældreboliger kan ikke eksistere i Stae, da der ingen butikker er. Hvem skal så bo i boligerne? Hvis området skal holdes i live, er det afgørende vi ikke tager noget fra Vester Hassing. Stae får det ikke bedre af at blive større tværtimod. Charmen og fælleskabet forsvinder. Flere af os nær udstykningen ønsker ikke at blive boende, da vi har købt husene for fred, ro og landlig udsigt. Flere huse kommer til salg, og byen bliver endnu mindre attraktiv for ny-tilflyttere. Svar: Taget til efterretning. Sammenhængen mellem de eksisterende boligområder og det nye område er et væsentligt fokuspunkt i den videre planlægning herunder at der tages højde for de eksisterende boligers kvaliteter i forhold til omgivelserne. Det er hele disponeringen af området med blandt andet placeringen af grønne arealer, men det er også f.eks. beplantningsbælter i tilknytning til de eksisterende grunde. Det er der således mulighed for at fastsætte krav om i en lokalplan. I forhold til sætningsskader er det et anliggende mellem to private parter. Det er således ikke noget kommunen er indblandet i med mindre det var kommunen, der var bygherre. Se i øvrigt besvarelse til bemærkning 4 7. Bemærkning fra Jan Stig Jensen vedrørende bekymring om planerne angående nyt boligområde Vi var med til møde i borgerhuset i Stae angående planerne i november Der var stor modstand og skepsis i mod planerne på mødet, selv om manden bag planerne vil have det til at lyde som bred opbakning. Er der behov for flere boliger i Stae set i lyset af tomme byggegrunde i Vodskov, Langholt og Vester Hassing og planer om 9000 mennesker på Stigsborg Brygge? kl Side 624 af af 1068

28 Kan kommunen garantere kloakeringen i Stae, som er gammel og trænger til renovering. Kan kloakkerne klare den større mængde spildevand og regnvand uden at os i den lavere liggende del af Stae vil få problemer med oversvømmelse og stoppede kloakker? Vil kommunen erstatte/kompensere for skader og støj og støvgener på husene på og op til Halsvej på grund af ekstra meget tung trafik (arbejdskørsel) til de mange nye grunde der skal bebygges. Vil kommunen forbyde tunge lastbiler på Halsvej og i stedet lave en arbejdsvej fra omfartsvejen nord for området? Hvis projektet realiseres, hvad vil man så gøre for at løse problemerne med den større daglige trafikmængde og den deraf følgende støj og forurening? Svar: Taget til efterretning. I Aalborg Kommunes fysiske vision 2025 er de fastsat, at kommunen gerne vil medvirke til at skabe muligheder for udstykninger mv. under forudsætning af at der er realisme i planerne og der er en lokal opbakning til det. Det har været indtrykket i dette projekt, at der også var en lokal interesse i at skabe mulighed for en udvikling af området i form af et boligområde med parcelhuse og tæt/lav byggeri. I den videre planlægning vil de forskellige problemstillinger blive undersøgt og vurderet nærmere før der foreligger nogen løsninger. Det omhandler blandt andet kloakering, trafikafvikling og miljøforhold. Umiddelbart er det ikke realistisk, at der gives tilladelse til at etablere en arbejdsvej og dermed en udkørsel til omfartsvejen. Det må forventes at trafikken skal ad Mandelvej. 8. Bemærkning fra Jakob Iversen vedrørende stier og levende hegn Ønsker at der ved udstykning bliver en sti og levende hegn gerne frugttræer - mellem de nuværende grunde på Agernvej og de nye grunde Svar: Taget til efterretning. Sammenhængen mellem de eksisterende boligområder og det nye område er et væsentligt fokuspunkt i den videre planlægning herunder at der tages højde for de eksisterende boliger kvaliteter i forhold til omgivelserne. Det er hele disponeringen af området med blandt andet placeringen af grønne arealer, men det er også f.eks. beplantningsbælter i tilknytning til de eksisterende grunde. Det er der således mulighed for at fastsætte krav om i en lokalplan. 9. Bemærkning fra Familie i Stae vedrørende behovet for udstykning og den trafikale påvirkning Et afgørende ønske er vel også i kommunalt regi at forbinde Vester Hassing og Stae. Derfor undrer det at der skal bygges flere boliger i Stae. Er der efterspørgsel efter nye grunde og er det dokumenteret? Undrer sig over at der er efterspørgsel, når en del huse allerede er til salg og ikke er mulige at sælge. Ved vejadgang fra Mandelvej til det nye boligområde kører der tons tunge og hurtigkørende landbrugsmaskiner, hvilket er til gene og fare for øvrige trafikanter og specielt i et stille og roligt boligkvarter. En udstykning betyder endnu flere køretøjer. Der stilles spørgsmålstegn ved afgrænsningen af området, arealbehovet og afrundingen af byen mod nordøst. Hvor findes dokumentation for det? Det undrer at der i den foreløbige tidsplan og inden offentlig høring, er en forventning om en positiv godkendelse af planforslagene. Svar: Taget til efterretning. I Aalborg Kommunes fysiske vision 2025 er de fastsat, at kommunen gerne vil medvirke til at skabe muligheder for udstykninger mv. under forudsætning af at der er realisme i planerne og der er en lokal opbakning til det. Det har været indtrykket i dette projekt, at der også var en lokal interesse i at skabe mulighed for en udvikling af området i form af et boligområde med parcelhuse og tæt/lav byggeri. Trafikafviklingen, den øgede trafikbelastning og trafiksikkerheden skal undersøges og vurderes i den videre planlægning. Herunder hvordan sammenhængen til eksisterende stiforbindelser sikres bedst muligt. kl Side 725 af af 1068

29 Spørgsmålene om afgrænsning, arealbehov og afgrænsning mod nordøst er fokusområder vi fra kommunens side har peget på i den videre planlægning. Det er således forhold vi mener skal have et særligt fokus i et konkret lokalplanarbejde. En foreløbig tidsplan har til formål at give et indblik i den planproces der igangsættes, hvis det politisk besluttes at der skal udarbejdes en lokalplan. Den er foreløbig netop fordi forudsætningen er, at der sker en politisk godkendelse. 10. Bemærkning fra Ove og Hanne Lykke vedrørende trafikken på Mandelvej og trafiksikkerheden Ved et nyt boligområde vil trafikken på Mandelvej forøges. Bør være fokus på, hvordan de to røde punkter (på vedlagt bilag) sikres bedst muligt. Det vi oplever i dag er dels cyklister (ofte børn) der kommer ræsende fra cykelstien ud på Mandelvej. De glemmer at stoppe. Dels cyklister der kommer fra Nøddevej og ud på Mandelvej, og blot svinger uden at tjekke trafikken fra venstre. Hver gang tænker vi gud ske lov der ikke kom en bil. Svar: Taget til efterretning. I forbindelse med den videre planlægning vil betydningen af den øgede trafik trafikafvikling og trafiksikkerhed blive undersøgt og vurderet nærmere. 11. Bemærkning fra Stae Vester Hassing Samråd vedrørende opbakning til udstykningen Stae-Vester Hassing Samråd bakker op om udvikling og udvidelse af vores boligområder i vores lokalområde i forhold til den udviklingsplan, som ligger for vores område. Gennem input fra medlemmer vurderes det, at der er et fremtidigt behov for ældre-/singleboliger samt nye grunde til tilflytning af børnefamilier. Ældre der ønsker at blive boende i området har svært ved at finde egnede boliger, hvorfor de bliver boende i deres parcelhus, der bedre egner sig til børnefamilier. Ligeledes er muligheden for at købe parcelhusgrund i området begrænset, hvorved det er svært at tiltrække familier, der ønsker at etablere sig i en ny bolig. De udmeldinger vi har fået fra børnehaver og skole i området er gunstige i forhold til at kunne rumme nye familier, ligesom en udvikling vil være med til at støtte handelslivet i Vester Hassing. Samrådet lægger vægt på samspil og samhørighed mellem Stae og Vester Hassing. De to byer er tæt forbundet og beboerne i Stae udnytter de faciliteter og muligheder der er i Vester Hassing. Den nye udstykning ligger sig op ad denne holdning, da den afrunder Stae by mod Vester Hassing og dermed kan underbygge samhørigheden mellem byerne. Samrådet deltog i det informationsmøde Simon Bak Mortensen afholdte om projektet. Overordnet var der en meget positiv holdning til projektet, dog med et par modstandere, som man kunne forvente. Svar: Taget til efterretning. 12. Bemærkning fra Mads Peter Sørensen vedrørende udvikling og stiforbindelser Udstykningen er yderst velkommen og tiltrængt for området. Hører ofte om interesse i at flytte til området, men at muligheden ikke foreligger i dag. Bor selv op til marken hvor den mulige udstykning kommer. Ved fra samtale med de nærmeste beboere omkring mig, at de også er positive over denne udvikling. Vigtigt at fokusere på stisystemet, så det nuværende udvides, da det kan medvirke til at skabe en sikker fremkommelighed både i området husene imellem og i forhold til stisystemet til børnenes skole og idrætshal i Vester Hassing. Svar: Taget til efterretning. kl Side 826 af af 1068

30 Sammenhængen mellem de eksisterende boligområder og det nye område er et væsentligt fokuspunkt i den videre planlægning. Det drejer sig blandt andet om stiforbindelser, hvor der også er fokus på trafiksikkerheden i forbindelse med tilkobling til det eksisterende stisystem. kl Side 927 af af 1068

31 Bilag: By- og Landskabsudvalget Bemærkninger i samlet PDF kl Side af 10 68

32 Punkt 5. Godkendelse af tillæg til Planstrategi 2016 for Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Tillæg til Planstrategi 2016 for Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder inden for Kystnærhedszonen. Beslutning: Anbefales. kl Side 129 af af 568

33 Sagsbeskrivelse Den forventede modernisering af planloven giver kommunerne nye muligheder for - at udpege udviklingsområder inden for kystnærhedszonen, hvor der gives større adgang til at planlægge for byudvikling og gives tilladelse til anlæg, - at udlægge nye sommerhusområder med op til sommerhuse, under forudsætning af, at kommunerne lader områder med mindst ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen tilbageføre, og - at overføre sommerhusområder i kystnærhedszonen til byzone. Den moderniserede planlov forventes at træde i kraft den 1. juli Erhvervsministeren har udsendt invitationsskrivelse til Kystkommunerne, hvor han opfordrer kommunerne til at indsende ansøgninger om udpegning af konkrete udviklingsområder samt omlægning af sommerhusområder inden den 15. oktober Indholdet i forslag til modernisering af planloven samt i diverse udkast til opfølgende vejledninger definerer: - Udpegningen af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder sker gennem et landsplandirektiv, der udstedes af Erhvervsministeren på baggrund af ansøgninger fra de enkelte kommunalbestyrelser. - Kommunalbestyrelsens ansøgning skal baseres på en konkret og systematisk vurdering af kystlandskabet og på en kommuneplanstrategi, eventuelt i form af et tematillæg. - Kommunernes udpegning af udviklingsområder vil skulle ske parallelt med kommunernes udpegning af eksisterende og potentielle naturområder til Grønt Danmarkskort, herunder i kystnærhedszonen, således at såvel udviklingsområder som indsatsen for at sikre flere og større sammenhængende naturområder kommer til at indgå integreret i kommuneplanlægningen. For at kunne udnytte de nye muligheder i kystnærhedszonen er Tillæg til Planstrategi 2016 for Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder inden for Kystnærhedszonen udarbejdet. Tillægget skal anvendes som grundlag for fremsendelse af en ansøgning til ministeren inden den 15. oktober Udviklingsområder Intentionen med udpegning af udviklingsområder er, at kommunerne får mulighed for at udvikle byer og landsbyer på en måde, der giver nye potentialer for vækst og udvikling i lokalsamfundet og i kommunen. Det kan handle om arealer til nye boliger, nye virksomheder eller udvidelse af eksisterende virksomheder og udvikling af turistfaciliteter. I udviklingsområderne vil de nye mere fleksible regler for landzoneadministration gælde, så borgere og virksomheder inden for kystnærhedszonen også kan opnå de umiddelbare rettigheder, der i den moderniserede planlov er indarbejdet som generelle regler i landzonen. Udviklingsområder kan ikke udlægges i områder med særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser. I Aalborg Kommune er der udlagt følgende typer udviklingsområder: - Udviklingsområder omkring Aalborg og de større oplandsbyer. Disse områder er udlagt for at sikre udviklingsmulighed for Aalborg og de større oplandsbyer med særlige vækstpotentialer. Områderne vil løbende kunne indarbejdes i berørte by- og bydelsbeskrivelser samt kommuneplanrammer og overført til byzone via lokalplanlægning. - Udviklingsområder omkring øvrige oplandsbyer og landsbyer. Hensigten med udpegningen af disse områder er at skabe bedre mulighed for at udvikle attraktive oplandsbyer og landsbyer via frihed og fleksible rammer for en lokal forankret udvikling. Realisering af sådanne udviklingsprojekter vil udløse kommuneplantillæg og lokalplan som nu. De udpegede udviklingsområder bliver endvidere omfattet af reglerne i planloven om administration af landzoneområder uden for kystnærhedszonen, herunder de umiddelbare rettigheder for borgere og virksomheder. kl Side 230 af af 568

34 - Udviklingsområder med nye rettigheder for borgere og virksomheder. De udpegede udviklingsområder bliver omfattet af reglerne i planloven om administration af landzoneområder uden for kystnærhedszonen, herunder de umiddelbare rettigheder for borgere og virksomheder. Varetagelsen af landskabs-, natur- eller miljøinteresser samt den konkrete afgrænsning af de udpegede udviklingsområder fremgår af Tillæg til Planstrategi 2016 for Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder inden for Kystnærhedszonen. Omlægning af sommerhusområder Intentionen med den nye mulighed for omlægning af sommerhusområder er at annullere ikke udnyttede og uaktuelle sommerhusområder mod at få en mulighed for udpegning af nye områder med mere egnede placeringer. Den enkelte kommune skal anvise, hvilke ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen, der kan tilbageføres, så der byttes eksisterende ubebyggede sommerhusområder med nye i forholdet 1:1 i de kommuner, hvor det er muligt. Ejerne af ferielejligheder i det eksisterende Koldkær Feriecenter ønsker at få ophævet hotelpligten for feriecenteret. Dette kan kun ske, såfremt området udlægges som sommerhusområde og ferielejlighederne opfattes som sommerhuse på højkant. Koldkær Feriecenter ligger i landzone men midt i sommerhusområdet mellem Hou og Hals. Med tillægget til Planstrategi 2016 gives der mulighed for at ophæve hotelpligten for Koldkær Feriecenter ved at overføre området fra landzone til sommerhusområde. Feriecenteret rummer mulighed for 75 ferielejligheder/feriehuse, der ved beregning svarer til et område på ca. 9 ha. Udlægget af nyt sommerhusområde modsvares af, at det uudnyttede sommerhusområde ved Porsheden/Klitgård reduceres med 9 ha. Området er i dag på ca. 36 ha og ikke lokalplanlagt. Overførsel af sommerhusområder i kystnærhedszonen til byzone Muligheden kan anvendes til at få en mere aktuel og skarp grænse mellem byzone og sommerhusområde. Det er kun sommerhusområder i umiddelbar tilknytning til eksisterende sammenhængende byzone, der kan overføres, så byen udvikles indefra og ud. Det er desuden forudsat, at mindst ¾ af de berørte grundejere skal ønske en overførsel til byzone. Tillæg til Planstrategi 2016 lægger ikke op til, at muligheden for overførsel af sommerhusområder i kystnærhedszonen til byzone udnyttes i Aalborg Kommune, da der ikke er oplagte områder at overføre. Miljøvurdering "Lov om Miljøvurdering af planer og programmer" opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering (i form af en miljørapport) med det formål at fremme bæredygtig udvikling. Kommunen har udarbejdet en miljørapport for Tillæg til Planstrategi 2016 for Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder inden for Kystnærhedszonen. Miljørapporten findes som bilag. Økonomi Erstatning I forbindelse med tilbageførsel af privat ejede arealer til landzone kan der ydes erstatning for udgifter, ejeren har afholdt med henblik på ejendommens udnyttelse som sommerhusområde. Reglen begrænser erstatningskravet til positive udgifter afholdt som følge af ejendommens placering i sommerhusområde. Det kan omfatte udgifter afholdt til landinspektør, arkitekt og advokat for bistand med henblik på arealets udnyttelse som sommerhusområde. Forvaltningen er i dialog med ejeren af arealet, der ønskes tilbageført fra landzone til sommerhusområde, om evt. afholdte udgifter. Frigørelsesafgift og godtgørelse for grundskyld Den nu ophævede lov om frigørelsesafgift (ophævet i 2004) indebar, at der skulle betales frigørelsesafgift, når en ejendom, der blev benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, blev overført til sommerhusområde. I forbindelse med tilbageførsel til landzone skal den betalte frigørelsesafgift tilbagebetales. Det gælder dog kun, hvis den nuværende ejer også var ejer, dengang frigørelsesafgiften blev betalt. Den nuværende ejer har erhvervet arealet i 2009, så der skal ikke tilbagebetales frigørelsesafgift. kl Side 31 af af 568

35 Jævnfør lov om kommunal ejendomsskat skal der ydes en godtgørelse til ejere af ejendomme, der tilbageføres til landzone, for en del af den grundskyld, der har været betalt. Godtgørelse ydes for en periode, der regnes fra og med det kvartal, hvori den pågældende ejer har erhvervet ejendommen, og til det tidspunkt hvor en vurdering af ejendommen efter tilbageførslen til landzone får skattemæssig virkning. kl Side 432 af af 568

36 Bilag: By- og Landskabsudvalget Tillæg til Planstrategi 2016.pdf Miljørapport til Tillæg til Planstrategi Udpegning af udviklingsområder o gomlægning af sommerhusområder inden for Kystnærhedszonen kl Side 533 af af 568

37 Punkt 6. Godkendelse af opsamling på naboorientering. Omdannelse af Bygaden 28 til boliger By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender, at der igangsættes en lokalplanproces på baggrund af de indkomne indsigelser i naboorienteringen om ændret anvendelse for ejendommen Bygaden 28 i Gl. Hasseris. Beslutning: Godkendt. kl Side 134 af af 568

38 Sagsbeskrivelse Oversigtskort By- og Landskabsforvaltningen udsendte en naboorientering den 29. marts 2017 omhandlende en ansøgning om omdannelse af landbrugsejendommen, Bygaden 28, til boliger. Ansøgningen er indsendt som et projektforslag i en forhåndsdialog af Arkitekterne Bjørk & Maigård på vegne af Claus Linde. Det har været ansøgers intention at klarlægge, hvorvidt der kunne etableres boliger i landbrugsbygningerne inden udarbejdelsen af et detaljeret projekt. Ejendommen for Bygaden 28 er omfattet af lokalplan Det ansøgte er ikke i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser om anvendelse, hvoraf det fremgår, at landbrugsbygninger, som ikke længere er nødvendige for landbrugsdriften, må ikke indrettes til boliger, men kan indrettes til enkelte, mindre erhverv. Det ansøgte kræver derfor en dispensation fra lokalplanen eller udarbejdelsen af en ny lokalplan. Naboorienteringen var udsendt i 14 dage og kommunen har modtaget 19 skriftlige henvendelser. På baggrund af naboorienteringen er det forvaltningens indstilling, at der udarbejdes en lokalplan, der sikrer offentlighedens inddragelse i den fremtidige udvikling af Gl. Hasseris landsby, samt fastlægger bebyggelsesregulerende bestemmelser, der sikrer landsbypræget. Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Jan Ipland, formand for Hasseris Grundejerforening 2. Peter Larsen, Industrigårdens Boliginvest A/S 3. Birthe Lund og Jeppe Sommer, Bygaden 30C, 9000 Aalborg. 4. Bygaden 26A, 26B, 26C, 26D, 24B, 9000 Aalborg 5. Kirsten Gøtzsche-Larsen og Børge Christian Bøjer, Bygaden 26A, 9000 Aalborg 6. Lis og Viggo Winther Sørensen, Bygaden 24B, 9000 Aalborg 7. Keld Christensen, Bygaden 6, 9000 Aalborg 8. Niels Madsen, på vegne af ejerforeningen 24A 9. Lars Nielsen 10. Claus Bredal og Anna Magrethe Høstgaard, Bygaden 30B, 9000 Aalborg kl Side 235 af af 568

39 11. Charlotte Kåre Nielsen og Lars Kåre Nielsen, Bygaden 30A, 9000 Aalborg. 12. Bestyrelsen for Gl. Hasseris Landsbyforening, Leif Elbo, Helle Elimar, Erling Skovgaard Andersen og Lars Stenbygaard 13. Preben Søndergaard, Toften 2, 9000 Aalborg 14. Lene Dissing og Erling Petersen, Bygaden 32E, 9000 Aalborg 15. Bygaden 24D, 24E, 24F, 24G, 24H, 24L, 9000 Aalborg 16. Per Espensen 17. Birgitte Jørgensen og Erling Andersen, Bygaden 35, 9000 Aalborg. 18. Birgitte Jørgensen, Bygaden 35, 9000 Aalborg. 19. Alma og Børge Høj, Bygaden 37, 9000 Aalborg Henvendelserne er behandlet efter emne nedenfor. Lokalplanpligt Indsiger (ad. 1) gør opmærksom på, at byggeriet er lokalplanpligtigt og kræver udarbejdelse af en lokalplan for byggeriet. Indsigerne (ad. 11,12,14) angiver, at dispensationen er vidtgående i forhold til anvendelsen af bygningerne og bebyggelsesprocent, samt at en lokalplan bliver ligegyldig, hvis der gives for mange dispensationer. Svar: Iht. planlovens 19 kan Kommunalbestyrelsen dispensere fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. En lokalplans bestemmelser om anvendelse betragtes som lokalplanens principper. By- og Landskabsforvaltningen mener dog, at en anvendelsesændring fra lettere erhverv som kontorer mm. til boliger er en mindre ændring, hvorfra der kunne dispenseres i dette tilfælde. På baggrund af de indkommende indsigelser indstiller forvaltningen, at der ikke dispenseres, men at der igangsættes en lokalplanproces for projektet. Manglende oplysninger om projektet i naboorienteringen Mange af indsigerne (ad. 2, 3, 8, 10-16, 19) efterspørger et mere uddybende materiale i naboorienteringen. De henviser til, at det medsendte materiale er mangelfuldt, hvorfor det er svært at forholde sig konkret til projektet. De ønsker bl.a. følgende uddybet: Antal af boliger. Placering af indkørsel og parkering til boligerne. Højder på bygningen i forhold til terrænet, da terrænet er skrånende og for at forstå omfanget af byggeriet. Indkigsforhold Nybyggeri eller istandsættelse af eksisterende byggeri. Om der påtænkes yderligere boliger i det nuværende haveområde. Svar: Ovenstående punkter er ikke belyst tilstrækkeligt i projektmaterialet og bør klarlægges. I en lokalplanproces vil der blive redegjort for de nævnte problemstillinger og det vil være muligt for borgerne at sætte sig ind i problemstillingerne i den offentlige høring af lokalplanen. Fortætning og trafikale forhold Indsigerne (ad. 3-12, 15, 17-19) udtrykker bekymring for den fortætning, der vil ske i Gl. Hasseris med etableringen af et yderligere antal boliger, samt en øget trafik på Bygaden, som boligerne vil medføre. Naboer til Bygaden 28 henviser til, at de bor meget tæt op ad den eksisterende landbrugsbygning og at der er forskel på at være nabo til en gård end 9 husstande. Der henvises til, at der er usikkerhed omkring indkørslen til boligerne og den mertrafik der evt. vil komme på naboejendommenes privatfælles veje. Generelt er der et ønske om at bevare landsbypræget med de grønne områder og gårde, som understøtter landsbymiljøet. Mange er flyttet til Gl. Hasseris pga. landsbymiljøet. Der er en frygt for, at flere boliger vil medføre en øget trafik på Bygaden, som allerede synes belastet og som vil påvirke det stille landsbymiljø. Svar: Det er By- og Landskabsforvaltningens vurdering, at der i Gl. Hasseris kan etableres yderligere boliger, hvis der i projektet udvises respekt for det eksisterende landsbymiljø med sikring af de grønne områder. kl Side 36 af af 568

40 Indretning af boliger i eksisterende landbrugsbygninger vurderes at være i overensstemmelse med intentionerne for landsbymiljøet i Gl. Hasseris. Det er ligeledes forvaltningens vurdering, at ombygning af enkelte gårde til 5-10 boliger eller mindre erhverv ikke medfører nogen mærkbar trafikforøgelse i forhold til den nuværende situation. Trafiktællinger fra 2014 viser, at der kører ca køretøjer i døgnet langs strækningen, mens der i 2005 blev målt ca køretøjer i døgnet. Bygaden forbinder to trafikveje og derfor er gennemkørende trafik på Bygaden en forudsætningen for den overordnede trafikstruktur. Bygadens lettere kurvede, smalle og trafiksanerede forløb vurderes at indbyde til at dæmpe hastigheden for at afpasse hastigheden efter forholdene samt lede trafikken af andre veje. Gennemsnitshastigheden på Bygaden nord for Skelagervej er blevet målt til 41,7 km/t mens 85 % af alle køretøjer kørte med en hastighed på 48,6 km/t, hvilket i begge tilfælde er under den gældende hastighedsbegrænsning på 50 km/t. Bygaden er desuden planlagt for en fremtidig gældende hastighedsbegrænsning på 40 km/t. Bygaden vurderes derfor ikke som mindre trafiksikker, end andre sammenlignelige veje og vurderes at kunne absorbere mere trafik. Anvendelse af landbrugsbygninger i Gl. Hasseris Indsigerne (ad. 4, 7, 13) henviser til at en dispensation fra lokalplanen til anvendelse af gården til boliger vil danne præcedens, hvormed øvrige gårde i Gl. Hasseris også kan omdannes til boliger. Dette kan have betydning for landsbymiljøet. Indsiger (ad. 13) mener, at der bør udarbejdes en ny og mere nutidig lokalplan, hvor der tages højde for de gårde, der er tilbage i Bygaden. Svar: Der er langs Bygaden få gårde, som stadig har mindre landbrugsdrift. Iht. lokalplan må ingen af disse gårde indrettes til boliger, men kan indrettes til enkelte, mindre erhverv. Det bør belyses i en offentlig debat, hvilken anvendelse der ønskes for gårdene, når de ikke længere er i landbrugsdrift. kl Side 437 af af 568

41 Bilag: By- og Landskabsudvalget Udkast til naboorientering Bygaden 28 - Indsigelser i samlet PDF Projektforslag.pdf kl Side 538 af af 568

42 Punkt 7. Godkendelse af projekter til realiseringen af afsatte midler: 4 x 3. mio. kr. til almene familieboliger i oplandet By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender, at der udvælges konkrete projekter ifm. realiseringen af kvoter 4 x 3. mio. kr. til almene familieboliger i oplandet for budgetårene Beslutning: Udsat. kl Side 139 af af 268

43 Sagsbeskrivelse Udvælgelse af projekter til realiseringen af afsatte midler: 4 x 3. Mio. kr. til almene familieboliger i oplandet. Ved budgetforhandlingerne 2016 blev der afsat 4 x 3. mio. kroner til opførelsen af almene boliger i oplandet. 3 mio. kr. i kommunal grundkapital svarer til 1500 m 2 altså eksempelvis 15 boliger á 100 m 2 eller 18 boliger á 80 m 2. Den fulde kvote giver mulighed for 6000 m 2 bebyggelse. Der gøres opmærksom på, at grundkapitalindskuddet frem til udgangen af 2018 er 10 % - fra stiger grundkapitalindskuddet formentligt til 14 %. Førnævnte boligstørrelser/ projektstørrelser afhænger derfor af, at der gives Skema A tilsagn inden udgangen af By- og landskabsforvaltningen anbefaler, at man udmønter de 4 x 3. mio. kroner i 3-5 mindre projekter. By- og landskabsforvaltningen modtager løbende forslag til nye projekter fra boligselskaberne, samråd og andre interessenter. Forvaltningen foreslår, at udvalget disponerer den samlede pulje jf. nedenstående. Følgende projektforslag er uopfordrede henvendelser på projekter der i deres overordnede linier matcher kvoterne. Der er ikke blevet indkaldt projektforslag. Projekt Antal ønskede boliger/ m 2 Vadum Nørresundby Boligselskab 25 boliger/ 2500 m2 Tylstrup Foreslået af samrådet Ukendt Sulsted Nørresundby Boligselskab (Senioregnede boliger) 14 boliger/ 1330 m2 Vaarst Plusbolig 15 Boliger/ ukendt størrelse Frejlev Nørresundby Boligselskab 27 boliger/ 2700 m2 St. Restrup Foreslået af privat investor 6-8 boliger/ Ukendt størrelse Grindsted Ukendt kl Side 240 af af 268

44 Punkt 8. Orientering og politiske drøftelser - Plan og Udvikling Beslutning: Nyhavnsgade. kl Side 141 af af 168

45 Punkt 9. Orientering om Trafik- og Miljøberetning By- og Landskabsforvaltningen fremsender til By- og Landskabsudvalgets orientering Trafik- og Miljøberetning Beslutning: Til orientering. kl Side 142 af af 368

46 Sagsbeskrivelse By- og Landskabsforvaltningen har udarbejdet den årlige Trafik- og Miljøberetning gældende for Aalborg Kommune. Beretningen beskæftiger sig med udviklingen inden for seks overordnede temaer: Bilisme, Cyklisme, Kollektiv Trafik, Trafiksikkerhed, Miljø og Intelligente TransportSystemer. Beretningen viser en række nøgleparametre inden for hver af beretningstemaerne. Beretningen udsendes til såvel interne som eksterne samarbejdspartnere i elektronisk udgave. kl Side 243 af af 368

47 Bilag: By- og Landskabsudvalget Trafik og miljøberetning 2016 kl Side 344 af af 368

48 Punkt 10. Orientering og politiske drøftelser - Trafik og Veje Beslutning: Plan for ændring af trafikstrukturen omkring Vesterbro. kl Side 145 af af 168

49 Punkt 11. Orientering og politiske drøftelser - Park og Natur Beslutning: Intet. kl Side 146 af af 168

50 Punkt 12. Orientering og politiske drøftelser - Byggeri og Digital Service Beslutning: Intet. kl Side 147 af af 168

51 Punkt 13. Godkendelse af fastsættelse af salgspriser for parcelhusgrunde Ferskenvej, Hasseris - etape By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender, at 18 parcelhusgrunde på Ferskenvej i Hasseris sælges for mindstepriser på henholdsvis kr., kr., kr., kr., kr. og kr., inkl. moms pr. grund, jfr. sagsbeskrivelsen og vedlagte salgsrids. Beslutning: Godkendt. kl Side 148 af af 368

52 Sagsbeskrivelse By- og Landskabsforvaltningen agter at udbyde 18 parcelhusgrunde i boligområdet Ferskenvej i Hasseris til salg snarest muligt efter By- og Landskabsudvalgets stillingtagen til salgspriserne. Udbuddet af grundene forventes iværksat sidst i juni De 18 parcelhusgrunde udgør anden etape af udstykningen af boligområdet omfattet af lokalplan Boliger og offentlige formål, Ferskenvej, Hasseris, som omfatter i alt 97 parcelhusgrunde, hvoraf 72 grunde er kommunalt ejede og 25 grunde er ejet af Erik Nørgaard-Pedersen. Første etape blev udbudt til salg i december 2014, og alle grundene i denne etape er blevet solgt. Mindstepriserne for grundene er fastsat på baggrund af vurdering fra ejendomsmægler Stig Theilmann, EDC Erhverv Poul Erik Bech. Det indstilles, at de bedst beliggende grunde mod boldbanerne og det grønne fællesareal udbydes til salg for mindstepriser på kr., de midterste og lidt større grunde mod øst udbydes til mindstepriser på kr., de øvrige 8 grunde i midten af udstykningen udbydes til mindsteprisen kr., og at grundene langs Ferskenvej udbydes til mindstepriser på kr. For så vidt angår grundene Ferskenvej 49 og Ferskenvej 57 er mindstepriserne dog reduceret med henholdsvis kr. og kr. pga. af de konstaterede jordbundsforhold. Alle priser er inkl. moms. Byggemodningen af grundene udføres i foråret / sommeren 2017, således at grundene kan overtages af køberne den efter den 1. september Der er foretaget geotekniske undersøgelser af jordens bæreevne på de enkelte grunde i etape 2. Nærmere oplysninger herom vil indgå som del af udbudsmaterialet. Med de konstaterede jordbunds- og vandspejlsforhold vurderes fundering på grundene at kunne ske såvel som direkte fundering på intakte aflejringer og som fundering efter udskiftning af aflejringer over bæredygtigt lag med indbygget sandfyld. På grundlag af den geotekniske rapport vil der således for flere grunde skulle påregnes meromkostninger til udgravning og fundering på indbygget sandfyld. Der er taget højde herfor ved prisfastsættelsen. Det anbefales desuden grundkøberne at foretage yderligere jordbundsundersøgelser, inden bebyggelse projekteres og iværksættes. De foreslåede mindstepriser indeholder ikke tilslutningsbidrag, som efter de aktuelle takster beløber sig til cirka kr. inkl. moms. Det forudsættes, at Aalborg Forsyning, Kloak A/S overtager alt afvandingsanlæg, inkl. forsinkelsesbassiner. kl Side 249 af af 368

53 Bilag: By- og Landskabsudvalget Salgsrids - Ferskenvej, etape 2.pdf kl Side 350 af af 368

54 Punkt 14. Godkendelse af forslag fra Det Radikale Venstre om parkering uden betaling for elbiler og brintbiler Det Radikale Venstres byrådsgruppe har anmodet om at følgende optages på dagsordenen til byrådets møde den 8. maj 2017: "Forslag: At emissionsfri køretøjer kan parkeres uden betaling i den grønne parkeringszone. At emissionsfri køretøjer kan få p-licenser i den røde parkeringszone, uden at betale for det, hvis de i øvrigt opfylder kravene for at få en p-licens. At by- og landskabsforvaltningen undersøger muligheden for på et senere tidspunkt at gennemføre en kr. årlig rabat for emissionsfri køretøjer i den røde parkeringszone Sagsfremstilling: El-biler og brintbiler emissionsfri køretøjer udleder langt mindre CO2 end benzin- og dieselbiler. Samtidig bliver mennesker, dyr og bygninger i Aalborg skånet for en lang række øvrige skader, da emissionsfri køretøjer ikke udleder NOX, kulilte og partikelforurening mv. Aalborg er allerede godt i gang med at omstille kommunens egen flåde fra benzin og diesel til elektriske biler. Vi ønsker, at kommunen også giver borgerne et klap på skulderen, hvis de gør os alle en tjeneste ved at køre på el eller brint. Derfor foreslår det Radikale Venstre, at emissionsfri køretøjer kan parkeres uden betaling i den ydre del af Aalborgs nuværende parkeringszone. Den kaldes i forvejen ganske passende for den grønne parkeringszone. Forslaget vil indebære, at emissionsfri køretøjer hverken betaler for almindelig parkering eller p-licenser i den grønne zone. Ligeledes skal p-licenser ikke koste noget for emissionsfri køretøjer i den røde zone, hvis de i øvrigt opfylder kravene for at få en p-licens, (dvs.: beboere og virksomheder, som er registreret på en adresse i Aalborg midtby eller på Skomagertorvet i Nibe). I den røde parkeringszone spærrer en bekendtgørelse fra Transportministeriets desværre for, at kommunen uden videre kan gøre alle former for parkering gratis for emissionsfri køretøjer. Derfor opfordrer vi by- og landskabsforvaltningen til at undersøge muligheden for på et senere tidspunkt at gennemføre en kr. årlig rabat for emissionsfri køretøjer i den røde parkeringszone." Byrådet henviste i mødet den 8. maj 2017, pkt. 15 sagen til behandling i By- og Landskabsudvalget. Anna Kirsten Olesen, Jørgen Hein, HP Beck og Mads Duedahl var fraværende. By- og Landskabsudvalget udsatte sagen på mødet den 18. maj 2017, pkt. 20. Sagen genoptages. Mariann Nørgaard var fraværende. Beslutning: Godkendt, idet udvalget anbefaler at ordningen evalueres ved udgangen af Kirsten Algren kan ikke godkende. Udvalget begærer sagen indbragt for byrådet. kl Side 151 af af 268

55 Bilag: By- og Landskabsudvalget Notat - Rabat på parkering til elbiler kl Side 252 af af 268

56 Punkt 15. Orientering fra rådmand og direktør Beslutning: Bilgården, Hostrup. Stigsborg Havnefront. kl Side 153 af af 168

57 Punkt 16. Eventuelt Beslutning: Lokalplan, Storvorde-Sejlflod. Søhusevej 3. kl Side 154 af af 168

58 Punkt 17. Godkendelse af referat Beslutning: Godkendt. kl Side 155 af af 168

59 Punkt 18. Godkendelse af lokalplan (med Miljørapport) Spritfabrikkens omdannelse, Strandvejen og Vestre Havnepromenade, Vestbyen (2. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Lokalplan endeligt med nedenstående ændringer. Udbygningsaftale om infrastrukturanlæg endeligt. Forslag til ændringer i lokalplan Generelt: Delområde E (Parkeringshus i Fjordmarken) udgår: Parkeringshuset på Fjordmarken og adgangsvejen under banen udgår af planen og grusparkeringspladsen (49 pladser) ved Strandvejen bevares. I stedet vil der kunne gives mulighed for parkering på fladen i Delom-råde C (teater). Hvis ikke teaterprojektet realiseres på Spritfabrikken vil resterende parkeringsbehov kunne afvikles i delområdet fx i et parkeringshus. Hvis teaterprojektet skal realiseres på Spritfabrikken vil det kræve en fornyet drøftelse af parkeringsbehovet og mulige løsninger på baggrund af en analyse af lokalområdets behov. Parkeringsregnskabet for Spritfabrikken ser dermed ud som følger: P-norm i alt (fraregnet teater 32 pladser) 416 pladser Der etableres følgende i helhedsplan: Underjordisk parkering 348 pladser Midlertidig parkering på teatergrund 68 pladser For delområde C (teater) vil der fortsat ikke være byggeretsgivende bestemmelser, men som fremtidige muligheder vil der angives teater, biograf, parkeringshus, kontorerhverv og boliger. Der er bopælspligt for alt nybyggeri undtagen i delområde A, hvor der er så få boliger, at det ikke vurderes at kunne udgøre et problem for bylivet. Øvrige justeringer: I delområde B er byggefeltet mrk. 7 etager og 3360 m² på havnefronten flyttet 1,3 m mod nord. Byggefeltet på m² nærmest det udvendige kunstværk er flyttet 4 m mod syd. Byggefelt for Torvehallen udvides med 5m mod nord og vest for at sikre at denne kan placeres konstruktionsmæssigt oven på det underliggende p-anlæg. Det udendørs kunstværk, bygning 4, i delområde A placeres i et cirkelformet gårdrum. Omkring gårdrummet er forskellige udstillingsrum i kælderniveau med facade ud mod kunstværket og adgangen til kunsthallen bygning 8. Ligeledes udgår byggefelterne markeret med gult benævnt gangbro og 1 etg. fra bygning 8 og mod vest. Byggefeltet mod vandet mrk m² og 4 og 5 etager øges i den sydligste del til hhv. 6 og 7 etager. Højderne på de tre højhuse i delområde B og D reduceres således at de regnet fra nord - bliver hhv. 66,9 m (reduceret fra 77,5 m), 42,4 m (reduceret fra 45,5 m) og 55,2 m (reduceret fra 62,7 m). Lokalplanens redegørelse Udover redaktionelle konsekvensrettelser, som følge af at Delområde E udgår, er der følgende rettelser: Afsnit Parkering s. 16: Sætning om parkering i p-huset samt sidste afsnit om retablering af offentlige p-pladser udgår. Afsnit Landskab og beplantning: Afsnit om p-hus i Fjordmarken udgår. Lokalplanens bestemmelser Afsnit 1. Formål: Bestemmelsen at der kan skabes velfungerende parkeringsløsninger såvel på selve Spritfabrikken som i Fjordmarken ændres til at der kan skabes velfungerende parkeringsløsninger på Sprit- kl Side 156 af af 1368

60 fabrikken Afsnit 3.2 Anvendelse delområde B: Boliger tilføjes helårsbeboelse Afsnit 3.3 Anvendelse delområde D: Boliger tilføjes helårsbeboelse Afsnit 3.4 Anvendelse - Delområde E: Afsnittet udgår. Afsnit 5.8 Delområde E: Afsnittet udgår. Afsnit 6.3 Materialer, facade: Sidste afsnit vedr. parkeringshus udgår. Afsnit 7.2 Byrum og bebyggede arealer: Afsnit om delområde E udgår. Afsnit 7.5 Rekreative formål: Sidste afsnit vedr. delområde E udgår. Afsnit 7.6 Havnefronten: Det præciseres, at det er bygninger udover bygning 3 (Habourgate) som skal ligge mindst 10 meter fra kajkanten. Afsnit 8.4: Offentligt tilgængelige friarealer: To sidste afsnit om hhv. adgangstunnel til p-hus og cykelsti langs banen udgår. Afsnit 8.5: Parkering: Sidste afsnit udgår. Lokalplanens bilag Alle kortbilag og diagrammer m.m. konsekvensrettes i forhold til ovenstående justeringer. Ændringerne vurderes ikke at berøre andre end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen, og vurderes derfor ikke at kræve fornyet høring i henhold til lov om planlægning. Beslutning: Anbefales, idet udvalget pålægger By- og Landskabsforvaltningen, at der inden d. 1. okt udarbejdes en samlet parkeringsanalyse for Vestbyen med henblik på at optimere parkeringen i området. John G. Nielsen kan ikke anbefale indstillingen, da provenu ved salg af den kommunale grund på m2 anses for lav. Lokalplanen forudsætter nedlæggelse af 110 offentlige parkeringspladser, og der bør etableres erstatningsparkeringspladser i nærområdet - medmindre en parkeringsanalyse dokumenterer, at der ikke helt eller delvis er behov for de 110 nedlagte parkeringspladser. Det fremgår desuden ikke af sagsfremstillingen, at provenuet på 9,8 mill kr. forudsættes investeret i højtvandssikring m.v. indenfor lokalplanområdet og vest for jernbanebroen. Jens Toft-Nielsen kan ikke anbefale. Selv om P-huset i Fjordmarken er taget ud af det aktuelle lokalplanforslag, er det stadig ikke juridisk sikret, at al parkering på Spritten, herunder parkering til fremtidigt teater eller boliger i område C, skal holdes på Spritfabrikkens egen grund. SF mener, at det kommunale kajareal er værdisat ca. 20 mio. kr. for lavt, og at det bl.a. på den baggrund ikke bør sælges. Bebyggelsesplanen med højhuse langs banen virker i bekymrende grad som en gentagelse af det tætte byggeri mellem broerne længere mod øst. Omdannelsen af Spritfabrikken er en god ide, men lokalplanen virker ikke gennemarbejdet. Kirsten Algren kan ikke anbefale. kl Side 257 af af 1368

61 Sagsbeskrivelse Startredegørelse By- og Landskabsudvalget godkendte startredegørelsen i møde 16. juni 2015 (punkt 14). 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalget behandlede sagen i mødet den 26. januar 2017 (punkt 11). Byrådet udsatte sagen i mødet den 13. februar 2017 (punkt 3) med henblik på fornyet behandling i By- og Landskabsudvalget. By- og Landskabsudvalget udsatte sagen i mødet den 16. februar 2017 (punkt 2). By- og Landskabsudvalget genoptog sagen i mødet den 27. februar 2017 (punkt 2). Magistraten drøftede sagen i mødet den 27. februar 2017 (punkt 2). Byrådet behandlede planerne i mødet den 13. marts 2017 (punkt 3 og 4). Forslagene har været offentliggjort i perioden 15. marts til og med 10. maj Link til digitale planer Lokalplan Oversigtskort kl Side 358 af af 1368